1. No category

_J*-
Historien om BUKH.
iets gac6, Samso, arbeJder pi et projelrt som hedder "Den Danske Marinemoto:
Bukh A/S, i Kalundborg,
lstorle". I den fortmaelse blsogte han Motorfabrlkken
Marsk-Gnrppen'
eJeren,
af
>t. L994, hvor det netop kort forlnden,
at afhcnde den gamle fabrlk, tll ea anden dansk notorfabrikr--ne
elnrich Callesen I Abenri.
ed O61 Jens Steffensen's mellemkomst er det blevet mullgt, at bringe llie
Bukh, her I Pioneren.
h's historie
Tilblivelse, udvikling, teknik
.a
Virksornheden grundlagdes i
1904under na'rnet"Bukh & GrY
Maskinvarksted", og var beliggendei Hsrve - dengangiflg. en
leksikonartikel fra 1922, - en
"Sogne - og Stationsby i oPvrkst, i det nordvestlige Sjelland. Holbrk Amt, Ods Hened,
ca. 17 km VNV for Holbak... . "
I Registeret for Arbejds- og
Fabrikstilsyneti Holbek Kreds
'lUnder Navnet A'lS
anfsres:
Bukh og Gry I BestYret af J.
Bukh / PostadresseHsn'e St. /
Arten af det, der tilvirkes,
Motorer".
Grundhggerne Jens Bukh og
havde lert
Johannes Cry
hinanden at kende i USA
omkring irhundredskiftet. Jens
ejer af
Bukh, som var
1924,
og
indtil
virksomheden
fsdt
1945,
blev
densleder indtil
i 1877 i Snejbjerg ved Herning,
hvor hans fader havde en lille
gird. Ifolge en artikel ( om hans
kendte
den
yngre
bror,
gyrnnahojskoleforstander og
stikinstruktsr Niels Bukh ) i
Sjallands Tidende fra 5-8-1966,
drejede det sig om "en sbgt af
opvakte og dygtige jYske
bonder". I l88l blev faderen
tilknyttet Vallekilde Hojskole
som lerer i regning,
20
tegning. skrivning og slojd.
Ssnnemesskolegangfandt sted i
"hvor
Vallekildes friskole,
undervisningen efter grundtvigsk- koldske princiPPerlagde
storre vrgt pi fortelling og
sang, end pA den direkte
kundskabsmeddelse".
efter
kom
Bukh
Jens
skolegangeni lcre hos smedeni
maskinistVallekilde, tog
derefter
arbejdede
og
eksarnen
og
England
nogle Ar i Tyskland.
USA. hvor han
yderligere uddannede sig solu
ingenior. Opvaksten i hojskolemiljoet og grundige, internationale erfaringer inden for teknik
og arbejdslivkan antagesat have
gjort ham vel rustet som nystartet virksomhedsejerog leder.
I USA's sene pionerfase,hvor
teknisk
nodvendigheden af
manglende
mobilitet og den
infrastnrktur var vesentlige
faktorer ved nybyggernesvalg af
kraftkilder, spillede den lette
MOTORFABRIKEN BUKH AiS
rELF.sos f*l-u"TPp*Lg rELF.so5
I(. M. I(. N{lcNerMoroRER
FRA 4-18 HK.
STATION/ERE OG
TRANSPORTAB LE
DEX RTGTIGETIOTORTIL
DEN RIGT'GEPNIS.
I(. M.I(. Duiser,rtoroRER
yeo'fnvrronsrovNlNct Srgnnrr-sen
rnr 12-100 HK.
FesnrrEngt AF os sIDEN 19t2, oc sn
srADrc t l)nrrT r gx M,rNcoe DANSKE
VtnKsouHBnPn.
Tlr.Bgooc tlnocHunrp,reFonurNcsNoe'
Fortang
Tehnotoglsh
Bremsepraseresultater
Instltut
og
Statens
tra
Rcdshabsud'salg'
.+t*
\
forbrendingsmotor en forholdsvis storre rolle, end tunge
stationare dampanleg og ornstendelige elektricitetsnet.Netop
omkring irhundredskiftet vru
derfor den amerikanske motorindustri,- ofte af improviseret,
hindvrerksmrssigt tilsnit,-- inde
i en vrldig ekspantion. Det er
givetvis herfr4 at Bukh og Gry
har
hentet inspiration til
motorfremstilling. Vindrnsller
udglorde i owigt ogs6 en del af
deres
forste
fremstillingsprograrn.
Der findes et billede af den
fsrste Bukh motor fra 1904. Det
viser ikke hele motoren, men
kun dens to cylindre, topstykkerne og kruntaphusets
overste del. Der er tale orn en
fire-takter, hvis ventilanordning
er sv&r at bestemme ud fra
billedet. Cylindrene og (delvis)
topstykkerne er ornsluttet af
kassekonstruktioner,der dener
som vandffojer, rned piboltede
endedeksler;- velsagtens et
forsog pA med forhindenvcrende teknik, at omge en mere
kompliceret, helstsbt konstnrktion. Trndingssystemetkan ikke
afgores ud fra billedet, men da
Bukh efter sigendq aldrig har
lavet glodehovedsmotorer,fungerer dette sikkert rned elektrisk
gnist.
Et billede fra omkring l9l0
viser
at
medarbejderstaben
omfatter 28 personer. Pi dette
tidspunkt var virksornheden
beskeftiget rned projekter som:
Automobiler,-- hvoraf der dog
kun blev bygget et eksemplar,-og en motor rned k<.tmpressiottstrending. Denne betegnes i
adskillige af virksornhedens
skrifter som: - "den /brste
kompressorlose dieselmotor",hvilket dog er en tilsnigelse.Ved
start ssrgede et elektrisk tendrsr
for
ladningens antendelse.
Brendstoffet sprojtedes umiddelbart for tandingstidspunktet
ind i et lille metalhylster,- i
forbrendingsrummet,- forsynet
rned dyseibninger,-- den kaldes
"peberdisen"- hvor antendelsen
fandt sted og ladningen gennem
dysehullerne slyngedes ud i
forbrrendingsrum.rnet,hvor forbrrndingen fortsatte. Der er
siledes tale om et andet
virkeprincip end det traditionelle
dieselprincip, hvor der ogsa
tilfsres brrndstof efter, at
forbrendingener indledt.
Ved de mindre motorer med
igangsrtning med handkraft,
starten en
aktiveredes far
forogede
anordning,
som
kompressionsrummetsvolumen.
Pe defte staft-forkarffner var
anbragt et tendrsr og en
benzintilselter, og motoren
fungerede siledes ved begyndelsen af en driftsperiode, som
en ahnindelig Ottomotor. Men
derefter speredes atter af til
forkammeret,--magnettendingen
kobledes fra og rnotoren holdt
sig nu i gang uden denne
tandingshjelp. Stsrre motorer
igangsattesved indblrsning af
komprimeret luft over stemplet;
her
bortfaldt
ovenn&vnte
tilhgsrum, sarnt gnisttrndingen,-- motoren kunne altsi
trnde ved koldstart-- alene ved
kompressionsvannen.
I den rldre litteratur omtales
denne motortype ogs6 som
Imolor,-- en betegnelse
Semidiese
som den snarere fortjener
(kompressionstendingen)
end de
glodehovedsmotorer, der gennem tiden ligeledes har veret
benevnt sAledes. En anden
Rronsnrctor.
betegnelse er
Sidanne motorer blev indtil
indfsrelsen af "rigtige" dieselrnotorer,udenlufiindblesningaf
ladningen, lnen rned direkte
indsprojtning
under
her
i
forbrcndingstakten.
Danrnark ogsA frernstillet af A/S
FrichsFabrikeri Arhus.
I det hele taget udsvede
diesehnotoren;--hvis teoretiske
overlegenhed over alle andre
systemer,-- allerede i flrhundredetsbegyndelse,var velkendt,- en tidlig fascinationpi danske
motorfiemstillere. Kramper &
.lorgensen, Horsens (Gideon
motoren) og Hein & Sonner i
Randers viste efter sigende
dieselmotorer ( det har nok
snal'erevreret Bronsrnotorer) pi
udstillinger i 6rene f'or Fsrste
Verdenskrig. Brdr. Hournsller
brugte pi denne tid ogs6 lnegen
at udvikle en
energi pi
diesehnotor, rren teknologien
var for krevende, og forsoget
blev opgivet. Ingen af den tids
danske hojtryksrnotorerkom pi
praktisk arbejde til sos.-- det
skete fsrst et kvart Arhundrede
senere.
I l9l5 flyttede Bukh & Cry
til
rnotorfabrik
deres
Kalundborg. hvor der opfofies
en fabriksbygning ved havnen,
og herved blev Bukh nabo til
Kalundborg Skibsvrrft. I det
nye rnaritime rniljo var produktion af rnarinemotoreren naturlig
udfordring, sorn siledes ogs6
korn til at prege virksotnhedens
videre udvikling i stadig hojere
grad, indtil den dag idag. Der
fi'ernstilledesmange tnotorer til
fiskeribrug og ligeledes en del
lossespilrned pibygget motor,-og, skibs-varftet var aftager.
Men endnu i rnellernkrigsArene
v.u Inotorer til forskellige
stationrre
anvendel-ser
hovedsagen
Snart efter flytningen til
finnaet
Kalundborg
kom
gentagnegangei vanskeligheder.
Johannes Gry gik ud af
virksornheden,som orndannedes
til et aktieselskab:det var i forste
21
,.1'
mm. boring) og mellemstore (op
hl 260 mm. boring) motorer i
ydelsesornridet op til ca. 70 hk.
pr. cyl. Den swe grcnse for
motorernes ydelse 16 ved 500
Fro5 ril 5OO HK.
hk.. De fandt anvendelsesom
hoved- og hjalpemotorer i
T r y k f o r s f a v n i n g&
fiskekuttere, fragtfartojer og
T r y k o ml o b s sm o r i n g
frrger, rnen hovedparten gik til
smA elektricitetesvrrker. hvor
Alle Oplysninger loas
Bukh skal have haft en
ved Henvendelse lil:
indenlandsk rnarkedsandel pi
80%. En anden stor kunde var
Molorlobriken Bukh, Akts.
fyrvrsenet, i hvis tArne og
Kolundborg - Telf.505-506
furskibe dynamoerne i vid
udstrakning
blev tmkket af
lngenisrkonlorel,
Kbhvn.
Bukh-motorer.
Typisk
for
Kg. NylorvS - Cenl.514,Lokol71.
driftsbetingelsernepi elva:rker
og i $rrvcsenetsinstallationer,er
omgang familien, der rnitte
rnen endnu i
tredieverne
de lange korselsperioderog ret
springe til. Efterhanden rakte
fremstilledes ogsi smA langultimative krav til driftsikdenneresscourseikke lengere, somt-eiende onomotorer til
kerheden. Denne udgjorde en
men Jens Bukh fandt snart en
stationcr brug i landbrug og
ganske vesentlig del af Bukh's
ster*ere partner,- nernlig selvesmindre virksornheder.Et velreergerrighed og selvfbrstielse.
te A.P. Moller. Forbindelsentil
staureret eksemplar af en sAdan
Til gengeld har disse kunder
denne etablereesgennem en af
nrotor pA 8 hk. fra 1932, pryder
vrret betalingsdygtigeog de har
Bukh's
rejsende
agenter,
administrationsbygni ngens
haft forstielse for sarnrneningenior Rom. I 1924 overtog
reception.
hengen mellem kvalitet og pris,- en forst6elseder dog hurtigt
skibsrederen.de garnle aktioLige fra starten vru det et
niereresandele til kurs nul, og
serkendefor Bukh. at rnan ikke
fandt sin grrense,hvis deres krav
indtridte i bestyrelsen.Problegik af vejen for krrvende
til maskineriet ikke blev honomernes tid var dog ingenlunde
tekniskeudfordringer. Kort efler
reret. Et eksempel pi levetiden
' 'motorer
forbi. Rddereninafte hedi'aktiw"
Forste'Verdenskrig ftbnistilledes''' af
disSe
er en .
til finansielt, nir
der var
to 900 hk. dicsclrnotorer efter
type3B230 ( hvor fsrste ciffer
vanskeligheder,- og det var der
Junkersprincip,hvor to stempler
angiver rylinderantal, og de tre
javnligt. Efter et velinformeret
arbejdedemod hinanden i hver
sidste stempeldiameteren
), som
udsagn,var Jens Bukh alt andet
cylinder. Det er forbavsende.at
i 1933 blev opstillet pA et
end et finansgeni. Forholdet
man pi en si forholdvis lille
nordjysk elektricitetesvaerk;
mellem ham og skibsrederenvar
virksomhedhar varet i stand til
den blev udrangereti 1966 !.
mere gnrndet pA sympati,- og pA
at fremstille motorer i denne
Motorerne anvendtesligeledes i
Msllers sterke interesse for
stsrrelsesorden. Motorerne var
msllerier, mejerier, gravemaskienergiteknik og maritimt rnaskibestilt af et norsk verft. som
ner, kraner m.m. Ogsi Rigsneri,- end pA kolig, fonetimidlertid krakkede, og motorerdagensog Amalienborgsnodgeningsmassigkalkule. Jens Bukh
ne fandt ikke andreinteressenter, neratoranhg er Bukh-drevne.
ledede fortsat virksornheden
men henstod i en 6.rrakke hos
Da Anden Verdenskrig brsd ud,
indtil
Anden
Verdenskrigs
Bukh, indtil de blev skrottet.
optog Bukh en produlrtion i store
afslutning.
sammen med deres serlige
styktal af gasgeneratorer,der pi
Den tekniske udvikling i
fremstillingsvarktoj, borekasser
basis af brende, tsw og
mellemkrigs6renegik hos Bukh i
m.m.
traaffald frembragte brrendstof
retning af diesel. | 1928 lanceHovedvrgten i produktionstil motorer i biler, fiskefartojer
rede
Bukh
sin
programmet i dreneop til Anden
fsrste
og mindre fragtskibe, farger og
kompressorlssedieselmotor:
Verdanskrig li pA mindre (90
elektricitetsverker.
BUKH.DIESET
22
-4
Pe fiskekutteme blev generatoreme opstillet bag styrehuset.
Bukh havde alene i Skagen 12 af
disse anhg ksrende i kuttere
med Bukh-motorer - firecylindrede, sorn udviklede 250 hk og
sekscylindredepi 160 hk. De
kunne ksre p& ren gas med
gnisttanding eller pi en blanding
af 90 o/oog l0 %osolarolie eller
petroleum.
ornfattede
Krigsproduktionen
ogsi andre ting - v€rnemagten
blev storkunde og fik leveret
tbrskellige maskinkornponenter,
hvis nrnnere beskaffenhedikke
er oplyst. Fabrikken holdtes i
gang, men den aldrende Jens
Bukh korn efter befiielsen til at
betale en hoj personlig pris for
disseordrer. Han blev (bl. a.) sat
fra ledelsenaf den virksomhed,
som han havde startet og hvor
han havdehaft sin livsgeming.
Under den nye leder, civilingeAndersen, blev
Eilif
nisr
produktionsprogralrunet snart
efter lagt radikalt om. Udviklingen havde rnedfsrt, at Bukh
tjente pengepi de smi motorer,
medens produktionen af de
storre typer var tabsgivende. A.
P. Msller snskede at placereen
ordre pi
12 stsrre motorer som hjelPernaskineri i sine skibe. Eilif
Andersen begrundede over for
rederensin skepsisog bad om at
rnitte blive fri for denne ordre.
Rederen blev opbragt. " Nu har
De rendt mig pfl dsrene for at fb
afsat motorer - nir jeg si vil ha
dem, si vil De ikke levere!". Der
blev si givet tilbud Pi motorerne
med krav om kompensation for
rnaterialeprisstigninger. Det var
rederen heller ikke tilfreds rned.
" De kunnejo have stiet fast Pi
Deresstandpunkt!"
| 1947 gik man igang med at
produktionen.
rationalisere
Beslutningen oln den store
omlegning blev fsrst truffet
efter indgiende drsftelser med
arbejdenepr&sentanten, Charles
Hansen. Meddeleren, den davrfremhrever
direktsr,
rende
eftertrykkeligt det forbilledlige
samarbejde, der fandt sted
mellern ledelsenog C. H., hvis
klogskab og menneskeligekvaliteter han vrrdsafte hojt. Uden C.
H.'s samtykke og positivitet var
planerneblevet opgivet.
Der skulle satses pe en enkelt
et
med
cylinderstonelse
slagvolumenpi lidt over en liter
til udfsrelsermed 1 til 3 cylindre
i ydelsesornridetfi'a l0 til 30 ltk
ved et orndrejningstal Pi
l.5OOAnin.Med Eilif Andersens
udtryk: motorerne skulle tilPasses produktionsapparatet- og
produlitionsapparatetti I motorerne! De vidtspredte progranxners
tid med evindelige rndringer af
opstillinger og arbejdsgangevar
forbi. Den nye Inotor tik
EV 100 og den
typebetegnelsen
produceresi let rendretudgavei
begranset styktal til eksport den sanles i Tunesien i en
statsvirksolnhed, soll'l genneln
mange 6r har vreret tet knyttet til
Bukh.
Type EVl00 er konciePteret
som egte marinemotor- den er
altsaikke prirnrrt en mariniseret
industrimotor sotn hovedParten
nutidens liemdrivningsaf
rnaskineri til maritirnt bnrg. Den
blev hurtigt accepteret af
fiskerne - og opniede en nresten
monopolagtig stilling som det
foretnrkne rnaskineri til kYstbAdenei NordvestjyllandskYstfiskerlejer. De vaefdsattedens -efter den tids begreber-- ringe
vegt og rolige gang.
Dens tekniske layout er Yderst
enkelt, idet den bestir af kun to
stsbte hoveddele - et topstykke
plus blok og krurntaPhusi et
styklie.Den valgte udlbnnning
("tunnelprincippet") stiller store
krav til stsbe - og den videre
rnen
forarbejdningsteknik,
forenkler montagelunktionerneden kan derfor produceres
rationelt i store styktal. Der er
gennem de rnellcrnliggende47
er frernstillet over 10.000
cylinderenhcder,hvilket placerer
Bukh som den afgiort storste
danske producent af urindre
lnotorer nogensinde.
Fortsrttesi nrstenuntltrer.
8-cyl,5fi) hk. Bukh Dieselinstallereti
I\{/S Mogens
23
Historienom Bukh.
Af NielsBach,Samss.
fortsat fra Pioneren nr. 3-96.
I 1962blev rype EV 100 aflostaf
typerneG og K, som imidlertid
blot var en gennetnrevideret
os
forbedret udgave af den hid:
tidige type. Stempeldiameter
og
orndrejningstalblev oget moderat og lnotoren kunne nu oss6
leveresi fire - og sekscylindrJde
udgavermed indtil 96 hk.
I begyndelsen af 195O'erne
arbejdedesmed konstruktion af
en traktor. Dette samt stigende
produktion af marinemotoren
gjorde forholdene for trange p6
2 2 H ( m r r i n c n o r o r . r r p c ? ! V I O OM G
den gamle beliggenhed, hvor
N Q dr a v l r t . - 0 9 r a d u l t i o n r q c t r 2 . 1
nabobebyggelseog skinnelegeo g o p { q r 1h l n d t r r r t r E t . r .
mer/vej umuliggiordeen ekspansion. Nu fly'tedes virksomheden
til en ny beliggenhedved bunden
af {orden, hvor der opfortes en
stateligadminisrrationsbygning
i
rsde sten og en produktionshal
med en karakteristiskusymmetrisk takket gavlkonstruktion- et
modulbyggeri, som let kunne
udvides, hvad der ogs6 senere
blev brug for.
Adrnini strationsbygningens
dimensioner og indretning vidner om, hvilksn vaegt der blev
Og i fiskeriet var eftersporgslen
lagt pi pladskrrevendefaciliteter
.efter motorer inden for Bukhs
til konstruktion, forskning samt
ydelsesomrAde
voldsomt faldenomhyggelig stlning af salg og
de Samtidigmed dennetendensi
administration.
fiskeriet tog ssspoftenmed den
I 1954 sattes traktorproduktiostigende velstand et kraftigt
nen i gang og Bukh gennemopsving. Nu satsede Bukh pi
Ievedei de neste 6r sin - i hvert
dette marJ<edssegment.
I sluttilfelde beskeftigelsesmassige
ningen af 1960'erneudvikledes
kulmination med op til 7OO
en helt ny lille motortype DV
ansattepA virksornheden.
specielt til lystbide - en let,
Men nye vanskelighederventede
hurtiggAende,
agte marinemotor,
fbrude.
Traktorproduktionen
konstrueret udelukkende med
m6tte opgives i 1968 - Bukh
henblik pA denne anvendelse.Et
kunne ikke hamle op med konnyt produkt, der skal trede an
kurrencen fra
overmrgtige
mod starke, velindfsrte konkurudenlandske producenter med
renter, skal byde pA indlysende
strerktudbyggedeforhandlemet.
fordele;salgsargumenter
- i lyst-
'12
1 1 H K } r l t i l e n r * r o r . t y 1 ; rI:v 1 0 CM C
a e d f 8 y q r t e "o t ) r r < i u k t i i : r r q r r r 1 : l q g
oFlorr hlrd!rt.t nlrar.
]l
XK nrlrrn**ols"
tyF* i [v ,0$ I!r!
$ e , ! l $ f t i r ! . 1 q ar r r l x [ . , . s r ,
g(rr
ltl
t$. ihrlrd r!).
Y*ndttra
ilFlsrt
hlrdc. lil,ttrtt
+q
|llndi{{rt-
<)r"Jfi.rir!
t46i llft dtlrrrJ
bide lyder hovedkravene:l1,rlsvag gang med vibrationenre
reducerettil et minirnum.Nei,p
her
investeredes rnesen
"og
konstruktionsmassig flid
snilde, motoren udrustedesmed
et anti-vibrationssystem,hvor
kontravagte pA en ekstra aksel
genererersvingninger,der ved at
forlsbe
modsat
motorens
naturlige,uundgielige rystelseri
vid udshrekningophrver disse.
Motoren produceredes efterhinden med indtil 4 cylindre,
afgivendeen effekt pi 48 hk.
I tekniskhenseende
har den lille
Bukhmotor v&ret en afgjort
succes. Men salget har varet
underkastet store svtngninger
(her hjzelper ingen antivibrationsaksel), og atter gsr den
nermest hiblsse konkurrence
rnod de udenlandskegiganter sig
merkbart galdende. Siden har
Bukh med DV-motoren ssgt ind
i en rnarkedsniche: lnan har
udviklet en specielredningsbidsversion, der kan leve op til
ssfartsnationernesog klassifikastrenge
tionsselskabelsetnes
redningskan
krav. Siledes
bidmotoren arbejde kontinuerligt i omvendt stilling - altsi i et
kenffet redningsfartoj. Bukh har
erohret en andel af verdensmarkedet for disse motorer pi
80%. Til gengald er afsatningen
til
lystbidemarkedet faldet
drastisk.
Denneniche er ingen blindgyde,
men kan ikke skabe en oms&tning, der gor en viderefort produktion i den bestf,ende virksornhedrentabel.I adskillige 6r
har Bukh givet underskud.
standsede
Udviklingsarbejdet
slutningen af
stort set i
1960'erne.I 1986 blev konstruktions- og salgsafdelingernehelt
nedlagt. Virksornhedenhar dog
kunnet overleve under dcn
megtige paraply, sont i kraft af
-, tilhorsforholdet til Merskgruppen var spendt ud over fabrikken ,i Kalundborg. Nu tilhorer
inricllertiddette lange kapitel af
Bukhshistorie fortiden.
I august 1994 afhrndede Mersk
Motorfabrikken Bukh A/S til fa.
Heinrich Callesen, Aabenraa
Motorfabrik. Visse meddelerei
Kalundborg har givet udtryk for
den opfattelse, at der er tale otn
et afviklingssalg- "Mersk plejcr
at rydde pent op efter sig". lvlen
Callesen agter at fore produktionen videre og motoreme fra
Kalundborgfabrikken skal fortsat
brre navnet Bukh. Virksornskal
heden i
Kalundborg
nedhgges og produktionen tIYttes til Callesensmodernemotorfabrik i Aabenraa., hvor der
under fiskeriets og smiskibsfartenskrise er ledig kapacitet.
om
vise,
vil
Tiden
Callesen/Bukhfremtidigt vil
som
sig
hcvde
kunne
marinemotorproducent, mAske
snart den eneste selvstendige
virksomhed i Darunark pi
ornridet.
Af NiclsBach.Samso.
Prototyper af traktorprod uktionen.
En model fra 1953,-- bemark stigbojlen.
Modelumiddclbartfor DL30 var klar til produktion'
13
t7
medforskellighastighed,
hvilket
er nsdvendigt,nir ploven skal
'!*
stang og et stokkedrev, anbragt
pi forlagsakslen.
vende.
Plovlegemerneog plovisene er
Det er endvideremuligt v.h.a. en
endvidereanbragtsiledes,at det
pi selve motoren anbragt reer muligt at indstille dem, si der
gulator at variere motorens kan plojesi forskelligdybde.
omdrejningstal og derigennem Bag ved motoren er anbragt et
plovens hastighed fra ca. 0,3
fedrende fsrersaede, hvorfra
m/sek.op til max. 0,75 m/ sek..
hele plovens manovrering kan
Forhjulene er anbragt pi en
foreg6, bide hvad anghrindstilstyrebjalke,befastet til stilramling af hastighed, skiftning af
men pi en sidan mide, at de
bevegelsesretning,styring, loftunder ksrslen kan sti i forskellig ning og sankning af ploven etc..
hojde, uaftengig af selve vogHele maskinenvil under normale
nen. (Baghjuleneer af forskellig omstendighederkunne betjenes
diameter,idet det hiul der til
af I mand.
stadiehedskal 96 i piovfurener
Plojningenforegik uden vanskedet :,torste).
ligheder, og man mi snske
Forl,ulenesakseltappe
er vand- firmaet alt muligt held med
ret drejelige,anbragt i lejer, og
dennenye plov. Det kan miske
er ved en udveksling sat i
have sin berettigelse, nir det
forbindelsemed styrerattet.
havdes, at tidspunktetfor fremBag ved motoren er stalrammen komsten af denne plov netop
forlenget og barer 3 stilaksler,
skullevare gunstigi ir (1915)
der styrer plovisene med plovpi grund af de store hestepriser,
legemerne.
og den i fior efterir skete beLoftningen af plovlegemerne tydeligereduktioni hestebestanforegir ved hjelp af en tandden. Selvfslgeligskal der store
Snit af Tuxham I cyl.
2 tskt glodehovedmotor
(bddmotor)
arealertil, for at motorplojningen endnukan betalesig, nir alle
faktorer ved anskaffelsenregnes
med. Dog mi man i si fald ogsi
tage i betragtning, at motoren
tillige kan gare hestes arbejde
foruden ved plojningen, idet
motoren desudenkan anvendes
som drivkraft for andre landbrugsmaskiner, blot ved at
forlange hovedakslenbagud og
forsyneden med et baglejeog en
remskive hvorfra trekket kan
tages".
Denne TUGIAM motorplov er
sikkert den allerfsrste spaede
start pi en traktorproduktion i
Danmark, som dog ikke blev til
noget, men det er da interessant
at lase, og man mi medgi, at
ideenikke var si tossetendda.
Tuxham var en Ksbenhavnsk
motorfabrik, som fra 1910
1962 fremstillede glodehovedmotorer, og fra 1932 ogsi
dieselmotorer, fortrinsvis til
fiskerblde og mindreskibe.
Kaj Woelke