1. No category

nyt
Nr. 3 • 2011
Medlemsblad for Sektion Danmark
INTERNATI O NAL P O LI C E ASS O CIATI O N
Dejligt togt i dansk vejr
Hektisk sommerlejr for de mindste
Tværfaglig symposium i Ankara
Annonce
INDHOLD
6
6
DEJLIGT TOGT i dansk vejr
10
NORDISK MØDE går nye veje
10
ROD OPTRÆKNINGS projekt
11
12
KUNNE IKKE BLIVE betjent
14
HEKTISK SOMMERLEJR
for de mindste!
18
IPA I TOSCANA
fejrede 35 års jubilæum
23
TÆT PÅ dyrene
24
FAIRPLAYPRIS til Danmark
26
EN FLYGTNING viser rundt
31
GOURMET middag
32
TVÆRFAGLIG SYMPOSIUM
i Ankara
36
HOVEDBANEVAGTEN i Berlin
38
IPA JUBILÆUM i Ontario
41
FRANSKE vine
42
FLÅDENS FRISKE fyre
42
FLYTTEMEDDELELSE
TIL TJEKKIET med forhindringer
14
26
36
IPA-NYT
UDGIVES AF: International Police Association, Sektion Danmark
HJEMMESIDE www.ipa-dk.dk
E-MAIL [email protected]
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Bjarne Davidsen
Syd- og Sønderjyllands Politi, Beredskab Aabenraa,
Haderslevvej 52, 6200 Aabenraa
Tlf. +45 56423201, mobil +45 2550 2010
e-mail: [email protected]
REDAKTIONSSEKRETÆR Svend Sandberg
Vedbæksallé 76, 8700 Horsens
Tlf. +45 7564 3781, mobil +45 2672 3781
e-mail: [email protected]
ANNONCEEKSPEDITION
IPA-nyt, Agerbakken 21, 8362 Hørning, Tlf. 8793 3786
e-mail: [email protected]
TRYK Zeuner • Eftertryk må kun ske med kildeangivelse.
Indsendte artikler udtrykker ikke nødvendigvis bladets
synspunkter, ligesom bladet ikke påtager sig ansvar for
priser, annoncer mv.
INDLÆG OG ARTIKLER til næste IPA-nyt 4/2011 skal indsendes til redaktionssekretæren inden d. 1. nov. 2011.
FORSIDEBILLEDET Rasmus har fanget en stor krabbe på
Ungdomslejren i Esbjerg.
IPA-nyt • nr. 3 2011
3
Annonce
4
IPA-nyt • nr. 3 2011
LEDER
Vi skal sammen
udvikle IPA
Sommeren er vel overstået for de fleste af os. Eller var det sommeren – det spørgsmål kan man vel godt stille, såfremt man har
afholdt sin ferie i Danmark i juli måned. Det var klart den vådeste måned i mands minde. Jeg håber dog, at alle har fået afholdt en
god sommerferie – og måske benyttet nogle af de IPA kontakter som findes rundt omkring i den store verden, inden hverdagen
igen kalder på os alle.
Igen i år har IPA haft mange udenlandske gæster på besøg, og jeg har fået masser af positive tilkendegivelser for den åbenhed
og hjælpsomhed, de har været udsat for af vore IPA medlemmer. Det er dejligt at høre, og vi skal blive ved med denne hjælpsomhed, idet vi helt sikkert får den samme hjælp, når vi rejser ud i verdenen.
Denne sommer har IPA igen afholdt sine ungdomsture med stor succes. Ca. 80 ”IPA-børn og unge” har været på tur med gode
IPA medlemmer som ledere for turene. Herfra skal lyde endnu en tak til lederne for deres store frivillige arbejde.
IPA’s kommunikationskanaler er først og fremmest IPAnyt og vores hjemmeside www.ipa-dk.dk .
Succes forpligter, hvorfor vi alle skal hjælpe vores redaktionssekretær og webmaster med artikler, ideer, tilbud osv. til videreudvikling af vores blad og hjemmeside. Derfor bør I kigge dette blad godt igennem, samt gennemgå hjemmesiden – og herefter
komme med gode ideer til vores redaktionssekretær og webmaster.
Vi skal alle forsat søge at udvikle IPA og derved være med til at skabe aktiviteter og udvikling for vore medlemmer. Vi skal blive
endnu mere professionelle, hvilket vi bl.a. bliver ved at deltage i IPA’s seminarer på Gimborn, ligesom IPA i efteråret 2011 sender
to unge IPA medlemmer til en uges seminar i Holland.
IPA Danmark ser i øjeblikket fremad og specielt frem mod vores 50 års jubilæum, der skal afholdes i efteråret 2012, ligesom vi for
IEC planlægger mødet, der skal afholdes i Danmark i 2013. I vil kunne læse mere om disse begivenheder på vores hjemmeside.
Vi har afholdt Nordisk IPA møde i en udvidet version dette forår, idet de baltiske lande deltog. De baltiske lande har IPA Danmark
jo stået fadder til i tidernes morgen, og flere af dem behøver fortsat vores støtte for at komme videre (se artiklen om Nordisk
Møde inde i bladet). Dette møde var mere konstruktivt og professionelt end set igennem mange år, og giver umiddelbart et
godt afsæt frem imod det internationale IEC møde, der skal afholdes i efteråret i Rumænien. I mødet deltog også webmasterne
fra de nordiske lande, der havde et godt møde med udveksling af mange gode ideer og initiativ muligheder.
Sluttelig vil jeg ønske alle et godt IPA efterår med mulighed for masser af IPA aktiviteter.
Servo per Amikeco
(tjene igennem venskab)
Niels Henrik Bak
generalsekretær
Annonce
IPA-nyt • nr. 3 2011
5
Dejligt togt i dansk
”LOG-BOG” skrevet af de unge ledere på årets togt med M/S Bien.
I uge 29 var det tiden til den årlige sejltur med den 113 år gamle
galease ”Bien”. De 23 unge i alderen 13 – 15 år mødtes i Korsør
– Biens hjemhavn – søndag den 17. juli mellem kl. 15 og 18. Lederteamet bestod af Uffe, überleder og med for 12 gang, samt
Trine, Susanne og Steen, der alle deltog for 1. gang, samt ikke
at forglemme, skipper Jens og styrmand Kurt, der allerede var
på båden.
Det var ganske normalt dansk sommervejr, en anelse køligt. Det
tænkte ingen dog på efterhånden som alle kom ombord, og der
blev spist nogle af de medbragte kager. Der var mulighed for at
gå lidt rundt i Korsør inden der kl. 20 blev holdt mandtal og lavet
hold til de første opgaver. Især dæksvagterne á 2 timer fra 23 til
07 var vigtige.
6
IPA-nyt • nr. 3 2011
15 drenge og 8 piger i stort set godt humør var mødt, og allerede
her blev ”tøsebanden” dannet. Til flere drenges overraskelse var
der nogle absolut habile fodboldspillere blandt pigerne. Aftenens
spil på P-plads og kaj resulterede da også i en pigefod på bolden,
da den røg i havnen.
Natten blev ikke lige rolig for alle, bl.a. skulle Susanne lige finde
sig til rette i det lille og ganske trange soverum. Det lykkedes
hende at forskrække dæksvagterne, da hun i mørket sad og trak
frisk luft. Senere tildeltes hun hæderspladsen i styrehuset og sov
straks meget bedre. Hvem ville ikke have gjort det, når alternativet var at sove i rum med Steens sure tæer.
Gasterne på årets IPA-togt med ”M/S Bien”
vandet, da den var skibets eneste. Det var dog også indskærpet,
at ingen måtte bade uden voksne enten med i vandet eller som
tilsyn. Uheldigvis røg bolden igen i vandet på et sted, hvor der var
god fralandsvind, og hvor lederne var lidt på afstand. Nå, men så
har en tilfældig sejler vel fået sig en fin bold i rum sø, for ungerne
hoppede naturligvis ikke i vandet efter bolden.
Aftensmaden bestod af Uffes på forhånd preparerede karrygryde. Den var dejlig stærk og med masser af kalkun og grønsager
i. Ingen af de unge klagede over den kraftige karrysmag, men
de drak blot lidt mere saft. Den nat blev der forholdsvis tidligt
ro på skibet.
vejr!
OVer bølgen blå!
Mandag blev afgangen udsat en halv time til de sidste indkøb. Så
gik det ud over bølgen blå, sydvestover i Storebælt mod Strynø.
Det gamle skib og Scania-motoren med 1500 omdrejninger nød
det lige så meget som alle ungerne. Nu var humøret i top hos alle,
og rigtig mange fik smag for skumsprøjt i forstavnen på denne
5-timers tur i pæn modvind.
Efter ankomsten til Strynø blev frokosten indtaget på dækket i
smukt vejr. Herefter var tiden til fri disposition, så unge og gamle
kunne nyde den smukke og stille ø. Den lille lokale købmandsbutik nød godt af endnu købestærke unge med lommepengene i
behold. Også Kurts 40 år gamle tjenestecykel blev brugt til nogle
cykelture rundt på øen.
Et par regnbyger var heldigvis hurtigt overstået, så der igen kunne spilles fodbold. Uffe havde indskærpet, at bolden ikke skulle i
KOlDKrIgsmInDer
Tirsdag var der tidlig afgang mod Bagenkop på Sydlangeland.
Forinden benyttede nogle morgenfriske øens gode og gratis
badeforhold.
Rigtig dejligt vejr var det, og formiddagens oplevelse var en sur
lystsejler, der ikke kendte søfartsreglerne lige så godt som Jens
og Kurt. Så selv den velovervejede Jens måtte sende et trut og
et par Kaptajn Haddock’ske gloser efter ham.
Efterhånden kunne man også se det tættere sammenhold mellem deltagerne, så det var en lyst at opleve en rolig 2-timers
sejlads med smuk udsigt til Ærø og Langeland.
Vel i land gik det mod Langelandsfortet på en 2 x 4 km’s fodtur
i høj solskin. Eleverne fik lov til at gå frit rundt og se på koldkrigstidens våben og overvågningsudstyr. Som altid mindst to
sammen. Det blev et par hyggelige timer, hvor Steen mindedes
en uges praktik her i 1973 som officerselev.
Tilbage på Bien tidligt på eftermiddagen blev der straks lagt fra,
idet havet var roligt, så frokosten kunne indtages under sejladsen
mod Marstal på Ærø. Det fortsat gode vejr indbød til en badetur,
så kort efter ankomst gik Steen med en stor gruppe på 15 til
fods mod badestranden. En skulle dog lige sminkes først – hmm
sminke og saltvand?? – men selvfølgelig kunne man jo møde
nogle flotte fyre undervejs.
Antallet af badende blev reduceret med tre, da de første høje hyl
havde lydt. Lidt noget pjat, der var da ikke is på vandet, selv om
det umiddelbart godt kunne føles sådan. Godt nok også strengt,
at solen valgte at gemme sig bag skyerne lige mens vi badede.
Tilbage ved skibet oplevede vi flere og flere tilsvarende gamle
træbåde lægge til uden på vores. I alt fire lå side om side på et
tidspunkt. Det var hollændere og tyskere, men det gav nu ingen
problemer, da folk er gode til at tage hensyn.
Aftensmaden, kogt hamburgerryg havde allerede aftenen forinden givet svage dønninger, idet ikke alle ledere havde det som
livret. Da Uffe – nok mest grundet hukommelsestab – havde
valgt at lade dem ligge i fryseren, måtte et opvarmningsforsøg
opgives. Uffe blev dog også aftensmadens redningsmand, idet
han på forhånd havde stegt ca. 100 store frikadeller. Disse blev
indtaget med stor appetit.
På Ærø meD sAnD I buKserne
En dejlig rolig nat blev det i Marstal. Ungerne fik lov at sove
længe, faktisk næsten til kl. 9. Så gik det efter morgenmaden mod
Drejø, hvor vi lagde til kl. 1230. Igen i nærmest superflot vejr, meget bedre end vi tidligere var blevet lovet i udsigterne. Det rolige
og klare vejr gav et godt indtryk af de sydfynske øers placering,
og forståelse for, hvorfor mange sejlere holder af farvandet.
Der var kun lige akkurat plads til Bien i Drejøs meget lille havn. >>
IPA-nyt • nr. 3 2011
7
Annonce
8
IPA-nyt • nr. 3 2011
Resterne af fødselsdagslagkagerne.
Men i land indbød det gode vejr til badning, både med udspring
fra molen og senere i den lille vig bag havnen. Her fik Uffe lov at
stå mål til en rigtig ”herretur”. En ordentlig flok drenge besluttede
at han skulle have sand i badebukserne, og til sidst måtte han give
fortabt. Der kom sand i badebukserne. 5-6 friske unge fik også
prøvet redningsvestene og at hoppe i baljen fra skibet.
Mens godt halvdelen badede, gik de øvrige en tur op til øens
lille, men særdeles hyggelige by, hvor et par forfriskninger blev
indtaget i æbletræernes skygge. Tilbage mod havnen kunne man
fra det forholdsvis høje punkt nyde den endnu mere fantastiske
udsigt, som imponerede unge såvel som ældre.
Midt på eftermiddagen sejlede vi igen retur til Ærø, nu til det
smukke Ærøskøbing, hvor der blev lejlighed til byture, boldspil
og badning. Flere, der ellers ikke tidligere kunne lokkes i bølgerne
tog nu mod til sig.
Mangeårigt IPA medlem Lars Wøbbe og hustru mødtes med os
til en rigtig hyggelig grillaften i det gode vejr. Lars bor på øen,
hvor hustruen er dyrlæge, og hvor han tidligere har gjort tjeneste
i nogle år.
Ganske imponerende spillede en stor del unger fodbold i over
en time inden maden, og da den var kommet indenbords kom
spillet i gang igen til mørkets frembrud. Flere gange med bolden
ekvilibristisk flyvende 5 cm hen over ledernes spisebord. Man
forstår hvorfor ungerne har så glubende en appetit, med al den
energi der brændes af.
Hamburgerryg og lagkage
Torsdag morgen var vejret noget køligere, men stadig ganske
dejligt. Af sted mod Faaborg gik det, mens Avernakø måtte droppes, da havneindløbet var under reparation. Endnu engang en
nydelse at sejle i det smukke ø-hav.
Godt lagt til kaj blev vi mødt af Bjarkes uniformerede far, der er
”Sherif” i området. Senere kom også Bjarkes mor forbi – hende
skal vi lige have en snak med senere, hun lovede nemlig tørvejr
fredag!! Faaborg, som er en smuk gammel færgeby, fik besøg i
større og mindre flokke af Biens gaster.
Her skulle handles ind til lagkage i anledning af tvillingerne Jesper
og Simons 16 års fødselsdag. Tillykke til dem. På godt initiativ
af Sofie H blev fire imponerende lagkager fremstillet og senere
indtaget under så stor ihærdighed, at en enkelt fandt på at checke
beredskabet for ofring til havguden.
Til aftensmad inden de lækre lagkager fortærede vi de meget
omtalte hamburgerrygge. Og med god appetit bør det nævnes,
selv om visse havde rynket på næsen inden. Trine og Susanne
havde nu også gjort dem ekstra lækre, resterne forsvandt nemlig
lynhurtigt ved frokosten næste dag.
Natten til fredag begyndte en vedvarende regn og en tiltagende
blæst. Det gav nogle dryp i flere køjer, noget som hører sig til på
gamle træskibe. Skarø blev fravalgt grundet vejret, men så blev
Taasinge og Valdemar Slot tilvalgt. Regnen og vinden tog lidt af,
så det blev trods alt en smuk tur gennem Svendborgsund, stille
forbi Thurø om bagbord og Troense styrbord.
Vi lagde til ved slottets lille færgeleje, og alle gik fra borde bortset
fra skipper og styrmand. Så gik vi en dejlig tur, hovedsageligt
langs stranden tilbage til Troense, hvor vi igen blev samlet op
af Bien.
Gustav, der kommer fra øen, fik hilst på nogle bekendte. Et hovedemne til samtale under gåturen var ikke den smukke natur, men
derimod det faktum, at Svendborg har en McDonalds restaurant.
Meget savl løb ud af især drengenes mundvige under gåturen.
I Svendborg havn lagde vi til udenpå et meget smukt renoveret træskib, som Kurt i øvrigt havde sejlet med en hel sommer
nogle år tidligere. Det kedelige vejr indbød ikke til de helt store
byvandringer, men så blev der tæsket kort endnu engang. De
adskillige medbragte kortspil var uden tvivl også udsat for turens
største slid.
Om aftenen blev ved skibets langborde indtaget spaghetti med
kødsovs. Den imponerende mængde mad blev denne aften spist
op – nå ja, der var jo en McD i byen. Et par drenge formåede i
øvrigt at komme næsten en time for sent tilbage fra byturen. En
god undskyldning om ikke at kunne finde vej, faldt til jorden, da
den ene kom fra byen. Nå men så var der fundet ”frivillige” til
kabystjans og toiletrengøring.
I styrehuset blev der lagt sejlplaner for næste dag, og skipper
Jens ville grundet vejret af sted tidligt. Blot en lille vindændring
kunne betyde 1-2 timers længere sejlads først op til Nyborg og
så stik øst til Korsør.
Vores sidste dag, lørdag var fem voksne tidligt på benene. Både
ungerne og Uffe fik lov at sove længe.
Allerede et kvarter før planlagt, lagde vi fra i en let manøvre, da
vinden var gunstig og hjalp til. Skibsmotorens svage dunken
vækkede dog snart både Uffe og flere af ungerne. Så kunne man
selv møde op i kabyssen og nappe lidt morgenmad.
Lidt op ad formiddagen kom vi længere fra land og dermed i
mere vind. Den kom ind agter fra bagbord og fik skibet til at rulle
en del. Ofringer til havguden var uundgåeligt. Forsejlet blev sat
tidligt for at stabilisere det gode skib lidt, men altså ikke uden
nogen gyngeri. De søstærke, både børn og voksne, forsamledes
i forstavnen. De sang og råbte til den store guldmedalje, og hyggede sig gevaldigt i bølger og skumsprøjt.
Således kunne vi i højt humør stævne ind i Korsør Havn næsten
præcis kl. 12. Forsejlet blev bjerget og Bien lagde til, og nu havde
de fleste fået farver i kinderne. Søsygen blev glemt og der blev
ryddet op, rengjort og pakket. Resterne af gårsdagens aftensmad
blev slugt, og der måtte suppleres med brød og pålæg.
Mange forældre var mødt op for at hente deres trætte, men glade
børn. Der blev udvekslet mobilnumre og delt knus ud efter en
uforglemmelig uge. Seks trætte ledere samledes i styrehuset til
en kort evaluering og en kop farvelkaffe. Der taltes også her om
et spændende togt med overvejende godt vejr, rigtig søde unger
og et forhåbentligt gensyn.
IPA-nyt • nr. 3 2011
9
Nordisk Møde
Mødet blev afholdt lørdag den 28. maj på hovedpolitistationen.
Fra Danmark deltog præsident Michael Boolsen, generalsekretær
Niels Henrik Bak og webmaster Jan Anton Jensen.
Foruden de tre baltiske
Den danske IPA præsident overdrager
dirigenthammeren til den svenske.
præsidenter var der to
deltagere fra hvert af
de nordiske lande. Ud
over dette møde blev
der samtidig afholdt et
møde mellem de nordiske landes webmastere,
som skulle udveksle erfaringer og ideer med
hinanden for at optimere
hjemmesiderne.
Webmastrene foran ”Olde Hansa”
AF generalsekretær Niels Henrik Bak.
Danmark skulle i år afholde det nordiske møde mellem Finland,
Island, Norge, Sverige og Danmark.
For at holde priserne nede valgte IPA Danmark at afholde mødet
i Estlands hovedstad Tallinn, hvor ikke mindst hoteludgifterne er
lavere. Samtidig fik vi muligheden for at invitere de tre baltiske
IPA præsidenter med til mødet.
På mødet blev bl.a. drøftet følgende emner:
Drøftelse af det nye
Nordeuropæisk møde fora, en udvidelse af Nordisk Møde til et
Nordisk Baltisk møde, Gimborn, rekruttering af nye medlemmer,
IEC mødet i Rumænien, ny international præsident, landenes IPA
blade, ungdomsture, økonomi og meget mere.
Der blev udvekslet mange ideer og erfaringer landene imellem,
og set med mine øjne som førstegangs deltager må jeg nok sige,
at de andre lande virkelig lytter efter hvordan Danmark gør tingene og forsøger at følge os på mange punkter.
Rod optræknings projekt
På dansk ville vi måske sige “Omplantnings projekt”.
Sidste efterår deltog 36 i IPA-Århus´s fantastiske rejse til Peru. I Lima blev vi modtaget af guiden Simon Brammer Hansen, der på forbilledlig vis førte os gennem Peru,
fortalte om landets opbygning, kultur, natur og livsformer, samt bragte os sikkert
med kærlig omhu gennem alle de udfordringer, den eventyrlige rejse medførte.
Simon har sendt følgende information, som vi vælger at offentliggøre, fordi andre
IPA-medlemmer kan være interesseret i at gøre brug af hans enorme viden og erfaringer med Sydamerika.
Simon og familien med ”svigermor” foran huset i Peru.
Efter 10 fantastiske år i Peru har vi, familien Hansen Pelayo, valgt
at prøve noget nyt. Det er ikke p.g.a. naturkatastrofer eller politiske holdninger. Vi vil bare prøve noget nyt, for hvis vi ikke gør
det, finder vi jo aldrig ud af, hvordan det kunne være…
Vi, to voksne og to børn, har levet i Andesbjergende 3300 m.o.h
de sidste 10 år, mens jeg arbejdede som rejseleder for flere af
de vigtige rejseselskaber i Danmark, og min hustru Janice arbejdede med vores rejseselskab “Odin Adventure Travel” med at
arrangere gruppe- og individuelle rejser i hele Sydamerika.
Peru er kontrasternes land. Enhver der har lyst til at se enten
10
IPA-nyt • nr. 3 2011
går nye veje! Kunne ikke
Pause i webmødet.
blive betjent
Kaspers nye showroom.
De baltiske lande mangler stadig meget for at nå op på IPA
Danmarks niveau, hvilket vi fortsat skal hjælpe og støtte dem i
at nå. Det kan vi gøre bl.a. ved at invitere dem med til møder,
kurser, fester o.s.v. i Danmark, og ved at ”invitere” os selv på besøg hos dem, samt deltage i de aktiviteter som de arrangerer.
Jeg er sikker på at vi med tiden får udviklet deres IPA niveau
og medlemstal.
Efter mødet var der arrangeret guidet rundvisning i Tallinn
med en lokal guide, der bl.a. kunne vise hvor Dannebrog faldt
ned i 1319. Vi så også det olympiske sejl-stadion fra OL i 1980,
ligesom vi blev vist rundt i det historiske centrum af Tallinn.
Afslutningen foregik på den historiske restaurant ”Olde Hansa”,
hvor deltagerne fik smagt mad og drikkevarer, som det blev
serveret i det 13. århundrede.
Sluttelig vil jeg opfordre de af jer der skulle have lyst til en
weekend tur, til at smutte til Tallinn. Det er virkelig en dejlig og
hyggelig by, som ligger meget tæt på Danmark. Prisniveauet
er som tidligere nævnt noget under det danske – så tag et fly
til Tallinn og nyd en dejlig weekend.
Amazonas, Machu Picchu,,
Galapagos, Iguazu eller Andesbjergene skal ikke være bange
for at få denne oplevelse med.
Befolkningen er meget venlig,
Simon (i midten) under
hoteller og mad er billig, og så
besøget hos IPA-Peru.
venter nok nogle af klodens
mest facinerende naturoplevelser i Sydamerika.
Vi er nu nybyggere i mit eget land, og det i sig selv er et spændende projekt. Vi ved ikke, hvor vi kommmer til at bo. Vi ved ikke,
hvor vi kommer til at arbejde, og faktisk ved vi slet ikke, om vi for
lov til at blive. Da min hustru er peruviansk statsborger, skal vi jo
familiesammenføres, men det mener vi nu nok skal gå godt, og
det tror vi jo også med resten, selvom det tager energi at vænne
sig til mentalitet, mad og mennesker i et nyt land.
Ellers er det kun tiden og erfaringen der vil vise hvad vores fremtid i Danmark bliver til.
Vi har været glade for at bo i Peru, og det tror jeg også vi bliver
for at bo i Danmark. Ellers må vi jo finde et andet sted.
Bedste hilsner fra
Janice Pelayo de Hansen og Simon Brammer Hansen.
Har du fået lyst til at vide mere om Simon og hans rejser, så slå
op på www.odinadventure.com/
Igennem de seneste år har
Jelling Rejser været teknisk
arrangør for IPA´s ungdomsture til det Bøhmiske Paradis
i Tjekkiet. Her får 30 – 35 børn
Stolthed og spænding efter vellykket jagt.
af IPA-medlemmer hver sommer mulighed for at deltage i en rejse til et anderledes land
med rigtig mange udfordringer og oplevelser. Og samtidig får
de lidt indsigt i landets kultur og befolkningens levevilkår.
Indehaveren af Jelling Rejser, Kasper Tornvig Andersen søgte
efter endt læreruddannelse ansættelse i politiet. Men det var
dengang man i højere grad lagde vægt på det udvortes, og han
måtte til sin ærgrelse se sig kasseret. Han manglede 1½ cm i
højden, og uagtet han var uddannet idrætslærer, kom han ikke
gennem ”politiets nåleøje”.
En tilfældig flirt med rejsebranchen, hvor han udarbejdede
skolerejser for kolleger, udviklede sig til, at han i foråret 1991
etablerede sig med sin virksomhed, Jelling Rejser.
I starten koncentrerede han sig om skole- og studierejser, men
op gennem 90.erne udviklede det sig til at arrangere alle typer af gruppe- og specialrejser samt firmarejser med mange
forskellige temaer.
De seneste år har Kasper kombineret sine rejseerfaringer med
sin egen interesse og viden om jagt. Han har udviklet et jagtrejsekoncept og kan tilbyde jagtrejser til fem kontinenter.
Kasper Andersen har etableret sig på ejendommen ”Kattrup Skovgård” ved Hovedgård lidt syd for Skanderborg, hvor han har tilplantet en stor del af jorden med vildtvenlig beplantning og anlagt en sø for at skabe et attraktivt
tilholdssted for egnens fugle og dyr.
På det sidste har han indrettet et showroom på 85 m² med
mange jagttrofæer, hvor han kan få afløb for sit gamle ”skolelærer-gen” ved at invitere foreninger, venner og kunder og
fortælle om sin rejseoplevelser af karsken bælg.
IPA-nyt • nr. 3 2011
11
Til Tjekkiet med forhindringer
Før starten på mountainbike-turen.
AF Krim, Emma, Marie, Amanda, Kathrine og Søren.
Årets ungdomstur for den ældste aldersgruppe gik igen i år til
Tjekkiet i uge 26, startende med tre raske aktivitetsdage i det naturskønne nordøstlige Tjekkiet og sluttende med to dage i Prag.
Som sædvanlig var der lidt småproblemer i starten – én missede
toget og en anden havde glemt sit pas – men alligevel kom vi af
sted næsten til den planlagte tid søndag aften. I Berlin skulle der
komme en ny chauffør på bussen, men han var desværre ikke bestilt. Så vores i øvrigt udmærkede chauffør, John måtte fortsætte
til den tjekkiske grænse, hvor der var en afløser klar.
Vi skulle spise morgenmad kort efter grænsen, men den var så
heller ikke lige blevet bestilt. Det blev dog klaret i Theresienstadt,
hvor vi benyttede lejligheden til at fortælle lidt historie omkring
koncentrationslejren, mens vi rullede langsomt forbi. Historien
og synet gjorde tydeligvis et stort indtryk, og der var tavst i bussen i en kort periode, der dog heldigvis hurtigt blev afbrudt af
forventningerne til de kommende udfordringer.
Efter indkøb af lidt snold ankom vi til vores Camp kort før middag,
12
IPA-nyt • nr. 3 2011
og grundet det varme vejr gik der badeferie i den om eftermiddagen og lejrbål om aftenen. Trods alt en glimrende start på
ferien!
Næste morgen startede dagen med et KÆMPE HURRA for Amanda Cecilie Sørensen. Efter en flot fødselsdagssang, og en utrolig
god gave indeholdende en meget irriterende and (efter Kathrines
mening), gik turen til Malá Skála, hvor riverraftingen skulle starte
i bragende solskin.
Her blev vi introduceret omkring, hvordan sørøvere tér sig på det
store og vilde hav, hvorefter der hurtigt blev lagt op til en blodig
og dødbringende krig… flere både blev kapret, piftet og sank
derefter ned på den kolde bund. Krokodillerne fik resterne af det
fortabte mandskab.
Så gik turen videre på mountainbikes, i hvert fald for nogle af os
– ”de sejeste”. Det var en meget hård tur. Der blev cyklet i møde,
men folk kom ”helskindet” igennem cykelturen. Vi manglede dog
Prag´s Eifeltårn.
Pigerne venter på pizza.
IPA-piger i Prag.
Aftenhygge ved grillen.
tre personer, da vi kom i mål. De mente de sagtens kunne finde
vejen selv. Mon ikke de lærte en lektie efter deres ”vi skal lige vise
hvor seje vi er – nummer”. Det var heldigvis kun cyklerne, der var
slået halvt ihjel.
Aftenen sluttede med hygge omkring bålet og lidt grillmad til
dem der var trængende
Så blev det onsdag, hvor vi startede med en tur til drypstenshulerne ”Bozkovské Caves”. Vi blev delt op i to hold, hvor det ene hold
fik alle informationerne fra en kassettebåndoptager (moderne i
80’erne), hvor der blev talt gebrokken dansk, dog med tydelig
Tjekkisk accent. Det andet hold fik en guide der snakkede tysk.
Men stadig en meget spændende oplevelse.
Efter de smukke huler stod det på en hjemmelavet frokost, og
efterfølgende gik turen til ”Bobslæderæs”! Det var fantastisk sjovt,
og alle havde en god oplevelse - dog med et enkelt (knap så
slemt) styrt.
Efterfølgende kørte bussen ud til den lækreste badesø, hvor alle
fik chancen for at slikke sol og ta’ en dukkert. Da klokken blev
17 gik turen tilbage til vores udmærkede Camp, hvor det stod
Årets lederteam.
på beachvolley, badning i poolen og afslapning. Sidst men ikke
mindst en lækker aftensmad der bestod af grillmad og en lækker
salat. Nu står det på dåse skjul så vi smutter igen!
De sidste par dage gik med sightseeing i Prags centrum, hvor
lederne trak os rundt i Metroen, Sporvogne, ”Prags Eiffeltårn”,
hvorfra der er en fantastisk udsigt over byen, samt Det Gule Marked, hvor der blev lavet nogle fantastiske handler. Der var også
nogen, der tog til et kæmpe shoppingcenter, hvor ”Visakortet”
vist nok blev kørt varmt. Alt i alt et par gode dage!
Fem minutter før vi skulle vende næsen hjemad fredag aften
ringede vores chauffør og fortalte, at bussen var brudt sammen.
Efter laaang ventetid blev vi hentet af en ældre tjekkisk bus med
en chauffør, der stort set kun kunne sit hjemlands sprog. På en
klassisk ucharmerende rasteplads lidt uden for Berlin ventede vi
midt om natten i halvanden time på en dansk bus, der var sendt
af sted hjemmefra. En stor ny flot bus fragtede os helskindet
hjem med kun 3 timers forsinkelse! Vi er dog klar til at gentage
succesen næste år.
IPA-nyt • nr. 3 2011
13
Hektisk
sommerlejr for de
Kirsten, der kommer fra ”Center for alm. Jura”, var fra den 26.juni til den 2. juli sammen med Margit, Berith, Lars og Niels Erik frivillig leder på IPAs Ungdomslejr i Esbjerg.
UDDRAG af Kirsten Kirk´s dagbog.
DAg 1
Jeg mødtes med to drenge ved navn Rasmus i Høje-Taastrup, og
i Sorø og Slagelse stødte Sara, Berith, Christian, Julie og Marc til,
så var sjællænderne samlet. Vi rejste med tog til Kolding, hvor vi
blev hentet af Margit, og Lars, som transporterede os videre til
IPA-centeret i Hjerting.
Her mødte vi de andre deltagere og blev trakteret med saftevand,
kaffe, te og hjemmebagte kager, som Margit havde sørget for.
Efter præsentation, blev vi fordelt på værelserne, og derefter gik
mændene – Lars og Niels Erik sammen med børnene ud og kigge
på omgivelserne. Vi andre og enkelte børn tog ud og handle ind
til de første dage.
Vi blev delt i fem grupper, således at alle kom til at lave noget på
et eller andet tidspunkt.
Børnene skulle i seng senest kl. 22, og der skulle være ro på værelserne en halv time efter.
DAg 2
Hold 3 skulle sørge for morgenmaden, men da både Berith og jeg
er A-mennesker, var vi tidligt ude af fjerene og gjorde klar, mens
de andre fik lov at sove lidt længere. Der var dømt flaghejsning
kl. 8.45, og vi sang de to første vers af ”I østen stiger solen op”. Så
til morgenmaden, der bestod af cornflakes, havregryn, rosiner,
toastbrød, rundstykker, ymer og rugbrød med diverse tilbehør,
og her til juice eller saftevand.
Niels Erik havde planlagt orienteringsløb, og lagde poster ud,
medens vi andre spillede rundbold.
Orienteringsløbet var tilrettelagt således, at der var syv poster,
hvor børnene skulle løse en opgave.
Først skulle de uden at kigge gætte hvor mange penge der var
i en pose.
Ved næste post var et tæppe lagt over 10 ting, som de fik et glimt
af og derefter huske, hvad de havde set.
Tredje udfordring var fem regnestykker, og det lykkedes for de
fleste.
På post 4 skulle de gætte antallet af glaskugler. Det var ikke så
let, som det lyder.
Post 5 var lidt om vores eget lille land, idet de skulle finde et danmarkskort på posten. Her var der afbilledet 30 byer, som de skulle
sætte navn på. Det bedste resultat blev her 11 byer.
På post 6 skulle børnene kaste ring og ramme en pind, der var
stukket ned i sandet nede på stranden.
Sidste udfordring var hjemme ved IPA-huset, hvor de skulle spise
flødeboller på tid, løbe rundt om en afmærkning og slå mindst 3
seksere med terninger.
Vinderne blev Hold 2, - og så var det endelig blevet tid til tur ved
vandet. Det var da en herlig flok vandhunde, vi havde fået med.
14
IPA-nyt • nr. 3 2011
De var stort set alle ude i bølgerne før vi fik set os om, og de der
blev på badebroen, var hurtigt i gang med at fange krabber og
samle muslinger.
Sidst på eftermiddagen gik turen til ”Is-boden”, men nogen af os
måtte hjem til IPA-huset og lave aftensmad samt smøre madpakker til næste dag.
DAg 3
Tidligt ud af dynerne og af sted til Legoland.
Lige efter indgangen fandt vi en krog med borde og bænke, som
blev vores samlingspunkt. Vi var fordelt i fem grupper, og børnene blev informeret om, at ingen overhovedet måtte gå alene
med fare for at blive væk.
Vi aftalte at mødes til spisning kl. 12.30, og så var der ellers gang
i den med at prøve aktiviteterne.
Vandlandet med River-rafting var et herligt mål for alle, og mange
af børnene ville gerne have vi voksne med. Det kunne jo være rigtig sjovt, hvis vi blev våde, og det kunne vi næsten ikke undgå.
Dagen fløj af sted, og kl. 17.30 tog vi tilbage til Esbjerg for at spise
inde i byen. Nogen sværmede for Mc Donalds og andre for Sunset
Boulevard, men alle ville have burger.
Vel hjemme i IPA-huset igen tog stort set alle sammen til stranden for at bade. Det var dejligt ovenpå en støvet dag med 28º
varme.
Børnene var trætte efter en lang dag i den friske luft, men flere af
dem var friske til at hjælpe med at ælte pizza-dej og bage boller
til morgenmaden – så det blev da sent for nogen af os.
mindste!
Hele gruppen i Legoland.
DAg 4
Blev sådan lidt en ”dalre-dag”. Børnene var trætte ovenpå gårsdagens strabadser, hvor nogen kom lidt sent i seng. Så ikke alle
var lige morgenfriske.
Selv fik jeg serveret morgenkaffe på sengen af Berith, som jeg
delte værelse med - og det var jo en luksus.
Bollerne, som vi bagte, forsvandt som dug for solen, efterhånden som børnene dukkede op. Og så smurte vi madpakker til
dagens tur.
Dagens første destination var Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.
Vi kom lige i rette tid til at se sælerne blive fodret. Og så blev det
minkenes tur.
Efter et par interessante timer i Søfartsmuséet drog vi til det
lokale Legeland , hvor der var en masse aktiviteter for børn.
Hoppebolde, oppustelige borge, rutsjebaner i oppusteligt plast,
minigolf og meget andet. Og efter at have indtaget frokosten
kom der gang i aktiviteterne hos alle børnene.
Egentlig skulle vi bagefter have været ud at bowle, men blev
enige om at udskyde det til dagen efter og kombinere bowlingen med shoppingturen.
Tilbage i IPA-huset var krudtet ikke brugt endnu, og der blev
fanget krabber og bagt pizza til den store guldmedalje.
De unge mennesker var vældig gode til at sørge for underholdningen, og der var musik både i baren og i den store spisestue,
hvor der er et klaver.
DAg 5
Nogen sov lidt længe, men vi skulle ud af døren lidt tidligt for
at nå frem til bowlingbanerne kl. 12.00. Her blev børnene delt i
fire hold, og det var ikke de største børn der nødvendigvis kom
bedst igennem turneringen. Således var vores yngste deltager
Sille en af de bedste piger – hun er bare 7 år.
>>
Sarah og Laura skaffer madding til krabbefiskeri.
Josefine, Victorie, Mikkel, Emma og Mette på køkkentjans.
IPA-nyt • nr. 3 2011
15
Annonce
16
IPA-nyt • nr. 3 2011
Sille, Mette og Anne får en ordentlig skylle om lidt.
Efter bowlingen spiste vi resten af pizzaerne på den lokale parkeringsplads, og herefter gik turen til Esbjerg Storcenter med
mange spændende butikker. Her blev rigtig handlet ind, og vi
købte også det fornødne til om aftenen - turens festaften.
Tilbage i IPA-huset skulle vi selvfølgelig have grill-mad. Da vi
havde spist første ret, var der underholdning af børnene, og pigegruppen havde lavet et rigtig flot rollespil, hvor man kårede
stort set alle deltagere på turen til noget IPA-et-eller andet. Det
var rigtig flot og kreativt fundet på.
Dernæst var der et lille dansenummer, og til sidst havde drengegruppen sørget for at vi skulle spille dart med hyben-bær på
en dartskive.
Til sidst blev der serveret is, og der var dømt slut kl. 24.00, men
de fleste var nu gået til køjs tidligere.
Vi voksne fik så lige sat lidt styr på det sidste og fik lige en lille
snak på falderebet.
DAg 6
I dag sov vi længe, og efter morgenmaden var der dømt oprydning og rengøring, inden vi drog ind til byen, hvilket vi først
gjorde efter frokost. Vi var først i biffen og derefter i svømmehallen. Dagen sluttede med spisning på en asiatisk restaurant - en
herlig afslutning på en dejlig uge.
Aftenen gik med at rydde ud i diverse slikposer, is, vafler og chips,
og alle trængte til at komme lidt tidligt i seng.
DAg 7
Så var det tiden at pakke ned til hjemturen. Vi skulle af sted senest
kl. 11.00 for at nå toget i Kolding, og efter indtagelse af morgenmaden, var der hektisk aktivitet på alle værelserne, hvor alt skulle
findes og pakkes ned.
Forældre og bedsteforældre var meget præcise med afhentningen, og kl. 11.00 var vi på vej mod Kolding.
De søde folk, der hentede os ved stationen, var også søde at
lægge biler til tilbageturen. Det var jo lidt vemodigt at skulle sige
farvel til sin nye ”familie” og til de andre voksne.
Men jeg tror og håber på, at andre end jeg synes turen var en
oplevelse. For mit eget vedkommende, vil jeg rigtig meget gerne
med igen til næste år. Armene er kommet ned til kroppen nu,
men de kan hurtigt komme i vejret igen.
Forhåbentlig gensyn til nogle af børnene, og til deres forældre en stort TAK for lån!
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
IPA-nyt • nr. 3 2011
17
IPA i Toscana fejrede
års Jubilæum
35
AF Peter Bøg Berthelsen, IPA Århus.
I anledning af 35 års dagen for grundlæggelsen af ”IPA Toscana
Øst” i byen Chinciano Terme blev der udsendt indbydelse worldwide til IPAs medlemmer. Festlighederne afvikledes fra 23. - 29.
maj 2011.
Vi deltog to par fra Danmark – Mikhael Andersen og Peter Berthelsen, begge fra lokalforeningen Århus.
Mikhael og Lene fløj til Piza og fortsatte videre derfra i lejet bil til
Chinciano Terme, en tur på ca. 240 km, mens Annie og jeg valgte
at flyve til Firenze og fortsatte videre derfra i lejet bil til Chinciano
Terme og kunne nøjes med ca. 160 km.
Ved ankomsten blev vi modtaget i rejsebureauet Toscana Tour,
betalte endeligt for opholdet og blev herefter ført hen til vores
hotel, som lå i nærheden.
Omkring 200 gæster - overvejende fra europæiske lande, men
også fra Canada og USA var troppet op og blev fordelt på tre
hoteller i byen.
Der var sammensat et overmåde stort program, og lad det være
sagt med det samme, det var ikke nogen hvileferie.
FrAns AF AssIsI Og KurbADe
Tirsdag skulle vi være klar kl. 0800 til afgang efter morgenmaden
på hotellet. Vi mødtes med vores guide, den engelsksprogede
og meget charmerende Laura, som i øvrigt var englænder, men
gift med en italiener. De havde bosat sig lidt uden for Chinciano
Terme på et landsted med vinmarker og olivenlunde. Vi kørte i
bus forbi hendes hjem på én af udflugterne og vinkede til hele
familien, som havde taget opstilling ved vejen.
Den første tur gik gennem et meget naturskønt landskab til Assisi
i provinsen Perugia. Byen rummer rester af byggeri fra romertiden. Fra middelalderen stammer Palazzo dei Priori, der rummer
rådhus og kunstmuseum og borgen Rocca Maggiore.
Byen er nok bedst kendt for den hellige Frans af Assisi, der er født
og begravet i byen. Han var grundlægger af Franciskanerordenen
og blev kåret til helgen i 1228. Byen blev p.g.a. sin religiøse og
kulturelle betydning skånet under 2. verdenskrig.
Efter et par timer i byen, som vi syntes var alt for lidt, da stedet
havde så mange interessante ting at byde på, kørte vi tilbage
til vore respektive hoteller i Chinciano Terme, hvor der ventede
os en bedre 4 retters menu med vin, vand eller øl, som man nu
havde lyst til. Der var afsat 1½ time til ”frokosten”, inden vi skulle
ud i busserne igen, hvor turen nu gik til den gamle middelalderbjergby Radicofani og Bagno Vignoni, der er et kendt kursted
med sine svovlbade.
Kildevandet er ved sit udspring ca. 40 grader varmt og ledes gennem kanaler, anlagt af det gamle romerrige ned ad bjergsiden og
18
IPA-nyt • nr. 3 2011
opsamles længere nede i et naturligt bassin, hvor vandtemperaturen nu er faldet til ca. 25 grader. Her kan der bades kvit og frit
i modsætning til kurbadehotellerne, hvor priserne er temmelig
pebrede.
Naturen er dramatisk og fra toppen er der en fantastisk milevid
udsigt over de pragtfulde vin- og valmuemarker.
Efter en oplevelsesrig dag kørte vi tilbage til hotellet og indtog
igen en 4 retters menu med tilhørende vine.
Næste dag var vi på en heldagstur til Firenze, hvor vi blev guidet
rundt og fik set byens største seværdigheder.
Floden Arno løber gennem byen. Den mest berømte bro Ponte
Vecchio (14. årh.) er den eneste af de gamle broer, som blev
skånet under 2. verdenskrig.
Domkirken Santa Maria del Fiore, som blev bygget i perioden
1296–1436, er karakteristisk med sin kuppel og fritstående klokketårn. En anden berømt kirke er Santa Maria Novella, hvor den
verdensberømte Michelangelo ligger begravet.
Byen er rig og byder på mange kunstskatte, kirker og paladser for
ikke at glemme rådhuset Palazzo Vecchio fra ca. 1300 tallet.
Der er overordentlig mange turister i byen – også i maj måned,
så det anbefales, hvis man vil besøge byen at gøre det i lavsæsonen.
Frokosten blev serveret nede i en hyggelig og gammel kælderrestaurant.
Busturen tilbage til Chinciano Terme tog godt to timer, og endnu
en gang kunne vi sætte os til bords og indtage en lækker, 4 retters
menu på hotellet.
Torsdag gik turen til Siena, der med sine mange tårne er en sand
gotisk by. Katedralen blev påbegyndt i 1220 som en romansk
rundbuet kirke, men fik senere et gotisk præg med sine facader
med små tårne i guirlander og striber af sort, hvid og grøn marmor. Nogen vil kalde det en smagløs, overbroderet kage med
glasur, men imponerende var den.
Byens mangfoldige butikker i den gamle bydel var både spændende og fristende at gå på opdagelse i, og så var byen heller ikke
så overrendt af turister som Firenze.
Frokosten blev indtaget i Siena og derefter gik turen til fæstningsbyen Sangunignano, der ligger ca. 40 km derfra. Her er en
sand toscansk idyl, hvor byens middelaldertårne dukker frem bag
oliventræer, cypresser og vinranker.
En dag mere var gået, og aftensmaden på vores hotel var igen
en kulinarisk oplevelse.
Lagkagen ved afslutningsfestens buffet
nOgeT ”uD OVer DeT sÆDVAnlIge”
Fredag var der om formiddagen bustur til fæstningsbyen Cortona, der ligger i provinsen Arezzo, 650 m over havet på et klippefremspring, som man kun kan nå frem til ad svimlende, snoede
veje mellem olivenlunde og vinstokke på terrasser.
Tilbage til vores hotel, hvor frokosten blev indtaget, og igen blev
der disket op med nye og spændende retter.
Derefter kørte vi til vinbyen Montepulciano, hvor den berømte
Brunelli vin fremstilles.
Bilkørsel er forbudt inden for byens mure. Vi skulle gå op gennem
byens hovedgade til toppen, hvor torvet Piazza Grande ligger.
Det var en rigtig ”strabadstur”, hvor det bare gik opad og opad
hele tiden. For gangbesværede, og dem var der nogle stykker
af i vores flok, var der dog mulighed for at tage en minibus til
toppen.
Udsigten fra toppen var dog alle strabadser værd. Man betages
overvældende af det skønne og frodige landskab.
På pladsen overværede vi et meget fascinerende og farvestråToscansk landskab
lende flagshow ”sbanndieratori” ledsaget af et stortrommende
orkester. Fanerne blev kastet højt op i luften og grebet igen eller
sendt videre til en anden griber.
På vejen op besøgte vi flere spændende specialbutikker og vinforretninger, hvor der var smagsprøver, og et par steder var der
adgang til de enorme vinkældre, som lå dybt under de gamle
bygninger.
Kl. 1930 samledes vi alle i en gammel borghal til renæssancemiddag med et væld af typiske lokale retter.
Jeg havde fødselsdag denne dag, og Mikhael var ikke sen til at
få de 200 mennesker til at synge fødselsdagssangen for mig. En
pensioneret engelsk kollega kom efterfølgende hen til mit bord
og sang en gammel engelsk hyldestsang solo for mig.
Det blev en aften ud over det sædvanlige, og stemningen var høj,
da vi meget forsinket kørte hjem til hotellet omkring midnat.
OVerDåDIg AFsluTnIng
Lørdag var den sidste officielle dag med arrangementer.
Flagopvisning på torvet i Montepulciano
>>
IPA-nyt • nr. 3 2011
19
Annonce
20
IPA-nyt • nr. 3 2011
Endelig havde vi en dag i vores egen dejlige by Chinciano Terme.
Stedet kan prale med det sundeste og rigeste klima i Toscana
og er kendt for deres kursteder. Ved indfaldsvejene til byen er
flere steder skiltet med – oversat: ”Tag til Chinciano og plej din
lever”.
Vi spadserede med guiden Laura til byens torv Piazza Italia.
Nogle af deltagerne havde deres lands galla-politiuniform på.
Det lokale politiorkester spillede for os, og nogle skoleklasser gik
sammen med politiorkesteret og de uniformerede politifolk fra
ind- og udland ned ad hovedgaden til en stor park, hvor der var
taler og mere musik. Lidt senere gik forsamlingen ind i en stor hal,
hvor der blev holdt flere taler – på italiensk, så Annie og jeg fandt
nu tidspunktet inde til at gå egne veje og fandt en nødudgang,
hvor vi så ubemærket som muligt listede ud.
I det skønne vejr slog vi os ned ved en scene ude i parken, bestilte en iskaffe og lyttede til skøn italiensk, klassisk musik. Nogle
af byens ældre borgere var mødt op og trådte dansen til den
inciterende musik.
De sidste indkøb blev også gjort.
Om eftermiddagen var der arrangeret bustur til Valdichiana Outlet Village, men her var vi nogle stykker, der lavede vores egne
ture.
Annie og jeg tog tilbage til Bagno Vignoni, hvor vi havde været
tirsdag eftermiddag. Vi tog os et dejlig varmt svovlbad i det tidligere omtalte bassin. Pragtfuldt!
Om aftenen var der udendørs buffet i parken, hvor vi havde været
tidligere på dagen med masser af lækre italienske specialiteter
og tilhørende dejlige vine ad libitum.
Til sidst blev der serveret en kæmpe lagkage på størrelse med en
bordplade dekoreret med jordbær og andre frugter. Senere blev
der spillet op til dans, og aftenen afsluttede en uforglemmelig tur
til et vidunderligt område.
Tak til værterne for et stort og veltilrettelagt program.
Vi nød så meget lækker mad og vin og fik et rigtig godt indblik i
den skønne egn, dets kultur og seværdigheder, at vi helt sikkert
vil vende tilbage og lave vores egen tur for dels at gense gamle
steder, men også for at udforske nye. Ideerne er født. Maj måned
vil være det ideelle tidspunkt at komme, hvor alt står så grønt og
frodigt, og valmuemarkerne blomstrer så smukt.
Når IPA Toscana skal fejre deres 40 års jubilæum, kan jeg kun
anbefale, at læserne tilmelder sig, hvis der igen skulle blive udsendt en invitation.
Cyprestræer og valmuemarker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
IPA-nyt • nr. 3 2011
21
Annonce
22
IPA-nyt • nr. 3 2011
Tæt på dyrene
AF Christian Pii, IPA Vejle.
Lokalforeningen i Vejle afholdt et super arrangement torsdag den
9. juni 2011 med besøg i Givskud Løvepark.
Parken åbnede første gang i 1969 og har løbende udvidet, så
der i dag er 40 forskellige dyrearter og over 700 individer i det
spændende område.
Der er rigtig meget at byde på for de besøgende. Du kan køre
rundt i din egen bil eller i safari-busser. Der er mulighed for at
parkere inde i parken og gå rundt. Der er mange legepladser og
spisesteder. Du kan selv tage madpakken med eller spise i parkens restauranter, og frem for alt har du mulighed for at komme
tæt på dyrene.
Dagen var præget af solskin og lette skyer, hvilket var en god
start på sommeren. 42 voksne og 27 børn troppede op ved indgangen sidst på eftermiddagen, hvor to safari-busser holdt og
ventede. Aftenens program lød på fodring af kameler, næsehorn,
berberaber, desmerdyr og besøg hos løverne og gorillaerne. Der
var en meget kompetent dyrepasser/biolog til at guide os suppleret godt af den tidligere nu pensionerede landbetjent Hans
Refsgaard.
Stedets restaurant havde arrangeret fællesspisning med grillmad
efter rundvisningen.
Grundet den sene adgang til parken fik vi en unik mulighed for
at komme tæt på løverne. I løvestalden stod vi ca. ½ meter fra
burene, hvor løverne lå og hvilede sig efter en lang dag i solen.
Det var meget intenst, idet flere hunløver havde unger, hvorfor
de knurrede en del. Den høje knurren rungede i brystkassen og
børnene havde store øjne og synlig respekt for de store katte.
Bagefter fik vi mulighed for at røre ved løveskind, en udstoppet
pote samt et løvekranie.
Kamelerne fik også vores besøg og blev
fodret med gulerødder. Børnene fik lov til
at række gulerødderne ind over rækværket,
hvor der blev hugget sultent efter lækkerierne. Der hang store uldtotter på kamelerne,
idet de var ved at skifte vinterpelsen ud.
Desmerdyrene fik besøg og blev fodret med
melorme. De var meget nysgerrige og åd
ormene med stor appetit. Efterfølgende
gik vi samlet ind til berberaberne, der frit
løb rundt imellem os. Dyrepasseren havde
jordnødder med. Vi måtte ikke fodre aberne,
da de hurtigt betragter parkens gæster som
en fødekilde, hvilket udvikler en nærgående adfærd. I det åbne
anlæg er der normalt en fast dyrepasservagt, der holder øje med
de frække aber. Nogle gange må de skræmmes væk med en rive,
så de lader gæsternes lommer være i fred.
Næsehornene var lidt dovne i deres stalde. De plejer normalt at
være helt ekset med æbler, men de var næsten ikke til at drive
hen til staldportene. En enkelt stor han opdagede fidusen og åd
de fleste af æblerne. Børnene fik lov at fodre dem med flad hånd.
De flotte horn og den ru hud kunne røres, uden at næsehornet
følte sig generet.
På denne sommerdag var forholdene perfekte og den arrangerede grillmad i top. De fleste deltagere holdt ud til kl. 21, så
ungerne var godt trætte. Enkelte familier blev endda til kl. 22, da
vejret stadig var lunt og stemningen høj.
Et sådant arrangement kan varmt anbefales til andre IPA foreninger. Jon Martin Rasmussen og Hans Refsgaard kan kontaktes
med detaljer og priser.
IPA-nyt • nr. 3 2011
23
k
r
a
m
n
a
D
l
i
t
s
i
r
p
y
a
l
Fairp
e hold,
nsk
Det da
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
24
IPA-nyt • nr. 3 2011
Annonce
ol
FCLynp
AF cheftræner Kenneth Vinkler, IPAs lokalforening Syd, Nordsjælland.
Først i juni var det igen blevet tiden til vores årlige IPA fodboldtur
til Tarragona i Spanien.
Turneringen er en 7 mands turnering med 40 deltagende hold
fra hele Europa, så der var fodboldspillere blandt andet fra lande
som, England, Italien, Spanien og Danmark.
Vi deltog med 12 spillere, som mødtes i Københavns Lufthavn
onsdag formiddag og lettede kl. 1435 . Ved ankomsten til Barcelona blev vi hentet i bus og kørt til hotellet i centrum af Tarragona. Her blev vi indkvarteret i dobbeltværelser – fint hotel
med en dejlig stor tagterrasse med pool og spa.
Hotellets restaurant havde specialiseret sig i treretters
menúer til både frokost og aftensmad. Forretten var hver
dag udkogte ærter i forskellige afskygninger og hovedretten var udkogt kød med en smagløs sovs. Morgenmaden
var rigtig god og havde et udvalg af fx røræg, forskellige
pølser, havregryn, mysli og frisk frugt…
Om aftenen gik vi ud og så lidt på byen, men da vi skulle
spille fodbold dagen efter var vi hjemme før det blev
lyst.
Næste dag var der ingen officielle planer på programmet, så den
stod på hygge og afslapning. Uden at gå for meget i detaljer, så
blev aftenen og natten endnu en stor oplevelse, og det var ikke
alle som nåede i seng, inden vi skulle med bussen til lørdagens
første placeringskamp.
Lørdagens fodboldkampe foregik efter et cupsystem, hvor en
sejr betød endnu en kamp. Efter sejr i de to første kampe måtte
vi se os slået ud i den tredje. Et enkelt mål i sidste kamp ville have
bragt os videre som ”bedste taber”.
Bussen bragte os retur til hotellet, hvor vi spiste frokost og fik
os en middagslur. Herefter gjorde vi os så småt klar til aftenens
gallamiddag og præmieuddeling.
Det blev en aften, hvor der blev delt præmier ud til alle 40 hold,
og der var engageret brasilianske dansere til underholdning. Der
var også lejlighed til at bytte slipsenåle, kasketter, skjorter osv, så
der var rig mulighed for at få nogle souvenirs fra de andre landes
uniformsgenstande.
I fodboldturneringen blev vi placeret som nr. 26, men kunne
glæde os over at få tildelt fairplayprisen.
Om det var vores ”fairplay”, der gjorde det, vides ikke, men under gallamiddagen blev en repræsentant fra vores hold inviteret
hen til den italienske IPA-chef. Han var arrangør af en lignende
turnering i Milano, Italien og ville gerne selv håndplukke sine
deltagere. Han inviterede os til at deltage i midten af september
til en uhørt lav pris.
Gallamiddagen sluttede godt midnat, hvorefter vi tog med
Scotland Yard til Solou og festede endnu engang til den lyse
morgen.
Søndag stod på afslapning og hygge. Om aftenen tog vi ned til
vandet sammen med et Italiensk hold, samt en af arrangørerne.
Her blev serveret så meget Paella, at vi måtte efterlade rester på
tallerknerne. Desserten var nu heller ikke så tosset.
Efter fem dage i det spanske fløj vi fra Barcelona mandag morgen
efter en super tur, som nok bliver gentaget
mange år frem.
Torsdag formiddag blev vi afhentet i bus og kørt til det
lokale stadion, hvor turneringen skulle foregå.
Vi var så ”heldige” at komme i gruppe med tre hold
fra Spanien, som alle stillede op i stærkeste opstilling.
Efter tre jævnbyrdige kampe måtte vi indse at et nederlag i den
første kamp resulterede i, at vi ikke kom blandt de to hold som
gik videre til finalerunden om lørdagen.
Samme aften var der officiel indmarch, hvor landene præsenterede sine uniformer. Vi stillede selvfølgelig to mand i stiveste
puds. Selve indmarchen skete med Dannebrog i spidsen og til
tonerne af ”Der er et yndigt land”.
Efter indmarchen bød borgmesteren og de lokale IPA arrangører
os alle velkommen og ønskede os nogle gode kampe.
Vi tog herefter tilbage til hotellet og spiste aftensmad.
Efter en lang og begivenhedsrig dag var der ro på ”stuerne” kl.
23.00….men det var mest fordi vi ikke var der.
Vi tog ned til havnen, hvor der lå flere diskoteker og barer ved
sen”
siden af hinanden. Det holdt de fleste af os
playpri
g ”Fair
to
d
o
Ole m
vågne til den lyse morderen
Holdle
gen.
ebrog
h med
Indmarc
Dann
IPA-nyt • nr. 3 2011
En flygtning viser rundt
AF lokalforeningsformand Finn Janniche, IPA-Helsingør.
Allerede på vej hjem fra lokalforeningens seneste udlandstur til
Prag for 2 år siden blev det aftalt, at næste tur skulle gå til Budapest. Planen var en bustur med overnatninger i Berlin og Prag.
Den endelige planlægning blev lagt i hænderne på næstformanden Morten Lykke Larsen, som ret hurtigt forkastede planerne om
en bustur, men i stedet satsede på en tur med fly. Så ventede vi
blot på, at der blev frigivet billige flybilletter.
I oktober 2010 åbnede billetsalget hos Norwegian. Næsten 50
personer havde i forvejen tilkendegivet deres deltagelse, så der
blev indkøbt billetter til den store guldmedalje. De første kostede ca. 600 kr., men billetterne steg hurtigt til ca. 1.600 kr. I
gennemsnit kostede billetterne 1.000 kr. t/r, så det var da overkommeligt.
Turen blev planlagt til 7 dage med afrejse søndag den 1. maj,
og nu skulle der findes hotel, arrangeres bustransport osv. En
pensioneret kollega fra Helsingør, der skulle med på turen, kom
på en morgenbadetur i vinter til at fortælle om turen til Sandor,
der i 1955 som 16-årig flygtede fra Ungarn til Danmark, kort før
russerne brutalt rykkede ind i Ungarn og knuste al modstand fra
befolkningen.
Sandor, der fortsat taler flydende ungarsk, tilbød straks at være
vores guide dernede og hjælpe til med planlægningen af turen.
Han tilkendegav også, at 7 dage i Budapest ville være lidt for
meget, og gik straks i gang med at arrangere en tur til puszta’en
(de store græssletter syd for Budapest) med overnatning i det
sydlige Ungarn.
Széchenyi Badene.
26
IPA-nyt • nr. 3 2011
Så oprandt dagen, hvor vi skulle af sted. Vi blev 55 deltagere og
fyldte ret meget i flyet med kun 150 pladser. Flyveturen på knap
to timer forløb uden problemer, og vi landede i Budapest Lufthavn, som er meget lille, sammenlignet med Kastrup.
Sandor var taget til Budapest dagen før og godt for det. Da han
ville checke bussen der skulle hente os i lufthavnen, fik han den
besked, at bussen var brudt sammen i Krakow. Der havde formentlig ikke været nogen bus til os, hvis ikke Sandor havde talt
med store ord til repræsentanten for busselskabet. Nu ventede
bussen og Sandor planmæssigt og kørte os ind til centrum, hvor
vi fik en sightseeing i bussen med Sandor som guide. Vi sluttede
ved det 4-stjernede ”Hotel Fiesta”, hvor vi blev indlogeret.
Da vi havde checket ind på hotellet, mødtes samtlige deltagere
til en velkomstmiddag på en mondæn kælderrestaurant lidt fra
hotellet. Det var et forholdsvis dyrt sted, hvor vi stiftede bekendtskab med et lille husorkester, bestående af en violinist, en saxofonist og en der spillede på cembalo. Dette instrument blev vi
præsenteret for flere gange på turen, og det var mere reglen end
undtagelsen, at hatten gik rundt til indsamling af drikkepenge
bagefter.
Wellness og indkøb
Dagen efter ankomsten havde Sandor arrangeret tur til Széchenyi
Badene, et kæmpestort inden- og udendørs badeområde. Hovedparten af badene bestod af omkring 30º varmt kildevand, hentet
direkte fra Budapest’s undergrund. Herligt for en nordboer, og
flere af os benyttede da også muligheden for at få en gang af-
Parlamentet set fra Donau.
slappende og efter danske forhold billig wellness-massage. Vi
brugte 3-4 timer på at bade, gå i sauna eller dampbad og slikke
sol udendørs. Entréen var ca. 85 kr., men så kunne man også
benytte faciliteterne hele dagen, hvis man ønskede det.
Tirsdag var dagen til fri afbenyttelse. Det var rigtig dejligt vejr –
næsten skyfrit og omkring 20 grader. De fleste gik rundt i byen
eller benyttede det velfungerende sporvognssystem.
Nogen besøgte den kæmpestore markedshal, der ligger for enden af byens strøg Váci. På markedet kunne man købe alt, hvad
hjertet kunne begære af mad, tøj og turistmerchandise i form
af T-shirts og alskens skrammel. Af det mere politirelevante blev
vi blandt andet tilbudt at købe en strømpistol. Sælgeren havde
også en bod med alskens springknive, knojern, dolke osv.
Andre tog på sejltur på floden Donau og atter andre besøgte
Buda – byen er jo delt op i bydelene Buda og Pest, adskilt af
Donau.
”Rejseholdet” foran Politiskolen.
tiskolens chef og NK fortæller.
Puszta´en
Onsdag var det afrejsedag til Puszta’en og det sydlige Ungarn.
Ved middagstid ankom vi til ”Varga Tanya Hesteshowcenter”.
Det var overskyet og noget køligt, men det forhindrede os ikke
i at se et rigtigt flot hesteshow, kulminerende med et 10-spand,
hvor rytteren stod med et ben på hver af de bageste heste –
meget flot.
Efterfølgende var der mad og drikke i rigelige mængder på
centrets spisested, hvor der igen var et husorkester med bl.a.
cembalo.
Efter spisningen blev vi i fem hestevogne kørt rundt på puszta’en
og hen til en lokal gård, hvor vi kunne købe lokale ting i form af
honning, pølser, paprika m.m. Vi havde god underholdning af en
stor kalkun, som gik frit omkring blandt alle gæsterne.
Efter besøget på gården kørte vi i bussen videre sydpå til byen
Baja, hvor vi skulle overnatte. Vi blev indlogeret på ”Hotel Duna”,
hvor der var dækket op til middag. Men enkelte valgte i stedet at
gå ud i byen for at spise. Vi erfarede, at prisniveauet i provinsen
var noget lavere end i Budapest, hvor alt i forvejen var meget
billigt.
Hesteshow med et 10-spand.
>>
IPA-nyt • nr. 3 2011
27
Annonce
28
IPA-nyt • nr. 3 2011
Den ungarske Politiskoles
chef med IPA gaver.
Sandor havde arrangeret, at vi om torsdagen skulle køre rundt i
Baja og omegn i hestevogn.
Udenfor hotellet var der linet tre hestevogne op med to heste
foran hver vogn. Hvert hestespand skulle således slæbe rundt
på 17-18 voksne personer. Om det var grunden vides ikke, men
de to bageste heste var lidt genstridige og blev pisket livligt af
kusken. Til sidst steg han ned på jorden til hestene for at få lidt
gang i dem. Pludselig fandt de ud af, at de godt ville arbejde, og
kusken, der jo stod på jorden, kunne ikke holde dem, men blev
slæbt af sted og måtte til sidst slippe hestene. Vi havde nu et
herreløst hestespand med 16-17 IPA-medlemmer som last. Heldigvis var vores pensionerede kollega Tage Christensen ombord,
og han greb straks tøjlerne og fik standset ekvipagen. Alle på
vognen valgte at gå tilbage til hotellet, de skulle ikke nyde mere
spænding med heste.
Tilbage ved hotellet i Baja holdt vores bus klar, og nu gik turen videre sydpå til vinbyen Villany, hvor vi besøgte en vingård, smagte
lidt vin i vinkælderen, hvorefter vi på stedet indtog en delikat
frokost med både rød- og hvidvin.
De fleste var meget overraskede over, at ungarsk vin smager så
godt, og flere købte vin med hjem, selvom transportmidlet fly til
Danmark lagde en naturlig begrænsning for, hvor meget vin der
kunne bringes med hjem.
Efter besøget på vingården, der er beliggende mindre end 50
km fra Kroatien, satte vi kursen tilbage mod Budapest. Udenfor hovedstaden besøgte vi et stort supermarked, hvor der til
yderst lave priser kunne købes diverse fornødenheder til resten
af turen.
Politiskolen
Omtalte Tage Christensen havde på eget initiativ kontaktet IPA
Ungarn og aftalt et besøg på Politiskolen, der ligger i Budapest
på Buda-siden i et meget eksklusivt kvarter, højt over Donau. Det
eneste, der manglede, var faktisk udsigt over floden.
Vi blev modtaget af Politiskolens leder og hendes næstkommanderende, som via et powerpoint-show fortalte om politiets
opbygning og uddannelse i Ungarn. Vi blev meget overraskede
over, at uddannelsen af politielever på mange områder er længere fremme end i Danmark, hvor vi kun er i startfasen med
hensyn til bachelor-uddannelse.
Efter udveksling af gaver blev vi vist rundt på skolen, hvor vi så
en avanceret skydebane, ligesom en ungarsk kollega viste det
udstyr man bruger til at afsløre falske pas. Vi sluttede besøget
på Politiskolen med frokost i skolens kantine.
Børnetoget klar til afgang.
Ganske tæt på Politiskolen forløber en 12 km lang togbane, kaldet Børnetogbanen. Bortset fra lokomotivføreren betjenes alle
job på og omkring toget af børn, som er specielt udvalgt. De
bærer uniformer, og det er meget attraktivt at arbejde på dette
tog, som har kørt på banen med dette koncept siden 1950. Alle
deltagerne fra besøget på Politiskolen tog toget til endestationen Huvösvölgy, hvorfra de fleste kørte de godt 10 km ind til
Budapest med bus eller sporvogn. Enkelte valgte dog at gå ind
til byen i det gode vejr.
Fredag aften og hele lørdagen var der frit slag for deltagerne, som
lige skulle nå at se det sidste af Budapest, besøge Terrormuseet,
sejle en tur på floden, besøge parlamentet og markeder rundt
omkring osv. Lørdag var det igen superflot vejr, og om aftenen
havde vi en fælles afslutningsmiddag på et spisested, tæt ved
hotellet.
Under middagen takkede formanden for lokalforeningen sin
næstformand Morten Lykke Larsen, der havde lagt et kæmpe
arbejde i at arrangere turen. Derudover var der også stor tak til
vores guide Sandor, samt vores pensionist Tage Christensen, der
havde haft kontakten til IPA Ungarn.
Søndag skulle vi først flyve hjem om eftermiddagen, så der var
en sidste chance for at se det af Budapest, som man ikke havde
nået de andre dage.
Vores buschauffør kørte os til lufthavnen, hvor han, formentlig
for at minimere vores afstand til check-in, parkerede ulovligt
lige udenfor afgangshallen. To betjente havde tænkt sig at påtale forholdet eller gøre noget, der var endnu værre, men da de
hørte, at der var tale om danske IPA-kolleger i bussen, undlod
de at gøre mere ved det. Som et lille kuriosum kan nævnes, at
buschaufføren var nødt til at kortslutte nogle tændingsledninger
i bussen for at kunne køre. Tændingslåsen lå og flød oppe i bussens vindueskarm.
Generelt kan det siges, at det er rimeligt billigt at bo og leve
i Ungarn som turist. De fleste ungarere er venlige, høflige og
ærlige folk. Et bevis på dette fik vi, da vores guide Sandor kort
efter hjemkomsten blev kontaktet af busselskabet, der oplyste,
at vi havde kørt 30 km mindre i bussen, end vi havde betalt for.
Nu ville man gerne vide, hvortil man skulle sende pengene for
de 30 km!
IPA-nyt • nr. 3 2011
29
Annonce
30
IPA-nyt • nr. 3 2011
Gourmet middag
AF formand Bent Sørensen, IPA København.
To bestyrelsesmedlemmer fra IPA København fik i marts sidste
år lejlighed til at deltage i en middag på den Amerikanske Ambassade. Det var så stor en oplevelse at de besluttede at lave et
tilsvarende IPA arrangement.
Planen blev sat i værk som ”Årets tilbud til livsnydere, en uforglemmelig aften på den Amerikanske Ambassade, hvor restaurant
”The Diplomat” med køkkenchef Keld Johnsen vil stå for amerikansk
mad”.
Vi havde aftalt et deltagerantal på max 40, og prisen var 500,- kr.
pr. person. (hertil skal lægges et pænt beløb som støtte fra IPA).
De 40 pladser blev revet væk på en dag, så vi måtte efter aftale
med køkkenchefen opgradere til 80 personer. De sidste 40 pladser blev besat næste dag, og så kom der ca. 20 på venteliste. De
fleste af disse kom desværre ikke med.
Men tirsdag den 29. marts kl. 1800 troppede vi firs mennesker op
på den Amerikanske Ambassade på Dag Hammerskölds Allé 24,
København for at besøge restaurant The Diplomat, som ikke er
åben for offentligheden.
Ved indgangen blev vi orienteret om, at det skulle opfattes som
en flyvetur til USA - sikkerheden var lige så grundig som i lufthavnene.
Personligt ID kort, kørekort eller andet ID skulle vises ved indcheck og navnene skulle passe lige præcis med dem på listerne.
Der måtte ikke medbringes mobiltelefon, elektronik eller skarpe
genstande. Herefter gik vi gennem en metaldetektor ligesom i
lufthavnen.
Ved indgangen var det Group 4 personale, der stod for kontrollen
og inde på Ambassadens område var det amerikanske marinesoldater.
Vi blev samlet i forhallen og af personalet fulgt ned til restaurationen i kælderen, som var pyntet meget fint til ære for os.
Køkkenchefen tv.
og hans assistent
Så startede den store Gourmetoplevelse med en Hawaii menu.
Medens vi ventede, fik vi serveret røget vagtel lår som starters,
og herefter stod menuen på to forretter, en hovedret og en dessert.
• Havørred, Hawaii tun og scallops, grøn tangsalat, flyvefisk
kaviar, dressing af grenadine og rød karry samt kold kokos
mousseline.
• Havtaske bagt med macadamianødder, puré af hvide bøn ner og sauce af vanilje og mandarin saft.
• Oksemørbrad og langtids bagt oksebryst, puré af kvæder
og selleri, perlebyg og ærter samt sweet potato, majs, nød der, squash og traneberg.
• Mango/cheese cake, chokolade og sveske roulade, bourbon
/ blåbær is, ananas muffin og rabarber ketchup.
Dertil fik vi afstemte hvid- og rødvine fra hele Amerika – en fantastisk menu med meget dejlige vine.
Vores kasserer lod sig rive med af stemningen og bestilte amerikansk portvin til desserten.
Vi sluttede af med Puerto Rico Kaffe.
I forbindelse med middagen deltog en amerikansk politiforbindelsesofficer William R. Plunkett som talte med dem, der havde
lyst og fortalte om sit arbejde. Han var fra området omkring NewYork og var norsk gift.
Vi besluttede at forsøge at holde kontakt med ham, og inviterede
ham også til at deltage i vores tur til Bryggeriet Braunstein i Køge
senere på året.
Vi sluttede omkring kl. 2200 og der var stor tilfredshed med arrangementet. Mange skulle hjem og se på køkkenchefens hjemmeside www.americanwine,dk, hvor man kan købe den vin, som
vi netop havde fået.
Aftenen var så stor en succes, at vi på et tidspunkt overvejer at
gentage den.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
IPA-nyt • nr. 3 2011
31
Tværfaglig
symposium
AF Kathrine Alsholm, IPA København.
Til daglig arbejder jeg som politifuldmægtig i Københavns Politi,
Advokatur City, der ligger på Halmtorvet på Vesterbro i København. Narkotikamiljøet omkring Københavns Hovedbanegård og
Istedgade leverer en del arbejde til advokaturen.
Igennem mit arbejde som politifuldmægtig på Station City fik
jeg muligheden for i påsken, fra den 20. til den 22. april 2011, at
deltage i det ”3rd International Symposium on Children at risk
and in Need of Protection” i Tyrkiets hovedstad, Ankara. Det overordnede tema for konferencen var, hvordan man beskytter børn
fra misbrug, herunder misbrug af euforiserende stoffer. Målet
med konferencen var at dele erfaringer og problemstillinger for
så vidt angår børn og misbrug imellem konferencedeltagerne,
idet børnene er et værdifuldt aktiv for nutiden og fremtiden.
Derudover var det også en målsætning, at udvikle samarbejdet
mellem Tyrkiet og andre lande for dermed at skabe en bedre og
mere sikker verden for børnene.
Konferencen var arrangeret af det tyrkiske parlament, det tyrkiske politi og Unicef i forening. Flere af de udenlandske gæster,
herunder undertegnede, var inviteret af IPA Tyrkiet. Deltagernes
kompetenceområder strakte sig bredt, og bestod af forskere, socialrådgivere, lærere, skuespiller, læger og selvfølgelig politifolk.
Så vidt vides var der ikke andre anklagere med til konferencen.
Der deltog ca. 600 i konferencen, hvoraf 60 var fra andre lande
end Tyrkiet. De udenlandske deltagere var fra 40 forskellige lande.
Af de udenlandske deltagere var der 7 deltagere fra IPA, der kom
fra blandt andet Sverige, Hong Kong, Bulgarien, Polen, England
og Irland.
Udover de nævnte arrangører var der også tilknyttet et rejsebureau, som sørgede for at bestille hotel, fly m.v. til de udenlandske
deltagere. Det eneste jeg skulle foretage mig var at tilmelde mig
konferencen online, skrive et lille oplæg og så gik det hele af sig
selv.
Eller det vil sige, kommunikationen med arrangørerne gik lidt
trægt til at starte med, men det viste sig, at jeg af mystiske årsager
ikke modtog de mails, der blev sendt ud. Af arrangørerne fik jeg
dog et reservationsnummer til flyet, og det var på et tidligere
tidspunkt blevet oplyst, at jeg blev afhentet i lufthavnen i Ankara,
så den 19. april pakkede jeg kufferten, og drog spændt af sted
mod Ankara.
Da jeg ankom til lufthavnen i Ankara stod der – heldigvis - et par
ansatte fra rejsebureauet med et skilt, hvor konferencens logo
var afbilledet. Sammen med blandt andet deltagere fra Ukraine
blev vi kørt til vores hotel – Swissotel Ankara - der viste sig at være
et rigtig lækkert fem-stjernet hotel, hvor konferencen ligeledes
blev afholdt. På hotellet blev jeg indlogeret på et stort Business
Executive club-værelse, med alt hvad hjertet begærer. Derudover
var der swimmingpool, spa og wellness til fri afbenyttelse. Restauranten på hotellet bød på traditionelle tyrkiske retter kombineret
med internationale retter, herunder schweiziske specialiteter.
Tyrkiet er også kendt for deres omfattende desserter, som alle er
32
IPA-nyt • nr. 3 2011
meget søde, idet de hovedsageligt består af filodej med diverse
nødder gennemvædet med sukkersirup. Kaffepauserne og desserten bød hver dag på et overdådigt kage/dessertbord med
disse specialiteter.
PAnelDebAT Om unges nArKOmIsbrug
Efter den officielle velkomst blev konferencen skudt i gang med
en åbningsdebat med hovedtemaet ”Protection of Children from
Substance Abuse”. Efterfølgende var der over to dage en række
personer, som skulle holde oplæg om deres tilgangsvinkel til
emnet for konferencen. Oplægsholderne var inddelt i 23 forskellige paneler. Panelerne omhandlede for eksempel samarbejdet
mellem forskellige institutioner, misbrug og medierne, børn i risikogruppen og lovgivningen. I hvert panel var der en ordstyrer og
3 eller 4 indlæg af et kvarters varighed. De fleste indlæg foregik
på tyrkisk, som blev oversat til engelsk. Indlæggene foregik i tre
forskellige sale, så der var frit valg på alle hylder.
John Tse fra IPA Hong Kong fortalte om, hvordan unge under 18
år kan undgå straf for overtrædelser af reglerne om euforiserende
stoffer, hvis de opfylder en række krav. De skal blandt andet undergive sig narkotest, hvor de skal kunne fremvise to rene tests
i træk. Derudover har politiet i Hong Kong udviklet et projekt,
der er målrettet mod unge og narkotika, hvor der er temauger,
skuespil, sang og musik, samt et e-learingsprojekt, hvor de unge
skal svare på et spørgeskema, som viser om de har gennemgået
materialet vedrørende narko. Det minder på mange måder om
det danske SSP-samarbejde.
Andre deltagere fortalte om, hvilke unge der var i risikogruppen
for at udvikle et misbrug, samt hvad der kan få unge til at prøve
at tage narkotika. Social lærdom, dvs. at den unge er påvirkelig
i forhold til narkotika fra venner, familie og socialt miljø, er et
vigtigt fænomen i den forbindelse. Venner kan være vigtigere
end familien, og narkotika kan få problemerne i hverdagen til at
gå væk. Mange unge har endvidere den holdning, at ”en enkelt
gang skader ikke” – og det kan senere udvikle sig til et egentlig
misbrug for den unge.
Derudover var der indlæg om erfaringer med behandling af unges misbrug. En professor fra Mimar Sinan Fine Arts University
(Tyrkiet) fortalte om et projekt, hvor de unge efter behandling
”udskrives” til half-way houses, hvor de går til ugentlig terapi og
deltager i sociale aktiviteter.
Jeg deltog i panelet ”Monitoring the Circulation of Substances Abuse”, hvor vi var fire deltagere; en kendt skuespiller, en
narkobetjent og en tyrkisk embedsmand. Min tilgangsvinkel til
konferencens tema var lidt anderledes end mange af de andre
deltageres, idet jeg i mit daglige arbejde ikke direkte er involveret i at beskytte børn fra narkotika. Mit arbejde starter oftest, når
i Ankara
Kathrine på sigthseeing
politiet har sigtet en ung, og det skal vurderes om der skal rejses
tiltale, herunder hvilken sanktion der skal nedlægges påstand om
i retten. Mit indlæg blev indledt med en kort præsentation af mig
selv, og om hvordan politiet og anklagemyndigheden samarbejder i Danmark. Derudover fortalte jeg om de specielle udfordringer, som primært Københavns Politi har i forhold til udbuddet af
narkotiske stoffer, herunder unges eksperimentering med stoffer
og receptpligtig medicin. Mit indlæg indeholdt endvidere en
kort gennemgang af de danske regler på området, herunder
hvilke sanktioner dommere kan benytte sig af, såfremt de finder
en ung under 18 år skyldig i overtrædelse af lovgivningen om
euforiserende stoffer. Det danske SSP-samarbejde var ligeledes et
emne, jeg berørte i min præsentation, idet samarbejdet byder på
mange gode muligheder for at præge de unge, inden de kommer
ud i et egentlig misbrug.
guIDeT AF TyrKIsK POlITI
Torsdag aften blev vi inviteret på en sightseeingtur, arrangeret
af de tyrkiske værter. Det var primært de udenlandske gæster og
de tyrkiske politifolk, der deltog i arrangementet. Vi blev afhentet
på hotellet sidst på eftermiddagen, og kørte blandt andet forbi
præsidentpaladset og Atakule Tower, som er et udsigtstårn i Ankara. Tårnet kan ses fra stort set hele byen, og der er en restaurant
i toppen af tårnet. Mari fra IPA Irland og jeg var i en bus med flere
tyrkiske politifolk og kun få udenlandske gæster, så de tyrkiske
politifolk kom til at fungere som vores personlige tourguider. De
fortalte om alle bygninger m.v. som vi kørte forbi - og nok lidt til
ære for mig, var de også så venlige at udpege byens forskellige
retsbygninger.
Turens sidste stop var Ankara Castle, hvor vi blev sat af ved foden
af slottet, der ligger på et højdedrag. Vi gik gennem nogle gamle
gader, hvor turismens indtog kunne ses. Der var små forretninger
som solgte traditionelle tyrkiske souvenirs, men der var også
kiosker som bl.a. solgte is og sodavand. Da vi nærmede os slottet
var der flere ældre damer, som solgte hjemmelavede tasker og
smykker. Udsigten fra slottet var helt fantastisk, og man kunne
se udover byen til alle sider.
Vi sluttede aftenen på restaurant Washington, der ligger ved
foden af Ankara Castle. Der blev serveret traditionel tyrkisk mad,
og under maden blev der spillet tyrkisk folkemusik. Nogle deltagere udnyttede musikken og gav deres fortolkning af tyrkisk
folkedans, hvilket var ganske underholdende for alle os andre.
Efter at vi havde spist os igennem de mange tyrkiske retter, blev
vi kørt retur til hotellet.
råDgIVnIng I sTeDeT FOr DOmme
På konferencens sidste dag var en pensioneret politimand fra
England én af dagens hovedtalere. Hans budskab var, at man skal
slå ned på den organiserede kriminalitet og ikke misbrugerne.
Han talte endvidere om udfordringerne med at ”jagte narko- >>
IPA-nyt • nr. 3 2011
33
Annonce
34
IPA-nyt • nr. 3 2011
I hotellets foyer
Udsigt fra slotttet
forbrydere”. Han omtalte i den forbindelse, at jeg havde nævnt, at
en aggressiv indsats mod narkotika i nogle tilfælde flytter salgsstederne, eller at udbuddet på det pågældende sted blot fjernes for en
kortere periode, indtil der kommer nye udbydere. Hans konklusion
var, at der skal gøres en indsats på flere områder, og at én løsning
kunne være at give rådgivning til misbrugere i stedet for domme.
Endvidere mente han, at gode løsninger findes lokalt i form af øget
samarbejde mellem forskellige organisationer og politiet.
Næste års konferencetema er børn og internettet, som blev præsenteret. Alle de personer der havde holdt et indlæg, herunder un-
Annonce
Annonce
dertegnede, blev herefter kaldt op på scenen, hvor vi fik overrakt
en glasskulptur, som tak for vores bidrag til dette års konference.
Konferencen blev herefter afsluttet med en reception.
De øvrige IPA deltagere og jeg synes dog ikke helt, at konferencen
skulle slutte der, så vi aftalte at mødes i hotelbaren til en enkelt
drink, så vi kunne sige ordentlig farvel - på trods af at flere af os
skulle checke ud fra hotellet i løbet af natten. Det var rigtig hyggeligt
og meget interessant at have god tid til at tale med de øvrige IPA
medlemmer, og der blev også udvekslet lidt gaver.
Det var en rigtig spændende oplevelse at deltage i konferencen i
Ankara. Til tider også udfordrende, idet alt foregik på tyrkisk eller
engelsk. Nogle gange opstod der sprogvanskeligheder, hvor man
måtte være kreativ og forklare tingene på en anden måde. Det er
altid en dejlig oplevelse at blive vartet op på et lækkert hotel. Det
var også rigtig interessant at høre om hvordan politiet og anklagemyndighederne er bygget op i andre lande. Der var betydelige
forskelle IPA landene imellem. Alt i alt havde jeg en rigtig god tur til
det ”Internationale Symposium”, og det kan varmt anbefales.
Annonce
IPA-nyt • nr. 3 2011
35
Hovedbanevagten i Berlin
Udsyn fra detentionen.
De danske gæster sammen med tyske kolleger.
Et minde om besøget fra Danmark.
AF Michael Vester, IPA København.
Hovedbanegården i København er et trafikknudepunkt, hvor
tusindvis af mennesker fra alle samfundslag dagligt kommer.
Her ligger Politivagten, som med 14 fastansatte og nogle PG2
elever dagligt tager sig af alle politiopgaver, lige fra assistance
anmodninger fra DSB til straffeattester samt overtrædelser af
straffeloven og anden lovgivning.
Særligt fylder misbrugerne i og omkring området, lommetyve
samt udlændinge mere og mere i arbejdsdagen.
I håb om at få et nyt syn på problemstillingerne, besluttede personalet i politivagten at besøge politivagten på Berlins hovedbanegård for at høre, om de har lignende problemer og hvordan
de løser dem.
Ved ankomst til hovedbanegården i Berlin, oplevede vi en komplet renoveret og moderniseret banegård, som med sine flere
niveauer gav indtrykket af fremtidens metropol. På det mellemste
niveau lå politivagten, hvor vi blev mødt af presseansvarlig Nadine Marschner, som imødekommende tog imod os.
Politivagten/ politistationen var næsten nyopført i forbindelse
med renovering af hovedbanegården. Den var i to etager og
var indrettet med uniformeret beredskab i stueetagen og efterforskning samt administrerende personale på 1. sal. Vi blev fulgt
ind i deres mødelokale, hvor store glaspartier, gav en god udsigt
ud over Berlin. Vi følte os meget velkomne og de tyske kolleger
beværtede os med kaffe, vand og kager.
Nadine Marschner fortalte om alle deres problemstillinger og
ansvarsområder på banegårdene i Berlin.
36
IPA-nyt • nr. 3 2011
Tysk politi er opdelt i Landespolizei og Bundespolizei, som hver
har forskellige ansvarsområder. Bundespolizei er landsdækkende
og er ansvarlige for statsligt ejede institutioner som banegårde
og lufthavne ligesom de har politiopgaverne ved forskellige arrangementer. Landespolizei er regionsopdelt og assisterer Bundespolizei ved større sager og anholdte.
Opdelingen betyder, at ved sager med anholdte på banegårdene
starter Bundespolizei sagen, men overdrager den til Landespolizei, når de kommer frem. Forespurgt om dette kunne være et
problem, svarede Nadine Marschner, at der var et godt samarbejde i Berlin, men at hun kendte til problemer i andre byer, hvor
sagsopdeling og ansvarsområder tit fører til problemer mellem
de to politiinstanser.
Yderligere forklarede hun, at der er to slags betjente i Bundespolizei. Der er det operative personale, som kan kendes på deres blå
distinktioner, og så er der det administrative/juridiske personale,
som bærer sølv distinktioner. De to personaletyper har forskellig politiuddannelse. Men det operative personale er underlagt
det administrative/juridiske personale, og derfor kan der opstå
problemer, da en nyuddannet fra det administrative/juridiske
personale, kendetegnet med 1 sølvstjerne, kan give ordre til en
blåstjernet betjent med 4 stjerner, som måske har mange års
erfaring.
Personalet i politivagten på Berlins hovedbanegård er en del af
Bundespolizei, og deres personalenormering på hovedbanegården samt på de tre større togstationer Zoologischer Garten, Frie-
Et kig ind i banegårdshallen i Berlin.
drichstrasse og Spandau, tæller 254 mand. De arbejder i treholdsskift med en arbejdsuge på 41 timer. Stationen er i modsætning
til Politivagten på KBH H. døgnbemandet. I forbindelse med den
øgede terrortrussel er der konstant patruljering på Hovedbanegården. Patruljerne er iført skudsikre veste og bevæbnet med
maskinpistoler.
Angående deres arbejdsområder har de samme problemstillinger, som os. Årligt modtager de ca. 13.000 anmeldelser, hvoraf
størstedelen vedrører tyverier. Men der er også en del hærværk,
vold og unddragelse af gyldig billet, hvor identiteten skal konstateres.
De har også adskillige bortvisninger af uønskede personer, men
pga. et godt samarbejde med Deutsche Bane, som også patruljerer og laver inspektioner på banegården, var dette et forholdsvis
lille problem.
Det største problem, som politiet i Berlin har, er sager med illegal indvandring og ulovligt ophold. Tysk politi skønner, at der
i Berlin er ca. 400.000 illegale indvandrere. Det betyder, at deres
udlændinge afdeling og behandlingen af illegale udlændinge
var brudt sammen. Kun i særlige tilfælde eller i sager med mange
gentagelser vil udlændingeafdelingen overtage sagen og udvise
en person. Dog viser erfaringen, at særligt vietnamesere hurtigt kommer tilbage til landet efter udvisning, da der fra smugleragenternes side gives garanti, således deres kunder gratis bliver smuglet tilbage til det ønsket land, hvis de blev udvist.
Den samme problematik gør sig gældende for personer, som ikke
ønsker at søge asyl i Tyskland, men vil til andre lande. Ved sager
med konstatering af ID kan der ske anholdelse, hvorefter der optages fingeraftryk med efterfølgende løsladelse og en henstilling
om at forlade landet inden for en måned.
Men i øvrigt er der kun lidt konsekvens for udlændinge der stjæler. De første fem gange får de en bøde, og først efter 5-10 gange
udløser det en fængselsstraf, men ingen udvisning.
Det var meget tankevækkende for os, idet vi i Politivagten har
haft udlændinge som netop fortalte lignende historier. Vi har
ikke rigtigt troet på historierne, fordi de gældende konventioner tilskriver at personer, der befinder sig ulovligt i landet, og
som ikke søger asyl, skal anholdes og sendes ud af EU. Vi kunne
ikke undgå at tænke tanken, hvad kommer dette til at betyde i
fremtiden, når vores naboland mod syd ikke har et udlændinge
system, der virker? Er vores nuværende problemer her i Danmark
med udlændige kun toppen af isbjerget?
Vi forlod tysk politi med fornemmelsen af, at det danske retsvæsen og vores arbejdsgange er bedre end det tyske system, som
desværre var brudt sammen på udlændige området.
Udtrykket: ”Ordnung muss sein”, holder ikke i virkelighedens
Tyskland.
IPA-nyt • nr. 3 2011
37
IPA
jub
ilæ
m
u
o
i
r
a
t
n
iO
AF Tove og Erik Kragh Jensen, IPA København.
IPA i Canada fejrede først i juni sit 50-års jubilæum med et arrangement for medlemmer fra hele verden. Fra Danmark deltog otte
medlemmer m/påhæng, England deltog med 12 personer og så var der
13 personer fra syv andre lande.
Turen var tilrettelagt med tre byer som basis for ture rundt i områderne. Vi ankom
til Toronto og blev kørt til London (ca.350.000 indb.), hvor de første dage skulle tilbringes. Derefter gik turen til Niagara Falls (ca. 30.000 indb.), og vi sluttede med nogle dage
i Toronto (ca. 5 mill. indb). Afstandene mellem byerne er fra 150 km til 200 km, så det er kun
en lille del af Canada, vi fik set.
De fleste fra Danmark ankom dagen før selve arrangementet. Derfor kunne vi nå at deltage i en flodsejlads på Grand River med underholdning og frokost ombord. Sejladsen var afslutningen for de delegerede
på IPA-Canadas årlige generalforsamling. Der var to busser af sted, men den ene brød sammen på vejen
tilbage til London, så det var lige ved, at vi ikke nåede tilbage til en kombineret afskeds- og velkomstmiddag
på hotel Hilton, hvor vi alle var indlogeret.
Arrangementerne i og fra London stod i politiets tegn. Første dag begyndte med et besøg på den nyrenoverede
politistation. Der var en imponerende indendørs skydebane og en kæmpe parkeringskælder, som alligevel ikke
kunne rumme politiets godt 400 køretøjer.
I kælderen kunne man køre arrestanter ind i en sluse, hvorfra den anholdte kunne bringes til afhøring. Arrestcellerne
og detentionen var ikke så imponerende. De bestod af tre vægge uden vinduer og en tremmevæg ud mod gangen,
og så var de møbleret med en cementkasse eller to som liggeplads og et WC uden bræt.
POlITIsKOlen
Næste dag kørte vi ud på landet til Ontario Police College, ca. en times kørsel fra London i Aylmer. Under 2. Verdenskrig
var det en flyvestation. En hangar var bygget om til en stor sal, som kunne rumme 2000 personer. Hangaren blev også
brugt som øverum for biler og politioperationer. En anden hangar var ombygget, så der udvendigt var lavet komplette
forretningslokaler, bank, bar, købmand m.m. Inde i lokalerne var der tilskuerpladser oppe under loftet, så man kunne
gennemgå f.eks. røverier eller andet, der blev figureret med skuespillere og politifolk fra skolen.
Startbanen blev brugt til øvelseskørsel.
Der var værelser til 500 politifolk på skolen, og så var der 12 faste lærerboliger og yderligere plads til at indkvartere 24
andre personer. Der var reserveret plads til os i deres store kantine, hvor vi spiste frokost sammen med ”eleverne”.
Efter et kort besøg i den historisk by St. Jacobs, drog vi videre til Waterloo. Her ejer den lokale politiforening et større
område i et industrikvartér med idrætsfaciliteter, en campingplads og et stort forsamlingshus med flere lokaler. Politiforeningen driver det som en forretning. Politifolk kan låne lokaliteterne, mens andre kan leje sig ind.
Vi blev beværtet med endnu et overdådigt måltid mad.
Næste dag var vi på en byrundtur
med en dobbeltdækker. Vi endte
ved bryggeriet Labatt, hvor vi efter rundvisning og ølsmagning fik
frokost. De havde en øl, India Pale
Ale, med de tre kendte bogstaver
på etiketten - IPA. Om aftenen fik vi
middag i et flot lokale ude i byen tilhørende det ridende politi. En enkelt
rødfrakke bød os velkommen.
nIAgArA FAlls
Fra London gik turen til Niagara
Falls. Undervejs besøgte vi en vinPolitikadetter viste rundt på Ontario Police College.
38
IPA-nyt • nr. 3 2011
Med båd under Hesteskovandfaldet.
gård, hvor vi også spiste frokost. Halvøen mellem Ontario og
Erie søerne, afgrænset af Niagara floden ind mod USA er et stort
vinområde.
I Niagara skulle vi bo på Oakes Hotel de næste tre nætter. Hotellet
ligger lige ved Hesteskovandf
og der var lovet udsigt til vandfaldene fra alle
værelser. Men det var svært for de, der boede på
anden sal, at se ret meget andet end parkeringspladsen. På 14. sal var der store udsigtsvinduer, hvorfra der var en rigtig flot udsigt.
Vi kunne alle se de store vandstøvskyer,
som rejste sig over vandfaldet.
Første aften i Niagara spiste vi på
en restaurant i toppen af Skylon
Tower, hvor der fra udsigtsetagen var et flot kig hele vejen
rundt. Dagen efter var vi på
en fællestur til den historiske by ”Niagara on the Lake”
ved udmundingen af floden
i Ontario-søen . Her har man
genopført Fort George, som
spillede en stor rolle under krigen i 1812-14.
Efter turen blev vi udstyret med
rabatbilletter til de største seværdigheder og buskort til to dage.
Herefter kunne vi på egen hånd og
i eget tempo se det, vi var interesserede i. De fleste fik set vandfaldene fra
de både, der sejler så tæt på som muligt.
Man kunne også komme ind bag ved Hesteskofaldet. Der var mange andre ting, man kunne
se, og enkelte fik endda set det hele fra oven på
en helikoptertur.
Sidste aften ved vandfaldet deltog vi i et show
and dinner arrangement, ”Oh- Canada, Ye”. Her
havde vi en dejlig aften sammen med en masse andre mennesker.
Skuespillerne optrådte skiftesvis på scenen med en masse canadiske sange og med at servere. Den første sang var velkomst og
menuen på vers. Det blev en meget festlig afslutning på Niagaraopholdet.
Indmarch ved velkomstmiddagen.
>>
IPA-nyt • nr. 3 2011
39
Stor interesse for constable
Maureen Andre´s patruljevogn.
TOrOnTO
Så var der afgang
mod Toronto. Undervejs
besøgte vi et sporvognsmuseum i Halton County, Rockwood, lidt
nord for highway 401.
På P-pladsen fremviste en lokal politimand
sin patruljevogn og sit udstyr. Det var ret imponerende, hvad der var med i bilen og i politimandens mange lommer. - I øvrigt havde hans
datter været udvekslingsstudent i Holbæk.
Efter en tur i sporvogn fik vi sandwich i en gammel
stationsbygning. Derefter gik turen til ”Hotel Novotel”
i Toronto. Denne ene aften var der ikke planlagt fællesmiddag, men vi havde alle fået 30 CAD, så vi selv kunne vælge
et sted at spise. Til gengæld blev der oprettet et ”hospitality
room” på 2. sal med fri bar, som blev bestyret af lokale IPA-folk.
Det fik rystet folk sammen.
Om søndagen gik busturen (2 timer) til Sankt Maria blandt
Huronerne. Stedet er en rekonstruktion af en missionslejr oprettet af franske jesuitter i 1639. Lejren blev kun drevet indtil
1648, da jesuitterne opgav og brændte stedet ned. Derefter
bosatte de sig sammen med de omvendte indianere på
en nærliggende ø i Georgian Bugten. Herfra flyttede de
senere til Quebeck, som de grundlagde.
Guiderne var iført tøj fra 1600-tallet, og der blev arbejdet i området som dengang. I tilknytning til stedet var der et nyt flot museum om europæernes
integration i Canada.
I den nærliggende havn, Midland, gik vi
ombord på en udflugtsbåd, som sejlede os igennem et meget ø-rigt
område med masser af sommerhuse.
Annonce
40
IPA-nyt • nr. 3 2011
Aftenen sluttede med et overdådigt tag-selv-bord i en Mandarinrestaurant lidt nord for Toronto.
Næste dag var der planlagt et besøg i Torontos store sportshal,
Rogers Range, frokost i CN Tower (denne gang en roterende
restaurant) og en sejltur mellem øerne ud for Toronto. Afskedsmiddagen blev holdt på hotellet, og Jørgen Johansen holdt en
flot takketale på danskernes vegne. Han fik flettet ind, at der var
kommet skandinaver til området, før franskmændene kom.
Det var en meget veltilrettelagt IPA-tur. Hvert sted havde sin
planlægger og guide. I London tog Joan Turner os med rundt. I
Niagara var det Larry Sheppard, præsident for IPA- Canada, der
havde planlagt turen, og i Toronto var Ernie Derby, præsident for
Region 2, vært for os. Alle havde gjort et godt forarbejde, som vi
havde stor glæde af.
Den 14. juni sluttede den officielle tur. De danske deltagere delte
sig i 4 grupper. Et hold tog hjem samme dag, andre blev i Toronto
yderligere to dage, nogle lejede en bil og kørte nordpå til Algonquin Park, hvor de opnåede at se en rigtig moose, det canadiske
elsdyr. Det sidste par fløj til Halifax, hvor de sammen med et
belgiske par havde lejet en bil for at køre rundt og se lidt mere af
Canada.
Mættet af indtryk kom vi tilbage til
Danmark. Inden vi rejste hjem forelå
allerede indbydelse til næste års IPACanada-arrangement, som foregår i
Rocky Mountain med start i Calgary,
juni 2012.
Annonce
Franske vine
AF Jørgen Eskildsen, IPA København.
Jeg ved ikke, hvordan de bærer sig ad, de gæve festarrangører
i IPA - Frederiksberg, men de har gjort det igen. Den 1. april
havde de inviteret til smagning af franske vine i klublokalerne
på Frederiksberg Brandstation, og 32 forventningsfulde deltagere var mødt op.
Et hurtigt kig ind i lokalet afslørede, at arrangørerne som sædvanligt havde gjort deres yderste, for at det skulle blive en rigtig
”Fransk aften”, idet der på hver tallerken lå
servietter i tricolorens farver – rødt, hvidt og
blåt. Desuden lå der ved hver kuvert et menukort – naturligvis på fransk. Af hensyn til
dem, der ikke lige kunne finde deres franske
ordbøger, var der undertekster på dansk, så
også ikke franskkyndige kunne se, hvad menuen stod på, og det var ikke småting.
Efterhånden fandt de fremmødte plads ved
bordet, og det viste sig, at der måtte sættes
endnu et bord til, som hurtigt blev dækket
lige så festligt.
Forklaringen fik vi i formandens velkomsttale, hvori han indledte med
at byde alle hjerteligt velkommen
og håbede, at vi ville få en rigtig hyggelig aften i hinandens
selskab. Om årsagen til den
hurtige borddækning i sidste
øjeblik forklarede han, at der
til aftenens arrangement var
tilmeldt 24 personer, men der
kom 32.
Det plagede ”køkkenpigerne”,
fordi det kunne komme til at
knibe med portionernes størrelse, men mon ikke der var
mad nok til alle.
Herefter tog Kæld Borup over.
På sin sædvanlige underholdende og ikke mindst lærerige
facon gennemgik han aftenens
vine. Vi skulle smage på ni forskellige, så der var nok at tage
fat på. Blandt andet forklarede
han om de mange forskellige
muligheder, franskmændene
har for at lave udsøgte vine, om
de forskellige klassifikationer –
herunder en større redegørelse
om, hvordan det hele hænger
sammen og hvorfor man gør,
som man gør, når man producerer vine i Frankrig.
En vintype som Bordeaux opdeles i mange forskellige klassifikationer. Det bliver for omfattende at kommentere hver enkelt
af de ni vintyper, men efter gennemgangen af hver enkelt vin,
var vi alle blevet rigtig meget klogere på franske vine. Nu ved vi
blandt andet hvad det betyder når en bordeauxvin er dyrket på
enten det østlige eller det vestlige område – også kaldet højre
eller venstre, og hvordan man finder ud af, hvad, der er højre, og
hvad, der er venstre. Betegnelsen CRU er også mange ting, og en
vin med betegnelsen CRU er ikke nødvendigvis en særlig god vin.
Sådan fortsatte han med at kaste mange forskellige betegnelser
for aftenens vine ud i lokalet, fortalte om 40 år gamle vinstokke
om Pommerol, Madoq, Chardoney og hvidvin fra Chablis, som
var den første vin, vi skulle smage, idet den blev serveret til den
indledende ret, nemlig en særdeles fortrinlig løgsuppe, ”Soupe
à l`oignon” med bondebrødscroutoner og ost. Så kan det nok
være, der blev ro i lokalet. Tavsheden sænkede sig, og alle koncentrerede sig om suppen og ikke mindst hvidvinen. Man følte
sig næsten hensat til en solbeskinnet fortovsrestaurant et sted
i Frankrig. Man fornemmede næsten musette-musikken i baggrunden.
Lidt forbrugeroplysninger fik vi også. Det bedste råd, Kæld kunne
give om indkøb af vin, var, at man skal finde en vin, man synes
om og til en pris, man er villig til at betale. Men prisen bør ikke
være det afgørende. Man kan sagtens komme ud for dyre vine,
man ikke kan lide, eller finde sin favorit-vin til en mindre pris.
Hovedsagen er, at man finder en vin, man synes om. Ja, jeg kunne
blive ved længe endnu med at fortælle om Kælds udlægninger
af diverse vine, men kan kun anbefale, at man selv møder op og
deltager. Husk tilmelding i god tid!
Aftenens spisekort var også et studie værd. Løgsuppen er allerede nævnt. Derefter fulgte ”Rilettes aux canard ”– på salat med
sorte oliven. Canard er and. Næste ret var ”Beuf à la Mode”, på
dansk - marineret oksekød med gemûse efterfulgt af en ret, der
hedder ”Boulettes de viande à la Bourgogne” med krydderurter og bacon, champigoner og perleløg i rødvinssauce. Hertil
baguettes. Derefter fulgte ”Gateau Marcel”, men nu begyndte
mætheden at melde sig.
Men ikke desto mindre blev vi også præsenteret for ”Une selection de fromage francais”, hvilket vil sige et virkeligt velassorteret
ostebord. Til aller, aller sidst blev der serveret kaffe eller the, og
hertil en dejlig chokoladekage med appelsinmarmelade.
Det hele blev naturligvis fulgt op med de forskellige vine, som
Kæld fortalte om mellem retterne.
Men så var det også slut. Ingen kunne rumme mere. Stemningen
var helt i top, og snakken gik lystigt, hvad den i øvrigt havde gjort
hele aftenen. Det skyldtes ikke mindst det meget vellykkede og
særdeles veltilrettelagte arrangement.
Deltagerne uddelte velfortjente, stående klapsalver til ”pigerne i
køkkenet” som tak for en virkelig vellykket aften.
Også en stor tak til Kæld for foredraget om vinene, og til alle
hans øvrige hjælpere, uden hvis hjælp en sådan aften ikke havde
været mulig.
IPA-nyt • nr. 3 2011
41
AF Jørgen Eskildsen, IPA København
- fhv. orlogsgast.
56 forventningsfulde medlemmer af IPA-København og IPAFrederiksberg havde sat hinanden stævne ved Mastekranen på
Holmen tirsdag den 17. maj. IPAs lokalforening havde inviteret til
forårsfrokost og guidet rundvisning på det gode skib, fregatten
”Peder Skram”. Det er et af de gamle krigsskibe i fregatklassen,
som nu aftjener den sidste del af sin værnepligt som museumsskib, hvor alle kan komme ind og se, hvordan et rigtigt krigsskib
ser ud indeni.
På grund af blæse- og regnvejr trak man mødestedet hen under
indgangssportalen i den gamle bygning, der i daglig tale benævnes ”Under Kronen”. Det lidt særegne navn udspringer af den tagudsmykning, der er øverst på taget i form af en stor kongekrone.
I sin tid, da der var rigtigt liv på Holmen, og kasernen tjente som
bolig for flere hundrede marinesoldater (mig selv inklusive), var
det her kasernechefen og vagtkommandøren holdt til, og hvor
man ved tilbagekomsten efter endt landlov skulle aflevere sit
landslovskort. Man førte nemlig streng kontrol med, at alle gaster
kom tilbage til kasernen til rette tid. Men nok om det.
Værterne – Kæld og Jansson – trakterede de ventende deltagere
med en lille skarp til næsen, mens vi ventede på, at guiden, der
skulle vise os rundt på skibet, dukkede op. Da han kom, blev vi
straks delt op i tre hold, hver med sin guide til at vise os rundt.
Det var nødvendigt af hensyn til den begrænsede plads ombord
på skibet.
Guiden på vores hold hedder Jens. Han fortalte, at han blot er
én af mange pensionister, der bruger en stor del af deres tid på
dels at vise rundt på skibet, dels at holde det ved lige, så det er
værd at se på.
Han indledte rundvisningen med et lille foredrag om selve skibet
og dets indretning. Vi fik også en hel del at vide om skibets gøren
og laden gennem tiden fra, da det blev bygget i 1964 og til det
blev lagt op efter lang og tro tjeneste i 1990. Hvem husker for
eksempel ikke ”Hovsa-missilet” i Lumsås i 1982, hvor man ved en
fejl, der egentlig ikke skulle kunne lade sig gøre, uforvarende fik
affyret et HARPOON-missil, der ramte et sommerhusområde inde
✂
ved Lumsås.
Heldigvis kom ingen personer til skade ved
dette vådeskud, men flere sommerhusejere fik sig et helt nyt
sommerhus.
I sin tid, da skibet var næsten nyt, fik det installeret et hydraulisk
gear, der gjorde, at skibet kunne gå fra fuld kraft frem til stop
blot ved at dreje skruebladene. Det var ikke nødvendigt først at
stoppe gasturbinerne, der drev skibet frem med næsten 32 knob
(knap 60 km/t). Under afprøvningen slog man bare bak, så gik der
ca. 45 sekunder, hvor skibet brugte ca. 125 m til at standse helt
op. Der var bare en lille hage ved denne manøvre, som man ikke
havde taget højde for. Man havde glemt at orientere kokken om
denne form for afprøvning af skibets talenter, så efterfølgende
måtte han og chefen have en lille drøftelse om, hvor og hvornår
man fik tid til at indkøbe nyt porcelæn, for alt det man havde, lå
smadret på dørken (gulvet).
Under turen rundt på skibet, der fuldt bemandet havde ca. 200
officerer, befalingsmænd og gaster ombord, så vi både kabyssen
(køkkenet), messen, (lokalet hvor besætninger spiser), banjerne,
(betegnelsen for mandskabets køjerum) radarrummet, ildledercentralen, hospitalet, radiorummet og ikke mindst kommandobroen, hvorfra man styrede skibet. Øverstkommanderende
ombord på et flådefartøj hedder ikke ”Kaptajn”, men benævnes
”Chefen” – uanset hans rang i øvrigt. Hans kahyt var vi også inde
i. På turen rundt fik vi også meget at vide om skibets bevæbning,
hvor hurtigt og hvor langt kanonerne kunne skyde og meget,
meget andet. Alt sammen virkelig interessant, og alt sammen
meget levende fortalt af vores guide.
Til sidst blev vi alle samlet i mandskabsmessen, hvor der blev serveret dejlig biksemad med både spejlæg og rødbeder. Hertil en
lille snaps og en øl. Til sidst en dejlig kop kaffe. Alt i alt en rigtig
dejlig – og ikke mindst lærerig dag i godt selskab.
Til slut fik vi alle bevilget landlov og kunne gå fra borde og overgå
til andre gøremål. Tak til turens guider, og til arrangørerne, der
benyttede lejligheden til at efterlyse forslag til lignende arrangementer.
✂
Flyttemeddelelse
Navn: ………………………………………………………………………………………………………………………………………
Gade: ………………………………………………………………………………………………………………………………………
Postnr.: ……………………… By: ………………………………………………………………………………………………………
Tjenestested: ………………………………………………………………………………………………………………………………
(Notér venligst navn og adresse som anført på adresselabelen på bagsiden af IPA-nyt)
Meddeler hermed at jeg pr. ………………………. flytter til:
Korrekt navn: ………………………………………………………………………………………………………………………………
Gade: ………………………………………………………………………………………………………………………………………
Postnr.: ……………………………………… By: ………………………………………………………………………………………
Tjenestested: ………………………………………………………………………………………………………………………………
(Notér venligst det korrekte navn og adresse)
Fremsendes til: Erling Kjær, Politistationen, Falkenborgvej 5, 3600 Frederikssund, E-mail: ass [email protected]
42
IPA-nyt • nr. 3 2011
Annonce
Annonce
Al henvendelse til: IPA-nyt, c/o Erling Kjær, Politistationen, Falkenborgvej 5, 3600 Frederikssund
MAGASINPOST
ID-NR. 46558
SMP
Annonce