1. No category

Orienteringsmøde om BR10 og
krav til byggeriet - med vægt på:
- fugtforhold, radonsikring og energikrav samt
betydningen af samarbejde, koordination samt
respekt for andres arbejde
For Morsø Erhvervsråd m.fl.
Fjordbank Arena, Nykøbing Mors
Dato: Mandag den 23. januar 2012
Underviser: Niels Strange
BR10
Program:
Kort orientering om krav i Bygningsreglementet BR10,
herunder krav til:
• Tørt byggeri
• Lufttæthed
• Energirammer og
• U-værdier med ca. isoleringstykkelser
• Radonsikring
Med fokus på:
• Hvorfor og hvor kan der dannes skimmelsvampe?
• Hvilke konsekvenser kan det få, hvis man laver et
hul i en sokkel og bryder radonsikringen?
• Hvad sker der, hvis man bryder og ødelægger en
dampspærre?
• Hvem har ansvaret, og hvem skal betale?
1
BR10
Byggeloven
Bygningsreglementet
Bygningsreglementet er en bekendtgørelse, som
udspecificerer hvad det er, byggeloven kræver, og det
fortæller, hvordan et byggeri skal udføres for at være
håndværksmæssigt korrekt samt teknisk og
sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Byggeloven er en rammelov, som
formulerer det overordnede formål med
lovgivningen på byggeområdet.
Kravene i byggeloven og bygningsreglementet skal sikre, at
et byggeri udføres og indrettes, så det er tilfredsstillende i
både brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende.
Der er fx krav til bebyggelsers højde, afstand til skel,
konstruktion, indretning, materialevalg.
Et byggeri skal leve op til de bestemmelser, der var gældende
på tidspunktet for byggeriets opførelse. Sker der
efterfølgende en udvidelse af beboelsesarealet eller en
væsentlig anvendelsesændring, finder byggelovgivningens
regler ligeledes anvendelse.
Konsekvensen af ikke at overholde et bygningsreglement kan
både være påbud.
BR10
Byggeloven
Bygningsreglementet
Ændring i byggeloven den 16. februar 2010:
§ 2. Loven finder anvendelse ved:
a. opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til
bebyggelse,
b. ombygning af og andre forandringer i
bebyggelse, som er væsentlige i forhold til
bestemmelser i loven eller de i medfør af loven
udfærdigede bestemmelser,
c. ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er
væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller
de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,
d. nedrivning af bebyggelse,
e. ombygninger og andre forandringer i
bestående bebyggelse, som har betydning for
energiforbruget i bygningen.
Konsekvens:
Skærpede krav i kapitel 7, Energiforbrug til
ombygninger og andre forandringer i
bestående bebyggelse.
2
BR10
BR10 Kap. 1.
Administrative
bestemmelser
BR10
Kap. 2.
BR10
Kap. 3.
BR10
Kap. 4.
BR10
Kap. 5.
BR10
Kap. 6.
BR10
Kap. 7.
BR10 Kap. 1.1
Administrative
bestemmelser
BR10 Kap. 1.7
Nedrivning af
bebyggelse
BR10 Kap. 1.13
Dispensation
m.v.
BR10 Kap. 1.2
BR10 Kap. 1.8
Tilladelse til
ibrugtagning
og færdigmelding
BR10 Kap. 1.14
Klage
BR10 Kap. 1.3
Ansøgning om
byggetilladelse
BR10 Kap. 1.9
Forhåndsdialog
BR10 Kap. 1.15
Straf
BR10 Kap. 1.4
Byggetilladelse
BR10 Kap. 1.10
Forhold til anden
lovgivning
BR10 Kap. 1.5
Anmeldelse
BR10 Kap. 1.11
Midlertidig
rådighed
over nabogrund
Begrænsninger i
reglementets
anvendelsesområde
BR10 Kap. 1.6
Byggearbejder
uden tilladelse og
anmeldelse
BR10
Kap. 8.
Bilag nr.
1 til 8.
BR10 Kap. 1.12
Gebyrer
BR10
BR10 Kap. 1.1
Generelt
BESTEMMELSE
1. Administrative bestemmelser 1.1
Generelt
Stk. 1
Reglementet gælder for alt byggeri, med
mindre andet er bestemt i kap. 1.2.
VEJLEDNING
(1.1, stk. 1)
Hovedanvendelsesområdet for reglementet er
etageboligbyggeri og alle former for erhvervs- og
institutionsbyggeri, herunder de bygningskategorier,
der er nævnt i byggelovens § 11, huse med én bolig
til helårsbeboelse, enten som fritliggende
enfamiliehuse eller som helt eller delvis
sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse,
rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende),
sommerhuse i sommerhusområder, kolonihavehuse,
campinghytter samt garager, udhuse og andet
såkaldt sekundært byggeri.
3
BR10
BR10 Kap. 1.1
Generelt
BESTEMMELSE
VEJLEDNING
1. Administrative bestemmelser 1.1
Generelt
Stk. 2
Reglementet finder anvendelse ved de
byggearbejder, der er nævnt i byggelovens
§ 2.
(1.1, stk. 2)
§ 2 i byggeloven omfatter opførelse af ny
bebyggelse, tilbygning til bebyggelse, ombygning af
og andre forandringer i bebyggelse samt ændringer i
benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i
forhold til byggelovens eller reglementets
bestemmelser samt nedrivning af bebyggelse.
Byggeloven omfatter også miner og lignende anlæg,
hvortil offentligheden har adgang.
BR10
BR10 Kap. 1.4
Byggetilladelse
I Kap. 1.4. Stk. 2
I byggetilladelsen kan stilles krav om:
nr. 2. fortsat)
NYT!
I forbindelse med bygningsklasse 2020
skal kommunen, uanset
bestemmelserne i kap. 1.3.1 og 1.3.2, i
mindst 10 pct. af byggesagerne stille
krav om dokumentation for korrekt
beregningsmæssig eftervisning af
energirammens overholdelse.
Dokumentationen skal foretages af en
uvildig energikonsulent.
Dokumentationen skal foreligge, før
der gives byggetilladelse.
Kap. 1.4 stk. 2 nr. 2
NYT!
Ved uvildig energikonsulent menes her en
energikonsulent, der er ansat i en virksomhed,
der er certificeret som energikonsulentfirma.
Energikonsulenten må ikke være involveret i
byggeprocessen. Energikonsulenten kan
udpeges af bygningsejeren.
(Ny formulering pr. august 2011)
4
BR10
Nyt i BR2010 fra juli 2011
1.6 Byggearbejder, der kan opføres uden tilladelse og anmeldelse
Kap. 1.6 Lempelse af kravene for opførelse af garager, carporte m.v.
Grænsen for hvornår garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser
og lignende bygninger skal anmeldes til kommunen ændres.
Efter reglerne fra før 1. juli 2011, skulle byggearbejder med et areal op til 50 m 2
anmeldes til kommunen.
Nye lempeligere krav:
• For enfamilieshuse kan garager m.v. med et areal på op til 35 m2 fremover opføres
uden anmeldelse til kommunen.
• For sammenbyggede enfamilieshuse kan garager m.v. med et areal på op til 20 m2
fremover opføres uden anmeldelse til kommunen.
•
•
•
For fritliggende enfamilieshuse: - garager m.v. med et areal over 35 m2 og højst 50
m2 skal fortsat anmeldes til kommunen.
For sammenbyggede enfamilieshuse: - garager m.v. med et areal er over 20 m2 og
højst 50 m2 skal fortsat anmeldes til kommunen.
Garager m.v. over 50 m2 skal der fortsat ansøges om byggetilladelse til.
Erhvervs- og Byggestyrelsen har i forbindelse med lempelsen af BR10 kravene for opførelse af garager,
carporte m.v. udgivet en ”Vejledning om garager og carporte”
Denne vejledning kan hentes på www.bygningsreglement.dk, under Vejledninger.
BR10
BR10 Kap. 2.1
Generelt
2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser
2.1 Generelt
Stk. 1
En bebyggelses samlede omfang og
indvirkning på omgivelserne fastlægges i
overensstemmelse med de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kap. 2.2-2.6.
Bestemmelserne regulerer bebyggelsens
samlede omfang og indvirkning på
omgivelserne med hensyn til:
1) Grundens størrelse.
2) Bebyggelsens afstand til naboskel, vej og
sti og anden bebyggelse på samme grund.
3) Bebyggelsens etageantal og højde,
herunder bebyggelsens højde i forhold til
skel, vej og sti og anden bebyggelse på
samme grund.
4) Bebyggelsens etageareal og
bebyggelsesprocent.
5) De ubebyggede arealers indretning.
(2.1, stk. 1)
De bygningsregulerende bestemmelser reguleres
efter hhv. byggeretten, jf. kap. 2.7, og helhedsvurderingen,
jf. kap. 2.1 – 2.6. Det er alene bebyggelser, der ikke eller kun
delvist opfylder bestemmelserne i byggeretten, der konkret
skal helhedsvurderes efter bestemmelserne i kap. 2.1 – 2.6.
De bebyggelsesregulerende forhold fastlægges i
overensstemmelse med reglerne i kapitlet på baggrund
af en helhedsvurdering baseret på kriterierne i kap. 2.1.1, der
samlet udtrykker hensynene bag det bebyggelsesregulerende
system.
Tilladelse vedrørende de bebyggelsesregulerende forhold
efter kap. 2 kan meddeles som vilkår i byggetilladelsen.
(2.1, stk. 1, nr. 1-5)
De bebyggelsesregulerende forhold i kap. 2.1, stk. 1, nr. 1-5
dækker de samme forhold og har samme saglige
anvendelsesområde som de indtil 1. oktober 2001 gældende
bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven.
Opmærksomheden henledes på lokalplanpligten efter lov om
planlægning. Det betyder samlet, at væsentligt
miljøforandrende nybyggerier og ombygningsarbejder
kræver udarbejdelse af en lokalplan.
Opmærksomheden henledes på bestemmelserne
om byggeretten, som fremgår af kap. 2.7. Beregning
af bebyggelsens etageareal, højde- og afstandsforhold
skal ske efter reglerne i bilag 1, kap.
B.1.1.3, B.1.1.4 og B.1.1.5.
5
BR10
Fritliggende enfamilieshuse
Kun længste
facade
medregnes
y
x
x + y = 12 m.
BR10
Fritids- og sommerhuse
6
BR10
Bygningsreglement BR08
Kapitel 2: Bebyggelsesregulerende bestemmelser
Byggeretten, fx
2.7.1 Bebyggelsesprocent - på en ejendom må ikke overstige:
Før: Nu:
1) (50%) 60%
2) (35%) 40%
3) (25%) 30%
4) (10%) 15%
5) (40%) 45%
for etagebebyggelse i områder, der er udlagt hertil.
for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse,
for fritliggende enfamilieog tofamilies-huse
for sommerhuse
for anden bebyggelse.
Vejledningsteksten: (2.7.1, stk. 1)
Bebyggelsesprocenten beregnes
efter reglerne i Bilag 1.
Vær opmærksom på bestemmelser i
Lokalplanerne og tilsvarende
BR10
Kap. 3. Bygningers indretning
BR10
Kap. 1.
BR10
Kap. 2.
BR10 Kap. 3.
Bygningers
indretning
BR10
Kap. 4.
BR10
Kap. 5.
BR10
Kap. 6.
BR10
Kap. 7.
BR10
Kap. 8.
Bilag nr.
1 til 8.
BR10 Kap. 3.1
Generelt
BR10 Kap. 3.2
Adgangsforhold /
Tilgængelighed
BR10 Kap. 3.3
Boliger
BR10 Kap. 3.4
Andre bygninger
end
beboelsesbygninger
BR10 Kap. 3.5
Hoteller mv.
7
BR10
BR10 Kap. 3.1
Adgangsforhold/
Tilgængelighed
3.1 Generelt.
Stk. 1
Bygninger skal udformes og indrettes, så
der under hensyn til deres anvendelse
opnås tilfredsstillende forhold med hensyn
til sikkerhed, sundhed, tilgængelighed
og anvendelse for alle samt renholdelse og
vedligeholdelse.
(3.1, stk. 1)
For mere uddybende vejledning om bygningers indretning
henvises til SBi-anvisning 222 "Tilgængelige boliger" og til
DS/INF 470 "Anvisning for teknisk forebyggelse af vold og
hærværk" og DS
471 "Teknisk forebyggelse af indbrudskriminalitet".
DS-håndbog 105 "Udearealer for alle - Anvisning
for planlægning og indretning med henblik på handicappedes
færden" indeholder anvisninger på udformning af det fysiske
miljø med henblik på at give handicappede større
uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Desuden
henvises der SBi’s ”Tjeklister til BR10 – Tjeklister for personer
med handicap”.
Arbejdsmiljølovgivningen indeholder ofte andre
målkrav til rum, gangbredder og indretning. Det
gælder især i institutioner/boliger, hvor der skal benyttes
tekniske hjælpemidler. Publikationen "Indretning af
ældreboliger til fysisk plejekrævende"
(Arbejdstilsynet m.fl.) indeholder vejledning til
hensigtsmæssige indretninger.
BR10
8
BR10
BR10
9
BR10
Pas på
BR10
Stk. 5. Ved planlægning, projektering,
udbud og udførelse af bygningskonstruktioner skal der træffes de
foranstaltninger, som af hensyn til
klimatiske forhold er nødvendige for en
forsvarlig udførelse.
(4.1, stk. 5) Bestemmelsen skal bl.a. sikre, at våde
fugtfølsomme materialer samt materialer og bygningsdele
med skimmelsvamp ikke indbygges i opførelsesperioden.
Det kan f.eks. ske ved opførelse under total inddækning og
hensigtsmæssig opbevaring af byggematerialer.
En hensigtsmæssig kvalitetssikringsprocedure er også af stor
betydning i denne sammenhæng. Der henvises til Erhvervsog Byggestyrelsens bekendtgørelse om bygge- og
anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts.
Funktionskravet kan f.eks. opfyldes ved:
- At der i planlægnings- og projekteringsfasen fokuseres
på at undgå materialer og byggetekniske løsninger, der er
unødigt fugtfølsomme.
- At der i bygherrens udbuds- og tidsplan eksplicit skal
afsættes tid til den nødvendige udtørring af byggematerialer
og -konstruktioner.
- At bygherren, hvis muligt inden udbuddet, foretager
en cost-benefit analyse af totalinddækning af byggeriet
under opførelsen og foreskriver totalinddækning, hvor
det er økonomisk fordelagtigt, eller hvor der i
udbudsmaterialet er foreskrevet særligt fugtfølsomme
materialer eller byggetekniske løsninger.
-At bygherren ved udbud i fagentrepriser foranstalter fælles
faciliteter til opbevaring af fugtfølsomme materialer.
Stk. 6. Bygningskonstruktioner og
-materialer må ikke have et fugtindhold, der
ved indflytning medfører risiko for vækst af
skimmelsvamp.
(4.1, stk. 6) Kravet skal minimere risikoen for indflytning i for
fugtige bygninger samt risikoen for vækst af skimmelsvamp.
Dette gælder i forbindelse med såvel nybyggeri som
renovering. Ved bestemmelse af et materiales kritiske
fugtindhold skal der tages hensyn til eventuel overfladesnavs.
Kravet skal ses i sammenhæng med stk. 5.
BR10 Kap. 4.1
Generelt
10
BR10
Love og regler:
• Bygnings reglement BR10 inkl. div. tillæg, senest pr. 21. august 2011
• SBI anvisning 230, 2 udgave (Udkommet i november 2011)
• SBI anvisning 224 (Anvisning november 2009)
BR10
BR10 Kap. 1.4
Byggetilladelse
I Kap. 1.4. Stk. 4
4) at der foretages en måling eller
leveres anden form for dokumentation
fra en fugtsagkyndig, der efterviser
opfyldelse af kravet i kap. 4.1, stk. 6
om kritisk fugtindhold i konstruktioner
og materialer.
11
BR10
Helt nyt
2. maj 2011
BR10
Offentliggjort
den 2. maj 2011.
12
BR10
BR10
13
BR10
BR10
14
BR10
BR10
Handlingsplan for tørt byggeri
2 nye bestemmelser i BR10
om skimmelsvamp
• Hensyn til klimatiske forhold
ved planlægning og udførelse
• Fastlæggelse af maksimalt
fugtindhold i bygningskonstruktioner og materialer
15
BR10
Handlingsplan for tørt byggeri
BR 10 Kap. 1.4
Byggetilladelse
Stk. 2.4 Særlige krav:
• at der foretages en måling eller
anden form for dokumentation
fra en fugtsagkyndig, der
efterviser opfyldelse af kravet i
kap. 4.1, stk. 6 om kritisk
fugtindhold i konstruktioner og
materialer.
BR10
Handlingsplan for tørt byggeri
Afsnit 4.1, stk. 5:
• Ved planlægning, projektering,
udbud og udførelse af
bygnings-konstruktioner skal
der træffes de foranstaltninger,
som af hensyn til de klimatiske
forhold er nødvendige for en
forsvarlig udførelse.
• Skal redegøres herfor i
ansøgning om byggetilladelse
16
BR10
Handlingsplan for
tørt byggeri
Afsnit 4.1, stk. 6:
• Bygningskonstruktioner og –
materialer må ikke have et
fugtindhold, der ved indflytning
medfører risiko for vækst af
skimmelsvampe.
• Kommunen kan i byggetilladelsen kræve dette eftervist
BR10
Er der nogen
af jer det har
prøvet det?
17
BR10
SBi-anvisning 216
Beskyttelse mod klimaet under
udførelse:
Fugt er den store udfordring:
• Undgå fugtfølsomme materialer
og løsninger – med mindre de
beskyttes i byggeprocessen
• Afsæt tid til udtørring af
byggematerialer og
konstruktioner.
• Overvej totalinddækning af
byggeriet under opførelsen
• Fælles faciliteter til opbevaring
af fugtfølsomme materialer ved
udbud i fagentrprepriser
• Fugtsikker transport
BR10
18
BR10
BR10 Kap. 6.1
Generelt
6.1 Generelt
Stk. 1
Bygninger skal opføres, så der under den
tilsigtede brug af bygningerne i de rum,
hvor personer opholder sig i længere tid,
kan opretholdes et sundheds og
sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende
indeklima.
(6.1, stk.1)
Sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold i
bygninger omfatter også komfort og velvære.
Den bygningsmæssige del af indeklimaet omfatter
termiske forhold (6.2), luftkvaliteten (6.3), det
akustiske indeklima (6.4) samt lysforholdene (6.5).
Der henvises til
SBI-anvisning 196, Indeklimahåndbogen.
BR10
19
BR10
BR10
1
0,9
0,8
BR10 Kap. 6.3
Luftkvalitet
RF indendørs
Ventilationens betydning for indeklimaet
0,7
+ 25% i RF
0,6
0,5
- 10% i RF
0,4
0,3
0,2
0,1
0
0
0,25
0,5
1
1,5
Luftskifte n [h-1]
20
BR10
BR10 Kap. 6.3.3
Forurening i øvrigt
BR10 Kap. 6.3.3.2
Radon
Stk. 1. Indstrømning af radon til indeklimaet
skal begrænses ved at gøre
bygningskonstruktionen mod undergrunden
lufttæt eller ved at benytte andre
tilsvarende effektive foranstaltninger.
Stk. 2. Bygningen skal udføres, så det
sikres at radonindholdet ikke overstiger
100 Bq/m³.
(6.3.3.2, stk. 1) Radon er en radioaktiv luftart, som findes i
jorden. Radon forhindres i at trænge op i bygninger ved at
gøre fundamenter, terrændæk, gulve, kældergulve og
kælderydervægge lufttætte ved f.eks. at udføre
konstruktionerne af beton med omhyggelig udførelse, så der
opnås en god, ensartet og revnefri konstruktion, og ved at
tætne omkring rør- og kanalgennemføringer i disse
bygningsdele.
Der henvises til Byggeteknisk Erfaringsformidling, BYG-ERFA
blad SfB (99) 02 09 27, Radon-forebyggelse og afhjælpning,
og Erhvervs- og Byggestyrelsens pjece om radon og
enfamilieshuse.
… (fortsættes)
BR10
21
BR10
BR10
22
BR10
Mest radon i klasse 4 områderne
Radonkortet viser landets daværende 275 kommuner inddelt i fem klasser
alt efter, hvor stor en andel af enfamiliehuse, Sundhedsstyrelsen vurderer,
BR10 Kap. 6.3.3.2
har et
radonniveau over 200 Bq/m3.
Radon
Klasserne er:
•
Klasse 4: 10-30% af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere
De skærpede bestemmelser stiller
end
200
Bq/m3 konstruktioner
(de mørkeste områder på kortet)
store
krav
til lufttætte
mod
undergrunden
samt
• Klasse 3: 3-10% afeventuelt
husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere
andre effektive løsninger, som en
end 200 Bq/m3
såkaldt radonbrønd, som skaber et
•undertryk
Klasse
2: 1-3%
under
huset af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere
end 200 Bq/m3
Radonsikring skal udføres alle
•steder
Klasse
1: 0.3-1% af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere
i landet.
•
end 200 Bq/m3
Klasse 0: 0-0,3% af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere
end 200 Bq/m3.
BR10
23
BR10
BR10
24
BR10
BR10
Pas på
– kun en chance
25
BR10
BR10
NB! – pas meget på mht. installationsgennembrydning af membran i disse
zoner
26
BR10
BR10
27
BR10
Kap. 7. Energiforbrug
BR10
BR10 Kap. 1.4
Byggetilladelse
I byggetilladelsen kan stilles krav om:
I kap. 1.4, stk. 2
nr. 2) at der foretages målinger i den
færdige bygning til dokumentation af,
at kravet om lufttæthed i kap. 7,
Energiforbrug, er opfyldt.
Kommunalbestyrelsen skal i mindst 5
pct. af byggesagerne stille krav om
måling af lufttæthed.
NYT! For alle bygninger, der opføres
som lavenergibygninger 2015 eller
bygningsklasse 2020, stilles der krav
om dokumentation af klimaskærmens
lufttæthed ved prøvning.
(1.4, stk. 2)
Kravet om måling af lufttæthed i 5 pct. af
byggesagerne gælder kun for de bygninger,
der er omfattet af en energiramme og
opvarmes til over 15 grader. Disse bygninger
fremgår af kap. 7.2.1
NB! Det nye krav betyder at der skal være
tæthedskontrol i alle bygninger der opføres
efter bygningsklasse 2015 eller 2020.
28
BR10
Bygningsreglement BR10
Kap. 7. Energi
Kap. 7.2.1 Stk. 5
Lufttæthed
Der henvises til
SBi-anvisning
214 og 230
Krav til lufttæthed nu og i fremtiden:
Gældende krav
max.
1,5 l/sek. pr. m2
Energiklasse i 2015
max.
1,0 l/sek. pr. m2
NY! Energiklasse i 2020 max.
0,5 l/sek. pr. m2
I energiklasse 2020 samt i 2015 – indføres der obligatorisk
tæthedsprøvning i det nye BR10 tillæg gældende fra 24.
august 2011.
For at kunne opnå en økonomisk fordel med realistiske
isoleringstykkelser er det af stor betydning med et
forøget tæthedsniveau:
Gældende krav ca.
0,7-0,8 l/sek. pr. m2
Lavenergiklasse 2015
ca.
0,5 l/sek. pr.
BR10
Tæthedskrav i bygningsreglementet
Det Danske forslag
•
Defineret efter
etageareal
•
1,5 l/s pr. m²
29
BR10
Praktiske erfaringer med tæthedskravet
Hvor store utætheder er der tale om ?
Eksempel: 150 m² gulvareal, 50 Pa trykforskel
Specifik lækage rate
Lækageareal
Diameter af fiktivt hul
l/s/m2
m2
mm
0,1
0.002
47
0,5
0.009
95
1,0
0.017
147
1,5
0.026
180
2,0
0.034
208
2,5
0.043
233
3,0
0.051
År 2020
År 2015
År 2006-2010
255
Tabel udarbejdet af Jørgen Zhults BYG-DTU
BR10
Det er forudsat at loftet er 20 m2, Z-værdien af dampspærren er 250,
at spalten er 1 mm bred og 1 m lang, der er 6 m til loft og
vindhastigheden er 6 m/s.
30
BR10
Praktiske erfaringer med tæthedskravet
Hvor er fokusområderne.
•Samling
gulv/fundament/væg
BR10
Praktiske erfaringer med tæthedskravet
Hvor er fokusområderne.
•Klemte samlinger!
•Der er en række eksempler på
at byggerier med dampspærren
1/3 inde i konstruktionen således
at gennembrydninger kan
undgås ikke kan klare kravet.
•Det vurderes at alle samlinger
skal tapes eller klæbes for at
kravet kan overholdes.
31
BR10
Praktiske erfaringer med tæthedskravet
Hvor er fokusområderne.
•Installationer der
gennembryder
dampspærren. På det
viste billede måltes
luftstrømme på 3,40 m/s
BR10
Praktiske erfaringer med tæthedskravet
Hvor er fokusområderne.
•Halogenspot.
•I det viste tilfælde blev der
målt 4,13 m/s hvilket ikke
er unormalt
•Halogenspot skal udføres
med en box til formålet
som giver plads til spot og
kabel og som sikre en tæt
løsning.
32
BR10
Praktiske erfaringer med tæthedskravet
Hvor er fokusområderne.
• Punkt 6
•Ved tungt byggeri er det
almindeligt at alt kabelføring
forgår i hulmur, gennemføringen
fra hulmur til kontakter og
eltavler giver utætheder.
BR10
33
BR10
•
Projektering
Definer bygningens tæthedsplan
•
Læg så vidt muligt
tæthedsplanet så alle
installationer kan trækkes inde
for planet.
BR10
•
Eksempel
•
Installationsskakt
•
Installationer er trukket til
køkkenet
•
Rørføringen fra skakt er aldrig
blevet lukket.
Billeder udlånt af Isolink/ v Lars Due
34
BR10
•
Eksempel
•
Installationsskakt
•
På fotos ses relativt kraftige
luftstrømme bag ved
køkkenskabe i lejlighed.
Vindmålingen viser over 3m/s
Billeder udlånt af Isolink/ v Lars Due
BR10
Tæthedskrav i bygningsreglementet
•
Tæthedskrav et spørgsmål om ventilation
35
BR10
Tæthedskrav i bygningsreglementet
•
En utæt klimaskærm giver en dårlig styring af indeklimaet
BR10
Terrændæk og gulv?
36
BR10
Utætte fundamenter samt samling
med ydervægsamlinger
NB! Skal mures med
fyldte fuger
BR10
Fugtspærre på sokkel +
radonsikring
37
BR10
BR10
38
BR10
BR10
39
BR10
Radon:
• Betonpladen udgør som regel
det lufttætte lag
• Gennemføringer skal sikres så
de er lufttætte
• Mod fundament, sikres
lufttætheden med en membran,
der ikke må gennembrydes
Lufttæthed:
Samling mellem fundament og
ydervæg er ofte utætte
der skal derfor udføres en
membranløsning - og denne må ikke
gennembrydes
BR10
Radon:
• Betonpladen udgør som regel
det lufttætte lag
• Gennemføringer skal sikres så
de er lufttætte
• Mod fundament, sikres
lufttætheden med en membran,
der ikke må gennembrydes
Lufttæthed:
Samling mellem fundament og
ydervæg er ofte utætte
der skal derfor udføres en
membranløsning - og denne må ikke
gennembrydes
40
BR10
Ydervæg
BR10
Tæthedsplanet
Tung ydervæg og gennemføringer
Pas på mht.
overgangsfaktor
iht. DS 418
41
Let ydervæg
U-værdi 0,15
Tung ydervæg
BR10
U-værdi 0,15
Ydervæg
Ca. 29 cm
Ca. 41 cm
BR10
Tunge
ydervægge
Føringsveje i
hulmuren er
tætheds- og
isoleringsmæssigt
en dårlig løsning
pga. mange
gennemføringer i
tæthedsplanet og
dårlig tilslutning
mellem bagvæg og
isolering i hulmur
42
BR10
Tunge
ydervægge
Føringsveje
fræset ind på
indersiden af
bagmuren
reducerer
gennemføringer i
tæthedsplanet og
etablerer en god
tilslutning mellem
bagvæg og
isolering i hulmur.
Det er nødvendigt
at med reducere
passage af
installationer ved
ydervæg/fundame
nt til et minimum.
El-kabler føres på udvendige
side i udfræsningerne
43
Der foretages en filtsning på
udvendige side af bagmur
Der indbores bindere på
udvendige side af bagmur
44
BR10
Lette
ydervægge
Lette
ydervægge
opbygget
med
indbygger
dampspærre
og en 45 mm
påforing til
føringsveje
for El- og
Vvsinstallationer
udfyldt med
mineraluld.
Føringsveje i hulrum
på 45 mm inden for
tæthedsplanet giver
en god sikkerhed og
et min. af
gennembrydninger i
tæthedsplanet.
Det er nødvendigt at
med reducere
passage af
installationer ved
ydervæg/fundament
til et minimum.
BR10
45
BR10
Hvis det ikke kan undgås at
gennembryde dampspærren
med kabler eller lignede bør
der anvendes
kabelmanchetter som vist her
BR10
Indervæg
46
BR10
Beton
Mur
Porebeton Træskelet Stålskelet
med gips med gips
Indervæg
BR10
Indervæg
Indervægge er den
primære føringsvej for
lodrette installationer.
Det bør i videst muligt
omfang, undgås at føre
installationer i ydervægge.
Overgang mellem loft og
væg er vanskelig såfremt
man ikke konstruktivt har
taget højde for en løsning,
fx en forsænkning af loft.
Ved strøgulve er det let at
komme til underkant væg
og man kan undgå
panelinstallationer.
47
BR10
Indervæg
Indervægge er den
primære føringsvej for
lodrette installationer.
Det bør i videst muligt
omfang, undgås at føre
installationer i ydervægge.
Overgang mellem loft og
væg er vanskelig såfremt
man ikke konstruktivt har
taget højde for en løsning,
fx en forsænkning af loft.
Ved svømmende gulve er
det vanskeligt at komme til
underkant væg og det
anbefales at anvende
panelinstallationer.
BR10
Lofter
48
BR10
BR10
Loft fyldt med halogenspot
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Nedskalket loft med indbygge dampspærre
og 40 mm mellemrum med udfyldt mineraluld
Over spot, er der indbygget sikkerhedsboks
Rimelig løsning i forhold til tætning – ikke altid lige let med sikkerhedsboks
Ringe løsning mht. arbejdsmiljø
• ringe arbejdsstilling for elektriker
• risiko for mineraluldsdrys ved efterfølgende loftarbejde
49
BR10
Loft fyldt med halogenspot samt
ventilationskanaler til genveksanlæg
Der er samme brandkrav til overog nedhæng loft
Fx 20 cm hulrum
Nedhængt loft med et overloft bestående af dampspærre,
forskalling samt fx en gipsplade.
Der er samme brandkrav til overloft, nedhængt loft og nedhængningssystemet må ikke svække de brandmæssige egenskaber.
Ved nedhængningsafstande der overholder sikkerheskraven,
er der ikke krav om anvenelse af sikkerhedsboks
God løsning i forhold til tætning
Bedre løsning mht. arbejdsmiljø
• bedre arbejdsstilling for elektriker og ventilationsmontør
• ingen risiko for mineraluldsdrys ved efterfølgende loftarbejde
BR10
Hvis kabler skal føres ned
ved ydervæg kan rem
gøres 2 cm smallere
hvorved der skabes plads til
at kabler kan føres ned i
bagmur uden at
dampspærren
gennembrydes
50
BR10
Denne løsning er
forventelig tæt.
Forslag til
løsning ved
elinstallationer
i ydervæg
Udskramning i eller
forskydning af
rem og rillefræsning
20 mm i mur
BR10
Billede fra
”virkeligheden”
51
BR10
Rem
Ingen eller meget
dårlig passage for
installationer
BR10
Rem
El og VVS installationer
må føres op til 1 sal via
indvendige vægge
52
BR10
Er ny produktudvikling nødvendig?
BR10
Praktiske erfaringer med tæthedskravet
Procesrækkefølgen?
Gennembrydninger i
loft til aftræk Gasfyr
installationen giver
utætheder ved
gennembrydning af
loft/dampspærre.
I det viste eksempel
blev der målt 4,19 m/s
Det er nødvendig at der
arbejdes efter
en anden
procesrækkefølge
53
BR10
Billeder udlånt af Isolink/ v Lars Due
Materialer
•
Mindre gennembrydninger udføres
bedst med tætningsmanchetter.
BR10
NB! Det er ikke altid teknisk muligt
at undgå nedskalkning og
underliggende isolering samt
enkelte el-installationer i loft.
54
BR10
Byggeri
inden for
energirammer
BR10 Kap. 7.1
Generelt
BR10 Kap. 7.2.2
Energirammen for
boliger, kollegier,
hoteller m.m.
BR10 Kap. 7.2.3
Energirammer for
kontorer, skoler,
institutioner m.m.
Kap. 7.2
Energirammer for
nye bygninger
Er det
boligbyggeri
eller tilsvarende
Er det byggeri
til T ≥ 150C
Der er
mindstekrav
om tæthed og
dokumentation
Ændret
anvendelse
eller tilbygning
Er det kontor,
institution eller
andet
erhvervsbyggeri
Er det byggeri
til T ≥ 150C
Ombygning og
andre forandringer
i bygningen m.v.
Er det byggeri til
50C < T ≤ 150C
Der er
mindstekrav
om tæthed og
dokumentation
Ingen krav
til tætheden
Er det
boligbyggeri inden
for normal
energiramme
Er det
boligbyggeri efter
lavenergiramme
Er det erhvervsbyggeri inden for
normal
energiramme
Er det erhvervsbyggeri efter
lavenergiramme
Energiramme
regnet efter
T=150C
Sommerhuse
Er det byggeri
til T < 50C
Ingen generelle
energikrav
- men hvad der
er rentabel
Pavilloner
BR10
Bygningsreglement BR10
Kap. 7. Energi - Energirammer
Kap. 7.2.2, stk. 1 Boliger:
- Bygningens samlede behov for tilført
energi til opvarmning, ventilation,
køling og varmt brugsvand pr. m²
opvarmet etageareal må højst
være
52,5 kWh/m² pr. år + 1650/A kWh pr.
år hvor A er det opvarmede
etageareal.
Svare til:
- 100
Energirammen
omfatter
m2 = 69,00
kWh bygninger,
pr. år/m2
hvor
belysningsanlægget
normalt
2
2
200 m = 60,75 kWh pr. år/mikke
er fastlagt2 på opførselstidspunktet.2
1000 m = 54,15 kWh pr. år/m
Ved beregning tages der hensyn til
solindfald, personvarme og
bygningens varmeakkumulerende
egenskaber.
Kap.7.2.3, stk. 1 Kontorer mv.:
- Bygningens samlede behov for tilført
energi til opvarmning, ventilation,
køling, varmt brugsvand og
belysning pr. m² opvarmet
etageareal må højst være
71,3 kWh/m² pr. år + 1650/A kWh pr.
år hvor A er det opvarmede
etageareal.
Svare til:
100 m2 = 87,80
kWh
pr. år/m2
Energirammen
er inkl.
belysning
2
2.
200 m
= 79,55
kWh
pr.mår/m
med
et 2tillæg
på 18,8
kWh/
1000 m2 = 71,95 kWh pr. år/m 2
55
BR10
fra Rockwool:
BR10
Bygningsreglement BR10
Kap. 7. Energi – Energiklasse 2015 (fastsat til 50% af BR08)
Boliger:
- En bygning er bygningsklasse
2015, hvis det samlede behov for
tilført energi til opvarmning,
ventilation, køling og varmt brugsvand
højst er:
30 kWh/m² pr. år + 1000/A kWh/m2 pr.
år, hvor A er det opvarmede
etageareal
Normalkrav
i 2015
Svare til:
100 m2 = 40 kWh pr. år/m2
200 m2 = 35 kWh pr. år/m2
1000 m2 = 31 kWh pr. år/m2
Kontorer, skoler, institutioner m.m:
- En bygning er bygningsklasse
2015, hvis behovet for tilført energi til
opvarmning, ventilation, køling, varmt
brugsvand og belysning er højst:
41 kWh pr. år + 1000/A kWh/m2 pr. år,
hvor A er det opvarmede etageareal
Normalkrav
i 2015
Svare til:
100 m2 = 51 kWh pr. år/m2
200 m2 = 46 kWh pr. år/m2
1000 m2 = 42 kWh pr. år/m2
56
BR10
fra Rockwool:
BR10
Bygningsreglement BR10
Kap. 7. Energi – Energiklasse 2020 (fastsat til ca. 75% af BR08)
Boliger:
En bygning kan klassificeres som en
bygningsklasse 2020, når det
samlede behov for tilført energi til
opvarmning, ventilation, køling og
varmt brugsvand pr. m² opvarmet
etageareal ikke overstiger
20 kWh pr. år.
Normalkrav
i 2020
Kontorer, skoler, institutioner m.m:
Kontorer, skoler, institutioner og andre
bygninger, der ikke er omfattet af
7.2.5.2, kan klassificeres som
bygningsklasse 2020, når det
samlede behov for tilført energi til
opvarmning, ventilation, køling, varmt
brugsvand og belysning pr. m²
opvarmet etageareal ikke overstiger
25 kWh pr. år.
Svare til:
100 m2 = 20,00 kWh pr. år/m2
200 m2 = 20,00 kWh pr. år/m2
1000 m2 = 20,00 kWh pr. år/m 2
Svare til:
100 m2 = 25,0 kWh pr. år/m2
200 m2 = 25,0 kWh pr. år/m2
1000 m2 = 25,0 kWh pr. år/m 2
Normalkrav
i 2020
57
BR10
Kap. 7.3.2 stk. 1
BR10 Kap. 7.3.2
Varmeisolering
af bygningsdele
Skema over U-værdier
Kap. 7.3.2 stk. 1
Bygningsdele omkring
rum, der normalt
opvarmes til mindst
15°C, skal udføres
med et varmetab, der
højst er som angivet i
kolonnen for
temperaturen
T > 15 °C og for
bygningsdele omkring
rum, der normalt
opvarmes til mere end
5°C og indtil 15°C, som
i kolonnen herfor.
For vinduer, døre,
porte, lemme,
ovenlysvinduer og
ovenlyskupler gælder
U-værdierne for den
faktiske størrelse:
T > 15°C
5°C< T < 15°C
U-værdiW/m2 K
U-værdiW/m2 K
Ydervægge og kældervægge mod jord.
0,15
0,25
Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede
eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5K lavere end
temperaturen i det aktuelle rum.
0,40
0,40
Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det
fri eller ventileret kryberum.
0,10
0,15
Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, fladetage og
skråvægge direkte mod tag.
0,10
0,15
Vinduer herunder glasvægge, yderdøre, porte og lemme mod
det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en
temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det
aktuelle rum (gælder ikke ventilationsåbninger på under
500 cm²).
Ovenlysvinduer og ovenlyskupler.
1,40
1,50
1,70
1,80
Linjetab
W/mK
Fundamenter
0,12
0,20
Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og
lemme.
0,03
0,03
Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller
ovenlyskupler.
0,10
0,10
BR10
Er det nybyggeri
BR10 Kap. 7.4
Ombygning,
forandringer mv.
Ændret
anvendelse
eller tilbygning
Kap. 7.4
Ombygning
og andre
forandringer
i bygningen m.v.
7.4.1
Er det en ombygning
og andre
forandringer
Er det
Enfamilieshuse
Enkeltforanstaltninger
7.4.2 stk.1-2
Er det
vedligehold
Sommerhuse
Rentable energiforbedringer
skal gennemføres
Er det ombygning
Er det udskiftning
Rentable energiforbedringer
skal gennemføres
Energiforbedringer
skal gennemføres
(se dog 7.3.2 stk.3)
Byggetekniske forhold
kan indebære, at
bestemmelserne
i kap. 7.4.1, stk. 2 ikke
kan opfyldes på
rentabel eller fugtteknisk forsvarlig måde.
Der kan imidlertid være
et mindre omfattende
arbejde, der nedbringer
energibehovet.
Det er så dette arbejde,
der skal gennemføres.
Eksempler der
normalt er
rentable kan
findes i bilag 6
Pavilloner
(7.4.3, stk. 3) Enfamiliehuse omfatter fritliggende
enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse,
kædehuse, gruppehuse og lignende.
Den. 22.08. 2011/nst
58
BR10
fra Rockwool:
BR10
Energikrav i BR 2010 til eksisterende bygninger
Krav til eksisterende bygninger:
• når overflader eller bygningsdele skal udskiftes på eksisterende
bygninger, fx facade og tagbeklædninger samt vinduer og udv.
døre.
• skal rentable energibesparelser gennemføres
NB! Gælder jf. BR10 også sommerhuse
59
BR10
Energikrav i BR 2010 til eksisterende bygninger
Rentabilitet:
Jf. BR anses
• Bygningsmæssige foranstaltninger, hvor
(besparelse x levetid / investering > 1,33) for rentable.
besparelse x levetid > 1,33
investering
NB! Rentabilitetskriteriet på 1,33 kan blive justeret
BR10
Energikrav i BR 2010 til eksisterende bygninger
Hvad koster energiforbedringer?
Det afhænger af mange forhold som den enkelte håndværker selv
bedst er egent til at vurderer, herunder:
• Den eksisterende konstruktions tilstand?
• Skal der ske konstruktionsændringer i højde/brede?
• Er der membran i konstruktionen og er den tæt?
• Berører det andre fag, fx El, Vvs eller maler?
60
BR10
Bilag 6. Tabel 2.
Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten:
Energibesparende tiltag
Levetidsmodel
Levetid
i år
Efterisolering af bygningsdele
40
Vinduer samt forsatsrammer og koblede ramme
30
Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler
og armaturer inklusive isolering
30
Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper,
solvarmeanlæg, ventilationsaggregater
20
Belysningsarmaturer
15
Automatik til varme og klimaanlæg
15
Fugetætningsarbejder
10
BR10
BR10 Kap. 7.4.2
Enkeltforanstaltninger
ved ombygning,
vedligeholdelse
og udskiftning
Kap. 7.4.2 stk. 2
Skema over U-værdier
W/m²K
Ydervægge og kældervægge mod jord
0,20
Skillevægge og etageadskillelser mod rum,
der er uopvarmede eller opvarmet til en
temperatur, der er mere end 5 K lavere end
temperaturen i det aktuelle rum.
0,40
Terrændæk, kældergulve mod jord og
etageadskillelserover det fri eller ventileret
kryberum.
0,12
Loft- og tagkonstruktioner, herunder
skunkvægge, flade tage og skråvægge
direkte mod tag.
0.15
Yderdøre, porte, lemme, forsatsvinduer og
ovenlyskupler
1,65
Linjetab
W/mK
Fundamenter.
0,12
Samling mellem ydervæg,
vinduer eller yderdøre,
porte og lemme.
0,03
Samling mellem tagkonstruktion og
ovenlysvinduer eller ovenlyskupler.
0,10
61
BR10
fra Rockwool:
BR10
Energimærkning – facadevinduer
I løbet af 2010 indføres en ny energimærkningsordning for vinduer.
Den adskiller sig væsentligt fra den tidligere kendte, nu annullerede, energimærkning.
Den nye mærkningsordning bygger på et referencevindues energitilskud
Eref, der beregnes som beskrevet i BR10 bilag 6, del 1.1.
Som et led i energimærkningsordningen udstedes der et energimærkningscertifikat for facadevinduer.
Med tildeling af certifikat attesteres det bl.a.:
• at vinduesproducenten kan beregne produktets aktuelle energidata,
• at vinduesproducenten dokumentation kontrolleres 1. gang årligt af et uvildigt organ samt
• at der foreligger dokumentation i form af testrapporter fra et notificeret organ
Energitilskud Eref (kWh/m² pr.år.)
Klasse C svare til kravet i BR10
Klasse B forventes at ville svare til kravet i
BR15
Klasse D eller lavere gælder for byggeri der
ikke er omfattet af BR10 energikrav.
Mærkningen kan (alene) anvendes
ved udskiftning af eksisterende
facade- og ovenlysvinduer.
0 ≤ Eref
Klasser
A
-17 ≤ Eref < 0
B
-33 ≤ Eref < -17
C
-55 ≤ Eref < -33
D
-60 ≤ Eref < -55
E
Eref < 60
F
G
62
BR10
BR10 Kap. 7.5
Sommerhuse
Er det nybyggeri
Energimærkning af sommerhuse:
Nyopførte sommerhuse på 60m2 og derover skal
energimærkes.
Fra den 1. februar 2011 skal sommerhuse ikke energimærkes
ved salg eller udlejning.
Ændret
anvendelse
eller tilbygning
Ombygning og
andre forandringer
i bygningen m.v.
Varmetabsramme
Sommerhuse
Er det
nybyggeri
Pavilloner
Er det ombygning,
vedligeholdelse
og udskiftning
Konstruktions- og
komponentkrav
Max 30%
lysningsareal
Rentable
konstruktionsog
komponentkrav
Ingen krav
til tætheden
Sommerhuse
skal
energimærkes
BR10
Bjælkehuse og tilsvarende
Kap. 7.6 Stk. 4
I sommerhuse kan massive ydervægge
af f.eks. træ eller letbeton eller teglblokke
med U-værdi bedre end 0,50 W/m²K dog
anvendes under forudsætning af, at
varmetabsrammen i kap. 7.5 stk. 3 er
opfyldt.
(7.6, stk. 4)
Bestemmelsen muliggør anvendelsen
ydervægge af massivt tømmer til
sommerhuse uden isolering, ligesom
letbeton eller massivt blokmurværk kan
anvendes hertil..
63
BR10
BR10 Kap. 7.5
Sommerhuse
Tabel 5.
Sommerhuse og tilbygninger til sommerhuse
skal opfylde følgende krav til U-værdier og linjetab:
Er det nybyggeri
Skema over U-værdier
Ændret
anvendelse
eller tilbygning
Ombygning og
andre forandringer
i bygningen m.v.
Sommerhuse
Ydervægge og kældervægge mod jord.
0,25
Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er
uopvarmede.
0,40
Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over
det fri eller ventileret kryberum.
0,15
Loft- og tagkonstruktion, herunder skunkvægge samt flade
tage.
0,15
Vinduer, yderdøre, ovenlysvinduer og ovenlyskupler mod det
fri
eller mod rum, der er uopvarmede.
1,80
Linjetab
Pavilloner
U-værdiW/
m2 K
W/mK
Fundamenter.
0,15
Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre,porte og
lemme.
0,03
Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag
0,10
BR10
fra Rockwool:
64
BR10
BR10 Kap. 7.6
Mindste varmeisolering
Stk. 1
Benyttes energirammen i kap. 7.2,
varmetabsrammen i kap. 7.3.3 eller
sommerhusbestemmelserne i kap.7.5,
stk. 3, skal de enkelte bygningsdele
isoleres svarende til, at varmetabene
gennem dem ikke overstiger
værdierne i nedenstående tabel.
Tabel 6. Mindstekrav:
(7.6 Stk. 1)
Kravet om mindste varmeisolering skyldes
ikke alene et ønske om energibesparelse,
men er også relateret til komfort og risiko for
kondens.
De angivne mindste varmetab gælder for
hele bygningsdelen. Eventuelle kuldebroer i
bygningsdelen skal således regnes med.
DS 418 Beregning af bygningers varmetab
indeholder beskrivelser af typiske kuldebroer
og deres betydning for varmetabet.
For vinduer og yderdøre herunder porte,
glasvægge og lemme beregnes
transmissionsarealet af efter DS 418.
De angivne U-værdier gælder således for
den samlede bygningsdel inklusiv ramme og
karm.
(Ved vurdering af forskelle i opvarmning
mellem to rum betyder kravet om 5 K det
samme som 5°C).
Skema over U-værdier
U-værdiW/
m2 K
Ydervægge og kældervægge mod jord.
0,30
Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede
eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8K lavere end
temperaturen i det aktuelle rum.
0,40
Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det
fri eller ventileret kryberum.
0,20
Etageadskillelser undergulve med gulvvarme mod rum, der
er opvarmede.
0,50
Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, fladetage og
skråvægge direkte mod tag.
0,20
For yderdøre, ovenlyskupler, porte og lemme mod det fri eller
mod rum, der er uopvarmede og disse samt glasvægge og
vinduer mod rum opvarmet til en temperatur, der er mere end
5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum.
1,80
Linjetab
W/mK
Fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst 5°C.
0,40
Fundamenter omkring gulve med gulvvarme.
0,20
Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre,porte og
lemme.
0,06
Samling mellem tagkonstruktion og og ovenlysvinduer eller
ovenlyskupler.
0,20
BR10
SPØRGSMÅL
Tak for i dag
Kom godt hjem
65