1. No category

Syddansk Universitet
Bacheloruddannelsen i Psykologi
Særlig Sensitiv
- sku’ det være noget særligt?
Vejleder: Christian Gerlach
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Forfatter: Tina Hansen, 23.06.1980
Eksamensnr.: 312713
Antal typografiske enheder: 47.932
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
R ESUMÉ
HSP (Highly Sensitive Person) er et begreb, der er kommet større opmærksomhed
på i Danmark gennem de seneste år, hvor det også benævnes ”særlig sensitivitet”. Begrebet
kommer oprindelig fra USA og beskriver et temperament-træk, der ifølge ophavskvinden
Elaine. N. Aron, medfører et svagt nervesystem og dybere bearbejdning af indtryk. Nogle
opfatter det som en lidelse eller sygdom, mens andre opfatter det som en tænkt konstruktion
uden videnskabeligt fundament.
Formålet med denne opgave var at undersøge, hvad den videnskabelige baggrund
for HSP er og om det er udtryk for en lidelse. Dette blev blandt andet gjort ved at trække
paralleller til tidligere forskning i temperament, som har ligheder med HSP og ved at inddrage eksperimentelle studier med objektive fund, der har anvendt HSP-skalaen. Der blev
også lavet en analyse af de vanskeligheder, som er forbundet med HSP med det formål at
undersøge, om HSP kan opfattes som en lidelse.
Teorien om HSP synes at være forankret i tidligere forskning i temperament og
lever overordnet op til de kriterier, som man normalt bedømmer en god teori ud fra. Teorien
har dog også nogle svagheder, særligt omkring HSP-skalaen, som Aron & Aron (1997) har
udviklet. Dette gør skalaen uegnet til klinisk brug på nuværende tidspunkt.
Fremtidig forskning bør fokusere på begrebsvalidering og diskriminering af HSPskalaen, samt evt. revidering af teorien og skalaen i tråd med nye fund. Teorien om HSP kan
bibringe nye perspektiver til eksempelvis forskning i biologisk psykologi.
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 3 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
I NDHOLDSFORTEGNELSE
Resumé............................................................................................................................................ 3
Indholdsfortegnelse ......................................................................................................................... 4
INDLEDNING & METODE
Problemformulering ........................................................................................................................ 7
Opgavens opbygning ...................................................................................................................... 8
Del I - Hvad er den videnskabelige baggrund for HSP? ...................................................... 8
Del II – i hvor høj grad er HSP udtryk for en lidelse, der kan sidestilles med en diagnose? 8
Konklusion & Perspektivering .............................................................................................. 9
Begrebsafklaring ............................................................................................................................. 9
HSP, særligt sensitiv, højsensitiv og SPS .............................................................................. 9
Lidelse ................................................................................................................................... 9
Temperament og personlighedstræk ..................................................................................... 9
Outcome .............................................................................................................................. 10
Litteraturvalg................................................................................................................................. 10
DEL I - HVAD ER DEN VIDENSKABELIGE BAGGRUND FOR HSP?
HSP ifølge ophavskvinden Elaine N. Aron .................................................................................. 11
Redegørelse for tidligere forskning i temperament....................................................................... 13
Kagan’s Behavioral Inhibition ............................................................................................ 13
Gray’s neurobiologiske BIS/BAS-system ............................................................................ 13
Komparative fund peger på evolutionær overlevelsesstrategi ............................................ 14
Analyse/diskussion af ligheder mellem HSP og tidligere forskning i temperament .................... 14
HSP-skalaen, dens udvikling og psykometriske egenskaber ........................................................ 15
HSP-skalaens psykometriske egenskaber............................................................................ 16
Analyse/diskussion af HSP-skalaen og dens anvendelse .............................................................. 17
Objektive fund i studier, der har anvendt HSP-skalaen ................................................................ 18
Kritik af studierne og vurdering af deres betydning ..................................................................... 20
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 4 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
Den mest simple teori ................................................................................................................... 21
Sårbarheds/stress-modellen og HSP – behov for en modifikation ...................................... 21
Opsummering/delkonklusion – Hvad er den videnskabelige baggrund for HSP? ........................ 23
DEL II - I HVOR HØJ GRAD ER HSP UDTRYK FOR EN LIDELSE,
DER KAN SIDESTILLES MED EN DIAGNOSE
Dysfunktion, distress, afvigelse og farlighed - fire kriterier for abnormalitet .............................. 24
Vurdering af HSP ud fra de fire kriterier ...................................................................................... 25
Diskussion af HSP i forhold til normalitet, kliniske implikationer og selvdiagnosticering .......... 26
Delkonklusion – i hvor høj grad er HSP udtryk for en lidelse, der kan sidestilles med en
diagnose?....................................................................................................................................... 28
KONKLUSION & PERSPEKTIVERING
Konklusion .................................................................................................................................... 29
Perspektivering ............................................................................................................................. 30
Referencer ..................................................................................................................................... 33
Bilag 1 – Pilotundersøgelse .......................................................................................................... 36
Kommentarer til undersøgelsen .......................................................................................... 36
Deskriptiv statistik .............................................................................................................. 37
Kommentarer ...................................................................................................................... 40
Bilag 2 – HSP-skalaen .................................................................................................................. 43
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 5 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
I NDLEDNING & M ETODE
I efteråret 2013 stillede Liselott Blixt (DF) følgende spørgsmål til den daværende
Sundhedsminister (Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg 2012-13: Svar på sp.
976, 2013):
Kan ministeren oplyse hvorfor HSP ikke kan stilles som diagnose? Sensitive voksne/børn oplever det som svært at fungere optimalt, fordi de føler sig bombarderet
med voldsomme sanseindtryk. Denne adfærdsform anses som et udtryk for manglende socialt engagement, og da HSP (highly sensitive person) i dag ikke kan stilles
som en diagnose, kan eksempelvis forældre til børn med HSP, ingen former for
hjælp få.
I spørgsmålet henvises der til HSP (Highly Sensitive Person), som i Danmark også
beskrives som at være ”særlig sensitiv”. HSP blev første gang omtalt i 1996, hvor den amerikanske psykolog, Elaine N. Aron, udgav en selvhjælpsbog med titlen ”The Highly Sensitive
Person”. Bogen henvendte sig til personer, der lige som hun selv, følte sig forkert i forhold til
det omgivende samfund og som havde svært ved at leve op til dets idealer, men som manglede en forklaring på eller en årsag hertil. Aron mente at have fundet frem til denne årsag, som
hun kaldte HSP (Aron, 2010). Særligt sensitive personer har ifølge Aron (2010) et mere sart
nervesystem og bearbejder stimuli på et dybere niveau i hjernen, hvilket kan føre til gener i
hverdagen, risiko for overstimulering, samt øget behov for at trække sig tilbage fra det sociale
rum.
Spørgsmålet afspejler dog en generel misforståelse af HSP som en lidelse eller
sygdom. En misforståelse, hvis modsætning synes at være lige så udbredt - nemlig at HSP
ikke eksisterer. En pilotundersøgelse foretaget i forbindelse med denne opgave viser også
sådanne divergente opfattelser og misforståelser omkring HSP (se evt. bilag 1).
Som privatperson er jeg jævnlig stødt på begrebet ”særlig sensitiv”, men som fagperson har det mest vakt skepsis hos mig. For hvordan måler man et sart nervesystem? Og
hvordan vurderes det, hvor dybt i hjernen stimuli bliver bearbejdet?
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 6 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
Aron (2010) skriver da også i forordet til sin seneste bog, at HSP er omgærdet af
stor skepsis i de videnskabelige kredse og faglige miljøer og begrunder dette med, at hun ikke
har deltaget nok i faglige konferencer, men har koncerteret sig om at give gode råd og vejledning til mennesker med HSP.
Det er min oplevelse, at der i Danmark de seneste år er kommet større fokus på
HSP og de vanskeligheder, der er forbundet hermed – men at interessen synes størst blandt
lægmænd, som ikke har den nødvendige psykobiologiske indsigt til at forstå de mekanismer,
som menes at ligge bag HSP. Det er formentlig årsagen til, at HSP ofte omtales på en måde,
der i større eller mindre grad er baseret på misforståelser.
Psykologer synes at være den mest oplagte faggruppe til at beskæftige sig med
HSP, da fænomenet trækker tråde til adskillige psykologiske grunddiscipliner, herunder personlighedspsykologi, pædagogisk, klinisk og biologisk psykologi, men som Aron (2010)
fremhæver, så er psykologer ofte skeptiske overfor begrebet. Pilotundersøgelsen (se evt. bilag
1), samt observationer gjort i HSP-støttegrupper på de sociale medier (HSP-foreningen,
2012a), tyder på, at dette i en vis udstrækning stadig er tilfældet i dag.
Inspireret af spørgsmålet i Folketinget, er formålet med denne opgave derfor at udbrede kendskabet til HSP ved at undersøge dets videnskabelige ophav, samt opfattelsen af
HSP som en lidelse.
Problemformulering
Denne opgave ønsker således at give et psykologfaglig begrundet svar på følgende:
Hvad er den videnskabelige baggrund for HSP - og i hvor høj grad er HSP udtryk for en
lidelse, der kan sidestilles med en diagnose?
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 7 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
Opgavens opbygning
Da problemformuleringen rummer to spørgsmål, vil opgaven have en atypisk
struktur med to dele, der behandler hvert spørgsmål for sig i forhold til teori, analyse og diskussion, som derfor vil præsenteres løbende i opgaven i den rækkefølge, der bedst egner sig i
forhold til det enkelte spørgsmål.
DEL I - HVAD ER DEN VIDENSKABELIGE BAGGRUND FOR HSP?
Denne del udgør hovedvægten i opgaven. Jeg vil først præsentere og definere begrebet HSP med udgangspunkt i Arons egne beskrivelser, og dernæst vil jeg analysere og
vurdere begrebets videnskabelige baggrund ud fra fire kriterier for, hvad der kendetegner en
god teori, og som fokuserer på (1) tidligere forskning i temperament, (2) udviklingen af HSPskalaen, (3) eksperimentelle studier, der har anvendt HSP-skalaen og (4) et forskningsområde, hvor teorien om HSP kan tilbyde en mere simpel forklaring. Der afsluttes med en delkonklusion.
DEL II – I HVOR HØJ GRAD ER HSP UDTRYK FOR EN LIDELSE, DER KAN SIDESTILLES MED EN DIAGNOSE?
Del II bygger videre på den teoretiske redegørelse i del I. Indledningsvis redegøres
kort for, hvad der historisk set har været kriterier for, hvornår et fænomen kan betegnes som
en sygdom/lidelse, og HSP analyseres ud fra disse principper om dysfunktion, lidelse (eng.:
distress), afvigelse og farlighed. Herefter diskuteres normalitet i relation til HSP med udgangspunkt i individualistisk/kollektivistisk kultur, mens selvdiagnosticering som praksis
problematiseres. Der peges også på hvilke kliniske implikationer, kendskab til HSP blandt
psykologer kan føre til, og afslutningsvis opsummeres i en delkonklusion.
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 8 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
KONKLUSION & PERSPEKTIVERING
Da opgaven ikke indeholder en overordnet diskussion, vil jeg først forholde mig til
begrænsninger og svagheder ved den anvendte metode i besvarelsen af problemformuleringen. Herefter konkluderes der på opgavens hovedfund og der perspektiveres til andre biologiske mekanismer, der minder om HSP og terapiformer diskuteres i relation til HSP.
Begrebsafklaring
I opgaven benyttes en række begreber, som her kort skal defineres og afgrænses.
HSP, SÆRLIGT SENSITIV, HØJSENSITIV OG SPS
HSP er forkortelsen af ”Highly Sensitive Person”. I Danmark er dette oversat til en
”særlig sensitiv” person, men nogle bruger også ordet ”højsensitiv” eller ”hypersensitiv”.
I forskningssammenhænge bruges begrebet ”Sensory Processing Sensitivity”
(SPS), som derfor er synonym med HSP. SPS måles ved hjælp af HSP-skalaen. I opgaven
anvendes dog alene HSP.
LIDELSE
Der henvises til en tilstand, som vil kunne inkluderes i ICD-10 – diagnosesystemet
for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.
TEMPERAMENT OG PERSONLIGHEDSTRÆK
En nylig udgivet antologi definerer temperament som ”individuelle forskelle i
normal adfærd indenfor domænerne af affekt, aktivitet, opmærksomhed og sensorisk sensitivitet” (Mervielde & DePauw, 2012, s. 21 (oversat)). Temperament er desuden tæt forbundet til
biologiske mekanismer og er en konsekvens af noget medfødt snarere end noget tillært
(Mervielde & DePauw, 2012).
Således forstås temperament som noget, der er adskilt fra personlighedstræk, da de
i højere grad anses for at udvikle sig som en interaktion mellem arv og miljø, og som typisk
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 9 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
falder indenfor domænerne af fx the Big Five. Temperament menes dog at have indflydelse
på udviklingen af bestemte personlighedstræk, men er afgrænset herfra. Denne skelnen er
vigtigt, idet SPS korrelerer moderat med personlighedstrækkene neuroticisme, introversion
og openness, men sammenhængen vil dog ikke blive behandlet i denne opgave.
OUTCOME
Det engelske udtryk ”outcome” anvendes i opgaven til at beskrive de mere eller
mindre varige følger, som kan opstå på baggrund af HSP. ”Konsekvenser” associerer til noget selvforskyldt, mens ”resultat” associere til noget varigt og endegyldigt. Derfor foretrækkes det engelske udtryk.
Litteraturvalg
Jeg har søgt på PubMed og PsychInfo og afgrænset min søgning til ”Sensory Processing Sensitivity” [Key Concept] *OR* ”Highly Sensitive Person Scale” [All Fields] i
perioden 1806 to April Week 5 2014. Da der er så stor skepsis omkring fænomenet, har jeg
kun inkluderet de resultater, som er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter. Jeg har desuden
anvendt referencelisterne i disse artikler til videre søgning.
Jeg har udvalgt artikler med vægt på Aron som førsteforfatter; studier, der har
anvendt HSP-skalaen; og studier, der har vurderet HSP-skalaens psykometriske egenskaber.
Dertil kommer tre bøger, som Aron har udgivet.
Til at underbygge generelle psykologiske forhold i både del I og II, har jeg anvendt
grundbøger fra uddannelsen, samt en antologi om temperament, hvoraf flere kapitler indgik i
den ovenstående søgning på PsychInfo, da Aron også selv har bidraget med et kapitel.
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 10 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
D EL I – H VAD ER DEN VIDENSKABELIGE BAGGRUND FOR HSP?
En god teori er kendetegnet ved, at den (1) omfatter eksisterende viden, som organiseres på en (ny) meningsfuld måde, at den (2) genererer testbare hypoteser og at (3) nye
fund understøtter de påstande, som teorien har forudset. Dertil kommer, at (4) hvis flere teorier kan forklare samme fænomen, så foretrækkes den mest simple (Passer et al., 2009).
I denne del vil jeg undersøge den videnskabelige baggrund for HSP, men først vil jeg redegøre for, hvad Aron selv skriver om HSP.
HSP ifølge ophavskvinden Elaine N. Aron
HSP defineres af Aron som ét enkelt medfødt temperament-træk, der forekommer
hos ca. 15-20 % af befolkningen på tværs af både køn og kultur, og som udspringer af en særlig kognitiv bearbejdningsstrategi, der er kendetegnet ved øget opmærksom på sanseindtryk,
samt dybere bearbejdning af disse (Aron, 2010; Aron & Aron, 1997; Aron, Aron, & Jagiellowicz, 2012). Forekomsten er ifølge Aron (2010) ikke normalfordelt, men bimodal, hvilket
tolkes sådan, at man enten har trækket eller ej.
Aron, Aron, and Jagiellowicz (2012) mener desuden, at den kognitive bearbejdningsstrategi er evolutionær adaptivt, idet den får personen til:

at stoppe op i nye/ukendte situationer og analysere dens muligheder og risici,

at opdage relevant information i omgivelserne (lav tærskel for perception og større følsomhed overfor subtile signaler),

at sammenligne disse informationer med tidligere situationer, der enten førte til nederlag
eller succes, med det formål at planlægge handling i den nuværende situation, samt efterbearbejde situationen via refleksion (dybere bearbejdning af information – og dybde skal
derfor forstås som grundighed ud fra teorien om ”Level of Processing” af Craik & Lockhart), samt
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 11 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?

Tina Hansen
Eksamensnr.:
at knytte stærke følelser til situationen, således at erfaringen bliver hurtigere tilgængelig i
hukommelsen i en fremtidig sammenlignelig situation (større intensitet i den følelsesmæssige reaktion).
HSP kan endnu ikke måles med en objektiv test, men Aron (2010) peger på fire
centrale adfærdsområder eller karakteristika, der kan indikere, at en person er HSP og altså
anvender denne kognitive bearbejdningsstrategi:

En meget filosoferende/reflekterende tilgang til verden, høj moral og samvittighedsfuldhed, samt dybe følelser og empati for andre - hvilket ofte medfører en følelse af, at
andre ikke forstår dem, samt vanskeligheder ved at træffe beslutninger.

Fysiske reaktioner/symptomer, der skyldes (angst for) overstimulering, hvilket ofte medfører stress/udbrændthed, handlingslammelse og/eller undgåelsesadfærd.

Stærk følelsesmæssig intensitet i oplevelser af både positiv og negativ karakter - hvilket
ofte medfører en opfattelse af personen som overreagerende, følelsesmæssig ustabil eller
overfølsom, fx for kritik.

Øget sensitivitet overfor sanseindtryk, fx en lav tærskel for perception, evne til at opdage
subtile ændringer i omgivelserne og/eller lav tolerance overfor kraftig eller længerevarende stimuli – hvilket ofte medfører overstimulering og overopmærksomhed på kroppens signaler.
Dertil kommer, at personer med HSP, ifølge Aron (2010), ofte udviser en lidt til-
bageholdende/observerende og tilsyneladende asocial adfærd, samt langsommere udvikling i
barndommen. De har ofte relationsproblemer, lavt selvværd, ringe egenomsorg og problemer
på arbejdspladsen, og har ofte flere mislykkedes forsøg med terapi bag sig. Aron uddyber dog
ikke dette yderligere og det er ikke tydeligt, hvad hun baserer sine observationer på (Aron,
2010), men hun fremhæver, at personer med HSP kan være ekstraordinært succesfulde i livet,
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 12 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
men at det ofte vil være de personer, der oplever problemer på grund af deres HSP, som man
vil se i klinisk sammenhæng (Aron, 2010).
Redegørelse for tidligere forskning i temperament
På nuværende tidspunkt findes der ikke én sammenhængende teori om temperament, som alle forskere tilslutter sig, men de forskellige teorier anvender dog alligevel i et
vist omfang de samme parametre til at måle temperament ud fra (Rothbart, 2012) – parametre
som også indgår i teorien om HSP, herunder fx tærskel for perception af stimuli, respons på
noget ukendt og intensiteten i respons. Nogle af disse teorier er specielt interessante i forhold
til HSP.
KAGAN’S BEHAVIORAL INHIBITION
I 1994 identificerede Kagan en adfærd hos fire mdr. gamle babyer, som han kaldte
høj-reaktive (eng.: high-reactive). De høj-reaktive babyer reagerede negativt overfor nye situationer eller objekter, hvilket blev observeret ved, at de var motorisk anspændte, sprællede
med arme og ben og spændte ryggen op i en flitsbue (Kagan, 2012). I to-årsalderen var de
høj-reaktive desuden tilbøjelige til at udvise en bestemt adfærd, som Kagan m.fl. allerede i
1984 havde identificeret som ”Behavioral Inhibition”, og som var kendetegnet ved en tilbøjelighed til at reagere negativt/frygtsomt overfor uventede eller ukendte situationer, selvom
disse ikke i sig selv var truende (Kagan, 2012). Kagan fandt, at 15-20 % af sunde, europæisk/amerikanske børn fra middelklassen udviste denne BI-adfærd, men understregede samtidig, at den kun for nogle af børnene opstod på grund af et medfødt temperament, mens den
for andre opstod som følge af tidlige oplevelser (Kagan, 2012).
GRAY’S NEUROBIOLOGISKE BIS/BAS-SYSTEM
Mens Kagan brugte observationer af adfærd til at udlede hypoteser om det bagvedliggende temperament, så eksperimenterede Gray med rotter, og i 1971 formulerede han på
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 13 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
baggrund af disse studier en teori om hjernens signalsystemer i forhold til angst og frygt
(Zuckerman, 2012). Gray definerede to grundlæggende systemer, ”Behavioral Inhibition
System” (BIS) og ”Behavioral Approach System (BAS), som begge var sensitive overfor
signaler i omgivelserne, der medførte henholdsvis straf eller belønning. Ifølge Grays studier,
så kunne BIS nedreguleres med angstdæmpende medicin, hvorfor han så tilnærmelse/
undgåelse som et resultat af neurobiologiske processer (Zuckerman, 2012). I 2000 reviderede
Gray sin teori om BIS, således at systemet bag BIS ikke nødvendigvis medførte undgåelse,
men i højere grad afspejlede agtpågivenhed og pause i handling/aktivitet, således at der kan
ske en informationsbearbejdning af muligheder og risici i en situation, der præsenterer modstridende signaler (McNaughton & Gray, 2000).
KOMPARATIVE FUND PEGER PÅ EVOLUTIONÆR OVERLEVELSESSTRATEGI
I 1989 identificerede Higley & Suomi to typer af temperament hos rhesusaber, som
de kaldte henholdsvis ”uptight” og ”laid-back” (Barr, 2012). Fem år tidligere fandt Maynard
Smith, at aggressivitet og frygtsomhed er træk blandt dyr, som ofte balancerer i enhver social
gruppe. Han kaldte dem ”hawks” og ”doves” (Barr, 2012). Lignende forskelle er gentagende
og konsistent fundet blandt gnavere, katte, hunde, heste og primater - herunder mennesker
(Barr, 2012), og disse forskelle ville sandsynligvis ikke eksistere i sådan et omfang på tværs
af arter, hvis det ikke var evolutionært adaptivt. Men et træk, der i nogle omgivelser vil tjene
som en fordel, kan i andre omgivelser have store omkostninger (MacDonald, 2012).
Analyse/diskussion af ligheder mellem HSP og tidligere forskning i temperament
HSP minder både om Kagans BI-adfærd, samt om beskrivelserne ”uptight” og
”doves” fra den komparative psykologi. Den kognitive strategi, som menes at ligge bag HSP,
stemmer desuden overens med Grays reviderede BIS-system. HSP synes altså ikke at være et
nyt fænomen, men er blot et nyt begreb for noget, som tidligere forskere også har observeret.
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 14 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
Aron et al. (2012) fremhæver i lighed med MacDonald (2012), at også HSP medfører både fordele og ulemper for den enkelte. Fx vil øget opmærksomhed på omgivelserne
samtidig indebærer en risiko for overstimulering og kan medføre stress, mens fx den dybe
efterbearbejdning og refleksion kan slå over i ruminering, som er gentagende tanker om
samme emne, der ofte er forbundet med depression (Segal, Williams, & Teasdale, 2002).
Men ligesom studiet med rhesusaber har vist, at de aber, som vokser op i ikke-stressende og
omsorgsfulde miljøer, ofte udvikler sig hurtigere og indtager de øverste pladser i hierarkiet af
dominans/status (Aron et al., 2012), så tyder det på, at også HSP har samme evolutionære
fordele, hvilket må være årsagen til, at trækket har overlevet, trods ulemper. Det understreges
dog, at en strategi som HSP kun har evolutionære fordele, hvis det er et mindretal af populationen, som benytter den (Aron et al., 2012), hvilket kan forklare, hvorfor HSP ikke er mere
udbredt, selvom det er adaptivt.
HSP lever desuden op til Buss & Plomins fem kriterier for, hvornår noget kan opfattes som værende et temperament (Mervielde & DePauw, 2012): Det skal være medfødt,
relativt stabilt gennem barndommen, bibeholdt i voksenlivet, evolutionært adaptivt og til stede hos vores fylogenetiske slægtninge. Det betyder, at HSP ikke kan erhverves senere i livet,
fx som følge af hjerneskade eller sygdom.
HSP-skalaen, dens udvikling og psykometriske egenskaber
HSP-skalaen er en operationalisering af den adfærd/indre oplevelse, som ifølge teorien opstår på grund af HSP. Den er udviklet af Aron & Aron (1997) og består af 27 udsagn.
Eksempler på udsagn er: ”Andre menneskers stemninger påvirker mig” og ”Jeg prioriterer
det højt at indrette mit liv, så jeg undgår rystende eller overvældende situationer” (se evt.
bilag 2).
På baggrund af 39 dybdegående semi-strukturerede interviews, fandt Aron & Aron
(1997) en række fællestræk blandt personer, der definerede sig selv som ”highly sensitive
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 15 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
people”. Disse fællestræk blev operationaliseret i 60 udsagn, som i senere studier og ved
hjælp af faktoranalyse blev reduceret til de 27 udsagn, som den nuværende skala består af
(Aron & Aron, 1997). Udviklingen af skalaen er baseret på i alt syv studier og 1.342 deltagere, hvoraf ca. halvdelen var psykologistuderende (Aron & Aron, 1997).
Skalaen er udviklet til forskning (Aron & Aron, 1997), men Aron (1996/1998) har
også inkluderet den i de bøger, hun har skrevet til personer med HSP og den er nu at finde i
oversat version på forskellige danske hjemmesider, hvor man kan teste sig selv (fx: HSPforeningen, 2012c). Aron (2002) har også udviklet en skala til børn (fx: HSP-foreningen,
2012b), men det har ikke været muligt at finde oplysninger om børne-skalaen i peer-reviewed
tidsskrifter.
HSP-SKALAENS PSYKOMETRISKE EGENSKABER
Data indhentes via selvrapportering. Jo højere score, jo højere er sandsynligheden
for, at testtageren er HSP – hvert genkendeligt udsagn giver en score på 1. Der er ingen defineret cut-off score, men Aron har i sine bøger angivet, at hvis man kan genkende sig selv i
tolv (1996/1998) eller fjorten (2010) udsagn, så er man sandsynligvis HSP.
Ifølge Aron & Aron (1997) og Aron et al. (2012) måler skalaen et unidimensionelt fænomen, da faktoranalyse har vist, at samtlige spørgsmål syntes at loade på én
enkelt faktor. Smolewska, McCabe & Woody (2006) har også undersøgt HSP-skalaens psykometriske egenskaber, men foreslog i stedet, at den burde deles op i tre underskalaer, idet
udsagnene ganske vist synes at loade på samme overordnede faktor, men de fandt stærkere
korrelationer ved opdeling i tre faktorer/underskaler: Æstetisk Sensitivitet (AES), Lav Sensorisk Tærskel (LST), og Let Exitation (eng.: Ease Of Exitation, EOE). Evans & Rothbart
(2008) fandt dog i deres studie, at skalaen bestod af to faktorer/underskalaer, som ikke havde
nogen indbyrdes korrelation, hvorfor de så de anså disse faktorer som værende udtryk for to
separate fænomener uden sammenhæng.
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 16 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
På trods af ovenstående, så viser studier, der har anvendt HSP-skalaen, at den har
en høj interreliabilitet med Cronbach’s alpha rangerende mellem .64 og .89 (Aron et al.,
2012; Smolewska et al., 2006), men der er ikke foretaget test – retest. Der er heller ikke oplysninger om begrebsvaliditet eller diskriminativ validitet i forhold til andre tilstande som fx
angst og depression.
Analyse/diskussion af HSP-skalaen og dens anvendelse
Selvom HSP-skalaen i flere studier fremhæves som en pålidelig skala, så har det
været svært at fastslå dens validitet - også som et uni-dimensionelt fænomen. Det er muligt,
at HSP-skalaen i stedet måler forskellige temperament-træk, der tilsammen udgør en HSPprofil sammensat af flere træk, der ofte optræder sammen, hvilket fx Smolewska et al.’s
(2006) underskalaer kan forstås som – ligesom fx facetterne i the Big Five loader på samme
dimension. Evans & Rothbarts (2008) studie lægger dog op til, at de 27 udsagn måler to helt
separate konstruktioner, der intet har tilfælles og optræder vilkårligt, således at tanken om en
HSP-profil ikke er meningsfuld, idet de ikke loader på samme overordnede fænomen.
I det tilfælde at man anskuer HSP som en profil, så ville den enkelte skulle score
højt på alle underskalaerne, for at det ville være et udtryk for HSP. Aron et al. (2012) understreger da også selv, at alle fire karakteristika ved den kognitive bearbejdningsstrategi bør
være til stede for at HSP har evolutionære fordele, men forfatterne sætter ikke dette i forbindelse med HSP-skalaen og spørgsmålet om uni-dimensionalitet. Hvis der skal scores højt på
alle underskalaer, så betyder det, at den nuværende HSP-skala overvurderer forekomsten af
HSP i befolkningen, da den kun tager udgangspunkt i en samlet score. I den forbindelse er det
interessant, at Aron gentagende gange refererer til Kagans forekomst af BI-adfærd på 15-20
%, når hun omtaler forekomsten af HSP (Aron, 2010; Aron & Aron, 1997; Aron et al., 2012),
for Kagan fremhæver jo netop, at BI-adfærd kan opstå via to spor – et medfødt temperament
og som reaktion på tidlige oplevelser (Kagan, 2012). Da Aron understreger, at HSP er med-
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 17 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
født, så synes der at være plausibel grund til at tro, at en forekomst af HSP på 15-20 % er
overvurderet, idet HSP-skalaen heller ikke er designet til at skelne mellem en medfødt eller
alternativ årsag.
Det findes også kritisabelt, at HSP-skalaen måler en, i teorien, medfødt varig psykisk egenskab, mens spørgsmålene i skalaen kan have karakter af en symptomskala, som
ifølge Mortensen (2006) er meget følsomme overfor midlertidige kriser, som fx angst og depression. Dermed synes skalaen ikke i overbevisende grad at diskriminere sig selv fra en måling af sådanne kriseprægede tilstande og Aron forholder sig heller ikke til, om hendes skala
egner sig til både kliniske og ikke-kliniske populationer. Hun skriver dog i sine bøger, at hun
mener, at visse psykopatologiske tilstande overdiagnosticeres på grund af manglende kendskab til HSP, men hun forholder sig ikke til underdiagnosticering af samme (Aron,
1996/1998, 2010) . Af den grund findes det bekymrende, at HSP-skalaen er tilgængelig i bøger og på internettet, og således direkte henvender sig til lægmænd, som ikke har mulighed
for at vurdere skalaens psykometriske kvaliteter.
Objektive fund i studier, der har anvendt HSP-skalaen
HSP-skalaen gør det muligt systematisk at teste hypoteser, der er genereret på baggrund af teorien om HSP, hvilket tre studier har gjort (se tabel næste side).
Aron et al. (2010) ønskede at undersøge, om der fandtes en interaktion mellem
HSP og dybere informationsbearbejdning. Ved at bruge datasættet fra et tidligere studie, der
havde undersøgt interaktionen mellem kulturel baggrund og neural aktivitet, fandt Aron et al.
(2010) at HSP modererede den kulturelle indflydelse, således at personer med høj HSP-score
havde betydelig større neural aktivitet ved både kulturtypiske og -atypiske opgaver, sammenlignet med deltagere med lav HSP-score, som kun havde større neural aktivering ved atypiske
opgaver. Således tolkede Aron et al. (2010), at høj HSP-score betød, at man var mere opmærksom på alle stimuli, som blev bearbejdet lige grundigt uanset den kulturelle kontekst.
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 18 af 43
Tina Hansen
Eksamensnr.:
Tabel 1: Oversigt over studier
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 19 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
Jagiellowicz et al. (2011) undersøgte, om personer med HSP er mere opmærksomme på subtile visuelle stimuli end personer uden HSP. Resultaterne viste, at jo højere
HSP-score, jo større neural aktivitet, når deltagerene skulle opdage subtile fremfor åbenlyse
ændringer i et billedsæt. Deltagere med lav HSP-score viste ikke en sådan forskel. Dertil
kom, at deltagere med høj HSP-score havde længere responstid ved subtile ændringer, hvilket
ikke sås hos deltagere med lav HSP-score. Det blev af Jagiellowicz et al. (2011) tolket som
behov for større sikkerhed, inden der blev svaret.
Gerstenberg (2012) gennemførte et lignende studie, hvor de visuelle ændringer dog
ikke var nær så komplekse og med differentiering i de tre underskalaer. Høj score på underskalaen LTS var her forbundet med hurtigere responstid og både høj LST- og høj EOE-score
var forbundet med færre fejl. Højere LST-score var også forbundet med større oplevet stress
efter forsøget.
Kritik af studierne og vurdering af deres betydning
Tre studier er ikke nok til at kalde HSP for en solid empirisk dokumenteret teori.
Studierne er desuden ret små, hvilket gør dem endnu mere usikre. Dertil kommer, at de har
anvendt HSP-skalaen, som jo har nogle begrænsninger og derfor indebærer en vis usikkerhed.
Resultaterne viser alligevel tegn på dybere informationsbearbejdning, større opmærksomhed på subtile stimuli og længere responstid ved den komplicerede visuelle opgave
- hvilket understøtter teorien om HSP. Det skal dog nævnes, at Aron et al.’s (2010) tolkning
af, at høj HSP-score medfører lige grundig informationsbearbejdning uanset kontekst, er baseret på et såkaldt nulfund, der sjældent accepteres som en bekræftelse af den opstillede hypotese. Studiet viser dog stadig, at der er forskel på, hvor grundigt personer med høj og lav
HSP-score bearbejder kulturelt typiske opgaver.
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 20 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
Den mest simple teori
Der findes, som tidligere angivet, flere modeller af temperament og hvordan det
måles. Teorien om HSP synes ikke at tilbyde noget ekstra eller mere simpelt end disse, men
er blot en ny måde at anskue temperament på. Til gengæld kan teorien om HSP tilbyde nye
perspektiver på, hvorfor nogle mennesker er mere psykisk sårbare end andre, og er samtidig
med til at understøtte et foreslået paradigmeskifte i denne forståelse.
SÅRBARHEDS/STRESS-MODELLEN OG HSP – BEHOV FOR EN MODIFIKATION
Sårbarheds/stress-modellen tager udgangspunkt i, at nogle mennesker er mere sårbare overfor stressorer end andre og forsøger at identificere de faktorer, der påvirker den enkeltes sårbarhed eller resiliens overfor negativ outcome som fx psykopatologi (Ellis, Boyce,
Belsky, Bakermans-Kranenburg, & Van Ijzendoorn, 2011).
Flere studier har fundet signifikante positive sammenhænge mellem HSP og angst
(r = .29 - .50), depression (r = .22 - .38), stress (r = .31 - .48), samt personlighedsforstyrrelserne ængstelig/evasiv (r = .39) og borderline (r = .43) (Bakker & Moulding, 2012;
Benham, 2006; Evers, Rasche, & Schabracq, 2008; Gearhart & Bodie, 2012; Hofmann &
Bitran, 2007; Liss, Timmel, Baxley, & Killingsworth, 2005; Meyer, Ajchenbrenner, &
Bowles, 2005; Neal, Edelmann, & Glachan, 2002; Rawlings, Tham, & Davis, 2010), hvilket
kan tyde på, at HSP indebærer en medfødt psykisk sårbarhed, der i sårbarheds/stressmodellen kaldes en prædisponerede risikofaktor. Nogle af disse studier peger endvidere på, at
HSP forstærker effekten af negative oplevelser under opvæksten (det som modellen kalder
disponerende risikofaktorer) (Liss et al., 2005; Meyer et al., 2005; Neal et al., 2002), således
at med udgangspunkt i samme miljø, så klarer individer med HSP sig dårligere end individer
uden HSP. Det samme synes at være gældende for særligt positive oplevelser under opvæksten, hvor prædisponerede faktorer som HSP, gør individer mere modtagelige overfor positive faktorer i miljøet (kaldet beskyttende eller vækstfremmende faktorer), således at individer
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 21 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
med HSP klarer sig bedre end individer uden HSP opvokset i samme miljø, og så bliver HSP
pludselig en prædisponerende beskyttende faktor (Aron et al., 2012; Belsky & Pluess, 2009;
Ellis et al., 2011). Derfor foreslår flere forskere nu en modifikation af sårbarheds/stressmodellen, hvor der ikke blot fokuseres på den akkumulerede forekomst af belastende faktorer, men hvor den enkeltes modtagelighed overfor disse faktorer også indgår i den samlede
forståelse af sårbarhed og resiliens (Aron et al., 2012; Belsky & Pluess, 2009; Ellis et al.,
2011).
Figur 1: Modellen fremhæver, at en prædisponerende faktor, som gør individet særlig modtageligt overfor omgivelserne,
både kan føre til særligt positiv og særligt negativ outcome, men at individer uden denne modtagelighed både er mere resiliente overfor
disponerede faktorer, men også hæmmet i deres evne til at høste fordelene ved sundhedsfremmende faktorer (Ellis et al., 2011, s. 9).
Det synes således ikke meningsfuldt at tage udgangspunkt i en model, der forstår
faktorer som værende enten reducerende eller maksimerende i forhold til den enkeltes sårbarhed overfor stressorer. Dels fordi, at en faktor som HSP både kan være en prædisponerende
risiko- og beskyttende faktor, men også fordi at forekomsten af en række risikofaktorer ikke
alene synes at forklare den enkeltes sårbarhed, når der ikke samtidig tages højde for, hvor
modtagelig den enkelte er overfor effekten af disse faktorer. HSP kan altså øge forklaringsværdien af sårbarheds/stress-modellen, hvis der tages udgangspunkt i den modificerede model.
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 22 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
Opsummering/delkonklusion – Hvad er den videnskabelige baggrund for HSP?
HSP er ikke et nyt fænomen, men er forankret i den allerede anerkendte temperamentsforskning. HSP regnes i teorien for at være et medfødt temperament-træk og en kognitiv bearbejdningsstrategi, der har overlevet gennem den fylogenetiske udvikling, idet den har
overlevelsesværdi – men som samtidig også kan indebære store ulemper for den enkelte.
Denne strategi får personen til at stoppe op og sammenligne en situation med tidligere erfaringer, inden der handles. Stemmer virkeligheden ikke overens med forventningerne, må
handlemuligheder og risici vurderes, inden der træffes en beslutning. Denne proces indebærer
stor følelsesmæssig intensitet for at sikre, at erfaringen er hurtig tilgængelig i hukommelsen i
fremtiden. I alle tilfælde sker der en tankemæssig (efter)bearbejdning af situationen, således
at gamle kognitive skemaer enten konsolideres eller revideres.
Den videnskabelige baggrund for HSP lever overordnet op til kravene for en god
teori, da teorien inddrager og organiserer tidligere forskning på en ny måde og kan generere
hypoteser, der kan testes ved hjælp af HSP-skalaen. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt
at kalde HSP for en empirisk veldokumenteret teori, men selvom studierne er få og små, så
understøtter de hypoteserne og tolkes i denne sammenhæng positivt, når HSP skal vurderes
som en god teori. Tages der udgangspunkt i den modificerede sårbarheds/stress-model, så
bibringer teorien om HSP den psykologiske forskning en øget forståelse for, hvorfor samme
risikofaktorer/beskyt-tende faktorer kan føre til forskellige outcome hos forskellige individer.
Det er dog tvivlsomt, om den estimerede forekomst af HSP er korrekt, idet HSPskalaen ikke er tilstrækkelig begrebsvalideret eller diskrimineret fra midlertidige krisetilstande. Det er også muligt, at HSP er et udtryk for en profil bestående af flere træk, der ofte optræder sammen, fremfor at være ét enkelt medfødt temperament-træk, som Aron påstår. Også
derfor er det nødvendigt med mere forskning.
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 23 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
D EL II – I HVOR HØJ GRAD ER HSP UDTRYK FOR EN LIDELSE ,
DER KAN SIDESTILLES MED EN DIAGNOSE ?
Som nævnt i indledningen, er der mange misforståelser om HSP blandt både professionelle fagfolk og lægmænd. En af dem er, at HSP er en lidelse eller sygdom. I denne del
vil jeg undersøge og begrunde, i hvor høj grad HSP er udtryk for en psykisk lidelse eller adfærdsmæssig forstyrrelse, som bør kunne sidestilles med diagnoserne i diagnosesystemet
ICD-10.
Dysfunktion, distress, afvigelse og farlighed - fire kriterier for abnormalitet
Historisk set har man typisk anvendt fire kriterier til at vurdere, om noget er abnormt, og således potentielt kan diagnosticeres som fx en psykisk lidelse (Nolen-Hoeksema,
2011). Disse kriterier fungerer ikke som en tjekliste, men som et analyseredskab, ud fra hvilken, man vurderer den samlede situation i forhold til, om en tilstand griber forstyrrende ind i
daglig funktion, om den medfører omfattende distress (da.: lidelse eller nød), om den afviger
fra almindelige adfærdsnormer og om den er farlig for den enkelte eller andre (NolenHoeksema, 2011). Disse vurderinger falder langs et kontinuum, hvor man måske nok kan
skelne mellem normal og abnormal, men hvor nuancerne i midten bliver lidt sværere at vurdere (Nolen-Hoeksema, 2011):
Figur 2: Normalitets-kontinuum
(dansk oversættelse). Abnormalitet
vurderes ud fra, hvor de fire kriterier falder langs et kontinuum
(Nolen-Hoeksema, 2011, s. 5).
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 24 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
Aron skriver selv (Aron, 1996/1998; Aron, 2010), at HSP er udtryk for normal
menneskelig variation, og således ikke bør opfattes som en sygdom eller lidelse. Men hvordan hænger HSP sammen med de fire kriterier?
Vurdering af HSP ud fra de fire kriterier
At være HSP kan godt opfattes som en særhed blandt personer, der ikke selv er
HSP, hvilket ofte fører til følelsen af at være anderledes eller unormal (Aron, 2010). Denne
adfærd skønnes dog ikke at falde udenfor, hvad man vil anse som socialt acceptabel adfærd
– heller ikke, selvom man ind imellem er nødt til at sige nej til sociale sammenkomster eller
bliver generet af høj musik.
HSP kan dog være en kilde til større eller mindre niveau af distress. Det store behov for refleksion og dybde-bearbejdning (Aron, 2010) kan føre til distress for den enkelte i
det tilfælde, at tankerne har karakter af ruminering. Følelsen af at være forkert eller anderledes, må også opleves som en stor belastning for den enkelte.
Ifølge Aron (2010) er det muligt at føre et såkaldt normalt liv med HSP, hvad angår fx selvforsørgelse, socialt liv og nære relationer, selvom en stor del oplever problemer i
de nære relationer eller på arbejdspladsen (Aron, 2010).
Til sidst er der kriteriet om farlighed, som primært refererer til vold mod andre og
selvskadende adfærd. Det har dog ikke været muligt at finde studier, der har undersøgt sådanne sammenhænge.
Det er her vigtigt at huske på, at man også kan leve et ekstraordinært succesfuldt
liv med HSP (Aron & Aron, 1997; Aron et al., 2012), hvorfor HSP i udgangspunktet ikke kan
være udtryk for en lidelse, men som kan komme til at føles sådan for den enkelte i kombination med visse disponerede faktorer, jf. sårbarheds/stress-modellen, og/eller i mødet med omgivelserne. Samlet set er det altså kun kriteriet om distress, som vil forekomme blandt både
velfungerende og dårligt fungerende variationer af HSP, og som vil kunne falde langs hele
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 25 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
kontinuummet, men denne distress er primært udløst af uoverensstemmelser mellem individet
med HSP og det omgivende samfund. Kriterierne om dysfunktion og afvigelse ligger et sted
til venstre for midten på figuren. HSP synes altså ikke at være et problem i sig selv, og derfor
vurderes det, at HSP ikke er udtryk for en lidelse, der kan sidestilles med en diagnose, om
end det heller ikke er uproblematisk for den enkelte.
Diskussion af HSP i forhold til normalitet, kliniske implikationer og selvdiagnosticering
Særligt diskussionen om afvigende adfærd og normalitet er interessant. Aron et al.
(2012) angiver, at HSP er et universelt fænomen, som optræder i alle kulturer, men som fx i
Japan opfattes som et attraktivt træk (Aron & Aron, 1997).
I et individualistisk samfund, som den vestlige verden er et udtryk for, er de fleste
personer karakteriseret ved at være uafhængige, konkurrence- og målorienterede, hvilket er
idealer, vi som samfund og individer stræber efter (Hogg & Vaughan, 2011). Til sammenligning er personer med HSP typisk karakteriseret af et adfærds- og tankemønster, der harmonerer bedre med, hvad der ses i kollektivistiske samfund som Japan, da de er fleksible, konformative og følsomme overfor sociale signaler i omgivelserne, og primært baserer deres identitet på, hvordan andre opfatter dem, og om de lever op til andres forventninger (Aron, 2010).
Det er altså ikke så underligt, at personer med HSP ofte føler sig forkerte i forhold til omgivelserne.
Børn med HSP kan være særligt udsatte, idet HSP som prædisponerende faktor
synes at forstærke effekten af disponerende faktorer i barndommen (Aron et al., 2012; Liss et
al., 2005; Meyer et al., 2005; Neal et al., 2002), og således vil oplevelser i hjem og daginstitution/skole kunne have stor indflydelse på, hvordan børn med HSP udvikler sig. I den forbindelse findes det problematisk, at netop skole og daginstitutioner indenfor normalområdet er
bygget op omkring en standardmodel, som i en vis udstrækning ikke stemmer overens med
de behov, som børn med HSP kan have. Fx i forhold til store klasser med op til 28 elever,
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 26 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
lange skoledage og få muligheder for at skærme sig fra overstimulering i løbet af dagen. Omvendt findes det ligeledes problematisk, at nogle forældre til børn, som menes at være HSP,
skærmer for meget. Meyer et al. (2005) fandt således, at overbeskyttende forældre disponerede for udvikling af ængstelig/evasiv personlighedsforstyrrelse, idet manglende eksponering i
barndommen kunne føre til undgåelsesadfærd og in-effektive coopingstrategier senere i livet.
Kendskab til HSP kan vise sig at være et uvurderligt værktøj for professionelle,
herunder lærere, pædagoger og psykologer, i forbindelse med udsatte børn. I forlængelse af
ovenstående og i kombination med den modificerede sårbarheds/stress-model, vil børn med
HSP være ekstra sårbare overfor negative opvækstbetingelser og har brug for en særlig indsats for at forebygge senere vanskeligheder i livet. Til gengæld vil deres HSP også betyde, at
de er ekstra modtagelige i forbindelse med en evt. intervention, som derfor vil have øget muligheder for at have effekt.
Spørgsmålet er så, hvornår et barn, eller for den sags skyld en voksen, er HSP?
Som angivet i forrige del, så egner HSP-skalaen sig ikke til klinisk brug, og forekomsten af
HSP hos den enkelte må da især vurderes ud fra observationer og beskrivelser. Her er det et
problem, at lægmænd ikke har den nødvendige psykobiologiske indsigt til at skelne mellem
årsag og virkning. Equfinalitet henviser til det princip, at samme outcome kan nås via forskellige faktorer, mens mulitifinalitet henviser til det princip, at samme faktor kan føre til forskellig outcome (Cicchetti & Toth, 2009). HSP er et udtryk for sidstnævnte princip, idet HSP som
prædisponerende faktor i samspil med disponerende og/eller vækstfremmende faktorer i
barndommen, kan føre til meget forskellig outcome. Da Arons bøger, som primært henvender
sig til privatpersoner, mest handler om de vanskeligheder, som er forbundet med HSP, kan
det ofte føre til den misforståelse, at hvis beskrivelsen passer, så er der nok tale om HSP.
Problemet er, at beskrivelsen passer på mange forskellige tilstande, men at der kun er tale om
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 27 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
HSP, hvis årsagen er det temperament-træk (eller den profil), som indebærer den bestemte
kognitive bearbejdningsstrategi, som Aron beskriver i sin teori.
I den forbindelse er det samtidig vigtigt at kunne skelne mellem HSP og egentlige
tegn på psykopatologi. Nogle børn har vanskeligheder, der rækker ud over, hvad der kan tilskrives HSP. Således er fx social isolering, rigiditet og ekstrem behov for rutiner, samt sanseintegrationsproblemer alle sammen vanskeligheder, som ikke kan forklares af HSP og som
bør udredes nærmere af faglig uddannet personale. Det føjer endnu en problematik til den
praksis, at forældre uden psykologfaglig indsigt selv ”diagnosticerer” deres børn som HSP,
idet de måske nok har læst materiale om HSP, men ikke har den fornødne indsigt til at skelne
det fra egentlige psykopatologiske tilstande, herunder udviklingsforstyrrelser.
Delkonklusion – i hvor høj grad er HSP udtryk for en lidelse, der kan sidestilles med en
diagnose?
HSP er ikke udtryk for en tilstand, der kan sidestilles med en diagnosticerbar lidelse. At HSP ikke er en lidelse, ændrer dog ikke ved, at mange med HSP oplever det som en
belastning i hverdagen, men årsagen til disse vanskeligheder, opstår formentlig på grund af
de sociale normer og idealer, der er typiske for individualistiske samfund og ikke på grund af
HSP i sig selv.
Kendskab til HSP blandt professionelle kan blive et nyt værktøj til at identificere
særligt udsatte børn og planlægge effektive interventioner, og det understreges, at psykologer
som faggruppe er bedst egnet til at vurdere, om et givent adfærdsmønster kan forklares som
HSP eller i stedet er symptomer på psykopatologiske tilstande.
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 28 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
K ONKLUSION & P ERSPEKTIVERING
Denne opgave har svaret på to spørgsmål: Hvad er den videnskabelige baggrund
for HSP og er HSP udtryk for en lidelse, der kan sidestilles med en diagnose? Årsagen til, at
netop disse spørgsmål har været relevante, skal findes i den skepsis overfor HSP, der synes at
være blandt psykologer, og som indirekte kan have medvirket til, at misforståelser omkring
begrebet har fået lov til at udvikle sig. Formålet med denne opgave har derfor været at levere
en overordnet vurdering af HSP, både som teori og som et videnskabeligt kvalificeret begreb,
således at psykologer og andre faggrupper kan anvende viden om HSP ud fra et oplyst videnskabeligt grundlag.
Denne opgave har dog også nogle begrænsninger. Da HSP er et forholdsvis nyt
begreb, som endnu ikke er hverken forstået eller undersøgt tilstrækkeligt, er opgaven videnskabsteoretisk eklektisk i sin problembehandling. Ifølge Sonne-Ragans (2012) vil en eklektisk tilgang have den konsekvens, at der ikke i samme grad som ellers bliver taget kritisk stilling til de teorier og metoder, som anvendes til at besvare problemformuleringen, idet formålet er at udvide perspektivet og øge forståelsen. Jeg kunne have valgt andre teorier om temperament eller en anden måde at anskue normalitet/abnormalitet, og det ville have ført til en
anden konklusion, men jeg har valgt disse for at underbygge teorien, og opgaven og dens
analyse er derfor begrænset heraf. Dertil kommer, at opgavens formål med at undersøge og
skabe større forståelse for et begreb/fænomen, lægger op til en problembehandling i bredden,
snarere end i dybden.
Konklusion
HSP som begreb og teori beskriver et temperament-træk, der kommer til udtryk
ved en særlig kognitiv bearbejdningsstrategi, som findes på tværs af arter, og som menes at
have evolutionære fordele i det omfang, at det kun er en mindre del af befolkningen, som
anvender denne strategi. Tidligere forskning i temperament understøtter eksistensen af HSP
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 29 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
som fænomen, idet HSP forstås ud fra samme parametre som disse. Teorien om HSP synes
overordnet set at være videnskabeligt underbygget, idet den lever op til de fire kriterier for en
god teori: Den inddrager tidligere forskning i temperament, den genererer hypoteser, som kan
testes ved hjælp af HSP-skalaen, nye fund har understøttet teoriens hypoteser og den tilbyder
en mere simpel forklaring på, hvorfor nogle mennesker er mere sårbare overfor stressorer end
andre.
HSP er dog ikke udtryk for en lidelse, der kan sidestilles med en diagnose. Dels
fordi, at HSP følger princippet om mulitifinalitet, hvilket betyder, at HSP kan føre til mange
forskellige outcome – gode såvel som dårlige. Dels fordi, at selv når HSP fører til vanskeligheder for den enkelte, så er disse ikke i så svær en grad, at det kan opfylde betingelserne
for abnormalitet. I så fald vil der formentlig være tale om tegn på psykopatologi eller anden
sygdom, hvorfor psykolog eller læge altid bør inddrages, hvis den enkelte mener, at HSP gør
det umuligt at føre et normalfungerende liv.
Der ses nogle psykometriske svagheder ved HSP-skalaen, som gør, at HSP som
teori og HSP-skalaen som konstruktion ikke er fuldt ud tilfredsstillende på nuværende tidspunkt. Disse bør undersøges nærmere, således at det kan endeligt klarlægges, om HSP er udtryk for ét enkelt temperament-træk eller i stedet en profil bestående af flere træk i særlig
kombination. HSP-skalaens diskriminative validitet overfor kriseprægede tilstande som angst
og depression, bør også undersøges nærmere, og da skalaens begrebsvaliditet på nuværende
tidspunkt er usikker, bør der i fremtidens udføres flere eksperimentelle billeddannende og
prospektive studier. Af disse grunde egner HPS-skalaen sig endnu kun til forskningsmæssig
brug og den estimerede forekomst på 15-20 % synes at være overvurderet.
Perspektivering
På trods af de usikkerheder og problematikker omkring HSP, som er nævnt herover, så kan teorien om HSP vise sig at få betydning for den fremtidige forskning i fx biolo-
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 30 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
gisk psykologi. Ud over den nye forståelse af sårbarheds/stress-modellen, så har Aron et al.
(2012) også foreslået, at HSP kan forklare andre fænomener, som endnu ikke er fuldt ud forstået.
Fx beskriver Aron (2010), at hendes patienter ofte fortæller om lav smertetærskel
og forekomst af rygproblemer, fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og andre lidelser, som
vi i Danmark er begyndt at kalde funktionelle lidelser (Fink & Rosendal, 2012). Årsagen til
disse lidelser er kun delvis forstået, men dysfunktioner i HPA-aksen (eng.: HypothalamicPituitary-Adrenal axis) samt øget opmærksomhed på kropslige stimuli menes at være en del
af forklaringen (Fink & Rosendal, 2012) – og sidstnævnte er jo netop et kendetegn ved HSP.
Aron et al. (2012) taler også om en mulig sammenhæng mellem HSP og HPA-aksen. Enten
som et udtryk for samme fænomen, i det omfang at en særlig reaktiv eller dysfunktionel
HPA-akse er medfødt, eller som en prædisponerede faktor for større stress-reaktivitet, som så
kan føre til dysfunktion i regulering af HPA-aksen (Aron et al., 2012). Det kunne være interessant at undersøge, om forekomst af HSP hos den enkelte kan føje endnu brik til forståelsen
af funktionelle lidelser.
I den forbindelse kunne det også være interessant at undersøge sammenhængen
mellem HSP og Posttraumatisk Stress Syndrom (PTSD), hvor HPA-aksen spiller en stor rolle
(Stam, 2007), men hvor man ikke forstår kausalitetsforholdet. Fører en dysfunktionel HPAakse til PTSD udløst af et traume, eller er en dysfunktionel HPA-akse resultatet af PTSD?
Mens 60-90 % af en befolkning udsættes for en traumatisk oplevelse, er det kun 6-8 %, der
udvikler PTSD i løbet af livet (Karstoft, 2012). Måske er HSP den prædisponerende faktor
som gør, at nogle udvikler PTSD som følge af en traumatisk begivenhed, mens andre ikke
gør?
Sidst men ikke mindst, så kan forekomst af HSP hos den enkelte have kliniske implikationer, når det kommer til terapi. Aron (2010) angiver, at op imod halvdelen af alle pati-
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 31 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
enter, der søger terapi, formentlig er HSP. Der findes ingen oplysninger, som kan understøtte
dette, men mere interessant er det, hvorfor nogle terapiformer virker for nogle personer, men
ikke for andre? Hvis man ser bort fra den terapeutiske alliance, så synes valg af terapiform
også at have betydning for effekten af terapi. Således har fx kognitiv adfærdsterapi (CBT)
vist sig at været yderst effektiv, idet omtrent halvdelen af alle ambulante patienter kommer
sig fuldstændig (Cooper, 2008). Da vanskeligheder i forbindelse med HSP menes at opstå
som følge af den kognitive bearbejdningsstrategi, kunne man forestille sig, at personer med
HSP hører til blandt den gruppe, som har stor effekt af CBT. Men man kunne også forestille
sig det modsatte, da CBT i høj grad handler om at ændre sine tanke- og reaktionsmønstre
(Cooper, 2008), og måske er dette ikke muligt for mennesker med HSP, hvor bearbejdningsstrategien jo menes at være medfødt.
I relation til terapi skal det nævnes, at Bakker & Moulding (2012) i deres studier
peger på, at mindfulness og accept kan have en modererende virkning på sammenhængen
mellem HSP og angst/depression, hvorfor mindfulness, og ”Acceptance and Commitment
Therapy” (ACT) synes at være oplagte terapiformer til personer med HSP. Pudsigt nok, så
har Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser observeret, at ACT har større effekt blandt
patienterne end CBT – det er de nu i gang med at undersøge nærmere ("Kognitiv Terapi og
ACT," 2012).
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 32 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
R EFERENCER
Aron, A., Ketay, S., Hedden, T., Aron, E. N., Markus, H. R., & Gabrieli, J. D. (2010).
Temperament trait of sensory processing sensitivity moderates cultural differences in
neural response. Soc Cogn Affect Neurosci, 5(2-3), 219-226.
Aron, E. N. (1996/1998). The Highly Sensitive Person - How to Thrive When the World
Overwhelms You. New York: Three Rivers Press.
Aron, E. N. (2002). The Highly Sensitive Child - Helping our children thrive when the world
overwhelms them. New York: Harmony Books.
Aron, E. N. (2010). Psychotherapy and the Highly Sensitive Person. New York: Routledge.
Aron, E. N., & Aron, A. (1997). Sensory-processing sensitivity and its relation to introversion
and emotionality. J Pers Soc Psychol, 73(2), 345-368.
Aron, E. N., Aron, A., & Jagiellowicz, J. (2012). Sensory processing sensitivity: A review in
the light of the evolution of biological responsivity. Personality and Social
Psychology Review, 16(3), 262-282.
Bakker, K., & Moulding, R. (2012). Sensory-processing sensitivity, dispositional
mindfulness and negative psychological symptoms. Personality and Individual
Differences, 53(3), 341-346.
Barr, C. S. (2012). Temperament in Animals. In M. Zentner & R. L. Shiner (Eds.), Handbook
of Temperament (pp. 251-272). New York: The Guilford Press.
Belsky, J., & Pluess, M. (2009). Beyond diathesis stress: differential susceptibility to
environmental influences. Psychol Bull, 135(6), 885-908. doi: 10.1037/a0017376
Benham, G. (2006). The highly sensitive person: Stress and physical symptom reports.
Personality and Individual Differences, 40(7), 1433-1440.
Cicchetti, D., & Toth, S. L. (2009). The past achievements and future promises of
developmental psychopathology: the coming of age of a discipline. Journal of Child
Psychology and Psychiatry, 50(1-2), 16-25.
Cooper, M. (2008). Essential Research Findings in Counselling and Psychotherapy - the
Facts are Friendly. London: SAGE Publications Ltd.
Ellis, B. J., Boyce, W., Belsky, J., Bakermans-Kranenburg, M. J., & Van Ijzendoorn, M. H.
(2011). Differential susceptibility to the environment: An evolutionaryneurodevelopmental theory. Development and Psychopathology, 23(1), 7-28.
Evans, D. E., & Rothbart, M. K. (2008). Temperamental sensitivity: Two constructs or one?
Personality and Individual Differences, 44(1), 108-118.
Evers, A., Rasche, J., & Schabracq, M. J. (2008). High sensory-processing sensitivity at
work. International Journal of Stress Management, 15(2), 189-198.
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 33 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
Fink, P., & Rosendal, M. (2012). Funktionelle lidelser - udredning og behandling.
København: Munksgaard.
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg 2012-13: Svar på sp. 976, (2013).
Gearhart, C. C., & Bodie, G. D. (2012). Sensory-processing sensitivity and communication
apprehension: Dual influences on self-reported stress in a college student sample.
Communication Reports, 25(1), 27-39.
Gerstenberg, F. X. (2012). Sensory-processing sensitivity predicts performance on a visual
search task followed by an increase in perceived stress. Personality and Individual
Differences, 53(4), 496-500.
Hofmann, S. G., & Bitran, S. (2007). Sensory-processing sensitivity in social anxiety
disorder: Relationship to harm avoidance and diagnostic subtypes. Journal of Anxiety
Disorders, 21(7), 944-954.
Hogg, M. A., & Vaughan, G. M. (2011). Social Psychology (6th ed.). Essex: Pearson.
HSP-foreningen. (2012a). Facebook-grupper. Retrieved 18. februar, 2014, from
http://www.hsp-foreningen.dk/facebook-grupper/
HSP-foreningen. (2012b). Test: Er dit barn særligt sensitivt? Retrieved 16. maj, 2014, from
http://www.hsp-foreningen.dk/er-dit-barn-saerligt-sensitivt/
HSP-foreningen. (2012c). Test: Er du særlig sensitiv? Retrieved 18. februar, 2014, from
http://www.hsp-foreningen.dk/er-du-saerligt-sensitiv/
Jagiellowicz, J., Xu, X., Aron, A., Aron, E., Cao, G., Feng, T., & Weng, X. (2011). The trait
of sensory processing sensitivity and neural responses to changes in visual scenes. Soc
Cogn Affect Neurosci, 6(1), 38-47.
Kagan, J. (2012). The Biography of Behavioral Inhibition. In M. Zentner & R. L. Shiner
(Eds.), Handbook of Temperament (pp. 69-82). New York: The Guilford Press.
Karstoft, K.-I. (2012, 17. sep.). PTSD: Neurobiologi, fysiologisk respons og testning af en
spilbaseret intervention. Paper presented at the B05: Biologi, fysiologi og adfærd,
inkl. forskningsmetode (b), Syddansk Universitet.
Kognitiv Terapi og ACT. (2012). Retrieved 23. maj, 2014, from
http://funktionellelidelser.dk/enhed/organi/kognitiv-terapi-og-act/
Liss, M., Timmel, L., Baxley, K., & Killingsworth, P. (2005). Sensory processing sensitivity
and its relation to parental bonding, anxiety, and depression. Personality and
Individual Differences, 39(8), 1429-1439.
MacDonald, K. B. (2012). Temperament and Evolution. In M. Zentner & R. L. Shiner (Eds.),
Handbook of Temperament (pp. 273-296). New York: The Guilford Press.
McNaughton, N., & Gray, J. A. (2000). Anxiolytic action on the behavioural inhibition
system implies multiple types of arousal contribute to anxiety. J Affect Disord, 61(3),
161-176.
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 34 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
Mervielde, I., & DePauw, S. S. W. (2012). Models of Child Temperament. In M. Zentner &
R. L. Shiner (Eds.), Handbook of Temperament (pp. 21-40). New York: The Guilford
Press.
Meyer, B., Ajchenbrenner, M., & Bowles, D. P. (2005). Sensory sensitivity, attachment
experiences, and rejection responses among adults with borderline and avoidant
features. Journal of Personality Disorders, 19(6), 641-658.
Mortensen, E. L. (2006). Om testmanualer. In P. Elsass, J. Ivanouw, E. L. Mortensen, S.
Poulsen & B. Rosenbaum (Eds.), Assessmentmetoder. Håndbog for psykologer og
psykiatere. København K: Dansk Psykologisk Forlag.
Neal, J. A., Edelmann, R. J., & Glachan, M. (2002). Behavioural inhibition and symptoms of
anxiety and depression: Is there a specific relationship with social phobia? British
Journal of Clinical Psychology, 41(4), 361-374.
Nolen-Hoeksema, S. (2011). Abnormal Psychology (5th ed.). New York: McGraw-Hill.
Passer, M. W., Smith, R. E., Holt, N., Bremner, A., Sutherland, E., & Vilek, M. L. W. (2009).
Psychology: The Science of Mind and Behavior (4. ed.). Boston: McGraw-Hill.
Rawlings, D., Tham, T. A., & Davis, J. M. (2010). Gelotophobia, personality and emotion
ratings following emotion-inducing scenarios. Psychological Test and Assessment
Modeling, 52(2), 161-170.
Rothbart, M. K. (2012). Advances in Temperament: History, Concepts, and Measures. In M.
Zentner & R. L. Shiner (Eds.), Handbook of Temperament (pp. 3-20). New York: The
Guilford Press.
Segal, Z. V., Williams, J. M. G., & Teasdale, J. D. (2002). Mindfulness-Based Cognitive
Therapy for Depression. New York: The Guilford Press.
Smolewska, K. A., McCabe, S. B., & Woody, E. Z. (2006). A psychometric evaluation of the
Highly Sensitive Person Scale: The components of sensory-processing sensitivity and
their relation to the BIS/BAS and "Big Five". Personality and Individual Differences,
40(6), 1269-1279.
Sonne-Ragans, V. (2012). Anvendt videnskabsteori. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Stam, R. (2007). PTSD and stress sensitisation: a tale of brain and body Part 1: human
studies. Neurosci Biobehav Rev, 31(4), 530-557. doi:
10.1016/j.neubiorev.2006.11.010
Zuckerman, M. (2012). Models of Adult Temperament. In M. Zentner & R. L. Shiner (Eds.),
Handbook of Temperament (pp. 41-66). New York: The Guilford Press.
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 35 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
B ILAG 1 – P ILOTUNDERSØGELSE
Data er indsamlet via selvoprettelse på Facebook i perioden 24. marts 2014 - 16.
april 2014. I alt 769 deltog i undersøgelsen, men 125 (16 %) frafaldt undervejs og er sorteret
fra. Tilbage var 644 deltagere, som har gennemført hele skemaet (84 %).
På Facebook blev følgende tekst delt 137 gange:
Jeg studerer psykologi v/Syddansk Universitet og skal til at skrive min bacheloropgave. I den
forbindelse vil jeg gerne undersøge, hvor udbredt kendskabet er til "særlig sensitivitet/HSP
(Highly Sensitive Person)" blandt privatpersoner og professionelle/fagfolk.
Har du aldrig hørt om disse begreber, håber jeg, at du alligevel vil hjælpe mig - i så fald er der
ikke mere end 2-3 spørgsmål.
Link til undersøgelse: xxx
Ellers består skemaet af 18-22 spørgsmål og tager højst 8 min. at gennemføre (de fleste bruger
4-5 min.).
Jeg håber, at I vil hjælpe mig ved at deltage i undersøgelsen og/eller dele denne status.
På forhånd tak for hjælpen.
Tina Hansen
Link til undersøgelse: xxx
KOMMENTARER TIL UNDERSØGELSEN
Pilotundersøgelsen kan ikke regnes for at være repræsentativ, da der altid vil være
en vis skævfordeling, når man kan oprette sig selv via Facebook. Derfor er der heller ikke
spurgt ind til baggrundsinformation hos deltagerne. Pilotundersøgelsen er foretaget med det
formål at pege på tendenser. I al den stund, at professionelle ikke havde vist dårligt kendskab/fordomme til særlig senstive/HSP i pilotundersøgelsen eller at privatpersoner var blevet
beskrevet som særlig sensitiv/HSP udelukkende af psykologer, ville denne opgave ikke have
haft nogen relevans. Dette har dog ikke været tilfældet.
På de næste sider vises udvalgte spørgsmål og svar af interesse.
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 36 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
Deskriptiv statistik
42 ”professionelle” 1 deltagere (6,5 % af N = 644) angav, at de ikke havde hørt om begreberne ”særlig sensitiv” eller ”HSP”. 215 deltagere (33,4 % af N = 644) angav at have kendskab til HSP via deres profession, og 136 af disse (21,1 % af N = 644) havde også kendskab til
det privat. 79 deltagere (12,3 % af N = 644) angav, at de kun havde kendskab til HSP som professionel. Blandt disse 79 deltagere fordelte deres faglige kendskab til HSP sig på følgende måde (n
= 79):

57,0 %
Jeg har læst andre/ikke-videnskabelige artikler (fx i avisen eller på internettet)

49,4 %
Jeg har erfaring med det fra praksis

29,1 %
Jeg har læst videnskabelige artikler (fx i internationale tidsskrifter)

25,3 %
Jeg har hørt det omtalt, men har ikke selv opsøgt viden

22,8 %
Jeg har været til foredrag

16,5 %
Jeg har læst en eller flere bøger om emnet af andre forfattere end Elaine Aron

16,5 %
Andet

5,1 %
Jeg har læst Elaine Arons bog/bøger
De samme 79 professionelle deltagere blev spurgt i hvor høj grad de var enige i en
række udsagn (n = 79):

19 % angav, at de slet ikke eller i mindre grad var enige i, at særlig sensitivitet/HSP er medfødt. 21,5 % svarede, at de ikke vidste det.

40,5 % angav, at de i høj grad eller i nogen grad var enige i, at særlig sensitivitet/HSP bruges
som forklaring for noget andet.

31,6 % angav, at de i høj/nogen grad var enige i, at særlig sensitivitet/HSP er en lidelse.

16,5 % angav, at de i høj/nogen grad var enige i, at hos børn, hvor forældrene mener, at de er
særligt sensitive/HSP, så skyldes vanskelighederne formentlig i stedet, at forældrene har
svært ved at sætte grænser for deres børn i stedet.
1
Med professionel menes fx psykolog, lærer, pædagog, læge, m.fl., samt studerende indenfor disse
professioner.
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 37 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
Alle deltagere, der havde hørt om begreberne ”særlig sensitiv” eller ”HSP”
(n = 553) blev spurgt, om man efter deres mening er mere psykisk sårbar, hvis man er særlig sensitiv/HSP. 76,1 % svarede ”Ja”, mens 8,5 % svarede ”Ved ikke”.
Alle deltagere, der havde hørt om begreberne ”særlig sensitiv” eller ”HSP”
(n = 553) blev spurgt, i hvor grad de var enige i, at vores samfund/kultur er rummelig overfor
særlig sensitive/HSP.

1,8 % svarede
”I høj grad”

9,4 % svarede
”I nogen grad”

51,7 % svarede
”I mindre grad”

28,6 % svarede
”Slet ikke”

8,5 % svarede
”Ved ikke”
338 deltagere (52,5 % af N = 644) angav at have kendskab til særlig sensitive/HSP
som privatperson – og kun privatperson. Blandt disse svarede 283 deltagere (83,8 % af n = 338)
at de selv var, eller troede de var, særligt sensitive/HSP. De blev så spurgt følgende: ”Hvilken
beskrivelse passer bedst på, hvordan du har fundet ud af, at du (måske) er særlig sensitiv/HSP?
Vælg den mulighed, som bedst beskriver din vished/tro på, at du er særlig sensitiv/HSP.” Svarene
fordelte sig således (n = 283):

52,7 %
Jeg har læst om det, og jeg synes, at beskrivelsen passer på mig

12,4 %
Jeg har taget en test, der har vist det

10,2 %
En psykolog har sagt/foreslået det

9,5 %
En anden professionel (ikke-psykolog) har sagt/foreslået det

8,8 %
En privatperson (ikke-professionel) har sagt/foreslået det

6,4 %
Andet
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 38 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
Som spørgsmålet er formuleret, udelukker det ikke, at deltageren har fået vished/tro på
flere måder, men de er desuden blevet bedt om at tage stilling til, hvilken af disse måder, de har
mest tillid til.
Blandt de 338 deltagere, som angav at have kendskab til særlig sensitive/HSP som
privatperson – og kun som privatperson, svarede 122 (36 % af n = 338) at deres barn var, eller de
troede, at deres barn var, særlig sensitiv/HSP. De blev spurgt følgende: ”Hvilken beskrivelse passer bedst på, hvordan du har fundet ud af, at dit barn (måske) er særlig sensitiv/HSP? Vælg den
mulighed, som bedst beskriver din vished/tro på, at dit bar er særlig sen-sitiv/HSP.” Svarene fordelte sig således (n = 122):

53,3 %
Jeg har læst om det, og jeg synes, at beskrivelsen passer på mit barn

14,8 %
En anden professionel (ikke-psykolog) har sagt/foreslået det

11,5 %
Andet

9,0 %
En psykolog har sagt/foreslået det

6,6 %
En privatperson (ikke-professionel) har sagt/foreslået det

4,9 %
Jeg har taget en test, der har vist det
Som spørgsmålet er formuleret, udelukker det ikke, at deltageren har fået vis-hed/tro
på flere måder, men de er desuden blevet bedt om at tage stilling til, hvilken af disse måder, de
har mest tillid til.
Alle deltagere, der havde hørt om begreberne ”særlig sensitiv” eller ”HSP”
(n = 553) blev stillet følgende spørgsmål: ”Det siges, at 15-20 % af befolkningen er særlig sensitive/HSP. Måske er du også selv stødt på dette tal - men ved du, hvordan man har fundet frem til
det?”. Svarene fordelte sig således (n = 553):

6,1 %
Ja

38,7 %
Jeg kendte ikke tallet

55,2 %
Nej
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 39 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
Kommentarer
I slutningen af spørgeskemaet havde deltagerne mulighed for at knytte en kommentar til undersøgelsen. I det følgende er udvalgt kommentarer blandt de 553, der har hørt
om begrebet særlig sensitiv/HSP.
Kommentarer fra deltagere, der har angivet, at de har kendskab til særlig sensitive/HSP som professionel (og kun professionelt):

Jeg mener at "Særligt Sensitiv" er en myte og i højere grad eksisterer som en nem forklaring for enkeltpersoner end som et objektivt konstaterbart faktum

Udformningen af spørgeskemaet fordrer at man er enig i præmissen om HSP som andet end et konstrukt.

Jeg arbejder som Familieterapeut og jeg oplever at man i større og større grad diagnosticerer børn og unge, i
mange tilfælde oplever jeg at almindeligheder "sygeliggøres". Normalitetets begrebet er blevet temmelig
indsnævret og der sættes alt for hurtigt etikker på børn og unge. Adfærd er kommunikation og kan forstås
som sunde reaktioner på "syge" omgivelser. Vi må kigge på de kontekster barnet er i og ikke individualisere
problemer. F.eks børn der vokser op i alkoholfamilier kan kaldes særlig sensitive eller man kunne sige, at
de er vant til at afkode og har udviklet en særlig opmærksomhed pga deres nære voksnes problemer.

Jeg tror ikke på begrebet om HSP/særligt sensitive mennesker. Jeg tror på, at vi mennesker er forskellige,
og at nogen er mere introverte end andre, behøver ikke betyde at de skal have et såkaldt 'label' på sig.

Normalt får man en orientering af det pågældende barns psykolog, når man skal inkludere et sensitivt barn.
Derved er der en del i min branche, der kender til denne diagnose. Der er nok ikke så mange, der sætter sig
og læser flere bøger om emnet, da vi inkluderer så mange forskellige diagnosticerede børn i dag.
Kommentarer fra deltagere, der har angivet, at de har kendskab til særlig sensitive/HSP som privatperson (og kun som privatperson):

Det er rart der kommer lidt mere fokus på det.... Det er ikke altid fedt at leve med, jeg har fundet ud af inden for den sidste måned at jeg er HSP og det er godt nok en helt ny verden at leve i, både på godt og ondt.

Fint, at der bliver sat fokus på det. Tror mange ikke-sensitive har tendens til at mene, det er noget bavl. Men
jeg har talt med andre særligt sensitive, som ligesom mig selv nu kan se en sammenhæng i nogle ting fra
ens barndom og ungdom, og at man nu bedre kan tage hensyn til sig selv.
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 40 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?

Tina Hansen
Eksamensnr.:
Jeg kender nogen, som taler rigtig meget om at være særligt sensitive og påstå at de fornemmer meget, som
andre ikke fornemmer. Min oplevelse af dem er lige modsat. Det virker på mig mere som om de i højere
grad fornemmer sig selv - og slet ikke andre. Tror desværre begrebet bliver udvandet, da mange påberåber
sig dette helt uden grund.

Det ville jo være dejligt at læse om din undersøgelse, når den er færdig. Kendskabet skal bredes, så alle
børn og voksne kan få brugbare vilkår i institutioner og skoler og arbejdspladser, så de ikke tappes for al
energi i dagtimerne.

har altid troet min opvækst var skyld i min sensibilitet og erfarer nu at man mener at hsp er medfødt og
forværres hvis der ikke bliver taget hånd om det så i alle barne og ungdomsår var jeg "bare" genert,utilpasset,sky,ingen tro på mig selv,senere depression,stres og udbrændhed i svær grad.er i dag pensionist :)

Jeg har talt med flere skolepsykologer om at karaktertrækket, den ene sagde at begrebet ikke eksisterer, den
anden at det eksisterer helt klart, men at de ikke må bruge begrebet i deres professionelle arbejde, da det ikke er anerkendt.

Særlig sensitiv handlet om at man har en udviddet bevidsthed som mennesket på jorden igennem generationer har flyttet sig fra. Særlig sensitiv er at være med naturen og naturen er ikke det mennesket skaber mest
af. Værner mest om. Derfor alle sygdomme - diagnoser - medicin - og defineret misbrug.

Kender en, som selv mener, at hun er særlig sensitiv, hvor jeg tror, at hun er psykisk ustabil...

Hele idéen om særlig sensitivitet virker ikke særlig videnskabelig i min optik. Jeg har i hvertfald ikke
læst/hørt andet om det end fra privatpersoner og pædagoger. Der florerer ofte en masse udtryk, som ikke er
særlig underbygget. Man kan hurtigt strikse et par spørgsmål sammen i retning af: "Du syntes nogle gange,
at det er en voldsom oplevelse af være iblandt mange mennesker", som mange mennesker kan genkende
hos sig selv (fordi det er en meget normal reaktion) og så kalde den gruppe "HSP". Min mor har f.eks. aldrig været vild med store forsamlinger og efter hun hørte om HSP, så er hun sikker på, at det er hende.. Nu
bruger hun det til at holde sig fra alt fra Bilka på travle dage til barske film. Det er problemet ved sådanne
"mini-diagnoser". Tænk hvis alle, der engang imellem var lidt kede af det mente, at de havde en depression.
Det holder jo ikke.
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 41 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
Kommentarer fra deltagere, der har angivet, at de har kendskab til særlig sensitive/HSP både som privatperson og professionelt:

Jeg mener, at HPS er et "farligt" begreb, hvor forældre og evt. professionelle voksne omkring barnet potentielt fremelsker de "sensitive" sider af barnet. Fremfor at styrke barnet, rose og sige "hvor er du sej!" og lave
high fives (og styrker barnets selvværd og selvtiillid), så bliver barnet overbeskyttet - for mange mener, at
barnet skal skærmes. Dette medfører, som jeg oplever det, markant forstørret risiko for, at barnet udvikler
eks. angst eller andre psykiske lidelser i barndommen og senere i livet.

At have sådan en lidelse, er hårdt. Netop fordi der ikke er den store forståelse for den.. Ønsker og håber
inderligt, at det bliver mere anerkendt, så man ikke føler sig så anderledes. Jeg er bare glad for, at både min
mor, og min ene datter har det, så vi kan støtte hinanden. Mit er desværre meget slemt. Håber min datters
bliver "holdt nede", hvis der kommes mere fokus på det ..

Det er dejligt, at der er øget fokus på sensivitet i det danske samfund, men samtidig finder jeg det trist, at
man eks. på min egen arbejdsplads (sygehusafd.) og andre steder får indtryk af, at folk synes, det er hokuspokus og "et flyvsk begreb".

Jeg har oplevet at den viden man får via bøger, blade og foredrag, er meget forskellig. Samtidig oplever jeg
at mange forældre selv giver deres børn diagnosen!

Kendskabet til HSP burde udbredes meget mere end det er idag ! HSP er en gave til verden, for vi ofte er
mere kreative, funderede og reflekterende end flertallet - ligesom vi ofte har overvejet situationen fra mange
vinkler inden vi udtaler os ! HSP er en meget stor del af vores personlighed, og den har hjulpet mig vejen til
at finde min indre ro, og balance i livet. Jeg ville aldrig være min HSP foruden, og oplever mig selv som en
meget stærk og tilfreds introvert HSP / men samtidig også nyhedssøgende - hvilke kan være en svær balancegang - men absolut noget som kan læres og udvikles.
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 42 af 43
Særlig Sensitiv – sku’ det være noget særligt?
Tina Hansen
Eksamensnr.:
B ILAG 2 – HSP- SKALAEN
(Aron & Aron, 1997, s 352)
Aron, E. N., & Aron, A. (1997). Sensory-processing sensitivity and its relation to introversion
and emotionality. J Pers Soc Psychol, 73(2), 345-368.
B12: Bachelorprojekt, (F14)
Side 43 af 43