STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE – gør noget ved musikken Kvartalsfolder april 2012 DEN NYE VERDEN - SOMMERMUSIK PÅ FUGLSANG 2012 SIDE 4-5 INGEN VEJ TILBAGE - NYT MUSIKALSK EVENTYR FOR BØRN SIDE 3 KORNGOLDS KLAVERKVINTET - OPTAKT TIL AMERIKANSK FESTIVAL SIDE 6 STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE T H E OPERAHITS I DET FRI SIDE 7 STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE THE DANISH CHAMBERPLAYERS THE DANISH CHAMBERPLAYERS THE DANISH CHAMBERPLAYERS THE DANISH CHAMBERPLAYERS KAM STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE THE DANISH C HAM B ER PL AY ER S DA KAMM T HE DANI STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE – GØR NOGET VED MUSIKKEN HVAD ER ET BASISENSEMBLE? 2 Storstrøms Kammerensemble er et såkaldt basisensemble – det eneste øst for Lillebælt. Ideen med et basisensemble er at sikre en given landsdel top-professionel musikalsk aktivitet, med udgangspunkt i den klassiske musik, som supplement til de store symfoniorkestre i landet. Basisensemblet skal være en lokal musikdynamo, garant for musikalsk aktivitet på højeste kunstneriske niveau og sikre musikfremmende tiltag i bred forstand. Basisensemblet er en katalysator, en krumtap, en entreprenør, en produktudvikler og det lokale ”husorkester”, som man kan sparre med og trække på i al musik- og kulturudvikling. EKSEMPLER PÅ HVAD STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE LAVER: • klassiske kammerkoncerter; i musikforeninger, kirker, kulturhuse, festivaler etc. • event og fyrtårn; Sommermusik på Fuglsang, opera i det fri, gallakoncerter etc. • talentpleje og undervisning; Talentakademi Storstrøm (www.talentakademistorstroem. dk), MGK, musikskoler, stævner, workshops etc. • genrekrydsende projekter; 360 grader (klassisk musik møder anden musik), Nye Udstillingsbilleder (musik+billeder), musik til film, musik med oplæsning, musik+teater, dans etc. • formidling; skolekoncerter, tværfaglig skoletjeneste på Fuglsang, fortællerkoncerter, musikhistorien i ord og toner til gymnasier etc. • fødekædeprojekter; Storstrøms Symfoniorkester, instruktion af amatørorkestre, samarbejde med konservatoriestuderende etc. • skræddersyede programmer til alt fra royalt besøg til lokal kulturnat • pladeindspilninger og internationale samarbejder Kvartalsfolder fra Storstrøms Kammerensemble udgives af ensemblet 3 gange årligt: januar, april og september. Musikere i Storstrøms Kammerensemble er: Svend Melbye (fløjte), Eva Åberg (klarinet), Gunnar Eckhoff (fagot), Mette Franck (harpe), Jakob Westh (klaver), Stéphane Tran Ngoc (violin), Piotr Zelazny (bratsch) og Miranda Harding (cello). Sekretær: Helle Vissing. Leder: Maria Frej. Kontakt: email: [email protected] – tlf.: 54 87 44 48 – www.chamberplayers.dk 3 INGEN VEJ TILBAGE - NYT MUSIKALSK EVENTYR FOR BØRN Grimms eventyr om en skomager og en skrædder; De to Vandringsmænd, har fået en make-over, og er blevet til Ingen vej tilbage – et moderne eventyr om det at vælge. Skuespilleren Jens Andersen rapper sig gennem eventyret og kammerensemblets 8 musikere spiller med; på sine instrumenter og som rolleindehavere i eventyret. Musikken er skræddersyet af komponisten Erik Bach, og forestillingen turnerer på ca. 10 skoler i maj måned. Det er sjældent, der laves ny klassisk musik til børnepublikummet, og det synes Storstrøms Kammerensemble er en skam. Derfor har ensemblet investeret i at lave denne produktion helt fra bunden og allieret sig med de bedste kræfter til formålet. Måske bliver Ingen vej tilbage en klassiker, som Peter og Ulven, og vil i mange generationer fremover blive spillet for børn i hele landet? Ingen vej tilbage spiller i uge 19 og 21 på skoler mm. Guldborgsund, Vordingborg, Lolland, Faxe og Næstved. Jens Andersen 4 DEN NYE VERDEN - AMERIKANSK TEMA PÅ ÅRETS KAMMERMUSIKFESTIVAL Også i 2012 laver Storstrøms Kammerensemble herregårdsfestival på Fuglsang. Sædvanen tro med et tema: i år er det amerikansk. For hvor er der dog meget fantastisk musik på den anden side af Atlanten, og hvilken fornøjelse er det ikke at fordybe sig i den for en stund… Ensemblets kunstneriske rådgiver har lagt programmer til en række koncerter og bl.a. håndplukket fløjtenisten Sooyun Kim – en lysende stjerne – til at besøge festivalen med sin trio. I den dybe ende af registret byder programmet også på koncert med kontrabassisten Jeff Bradetich. For begges vedkommende gælder det, at de selvfølgelig også spiller med kammerensemblets musikere og således udveksler og inspirerer hen over landegrænserne. Fra de hjemlige himmelstrøg er der besøg af danserne fra Tivolis Pantomime! Her opføres to mini-balletter, flot sat op i Fuglsangs lade, med musikerne på scenen sammen med danserne. (Efterfølgende spilles balletterne også i Tivoli, men først efter at musikerne er kommet på den anden side af Sommermusik på Fuglsang.) Laden byder også på særlig lysdesignet koncert og besøg af slagtøjsspilleren Mathias Reumert. Fint besøg til selve åbningen kommer der, idet den amerikanske ambassadør er til stede og åbner festivalen med en kort tale. Som altid er der et begrænset antal overnatningsmuligheder, dvs. mulighed for at købe herregårdsophold ifm. festivalen. Oplev herregårdsstemning og koncerter med musik fra Gershwin til Steve Reich i dagene 22.-26. august 2012. Læs mere om de enkelte programmer på www.chamberplayers.dk. Programbog forventes at være klar i maj/juni måned. 5 OG TIL EFTERÅRET… - FESTIVALUDLØBERE PÅ KAMMERMUSIKPROGRAMMERNE Musikken, som Tivolis Pantomime danser til, er bl.a. tangoer af den argentinske komponist Piazzolla. Hans Fire Årstider skal dog have lov at opleves også ubeskåret og uden dans , så kammerensemblet programsætter den fyrige musik på en række koncerter i efteråret. Det får man bl.a. glæde af i Faxe, Glumsø og Næstved. Læs mere på www.chamberplayers.dk, hvor man også kan holde sig orienteret om efterårets øvrige begivenheder, f.eks. de kommende symfoniorkesterproduktioner i hhv. oktober og november m.m. STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE – GØR NOGET VED MUSIKKEN KORNGOLDS KLAVERKVINTET - OPTAKT TIL AMERIKANSK FESTIVAL Kammerensemblet tager hul på det amerikanske tema allerede i april, når der spilles Korngold i Maribo Musikforening: Korngold var vidunderbarn fra ØstrigUngarn, professor i Wien og komponist til bl.a. operaen Die tote Stadt m.m., men hans senere amerikanske virke, som Oscar-vindende filmkomponist (Robin Hood med Errol Flynn i hovedrollen), giver ham en fin relation til det amerikanske. Det samme gælder italieneren Nino Rota, der skrev musik til f.eks. Godfather-filmene. Af Rota spiller ensemblet en smuk lille trio for fløjte, violin og klaver. Den jødiske amerikaner Paul Schoenfield fuldender programmet med sin Trio for klarinet, violin og klaver. Kammerensemblet har ”opdaget” denne fremragende komponist, som desværre ikke er så kendt (endnu) i Danmark. Vi håber at råde bod på dette bl.a. ved også at introducere hans virtuose Mozart-inspirerede Refractions på festivalen i august. Koncert i Maribo Musikforening den 27. april. 6 SKYGGER OG SKIKKELSER - DEBUSSY ISCENESAT TIL NY MUSIK-FESTIVAL Festivalen Athelas New Music har igen i år inviteret Storstrøms Kammerensemble til at optræde. Denne gang har festivalen udtænkt et ganske særligt projekt, som ligger i hjertet af ensemblets ekspertise, nemlig en iscenesættelse af Debussys tre sonater. De tre sonater – for hhv. violin og klaver, cello og klaver, og fløjte, bratsch og harpe – hører til i kernen af Storstrøms Kammerensembles repertoire, fordi ensemblet altid har haft et godt øje til den franske musik – måske pga. harpen, der er særlig yndet af dette lands komponister. Debussys forunderlige og dybt fascinerende musik, der blev det sidste han overhovedet komponerede, har sat fantasien i gang hos Hotel Pro Formas kunstneriske leder Kirsten Delholm, og det varsler om en original og intens iscenesættelse af sonaterne, hvor intet er, som det plejer at være til en koncert… Kirsten Delholm lader sig bl.a. inspirere af det javanesiske, der også optog Debussy meget! Koncerter den 19. og 24. maj på Republique i København. 7 OPERAHITS I DET FRI En ny aktivitet fra Storstrøms Kammerensemble ser dagens lys: Operahits i det fri. Det er på tide, at også vores landsdel giver publikum mulighed for at nyde en madkurv i naturskønne omgivelser og lade sig beruse af de skønneste opera-arier mens fuglene synger og sommeren er over os. Storstrøms Kammerensemble og de fem kommuner Guldborgsund, Næstved, Vordingborg, Lolland og Faxe præsenterer derfor i juni måned Operahits i det Fri med stjernesolisterne Gert-Henning Jensen og Anne Margrethe Dahl på scenen. Det sker: 15. juni kl. 19.30, Langebækgaard, Vordingborg 16. juni kl. 18.00, Hylddalen, Lolland 17. juni kl. 14.00, Rønnebæksholm, Næstved 21. juni, kl.19.00 Marielyst, Guldborgsund 22. juni kl. 19.00, Gisselfeld, Faxe KALENDER MED UDPLUK AF KOMMENDE AKTIVITETER MED STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE 24/3 25/3 30/3 Familiekoncerter med Storstrøms Symfoniorkester og Thomas Sandberg, Faxe og Næstved Familiekoncerter med Storstrøms Symfoniorkester og Thomas Sandberg, Lolland og Guldborgsund Kulturtjeneste-ambassadør-træf 14-15/4 27/4 19/4 Talentakademi Storstrøm, workshopweekend Kammerkoncert i Maribo Musikforening; Korngold, Rota m.m. Talentakademi Storstrøm, optagelsesprøve 7-11/5 12/5 19/5 21-23/5 24/5 31/5 Ingen Vej Tilbage – børneproduktion med Jens Andersen på turné Talentakademi Storstrøm, workshopdag Skygger og Skikkelser, kammerensemblet på Athelas New Music Festival Ingen Vej Tilbage – børneproduktion med Jens Andersen på turné Skygger og Skikkelser, kammerensemblet på Athelas New Music Festival Talentakademi Storstrøm, aftenprøve 7/6 15/6 16/6 17/6 21/6 22/6 Talentakademi Storstrøm, årsprøve Operahits i det fri, Langebækgaard Operahits i det fri, Hylddalen Operahits i det fri, Rønnebæksholm Operahits i det fri, Marielyst Operahits i det fri, Gisselfeld 1/8 2/8 18/8 22/8 23/8 24/8 25/8 26/8 30/8 31/8 Odsherred Kammermusikfestival m. Sooyun Kim Duo Odsherred Kammermusikfestival BASS2012 – m. Jeff Bradetetich til basstræf i Tivolis Koncertsal Sommermusik på Fuglsang, m. Tivolis Pantomime Sommermusik på Fuglsang, m. Jeff Bradetich Sommermusik på Fuglsang, m. Mathias Reumert Sommermusik på Fuglsang, m. Sooyun Kim Trio Sommermusik på Fuglsang, afslutningskoncert Ballet på pantomimescenen i Tivoli Ballet på pantomimescenen i Tivoli 1/9 6/9 9/9 20/9 21/9 22/9 23/9 Ballet på pantomimescenen i Tivoli Storstrøms Kammerensemble på Schubertiaden Storstrøms Kammerensemble og Unge spiller Klassisk på Schubertiaden Kammerkoncert i Faxe Musikforening; Piazzolla, Schoenfield m.m. Kammerkoncert i Rejseladen, Glumsø; Piazzolla, Schoenfield m.m. Harpestævne på Fuglsang Kammerkoncert i Næstved Musikforening; Piazzolla, Schoenfield m.m. 7-10/10 Storstrøms Symfoniorkester spiller Tjajkovskij og Mozart 25-26/10 Storstrøms Kammerensemble til Multi Musik i Næstved 4/11 Kammerkoncert i Fuglsang Musikforening; Paper Cutting Music m.m. 25-26/11 Vivaldis Fire Årstider med Storstrøms Symfoniorkester 3/12 Kammerkoncert i Kammermusikforeningen af 1887; Musorgskij m.m. 6/12 Jul på Rønnebæksholm 8/12-9/12Jul på Fuglsang (De fremhævede koncerter er almindeligt offentligt tilgængelige.) SOMMERMUSIK PÅ FUGLSANG 22.-26. AUGUST: ”DEN NYE VERDEN…” Amerikansk tema: ballet med Tivolis Pantomime – unge amerikanske stjernetalenter – Mathias Reumert og m.m. Book ophold på Fuglsang allerede nu! LÆS MERE PÅ WWW.CHAMBERPLAYERS.DK Storstrøms Kammerensemble tlf. 54 87 44 48 – [email protected]
© Copyright 2024