Molger Rideklub

Grovfoderanalyser – et nymodens fænomen?
Grovfoderanalyser har længe været et vigtigt redskab til beregning af foderplaner til kvæg –
og hesteverdenen er nu ved at få øjnene op for, hvor værdifuld viden en grovfoderanalyse
giver. Størstedelen af hestens foderration består af grovfoder, men hvad består dit grovfoder
egentligt af? Og endnu mere relevant, hvor meget skal din hest have af grovfoderet?
Opbygning af en foderplan
En foderplan bygges op omkring
grovfoder, og den mængde kulhydrat,
protein, fedt, mineraler mv. hesten ikke får
tildelt gennem grovfoderet skal tildeles
gennem kraftfoderet. Det vil sige, at
kraftfoderet er at betragte som et
supplement til grovfoderet. Derfor er det
relevant at kende næringsindholdet i
grovfoderet, for på den måde kan det
beregnes, hvad der skal suppleres med.
På den måde sikres det, at hesten hverken
underforsynes eller overforsynes med
næringsstoffer. Som tommelfingerregel
skal hesten have minimum1 kg tørstof pr.
100 kg hest.
Men hvor meget fylder fx 6 kg grovfoder –
ja det findes der jo ikke entydigt svar på.
Derfor er en vægt et uundværligt redskab,
når der skal tildeles grovfoder.
Når der laves foderplaner anvendes der
som udgangspunkt standardværdier for
indholdet i hø og wrap. Det vil sige, at de
tal der anvendes, er et gennemsnit
beregnet ud fra et antal analyser. I de
analyser der ligger til grund for
gennemsnitsberegningen varierer
indholdet af tørstof, protein, fordøjeligt
protein, energi og mineraler rigtig meget.
Det kan derfor ikke garanteres at hestens
behov for energi, protein og mineraler
bliver dækket, når der laves en foderplan
ud fra et gennemsnitstal, fordi det
grovfoder hesten fodres med sandsynligvis
har nogle andre værdier.
Hvis hesten er underforsynet med energi
kan det resultere i manglende energi ved
arbejde, vægttab eller nedsat vækst,
omvendt kan en overforsyning resultere i
øget vægt eller for hurtig vækst. Mangel
på protein kan bl.a. give hesten problemer
med at vedligeholde sine muskler,
hvorimod en overforsyning tvinger hesten
til at udskille protein gennem lever og
nyrer, denne proces kræver energi, og
overforsyning kan derfor resultere i
dehydrering og vægttab. Mineraler har
indvirkning på adskillige processer i
hestens krop, bl.a. knogle vækst og styrke, hud, blod og stofskifte, og over- og
underforsyning af de enkelte mineraler kan
give forskellige lidelser.
Grovfoderanalysen
Ved en grovfoderanalyse undersøges der
ofte for:
- Tørstofindhold
- Indhold af råprotein og fordøjeligt
protein
- Indhold af energi i Fe eller MJ
- Indhold af mineraler, fx calcium,
fosfor, magnesium
- Indhold af sukker
Tørstofindhold er den samlede betegnelse,
for det der er tilbage når vandet er fjernet.
Det vil sige, at tørstof er en samlet
betegnelse for kulhydrat, fibre, protein,
fedt, mineraler og vitaminer.
Råprotein og fordøjeligt protein er hhv. den
samlede mængde protein og den mængde
protein, som hesten kan udnytte.
Indholdet af energi i Fe eller MJ angiver
foderets samlede energiindhold og giver
nyttig information om, hvilken mængde
grovfoder hesten skal have.
Skal rideheste og hyggeheste
have forskelligt grovfoder?
De mineraler der oftest analyseres for er
calcium, fosfor og magnesium, og de er
især vigtige for korrekt udvikling og
vedligehold af hestens knogler. Unge
heste har et større behov end udvoksede
heste, og derfor er det især relevant at
analysere for i grovfoder der bruges til
ungheste og avlshopper. Der kan også
analyseres for andre mineraler, fx selen og
zink.
Indholdet af sukker er lidt kompliceret, idet
sukker ikke bare er sukker. Når vi taler om
sukkerindhold i græs og grovfoder til heste
er det især fruktan der er fokus på, fordi
fruktan spiller en afgørende rolle i
udviklingen af forfangenhed. Hvis hesten
indtager for meget fruktan kommer der
ubalance i tarmfloraen i hestens bagtarm,
hvor nogle bakterietyper formerer sig
kraftigt og andre bakterietyper dør, de
døde bakterier udskiller giftstoffer, der
føres med blodet rundt i hestens krop, og
især lamellerne i hestens hove er meget
følsomme for giftstofferne.
Fruktan er et såkaldt komplekst kulhydrat
og hører til fiberdelen af foderet, og en
analyse særskilt for fruktan er en
bekostelig affære. Når man bestiller en
sukkeranalyse, skal man derfor være
opmærksom på, hvad det er, der reelt
oplyses. Ofte er det, det samlede indhold
af simple og lettilgængelige sukkerarter
(glukose, fruktose, sukrose) der oplyses.
Disse sukkerarter findes frit i grovfoderet
og optages i hestens tyndtarm, og
forstyrrer normalt ikke tarmfloraen i
hestens bagtarm. Det samlede tal der
oplyses giver altså en indikation på
indholdet af sukker, men er ikke
nødvendigvis et tal for det totale
sukkerindhold, og fruktan er altså ikke
nødvendigvis indeholdt i tallet.
Det er selvfølgelig optimalt, at grovfoderet
er tilpasset til den enkelte hest, men nu
skal fodring af heste jo også kunne lade
sig gøre i praksis, og ofte er det også
nødvendigt at skele til økonomi.
Den gode nyhed er, at hvis der foreligger
en analyse på grovfoderet, kan der laves
en foderplan, hvor der tages højde for de
individuelle hestes behov gennem
tildelingen af kraftfoderet og mængden af
grovfoder.
Det mest optimale er, at du kan se en
analyse af grovfoderet inden du køber det,
således at du har mulighed for at vælge.
Men har du indkøbt grovfoder, og selv får
lavet en analyse, laves foderplanen blot på
baggrund af den.
Har du fx et grovfoder med et lavt til middel
indhold af protein, sikrer det at
hyggehesten også kan få den fysiske
mængde grovfoder, der skal til, for at dens
fordøjelsessystem fungerer, og derudover
suppleres med et vitamin og
mineraltilskud. Ridehesten kan tildeles en
større mængde grovfoder, samt evt. få et
kraftfoder, der tilfører ekstra protein. Er der
behov for yderligere protein, kan der fx
suppleres med et soja- eller
lucerneprodukt.
Grovfoder med et højt proteinindhold er fx
velegnet til en hest i moderat træning eller
en avlshoppe, der er i fol eller lakterer,
men ikke særlig velegnet til en hest eller
pony, der ikke arbejder dagligt. Det
skyldes, at hesten der ikke trænes har et
meget lavere behov for protein, end hesten
og der trænes eller er i fol/lakterer. Har du
et grovfoder, hvor du kun kan tildele din
hest en lille mængde, er der flere
muligheder, bl.a. kan der suppleres med
frøgræshalm for at give ekstra struktur og
fibre, eller vælges et kraftfoder med et højt
fiberindhold eller suppleres med en ekstra
fiberkilde, fx hvedeklid eller roepiller.