1. No category

Mærkning af foder Offentlig eller privat Hævd
Husdyrssundhed Udstilling og dyrskue Lov
dyr Love om foder
om
Dyrlæger
Foder skal mærkes på dansk Plantedirektoratet understreger, at foder som markedsføres i Danmark skal være
mærket på dansk. Køberen, har krav på at kunne læse oplysninger om produktet og dets anvendelse
på sit eget sprog. Mellemhandlere har ansvaret for,
at indført og importeret foder, som de forhandler, er mærket
på dansk.
Plantedirektoratet understreger, at foder som mark
edsføres i Danmark skal være mærket på dansk, (se ad. 1).
Køberen, har krav på at kunne læse oplysninger om produktet og dets anvendelse på sit eget sprog. Mellemhandlere
har ansvaret for, at indført og importeret
foder, som de forhandler, er mærket på dansk. Plantedirektoratet har fokus på virksomhedens procedurer (se ad. 2) til
sikring af korrekt mærkning.
I nogle tilfælde er det en fodervirksomhed, i en a
nden medlemsstat, der mærker foderet på
dansk. I andre tilfælde påfører den danske virksomhed, der
indfører foderet, dansk mærkning.
Hvis en mellemhandler mærker indkøbt foder under eget firmanavn, bliver virksomheden produkt- og mærkningsansvarlig.
Det samme gælder, selvom virksomheden blot oversætter
den udenlandske mærkning til dansk. Det betyder, at virksomheden er ansvarlig for, at de oplysninger om varen, der
står på etiketten/følgesedlen, er korrekte. Dette skal kunne
dokumenteres ved virksomhedens skriftlige kvalitets kontrolplan (se ad. 3), der bl.a. skal omfatte prøveudtagning og
analyser af foderet.
Ligegyldigt hvilken model fodervirksomheden vælger, er det
altid den danske forhandler, der har ansvaret for kun, at sælge foder, som er mærket på
dansk. Ledere af fodervirksomheder med ansvar for detaileller distributionsaktiviteter, skal altid bidrage til at sikre, at
mærkningskravene er opfyldt. Det fremgår af markedsføringsforordningen, der skal anvendes fra 1. september 2010.
Side 1
Vis den aktuelle dato
Foder importeret fra lande udenfor EU, skal arkedsføres af
en etableret, registreret repræsentant i EU (se ad. 4).
Det betyder, at den mærkningsansvarlige kun kan være en
fodervirksomhed i EU.
1) Jf. § 19 stk. 2 i Foderbekendtgørelsen, Bekendtgørelse
nr. 1177 af 11. oktober 2007 om foder og foderstofvirksomheder, som senest ændret ved
bekendtgørelse nr. 70 af 22. januar 2010
og artikel 14 stk. 1 i markedsføringsforordningen
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr.
767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse
af foder som senest ændret ved
Kommissionens forordning (EU) Nr. 568/2010 af 29.
juni 2010).
2)
Artikel 5, stk. 2 og artikel 6 i foderhygiejneforordningens
(Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr.
183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne
som senest ændret ved Kommissionens forordning nr.
141/2007 af 14. februar 2007).
3)
Foderhygiejneforordningens bilag II.
4)
Foderbekendtgørelsens § 15 og markedsføringsforordnin-
gens art. 15, b
.
Forskellen på en offentlig og privat virksomhed:
En offentlig og privat virksomhed aftalte at dyste i kaproning
i en otter. Begge mandskaber trænede længe, og da dagen
kom, var begge hold "fitfor fight". ... ... Men de private vandt
med et forspring på en hel kilometer. Moralen røg helt i bund
hos den offentlige virksomhed, og den øverste ledelse besluttede, at næste år skulle man vinde. Der blev nedsat en
projektgruppe til at undersøge problemet. Gruppen fandt efter mange undersøgelser ud af, at de private helt uhørt havde syv mand til at ro og en mand til at styre mens de offentlige
havde syv mand til at styre og en mand til at ro. I denne tilspidsede krisesituation viste ledelsen betydelig andlekraft.
De fik straks fat i et konsulentfirma til at undersøge det offentliges struktur, og eksperterne kom efter mange må neders arbejde til den konklusion, at
der var for mange til at styre og for få til at ro.
På baggrund af konsulentrapporten blev der staks foretaget
ændringer i holdopstillingen. Man havde nu fire styrmænd,
to overstyrmænd, en styreleder og en roer. Af motivationshensyn indførte man desuden pointsystem for
roeren - vi må udvide hans arbejdsområde og give ham mere ansvar sagde ledelsen. Året efter vandt de private med et
forspring på to kilometer. Den offentlige virksomhed fyrede
roeren på grund af det dårlige resultat, men udbetalte dog
bonus til ledelsen i rkendelse af det store arbejde, som var
blevet udført. Der blev
udfærdiget en ny analyse fra konsulentfirmaet, som konkluderede, at man havde valgt den rigtige taktik, og at
motivationen også var i orden, hvorfor måtte det være materiellet, der skulle forbedres.
I dag er den offentlige virksomhed ved at udvikle en ny bådtype.......
Hævd
Der er noget om at man kan vinde hævd på en ejendomsret
eller en anden rettighed, man hvad betyder hævd helt præcist?
Fra gammel tid har man haft den regel, at man kan vinde
hævd på en ret ved at udøve den i lang tid. Reglen er lovfæstet i Christian V's Danske Lov, men den er meget ældre i
sin
Side 2
Vis den aktuelle dato
Oprindelse selve den tankegang, at et tidsforløb af en vis
længde kan bidrage til at forandre eller ophæve en ret, begrundes i, at når en vis tilstand har varet så længe, at man
har vænnet sig til den og indrettet sig på den, bør den anerkendes som den rigtige og retmæssige, selv om man herved
forandrer eller tilintetgør en andens oprindelige ret.
Ved hævd ser man sagen fra erhververens side og siger, at
han "vinder hævd", d.v.s. han opnår en ret i kraft af den rådighed, han har udøve t gennem hævdstiden (se nedenfor).
Hævd forudsætter altså aktivitet fra den ene parts side,
nemlig udøven af en råden.
Lovgrundlaget
Lovreglerne om hævd findes i Danske Lov paragraf 55-1, som lyder så ledes: "Hvis gods eller ejendom nogen haver haft i hånd og hævd i 20 år, ulast og ukært til tinge, det
beholder han, uden anden adkomst at fremvise, angerløst
og uafvundet, med mindre det bevises, at
han havde det, enten til pant, eller i forlening, eller i forsvar."
Og i Danske Lov paragraf 5-5-2 hedder det: "Man kan såvel
på brug som på ejendom fange hævd."
I praksis betyder det, at den ret, man har erhverv et ved
hævd, enten kan være en ejendomsret eller en mere begrænset ret, en brugsret. Har man således i 20 å
r (som er det, der kaldes hævdstiden) rådet over et grundstykke, som om det var ens eget og under de
betingelser, der i øvrigt gælder for hævdserhvervelse, er
man på den må de blevet ejer af arealet, og man kan få sin
adkomst (ejendomsret) tinglyst.
Man kan også erhverve en begrænset ret til en andens ejendom ved hævd. Det kan forekomme, når man gennem
hævdstiden (de 20 år) har udøvet en råd en, der er begrænset på en bestemt måde, samtidig med at ejeren i øvrigt har
udøvet en ejers normale rådighed
over ejendommen. Et godt eksempel er, at en anden
end en grunds ejermand har færdedes ad en privat vej, der
fører over grunden. Når dette er sket upåtalt og uafbrudt
gennem 20 år, har den færdende vundet hævd på at fortsætte sin færdsel.
For begge typer af hævd - ejendomsret eller begrænset ret gælder det dog, at der aldrig kan vindes hævd på offentlig
vej.
Når landinspektører involveres i sager, der drejer sig om
hævd, er der hovedsagligt tale om en ejendomsret, der kan
være opstået ved hævd.
Udøvelse af råden
Det er en betingelse for at vinde hævd på en jendomsret, at
den person, der vil kunne vinde hævd gennem de 20 år, har
udøvet en råden over ejendommen, som om han var ejer.
Denne råden skal have været kontinuerlig gennem hele
hævdsperioden. Afbrydes den for derefter at blive genoptaget, begynder en ny 20-års periode.
Rådigheden behøver ikke at være udøvet af den samme
person gennem hele hævdstiden, men hvor der er flere udøvere, må der være en naturlig forbindelse mellem dem,
f.eks. et successorforhold (efterfølgere). Køberen af en gård
kan således fortsætte den hævdserhvervelse, som sælgeren
har påbegyndt (f.eks. færdsel ad en vej), ligesom en arving
kan fortsætte den rådighed, som arveladeren har påbegyndt.
Den råden, der skal danne grundlag for en erhverve
lse af hævd, må ikke være resultatet af en strafbar handling
- en tyv kan således ikke vind e hævd på det stjålne. Omvendt kan der ikke vindes hævd gennem en råden, som ejeren selv har gjort mulig ved sine egne
handlinger, enten i sin egen eller i besidderens interesse –
en panthaver vinder altså ikke hævd, uanset hvor længe han
holder den pantsatte genstand i sin besiddelse. Imellem disse to yderpunkter er der imidlertid et vidt spillerum for råden
med eller uden ejerens samtykke og med mere eller mindre
god tro hos ersonen, der vinder hævd. Et klart
Side 3
Vis den aktuelle dato
eksempel er råden over anden mands jord på
grund af usikkerhed om, hvor skellet går. Den
hævdende kan her være i fuldstændig god tro, men han kan
også være i en vis tvivl, uden at hævdserhvervelsen forstyrres deraf. Men hvis han har flyttet skelpæle om natten, vinder han ingen ret.
Afbrydelse af hævd
Hvis rådigheden afbrydes af ejeren, standses
erhvervelsen af hævd. En så dan afbrydelse
kan være rent faktisk, f.eks. ved spærring af den vej, der
færdes af, eller ved at ejeren lader en landinspektør konstatere, hvor skellet går og eventuelt markerer det med et hegn.
Ejeren kan også ved henvendelse til den rådende forbyde
ham at fortsætte som hidtil eller ejeren
kan tage den ting tilbage, som en anden har rådet over. I
praksis forekommer det, at man ved bomme eller låger hindrer færdsel ad vej eller stier, ikke fordi man i og for
sig har noget imod den færdsel, der finder sted, men fordi
man vi l sikre sig, at der ikke vindes hævd på en
færdselsret. En protesthenvendelse alene er dog ikke tilstrækkeligt. Hvis den hævdende ikke bøjer sig
for ejerens krav, må ejeren anlægge retssag og forfølge den
til dom. Hævden anses da for afbrudt fra det tidspunkt, da
stævning blev udtaget
.
Tinglysning af erhvervelse af hævd
En person der vinder hævd over fast ejendom, skal
lade sin ret tinglyse, hvis han ønsker at bevare den i forhold
til godtroende erhververe (f.eks. købere) eller ejerens kreditorer. For at tinglysningen kan ennem føres, skal der foreligge et dokument, som enten skal være en skriftlig anerkendelse fra den oprindelige ejers side eller udskrift af den dom,
som fastslår hævdserhvervelsen.
Der gælder dog den særlige regel, at en senere rhverver
(f.eks. en køber af en ejendom), der ikke vil respektere en
anden mands (f.eks. naboen) erhvervede hævd, skal gøre
sin ret gældende inden 2 år efter at hans egen adkomst er
tinglyst. Undlader han det, får hævden
også virkning mod ham. D.v.s. hvis hævdstiden ikke er udløbet på det tids punkt, hvor en erhververs (f.eks. en køber)
adkomst (ejendomsret) tinglyses, skal han gøre sin ret gældende inden 2 år, hvis hævdstiden udløber forinden. Hvis
der f.eks. er gået 19 år af hævdstiden, på
det tidspunkt hvor hans skøde tinglyses, kan han vente indtil
2 år med at gøre sin ret gældende. Ved den
vundne hævd bortfalder alle de rettigheder i ejendommen,
der ville være i strid med den brug eller den udnyttelse af
ejendommen, der er vundet ved
hævd. Denne regel kommer navnlig til anvendelse på panthavere og andre indehavere af begrænsede rettigheder over
ejendommen.
Stiftelse af servitutter ved hævd Det har næsten altid været
antaget, at nogle servitutter kan stiftes ved hævd, og udtrykkelige bestemmelser om det findes helt tilbage i Danske Lov.
Da hævdserhvervelsen forudsætter en råden over fremmed
ejendom betyder det, at kun de såkaldte rådighedsservitutter,
herunder tilegnelsesservitutter, kan stiftes ved hævd, mens
så
kaldte negative servitutter (tilstandsservitutter), ikke kan opstå på den måde.
Hvis der imidlertid på en ejendom findes en indretning, som
naboen på en eller anden
måde har benyttet gennem hævdstiden, er der som tid
ligere nævnt mulighed for at vinde hævd på retten til fortsat
benyttelse. Det kunne for eksempel være en mur, der er opført i skellet og som har fungeret som støtte eller endevæg
for et hus på nabogrunden. I modsætning hertil er det ikke tilstrækkeligt, at man bruger muren som støtte for en beplantning, idet en sådan benyttelse må
anses stiltiende godkendt af naboen, da den ikke går ud
over, hvad man sædvanligvis tolerer i et naboforhold. Det er
denne "godkendelse",
Side 4
Vis den aktuelle dato
der udelukker hævdserhvervelsen.
Hvis man på sin egen grund opfører bygninger, der strider
mod de naboretlige regler, f.eks. ved at ligge for tæt på skellet eller ved at have vinduer ind mod nabogrunden i tættere
afstand end foreskrevet, er der mulighed for at vin de hævd
på denne ulovlighed, hvis
naboen ikke gør indsigelse i løbet af hævdstiden. Retsvirkningen er da ikke blot, at man kan lade den ulovlige bygning
blive stående, men også, at naboen er afskåret fra at bygge
på en sådan måde, at han spærrer for lys til de vinduer, der
er ulovligt anbragt.
Som al anden ret over fast ejendom, skal en servitut, der er
stiftet ved hævd, tinglyses for at bevare sin gyldighed over for
de senere erhververe af den tjenende ejendom, der er i god
tro. Uden tinglysning har servitutten kun gyldighed mellem
parterne. Der er dog en undtagelse, idet at hvis en hævd ikke
er tinglyst og derfor ville bortfalde over for en senere erhverver, skal denne erhverver gøre sin ret gælden de inden to år
efter, at hans egen ret er tinglyst (som nævnt ovenfor). Gør
han ikke det, får hævden også gyldighed mod ham.
Kilde: Jan Kobbernagel: Erhvervsretten i Grundtræk,
Nyt Nordísk Forlag 1982 og senere.
KONTOR FOR HUSDYRSUNDHED
Ministeriet
for
Fødevarer,
Landbrug
og
Fiskeri
Føde varestyrelsen
Mørkhøj Bygade 19 T 33 95 60 00 www.fvst.dk
2860 Søborg F 33 95 60 01 [email protected]
J.nr.: 2009-20-2301-00061/BRB 27.11.2009
Vejledning til fødevareregioner og besætningsdyrlæger om
udtagning og indsendelse af svælgsvaberprøver i erhvervsfjerkræhold og hobby fjerkræ hold ved tidlig varsling for aviær
influenza 1 Antal prøver:
Der udtages 10 repræsentative svælgsvaberprøver fra
besætningen uanset dennes størrelse. Hvis der er færre end
10 dyr i besætningen udtages prøver af alle.
Indsendelsesblanket:
Prøverne skal ledsages af en indsendelsesblanket
rekvireret fra Veterinærinstituttet, DTU.
Indsendelsesblanketten findes på Veterinærinstituttets hjemmeside www.vet.dtu.dk:
Dyrlægens
indgang
–
Blanketter
–
Fjerkræ
–
”Undersøgelse af kadavere, fæcesprøver, svaberprøver”.
Indsendelsesblanketten udfyldes og påføres ”TIDLIG
VARSLING FOR AVIÆR
INFLUENZA”.
Side 5
Vis den aktuelle dato
Materialebrug til udtagelse af prøver:
Der anvendes 10 vatsvaberpinde og 2 prøverør (prøve
glas). Prøverørene indeholder et transportmedie (en væske).
Prøverør med transportmedie opbevares ved 20º C og skal
under transport eller forsendelse sikres mod optøning. Prøverørene med transportmedie optøs nogle timer før brug, men
skal efter optøning holdes nedkølet hele tiden. Prøvematerialet bestående af 10 vatsvaberpinde og 2 prøverør rekvireres i
fødevareregionens veterinærafdeling.
Udtagning af prøver:
Der udtages en svaberprøve pr. fugl.
1 Jf. bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt.
Side 2/3
Vatsvaberpinden vædes i transportmediet (væsken i prøverøret) inden brug. Prøven tages ved at åbne næbbet på fuglen,
føre vatsvaberpinden ind i den bageste del af mundhul en, og
svabre cirkulært og vertikalt fire gange rundt i svæ
lgets periferi. Til sidst svabres henover
epiglottis ́åbning.
Når prøven er taget, anbringes vatsvaberpinden i pr
øverøret indeholdende transportmediet.
Der anbringes 5 vatsvaberpinde i hvert rør, da prøv
erne vil blive undersøgt i pools á 5.
Yderste del af vatsvaberpinden brækkes af så tæt på vatspidsen, at lå get kan skrues helt fast.
Pakning og indsendelse:
Det er vigtigt, at prøverørene mærkes, og at de luk
kes tæt inden transporten.
Hvert prøverør lægges i en ren plasticpose, som luk
kes med en knude og pakkes, så desikres bedst muligt mod
beskadigelse under transporten. Køleelementer og emballe-
rede prøverør lægges ned i en flamingokasse, så prøverør
ene holdes nedkølet under transporten. Prøverne må ikke
fryses.
Den udfyldte indsendelsesblanket vedlægges uden dog at
komme i direkte kontakt med prøverne eller fryseelementet.
Prøverne transporteres hurtigst muligt med bil til:
Veterinærinstituttet, DTU
Afdeling for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr Vareindleveringen
Side 6
Vis den aktuelle dato
Jens Baggesens Vej 92,
8200 Århus NV
Veterinærinstituttet, DTU, skal varsles telefonisk om prøvemodtagelse på telefon 3588 6819 eller på
2425 0516 (vagttelefon uden for arbejdstid). Med mi
ndre andet er aftalt, skal prøverne afleveres til laboratoriet på
arbejdsdage mandag-fredag kl. 8-14.
Undersøgelsesmetode:
Prøverne vil blive undersøgt for fugleinfluenzavirus ved PCR.
Der kan forventes svar indenfor 48 timer.
Betaling for prøver For erhvervsfjerkræhold er der indgået aftale med Det Danske Fjerkræraad om, at de indtil videre betaler
for
analyse
af
prøver.
Veterinærinst ituttet, DTU, fakturerer derfor automatisk.
Det Danske Fjerkræraad for prøver indsendt i forbindelse
med tidlig varsling for AI. Udgifter til udtagning og indsendelse af prøver betales af besætningsejeren.
Side 3/3 For hobbyfjerkræhold afholder ødevarestyrelsen udgifter i forbindelse med udtagning, indsendelse og analyse af
prøver til undersøgelse f
or AI. Zoologiske anlæg afholder selv udgifter i forbindelse
med udtagning, indsendelse og analyse af prøver til undersøgelse for AI.
Såfremt besætningsejeren ønsker at vide, hvad fugle
ne ellers kan være døde af, skal der efter aftale med Veterinærinstituttet indsendes andet materiale til
undersøgelse, og besætningsejeren vil blive faktureret for de
øvrige undersøgelser.
Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende
samlinger af husdyr BEK nr 185 af 20/03/2000
(Gældende)
I medfør af § 9, § 18, § 19, stk. 1, § 20, stk. 2 o
g § 43, stk. 2, i lov nr. 351 af 2. juni 1999
om sygdomme og infektioner hos dyr fastsættes:
Admin
Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignend
e samlinger af husdyr BEK nr
185 af 20/03/2000 (Gældende) I medfør af
§ 9, § 18, § 19, stk. 1, § 20, stk. 2 og § 43, stk.
2, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner
hos dyr fastsættes:
Side 7
Vis den aktuelle dato
Område og definitioner
§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser for samlinger
af husdyr, herunder auktioner, markeder og dyrskuer, der afholdes højest 4 gange om året.
Stk. 2. Ved husdyr forstås klovbærende dyr, herunder hjortedyr og lamaer, fjerkræ, herunder strudsefugle i fangenskab,
prydfugle, pelsdyr, hest e, hunde, katte og gnavere.
Anmeldelse af samling af husdyr og dyrlægetilsyn m.
v.
§ 2. Enhver samling af husdyr med henblik på fremst
illing, præsentation, bedømmelse, præmiering, vurdering, kåring eller lignende eller med henblik på omsætning skal anmeldes til fødevareregionen senest 3 uger før afholdelse af
samlingen.
Stk. 2. Anmeldelsen, som skal foretages på den i bilag 1 angivne formular, skal indeholde
oplysning om, hvilken personkreds, selskab eller forening,
der er arrangør af samlingen, samt tidspunkt og sted for samlingens afholdelse.
Stk. 3. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om art
er og antal dyr, samt i hvilket tidsrum disse forventes tilført
samlingen.
Stk. 4. Undtaget fra kravet om anmeldelse, jf. stk.
1, er konkurrencer og stævner med heste
eller hunde samt dressurskoler for hunde.
§ 3. Arrangøren af en samling skal skriftligt underrette hver
enkelt udstiller om betingelserne for tilførsel af dyr til samlingen, jf. §§ 8-13.
Stk. 2. Forventes samlingen tilført dyr fra andre l
ande, skal arrangøren skriftligt anmode
fødevareregionen om betingelserne for indførsel af
disse dyr. Indførselsbetingelserne samt
betingelserne for tilførsel af dyr til samlingen, f. stk. 1, meddeles skriftligt af arrangøren til
den udenlandske udstiller. Stk. 3. Ved samlinger af husdyr,
hvortil der ikke er udpeget en tilsynsførende dyrlæge,
påhviler det arrangøren at påse, at de veterinære betingelser
for tilførsel af dyr til samlingen
er overholdt, jf. stk. 2 samt § 8 og § 13. § 4. Arrangøren skal
tilkalde en dyrlæge, hvis der blandt de dyr, som er tilført samlingen, findes tegn på sygdom.
Stk. 2. Arrangøren af samlingen skal meddele fødevareregionen, hvis der blandt dyr, som er tilført samlingen direkte fra
udlandet, konstateres manglende identifikation af dyrene eller manglende attestation med hensyn til dyrenes sundhedsstatus eller oprindelse.
§ 5. Såfremt der til samlingen forventes tilført kl
ovbærende dyr, skal arrangøren til
fødevareregionen oplyse, hvilken tilsynsførende dyr
læge, der ønskes tilknyttet samlingen.
Stk. 2. Inden dyrene gives adgang til samlingen, skal dyrlægen sikre sig, at de er mærket og for kvægs vedkommende,
at de er ledsaget af et sund hedsdokument, jf. bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og
geder, samt at kvæg er ledsaget af eventuelt påkrævede attester i medfør af bekendtgørelse om IBR-infektion hos
kvæg.
Stk. 3. Dyrlægen skal endvidere foretage en sundhed
sundersøgelse af samtlige tilførte dyr og i den forbindelse have opmærksomheden henledt på
symptomer på smitsomme sygdomme. Dyr med forstyrret almenbefindende, halte nde og savlende dyr, skal underkastes
en nøjere undersøgelse og afvises.
Stk. 4. Finder dyrlægen, at der sker tilsidesættelse af gældende veterinære regler, eller at dyr tilføres på en måde, som
kan give anledning til betænkelighed med hensyn til sundhedsforholdene, skal dyrlægen omgående indberet te dette til
fødevareregionen.
§ 6. Udstilleren skal, inden der sendes dyr til samlingen, tilkalde en dyrlæge, hvis noget dyr i
udstillerens besætning eller varetægt viser ophørt
ædelyst, feber og savlen, halthed eller andre sygdomstegn,
der kan vække mistanke om en anmeldepligtig sygdom. Dette gælder, selvom det pågældende dyr ikke skal tilføres samlingen.
Stk. 2. Dyr, der viser sygdomstegn som beskrevet i
stk. 1, må ikke tilføres samlingen.
Udstilleren skal, hvis der måtte blive konstateret alvorlige
smitsomme sygdomme i besætningen efter, at der er fraført
dyr til en samling, straks meddele dette til
fødevareregionen.
Side 8
Vis den aktuelle dato
§ 7. Udgifter i forbindelse med betaling af dyrlæge tilsyn påhviler arrangøren af samlingen.
Stk. 2. Det påhviler arrangøren at stille fornøden
medhjælp til rådighed for den tilsynsførende dyrlæge og i øvrigt sørge for, at dyrlægen har tilstrækkelige praktiske
muligheder for at varetage tilsynsarbejdet. Specifikke krav til
dyr der tilføres samlinger § 8. Fjerkræ skal være mærket, således at deres oprindelse og identitet kan fastslås.
Stk. 2. Strudsefugle, der er under 6 måneder gamle
må ikke tilføres samlinger.
§ 9. Lakterende køer må ikke tilføres fra besætning
er, der er registreret som angrebet af mastitis, hvis der foretages malkning under afviklingen af samlingen.
Stk. 2. Køer og kvier, der har kastet inden for de sidste 14 dage forud for samlingen, må ikke tilføres.
§ 10. Søer og gylte, der har kastet inden for de sidste 14 dage forud for samlingen, må ikke tilføres.
§ 11. Får og geder, der har kastet inden for de sidste 14 dage
forud for samlingen, må ikke tilføres.
§ 12. Hjorte og lamaer må ikke tilføres samlinger, hvortil der
føres kvæg og svin.
§ 13. Duer skal til samlingen være ledsaget af den
i bilag 2 anførte attest, hvorved dyrlægen attesterer, at duerne er vaccineret i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om særligt smitsomme sygdomme hos fjerkræ og andre fugle i fangenskab.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan duer, der tilføres samlinger, hvortil
der alene føres duer til udstilling
og konkurrence, være ledsaget af en anden end den i bilag 2
anførte attest. Attesten skal indeholde dyrlægens attestation
for at vaccinationen er udført.
Forbud
§ 14. Ved udbrud af en alvorlig smitsom husdyrsygdom,
som omfattet af bilag 2, Gruppe I i lov nr. 351 af 2. juni 1999
om sygdomme og infektioner hos dyr, kan Fødevaredirektoratet forbyde afholdelse af dyrskuer, markeder, auktioner ,
samt enhver anden samling af husdyr, herunder udsættelse
på fælles græsgange.
Stk. 2. Forbudet kan udstedes for hele landet eller
en del af landet.
Bestemmelser om straf og ikrafttræden
§ 15. Med bøde straffes den, der:
1) overtræder § 2, stk. 1, §§ 3-6, § 7, stk. 2 eller §§ 8-13, eller 2) undlader at efterkomme forbud efter § 14.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2000.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 448 af
3. juni 1996 og bekendtgørelse nr. 14 af 14. januar 1983.
§ 17. Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.
Fødevaredirektoratet, den 20. marts 2000 P.D.V.
Preben Willeberg
Allerede tilmeldte arter:
Diamant duer.
solparakitter, conure
Side 9
Vis den aktuelle dato
Undulater, Nymfer, kanaiere, Lille Cubafinke, Ceresastrild,
Ringastrild, Goulsamadine, brunrygget skadefinke, spidshalet bæltefinke, kongeparakitter, Rødskulderet Græsparakit,
Nymfe Parakit, Kongeparakit, Rødvinget Parakit, Conure,
Risfugl, Elegant, blåvinget, Rosa Burges, gul gedeparakit,
rødkappet parakit, undulater, kanariefugle, zebrafinker, Rødhovedet Dværgpapegøje. Port Lincoln, Grå Nymfeparakitter,
Konge parakit, Rubno Rossela, Rosa Bourks, Rødisset parakit, Grøn Rosella, Blå Rosella, Stanley Rosella, Massena
lori, baraband, sangparakitter,turkisparakitter, Gedeparakitter,
Sangparakitter,
Nymfeparakitter,
undulater,
eng undulater, zebrafinker, sivastrild, Stanleyparakit splendid, Brunbröstad sävfink, Rustkappet, caique
sortkappet caique, Violbuet Granatastrild, kpusinersisken,
Blodnæbsvæver, Mexikansk Husfinke,
græsparakitter, rosenhoved dværgpapegøjer, bjerglori,
Port Lincoln, Stanly, Bourks, Rosa Bourks, Turkis,
Elegant, Svale parakitter, Blå vinget, Senegal papegøjer,
Hooded, Diamantfinker, Cubafinker, græsparakit, lesson
spurveparakit, Münchener Kanarier, blåhovedt papegøamadine, surinam amazone, blåpandet amazone, sortkappet
caique, grå jaco, blå pennant, rødvinget
parakit, sanparakit, roseela parakit, gedeparakit, sangparakit, kanarier, Penant, Rock pebler, prinsesse, Port lincoln,
mangefarvet parakit, pennant, Mangefarvet Parakit, Rødbrystet græsparakit, Elegant græsparakit,
Gedeparakitter, Bourkers, Kanariefugle, Blå Lessons,
alm.undulater, Nymfeparakit, Rødbrystet Græsparakit, Zebrafinker, Dværgpapegøjer, Gulhovede tropial, Arymare Parakitter, Citron Parakitter, Kronfinker,
Bæltefinker, Spurvepapegøjer, Dværvpapegøjer,
Rødhovedet papegøjeamadiner, Sivastriler, Diamant Finker,
Forbes Papegøjeamadiner, Rødvinget Parkit, Rød Rosella,
Pennant parakit, Kongealexandre,
blåvinget smalnæbsparakit, Maletastrild, Gouldsamadiner,
Blåhoved papegøjeamadiner, Cuba finker, Guldbrystet
astrild, grå jaco, ecuador amazone taranta, Rosella Parakit,
Stanley Parakit, Sangparakit
Kanariefugle (border),Hvidpandet pionus-Blåhovedet, pionus, Broncevinget pionus, Rødhalet gråpapegøje,
Pennant Parakit, Barraband Parakit, Sangparakit, Kakadue
(Ducorps)Kanariefugle,
Port Lincoln, Bjerglori, Stanley parakit, Rock Peplar
( Bjergparakit ), Barnardi, Rosa Bourkes,