INDRETNING AF STANDEN 2014 DECORATION OF THE STAND

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Anne Lausten Hansen
Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Oversigt
• Introduktion
• Formål
• Studieområde
• Metode
• Resultater
• Konklusioner
Introduktion
Formål
Studieområde
Metode
Resultater
Konklusioner
Nitrat transport og reduktion i grundvand
• Nitrat udvaskes fra rodzonen og transporteres med vandet ned i under‐
grunden og videre frem mod vandløb og søer.
• Nitrat reduktion foregår i den reducerede (iltfrie) zone under redox‐grænsen.
• Omfanget af nitrat reduktion afhænger af:
¾ Redox‐grænsens beliggenhed
¾ Strømningsvejene i grundvandet
Introduktion
Formål
Værktøj: Modeller
Studieområde
Metode
Resultater
Konklusioner
Hvad er en model?
• Geologisk model
Vir
≠
l
e
Mod
de
e
h
g
keli
n
¾ Rumlig beskrivelse af undergrundens jordlag.
¾ Grundlag for den hydrologiske model.
• Hydrologisk model
¾ Matematisk beskrivelse af vandets strømning.
¾ Inddeles i kasser (celler) for at kunne beskrive rumlig variation.
¾ Modellen udfører og sammenkobler beregninger for alle celler.
¾ Modellens parametre kalibreres i forhold til observationer.
Introduktion
Formål
Studieområde
Metode
Resultater
Konklusioner
Nitrat modellering i DK – Status
• Nitrat modellering for oplande mellem 5 km2 og mere end 1000 km2.
• Modellerne er i stand til at simulere vand‐
og nitrattransport for oplande, hvor de er kalibreret.
• Modellerne er ikke i stand til at simulere vand‐ og nitrattransport for mindre deloplande indenfor det opland hvor de er kalibreret.
• Stor usikkerhed på udpegning af sårbare og rubuste områder.
Introduktion
Formål
Studieområde
Delopland
-Ikke kalibreret
-Ingen prædiktivitet
Opland
-Kalibreret
-Prædiktivitet
Metode
Resultater
Konklusioner
Kan vi gøre det bedre med det data vi allerede har til rådighed?
Introduktion
Formål
Studieområde
Metode
Resultater
Konklusioner
Formål
At anvende drænafstrømning fra mindre områder (1‐4 ha) indenfor Lillebæk oplandet i kalibrering af en oplandsmodel.
•Hypoteser
1. Model simuleringen på oplandsskala vil forbedres.
2. Model simuleringen på lille skala vil forbedres.
Introduktion
Formål
Studieområde
Metode
Resultater
Konklusioner
Studieområde ‐ Lillebæk
Moniteret siden 1989 som del af land‐
overvågningsprogrammet (evaluering af vandmiljøplanerne).
•Areal: 4.7 km2
•Arealanvendelse: Landbrug (88%)
•Nedbør: 839 mm/år
•Nedsivning: 273 mm/år
•Vandløbsafstrømning: 231 mm/år
Introduktion
Formål
Studieområde
Metode
Resultater
Konklusioner
Studieområde ‐ Lillebæk
• Geologien i området
¾ Består hovedsagelig af ler
¾ Tre sandlag => grundvandsmagasiner
• Landbrugsjorde i området stærkt drænet
¾ Afstrømning til vandløb domineret af drænafstrømning
Introduktion
Formål
Studieområde
Metode
Resultater
Konklusioner
Studieområde ‐ Lillebæk
• Observations data:
Hydraulisk trykniveau:
¾ Hydraulisk trykniveau (13 boringer)
•Grundvandets energiniveau •Vandet strømmer fra højt til lavt trykniveau
¾ Vandløbsafstrømning (2 stationer)
¾ Drænafstrømning (5 områder (1‐4 ha))
Det er sjældent at denne type data er tilgængelig
Introduktion
Formål
Studieområde
Metode
Resultater
Konklusioner
Modelopsætning
• Model værktøj: MIKE SHE
¾ 1D vandløbsafstrømning
¾ 2D overfladeafstrømning
¾ 3D grundvandsstrømning
¾ Drænafstrømning: lineært reservoir, ledes til nærmeste vandløb
• Input data: Nedsivning simuleret med rodzone modellen Daisy
• Simuleringsperiode: 1990‐2004
• Cellestørrelse: 50 m
• Model parametre: Konstante indenfor hver geologisk lag
Introduktion
Formål
Studieområde
Metode
Resultater
Konklusioner
Model kalibrering
• Invers kalibrering (= automatisk model kalibrering)
¾ Kalibreringsperiode: 2000‐2004
¾ Valideringsperiode: 1997‐1999
• PEST parameter optimeringsværktøj
• 7 mest følsomme parametre udvalgt til kalibrering:
¾ Horisontal hydraulisk ledningsevne (Clay1, Sand2, Sand3)
¾ Vertikal hydraulisk ledningsevne (Clay1, Clay2)
¾ Dræn parameter
Ved en kalibrering indstilles models parametre i forhold til observationerne
Introduktion
Formål
Studieområde
Metode
Resultater
Konklusioner
Model kalibrering
• Multi‐kriterie kalibrering:
¾ Hydraulisk trykniveau:
¾ ME (middelfejl)
¾ RMSE (middelværdi af kvadratfafvigelsessummen)
¾ Errampl (amplitude fejl)
¾ Vandløbsafstrømning
Statistiske parametre til at evaluere hvor godt modellens simulerede værdier stemmer overens med de observerede
¾ R2 (Nash‐Sutchliffe koefficient)
¾ Qerr (fejl på middel vandføring)
¾ Qerr_summer (fejl på middel sommervandføring)
¾ Drænafstrømning
¾ R2_drain (Nash‐Sutchliffe koefficient)
¾ Qerr_drain (fejl på middel vandføring)
Introduktion
Formål
Studieområde
Metode
Resultater
Konklusioner
Model kalibrering
• Gradvis implementering af observations data:
¾ Sim1: Hydraulisk trykniveau
¾ Sim2: Hydraulisk trykniveau + vandløbsafstrømning
¾ Sim3: Hydraulisk trykniveau + vandløbsafstrømning + drænafstrømning
¾ Sim4: Som Sim3 men med flere dræn parametre
Giver stort set samme resultat som Sim3. Drændataene indeholder ikke nok information til at bestemme flere dræn parametre
Introduktion
Formål
Studieområde
Metode
Resultater
Konklusioner
Resultater
• Hydraulisk trykniveau ‐ statistik
¾ ME: Forværres ved inkludering af vandløb‐ og drænafstrømning
¾ RMSE: Forværres ved inkludering af vandløb‐ og drænafstrømning
¾ Errampl: Ingen trend
Optimale værdier:
•ME = 0
•RMSE = 0
•Errampl = 0
Introduktion
Formål
Studieområde
Metode
Resultater
Konklusioner
Resultater
• Hydraulisk trykniveau – model simulering
¾ Modellen er i stand til at simulere det generelle trykniveau tilfredsstillende.
¾ Modellen har problemer med at beskrive variation i årlig fluktuation mellem boringer.
Årlig fluktuation underestimeres
Introduktion
Formål
Årlig fluktuation overestimeres
Studieområde
Metode
Resultater
Konklusioner
Resultater
•
Vandløbsafstrømning ‐ statistik
¾ R2: Forbedres ved inkludering af vandløb‐ og drænafstrømning.
¾ Qerr: Forbedres ved inkludering af vandløbsafstrømning. Ingen yderligere forbedring ved inkludering af drænafstrømning.
¾ Qerr_summer: Forbedres ved inkludering af vandløb‐ og drænafstrømning (med undtagel‐
se af station 470033 i valideringsperioden).
Optimale værdier:
•R2 = 1
•Qerr = 0
•Qerr_summer = 0
Introduktion
Formål
Studieområde
Metode
Resultater
Konklusioner
Resultater
•
Vandløbsafstrømning – model simulering
¾ Modellen simulere vandløbsafstrømning tilfredsstillende ved begge stationer.
¾ Nogle peaks er modellen dog ikke i stand til at beskrive.
Introduktion
Formål
Studieområde
Metode
Resultater
Konklusioner
Resultater
• Drænafstrømning ‐ statistik
¾ R2_drain: Meget lave værdier og kun over 0 for et område. Forbedres for 2 drænområder.
¾ Qerr_drain: Meget høje værdier. Forbedres for 3 drænområder.
Optimale værdier:
•R2_drain = 1
•Qerr_drain = 0
Introduktion
Formål
Studieområde
Metode
Resultater
Konklusioner
Resultater
• Drænafstrømning – model simulering
¾ Modellen er ikke i stand til at simulere drænafstrømningen tilfredsstillende.
Introduktion
Formål
Studieområde
Metode
Resultater
Konklusioner
Konklusioner
• Inddragelse af drændata forbedre den generelle model simulering lidt (hypotese 1 √ ).
• Modellen er ikke i stand til at simulere en korrekt drænafstrømning, og den forbedres ikke væsentligt ved indragelse af drændata (hypotese 2×).
• Modellen kan ikke reproducere lokale variationer i trykniveauet. Dette skyldes at den geologiske model er for homogen.
• Den begrænsende faktor for en models evne til at beskrive lokale strømningsforhold er den rumlige skala hvormed vi kan beskrive geologien.
Vi for
ve
forbe nter at vor
dr
es
mode es når vi ha resultater
l base
ret på r en ny geo
lo
SkyTE
M dat gisk a!
Introduktion
Formål
Studieområde
Metode
Resultater
Konklusioner