se her - Fly by

 Tillæg nr. 2
Montage af filigrandæk
Vedr. xxx, sagsnr. xxx
Tillæg til Betonelements Leverandørbrugsanvisning 2005
Dette tillæg er kun gældende for Betonelements leverance af filigrandæk fra vort søsterselskab Faelbud i
Polen.
Som udgangspunkt er vor ”Leverandørbrugsanvisning 2005” gældende for leverancer af filigrandæk i det
omfang den er relevant, sammen med dette tillæg der beskriver princip og vægt, transport og lagring,
anhugning og montagegrej, vederlag for filigrandæk, montageunderstøtning, montage, før udstøbning,
udstøbning af beton og efter udstøbning. Den rådgivende ingeniør skal forsyne montageentrepernøren med
de overordnede montageretningslinier for det samlede byggeri, med hensyntagen til dette dokument.
1. Princip og vægt
Filigrandæk består normalt af en 50 mm tyk betonplade, med det færdige dæks nødvendige
armering indstøbt, samt filigrandragere. Pladens (t = 50 mm) vægt er ca. 125 kg / kvm. Ved større
dæklag end 10 mm bliver betonpladen tykkere som derved giver en større egenvægt pr kvm.
2. Transport og lagring
Filigranpladerne transporteres på fladvogne fra elementfabrikken til byggepladsen i stakke og
pladerne vil normalt være stakket i den ønskede montagerækkefølge, såfremt pladerne tillader
det i størrelse og udformning. Såfremt filigrandækket ikke monteres direkte fra lastvognen, skal
det lagres på et stabilt og plant underlag og de anvendte understøtninger skal placeres i
elementernes femtedelspunkter og lodret over hinanden.
De med læssene medfølgende træklodser og andre løsdele skal returneres til fabrikken.
Side 1 af 4
3. Anhugning og montagegrej.
Til montage af filigrandæk skal der anvendes 4 stk. kæder eller løftestropper afsluttet med
sikkerhedskroge. Anhugning skal ske i de yderste filigrandrageres femtedelspunkter, og der må
aldrig løftes i overjernet men i diagonalen som vist nedenfor.
Løft og montage af filigrandæk bør ske i vandret position.
4. Vederlag for filigrandæk.
Dette vederlag skal normalt være ≥ 50 mm (se projekt) og underlaget skal være velafrettet, uden
lunker og grater.
5. Montageunderstøtning.
Før montage af filigrandækket kan påbegyndes, skal der opføres en lineær midlertidig
understøtning vinkelret på spændretningen for dækkene. Afstanden fra midterlinjen af vederlaget
til kanten af understøtning må ikke overstige 250 mm. Afstanden mellem de mellemliggende
understøtninger er vist på ”Plantegning for midlertidig understøtning” nr. x, nr. x, nr. x, nr. x,
nr. x og nr. x (se nedenstående figur).
Rideplanke og afstanden mellem stålrørsstøtterne langs den lineære midlertidige understøtning,
samt dimension bestemmes af montageentreprenøren eller dennes kunde.
Side 2 af 4
Filigrandækket er ikke beregnet til at optage overliggende montagelaster, hvorfor
understøtningen af mindst tre underliggende dæk, under det monterede, bør bevares, medmindre
yderligere detaljerede beregninger er blevet udført.
Understøtningen af de færdige dæk kan ændres fra lineær til punktvis.
Montage af filigrandæk kan udføres efter at stålrørsstøtter er korrekt opsat og kontrolleret.
6. Montage.
Filigrandækket monteres i henhold til ovennævnte og orienteres i henhold til montageplanerne.
Dækflader der kun består af filigrandæk, overfører ikke speciel last (f. eks. oplagring af materiel
og materialer).
7. Før udstøbning.
Når montage af el-rør, udsparinger og forskalling er færdig, udlægges evt. supplerende armering
i.h.t. projektet. Det er vigtigt, at denne armering opklodses til den korrekte højde.
Det er også vigtigt at indstøbe de på montageplanen viste vederlagsstritter.
Såfremt filigrandækket er dimensioneret som krydsarmeret dæk, skal der efter montagen trækkes
den på tegningerne angivne krydsarmering ind igennem filigrandragerne, i.h.t. projekt. Denne
armering ligger altid på tværs af filigrandragerne.
NB! Eventuelle udsparingshuller der udføres på byggepladsen efter montagen, skal altid hugges
nedefra og op, aldrig omvendt.
Side 3 af 4
8. Udstøbning af beton.
Filigrandækket rengøres, og i varmt og tørt vejr vandes filigranpladerne før udstøbningen. Der skal
anvendes beton med en fck ≥ 20 MN, se projekt. Betonen skal udstøbes og vibreres jævnt og uden
stød eller dynamiske belastninger.
Ved glitning af den støbte beton, kan afretning med vibratorbjælke foretages ved hjælp af lister,
der bindes på filigrandragernes top. Af hensyn til lydisolering skal betonen over vederlag vibreres
godt.
9. Efter støbning.
Umiddelbart efter støbningen eftergås fuger på dækkets underside, for evt. betonslam der er sivet
i gennem fugerne, som skrabes eller vaskes væk. Dækket holdes vådt efter støbningen som angivet
i projektet.
Den midlertidige understøtning må ikke fjernes, før den pladsstøbte beton har opnået sin
projekterede styrke, (dette er også gældende med hensyn til punkt 5).
Er der tvivl eller spørgsmål til ovennævnte, bedes de rettet til sagsingeniøren hos Betonelement,
tlf. 70103510.
Betonelement, juni 2010.
Side 4 af 4