Det er helt vildt…
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Innovation og vækst www.dsv-froe.dk alle.dk butik.hunsbnettet - bestil frø på eret direkte og få det lev Vildtpleje Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af forskellige plantearter i fodermarker er populært blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: • Fødegrundlag • Læ for vejr og vind • Skjul mod fjender • Forbindelsesveje • Variation i naturen • Tiltrække insekter m.m. • Aflaste landbrugsafgrøder Det primære formål med vildtafgrøder er, at vildtet skal kunne finde føde (grønt, frø, kerner) og gerne på tidspunkter af året, hvor de almindelige landbrugsafgrøder ikke er til stede eller attraktive for vildtet. Et andet vigtigt formål med vildtafgrøder er, at vildtet skal kunne finde læ, dække og skjul. Således kan en planteart både udgøre et fødegrundlag for råvildt og samtidig være et skjulested for fasaner. Vildtafgrøder er desuden med til at skabe variation i naturen, tiltrække insekter (føde for kyllinger) og gavne hele den vilde fauna. Hvor kan vildtafgrøder sås? Overalt findes der små uopdyrkede arealer, hvor det er oplagt at så vildtafgrøder, f.eks. skovlysninger, langs skovkanter, bakket terræn, langs markveje, grøfter og vandløb. Her vil det ofte være muligt at tilgodese vildtets behov for både foder, læ og skjulesteder. Arealet med vildtafgrøder kan også fungere som forbindelsesvej mellem forskellige remiser i landskabet. I forbindelse med fodermarker på dyrkede og udyrkede landbrugsarealer samt skove og §3-beskyttede arealer er der regler, der skal overholdes. Information om dette fås hos de lokale rådgivningscentre. Renbestand eller blanding? Indhold 2 2 Vildtpleje 3 Etablering 4 Dyrkningstips 6 Vildtblandinger 7 Dækafgrøder og biplanter En lang række plantearter er velegnede til vildtpleje. I skemaet på næste side ses oplysninger om arterne og man bør vælge plantearter efter det vildt, man ønsker at tilgodese samt efter jordtype. Skal man så plantearten i renbestand eller i en blanding? I mange tilfælde fås det bedste resultat ved at så de enkelte plantearter i renbestand, f.eks. en stribe med fodermarvkål og en stribe med gul lupin o.s.v. En frøblanding bestående af mange arter kan være vanskelig at etablere, så alle arter kommer til deres ret. Det skyldes, at nogle arter er mere aggressive end andre og vil udkonkurrere svage arter. Der er ligeledes forskel i etableringshastigheden. F.eks. kræver boghvede høj jordtemperatur før såning og vil i en tidlig sået blanding ikke klare sig så godt. Endelig er der stor forskel på frøstørrelsen, så det er umuligt at så store og små frø i den optimale sådybde. De småfrøede arter kommer let for dybt i jorden, hvilket går ud over fremspiringen. Omvendt er det oftest nemmere at vælge en blanding, så der kun skal håndteres et produkt. Ved at så en blanding opnår man også en større variation og bredere udbud af forskellige plantearter til flere dyrearter. Det er vigtigt, at blandingens sammensætning er afstemt med hensyn til vækstmåde og frøstørrelse. etablering Etablering Ved etablering af alle former for afgrøder er det meget vigtigt, at såbedet er veltilberedt og man er omhyggelig med såningen, så der opnås en god kontakt mellem frø og fugtig jord. Før man starter jordbehandling på et givet areal, bør man sikre sig, at der ikke findes ondartet rodukrudt, som f.eks. kvik og tidsel. den rigtige dybde og at udså den rigtige mængde, der passer til arealet. Håndudsåning er også en mulighed og her skal man rive frøene ned (små frø ikke for dybt) og tromle efterfølgende for at skabe kontakt mellem frø og fugtig jord. Gødskning Såtidspunkt De fleste arter kan sås i april måned, når jorden er bekvem og jordtemperaturen har nået 8-10oC. Ved for tidlig såning vil frøene blot ligge i jorden og først spire frem senere og man risikerer, at ukrudtet får overtaget. På lettere jorde bør man dog så i begyndelsen af perioden for at udnytte jordfugtigheden, mens man på bedre jorde med fordel kan så lidt senere. Højere jordtemperatur giver hurtigere fremspiring og vækst, hvilket betyder en bedre konkurrence mod ukrudtet. Enkelte arter som f.eks. boghvede kræver specielt høj jordtemperatur inden såning. Udsædsmængde Det er vigtigt for et godt resultat, at der ikke sås for tæt. Hvis det sker, vil de fremspirende planter ofte blive små dårligt udviklede planter. Konkurrencen om vand, næring og lys bliver for hård, så planterne udvikles ikke optimalt. Omvendt vil en alt for tynd plantebestand give plads til ukrudtet og det kan være en aggressiv ukrudtsart, der med tiden tager over. De anbefalede udsædsmængder, der ses i skemaet, er gældende ved udsåning med maskine, hvorved det er lettere at få frøene placeret i Før såning vil det som regel være en fordel at tilføre gødning - f.eks. ca. 3 kg NPK-gødning pr. 100 m2. Bælgplanter samler selv kvælstof og skal derfor gødskes med ca. 3 kg PK-gødning pr. 100 m2. Podning Bælgplanter kan vha. knoldbakterier på rødderne selv samle kvælstof fra luften, hvilket betyder, at bælgplanter ikke skal gødskes med kvælstof. For enkelte bælgplanters vedkommende – f.eks. lupin - findes disse bakterier ikke nødvendigvis i jorden i forvejen. Har der tidligere været lupin på arealet, behøver man ikke pode, da bakterierne så allerede er til stede i jorden. Har der ikke været lupin, bør frøene podes for at kunne vokse tilfredsstillende - et brev med podemiddel kan købes sammen med frøene. På emballagen er en vejledning for, hvordan podningen foretages. Lucerne-frø er normalt podet i forvejen. Slåning Nogle planter - f.eks. stauderug, græs og kløver - kan med fordel slås for at holde afgrøderne “unge”. Nye friske skud er meget mere attraktiv føde for vildtet end gamle halvvisne blade. Frø til vildtpleje Planteart Såtid Varighed Plantehøjde (cm) * Egnethed på sandjord Frøvægt (gram pr. 1000 frø) Udsædsmængde (kg/ha) Egnethed til 1 kg rækker til (m2) hjortevildt harer hønsefugle Bemærkninger Etårige arter Blodkløver april-maj 1 årig 60 • 3,5 30 300 ••• ••• •• Overvintrer ved såning i aug. Boghvede maj-juni 1 årig 60 ••• 20 90 110 •• • ••• Undgå tidlig såning Gul lupin april-juni 1 årig 80 ••• 120 160 65 ••• ••• • Bælgplante, - N-gødskning Gul sennep april-aug. 1 årig 100 ••• 5 8 1250 • • ••• Meget hurtig udvikling Honningurt april-aug. 1 årig 40 •• 2 10 1000 • • ••• Meget hurtig udvikling maj 1 årig 200 • 300 30 300 •• • ••• Kræver god jord og læ Oliehør Majs april-maj 1 årig 50 ••• 6 65 150 • • ••• Velegnet på alle jordtyper Olieræddike april-aug. 1 årig 125 ••• 12 11 900 •• • ••• Meget hurtig udvikling Quinoa april-maj 1 årig 80 • 2 10 1000 • • ••• Kræver god jord, proteinrig Solsikke april-maj 1 årig 125 • 80 12 800 • – •• Kræver bedre jord og læ Overvintrende arter Alm. rajgræs Cikorie april-aug. flerårig 50 •• 3,5 20 500 ••• ••• – Sildig, tetraploid maj flerårig 75 •• 1,5 5 2000 ••• •• • Højt indhold af mineraler Fodermarvkål april-aug. 1-2 årig 100 •• 4 4 2500 ••• ••• • Bør sås meget tyndt Foderraps april-aug. 1-2 årig 100 ••• 4 7 1400 ••• ••• • Bladrig i f.h.t. alm. raps Hvidkløver april-aug. flerårig 25 • 0,7 5 2000 ••• ••• – Bælgplante, - N-gødskning Lucerne april-maj flerårig 100 •• 2 30 300 ••• ••• • Bælgplante, - N-gødskning Rørgræs maj-juli flerårig 150 ••• 0,8 20 500 •• • •• Giver læ og dække Stauderug april-aug. 2 årig 100 ••• 20 110 90 ••• ••• •• Velegnet på alle jordtyper SukkerToppen april-aug. flerårig 50 •• – 30 300 ••• ••• – Hvidkløver og sukkergræs * = cirka plantehøjde under normale gødningsforhold – = ikke egnet • = egnet •• = velegnet ••• = meget velegnet 3 Dyrkningstips Dyrkningstips boghvede Blodkløver • sås sent, dvs. maj - juni • s ås april/maj eller august • kræver høj jordtemperatur ved • lille frøstørrelse, sådybde 1-2 cm spiring • mellemstor frøstørrelse, sådybde 2-3 cm • u dsædsmængde 25-30 kg/ha • b ælgplante, dvs. ingen kvælstofgødning • udsædsmængde ca. 90 kg/ha • t rives på de fleste jorde • trives på alle jordtyper – også • e nårig, overvintrende ved såning sandjorde • 1 årig • især velegnet til fuglevildt • gødes med NPK-gødning i august • især velegnet til hjortevildt og harer • t iltrækker insekter • g ødes med PK-gødning cikorie Fodermarvkål • højt indhold af mineraler • s ås fra april til august • modvirker bl.a. indvoldsorme • lille frøstørrelse, sådybde 1-2 cm • øger vildtets sundhed • u dsås tyndt, 3-5 kg/ha • sås fra april til august • 1 0-12 planter pr. m2 • lille frøstørrelse, sådybde ca. 1 cm • t rives bedst på bedre jordtyper • udsædsmængde ca. 4-6 kg/ha • t åler frost, overvintrer, 1-2 årig • pælerod, trives på alle jordtyper • g od dække- og vinterfoderplante • flerårig • især velegnet til råvildt og harer • godt vinterfoder og dække • g ødes med NPK-gødning • især velegnet til råvildt og harer • gødes med NPK-gødning foderraps gul lupin • sås fra april til august • s ås fra april til juni • lille frøstørrelse, sådybde 1-2 cm • s tor frøstørrelse, sådybde 4-5 cm • udsædsmængde 6-8 kg/ha • u dsædsmængde 140-180 kg/ha • trives på alle jordtyper • b ælgplante, dvs. ingen kvælstof- • overvintrer, 1-2 årig • godt vinterfoder • forædlet til at producere stor bladmasse gødning • f røene podes før såning med bakteriekultur • t rives på lette jorde, nøjsom • især velegnet til råvildt og harer • 1 årig • gødes med NPK-gødning • især velegnet til råvildt og harer • g ødes med PK-gødning 4 Dyrkningstips Dyrkningstips honningurt Lucerne • sås april - maj • s ås april - maj • lille frøstørrelse, sådybde 1-2 cm • sådybde 2-3 cm • udsædsmængde ca. 10 kg/ha • u dsædsmængde 25-30 kg/ha • etableres hurtigt om foråret • b ælgplante, dvs. ingen kvælstof- • trives på alle jordtyper – også sand gødning • 1 årig • t rives på bedre jorde • god biplante, lang blomstrings- • e tableres langsomt periode • fl erårig, overvintrende • især velegnet til fuglevildt • især velegnet til råvildt og harer • gødes med NPK-gødning • g ødes med PK-gødning majs quinoa • sås i begyndelsen af maj • s ås april - maj • stor frøstørrelse, sådybde 4-5 cm • lille frøstørrelse, sådybde 1-2 cm • udsædsmængde ca. 30 kg/ha • u dsædsmængde ca. 10 kg/ha • frøet er normalt bejdset • k ræver lidt bedre jordtype • trives på alle jordtyper • 1 årig • næringskrævende afgrøde • s ydamerikansk kornplante • d ække- og foderafgrøde • p roteinrige frø • 1 årig • især velegnet til fuglevildt • især velegnet til fuglevildt • g ødes med NPK-gødning • gødes med NPK-gødning stauderug sukkertoppen • sås fra april til august • m ed hvidkløver og alm. rajgræs • mellemstor frøstørrelse, • s ærlig sukkerrig græssort sådybde 2-3 cm • g ræs med sød smag ædes gerne • udsædsmængde ca. 110 kg/ha • s ås fra april til august • gl. kulturplante – forfædrene til • s ådybde 1-2 cm alm. rug • u dsædsmængde ca. 30 kg/ha • danner kraftig bladmasse 1. år • t rives på alle jordtyper • 2. år sætter planten aks • fl erårig • trives på lette jorde • g od foderafgrøde for råvildt og • 1-2 årig harer • god dække- og foderplante • s låning giver friske nye blade • især velegnet til råvildt og harer • g ødes med NPK-gødning • gødes med NPK-gødning 5 Vildtblandinger Vildtblandinger Som udgangspunkt kommer den enkelte planteart bedst til sin ret ved at blive sået i renbestand. Men af praktiske årsager kan en blanding være at foretrække – og her er det vigtigt, at blandingen er sammensat under hensyntagen til planternes forskellige frøstørrelser, vækstmåder mm. Vi tilbyder følgende frøblandinger til vildtpleje: Vildtblanding til hjortevildt, harer og fuglevildt • Vildtblanding tilgodeser alle vildt-arter med både føde og dække • Velegnet til alle jordtyper • Blandingen indeholder stauderug, fodermarvkål, foderraps, honningurt og rødkløver • Udsædsmængde ca. 35 kg/ha – 1 kg rækker til ca. 285 m2 Hjortevildtblanding til krondyr, dådyr og rådyr • Hjortevildtblanding tilgodeser især krondyr, dådyr og rådyr • Velegnet til alle jordtyper • Blandingen indeholder foderraps, fodermarvkål, cikorie, kommen, alm. rajgræs (sukkerrig), lucerne, hvidkløver og blodkløver • Udsædsmængde ca. 15 kg/ha – 1 kg rækker til ca. 670 m2 6 SukkerToppen - til hjortevildt og harer • Kløvergræsblanding tilgodeser især harer og hjortevildt • En varig blanding, der ved afslåning kan holdes attraktiv for vildtet hele sæsonen • Blandingen indeholder hvidkløver og alm. rajgræs, herunder en speciel sukkerrig sort, som vildtet især foretrækker • Udsædsmængde ca. 30 kg/ha – 1 kg rækker til ca. 330 m2 Fuglevildtblanding • Fuglevildtblanding tilgodeser især fasaner og agerhøns med både føde og dække • Velegnet til alle jordtyper • Blandingen indeholder oliehør, honningurt og quinoa • Udsædsmængde ca. 33 kg/ha – 1 kg rækker til ca. 300 m2 Insektvoldblanding • Insektvoldblanding tilgodeser insekter og kyllinger - fungerer som redeskjul for fuglevildt • Velegnet til alle jordtyper • Blandingen indeholder fire forskellige tue-dannende græsarter, honningurt og kællingetand • Udsædsmængde 10-12 kg/ha – 1 kg rækker til ca. 1.000 m2 Dækafgrøder Dækafgrøder og biplanter • Vækstform • Blomstringstidspunkt • Blomsterfarve • Plantehøjde Dækafgrøder er plantearter, der sås for at holde jorden dækket med følgende formål og fordele: • Holde ukrudtet nede • Samle kvælstof • Forbedre jordstrukturen • Øge jordens vandholdende evne • Give et flot farveflora • Være til gavn for nyttige insekter Blandinger? Dækafgrøder giver liv til jorden - både mens de vokser og når de er visnet ned og bliver formuldet. Jo større rod- og plantemasse, planterne producerer, jo bedre bliver jorden efterfølgende. Dækafgrøder er således også en form for gødskning af arealet. Det er dog en langsigtet gødskning, da planterne først efter formuldning kan give næring videre til næste afgrøde. Blomstrende dækafgrøder tiltrækker bier og andre nyttige insekter og insekterne tiltrækker fugle. Hvor anvendes dækafgrøder? Man kan blande flere arter sammen under hensyntagen til de forskellige egenskaber, som plantearterne besidder. Man kan sammensætte en blanding med forskellig blomsterfarve, blomstringstidspunkt og varighed. Det er dog vigtigt, at man ikke ukritisk blander store og små frø og udsår samtidigt, da man hermed risikerer, at små frø kommer for dybt i jorden, og dermed ikke spirer. Små frø bør sås i 1-2 cm dybde, mens store frø kan sås i 3-5 cm dybde. Biplanter Flere af dækafgrøderne fra tabellen er bitræksplanter og er således attraktive for alle former for nektar- og pollensamlende insekter. I skemaet ses en markering for arternes værdi som nektar- og pollenplante. Dækafgrøder kan f.eks. anvendes følgende steder: • Beplantninger • Haver og parker • K økkenhaver • Ekstensive arealer • Vejrabatter Naturplejeblanding • Naturplejeblanding er en færdig frøblanding, der fungerer som både dæk- og biafgrøde. • Blandingen indeholder honningurt, kællingetand og blodkløver – planter, der blomstrer i blå, gule og røde farver. • Blandingen dækker jorden godt og blomsterne er en fryd for øjet og giver masser af dyreliv. • Udsædsmængden er ca. 2 kg/1000 m2. Hvilke arter? Der findes en lang række plantearter, der kan anvendes til dækafgrøder. Plantearterne har forskellige egenskaber bl.a. med hensyn til: • Dækkeevne • Konkurrenceevne • Varighed Dækafgrøder og biplanter Planteart Såtid Varighed Plantehøjde (cm)** Blomsterfarve Udsædsmængde, kg/1000 m2 1 kg rækker til (m2) april-juli 1 årig maj 1 årig 50 - 70 rød 2,5 - 3,0 50 - 70 hvid 8 - 10 Bitræksplante Bemærkninger Nektar Pollen 300 •• •• Trives på de fleste jorde 100 ••• • Undgå tidlig såning Etårige arter Blodkløver* Boghvede Gul lupin* april-maj 1 årig 70 - 90 gul 15 - 18 65 Gul sennep april-aug. 1 årig 70 - 100 gul 0,7 - 0,8 1250 ••• ••• • Egnet på lette jorde Honningurt april-aug. 1 årig 30 - 50 blå/violet 1,0 - 1,5 800 ••• ••• Oliehør april-maj 1 årig 50 - 60 blå 8 - 10 100 • • Velegnet på alle jordtyper Olieræddike april-aug. 1 årig 100 - 150 hvid/lilla 1,1 - 1,2 850 ••• •• Meget hurtig udvikling april-juli flerårig 25 - 50 lyserød 1,2 - 1,5 750 ••• ••• Til fugtige jorde maj flerårig 70 - 80 blå 0,4 - 0,6 2000 • • Hvidkløver* april-juli flerårig 15 - 25 hvid 0,4 - 0,5 2000 ••• ••• Mest egnet på bedre jorde Rødkløver* april-juli flerårig 20 - 40 rød 1,0 - 1,5 800 •• ••• Trives på de fleste jorde Sneglebælg* april-juni 1-2 årig 30 - 40 gul 1,0 - 1,5 800 •• • Velegnet på lette jorde Meget hurtig udvikling Meget hurtig udvikling Overvintrende arter Alsikekløver* Cikorie * = bælgplante • = mindre god Dybtgående pælerødder •• = god ••• = meget god ** = cirka plantehøjde under normale gødningsforhold 7 Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Udsåning af fodermarker til vildtpleje er populært blandt jægere og landmænd. En lang række forskellige plantearter er velegnede til at tilgodese vildtet i form af føde, læ, dække og skjulested. Dækafgrøder er plantearter, der bl.a. udsås for at samle kvælstof og undgå udvaskning, forbedre jordstrukturen, konkurrere mod ukrudt og i det hele taget skabe liv og variation. Mange planter har ligeledes en stor værdi i form af nektar- og pollenproduktion, hvilket er vigtigt for bier og andre nyttige insekter. Læs meget mere om disse produkter i denne brochure eller på www.dsv-froe.dk DSV Frø Danmark (tidligere Hunsballe Frø) er en del af Deutsche Saatveredelung, en af Tysklands største planteforædlingsvirksomheder. Vores sortiment omfatter udover frø til vildtpleje & dækafgrøder også græsog kløverfrø, raps, plænegræs, efterafgrøder samt grøntfoderplanter. Vi har produceret kvalitetsfrø siden 1921 og er i dag en af Europas førende specialister i produktion af græs- og kløverfrø samt udvikling af frøblandinger. DSV Frø Danmark har hovedkontor i Holstebro samt en afdeling ved Slagelse. DSV Frø Danmark A/S, Holstebro DSV Frø Danmark A/S, Slagelse butik.hunsballe.dk - bestil frø på nettet og få det leveret direkte DSV Frø Danmark A/S • Energivej 3 • 7500 Holstebro • Tlf. 97 42 05 33 • www.dsv-froe.dk • [email protected] R o u n b o r g s g r a f i s k e h u s w w w. r o u n b o r g . d k Om DSV Frø Danmark A/S
© Copyright 2024