Volvo V60 - eftermonteret tilbehør

Flight Operation Assistant Operations Control Center i Nuuk
Operations Control Center (OCC), der er placeret i Nuuk, er hjertet i den daglige trafikafvikling i Air Greenland og skal være bemandet 24 timer i døgnet. OCC skal have de fornødne ressourcer og kompetencer til at udføre en grundig planlægning og afvikling af Air Greenlands trafik herunder optimere udnyttelse af ressourcer ved normal drift samt under irregularitet. Det er absolut en nødvendighed i den situation Air Greenland er i, at vi er kundeorienteret og omkostningsbevidste. Har du lyst til at indgå i afdelingens dynamiske team med tiltrædelse 1. marts 2015?
Du vil i OCC deltage i den daglige trafikdisponering, flight planning og crew scedulering, der kræver hurtige og rigtige beslutninger på flere niveauer, da du har direkte indflydelse på vores daglige trafikafvikling. Stillingen kræver, at du har nært samarbejde med teknisk afdeling, stationspersonale, fragtpersonale og med besætningsmedlemmer. I OCC vil du endvidere arbejde tæt sammen med besætningsplanlægningen og de medarbejdere, der løbende optimerer pladssituationen på samtlige afgange.
Kvalifikationer/erfaring:
Vi ser gerne, at du har en relevant uddannelse – f.eks. flyklarer, dispatcher, AFIS‐operatør, trafikassistent eller logistikuddannet – men vi vil sørge for at den rette kandidat får den nødvendige oplæring og evt. relevante kurser. Du skal kunne fungere selvstændigt med gode samarbejdsevner, samtidig med at du er service‐ og forretningsorienteret. Vi forventer, at du er fleksibel, når pressede situationer kræver dette. Endelig har du flair for IT og behersker engelsk i skrift og tale på højt niveau.
Du skal være indstillet på at arbejde på skiftehold. Vi tilbyder:
Stillingen er attraktiv og udfordrende med mulighed for stor personlig udvikling, hvor personligt ansvar og kvalitet er nøgleord. Der er et tæt teamwork i afdelingen, som i øjeblikket beskæftiger 14 ansatte.
Aflønning vil være i overensstemmelse med stillingens krav i henhold til Air Greenlands overenskomst med HK Service Hovedstaden. Hertil kommer årlig feriefrirejse for familien, pensionsordning samt en attraktiv forsikringspakke, der bl.a. omfatter heltidsulykkesforsikring, gruppelivsforsikring samt sundhedssikring. Bolig og flytning efter gældende regler.
Du kan indhente yderligere oplysninger ved at kontakte Operations Control Manager Niels Chemnitz Frederiksen på telefon +299 34 33 68 eller mobil +299 48 63 93eller pr. e‐mail: [email protected]
Ansøgning med relevante oplysninger/papirer bedes sendt mærket ”Flight Operation Assistant” senest 29. december 2014 til: Air Greenland AS
HR afdeling
Postboks 1012
3900 Nuuk eller pr. e‐mail til [email protected]
Air Greenland har en stolt tradition for at forstå de særlige behov Grønland har til luftfart. Virksomheden servicerer Grønlands befolkning, turister og erhvervskunder under de forhold, som naturen og afstanden mellem byer og bygder skaber. Dette gør virksomheden til et af verdens mest komplekse luftfartselskaber. Virksomhedens ca. 550 ansatte bidrager til en omsætning på 1,2 mia. kr. årligt, hvilket udgør 15 % af Grønlands BNP. Ca. 75 % af de ansatte har arbejdsplads i Nuuk, resterende langs kysten og i København. Grønlandsk er Air Greenlands førstesprog, hernæst kommer dansk og engelsk. Har du spørgsmål til stillingen, eventuelt vedrørende arbejdspladsen eller fysiske forhold, er du meget velkommen til at kontakte HR afdelingen på mail [email protected] eller telefon 343201.