Grovfoderanalyser – et nymodens fænomen? Grovfoderanalyser har længe været et vigtigt redskab til beregning af foderplaner til kvæg – og hesteverdenen er nu ved at få øjnene op for, hvor værdifuld viden en grovfoderanalyse giver. Størstedelen af hestens foderration består af grovfoder, men hvad består dit grovfoder egentligt af? Og endnu mere relevant, hvor meget skal din hest have af grovfoderet? Opbygning af en foderplan En foderplan bygges op omkring grovfoder, og den mængde kulhydrat, protein, fedt, mineraler mv. hesten ikke får tildelt gennem grovfoderet skal tildeles gennem kraftfoderet. Det vil sige, at kraftfoderet er at betragte som et supplement til grovfoderet. Derfor er det relevant at kende næringsindholdet i grovfoderet, for på den måde kan det beregnes, hvad der skal suppleres med. På den måde sikres det, at hesten hverken underforsynes eller overforsynes med næringsstoffer. Som tommelfingerregel skal hesten have minimum1 kg tørstof pr. 100 kg hest. Men hvor meget fylder fx 6 kg grovfoder – ja det findes der jo ikke entydigt svar på. Derfor er en vægt et uundværligt redskab, når der skal tildeles grovfoder. Når der laves foderplaner anvendes der som udgangspunkt standardværdier for indholdet i hø og wrap. Det vil sige, at de tal der anvendes, er et gennemsnit beregnet ud fra et antal analyser. I de analyser der ligger til grund for gennemsnitsberegningen varierer indholdet af tørstof, protein, fordøjeligt protein, energi og mineraler rigtig meget. Det kan derfor ikke garanteres at hestens behov for energi, protein og mineraler bliver dækket, når der laves en foderplan ud fra et gennemsnitstal, fordi det grovfoder hesten fodres med sandsynligvis har nogle andre værdier. Hvis hesten er underforsynet med energi kan det resultere i manglende energi ved arbejde, vægttab eller nedsat vækst, omvendt kan en overforsyning resultere i øget vægt eller for hurtig vækst. Mangel på protein kan bl.a. give hesten problemer med at vedligeholde sine muskler, hvorimod en overforsyning tvinger hesten til at udskille protein gennem lever og nyrer, denne proces kræver energi, og overforsyning kan derfor resultere i dehydrering og vægttab. Mineraler har indvirkning på adskillige processer i hestens krop, bl.a. knogle vækst og styrke, hud, blod og stofskifte, og over- og underforsyning af de enkelte mineraler kan give forskellige lidelser. Grovfoderanalysen Ved en grovfoderanalyse undersøges der ofte for: - Tørstofindhold - Indhold af råprotein og fordøjeligt protein - Indhold af energi i Fe eller MJ - Indhold af mineraler, fx calcium, fosfor, magnesium - Indhold af sukker Tørstofindhold er den samlede betegnelse, for det der er tilbage når vandet er fjernet. Det vil sige, at tørstof er en samlet betegnelse for kulhydrat, fibre, protein, fedt, mineraler og vitaminer. Råprotein og fordøjeligt protein er hhv. den samlede mængde protein og den mængde protein, som hesten kan udnytte. Indholdet af energi i Fe eller MJ angiver foderets samlede energiindhold og giver nyttig information om, hvilken mængde grovfoder hesten skal have. Skal rideheste og hyggeheste have forskelligt grovfoder? De mineraler der oftest analyseres for er calcium, fosfor og magnesium, og de er især vigtige for korrekt udvikling og vedligehold af hestens knogler. Unge heste har et større behov end udvoksede heste, og derfor er det især relevant at analysere for i grovfoder der bruges til ungheste og avlshopper. Der kan også analyseres for andre mineraler, fx selen og zink. Indholdet af sukker er lidt kompliceret, idet sukker ikke bare er sukker. Når vi taler om sukkerindhold i græs og grovfoder til heste er det især fruktan der er fokus på, fordi fruktan spiller en afgørende rolle i udviklingen af forfangenhed. Hvis hesten indtager for meget fruktan kommer der ubalance i tarmfloraen i hestens bagtarm, hvor nogle bakterietyper formerer sig kraftigt og andre bakterietyper dør, de døde bakterier udskiller giftstoffer, der føres med blodet rundt i hestens krop, og især lamellerne i hestens hove er meget følsomme for giftstofferne. Fruktan er et såkaldt komplekst kulhydrat og hører til fiberdelen af foderet, og en analyse særskilt for fruktan er en bekostelig affære. Når man bestiller en sukkeranalyse, skal man derfor være opmærksom på, hvad det er, der reelt oplyses. Ofte er det, det samlede indhold af simple og lettilgængelige sukkerarter (glukose, fruktose, sukrose) der oplyses. Disse sukkerarter findes frit i grovfoderet og optages i hestens tyndtarm, og forstyrrer normalt ikke tarmfloraen i hestens bagtarm. Det samlede tal der oplyses giver altså en indikation på indholdet af sukker, men er ikke nødvendigvis et tal for det totale sukkerindhold, og fruktan er altså ikke nødvendigvis indeholdt i tallet. Det er selvfølgelig optimalt, at grovfoderet er tilpasset til den enkelte hest, men nu skal fodring af heste jo også kunne lade sig gøre i praksis, og ofte er det også nødvendigt at skele til økonomi. Den gode nyhed er, at hvis der foreligger en analyse på grovfoderet, kan der laves en foderplan, hvor der tages højde for de individuelle hestes behov gennem tildelingen af kraftfoderet og mængden af grovfoder. Det mest optimale er, at du kan se en analyse af grovfoderet inden du køber det, således at du har mulighed for at vælge. Men har du indkøbt grovfoder, og selv får lavet en analyse, laves foderplanen blot på baggrund af den. Har du fx et grovfoder med et lavt til middel indhold af protein, sikrer det at hyggehesten også kan få den fysiske mængde grovfoder, der skal til, for at dens fordøjelsessystem fungerer, og derudover suppleres med et vitamin og mineraltilskud. Ridehesten kan tildeles en større mængde grovfoder, samt evt. få et kraftfoder, der tilfører ekstra protein. Er der behov for yderligere protein, kan der fx suppleres med et soja- eller lucerneprodukt. Grovfoder med et højt proteinindhold er fx velegnet til en hest i moderat træning eller en avlshoppe, der er i fol eller lakterer, men ikke særlig velegnet til en hest eller pony, der ikke arbejder dagligt. Det skyldes, at hesten der ikke trænes har et meget lavere behov for protein, end hesten og der trænes eller er i fol/lakterer. Har du et grovfoder, hvor du kun kan tildele din hest en lille mængde, er der flere muligheder, bl.a. kan der suppleres med frøgræshalm for at give ekstra struktur og fibre, eller vælges et kraftfoder med et højt fiberindhold eller suppleres med en ekstra fiberkilde, fx hvedeklid eller roepiller.
© Copyright 2024