Puls nr. 1 sæson 12/13 - Næstved Musik
Musik- og Kulturskolen 27. årgang Afdelinger: Fensmark NordVest Næstved SydØst nr. 1 november 2012 Indhold Farvel til Kirkepladsen ......................................3 Jørgens hjørne ................................................4 Det muntre hjørne: Gode forklaringer ................5 Fra Kirkepladsen til Skellet .............................6-7 Prøv et blæserinstrument gratis i tre måneder ..8-9 Musikskolekoncerter ................................ 10-11 Udgiver Næstved Musik- og Kulturskole Skellet 29 4700 Næstved Tlf. 55 88 39 20 E-mail: [email protected] BibZoom.dk .................................................. 12 Redaktion Jens Due Jørgen Kronback Maria Wolder Hanne Winther Knudsen Steffen Sommerstedt Jørgen Graven Nielsen (ansv.) Blok i flok ..................................................... 17 Layout Afdelingsleder Jens Due Korrekturlæsning Bodil Droob Hanne Winther Knudsen Tryk GP-TRYK, 8500 Grenå Oplag 1.200 PULS udkommer i november og april Redaktionen sluttede 24-10-2012 Deadline til næste blad Artikler bedes afleveret senest 20-03-2013 Indlæg Ønskes indlæg i bladet, kontakt da Jens Due på tlf. 55 54 50 54 - eller send mail til [email protected] mrk. „PULS“. Forsidefoto Police Symphony Orchestra (Jens Due) Udstillingsbilleder .......................................... 13 Bjældeved .................................................... 14 Guf for strygere ............................................ 15 Lærerportræt - Niels Oldin .............................. 16 NLO Næstved Light Orchestra ......................... 18 Om at spille i orkester .................................... 19 Elevportræt - Lauge Felix Pedersen ............. 20-21 Musik er samvær ........................................... 22 Annonce fra Musikhuset.................................. 23 PriMus - gratis nodeskrivningsprogram ............. 23 Bagsiden ...................................................... 24 God læsning! Farvel til Kirkepladsen ... teater. Det bliver virkelig godt, er vi sikre på. og ... goddag til Skellet 29 I løbet af foråret og sommeren er Musik- og Kulturskolens nye lokaler på Skellet 29 blevet istandsat, og vi er flyttet fra Kirkepladsen ind i de nye faciliteter. Det har naturligvis været vemodigt at skulle forlade den gamle skole, både for ansatte, elever, forældre og også for medlemmerne af støtteforeningen. Men skolen på Kirkepladsen var nedslidt, for lille og ikke indrettet til formålet. På Skellet 29 deler vi hus med Ungdomsskolen, Erhvervsklassen, samt lederen af den nyoprettede Talentskole. Desuden foregår en del af Ungdomsskolens undervisning side om side med vores. F.eks. har vi to værkstedslokaler, hvor der nærmest konstant foregår undervisning i de kreative fag, både i Ungdomsskole- og Kulturskoleregi. Vi har lige fra første færd følt os ualmindelig godt tilpas, og vi er blevet modtaget på allerbedste vis. Det daglige samarbejde er kilde til stor fornøjelse og gensidigt udbytte. Vi mangler at komme ordentligt på plads, at få pakket alle flyttekasser ud, at få hængt noget pænt på væggene. Men huset fungerer, det hænger godt sammen, der er liv og musik og kunst og drama. Og så kan det jo ikke blive meget bedre. /Jørgen Graven Nielsen Hovedindgangen på Skellet 29 Derfor er det en stor glæde for os, at vi nu er rykket ind på Skellet. Vi har fået flere undervisningslokaler, heriblandt fire lokaler i stuen, der er godt lydisolerede - såkaldte boxrum - og har en rigtig god akustik, så man kan spille kraftigt uden at risikere høreskader. På Kirkepladsen havde vi 15 lokaler, på Skellet har vi alene 16 musiklokaler, 4 kulturfagslokaler samt den kommende sal. I øjeblikket er vi ved at sætte salen i stand - Søjlesalen, som den kommer til at hedde. Her får vi en god stor scene, bagscene og depotrum, samt plads til op mod 200 tilskuere. Scene og akustik er indrettet til både musik og PULS - 27. årgang, nr. 1 - november 2012 3 Jørgens hjørne ... de ”smalle” instrumenter bliver flere og Af Jørgen Graven Nielsen Leder af Musik- og Kulturskolen smallere ... Kære elever og forældre Som jeg skrev i sidste nummer af PULS, udkommer bladet nu to gange årligt, og nu sidder du for første gang med bladet i helt nyt layout, både mere lækkert, læsevenligt og i et format der er godt til flere billeder. Vi bestræber os på at levere aktuel information via nyhedsmails, på hjemmesiden og på vores facebookside (søg på Næstved Musik- og Kulturskole - vi kunne godt bruge nogle flere likes! - så får du nyhederne serveret) Der er dog én markant sag, som er værd at nævne, nemlig at ventelisten til instrumentalundervisning er faldet med 16 % i forhold til samme tidspunkt sidste år. Der står stadig mange elever på venteliste, nemlig 225. Men vi har i nogle af lokalområderne haft vanskeligt med at få besat ledige pladser, og det er en problemstilling som bestyrelsen allerede på sit første møde vil interessere sig for. Bestyrelsen er meget interesseret i, at der fortsat er Musik- og Kulturskoleundervisning i lokalområderne. ... ventelisten til Musik- og Kulturskolens afdeling på Kirkepladsen i Næstved er nu flyttet til Skellet 29. Vi har været rigtig meget optaget af indretning og flytning og er nu kommet nogenlunde på plads, selvom der stadig står flyttekasser og ting der skal hænges op rundt omkring i huset. Vi mangler dog en stor opgave, som lige nu er i fuld sving, nemlig at indrette vores nye koncertsal. Den kommer til at hedde Søjlesalen - hvorfor vil I straks se, når I forhåbentlig kommer til koncert eller forestilling. Vi får plads til max. 200 tilskuere, hvilket vi glæder os utroligt meget til. Søjlesalen kommer til at stå klar sidst i november. instrumentalundervisning er faldet med 16 % i forhold til samme tidspunkt sidste år ... Sæsonen er startet fint op med nogenlunde det samme antal elever, men dog med den forskydning at vi har lidt flere elever på sammenspil og kor og lidt færre instrumentalelever, hvilket er i god overensstemmelse med bestyrelsens målsætni ninger. Vi har forsøgt at ... faldet i antal- få flere billedskolehold i ga gang, men det har været sv svært at få dem fyldt op, og vi har måttet lukke et let af musiksko- enkelt en hold. Der er stadig le ledige pladser! Til gengæ har vi startet hold i gæld Ty og som noget nyt leelever er en Tybjerg et voksenhold. M Men det er interessant af endnu en årsag, ne nemlig at faldet i antallet af musikskoleeleve er en landsdækkende tendens. Efter ver at musikskolerne i de sidste 20-30 år har væ været en stadigt voksende succes, er der nu ov hele landet tendens til at antallet af tilover m meldte elever falder, at ventelisterne falder, at lærerne ikke kan fyldes op, at de ”smalle” in instrumenter bliver flere og smallere, og og også at kommunerne nogle steder sparer på musikskolernes budgetter. Nu er denne fa faldende tendens kommet til Næstved. Vi ha stadig en lang venteliste, så problemet har er endnu ikke stort, og byrådet bakker gl glædeligvis op om Musik- og Kulturskolens ak aktiviteter. Men vi skal og vil gøre noget for at fremtidssikre alle vore tilbud, med særlig fo fokus på lokalafdelingerne. E af flere indsatsområder er altså at få En fle ere elever til at spille på de instrumenter, som er bærende i vore orkestre og sammenspilsgrupper, og derfor kan man inde i bladet læse om muligheden for gratis at prøve kræfter med et blæserinstrument eller accordeon. Jeg vil til slut ønske alle vores elever og forældre en god sæson med mange dejlige musikalske oplevelser. landsdækkende tendens ... 4 PULS - 27. årgang, nr. 1 - november 2012 Demokratisk kulturpolitik Kulturministeriet blev i sin tid oprettet med det formål at bringe kvalitetskultur ud til hele befolkningen. At vi i Danmark har et koncertliv, hvor der – trods visse musikdebattørers påstand om det modsatte - bliver spillet Mahlersymfonier i sportshaller i udkantsdanmark og kammermusik på skoler og biblioteker landet over, er derfor et glimrende eksempel på en ægte demokratisk kulturpolitik. /Jonas Nørgaard og Søren Rastogi (Fra et indlæg om den klassiske musik til Folketingets Kulturudvalg - publiceret i dec. 2011) Læs hele indlægget på http://klassiskmusiknu.dk Følg os på Facebook Vi vil gerne invitere alle vore elever og forældre til at blive medlem af Musikog Kulturskolen på Facebook. Så får du automatisk alle væsentlige nyheder fra os. Brug google: søg på Facebook næstved musik fx - så kommer man direkte ind. Klik gerne på ”Synes godt om” (hvis du er logget på) - så får du aktuelle nyheder fra Musik- og Kulturskolen på din væg. ”Gode forklaringer” Jørgen Kronback har i mange år undervist i guitar og bas på musikskoler og hørt mange forklaringer og undskyldninger. Her er et udpluk . . . og det er ganske vist! Har ikke sine ting med Daniel: Jeg har ikke min guitar med, for jeg kunne ikke finde den derhjemme. Har ikke øvet Annemarie: Jeg har ikke øvet mig fordi jeg falder i søvn hele tiden. Stine: Jeg har ikke øvet fordi strømmen var gået (spiller akustisk guitar!) Daniel: Jeg har ikke øvet, for min hund har fjernet noderne fra min taske og har gemt dem. Mads: Jeg har ikke øvet mig fordi min hund har bidt strengen over. Claus: Jeg har ikke øvet, fordi min guitar har været låst inde i lang tid. Helle: Jeg har ikke øvet så meget, for jeg glemte at jeg gik til guitar. Simon: Jeg har ikke øvet, fordi jeg har lånt min bas ud. Klaus: Jeg har ikke noget med, for min guitar og noder var låst inde. Jeg havde fået en nøgle, men den passede ikke. Kristina: Jeg kommer uden guitar, for jeg havde lånt min guitar ud, og da jeg skulle hente den, løb jeg tør for benzin. Kommet for sent Daniel: Jeg kommer for sent fordi min nye kat væltede madskålen, så den gik i stykker og jeg skulle samle skårene op og skælde ud på katten. Irene: Jeg kom for sent, fordi der var modvind. Thomas: Jeg kom for sent, for da jeg åbnede hoveddøren, smuttede min hund ud, og det tog lang tid at fange den og bære den hjem, for halsbåndet var for stort. (retriever, 35 kg!) PULS - 27. årgang, nr. 1 - november 2012 5 Fra KIRKEPLADSEN ... Jeg ser mange muligheder for små og store samarbejdsprojekter. e s l e d l Af dramalærer y f p Steffen Sommerstedt m ø n E 6 r e d r å g o i r d PULS - 27. årgang, nr. 1 - november 2012 ... der blev skabt venskaber som holder endnu... ... til SKELLET Som underviser både på Musik& Kulturskolen og på Ungdomsskolen oplever jeg sammenflytningen fra begge sider – og faktisk er det en gammel drøm som går i opfyldelse for mig. Så jo, jeg har mange lærerige, vilde og utrolige minder fra Kirkepladsen – jeg skal spare jer for detaljerne (man ved jo aldrig, hvem der læser med). Sentimental som jeg er, vil jeg virkelig savne de hyggelige lokaler på Kirkepladsen, selv om jeg ikke har undervist der i mange år! Jeg har glædet mig til Musikog Kulturskolens flytning meget længe, og har kun set fordele ved at skulle dele hus med Ungdomsskolen! Nogen vil måske påstå at det hænger sammen med, at jeg ikke har et nært forhold til Kirkepladsen – men det passer slet ikke! Som knægt kom jeg selv til undervisning. Jeg taler sjældent om det, men jeg gik faktisk til guitar hos Lars Rasmussen – selv om jeg husker ham som en fantastisk underviser lærte jeg aldrig rigtig noget. Jeg fik aldrig styr på det der med at øve sig …. MEN det var også på Kirkepladsen, at jeg begyndte mit teaterliv. Dengang boede Ungdomsskolens dramahold nemlig oppe under taget på Musikskolen. Det var her jeg overtalte en sød pige til at komme op for at være med til teater – den skønhed er jeg gift med i dag! Så min gang på Kirkepladsen har bestemt ikke været forgæves! To af vores børn har såmænd også nået at gå på Kirkepladsen, til Musikdramatik med Hanne og Babymusik hos Maria – dejlige oplevelser! MEN tilbage til teateret! Det var også på Kirkepladsen, at jeg selv begyndte at undervise på Ungdomsskolens Teaterhold. Mit første hold spillede ”Frode og alle de andre Rødder” i koncertsalen, et projekt der nær var faldet helt fra hinanden, da jeg samtidig var meget travlt optaget af at gå på teaterskole. Men så en dag trådte jeg ind i koncertsalen og mødte Charlotte Popp der vimsede rundt med ”mine unge”, med pensler i håret og maling på tøjet. På scenen kunne jeg se et par lange ben på en stige, og frem af en nybygget scenografi kom Victor Lykkeberg med sine røde seler, munden fuld af søm, og en hammer i hånden – jeg var reddet på målstregen af inspektøren selv og ikke mindst det lokale kulturlivs ”mamma”. Det var i selv samme lokaler, hvor jeg siden hen oplevede min nevø i Bjældeved år efter år, mens PC og andre nisser skabte en hygge så tyk at den var til at skære i. Hvor bliver det spændende at se Bjældeved By efter sammenlægningens byudvikling! Op igennem 90´erne var jeg med i de store teaterprojekter som Musikskolen og Ungdomsskolen lavede sammen. Projekter som har været meget afgørende for mig. De var min direkte vej til det professionelle teater. Der blev skabt venskaber som holder endnu, og det var her jeg til sidst selv debuterede som instruktør. Jeg har været med på Skellet siden Ungdomsskolen flyttede ind. Jeg var dengang med i en gruppe af unge medarbejdere som skulle sikre, at vi ikke ”bare” var en ungdomsskole, men et aktivt kultur- og ungdomshus. Det er klart, at vi i sådan en gruppe ikke ville vælge en folkeskole som bofælle, hvis valget var frit. Men vi vidste godt, at vi kun fik et hus fordi kommunen SKULLE lave et 10. klasse center. Alligevel talte vi meget om hvor fedt det ville være, hvis det var Musikskolen vi skulle leve sammen med. NU FÅR JEG ENDELIG LOV AT OPLEVE DET! (alt godt kommer til den der venter) Jeg ser mange muligheder for små og store samarbejdsprojekter. Som nævnt var det jo netop den slags, der gav mig mulighed for at medvirke i de projekter, som har haft størst betydning for mig. Som Ungdomsskolemand er det fedt at se, hvordan der allerede bliver pustet nyt liv i vores gamle hus. Selv om det også betyder, at vi må ”trække maven ind”. Vi har jo haft huset helt for os selv når 10eren gik (meget tidligt) hjem. Nu skal vi pludselig DELE hus for alvor. Men det er prisen værd – selv om mange ungdomsskolefolk da undrer sig lidt over de skemaer der hænger rundt omkring ... Vi har tradition for, at de næste nærmest træder ind, i det sekund vi går ud af et lokale, mens nogen musiklærere næsten har deres eget lokale. Selv er jeg blevet ”smidt ud” af den gamle (danse- og) Dramasal, hvor jeg har tilbragt så mange gode timer – det er ikke kun Kirkepladsen jeg må savne. Nu hedder det pludselig ”nede hos Jens Ulrik”, o og er blevet sat i stand – fint En personlig s skal det være! og sentimental beretning om forventninger og savn ved flytning fra Kirkepladsen til Skellet! Men hvor er det dejligt, at der bliver sat i stand, lavet rigtig s sal og fyldt op med kreative mennesker! Velkommen, det g glæder mig! Nu gælder det bare om at ffinde hinanden, og finde på s sjove ting vi kan gøre sammen – stort og småt! På teaterområdet er vi allerede så småt i gang! /Steffen Sommerstedt Læs også Jørgen Graven Nielsens artikel s. 3 Selv om de projekter mest huskes for, at vi sejlede på kanalen og kørte med veterantog, var det altså Kirkepladsen der lagde hus til alt prøvearbejdet og til de mange fester! PULS - 27. årgang, nr. 1 - november 2012 7 Blæseinstrumenter har det til fælles, at man ret hurtigt kan lære at spille så meget, at man kan komme til at spille sammen med andre. Prøv et blæseinstrument gratis i tre måneder Står du på venteliste, spiller du fx klaver, guitar, trommer eller går til sang, og kunne du godt tænke dig at spille i et orkester, hvorfor så ikke prøve noget nyt: et blæseinstrument eller accordeon? Blæseinstrumenter har det til fælles, at man ret hurtigt kan lære at spille så meget, at man kan komme til at spille sammen med andre. Og det der med at de kræver ”meget luft” er ikke rigtigt, men selvfølgelig er der nogle af instrumenterne, der kræver en vis størrelse. I musikskolen har vi en del grupper/orkestre, hvor blæserne har en vigtig rolle. I Næstved har vi Begynderblæs, JuniorBigBand, BigBand 2.0 og - sammen med musikskolen i Ringsted BB47. Vi har også tværfløjtesammenspil, og i Avantgarden spiller blæserne også en vigtig rolle. I Fensmark har vi MiniChapean og Chapean, som er deciderede brassbands med alle messingblæsere. Hvis man spiller accordeon (harmonika) kan man også meget hurtigt komme med i sammenspilsgrupper: Spilopperne, Olsens Kyllinger og Bellows and Buttons. Og vi vil rigtig gerne have nogle flere elever på blæserinstrumenter og accordeon. Hvem, hvad, hvor, hvornår Derfor tilbyder vi gratis undervisning og instrumentleje i tre måneder på disse instrumenter: Næstved: tværfløjte, saxofon, klarinet, trompet, trækbasun og accordeon Tilbuddet gælder alle ... • De der står på venteliste til et andet instrument. • Nuværende elever, der kan fortsætte på deres nuværende instrument. • Elever der ikke i forvejen går i musikskolen. Periode: december-januar-februar. Antal pladser: 1-3 pladser på hvert instrument Prioritering: først til mølle I har sikkert allerede fået tilbuddet ud i en nyhedsmail. Henvend jer på kontoret, hvis I er interesserede. /Jørgen Graven Nielsen Klarinet Klarinetten er et meget alsidigt instrument, som man kan høre både i klassisk og i jazzmusik. Klarinetten kan både spille meget svagt og kraftigt og så har den det største omfang, altså de fleste toner i sig. I begyndelsen vil den gerne hyle lidt og det er også svært at få fingrene til at dække hullerne, så med klarinetten skal man nok vente til man er ni år gammel. Fensmark: alle messinginstrumenter, fx kornet og trækbasun. 8 PULS - 27. årgang, nr. 1 - november 2012 Niels Oldin Tværfløjte Tværfløjten var i gamle dage lavet af træ og hed en traversfløjte. Nu er den af sølv, guld eller messing og har mange klapper. Man laver lyd ligesom når man puster ned i en sodavandsflaske. Der findes fløjter, som er buede, så man kan starte ret tidligt, måske når du er syv-otte år. Fløjten spiller mest klassisk, men hvis man gerne vil spille i rytmiske orkestre, skal man sørge for at blive forstærket, ellers kan man ikke høre sig selv. Sofia Gundersen Kayaya Accordeon Et accordeon er en videreudvikling af en harmonika. Et accordeon er særdeles velegnet til sammenspil med andre instrumenter, enten i små grupper eller større orkestre. Som begynderelev starter man med et lille accordeon, og efter et par år kan man skifte til et større instrument. Disse instrumenter har både standard- og melodibasser. Et accordeon er nemt at transportere i små rygsække. Der er mange sammenspilsmuligheder med andre instrumenter, og det er muligt at starte allerede i 8-9 års alderen på et lille børne-accordeon. Jutta Bernack Messingblæserne Trompet, trækbasun og andre messinginstrumenter Saxofon Saxofonen er måske det mest kendte blæseinstrument, man kan se og høre den i al slags musik. Saxofonen er lettere at spille på end de andre rørbladsblæsere og den findes i forskellige størrelser lige fra sopran, som ikke er buet og til baryton, som ligner en kæmpestor vandlås. Du kan starte på saxofon, når du har fået dine blivende fortænder og når din hånd er stor nok til at kunne nå alle klapperne. Trompeten er det messingblæseinstrument, som de fleste kender. Man danner tonen ved at bringe sine læber til at svinge i forbindelse med et mundstykke, ligesom stemmelæberne i vores hals frembringer lyde, når vi taler eller synger. Trompeten bruges både i klassisk musik, jazzmusik og underholdningsmusik og er toppen af en familie af messingblæseinstrumenter. I Musik- og Kulturskolen kan du spille trompet i JuniorBigBand, BigBand 2.0. Du kan spille KORNET, der er en trompet med en blødere lyd, i Chapean Brass Band, der udelukkende består af messingblæseinstrumenter. Messingfamilien har også dybe instrumenter, fx trækbasun og tuba. Dem er der også meget brug for i både bigbands og i Chapean Brass Band. Niels Oldin Per Carlsen og Kristjan Berger PULS - 27. årgang, nr. 1 - november 2012 9 så skal publikum selvfølgelig blive siddende, så de sidste optrædende også har nogen at synge og spille for. Miniband optræder i musiklokalet på Sydbyskolen i forbindelse med sæsonafslutning. Musikskolekoncerter – rammerne, de optrædende og publikum I Musik- og Kulturskolen bliver der arrangeret en masse koncerter i løbet af en sæson. Hvis man tæller alle koncerter med – små som store – lander vi nok på omkring 300 pr. sæson. Det grundlæggende ved en musikskolekoncert er at elever, der har øvet et eller flere numre, spiller og synger det for et publikum. Det er vigtigt at forventningerne er afstemt efter publikum og koncertens art. Ved vores fælles nytårs- og forårskoncert er det øvede elever der kan deres numre, som spiller og synger dem så flot som muligt. De – eller den ansvarlige – for koncerten, forsøger hele tiden at stramme op, så både udøvende og publikum får de bedst mulige betingelser. Det er ting som at undgå spildtid, ro i salen og bag scenen, blande indholdet så det veksler mellem sang og spil på forskellige instrumenter, for blot at nævne lidt af det den ansvarlige for koncerten skeler til. I den helt anden ende af skalaen kunne jeg nævne mine egne koncerter med Rytmisk Værkstedshold – det er elever fra 0.-2 kl., der spiller på trommesæt, Congas, keyboards, 10 Det blæser fra Sydøst: Smuk akustisk blokfløjtespil ved Nytårskoncerten i Sct. Jørgens Kirke 2011 PULS - 27. årgang, nr. 1 - november 2012 xylofon, og hvis det går vildt til, spiller de også på el-bas og synger i mikrofon. Her er det kun søskende, forældre og bedsteforældre, der er inviteret og koncerterne varer aldrig mere end 35 min. Sådanne koncerter har til formål Optræden på Næstved Sociale at vise hvad elever V i r k s o m h e d E t u d s n i t a f kan, hvor langt de er Korskolens deltagere synger ved nået på de forskellige Spil Dansk Dagen 2012 instrumenter og her er en hyggelig og sjov atmosfære, hvor det er ok at spille forkert og få lov at prøve en gang til. En meget vigtig del af et sådant arrangement er snakken med forældrene bagefter: Hvordan det går med musikken, hvad eleven evt. næste år skal fortsætte med. Eleven har snakket om el-guitar, men kunne tværfløjte og violin ikke også være en mulighed? og bestemt ikke er skadeligt for hørelsen! Hver gang en koncert planlægges sættes der et max antal minutters længde på koncerten. I vore moderne tider, har vi et computerprogram, der selv udregner ekstra tid til omstilling mellem forskellige grupper og solister, således at dette ikke mere kommer bag på koncertarrangørerne. Guitarer, el-basser, strygere og blæsere skal være stemt, inden elever går på scenen, ligesom der skal laves lydprøve inden koncerten, hvis det overhovedet er muligt. Der er altså tre vigtige forudsætninger for en god koncert: Rammerne skal være i orden, de optrædende skal En mellemting mellem disse to yderpunkter er afdelingernes forårskoncerter og caféaftener. Her vælger eleverne sammen med deres lærer hvad de vil optræde med. Her er der selvfølgelig både en pædagogisk og en faglig udvælgelsesproces. Her er det ofte et stykke musik, hvor sværhedsgraden er en anelse under det niveau eleven er kommet til. Så eleven har overskud, Sangere i musiklokalet ved en Caféaften i afdeling Sydøst have øvet sig og spille eller synge noget de kan så godt, at det kommer ud over scenekanten, og publikum skal være lydhør og ”stemt” til den givne koncert. Og foregår koncerten i en kirke, i en koncertsal, et fællesrum eller i musiklokalet, så skal publikum selvfølgelig blive siddende, så de sidste optrædende også har nogen at synge og spille for. /Bent Kværndrup Rock’n Roll Train på scenen i forbindelse med Dronningens besøg i Næstved september 2012 så nerverne ikke vælter den optrædende omkuld. For nerver og det at være spændt, er jo også en del af det at optræde. Det kender alle til i en eller anden grad, men her hjælper fagligt overskud, rutine og det at optræde sammen med andre. Rammerne er selvfølgelig forskellige fra en kirkekoncert til udendørs koncerter på torvet, ved Musikskolernes Dag i Tivoli eller når Avantgarden går spillende og dansende rundt i byen. Udendørs optræden er ofte mere uforpligtende for publikum, men kræver så til gengæld at de optrædende, ud over at spille og synge, også laver et sceneshow så publikum har lyst til at lytte og se mere. Rammerne er selvfølgelig også lys og lyd i koncertsalen. Stille vokal- eller akustisk musik skal kunne høres på bagerste række, og death metal og hård rock, skal modsat ikke være højere end det er til at holde ud Næstved Light Orchestra på Plænen i Tivoli ved Musikskoledage i Tivoli PULS - 27. årgang, nr. 1 - november 2012 11 BibZoom.dk Her er en nyhed, som egentlig slet ikke burde være det for vore læsere. Et virkeligt godt tilbud fra vort bibliotek. Når man skal bruge noget god musik, må man undertiden ind på mere lyssky sider på Internettet. Det er ikke nødvendigt mere. Vi har jo Itunes, Spotyfy m.fl., hvor man kan købe musikken, og andre gange få den gratis. Men på BibZoom.dk låner man altid gratis i en måned. Og det kan ikke være nemmere. Du skal blot bruge dit cpr-nr. og den kode, du altid bruger på biblioteket. Brug søgefunktionen til at finde lige det nummer, du har brug for at høre, og hent det til din computer. Hvis man ønsker at forlænge lånet efter den første måned, er det uhyre simpelt - og stadig gratis. Hvem betaler så? Det gør biblioteket. Sådan! Det kan man da kalde service /Jens Due 12 PULS - 27. årgang, nr. 1 - november 2012 Victor Hartmann: Byporten i Kiev Udstillingsbilleder I 1874 skrev den russiske komponist Mussorgskij sit berømte værk ”Udstillingsbilleder”, der nu først og fremmest er blevet kendt og meget ofte opført i Maurice Ravels fantastiske orkesterversion fra 1922. I kender måske første sats ”Promenade”! Mussorgskij skrev værket i anledning af en mindeudstilling med malerier udført af hans gode ven Victor Hartmann, der var død året forinden, kun 39 år gammel. Hver af satserne er inspireret af et billede. Deraf titlen ”Udstillingsbilleder”. Storstrøms Kammerensemble i Fuglsang Park Storstrøms Kammerensemble kommer og spiller værket på musikskolen på Skellet 29 onsdag d. 28. november. Vi har derfor valgt at genoplive Klassisk Koncertband, som består af blæsere, strygere, guitarister, pianister og accordeonspillere. Jeg har lavet nogle arrangementer af tre af satserne fra Udstillingsbilleder specielt til KLAKOBA. Victor Hartmann: Den fattige jøde Orkestret øver fire gange inden det går løs sammen med Storstrøms Kammerensemble. Vi har desuden inddraget to billedkunsthold, der arbejder med at producere billeder inspireret af Mussorgskijs musik. Billederne vil blive præsenteret ved koncerten d. 28.11. Onsdag d. 28.11: • KLAKOBA øver Udstillingsbilleder sammen med musikerne fra Storstrøms Kammerensemble • Kl. 18.30: Koncert med KLAKOBA • Kl. 19.00: Koncert med Storstrøms Kammerensemble Ved koncerten fortælles om musikken, og Storstrøms Kammerensemble spille hele værket i et arrangement for netop SKE’s besætning. Desuden spille ensemblet musik inspireret af H.C. Andersens papirklip. Der er gratis adgang til denne første koncert i vores nye - og forhåbentlig færdige! - koncertsal. /Jørgen Graven Nielsen PULS - 27. årgang, nr. 1 - november 2012 13 Bjældeved på Skellet ! En lang tradition vil i år få en spændende udfordring. 21 gange er forestillingen ’Nisseballade i Bjældeved’ blevet opført i salen på Kirkepladsen. Kulisser er blevet tilpasset salen, og alle de gode sange er blevet lært og lyttet til i den lille koncertsal. Stykket blev i sin tid ’fundet på’ af Jens Olsen og Hanne Winther Knudsen – og det er da også disse to lærere, der står for indstuderingen af det hele - både orkester og nisser. I år øver Bjældevednisserne på højtryk på Skellet 29 – og glæder sig til at flytte ind i den snart renoverede og ombyggede koncertsal. Her får nisserne meget mere plads til det hele – men selvfølgelig skal gammelnisserne stadig bo på loftet hos komponisten Axel E. Rando og hans frue Ritt. Stadig vil der være udskænkningsstedet ’Den Gyldne Måge’ – og stadig vil der være problemer med at få skrevet årets julemelodi. Bjældeved-nisser fra 2011 øver sig på året julemelodi – Axel E. Rando i baggrunden. Komponisten spilles også i år af Carl Henrik Paulsen. Her vil vi ikke røbe, om alt ender godt, og om det bliver jul i Bjældeved – men forestillingen med et utal af sjove og iørefaldende sange kan ses • tirsdag d. 18.12. kl. 19.00 • onsdag d. 19.12. kl. 17.00 • torsdag d. 20.12. kl. 19.00 Bestil billetter á 40 kr. på Musik- og Kulturskolens kontor telefon 55 88 39 20. - Og så er der gløgg bagefter! /Hanne Winther Knudsen 14 Gammelnisser og ungnisser fra 2011 PULS - 27. årgang, nr. 1 - november 2012 guf for strygere Mandag den 26. november 2012 kl. 19:30 Sct. Peders Kirke, Næstved Entré: 75 kr. (gratis u. 18 år) g o er u B r e ip b Stéphane Tran Ngoc Violin-solist • Vivaldi: De fire årstider • Händel: Orgelkoncert Christian Kampmann Larsen Orgel-solist Storstrøms Symfoniorkester består af professionelle og amatører i et godt og inspirerende samarbejde. For at det kan fungere, er Storstrøms Kammerensembles fast ansatte og topprofessionelle musikere koncertmestre i orkesteret. At være koncertmester vil sige at være en slags gruppeleder for sin instrumentgruppe. Oftest spiller orkesteret symfoniske værker, hvilket kræver alle orkestertypernes instrumenter, men en gang om året, nemlig op til jul, lader man strygerne ”gå solo”. Således også i år, hvor man dog opfører en orgelkoncert af Händel i samarbejde med organisten i de kirker, man har planlagt koncert i. Hos os bliver det i Sct. Peders Kirke i Næstved centrum. Det betyder at kirkens faste organist, Christian Kampmann Larsen, skal være solist sammen med orkesteret. Det kan man godt glæde sig til, for Christian er en forrygende dygtig organist. Da musikken ved denne koncert er fra barokken, skal der bruges et lille orgel, der passer til det. Et såkaldt ”positiv”. Der er ikke brug for nogen dirigent, når orkesteret ikke er så stort. /Jens Due SYMFONIORKESTRETS instrumenter: Storstrøms Kammerensemble Violin, bratsch, cello og kontrabas (strygerne) i daglig tale kaldet SKE er landsdelens musik-dynamo i hele region Sjælland. Med koncerter, pædagogisk arbejde, tværkulturelle produktioner, indspilninger, kammermusikfestival og meget mere. Fløjte, klarinet, obo, engelskhorn og fagot (træbl.) Trompet, horn, trombone og tuba (messingblæserne) Lilletromme, stortromme, pauker m.m. (slagtøj) Ensemblet består af otte fuldtidsansatte musikere. Undertiden: Klaver, orgel, cembalo og harpe Læs mere Som solist: guitar, blokfløjte, saxofon eller andet www.chamberplayers.dk PULS - 27. årgang, nr. 1 - november 2012 15 Lærerportræt Niels Kruse Oldin Niels Oldin er uddannet fra musikkonservatoriet i Den Haag, Holland og er i særdeleshed en alsidig og farverig musiker, hvad enten han komponerer, spiller tenorsaxofon, barytonsaxofon,altsaxofon, eller Klarinet. Niels Oldin kan ofte høres på den danske jazz og rockscene. Her har han bl.a. spillet med Monday Night Big Band, Pink Floyd Projekt , TheOrchestra, Saxopaths, Ernie Wilkins Almost Big Band, Roger Berg Big Band og Ib Glindemann. For mere info tjek: http://saxopaths.com http://niels.oldin.dk http://www.myspace.com/grammofonfrandsenoldin 16 PULS - 27. årgang, nr. 1 - november 2012 Blok i Flok Blokfløjten er vist kendt af alle, men desværre har den fået et dårligere rygte, end den fortjener. Det er et godt instrument og den er billig - det er nemt og hurtigt at En flok herlige drenge og piger på Sct. Jørgens Skole er i fuld gang efter skoletid med at spille og synge. Tilbuddet blev givet til børn fra 2. - 4. klassetrin - og 13 benyttede sig af chancen for at komme i gang med at lave musik. Hanne Winther Knudsen fra Musik- og Kulturskolen holder styr på toner, noder og unoder - og det kommer der en masse gode oplevelser ud af. Eleverne spiller blokfløjte, keyboard, congas og klaver - og alle synger og har en dejlig time sammen hver tirsdag. komme i gang. På blokfløjte kan du starte ret tidligt, måske når du er syv-otte år. Fløjten spiller mest akustisk, men hvis man gerne vil spille i rytmiske orkestre, skal man sørge for at blive forstærket, ellers kan man ikke høre sig selv. Det første år lærer man at spille små, gode melodier, mens man lærer noderne at kende og arbejder med at spille rent. Så snart man kan spille de første toner, kan /Jens Due man være med i sammenspilsgrupper. Efter et par år kan man lære at spille på de større fløjter efterhånden som fingrene vokser. Der er mange forskellige størrelser blokfløjte, men de mest almindelige er sopran, alt, tenor og bas (ligesom Hanne Winther Knudsen stemmerne i et kor). Blokfløjteholdet på Sct. Jørgens Skole PULS - 27. årgang, nr. 1 - november 2012 17 NLO Naestved Light Orchestra Naestved Light Orchestra, i daglig tale kaldt NLO, er Musik- og Kulturskolens underholdningsorkester og er næst efter Big Band’et skolens ældste sammenspilsgruppe. Når det er et underholdningsorkester, skal det dække mange stilarter, så pop, rock, jazz, latin, folk er på orkestrets spilleplan. Især musik, der har vist, at den kan overleve flere år og stadig være kendt og vellidt, udgør grundstammen i repertoiret. ”Pink Panther” er udødelig, Tim Christensens hits holder stadig, og et Light-orkester kan skam godt spille Heavy: Metallicas ”Nothing Else Matters” er også med. Orkesterlederens egne kompositioner bliver jævnligt spillet – og Beatles! Musikken, som NLO spiller er håndlavede arrangementer, da der ikke eksisterer ret meget musik for den sammensætning af instrumenter, orkestret består af. Ofte er der mulighed for at kunne improvisere i numrene, hvis man har lyst og mod til det. Og der er kun instrumenter med, ingen sang, for det er melodi-instrumenterne, der fører an i musikken. Blok- og tværfløjter, klarinetter, violiner, harmonika, guitarer, keyboards, bas, trommer og percussion danner den typiske NLO-lyd. Der er i de enkelte sæsoner forskel på sammensætningen, men der kommer altid musik ud af det. Der er altid brug for flere melodiførende instrumenter i orkestret, så ingen behøver at holde sig tilbage, hvis man da er ca. fra konfirmations- til kørekortsalderen. Og så er der kageordning! Venlig hilsen /Jørgen Kronback, orkesterleder 18 8 PULS - 27. årgang, nr. 1 - november 2012 Naestved Light Orchestra spillede sammen med Vordiville Band fra Vordingborg Musikskole til Musikskolernes Dag i TIVOLI lørdag d. 28. april. Ikke nok med at det var ”primetime” kl. 16.10…det var på Plænen midt i Haven. I den anledning havde orkesterleder Jørgen Kronback spurgt orkestermedlemmerne, hvad det er der gør, at de spiller sammen med andre. Det kom der følgende indlæg ud af: dre, og så lærer man også at tælle noderne rigtigt…eller næsten. Det er et lille afbræk i hverdagen. Det er sjovt at spille med andre instrumenter og arbejde med andre sange, end man lige er vant til når man spiller med sin underviser. Det er hyggeligt, og man møder nye mennesker. Man kan lære noget nyt ved at spille musik sammen med andre. NLO-elever om at spille i band/orkester Det er sjovt, lidt udfordrende og anderledes at spille i et band. Man lærer lidt om de andre instrumenter. Man spiller flere koncerter, og man er ikke nær så nervøs for at spille koncert, når man skal spille solo. Man får nye venner og lærer andre spilleteknikker. Fordi man kan få andre udfordringer. Fordi man bliver meget bedre, hvis man øver 2,3,4 eller 5 gange om ugen. Det fede ved at spille i orkester er at man både kan snakke og hygge med de andre i orkestret, og spille noget musik, der lyder fedt. Man lærer at lytte og tælle sig frem til, hvornår man skal spille i melodien, og så lærer man også lidt om, hvordan de andre instrumenter lyder og ser ud. (Krista Urup) Det er sjovt at spille med andre, fordi man så også kan spille nogle flere stemmer, fordi der er flere slags instrumenter. Og så kan man også spille noget andet end det, man spiller til eneundervisning, og det lyder bedre, da der er flere instrumenter. Hvis der ikke er nogen i orkestret, der øver, bliver det heller ikke godt. Det er sjovt, og man lærer nye måder at spille på, og man får flere venner. Man bliver ikke meget bedre af at øve 1 time om ugen. Man skal øve hver dag. Jeg kan godt lide at spille trommer på forskellige måder. (Magnus) Jeg spiller i et orkester og nogle gange sammen med andre tværfløjter. Når man spiller sammen med andre, lærer man meget, og man bliver meget bedre til at spille på sit eget instrument. Jeg synes at det er rigtigt godt at spille i et orkester, fordi man hører musikken, der lyder rigtigt godt. Jeg fik også nogle venner fra orkestret, og det er rigtigt godt at spille musik sammen med dem. Jeg synes, det er hyggeligt at vente og spille til generalprøven. Selvfølgelig er man lidt nervøs, men det går nok. Det er rigtigt sjovt at spille sammen med andre. (Agnieszka, 14 år) Jeg synes det er hyggeligt at spille sammen med an- Louie Lucas Bisgaard Nyeland ...føler sig måske en smule klemt mellem guitar og bas, men han er glad for at være med i gruppen Disbanned. Her spiller han ved en Caféaften i oktober i afd. Fensmark PULS - 27. årgang, nr. 1 - november 2012 19 Et spring ud i filmens verden 1 Lauge Felix Pedersen, 21, har været aktiv i musikskole og ungdomsskole gennem de seneste 15 år. Inden for de seneste par år har han kastet sig over filmproduktion i forskellige afskygninger, og i dag er hans liv fyldt med filmarbejde. Han har netop gennemgået uddannelsesforløbet hos ”Station-Next” gennem Ungdomsskolen. Vi har stillet ham 5 spørgsmål. Interview v/ Christoffer Jespersen forske og praktisere det at fortælle i levende billeder. Da jeg senere kom i praktik på TV2 Øst og EasyFilm, så jeg på tæt hold, hvordan et TV indslag og et TV program var stykket sammen. Jeg husker bare det at træde ind i studiet med kamera, lamper og travle folk, gav mig en ustyrlig lyst til at arbejde med det, men også hele stemningen og atmosfæren føltes utrolig rigtig for mig. Da jeg blev færdig med gymnasiet i 2011, besluttede jeg mig for at kaste mig direkte ud som freelancer i filmbranchen. Det resulterede i langt flere filmjobs end forventet. Nogle var ovenikøbet betalte, hvilket er meget usædvanligt så tidligt. I sommer blev jeg så færdig på ungdoms filmskolen ”Station-Next”, der giver unge filminteresserede en bred grundlæggende baggrundsviden inden for filmfaget. Hvad laver du helt præcist for tiden ? - Jeg laver små præsentationsfilm, koncertfilm, testimonials og andre små produktioner til firmaer. Det gør jeg sammen med mit firma, Varivision. Derudover er jeg med på optagelser til kortfilm og spillefilm. Her har jeg lavet en del arbejde på kortfilm via Station-Next, og fungeret både som fotograf, belyser, klipper, tonemester og meget andet. Jeg har været med på spillefilm som ”Alle for to” og ”Min søsters børn på safari”, hvor jeg har fungeret som runner og chauffør. Derudover er jeg i gang med et halvårigt kursus som webintegrator, hvor jeg udvikler hjemmesider og databaser. Der har jeg også lavet et par basis hjemmesider for institutioner og private. Hvordan og hvorfor kom du til at lave film ? - Min interesse for film har altid være til stede. Da jeg fik mit første analoge videokamera, begyndte jeg at ud- 20 3 PULS - 27. årgang, nr. 1 - november 2012 Jeg ser en klar lighed mellem musikken og filmen. I begge tilfælde skabes der flow og stemning. Hvis der spilles en fejl, eller en klipning ikke fungerer, rives publikum ud af flowet. Man kan også sammenligne klipning med f.eks. at danse. En forskel er, at man som musiker skal spille nu og her, mens man inden for film har flere faser. Her taler man normalt pre-produktion (forarbejdet), produktionen og post-produktionen (efterarbejdet). Alle tre dele er dybt afhængige af hinanden og danner grundlag for hele resultatet. Her vil jeg sige, at musikken i høj grad har givet mig et forspring ind i filmens verden. 2 Hvad er næste skridt? Spiller din baggrund i musik-, kultur- og ungdomsskolen en rolle? - Jeg startede på musikskolen på violin da jeg var 6 år og fortsatte indtil jeg var 12. Derefter har jeg været omkring el-guitar, keyboard, kor, trommer og er nu havnet på saxofonen, hvor jeg forventer at blive. Senere begyndte jeg på ungdomsskolens dramahold, hvor jeg udfoldede mig på skuespillersiden. Det var enormt sjovt, og man fik en fed følelse af at være på. - Filmskolen og ”Film og TV Produktionstekniker uddannelsen” er stadig i overvejelserne, men der er ingen tvivl om, at det er svært at komme ind. Det er en branche med alt for mange interesserede om alt for få arbejdspladser, så planen fra nu er at samle en hel del erfaring fra filmjobs og søge en masse interessante praktikpladser, TV og film selskaber. Har du gode råd til andre der vil gå i samme retning? - Jeg har været heldig at få opbakning i meget af det jeg har villet, og derfor har jeg haft troen på at det godt kan lykkeWs. Man skal ikke være bange for at springe ud i det og satse sin tid på noget man synes er alt for fedt! Man skal huske på ikke at være for hård ved sig selv. Jeg har utrolig meget selvkritik, men har lært at bruge det på en konstruktiv måde. 4 Sidst men ikke mindst: undersøg alt hvad man kan om det. Ansøg alle de steder man synes kunne være interessante og ansøg igen, hvis det er nødvendigt. Videre læsning www.youtube.com/musikkultur1 Genoplev klip fra Musik- og Kulturskolens forårskoncert, som Lauge har filmet og klippet. www.laugefelix.dk – Lauges hjemmeside www.station-next.dk – Uddannelsen Station-Next 5 Fotos 1 - på settet 2 - på settet 3 - i skrivende stund har redaktionen ingen forklaring på dette billede 6 4,5 og 6 - Musik- og Kulturskolens forårskoncert 2012, film og klip : Lauge F. P. PULS - 27. årgang, nr. 1 - november 2012 21 MUSIK ER SAMVÆR Trommeslager Simon Morgenstjerne Andersen fra gruppen The Rookies. Han sidder tilsyneladende helt alene. Men det er kun fordi fotografen måtte om bag ved resten af bandet for at ”fange” ham. En del af Fridas sanggruppe ved Caféaften i Fensmark den 30. oktober ...og her deres bassist Elsebeth Johannessen. ”What Makes You Beautiful” synger Amalie Lund og Maria Dall 22 PULS - 27. årgang, nr. 1 - november 2012 Node-skrivning? - så er det PriMus! Som elev i Musik- og Kulturskolen kan du få en licens til et professionelt nodeskrivningsprogram. Så kan du komme igang med at skrive flotte noder i en fart - og helt gratis for dig. Skolen betaler licensen. Fensmark Tæskehold Vores slagtøjsgruppe med marimba, xylofon, trommesæt og diverse perkussion (rytmeinstrumenter) gav et nummer ved Cafékoncerten i marts 2012. Her er det Christian Back Petersen (lærer) og Joachim Peter Tryka (med den hvide bluse), der gi’r den gas på marimba. Send en e-mail til mig på adressen [email protected] og skriv ’nodeskrivningsprogram’ i emnefeltet. I mailen skal du blot skrive dit fulde navn og hvilket fag, du går til, så sender jeg de nødvendige links og koder. God fornøjelse! Nye programversioner Du kan altid hente de nyeste versioner af PriMus her: www.indigo2.dk/download Aktuel version er v.1.1, build 10152 (Windows) og 10152 (Macintosh). /Jens Krohn PULS - 27. årgang, nr. 1 - november 2012 23 ”Gode forklaringer” Samlet af Jørgen Kronback Nielsen. Tekniske problemer Allan: Jeg sidder forkert med min tommelfinger fordi jeg faldt ned fra klatrestativet. Jens: Jeg kan ikke spille det hele, jeg har for, for jeg har fået et fodboldmål ned over min langfinger. Stine: Mine fingre er så kolde, at de slet ikke vil noget. En STRYGE-kvartet. Nej, den var for dårlig. Den stryger vi! Det svære musik-sprog Anders: Båndene på guitaren skrives med runer (de skrives med romertal) Christian: På mit spørgsmål om, hvad der er # for, når der kun er ét kryds, svarer han ”b for H”! Hørt på gangen! Moderen: …men - hvor meget har du egentlig øvet? NATURLIGVIS Hvad er dette? - En rørsanger. Barnet: Mor, jeg øvede mig i går – hvor meget mere kan du forlange!! Musikordbog til foræringspris Ved du, hvad ord som kvint og suite betyder. Ellers er der hjælp at hente. Bogen Musikalske Ord og Udtryk sælges af Musik- og Kulturskolen til den meget lave pris af 30 kr. Ku n 30 ,- kr. dsen eller skriv til Kom ind på kontoret på Kirkepladsen, [email protected] og bestil dit eksemplar. Hvis den skal sendes, skal du selv betale forsendelsen og betale et mindre opkrævningsgebyr, så det nemmeste og billigste er at hente den hos en af vores søde sekretærer på Kirkepladsen (mandag - torsdag 9-12 og 13-15). /Jens Due
© Copyright 2024