Del III Fodring til optimal præstation Program • Del I • Del II Generel fodring af heste og forebyggelse af sygdomme Fodring af islandske heste Hvorfor er islænderen anderledes? • Pause • Del III • Del IV Nanna Luthersson, dyrlæge Hestedoktoren Træthed baner vejen for skader Når hesten kører “død” I. Manglende energi – mangel på brændstof II. Ophobning af mælkesyre III. Muskelopbygning IV. Væske- og elektrolytmangel Forståelsen af energistofskiftet nødvendig Sollys Benzin • • • • • Energi Fodring til optimal præstation Energiomsætning og muskelopbygning Elektrolytter og Fodring før, under og efter konkurrence Energistofskiftet • Hyppig årsag til nedsatte præstationer er stress i starten og derefter en ”død” hest • Forbedret præstation kommer når hesten ”kører længere på literen” • Hestens forbrænding kan styres ved hjælp af fodringen Energiformer i foder Varme Elektricitet Kalorier i foder Muskelarbejde kræver energi Cellernes brændstof er ATP ATP ADP + energi => Muskelfunktion ATP skal kunne gendannes Genskabes ved hjælp af energi i foder (kalorier = foderenheder) Kulhydrater - stivelse (korn) og sukker (melasse) - stivelse nedbrydes til mindre sukkermolekyler - glukose Fibre og fedt - plantefibre fra hø, wrap, lucerne, roepiller - fedt fra planteolie - Omdannelse til små molekyler - fedtsyrer Protein - dårlig forbrænding - uøkonomisk – koster mere i nedbrydning - bruges kun ved sult eller sygdom 1 Hvor stor er ”tanken”? 46 kg energi i 500 kg • Energi gemmes i depoter • Glukose gemmes som glykogen inde i muskelceller og leverceller, – resten omdannes til fedt • Fibre og olie gemmes som fedt i fedtdepoter => Energi hentes fra depoter under arbejde Forbrænding på celleniveau • • • • • ADP + energi ATP Energi er enten glukose eller fedt Muskelceller kan både bruge glukose og fedt Hjerneceller kan KUN bruge glukose Når blodsukkeret falder bliver hesten langsom, træt og utilpas – nedsat hjernestofskifte Hestens energiforbrug stiger ved anærob forbrænding Hestens arbejdskapacitet… Bestemmes af hvor stor ”tanken” er og hvor god hesten er til at mobilisere ”brændstoffet”! Forbrænding – to former Anaerob energiomsætning (uden ilt) glukose = 2 ATP + mælkesyre Hurtig Aerob energiomsætning (med ilt) Glykogen = 38 ATP + CO2 + vand FFA= 140 ATP + C02 + vand Langsom AFHÆNGER AF ARBEJDSHASTIGHED Fodring styrer hestens forbrænding Store mængder stivelse = anaerob forbrænding Begrænsede mængder stivelse = aerob forbrænding Ved at optræne det aerobe stofskifte forbrændes energi fra fibre og olie først = Bedre energiudnyttelse – (38-140 ATP) = Bedre udholdenhed = Sparer på glykogendepoter (hurtig energi) = Kan bruges når hesten har brug for ”5. gear” 2 God præstation = fyldte depoter Hvordan øges energidepoter? Energidepoter • • Størrelsen af glykogendepoter er afgørende for hestens præstation • Mennesker kan øge deres glykogendepoter med at spise store mængder kulhydrater • Virker ikke hos heste! • Heste er op til 72 timer om at fylde depoter efter hårdt arbejde (mennesker 24 t) • 1. Fodring med fordøjelige fibre før og efter arbejde (FFA) øget produktion af glykogen 2. Brug af olie/fedt i hestens foder 3. Brug af proteinholdigt grovfoder (høj kvalitet) 4. Brug af elektrolytter kan øge produktion af glykogen i muskler og lever 2. Brug af fedt/olie 1. Fodring med fordøjelige fibre • • • • Hvad er fordøjelige fibre? Lavt ligninindhold, højt cellulose/hemicellulose Tidligt høstet wrap/hø, roefibre, lucerne FFA – indgår i den aerobe forbrænding (140 ATP) • Sparer på glykogen depoter • Fordøjelige fibre er ikke ”beskæftigelse” men energifoder som fremmer præstation Stivelsesholdigt foder øger den anaerobe forbrænding – virker ikke! Fodring med stivelse efter arbejde – ingen øget produktion af glykogen • • • • • • Hvor får hesten fedt/olie fra? Planteolie: majs, soja, raps, vindruekerne Risklid, Equi Jewel® Indgår i den aerobe forbrænding (140 ATP) Sparer på glykogendepoter Mange kalorier på lille fodermængde Equi Jewel® 3. Proteinholdigt grovfoder • Produkt baseret på risklid og ekstra E vitamin og selen (antioxidanter som stabiliserer fedt) • Fedtholdigt foder som ikke er flydende olie (ædelyst) • 75% mere energi end havre 50% mere end Build up 15% mere end majs • Velegnet til føl/ungheste med ekstra behov for kalorier • Tendens til forbedret muskelopbygning (naturligt testosteron) • Undersøgelser viser at det ikke giver positive dopingsvar • Ny undersøgelse fra Sverige viser effekt af proteinholdigt grovfoder • To grupper af travere fik grovfoder med h.h.v. 16.6% og 12.5% råprotein (CP) • 12% højere glykogenindhold i muskler fra gruppen med højt CP • Hurtigere genopbygning af glykogendepoter med højt CP Möβeler et al.,2010 = større interesse for kvalitet af grovfoder Essen-Gustavsson et al.,2010 3 4. Brug af elektrolytter • • • God væskebalance øger ilttransport i blod og fremmer aerob forbrændig => sparer på glykogendepoter Dehydrering nedsætter genopbygning af glykogen Hurtig korrektion øgede produktion af glykogen Waller et al., 2009 Praktisk brug: 1. Brug af salt/elektrolytter i daglig fodring til heste i arbejde 2. Tilskud af elektrolytter efter arbejde plus fri adgang til vand Effekt af træning • Træning = iltmangel, energimangel, mælkesyre, affaldsstoffer, fysisk påvirkning Produktion af signalstoffer (affaldsstoffer) Muskler tilpasser sig fysisk belastning – Ændret kemisk sammensætning (afhængig af hastigheden af arbejde – hurtige/langsomme fibre) – Øget størrelse og styrke Opskriften på større muskler • • • • • • Tilstrækkeligt med energi (huld 5) Råprotein: 200-250 g/100 kg hest/dag Lysin: min 8-9 g/100 kg hest/dag Vitamin E: 2-300 IE/100 kg hest/dag Max 1 g stivelse/kg hest/dag (Islænder) Elektrolytter: anbefalet dosering (ikke sukker) God præstation = god muskelfunktion • Hesten skal have de korrekte muskelfibre = hurtige/langsomme – Type I: langsomme - udholdende – Type Ila: langsomme eller hurtige – Type Ilb: hurtige – bliver hurtigt trætte • Muskelfibrene skal være tilstrækkeligt store = styrke => Skader når musklerne bliver trætte Når hesten udvikler større muskler… • Størrelse af muskelfibre øges • Antal blodkar i muskelfibre forøges – transport af næring og varme Skyldes kombination af fysisk belastning (signal) og næringsstoffer (foder) Protein i muskelopbygning Parametre AS tilskud Intet tilskud Tilvækst (d0-d70) i cm 3,2 2,3 Forskel i muskeldiameter (d0-d70) i mm 19,5 7,0 • Fodring af 2,5 år varmblodsheste de første 70 dages træning (25 min travarbejde/dag) • Tilskud af lysin 17 g/dag oveni dækkende foderplan (61g – 44g) • Betydeligt større muskeltilvækst Koslowsky et al., 2009 4 Proteinholdigt grovfoder • Ny undersøgelse fra Sverige viser effekt af proteinholdigt grovfoder • To grupper af travere fik grovfoder med h.h.v. 16.6% og 12.5% råprotein (CP) • 12% højere glykogenindhold i muskler fra gruppen med højt CP • Hurtigere genopbygning af glykogendepoter med højt CP = større interesse for kvalitet af grovfoder Essen-Gustavsson et al.,2010 Case: træt konkurrencehest • • • • • Hestens behov for protein • En islænder i hårdt arbejde har brug for Råprotein: 800-1000 g/dag Lysin: 32-40 g/dag • • • • Korn er i lavt i protein Sent høstet grovfoder er lavt i protein Lucerne har højt proteinindhold Tilskudsfoder – læs deklarationen! Hvad er der galt? Islænder, vallak 7 år Niveau – med til landsholdssamling i DK Tiltagende træt, tilpas foderstand 5/9 Mangler muskler, puster meget Nuværende foder: – Wrap – Havre – Vit/Min – Majs 4 kg/dag 2 kg/dag 100 g/dag 1 kg/dag (taber sig) Får min konkurrencehest det den har brug for? Grovfoder mængde? Protein / lysin? Stivelse: 3,7 g/hest/dag Elektrolytter? Spørgsmål? • • • • Hvordan er hestens foderstand (1-9)? Hvad er spækkam-skore CNS (1-5)? Hvor meget hø eller wrap får den? Er den dækket ind med vitaminer og mineraler? • Hvor meget stivelse (g/kg hest/dag)? • Er den dækket ind med protein? Og lysin/metionin? • Får den salt eller elektrolytter i sit foder hver dag? 5