Midt i et nyt uddannelsesparadigme?

Synssamarbejde Midt i Randers søger synskonsulent
Vi har svært ved at følge med i det daglige og søger derfor en synskonsulent til voksenområdet i en
nyoprettet stilling. Stillingen er på 30 timer pr. uge med opstart 1. marts 2014 eller efter aftale.
Synssamarbejde Midt er et samarbejde mellem kommunerne Favrskov, Syddjurs, Norddjurs og Randers
samt Optikerhøjskolen i Randers. Vi arbejder i alle 4 kommuner, med fælles base på Randers
Sundhedscenter Thorsbakke, hvor vi deler lokaler med Hørecenter Midt.
Synssamarbejde Midt løser følgende arbejdsopgaver:








Udredning af behov for synstekniske hjælpemider til borgere med synsnedsættelse
Rådgivning og undervisning i brug af synstekniske hjælpemidler
Undervisning i kompenserende færdigheder (herunder bl.a. ADL og Mobility)
Tilknytning til arbejdsmarkedet for borgere med synsnedsættelse
Rådgivning, vejledning og undervisning i forhold til småbørns-, skole- og ungdomsområdet
Undervisning og rådgivning rettet mod pårørende og personalegrupper
Myndighedsbehandling og sagsbehandling i forbindelse med ovenstående
Rådgivende konsulentfunktion for samarbejdskommunerne
Teamet består for nuværende af synskonsulenter, optiker, sekretær, IT-konsulenter, IT-tekniker samt
synskonsulenter på småbørnsområdet og børne-/ungeområdet i alt 9 personer. Vi har desuden en
øjenlæge tilknyttet teamet.
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som lærer, ergoterapeut eller lignende med erfaring inden for
blinde- og svagsynsområdet. Vi ser gerne, at du er uddannet Mobility- og ADL-instruktør, men du er også
velkommen til at søge uden.
Du skal have lyst til at arbejde med svagsynspædagogik inden for voksen- og ældreområdet, som vil blive
dit primære område. Hvis du har erfaring med området vil det være et plus.
Du kommer til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper i teamet og vi forventer at du
er fleksibel i den samlede opgaveløsning. Vi forventer, at du har evne og lyst til at arbejde selvstændigt,
struktureret og konsultativt.
Vi tilbyder et team hvor strukturen er ny og under opbygning, og hvor der er mulighed for at få indflydelse
på eget arbejdsområde.
Vi tilstræber et spændende og dynamisk miljø, med et interessant job, hvor du arbejder selvstændigt, og
har mulighed for sparring med gode kolleger og erfa-gruppe.
Arbejdet med synsrehabilitering giver mulighed for faglig og personlig kompetenceudvikling og vi
forventer, at du er indstillet på at deltage i kurser og uddannelser m.v. blandt andet på diplomniveau.
Løn- og ansættelsesforhold efter reglerne om Ny Løn.
Alle uanset køn, etnisk baggrund m.v. opfordres til at søge.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til faglig koordinator Leif T. Nielsen, tlf 89158693 eller
visitationschef Helle Hansen, tlf. 89152551 eller 29362250.
Vi skal have din ansøgning senest 2. januar 2014. Gerne pr. mail til [email protected] eller sendes til
Visitationsenheden, Toldbodgade 3, plan 6, 8900 Randers C, mrk. ”Synskonsulent”.
Samtaler afholdes i uge 3