Landebeskrivelse Bosnien-Hercegovina

Referat fra Kunstforeningens tur til Dresden den
4.-7. april 2014
Alle deltagere mødtes fredag aften til vores ”before dinner drink” hos
Erik og Torben og orientering om turens program. Vi var alle nået
frem ad forskellige veje pga Lufthansa’s strejke. Bl.a. med tog fra
Berlin og Prag, men det var kun en ekstra spændende oplevelse.
Lørdag morgen
mødtes vi med
vores guide kl.
9.00. Chauffør
havde taget fejl af
tiden, så vi benyttede tiden til en
lille gåtur langs
Elben, hvor guiden fortalte om de forskellige
bygninger vi passerede. Vi stod så på bussen på den anden side og kørte derefter
rundt på en sightseeing tur i området ved
Neustadt. Så mange flotte huse og vi var
inde på Pfund’s Dresdner Molkeri, som var
fuldstændig beklædt med de smukkeste
kakler. Vi fik også en lille smagsprøve på
deres mælk.
Efter busturen blev vi sat af ved den gamle bydel, hvor vi gik rundt og så de mange flotte restaurerede bygninger som bl.a. Zwinger pavillionerne. De er et af højdepunkterne af barokkens bygningskunst og rummer i dag bl.a. en meget fin porcelænssamling.
Vi så også Frauenkirche, og når man ser billeder af, hvordan den var
bombet sønder og sammen under krigen, er det et utroligt arbejde,
der er gjort med at restaurere den igen. I mange år fik ruinen bare lov
at ligge, men efter den tyske genforening kom der planer om at restaurere kirken. Arbejdet blev begyndt i 1994 og man brugte mest
muligt af de originale sten, som tydeligt kan ses, da disse sten er helt
mørke.
Når man ser byen i dag, er det ikke til at forstå, hvor ødelagt den var
efter krigen. Mange af bygningerne ser ud som om de altid har ligget
der
Om aftenen var vi ude og køre i sporvogn ud til en argentinsk restaurant, hvor vi fik noget rigtig god mad.
Søndag var vi på kunstmuseet Albertinum. Spændende museum
med både helt ny kunst og ældre malerier af bl.a Monet, Gauguin,
Degas og Van
Gogh. Der var
også en afdeling
med skulpturer.
Om eftermiddagen var vi på en
dejlig sejltur i
solskin op langs
Elben.
Efter sejlturen var vi nogle stykker, som gik op til udkanten af Neustadt. Et sjovt område med
små gallerier, teatre, cafeer, hvor især de unge mennesker holder til. En af de spændende ting
der er ”Art Passage”, som har nogle ganske interessante facader på husene og små butikker
og restauranter.
Om aftenen skulle vi ud og spise på et specielt sted
”Sophienkeller”, som er indrettet i Barok stil med
mange sjove detaljer. Der var en roterende gris på
spyd, men det var ikke den vi skulle spise af. Menukortet havde mange specialiteter fra Sachsen og
vi fik en af de populære retter på de kanter. En
smagløs knödel med kød og rødkål. Vi smagte alle
på knödelen, men ingen spiste op. Det er nok ikke
lige vores smag.
Mandag gik turen hjem igen ad forskellige veje efter en fin tur til Dresden, som absolut er et besøg
værd.
Laila Bruun