Formandens klumme
ODENSE SEJLKLUB KLUBNYT NR. 5 MAJ 2014 27. ÅRGANG Jubilarer på højen ved årets standerhejsning I år var vi igen så privilegeret, at kunne fejre jubilæum for 8 af klubbens medlemmer. Set fra venstre på billedet: Jørgen Seltoft, medlem i 70 år, John Christensen, medlem i 60 år Henrik Juhl-Jensen (ikke på billedet), medlem i 50 år Peter Køjner, Lene Pedersen, Ole Henrik Olesen, Erik Clausen og Lisbeth Zwicki, alle medlem i 25 år. Jubilarerne modtog Odense Sejlklubs jubilæumsnål, og blev senere hyldet i klubhuset. (Se omtale i bladet) www.odensesejlklub.dk 1 Formandens klumme Ove Thode Sørensen Lørdag den 3. maj blev sejlsæsonen 2014 i bogstaveligste forstand skudt i gang ved klubbens standerhejsning. Ove Petersen affyrede 3 skud med kanonen, og markerede traditionen tro starten på årets sejlerglæder. Standerhejsningen var flot besøgt. Odense var repræsenteret af by- og kulturrådmand Jane Jegind og sekretariatsleder Martin Pedersen, som overfor mig erklærede deres beundring af klubbens aktiviteter. Næste arrangement er klubbens 103 års fødselsdag søndag den 15. juni, hvor vi vil sejle eskadresejlads ind til Odins Bro, som har officiel åbningsmarkering samme dag. Jeg håber rigtig mange vil deltage i eskadresejladsen. Dette Klubnyt er det sidste inden sommerens sejladser. Som inspiration til sejleroplevelserne bringer vi 2. del af Erik Clausens tur til Berlin med ”De Tong”. Og for de som drømmer om mere eksotiske oplevelser, fortæller Thea Thorborg fra ungdomsafdelingen, om hendes tur med sejlbåden ”Orbit”, fra Tahiti til de mere uberørte Marquesasøer. God fornøjelse med læsningen. Jeg har ikke så meget mere at berette, blot at ønske alle en rigtig god sommer, med forhåbentlig mange gode oplevelser. Klubnyt holder sommerpause, og kommer igen til august i digital udgave. En stor tak Skal lyde til alle der har bidraget i forbindelse med ”Nyt gulv i Klubhuset” Tak til Odense kommune for at have skabt det økonomiske grundlag. Tak til LH gulve for det flotte arbejde. Men ikke mindst, tak til de mange medlemmer, som helt uopfordret har lagt et stort arbejde i at klargøre klubhuset til håndværkerne og efterfølgende gjort rent, malet, sat på plads, ordnet lamper og meget mere. På vegne af Klubhusudvalget Ulrik Freisleben 2 Standerhejsning lørdag den 3. maj 2014 Formandens tale: Velkommen til den årlige standerhejsning i Odense Sejlklub. Det glæder mig, at se så mange er mødt op. Det skal i have tak for. En særlig velkomst til rådmand Jane Jegind og sekretariatsleder Martin Petersen, repræsentanter for vore naboklubber og en speciel velkomst til de af vore medlemmer, der kommer langvejs fra. Jeg vil starte med at fortælle lidt om forløbet i eftermiddag. Først bliver I præsenteret for min formandstale. Dernæst vil vi sætte stander og flag, samtidig med vi synger den omdelte standerhejsningssang, efterfulgt af 3 skud fra kanonen. Så vil vi hylde årets jubilarer her på højen. Når dette er foretaget går vi ind i klubhuset til en lille forfriskning, hvor vore jubilarer bliver nærmere omtalt. Men først mine ord til en ny sæsonstart. Vi skal nu i gang med klubbens sæson nr. 104, der forhåbentlig byder på mange gode oplevelser på vandet. Forårsvejret har været rigtig fint, så bådenes forårsklargøring og søsætning har forløbet godt. Mindre godt var vinterens 2 storme, som gav en del skader, både her på Stige Ø og i Korshavn. Skaderne er dog udbedret, uden sejlklubben blev helt ruineret. Hvis vi vender os mod klubhuset, kan vi nyde det nye tag, og når vi senere går indendørs er det husets nye gulv man skal lægge mærke til. Disse fornyelser er gjort mulige ved økonomisk hjælp fra: Odense Kommune Fondet til Fynske Kulturminders Bevaring Fionia Fond Bygningsbevaringsfonden af 1975 Der skal lyde en stor tak for den økonomiske håndsrækning vi har modtaget. Når nu By- og Kulturforvaltningen er repræsenteret her i dag, vil jeg bede jer bringe min tak videre til de involverede personer i forvaltningen. 3 Som alle kan se, er vores blomsterbede og krukker flot beplantet. Det er igen i år en donation fra gartneriet Topia by Roll. Eller som vi i daglig tale siger, fra Torben Roll. Det næste klubhusprojekt der arbejdes på, er etablering af et ventilationsanlæg, så vi ikke i forbindelse med store arrangementer får iltmangel i klubhuset. Det er også et projekt som vi håber på at kunne opnå økonomisk støtte til. Vi glæder os alle sammen til at komme ud at sejle. Men for nogle bådejere kan det ved lavvande ikke lade sig gøre, da havnen ikke er dyb nok. Den planlagte uddybning er af tekniske og økonomiske årsager udskudt til efteråret. Vi kan i den forbindelse undre os over, at det er bådejerne på Stige Ø som alene skal bære den store udgift, når uddybning i de Fynske kysthavne er et kommunalt anliggende. Stagnerende medlemstal i sejlklubberne er landet over en tendens. Vi kan dog glæde os over at sejlerskolen og ungdomsafdelingen har så god søgning, at det ikke er et problem i Odense Sejlklub. Men at gøre klubben attraktiv, når uddannelsesforløbene er afsluttet er en opgave, som skal løses. Bestyrelsesmedlem René Fucke har påtaget sig opgaven at være koordinerende og ide skabende, sammen med medlemmer i sejlerskolen og forældre i ungdomsafdelingen, for fastholdelse af medlemskaber. Et arbejde som vi alle skal støtte positivt op om. Jeg ved at sejlerskolen har tanker om at arrangere nogle aften eller weekend sejladser, hvor klubbens bådejere tilbyder at tage en eller flere af sejlerskolens gaster med. Klubbens fødselsdag søndag den 15. juni falder sammen med den officielle åbning af Odins Bro. Bro åbningen bliver af Odense Kommune festligholdt på arealerne ved broen. Vi bliver en del af festlighederne, idet Odense Sejlklub bidrager med eskadresejlads ind til Odins Bro. De nærmere detaljer om tid og eskadresejlads er endnu ikke fastlagt, men vi håber så mange bådejere og medlemmer som muligt vil deltage i sejladsen. Alle bådejere vil via e-mail blive orienteret om arrangementet. 4 Øvrige arrangementer i sæsonen vil være de sædvanlige: Skt. Hans bål på Stige Ø, pinsefrokost i Korshavn, klubmesterskab i Korshavn og afriggerfest i klubhuset. Om der arrangeres weekend tur til Egensedybet eller Bregnør, er et spørgsmål om nogen vil tilbyde sig som tovholder på arrangementet. Jeg vil også her nævne, at Kulturregion Fyn og Østfyns Museer afholder en event i Korshavn søndag den 11. maj kl. 11. Der er sat rammer op i området hvor de fynske malere blev inspireret. Ligeledes er der åbningsvandring og rundvisning forbi rammerne. Alle er velkommen til at deltage. For nylig er klubben blevet medlem af foreningen Danske Tursejlere. Det er den blevet for at give de bådejerne som er med i tursejlerforeningen en økonomisk fordel. Odense Sejlklub følger nu den digitaliseringstrend som hærger samfundet. Det kommende nr. af medlemsbladet Klubnyt er det sidste som tilsendes medlemmerne på papir. Herefter bliver bladet distribueret digitalt. Dog vil nogle af vore ældste medlemmer stadig modtage bladet med posten. Hvis man kommer til at savne papirudgaven, kan der altid hentes et eksemplar i klubhuset. I 2010 lavede en daværende bestyrelse en strategiplan frem til 2016. Vi har for nylig evalueret på planen, og kunne konstatere at de væsentligste punkter allerede er udført. Det være sig: Nyt stoleskur Ny certificering af sejlerskole og ungdomsafdeling Nyt gulv i klubhus Nyt tag på klubhus Nedrivning af det gamle havnekontor og værksted er berammet til 2014, og vil blive udført til efteråret. De tilbageværende punkter omhandler: Nyt slæbested for joller Løbende udskiftning af broer Udskiftning af klubbens kølbåde Der vil fortsat blive arbejdet på strategiplanen, og punkterne udført i det omfang der kan skaffes midler til det. C-holdet er efter en lang arbejdsom vinter, gået i sommerdvale. Men jeg kan love, at når efteråret nærmer sig, bliver der igen arbejdsopgaver til alle. Skulle der være nogle som har svært ved at få sommeren til at gå, så har vi nogle blomster og bede som vil komme til at savne en kærlig hånd. Sommeren er over os, og det er tiden at vise vores stander i fremmede havne. Klubbens eget fristed Korshavn, er også klar til at modtage både gæster og 5 medlemmer. Gennem de senere år, er der en tendens til at færre af klubbens medlemmer anløber Korshavn. Til dem kan jeg sige at de snyder sig selv, for det er i Korshavn en stor del af klubbens sociale sommerliv foregår. For nytilkomne bådejere er det også stedet hvor man kan lære hinanden at kende. Frivillighed er oppe i tiden. Frivillighed har i klubbens over 100-årige liv været den bærende kraft, og sådan er det stadig. Jeg vil derfor sige tak til alle, der med frivilligt arbejde er med til at holde vores gamle klub i gang. Ingen nævnt, ingen glemt, men til alle igen et meget stort tak. Klubbens har fra nogle medlemmer modtaget pengegaver. Fra æresmedlem John Christensen har vi modtaget kr. 850, til glæde for ungdomsafdelingen. Fra Birgit og Svente har vi modtaget kr. 1000, til opretninger af skaderne i Korshavn efter stormene. Jeg vil gerne på klubbens vegne takke for de flotte donationer, og forsikre om at pengene vil blive brugt fornuftigt. Inden årets jubilarer skal hyldes her på højen, skal vi have hejst flag og stander. Til det vil jeg bede æresmedlem Jørgen Seltoft og Anna Marie og Andreas fra ungdomsafdelingen komme her op og hjælpe til med at sætte flag og stander. ”Herefter blev standerhejsningssangen afsunget, medens stander og flag blev hejst, efterfulgt af 3 skud fra kanonen, og hurra for Odense Sejlklub.” 6 I år er vi igen så privilegeret, at kunne fejre jubilæum for 8 af klubbens medlemmer. Her på højen vil jeg derfor gerne se: Medlem i 70 år Jørgen Seltoft Medlem i 25 år Peder Køjner Lene Pedersen Ole Henrik Olesen Erik Clausen Lisbeth Zwicki Medlem i 60 år John Christensen Medlem i 50 år Henrik Juhl-Jensen Vi vil ønske alle 8 jubilarer tillykke og sige jer tak for den trofasthed i viser klubben. Jeg vil senere i klubhuset omtale vore jubilarer nærmere, men jeg syntes, at vi nu mens de er på højen skal give dem et 3-foldigt hurra. Klubben vil nu gerne være vært ved en lille forfriskning i klubhuset. Vi har sat bordkort til jubilarerne i salen. Med disse ord vil jeg ønske jer alle en rigtig god sæson 2014 med forhåbentlig en masse sol, varme og medvind. Jubilarerne blev herefter hyldet i klubhuset med følgende ord: Jørgen Seltoft – medlem i 70 år Dit arbejde for klubben er altid blevet udført meget professionelt lige fra de første poster i bestyrelsen fra 1955 til 1962, hvor du overtog hvervet som sekretær, og videre frem til 2005, hvor du takkede af efter at have ydet en særdeles værdifuld indsats for klubben, hvor du blev udnævnt til æresmedlem i 1986. Sideløbende med sekretærjobbet var du også i en årrække redaktør af klubbens medlemsblad, og du fandt desuden tid til at deltage i indsamling af gammelt arkivmateriale til gavn for idrættens histore i Odense, ligesom du har bidraget med historisk materiale til Danmarks Lystsejlermuseum på Tåsinge. Det har dog ikke været ”skriverier” det hele, idet du også har deltaget i et utal af Fyn Rundt kapsejladser og senere som dommer ved disse sejladser. 7 Vi siger tak for det store arbejde, som du har udført gennem tiden, og for din trofasthed over for klubben. Vi håber, at du også fremover vil deltage i klubbens forskellige arrangementer. Hjertelig til lykke med jubilæet. John Christensen – medlem i 60 år Du har altid været med, hvor der skete noget. Lige fra at være juniorleder, stævneleder ved Fyn Rundt, formand for Odense Sejlklub og formand for Dansk Sejlunion. Der var også bud efter dig ved store internationale begivenheder. Du var i Los Angeles i 1984 og i Korea i 1988 som leder af OL-sejlerholdet. Desuden var du Chef de Mission i Barcelona i 1992 og i Atlanta i 1996 for alle danske OL-deltagere. Det er gennem årene blevet til mange bestyrelsesposter med idræt som hovedvægt, og du har deltaget i adskillige arbejdsgrupper og udvalg, og som formand for Fynske Idrætsforbund er du stadig med til at præge udviklingen af sporten. Du er heldigvis blevet påskønnet for det store arbejde, som du har ydet, idet du har fået Dansk Sejlunions ærestegn; været Årets idrætsleder på Fyn; er æresmedlem i Odense Sejlklub og har modtaget DIF’s ærestegn. At Odense Sejlklub har fået en sejlerskole, er din fortjeneste, og du påtog dig fra starten at blive leder af skolen, og allerede efter to år opnåede sejlerskolen at blive certificeret af Dansk Sejlunion. Du har også her gjort en stor indsats, og vi håber, at du bliver ved mange år endnu. Vi siger tak for det store arbejde, som du har lagt i klubben og ønsker dig hjertelig til lykke med jubilæet. Henrik Juhl-Jensen – medlem i 50 år Henrik havde desværre meldt afbud, og var derfor ikke til stede ved hans hyldest. Sejlerkarrieren blev indledt med et medlemsskab som junior i Odense Sejlklub, og nogle år senere blev vandet sejlet tyndt med ”Fedtmule”, en Solus 24, som fik sin ild- eller skal vi sige vanddåb i en særdeles hård og våd tur i en Fyn Rundt kapsejlads, hvor mandskabet ikke manglede vand, heller ikke indenbords. 8 Der skulle nu være mere fart på, så BB10M’teren ”Miss Medusa” blev den næste båd, som du også flere gange deltog med til Fyn Rundt. Til klubbens 75 års jubilæum var du manden, der gik i luften for at fotografere vores havn. Billedet blev brugt til omslaget på jubilæumsskriftet. Desuden forestod du videooptagelserne af alle festlighederne i forbindelse med jubilæet. Det var efterhånden småt med tid til at sejle, så for at spare turen ud til åbent vand, flyttede du og Søs båden til Rantzausminde, hvor I havde den liggende i nogle år, inden den blev afhændet. Din sejler-interesse bliver nu vedligeholdt i klubbens folkebåde, idet du for et par år siden trådte til som instruktør i sejlerskolen. Vi er sikre på, at dine elever får et godt udbytte af dine evner ud i kunsten at sejle med sejl. Vi siger tak for din indsats i årenes løb og håber, at vi kan regne med dig i mange år fremover. Hjertelig til lykke med jubilæet. Peder Køjner – medlem i 25 år Du har taget en tørn i klubben, idet du har været med i gruppen af ledere og assistenter, der skulle holde styr på alle de unge mennesker. Efter et års tid i gruppen blev afdelingen reorganiseret og du påtog dig hvervet som øverste leder af ungdomsafdelingen. Denne post varetog du, til alles tilfredshed et par år, inden du gav den videre til anden side. Mange gange har du været med som gast til kapsejladsen Fyn Rundt, og i din egen båd, Ballad’en ”Camilla”, er der sejlet en del kapsejlads med, bl.a. har du flere gange deltaget i Østersø regattaen, der starter i Rantzausminde og slutter i Kappeln. Du har i flere år haft båden liggende i Nyborg, men vi er meget glade for, at du har beholdt dit tilhørsforhold til Odense Sejlklub. Tak for indsatsen i klubben og hjertelig til lykke med jubilæet. 9 Lene Pedersen – medlem i 25 år Du og Tom har sejlet i mange år, og da jeres egne børn var mindre og skulle lære at sejle, var det med mor som leder af optimistjolleafdelingen. Da optimist- og juniorafdelingen i 1992 blev samlet til en ungdomsafdeling, blev det med dig som leder. Efter tre år gav du stafetten videre, og så skal vi hen til 1998, hvor du blev klubhusvært, hvilket bl.a. indebar at der skulle sørges for, at der var medlemmer til at passe køkkenet i weekenderne. På det tidspunkt havde vi den ordning, at man skiftedes til at være der lørdag eller søndag for at servicere de medlemmer, der kom forbi for at få en sejlersnak og hygge sig. I 2001 overgav du posten til andre. Du og Tom har altid, når lejlighed bød sig, sejlet i weekender og sommerferier, og nyder nu, at I kan sejle hele sommeren i jeres båd ”Freja”. Tak for det arbejde som du har ydet gennem tiden og hjertelig til lykke med jubilæet. Ole Henrik Olesen – medlem i 25 år Dine barndomsår blev bl.a. tilbragt med at sejle vandet tyndt i en Piratjolle i Kolding Fjord, men det var først i en moden alder, at du genoptog sejladsen; dog i en mere komfortabel båd, nemlig en Naver, der fik navnet ”Loni”. Du var medlem af bestyrelsen fra 1994 – 1999, hvor du havde posten som udvalgsformand for Korshavnbroen. Du gjorde et stort arbejde med at vedligeholde vores gamle broanlæg og hvad dertil hører af anlæg på land. Vi kunne være sikre på, at alle reparationer og nye tiltag var håndværksmæssigt i orden; det passede altid på milimeter. I nogle år var ”Loni” fast fortøjet i Korshavn, hvor vi kunne være sikre på en god modtagelse. Vi kunne også være sikre på, at der i hvert fald én gang i løbet af en sommer var skaffet ål til en fællesspisning på land, og det var vel at mærke også Ole, der var mester i at flå ålene og gøre dem klar til stegning. ”Loni” blev afhændet for nogle år siden, og du hygger dig nu hjemme i haven og med din madlavning, men du har heldigvis stadig lyst til at gøre gavn for klubben, så du er blevet et trofast medlem af C-holdet. 10 Vi siger tak for indsatsen og håber, at du vil være med længe endnu. Hjertelig til lykke med jubilæet. Lisbeth Zwicki og Erik Clausen – medlemmer i 25 år De første ti år med sejlerlivets glæder blev tilbragt i den kønne spidsgatter med det gode navn ”Martha”. Den blev holdt i fin stand, og Lisbeth gjorde den endnu flottere ved egenhændigt at lægge nyt lærred på dækket; det blev beundret af mange. I var nede og snuse til floder og kanaler med ”Martha”, men I havde en drøm om at foretage en tur, hvor I ad disse vandveje kom til Middelhavet og gerne også på mere lavvandede områder. ”Martha” var ikke så velegnet til den form for sejlads, så der blev erhvervet, hvad vi andre kalder en Kuf, men Erik har tidligere fortalt, at det er en hollandsk Bol-yacht, og han må jo vide det. I fik i 1999 mulighed for at holde, hvad I kalder ”den lange sommer”, som strakte sig fra juni og året ud, og så gik turen ellers gennem Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig. Der blev sendt nogle gode rejsebreve hjem til Klubnyt fra ”De Tong”. Det var spændende læsning, for I havde virkelig mange oplevelser at videregive til vi andre. I 2004 fik vi igen mulighed for at følge jeres færd, da I med et par måneders afspadsering fik chancen for at tage en smuttur til Paris. Vi er nu så heldige, at vi atter i Klubnyt kan læse en turbeskrivelse fra sejladsen til Berlin, hvor Erik holdt fødselsdag sidste år. Erik har tidligere afholdt kurser her i klubben i meteorologi og hans viden blev erhvervet i forbindelse med et flycertifikat. Interessen er siden blevet vedligeholdt ved ”måneskinsarbejdet” i Odense Observatorium. Mørke skyer har samlet sig, men vi håber for dig, at der findes en løsning. På jeres ture opstod der af og til situationer, hvor Erik fik lejlighed til at jamme med andre sejlende gode musikere, og vi andre var så heldige, at Erik og en god ven sørgede for, at der lød herlige jazztoner under hele vores reception ved klubbens 100 års jubilæum. Vi takker for at I stadig har lyst til at delagtiggøre vi andre i jeres spændende ture, og for jeres engagement i klubben. Hjertelig til lykke med jubilæet. 11 By- og kulturrådmand Jane Jegind og klubbens formand havde under standerhejsningsarrangementet en fornuftig snak om Odense Sejlklubs fremtid. Dagen sluttede med medbragt mad, fest og dans til jokeboks, dog ikke til den lyse morgen, men midnat blev det da. Opråb fra Lystbådehavnen Stige Ø Som det ses på billedet, kan klubbens medlemmer ikke finde ud af hvordan man bruger vore containere. Vi må indskærpe at disse kun må bruges til affald fra bådene. Der må ikke medbringes affald hjemme fra. Dette belaster vor økonomi i negativ retning. Mvh Lars Johansen Formand for forretningsudvalget 12 Berlin ist immer eine Reise wert. 2. del – nye læsere kan starte her. Efter den eneste dårlige oplevelse på hele turen, sejlede vi videre ad den forholdsvis gamle og meget smukke Mittelland Kanal gennem det tidligere Østtyskland. Efter byerne Haldensleben og Magdeburg møder vi atter Elben. Møder er måske så meget sagt. Vi ser den, ganske langt under os. Der er for ganske få år siden bygget en akvadukt, og det er naturligvis floden, der har beholdt sit leje. Et smukt krydsningspunkt, hvor Elbe-Havel kanal blander sig i et slags indlandsdelta. I Elben er der dannet et par småøer, som er udnyttet til en park og nogle sportsfaciliteter. Og nu bliver det for alvor afvekslende. Fra Brandenburg via Potsdam til den vestligste del af det tidligere Vestberlin foregår sejladsen på store skovomkransede søer og indimellem på floden Havel. Min kammerat Leif, der var påmønstret i Lübeck, var hovedsageligt taget med for at udpege, hvor han tidligere havde ligget med Schrødersminde. Han kunne jo blot ha´ sagt: Segler Club Gothia, Scharfe Lanke, Berlin! Men sådan er der så meget. Denne ´Segelklub´kan varmt anbefales. Havnefogden er nok et eksempel på en beleven og venligtsindet tysker, og han var særdeles tilfreds med at kunne hejse det store danske gæsteflag. Det hang der de næste to uger, vi var der, og jeg så ham ikke tage det ned, da vi drog af gårde, så måske hænger det der endnu, til minde...... Danmark er lidt langt væk, og det er ikke hver dag, men han vidste godt, hvor det ligger, og at det ikke er hovedstaden i Stockholm! Priserne er rimelige, også i restauranten, og der er 5 minutter til en bus, der på 25 min. kører til centrum. Man er tæt på den gamle vestlige grænse for Vestberlin, der jo lå som en ø midt i DDR. Bydelen hedder Pichelsdorf og er en hyggelig landsby i storbyen, et almindeligt borgerkvarter fra før krigen, nu også beboet af en del indvandrere, som det gælder for så mange andre områder i Berlin. Det ligger lidt nord for stederne Grünewald og Wannsee, som er mere kendte. Jeg skal undlade en nærmere beskrivelse af den tidligere delte by, den er vist velkendt af de fleste, ikke mindst efter genforeningen. Men et par enkelte episoder vil jeg ikke undlade. Vel ankommet ud på dagen måtte vi ty til den nærmeste Ímbisshalle´- et træskur med enmandsbetjening, en ældre hippie. Da vi havde besvaret hans spørgsmål, om vi vil havde bestik, tilføjede han endnu ét, om vi også forstod at bruge det. Det mente vi nok. 13 En tidligere pilot, der havde oplevet alverdens storbyer, gav mig ret i, at Berlin er en af de grønneste byer i verden, og ikke kun pga bombningerne under krigen. Han fortalte, at hvis vi gik et par kilometer vestpå, ville vi passere den gamle sektorgrænse og komme ud i et fantastisk naturområde, et tidligere kollektivbrug, som nu lå uopdyrket hen. Mange steder idet tidligere Østtyskland har man fjernet de gamle frugtplantager, til stor fortrydelse for mange tidligere DDR-borgere,, så de nu ligesom her i landet, ofte må nøjes med gammel, kunstigt modnet frugt – fragtet over det halve af kloden! Men her lige ved storbyen havde man altså ladet frugttræerne stå til fri afbenyttelse. Vi mødte et ældre ægtepar, som tidligere havde arbejdet hårdt på kollektivbruget til en ussel løn. Nu supplerede de pensionen ved at sælge frisk frugt og syltetøj fra deres tidligere arbejdsplads. Naturens goder, ganske gratis – og så oven i købet giftfrie. Vi undrede os over, at det sommerhusområde, med ganske små huse, som omgiver sejlklubben er så hyggeligt og velbevaret gammeldags, indtil det gik op for os, at det er fredet. Det gælder naturligvis også et lille rødt sommerhus, som har tilhørt Albert Einstein – efter hans eget udsagn ligeså utæt som hans sejljolle! En af de sidste dage under opholdet i Berlin blev jeg fejret på tilbørlig vis på en restaurant i centrum i det seværdige Hackescher Höfe. Hele familien med børn og børnebørn. Hvad kan man forvente mere, når man har valgt at holde sin fødselsdag lidt langt hjemmefra? Efter to oplevelsesrige uger i Berlin forlod vi ´Gothia´, Scharfe Lanke og nu med ny besætning. Vores datter Cornelia og deres tre drenge på henholdsvis 10, 12 og 16. De har alle været vant til at sejle fra fødslen af, og indtog straks hjemmevant forkahytten og samtlige stik til opladning af smartphones, tablets, computere og jeg ved ikke hvad....... Kursen var stort set nord ad Havelkanal gennem et gammelt industriområde. Vi var advaret, det skulle være det grimmeste grimme, men det varede nu kun kort. Snart var vi igen i tyndt befolket gammelt óssi-land´med masser af uberørt natur. Ved starten af den berømte Elde-Müritz Wasserstrasse i Liebenwalde begynder festlighederne for alvor. Der er ikke ´tyndt befolket´til søs på floden og kanalen. Blandt andet fordi man her kan leje både af næsten enhver størrelse, uden at være indehaver af så meget som et duelighedsbevis. Jeg ved ikke, om der i reklamerne for bådudlejning står: - og medens man lærer at sejle, nyder man et glas rødvin. Det så vi i Frankrig, og det var ikke kun i firmaernes markedsføring. Aldrig har vi set så mange forsøge, at smide 14 et sjaskvådt kvejl tovværk op i hovedet på slusepasseren, efter at det havde været i vandet nogen gange. Det var sjove lørdag formiddage. Det første sted, vi lagde til for natten ved siden af en enorm udlejningsbåd råbte, eller nærmere sang de dejlige unger:´Vi har seks badeværelser æv – bæv´. De har spottet os på lang afstand; det er svært at skjule noget nu om dage. Vi har højst ét. Festen fortsætter på hele kanalstrækningen, indtil vi igen er på Elben ved Dömitz. Alt hvad der kan krybe og gå – og flyde på vand skal det vel også kunne – står til søs! En aften, da vi havde lagt til i en havn efter mørkets frembrud, var det som flere lamper på en båd et par pladser henne blinkede samtidigt, som når man åbner bildørene med en ´fjernbetjening´- den blinken, som har afløst de latterlige lyde, som visse biler havde i begyndelsen. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at det faktisk var en bil, en autocamper, som stod på en dertil indrettet flåde – med påhængsmotor. Det havde vi ikke lige set komme! Et charmerende spisested ned til floden er drevet af ganske unge folk. De ønskede ingen regler, og der var en fantastisk stemning denne vidunderlige sommeraften. Da vi gik dem lidt nærmere på klingen, var der alligevel to af de uskrevne: 1. Ingen havenisser. Og 2. Ingen hække eller stakitter. Det sidste har de, eller snarere deres forældre og bedsteforældre haft nok af i de 40 år, DDR-regimet eksisterede. Tankerne gik uvægerligt tilbage på de lukkede grænser og delingen af Berlin med ´Muren´i begyndelsen af tresserne. I flere henseender nærmede vi os højdepunktet. Naturmæssigt med ´Mecklenburgische Seenplatte´, et fantastisk naturområde mellem Berlin og Rostock. Delstaten Mecklenburg-Vorpommern, man fristes til at sige De hundrede søers land, med Müritz som den største sø. Den største by er Waren, en turistmekka også før genforeningen. Byen fyldte rundt midt i juli, så vi blev nogen dage og oplevede, hvordan tyskerne gi´r den gas og fester igennem med hornmusik og øl, men efter flere morgener i træk at være blevet vækket med ´messingsuppe´, synes vi, at det var helt godt. Vores datter og ´Dalton-brødrene´skulle videre til sejlerferie på Bornholm. I den forbindelse oplevede vi et lille levn fra fordums dage på det store turistkontor. Hvornår færgen gik fra Sassnitz til Bornholm, det kunne man da virkelig ikke sige noget om, det var jo langt væk! Min gamle skolekammerat, som jeg dårligt havde set siden studentereksamen I 1962, hvor han drog til København for at blive civilingeniør, havde jeg fået kontakt med ved vores halvtredsårs jubilæum, og han ville gerne sejle med hele vejen hjem. Søområdet er også Elde-Müritz kanalsystemets højeste punkt. Efter gennemsejlingen af de største søer, er vi på Elbens biflod Elde, som indimellem er kanaliseret. Så sluses der nedad indtil sidste sluse i Dömitz, som er udsejling på Elben. Det hele føles lidt lettere og ´ned ad bakke´, når man sluser ned. Med al respekt for kanalsejlads er der nu ikke noget som at 15 sejle på en rigtig flod, naturens eget værk, hvis vi mennesker da ikke – i vor uendelige foretagsomhed – har rettet den ud! Men da vi sejlede på Rhône i 1999, var vi nu glade for, at den var ´lagt i lænker´- kanaliseret. Det var vildt nok endda. Den skulle efter sigende have været Europas vildeste flod, og lodser stod klar i Lyon for at lodse lægterne sydpå. Elde flyder stille, som Don eller Saône, og minder måske om en stor å herhjemme. Det gør landskabet sine steder også – det tyske kornkammer. Mindelser om fordums markgrever og storhertuger med enorme godser på flere tusind hektar, eller DDR-tidens store kollektivbrug. En sidste underlig ting skal nævnes om denne strækning, inden vi vender tilbage til Elben og dens strømstyrke. Man har hørt om de længste bynavne i Wales, og i Holland oplevede vi navne, der begynder med en apostrof, men aldrig før har vi oplevet et stednavn, som er et spørgsmål, godt nok uden spørgsmålstegn! Finden wir uns hier, er vitterligt navnet på en af de sidste sluser og byen omkring. Sagnet om dette navns oprindelse i 1800-tallet kan læses på Wikipedia og går kort fortalt ud på, at to brødre, udlærte møllersvende fra stedet, efter mange års adskillelse tilfældigt mødtes der igen, og som med én mund udbrød:´Findenwirunshier? Længe før Dömitz – og dermed Elben – begynder sandsækkene at dukke op igen. Vi har sikret os, at der igen er fri adgang til Elben. En bro var blevet beskadiges af den 10 m. høje flodbølge, men nu i orden igen. Elben var stadig meget bred, men strømstyrken var faldet med et par ampere, eller er det knob? Men det var stadig ned ad bakke, med et los i røven på 7-8 km./timen, som man siger på floder og kanaler. De godt 100 km. Til Lauenburg blev tilbagelagt på rekordtid, men vi måtte have en overnatning i Alt Garge, hvor vi var 19 år tidligere med spidsgatteren. Lystbådehavnen er en art naturhavn, som Korshavn. Den ligger godt beskyttet, indsejlingen er næsten cirkulær, vel ca. 300 grader rundt, men intet kan beskytte mod 10 m. højvande. Klubhuset ligger 8-10 m. oppe i forhold til flydebroerne ved normal vandstand. Der var en god stemning, og vi blev budt på øl, mens der var lidt snak på polsk fra nogen, som arbejdede. Jeg bemærkede et lidt skilt ca. midtvejs oppe på klubhusets ene væg. Der stod 2002. Midt under snakken, var der pludselig én, dersagde:´For tre uger siden stod vandet op over tagrenden, og forresten var det mest mudder. Jeg så vort eget dejlige klubhus for mig – med mudder op til tagrenden! De havde overvejet at sætte en doser på, men var nu alligevel i gang med en gennemgribende restaurering. Jeg kom til at tænke på den plakat, som ledsagede opfordringen til at støtte de titusindvis af ofre for katastrofen, de som havde fået ødelagt deres hjem ved oversvømmelsen. Plakaten viste en mand som sejlede rundt i sin kajak, i en gade formentlig, hvor kun det øverste af vejskiltene stak op over vandet. Hvad kan det ha´været? 3-4 m. højvande – og hvad så med 10?? Ingen tvivl om, at hvor dejligt det end er, at bo tæt ved vandet, f.eks. ved en flod som Elben, så vil der utvivlsomt være færre, der vælger at bygge så ´kystnært´, tegne forsikring kan de i hvert fald ikke – heller ikke mod højvandet! Til gengæld har man lov at tro og håbe på, at der også bliver færre 16 ´klimafornægtere´, om ikke andetsteds så i hvert fald langs Elbens bredder. Næste dag sejlede vi til Lübeck og kom igen forbi Lauenburg, hvor der endnu lå mange sandsække. På vort yndede ´klondyke´på Teerhof Insel lidt nord for Lübeck, hvor vi er godt kendt, fik vi rejst masten igen og havde atter en hyggelig aften med værtsfolkene. Og efter et par dage blev det Svendborg med en enkelt mellemlanding i Grossenbrode. Eftertanke. Den kammerat, jeg sejlede sammen med fra Waren og hjem til Svendborg, var den første, der introducerede mig til sejlerlivets glæder, på et tidspunkt, hvor jeg kun havde øje for speedbådssejlads og vandskiløb. Han var, medens vi gik i gymnasiet omkring 1960, medlem af Odense Sejlklubs juniorafdeling, og jeg var ofte sammen med ham, når vi kunne låne en af klubbens juniorbåde, og i bedste fald kunne nå Klintebjerg, inden vi vendte om for at nå hjem til spisetid kl.18. Det blev til mange kryds i en juniorbåd uden påhængsmotor, enten derop eller hjem – i værste fald både frem og tilbage. Under turen til Berlin blev jeg 70 år, og modtog en meget flot buket blomster fra Odense Sejlklub. Det vil sige, det var Lisbeth som modtog buketten, jeg var jo på vej til Berlin, så Lisbeth sendte mig et billede af de flotte blomster, som hun længe nød synet af. Der skal derfor lyde en stort forsinket tak til Odense Sejlklub for blomsterne. Erik Clausen Gælder kun i forretningen på Skibhusvej 71, 5000 Odense C Telefon: 66 12 38 30 17 Rejsebrev fra Thea Thorborg, dateret 3. april 2014, ombord på sejlbåden ”Orbit” fra Moorea til Marquesasøer. Når eventyr bliver til virkelighed Jo, ho, ho og en halv flaske rom vil I være med så tag og kom! Ohøj og splitte mine bramsejl alle I landkrabber! Efter en fantastisk uge på Moorea med masser af dykning og flotte undervandsoplevelser, sejlede vi tilbage til Tahiti. Det var en smuk sejlads tilbage. Bølgerne herude er anderledes, store og runde. Tilbage på Tahiti fik vi båden på land og en arbejdsuge begyndte. Det var hårdt at arbejde på båden, især fordi alle gerne ville videre på eventyr. Men en gang imellem er der ting, der skal ordnes på en båd, for at det hele fungerer. Så vi måtte tage det sure med det søde og slibe hele båden ned, grunde og male den et par gange. Der blev også lavet andre små finesser. Kasper kreerede et hovedstykke til sin seng, da den var for lille. Selvom arbejdsugen var hård og af og til lidt træls, så fandt vi ud af, at det er en del af det at bo på en båd. Det er vigtigt, at man er god til håndværk, så man kan ordne de fleste ting selv. Så selvom arbejdsugen trak ud, har det været spændende at få noget håndværk for hånden. Jeg har lært en del om, hvordan man sliber båden ned, bruger vinkelsliber og maler båden. Derudover er der også alt det praktiske med mad, man skal have styr på, inden man sådan sejler ud i den store verden. Det kræver et stort overblik at få skrevet ned, hvad for noget mad, der er ombord, og hvad der skal handles. Vi fik alle lange indkøbssedler! Kasper skulle købe 80 liter mælk! Det virkede helt vildt at gå ind i et supermarked og næsten tømme hele reolen for dåsetomater, men vi skal jo også sejle i tre måneder, hvor indkøbsmulighederne er få. Efter en arbejdsmåned på Tahiti fuld af uheld kom vi endelig rigtig af sted på eventyret. Vi forhalede fra Tahiti havn d. 5 marts. Hurtigt efter mekanikeren havde ordnet det sidste, smed vi trosserne og kursen blev sat mod Rangiroa. Stemningen ombord steg hurtigt og humøret var i top, da vi sejlede ud gennem passet til en smuk solnedgang. Bølgerne blev hurtigt store og tårnede sig op omkring os. Der gik ikke mere end en times tid, før de fleste hang ud over rælingen. Jeg er heldigvis født med et godt sovehjerte, så jeg sov den værste del af sejladsen igennem. Da jeg vågnede op næste dag, var humøret 18 ikke just så højt hos de fleste. Kasper sad i cockpittet, hvor jeg havde set ham sidde aftenen før. Lars kom også op i den friske luft. Han så ligbleg ud, og da han så tre sidde på række ud over rælingen, mente han, at han også godt kunne. Jeg måtte også lige en tur op og kigge på ”den blå hylde”, som vi kalder havet herude. Bølgerne var store og spidse. Pludselig slog en kæmpe dønning ind over fribord. Det væltede ind med vand lige ned over Juilien, hvis redningsvest pustede sig op. Det gav dog et lille smil på læben, med en halvforvirret franskmand svømmende rundt i cockpittet med oppustet redningsvest. Vi ændrede vores sejlerplaner, da vinden passede bedre til at gå til Fakarava. Fredag morgen skinnede solen og himlen var klar og blå. Jeg stod op og satte mig ude agter for at nyde det tindrende hav. Havet havde lagt sig, og det var dejligt endelig at kunne nyde udsigten over Stillehavet, hvis navn man en gang imellem kan undre sig lidt over. Lars styrede, mens vi havde fiskestængerne ude. Pludselig så jeg en noget forvirret Lars, der havde fået bid. Hurtigt som en havørn sprang Ken op fra sin køje. Det var desværre bare ikke en fisk, der havde bidt på krogen, men en stor Sule fugl. Den så noget så forskrækket ud, da de endelig fik den fri. Der begyndte at flyve en del fugle omkring os og pludselig kunne vi se land. Palmer stak op hist og her på de smukkeste hvide koralstrande. Det var dejligt at ligge trygt inde i bugten. Alle var godt trætte, men nu kunne vi da grine lidt af de to dages sejlads i hårdt vejr. På Fakarava havde vi en dejlig uge. Vi startede den første søndag med at besøge en lokal gammel kirke. Ud over den lidt halvskøre præst var det en smuk gudstjeneste med festlig musik og blomster. Alle var klædt i hvidt fint tøj og havde selvfølgelig den hvide lokale Tiarablomst i håret. Kirken var pyntet med muslinger fra gulv til loft. Bag Jomfru Maria var der selvfølgelig pyntet med perlemor. Efter kirkebesøget sejlede vi til sydpasset på Fakarava. Her havde vi en uge med en hel masse fantastisk dykning. Vi dykkede med hundredvis af hajer. På et af dykkene lå vi inde i en stor stime af hajer. Der var hajer op og ned og til alle sider. Det er et meget fascinerende dyr. De er meget nysgerrige og kommer helt tæt på, så man rigtig kan se deres elegante kroppe bevæge sig igennem vandet. Mennesker er ikke deres foretrukne føde og heldigvis for det, for ellers havde vi jo nok været ædt for længst. Nogle gange harpunerer vi mindre fisk, som vi tager med på dyk for at lokke 19 hajerne tættere på. Om natten virker hajerne til at være mere kvikke. Der skal alligevel lidt mod til at springe ned i det kulsorte vand, som man ved er fyldt med hajer. Vi havde et spændende natdyk, hvor man oplevede livet under vand om natten. På Fakarava holdt vi Juliens 30 års fødselsdag. Lina og jeg stod op og sang fødselsdagssang for ham. Vi havde pyntet båden med flag og hejst dannebrog og det franske gæsteflag til tops i masten. På morgendykket havde vi gemt et fint skattekort, som Kasper havde lavet. Julien tog kortet ud af flasken, så Kasper måtte lave et nyt, så han kunne finde de resterende poster og finde skatten. Vi gav ham to dyk, et stort glas nutella, som den franske tand elsker og et fint klistermærke. Om aftenen tog vi ind til koralstranden, hvor vi lavede snobrød over bål. Månen stod højt på himlen. Her sad vi alle badet i måneskin med stjernehimlen over os. Drengene spillede péntanque med de kokosnødder vi havde drukket, og sluttede af med eremitkrebsløb. Omkring bålet fik tankerne sejl. Jeg nyder dette drømmeland. Vi sluttede opholdet på Fakarava af med at byde Aksel fra Ærø velkommen. Han ankom med sin mor Thea, som vi havde nogle hyggelige dage med. Den sidste aften, inden Thea skulle rejse hjem til Danmark, inviterede hun os alle ud og spise på en lokal restaurant. Vi blev alle otte hentet af en stor firhjulstrækker med lad, hvor vi kunne nyde stjernerne, måneskæret og den skarpe duft af tiarablomsterne. Vi blev kørt til den anden side af atollen, hvor restauranten lå midt i en palmeskov med udsigt over stillehavet. Her nød vi en lækker middag. De fleste fik sashimmi, som er rå fisk. Det spiser man meget herude. Selvom vi nu er blevet otte og pladsen er mere trang, så er det utrolig dejligt at få Aksel ombord. Han er rigtig sød og meget hjælpsom med alt herude og så er det utrolig lærerigt at være så mange i forskellige aldersgrupper på et meget lille areal. Morgenen efter vinkede vi farvel til Thea, der sejlede væk i en kajak. Vi begav os ud på det store ocean og rettede kursen mod Toau. Det var en flot sejlads med vinden ind fra agter. Solen stod højt på himlen. Ude agter havde vi kastet fire fiskestænger. Vi trak lod om, hvem der skulle hive den første store Guldmakrel eller Marlin ind. Jeg blev nummer et, men uden held. Vi kom desværre til Toau uden at fange en eneste fisk. På Toau begyndte jeg kajakkursus hos Ken. Jeg havde lidt en mistanke om, at han bare fandt på skøre øvelser for at få sig et godt grin. Efter at have lært et par teknikker kunne jeg tage på tur med en erfaren. Det benyttede Anne Sofie og jeg os af. Morgenen efter stod vi tidligt op for at dyrke yoga på dækket til 20 solopgang. Vi sprang hurtigt ned i kajakkerne efter yogatimen. Vi padlede og padlede i modstrøm ind til vi fandt ud af, at vi ikke flyttede os ud af flækken. Vi måtte give op og drive i land på den nærmeste koralø. Her faldt vi nærmest om af træthed. Vi kunne næsten ikke overskue at samle muslinger og fine koraler. Da vi fik kæmpet os tilbage til båden, fandt vi ud af, at Lina også var helt træt og fuldstændig afkræftet uden at have lavet det store fysiske arbejde. Vores ben syrede og når vi drak koldt vand prikkede det på tungen. Vi kom hurtigt frem til, at vi måtte være blevet forgiftet af den koralfisk vi havde spist til aftensmad dagen før. Lina er farmaceut og ved en masse om medicin og sygdomme. Hun fortalte, at det muligvis kun var os kvinder ombord, der blev forgiftet, fordi vi har et større fedtlag. Der var utrolig mange fluer på Toau. Vi kunne næsten ikke holde ud at være på båden og måtte spise frokost under store myggenet. Så vi forhalede allerede efter et par dage. Efter at have gjort båden sejlklar var det allerede blevet aften, så da vi sejlede ud gennem passet var stjernehimlen allerede funklende og blinkende, og det natmørke hav blev lyst helt op af morild. Jeg havde nattevagt med Julien. Kursen var sat mod den sidste atol, Rangiroa, og så var det bare med at styre efter stjernerne og ud i natten. Morgenlyset brød tidligt igennem, og en ny dags sejlads stod foran os, inden vi nåede Rangiroa. Jeg sad ude i stævnen af båden og observerede en stor flok hvide terner. Lars havde fortalt mig et par dage i forvejen, at de følger Guldmakreller. Jeg nåede lige at råbe ned, at der var Guldmakreller på vej og før vi fik set os om, havde Kasper fightbæltet på og var i færd med at hive en kæmpe stor Guldmakrel ombord på 14,5 kg og 152,5 cm. Det var en hård og brav kamp, han måtte kæmpe, før vi havde den store krabat ombord og så skulle den fileteres. Da vi sejlede ind gennem passet til Rangiroa blev vi mødt at en stor flok delfiner. Sikke en velkomstkomite! De kom helt tæt på og sprang op langs båden. Vi sad alle ude i stævnen med fødderne i vandet. Til aftensmaden fik vi dagens fangst. Guldmakrellen var lækker og uden gift! Det er typisk kun i koralfisk. Lars, Kasper, Aksel og jeg tog på land en af dagene. Lars og Kasper havde fundet en lokal kvinde, der ville vaske tøj for dem. Hun var meget hjemlig og havde også en butik, hvor hun 21 solgte hjemmelavede smykker. Vi købte lidt og Lars og Kasper gav hende et par Hinano'er (lokal øl) for at have vasket deres tøj. Lars har et godt gen for at gøre sig gode venner med de lokale. Han har været på Rangiroa før, hvor han lærte en fisker at kende. Så en dag, da vi kom tilbage til båden, stod Lars stolt med en kæmpe tun, han havde fanget. Anne Sofie og jeg lyste helt op, for så kunne vi lave sushi! Aksel gav også et besyv med. Det er dejligt at få en ung frisk fyr ombord, der er med på lidt af hvert. Anne Sofie og jeg er også ved at lære ham at knytte armbånd. Vi gik alle meget mætte i seng og de resterende dage stod på alle mulige retter med tun. En af dagene sejlede vi ned til ”The blue lagoon”. Det var virkelig et sandt paradis. Vandet var helt fladt turkisblåt inde i lagunen. Vi havde en fantastisk dag med høj sol, palmeøer og hvide sandstrande. Her fik vi dagen til at gå med ture i kajakkerne, spil og afslapning i skyggen under palmerne. Kasper og jeg nåede på perlefarm, da vi kom tilbage til Rangiroa. Det var en meget informativ oplevelse, hvor vi blev vist rundt og fik forklaret, hvordan ”The black pearl” bliver fremstillet. Vi tomlede med de lokale frem og tilbage. Sådan kommer man for det meste rundt på de forskellige øer. På Rangiroa var undervandslivet også helt fantastisk. Her så vi en stor Hammerhaj og eagle rays. Begejstringen var stor under vandet, da vi så hammerhajen svømme rundt lige under os. Det er nogen gange lidt ærgerligt, man ikke kan snakke løs under vandet. Men begejstringens arme var ikke til at tage fejl af hos nogen af os. 22 En tidlig torsdag morgen, da solen brød igennem, tog vi alle i land for at se delfinerne springe i de stående bølger i passet, en sidste gang. Aksel og Lars var taget med den samme lokale kvinde, som Kasper og Lars tidligere havde fået vasket tøj hos, med til kommunebygningen, hvor de kunne fylde vand på vores tanke. Da vi havde fået gjort båden sejlklar, strammet de sidste reb og bagt det sidste brød til den lange sejlads, sagde vi farvel til de to landkrabber. Lars havde fået et tilbud om noget arbejde på Tahiti, og Kasper kunne ikke helt holde tanken ud om fem dages sejlads med søsyge og ingen mad. Men skæbnen ville dog det modsatte. Vi har nu haft fem dages sejlads mod Marquesas øerne. De har været helt utrolige med strålende sol hver dag. Det er bare livet at sejle. Når først sejlene er sat, er der intet man skal, udover at justere dem en gang imellem. Ellers kan man bare sidde og se ud over det tindrende hav, man er omgivet af hele vejen rundt, og se hvordan det aldrig ser helt ens ud. Hvordan det ændrer sig, når solen går ned i horisonten, og spreder en rødgylden glød over himlen. Hvordan det ændrer sig til sølvgråt om natten, når stjernerne titter frem og morilden begynder at lyse, mens delfinerne springer om båden og holder os med selskab på det store blå stillehav. Hvordan det ændrer sig, når den bryder igennem de lette skyer, og starter endnu en strålende dag. Snart kan vil vi råbe ”land i sigte” og så venter der os nye spændende eventyr på de mere uberørte Marquesasøer. Og snart er denne sejlerdrøm, dette fantastiske eventyr slut, men jeg er sikker på, vi alle vil huske hvert sekund, hvert minut! De varmeste eventyrhilsner fra Thea på et at de syv verdenshave. 23 Odense Sejlklub er klubmedlem af Danske Tursejlere. Hvis du er, eller påtænker at blive medlem af Danske Tursejlere, og her igennem få din båd ansvarsforsikret, skal du huske at fortælle du er medlem af Odense Sejlklub. Derved opnår du en kontingentbesparelse, som gør at medlemskab af Danske Tursejlere koster kr. 335,- om året, incl. din båds ansvarsforsikring. 24 Nye medlemmer Senior Kaj Rasch Tommy Kunddal Benjamin Kunddal VELKOMMEN I KLUBBEN Sejlerskolen Kristian Bojsen Runde fødselsdage i sommer: 6. juli Rita Maaløe 70 år 28. juli Alice Johansen 70 år 15. august Frede Nørgaard TILLYKKE 70 år Tak! Tak for den flotte buket, jeg fik til min fødselsdag. Med venlig hilsen Jette Bierre Poulsen Lena 25 Klubhus: Østre Kanalvej 10, 5000 Odense C, tlf. 2967 6442 Klubbens postadresse: Musvågevej 30, 5210 Odense NV Klubbens postgiro: 910 5115 Klubbens e-mail: [email protected] Klubbens hjemmeside: www.odensesejlklub.dk Klubbens organisation Formand Ove Thode Sørensen, Musvågevej 30, 5210 Odense NV, tlf. 2336 4008 e-mail: [email protected] Næstformand / Klubhusforvaltning Ulrik Freisleben, Poppelvej 37, 5230 Odense M, tlf. 2963 0918 e-mail: [email protected] Kasserer Tom Vangsgaard Kaspersen, Ejby Kirkevej 28, 5220 Odense SØ tlf. 2374 9941, e-mail: [email protected] Sekretær Annalise Jørgensen, Anne Maries Allé 55, 5250 Odense SV, tlf. 6617 3553 e-mail: [email protected] Bestyrelsesmedlem / Havn og plads Havnefoged for O.S. Bjarne Karsten Rasch, Lunden 11, 5320 Agedrup tlf. 6160 9750 / mobil: 2967 6442 e-mail: [email protected] Bestyrelsesmedlem / Korshavnbroen Henning Sørensen, Dragebakken 32, 5250 Odense SV, tlf. 2320 0495 e-mail: [email protected] Bestyrelsesmedlem / koordinator for ungdomsafdelingen Jonas Hansen, Søparken 109, 5260 Odense S, tlf. 2258 8385 e-mail: [email protected] Bestyrelsesmedlem / Fundraiser Carsten Møller Sørensen, Plantagevænget 3, 5462 Morud, tlf. 2137 6382 e-mail: [email protected] 26 Bestyrelsesmedlem / koordinator for nye medlemmer René Fucke, Violvænget 5A, 5856 Ryslinge, tlf. 2360 8586 e-mail: [email protected] Sejlerskoleleder John Christensen, Hesteskoen 28, 5250 Odense SV, tlf. 6617 3214, mobil 2926 9926 e-mail: [email protected] Klubhusvært Lis Hansen, Hammeren 87, 5320 Agedrup, tlf. 2259 5683 e-mail: [email protected] Formand for den selvejende institution Lystbådehavnen Stige Ø Lars Johansen, Valnøddevej 24, 5270 Odense N, tlf. 2346 5355 e-mail: [email protected] Udmeldelse af OS Lov § 6: Udmeldelse af klubben kan finde sted pr. 1. april eller 1. oktober. Skriftlig begæring herom må være kassereren i hænde senest 1. marts eller 1. september, og medlemmets kontingentforhold skal være bragt á jour. - - - Klubnyt-redaktion : Ove Thode Sørensen, Musvågevej 30, 5210 Odense NV, tlf. 2336 4008 e-mail : [email protected] Deadline for modtagelse af indlæg til næste nr. er den 1. august 2014. 27 28
© Copyright 2024