1. No category

Indhold
Forord
PER KR I S TIA N M A DS EN
8
Husk på døden –
om nyopdagede kalkmalerier i Kværndrup Kirke
Tell Brak
– en af verdens første byer
IDA H A S LU N D, M A RTIN WA N G S GA A R D J Ü RG ENS EN
O G S I S S EL F. PL ATH E
TIM B.B. S KU LD B Ø L O G M E T TE M A R IE H A LD
116
Biskop Frederik Münter og hans museum
N O R A M A RG H ER ITA PE TER S EN
18
102
H EN N I N G M AT TH IE S EN, B O ELB ER LIN G,
J Ø RG EN H O LLE S EN, JA N B RU U N J EN S EN O G
J ENS FO G J ENS EN
44
60
72
Landbrug på grænsen – Shetland og Norge
– det nordligste landbrugs monumenter
i sten- og bronzealder
FLEM M IN G K AU L O G D ITLE V L. M A H LER
Ave Maria – religiøs brug af runer
i middelalderens Grønland
LI S B E TH M. IM ER
Træhåndværket i Nydam-fundet
– anvendelse af træ til våben og andet militært
udstyr i 3.-5. århundrede e.Kr.
CL AUS M A LM ROS
128
Qajaa i Vestgrønland
– frossen fortid i en varm fremtid
30
7
Silke, tekopper og ædeltræ – et københavnsk
borgerhjem og kolonivarer i 1700-tallets midte
M IKKEL VEN B O RG PED ER S EN
Det Kongelige Danske Geografiske Selskabs arkiv
– nu på Nationalmuseet
J E S PER KU RT-N IEL S EN, C A R IN A A N D ER S EN
O G H A NS CH R I S TIA N G U LL Ø V
150
Dansk-norsk samarbejde – om restaureringen
af det bemalede interiør i Røros Kirke i Norge
LOA LU DVI G S EN, RO B ERT L A R S EN O G IVER S CH O N H OWD
Istedløven på plads
– retablering af et nationalt monument
PA LLE M AU R I CE J EP S EN, IN G E A D R IA NS EN,
TO R B EN H O L S T O G A N D ER S EKS TR Ø M L Ø KKEGA A R D
162
Klimaforandring
– så kom Jellings runesten under tag
SUSA N N E TRU DS Ø, TO R B EN D EH N, P O U L KLENZ L A R S EN,
ER IK N O B EL O G B O LE T TE LEH N PE TER S EN
172
Hjortholm – borgen, der aldrig blev færdig
– gåden blandt Samsøs middelalderborge
186
VIVIA N E T TIN G, N IL S EN G B ERG, J Ø RG EN FR A N DS EN,
LI S NYM A R K O G H A NS S KOV
M E T TE H ØJ M A R K S Ø VS Ø
14 0
88
Bagte helgener og nipsgenstande
– lerfigurer fra middelalder og nyere tid
Europa møder Verden
– 2.500 års historie i genstande, lyd og lys
E S B EN K J ELD B ÆK, M A R IA N N E B L A N K O G LEN E FLO R I S
Fig.1
Qajaa ligger på et næs på sydsiden af Ilulissat
Isfjord. Stærk strøm ved pladsen sikrer, at der er
åbent vand hele året rundt.
Qajaa is on a point on the southern side of Ilulissat
Isfjord. Strong currents at the location ensure that
there is open water all year round.
Foto: Henning Matthiesen 2011
Qajaa i Vestgrønland
– frossen fortid i en varm fremtid
AF HENNIN G MAT THIE SEN, B O ELBERLIN G, J Ø RG EN H O LLE SEN,
JAN B RUUN JENSEN O G JENS FO G JENSEN
Permafrost har igennem 4.000 år sikret
bevaringen af en af Grønlands mest
enestående arkæologiske lokaliteter,
Qajaa-bopladsen ved Ilulissat Isfjord i
det mellemste Vestgrønland. Saqqaq-folket opdagede som de første denne helt
unikke lokalitet, hvor is og havstrømme
skaber ideelle forhold for fiskeri og sælfangst. Sidenhen nød Dorset- og Thulefolkene godt af områdets naturrigdomme. Gennem tiden har pladsens beboere
efterladt sig så store mængder affald, at
der i dag findes et over tre meter tykt
kulturlag på pladsen. Nationalmuseet
er med et stort forskningsprojekt ved at
vurdere, om bopladsen vil kunne overleve fremtidens klimaændringer.
Ilulissat
Isfjorden
Indlandsisen
Qajaa
Middelvandstand
Højvandslinje
Højdekurve (1m)
Køkkenmødding
Klimastation
De grønlandske køkkenmøddinger er centrale i forståelsen af de arktiske samfund og deres udvikling. I enkelte
møddinger har permanent nedfrysning sikret bevaring af
organiske materialer gennem årtusinder, som kan give et
Location and overview of Qajaa.
detaljeret indblik i fangstdyr, værktøj og sågar DNA fra
The site covers an area of c. 2,900 m2.
fortidens
mennesker. De gode bevaringsforhold kan dog
Tegning: Jørgen Hollesen/
Merete Rude 2012
være truede. Klimaet i det arktiske område er under forandring, og temperaturen er steget kraftigt de seneste år. Når
temperaturen stiger, vil møddingerne måske tø op i sommerperioden, hvilket kan føre til udtørring, øget ilttilgang og øget nedbrydning
af materialet. Hvis også havniveauet stiger, kan det føre til øget fysisk ødelæggelse gennem erosion af pladserne. Det er uvist, hvor hurtigt nedbrydningen
sker, og om man kan gøre noget for at begrænse den eller i det mindste forudsige, hvilke pladser der er mest udsatte.
Nationalmuseets Bevaringsafdeling samarbejder i disse år med Grønlands
Nationalmuseum og Arkiv og Københavns Universitet om at besvare nogle af
spørgsmålene. Det sker som en del af et større forskningsprojekt, Nordlige
Verdener, som er finansieret af Augustinus Fonden. Undersøgelserne fokuserer
på den vigtige Qajaa-plads i Vestgrønland (fig.1 og 2), hvor vi prøver at fastlægge både de tidligere, nuværende og fremtidige bevaringsforhold med hensyn
til erosion, optøning og nedbrydning.
Fig.2
Placering og oversigt over Qajaa. Pladsen dækker et område på ca. 2.900 m2.
32
N ATI O N A LM US EE T S A R B E J DS M A R K 2012
0
10 20
40 m
0 e.Kr.
400 f.Kr.
900 f.Kr.
1800 f.Kr.
Fig.3
Qajaa er en såkaldt køkkenmødding
med tykke lag af knogler, madrester,
opslidt værktøj og andet affald. Tidligere tiders erosion har skabt et snit
ned gennem møddingen, så man kan
se hele forhistorien blotlagt lag på lag.
De arkæologiske fund
For arkæologerne er Qajaa en nøglelokalitet til forståelsen
af Grønlands forhistorie. De metertykke møddingslag repræsenterer 4.000 års historie og rummer levn fra hele tre
forskellige bølger af indvandrede folk nordfra (fig.3). De
første indvandrere til Grønland, Saqqaq-folket, bor ved
Qajaa fra ca. 2000-1000 f.Kr. Dorset-folket slår sig ned
Qajaa is a so-called kitchen midpå nøjagtig samme sted fra ca. 400–0 f.Kr., og endelig bor
den with thick layers of bones, food
Thule-folket
på pladsen, formentlig fra 1400-tallet til beremains, worn-out tools and other
gyndelsen af 1800-tallet. Især Saqqaq-folket efterlod sig
refuse. The erosion of earlier times has
cut a section down through the midtykke affaldslag, hvor permafrosten har bevaret det organiden, so one can see its whole history
ske materiale fra stenalderen til i dag. Der er faktisk kun én
exposed layer by layer.
anden boplads i Grønland – den nærliggende QeqertasusFoto: Jesper Stub Johnsen 2010
suk – hvor der på samme måde er fundet organisk materiale fra disse tidligste indvandrere. En stor del af Qeqertasussuk blev udgravet i 1980’erne, mens der kun er udgravet
en ganske lille del af møddingen på Qajaa.
Udgravningerne på Qajaa fandt sted i 1981-82 under ledelse af nu afdøde
museumsinspektør Jørgen Meldgaard fra Etnografisk Samling på Nationalmuseet. Møddingen domineres af store mængder knogler fra de fortærede fangstdyr, men der er også fundet talrige redskaber og halvfabrikata, dvs. forarbejder
til redskaber. De velbevarede genstande af ben omfatter færdige redskaber i
form af harpunhoveder, trykstokke og mere sjældne genstande såsom nålehylstre og et kastetræ af hvalknogle. Der er endvidere fundet flere stykker rensdyrtak udskåret i planker, der var nemme at transportere, og som kunne forarbejdes videre til mange forskellige redskaber. Talrige spåner og brudstykker af
træ viser, at Saqqaq-kulturens jægere var fremragende til at forarbejde træ. Der
Q A JA A I VE S TG R Ø N L A N D
33
har ikke groet større træer i området,
så i stedet har de brugt drivtømmer,
som typisk stammer fra Canada og
Sibirien. Drivtømmer er mindre elastisk end frisk træ, men det overkom
man ved at sammenstykke kortere
stykker træ med sener eller hvalbarde.
Blandt træsagerne dominerer kasserede jagt- og fangstredskaber i form
af stykker fra pile-, harpun- og lanseskafter. Skafterne er lavet af flere
stykker drivtræ, der er nøje tilpasset
og holdt sammen af surringer. Der er
også fundet brudstykker af en lang
række husholdningsredskaber såsom
skåle og fade, og flere fantastisk velbevarede stenknive (fig.4). Blandt de
mere sjældne trægenstande er der et
håndtag til en trykstok (et værktøj til
at forarbejde sten), som ikke er fundet andre steder. Som noget helt nyt
er der også fundet brudstykker af to
Fig.4
trommer
blandt
gruppen af hidtil uidentificerede
Knive med skaft fra Qajaa. Knivbladene er
trægenstande fra udgravningerne i Qajaa og Qeqerlavet af ”killiak”, en lokal stenart, som minder
om flint. Skæfterne er lavet af træ fra drivtasussuk. Det er de ældste trommer, der kendes fra
tømmer, de er sammensat af to halvdele, som
Arktis, de er over 3.000 år gamle og udgør et vigtigt
surres sammen og klemmer om knivbladet.
fund. Saqqaq-kulturens åndelige univers har nemPå skaftet til venstre ses indskårne ridser, der
lig altid været ekstremt utilgængeligt, idet der kun
skulle fastholde surringen.
er ganske få udsmykninger på redskaberne, og fordi
Knives with handles from Qajaa. The knife
der aldrig er fundet grave fra denne periode. Men
blades are made of killiak, a local stone that
nu tyder trommerne på, at Saqqaq-folkene har kendt
resembles flint. The handles are made of
til både trommedans og sikkert også åndemaning
driftwood and consist of two joined halves
(fig.5)
.
lashed together and clamped around the
blade. On the handle on the left, one can see
Qajaas små stumper træ fra de permafrosne lag
carved incisions meant to anchor the lashing.
vidner dermed ikke blot om datidens daglige fangst
og dens redskaber, men lukker op for en langt mere
Foto: John Lee
detaljeret forståelse af både Saqqaq- og Dorset-folkets levevis end de fleste andre bopladser, hvor det
oftest kun er stenredskaberne, der er bevaret. Derfor
er det også vigtigt at undersøge, om de unikke organiske fund ved Qajaa fortsat
kan bevares, eller om de er truede af nutidige og fremtidige klimaændringer.
Havets nedbrydning
Qajaa ligger på et næs ved Ilulissat Isfjord, hvor tidevandet varierer med over
to meter i højden. Højvandslinjen er markeret på fig.2, og ved springflod når
havvandet helt op til kanten af møddingen. Det giver risiko for erosion, og
samtidig kan tilførsel af salt fra havvandet være med til at tø møddingen op.
Møddingen er kendetegnet ved erosionsfronter ud mod vandet (fig.3 og 6), og
det er vigtigt at afgøre, om de dramatiske fronter skyldes en gammel skade, om
der sker en fortsat erosion i dag, og om havstigninger kan føre til øget erosion
i fremtiden.
34
N ATI O N A LM US EE T S A R B E J DS M A R K 2012
Erosionsfronten fotograferes en gang om året for at
Fig.5
Fundene fra Qajaa og den nærliggende
vurdere, om der er forsvundet noget fra år til år. Samtidig
Qeqertasussuk indeholder brudstyker hele møddingen opmålt i 2009 med præcisions-GPS, som
ker af trommer. Tegningen, som er den
kan kortlægge punkter med få centimeters nøjagtighed
ældst kendte grønlandske afbildning
(fig.6). Denne opmåling skal gentages om nogle år for at
af trommedans, er udført af handelsbestyrer og kunstner Jens Kreutzmann
dokumentere eventuelle ændringer. Endelig er der installe(1828-99)
omkring 1860.
ret automatiske vandstandsmålere på stedet, som skal give
en præcis bestemmelse af havniveauet og af variationer i
The finds from Qajaa and nearby
tidevand hen over året.
Qeqertasussuk include fragments
Indtil videre er der kun sket minimale ændringer af
of drums. The drawing, which is the
oldest known Greenlandic depiction
fronten i den korte periode 2009-12, hvor overvågningsproof the drum dance, was made by the
jektet har været i gang. I 1982 blev der udgravet og afrenset
trading post manager and artist Jens
flere områder langs fronten, og ingen af disse afrensninger
Kreutzmann (1828-99) around 1860.
er blevet yderligere eroderet i de forgangne 30 år. Det ser
Foto: Grønlands Nationalmuseum og Arkiv
altså ud til, at erosionen er begrænset i disse år, selvom havvandet når helt op til møddingens kant.
Erosionsfronterne viser dog, at der må være sket en
meget kraftig erosion engang i fortiden. Møddingen består i dag af fem adskilte dele (fig.2), som formentlig har hængt sammen tidligere. Mange steder er
der påvist et groft sand/gruslag på toppen af møddingen (fig.7), helt op til 5-6
meter over normalt højvande. Det er vores hypotese, at dette gruslag er aflejret
enten ved isskruninger eller ved store flodbølger, som er skyllet ind over møddingen og har eroderet væsentlige dele af den væk. Sådanne flodbølger kan
for eksempel opstå, når store isbjerge ruller rundt eller ved stenskred i fjorden.
Derved er erosionen måske sket ved nogle enkeltstående, meget voldsomme
episoder, snarere end ved en fortløbende og gradvis proces.
Erosion af møddingen i fremtiden vil blandt andet afhænge af havniveauet. Havet forventes at stige de kommende år på grund af klimaændringer, men
samtidig forventes det også, at landet omkring Qajaa vil hæve sig. Indlandsisen
og Ilulissat Isbræ ligger blot 30 km fra Qajaa, og her bliver isen tyndere og dermed lettere i disse år. Den lavere vægt betyder, at hele området løftes ved en såkaldt isostatisk landhævning, som lokalt kan være helt op til en centimeter om
året. Den fremtidige erosion ved Qajaa afhænger således af et kapløb mellem
land og hav – prognoserne er lidt usikre, men formentlig kan landhævningen i
området godt holde trit med havstigningen.
Q A JA A I VE S TG R Ø N L A N D
35
Fig.6
Hele møddingen er opmålt med præcisions-GPS. Opmålingen skal gentages
efter nogle år for at fastslå, om der
forsvinder materiale ved erosion.
Optøning
Møddingen ved Qajaa er frossen året rundt, bortset fra de
øverste 40-50 cm, som tør op hver sommer og fryser igen
hver vinter – denne øvre del kaldes aktivlaget. Men spørgsmålet er, om møddingen fortsat vil være frossen, hvis kliThe whole midden has been surveyed
maet ændrer sig i området? Det afhænger blandt andet af
with precision GPS. The survey has
lufttemperaturen, mængden af nedbør, af snedækket og
to be repeated after a few years to
møddingens vandindhold.
establish whether material is being
Det er nødvendigt at kende forholdene i forskellige
destroyed by erosion.
dybder af møddingen for at forstå præcist, hvordan klimaFoto: Bjarne Grønnow 2009
et påvirker optøningen. Der er derfor foretaget en boring
Fig.7
lodret ned gennem møddingen på dens tykkeste sted, hvor
Et 5-10 cm tykt lag af groft sand og
den måler over tre meter (fig.8 til venstre). Der er benyttet
grus dækker store dele af møddinet særligt kernebor, en cylinder med diamantskær i enden,
gen. Laget stammer formentlig fra
for
at kunne bore ned gennem den frosne jord og samtidig
isskruninger eller flodbølger, som har
få jordprøver op til analyse. I hullet fra boringen er placeret
overskyllet pladsen op til 5-6 meter
over normalt højvande.
udstyr til at måle variationerne i temperatur og vandindhold ned gennem jordlagene. Over hullet er opsat en klimaA 5-10 cm thick layer of coarse sand
station (fig.8 til højre), som måler lufttemperatur, nedbør,
and gravel covers large parts of the
snedybde og vind. Der er desuden installeret et automatisk
midden. The layer probably comes
kamera, som tager et billede af møddingen fire gange i døgfrom pack ice or tidal waves that have
washed over the site up to 5-6 metres
net året rundt for at få et billede af snedække og årstidsabove normal high-water level.
variationer. Alt udstyret kører på solceller, suppleret med
Foto: Henning Matthiesen 2010
batterier til den mørke tid af året, og alle data gemmes på
hukommelseskort, som tømmes årligt.
Fig.9 viser nogle eksempler på, hvordan temperaturen
varierer ned gennem møddingen på seks forskellige tidspunkter af året. Helt
i toppen af møddingen, hvor jorden er forholdsvis tør, varierer temperaturen
mellem -10 og +7 °C. Længere nede, i bunden af aktivlaget i 40-50 cm dybde,
36
N ATI O N A LM US EE T S A R B E J DS M A R K 2012
er jorden meget våd, og her bliver temperaturen ikke nær så høj. Det skyldes,
at der skal bruges en del energi på at omdanne is til vand, og temperaturen ligger stabilt omkring 0 °C, så længe der er is, som smelter (eller vand som fryser).
Jordens vandindhold har således stor betydning for, hvor hurtigt møddingen
fryser eller tør op. Helt i bunden af møddingen ligger gennemsnitstemperaturen omkring -2 °C. Det er lidt højere end forventet, da den gennemsnitlige lufttemperatur har ligget omkring -5 °C i samme periode, men det kan hænge sammen med, at snedækket om vinteren virker isolerende, så kulden ikke trænger
ned i jorden. Billeder fra det automatiske kamera bruges til
at vurdere snedækkets tykkelse og udbredelse (fig.10), og
Fig.8
billederne er sammensat til en lille film, som viser årets gang
Der er boret ned gennem den 3 meter
på Qajaa. Filmen er tilgængelig på projektets hjemmeside,
tykke, frosne mødding for at få prøver
sammen med andre film, billeder og en radioudsendelse om
til analyse og installere overvågningsudstyr i forskellige dybder (til venstre).
arbejdet.
Udstyret er forbundet til en klimastaGennem de sidste 30 år er den gennemsnitlige lufttemtion med dataopsamling (til højre).
peratur steget med over 2 °C i området. Det er en markant
stigning, men der har også tidligere været varmeperioder i
Drillings were made down through
området, således var temperaturen i 1930’erne lige så høj
the 3 metre thick frozen midden to
get specimens for analysis and install
som i dag, og omkring år 1000 mener man endda, at temmonitoring equipment at various
peraturen var ca. 1 grad højere. Det betyder, at de møddepths (left). The equipment is condingslag, som tør om sommeren i disse år, formentlig også
nected to a climate station with datatidligere har været optøet i perioder.
gathering (right).
Med hensyn til den fremtidige optøning, så forventer
Foto: Henning Matthiesen 2009/
Jesper Stub Johnsen 2010
Danmarks Meteorologiske Institut, at den gennemsnitlige
Q A JA A I VE S TG R Ø N L A N D
37
0
Dybde (cm under overflade)
50
100
150
01-09-2010
01-11-2010
200
01-01-2011
250
01-03-2011
01-05-2011
300
01-07-2011
350
-10
-5
0
5
10
Jordtemperatur (°C)
lufttemperatur i Grønland vil stige 7-8 °C inden år
2080. Det er en voldsom stigning, især når man tænker på, at temperaturen i bunden af møddingen i dag
kun er -2 °C. Den præcise effekt på jordtemperatur og
optøning ved Qajaa vil dog afhænge af både snedækThe temperature measured down
through the midden at various times
ket og vandindholdet i jorden, ligesom den megen is
of the year.
i Ilulissat Isfjord kan være med til at køle luften ned
Tegning: Henning Matthiesen/
lokalt. På baggrund af måledata fra de sidste to år er
Merete Rude 2012
der ved at blive udarbejdet en model for temperaturbalancen i møddingen, som skal vise præcist, hvordan
jordtemperaturen hænger sammen med lufttemperatur og nedbør. Dernæst bruges klimaprognoser for området til at forudse,
hvor meget af møddingen der vil tø op i fremtiden.
Fig.9
Temperaturen målt ned gennem
møddingen på forskellige tidspunkter
af året.
Nedbrydning
Permafrosten har været med til at bevare oldsagerne i møddingen i en
enestående stand, og de ser ud, som da de blev lagt i naturens egen dybfryser for 4.000 år siden (fig.4). Spørgsmålet er, hvad der sker, hvis møddingen tør – eller med andre ord, hvor hurtigt går nedbrydningen, hvis
oldsagerne flyttes fra dybfryseren over i køleskabet? Det har vi prøvet at
undersøge i laboratoriet.
Det er især bevaringen af organiske materialer, som gør Qajaa unik.
Den største trussel mod organiske materialer er – ud over kysterosionen –
nedbrydning ved levende organismer. Der kan komme en polarræv forbi,
som snupper en frisk optøet 4.000 år gammel knogle, men ellers er det især
insekter og mikroorganismer (bakterier og svampe), som nedbryder materialerne. Insekterne og svampene trives kun, når der er ilt til stede, som
de bruger til at forbrænde det organiske materiale. Der er udtaget nogle
træprøver fra møddingen for at undersøge nedbrydningens omfang (fig.11),
både i de permafrosne lag og i aktivlaget, som tør hver sommer. Prøverne
er undersøgt under mikroskopet og bekræfter, at der faktisk sker en vis
nedbrydning, når jorden tør, idet der er fundet spor efter svampeangreb
38
N ATI O N A LM US EE T S A R B E J DS M A R K 2012
Fig.10
Vinterbillede fra Qajaa taget med automatisk
kamera den 20. december 2010 i mørketiden, hvor
solen ikke viser sig på himlen. Månen er lige stået
op og oplyser det snedækkede landskab. Under
månen anes klimastationen og en række landmålerstokke, som bruges til at vurdere snedybden.
Winter picture from Qajaa taken by an automatic
camera on 20th December 2010 in the dark season
when the sun does not appear in the sky. The
moon has just risen, and lights up the snow-clad
landscape. Beneath the moon one can make out
the climate station and a number of surveyors’
poles used to assess the depth of the snow.
Fotoudstyr opsat af Jørgen Hollesen 2010
Q A JA A I VE S TG R Ø N L A N D
39
ved prøverne fra aktivlaget, mens de permafrosne prøver
Fig.11
Hans Lange (tv) fra Grønlands
stadig er særdeles velbevarede. Ved udgravningerne i 1982
Nationalmuseum og Arkiv og
blev der blotlagt nogle træstykker, som blev efterladt i de
Jan Bruun Jensen fra Nationalmuseets
åbne profiler. Vi véd altså, at de har været eksponeret i 30 år,
Bevaringsafdeling udtager prøver fra
og sådanne prøver kan give et indtryk af, hvor hurtigt nedmøddingen til nærmere undersøgelse
i laboratoriet.
brydningen finder sted under de nuværende forhold. Udadtil ser træet stadig velbevaret ud, men under mikroskopet
Hans Lange (left) from the Greenland
kan vi se, at en stor del af træcellerne faktisk er nedbrudt.
National Museum and Archives, and
Der er lavet en række laboratorieforsøg med prøver
Jan Bruun Jensen from the National
fra møddingen for at vurdere den fremtidige nedbrydning
Museum’s Conservation Department,
taking specimens from the midden for
under varmere forhold. Prøvernes iltforbrug måles ved forcloser examination in the laboratory.
skellige temperaturer (fig.12), og det viser sig, at iltforbruget
Foto: Jesper Stub Johnsen 2010
– og dermed nedbrydningen – stiger kraftigt med stigende
temperatur. Ved en temperatur på -5 °C sker der meget lidt.
Alt vand er bundet som is, og mikroorganismerne har svært
ved at trives. Men så snart prøven tør op, går nedbrydningen i gang, og hastigheden bliver to-tre gange større, hver gang temperaturen stiger med 10 °C.
For at begrænse nedbrydningen skal møddingen gerne holdes kold og våd.
Ved et højt vand/is-indhold har ilten meget svært ved at trænge ned i jorden,
og dermed bremses svampeangrebene effektivt. Derudover vil et højt vand/isindhold i møddingen forsinke opvarmningen om sommeren. Vandindholdet i
møddingen kan for eksempel påvirkes ved at opsætte snehegn på området, som
kan styre fygesneen dérhen, hvor der er størst behov for vand.
Fremtidig bevaring
Hovedmålet med projektet er at vurdere trusselsbilledet for Qajaa. Hvor hurtigt
sker erosionen, optøningen og nedbrydningen i dag og i fremtiden, hvor kritisk
er det, og kan man eventuelt gøre noget for at påvirke det? Det er Grønlands
Nationalmuseum og Arkiv, som afgør, hvad der skal foregå på Qajaa fremover,
40
N ATI O N A LM US EE T S A R B E J DS M A R K 2012
Iltforbrug (mg 02/g træ/dag)
0.15
Prøve 1
Prøve 2
Prøve 3
Prøve 4
0.1
0.05
0
-10
-5
0
5
10
15
20
25
Temperatur (°C)
for eksempel om der skal foretages udgravninger, om mødFig.12
Iltforbrug for fire træprøver fra
dingen skal ligge uberørt hen, eller om der skal gøres noget
møddingen, målt ved forskellige
for at beskytte den. Resultaterne fra dette projekt indgår i
temperaturer. Ilten bruges af forskelvurderingen, og indtil videre ser det heldigvis ud til, at mødlige svampe til at nedbryde træet;
dingen ikke er truet her og nu, så det er næppe nødvendigt
nedbrydningshastigheden vurderes
ud fra iltforbruget, der vokser kraftigt
at foretage deciderede nødudgravninger de første par år.
i takt med stigende temperatur.
Uanset hvad der skal ske ved Qajaa, er det vigtigt løbende at inddrage pladsen i forskning og formidling. Qajaa
Oxygen consumption for four wood
ligger forholdsvis utilgængeligt, og det er meget begrænset,
specimens from the midden, meashvor mange folk der kommer forbi pladsen. Det kan på den
ured at different temperatures.
The oxygen is used by various fungi
ene side være med til at beskytte møddingen mod slitage
to break down the wood; the rate of
og souvenir-samlere. Men på den anden side er det også
decomposition is assessed from the
ærgerligt, hvis folk ikke får kendskab til denne arkæologioxygen consumption, which increases
ske perle. I forbindelse med feltarbejdet har vi holdt nogle
greatly as the temperature rises.
foredrag i Ilulissat og mødt overvældende interesse blandt
Tegning: Henning Matthiesen/
både lokale og turister. En fanger fra den nærliggende bygd
Merete Rude 2012
Ilimanaq, Fritz Johansen, har været særlig interesseret, og
han har flere gange hjulpet os med at komme ind til Qajaa
både i jolle og med hundeslæde.
Ved et af feltbesøgene blev der lavet et såkaldt profilaftræk fra møddingen.
En af erosionsfronterne blev omhyggeligt oprenset, så den stod helt lodret med
blotlagte genstande (fig.3, til højre). Der blev lagt et støtteklæde på, og det
hele blev imprægneret med en særlig lim (fig.13, til venstre). Efter at limen var
hærdet, var det muligt at trække og skære et 2-3 cm tykt lag af hele profilet, så
man kunne hjemtage en original præsentation i fuld størrelse af møddingens
forskellige lag. Et sådant aftræk er meget velegnet til at formidle både projektet
og arkæologien ved Qajaa. Det blev vist til publikum i en kort periode på Nationalmuseet i København, og beskrives nærmere i en udsendelse fra Danmarks
Radio, som kan høres på projektets hjemmeside. Profilaftrækket er nu i Nuuk,
hvor det indgår i Grønlands Nationalmuseum og Arkivs permanente udstilling
om de tidligste beboere i Grønland (fig.13, til højre).
Med profilaftrækket er en ganske tynd skive af Qajaa sikret for fremtiden
– men det skulle selvfølgelig også gerne være muligt at sikre resten af pladsen! Den kommende tids forskning vil give et bedre billede af truslerne mod
Q A JA A I VE S TG R Ø N L A N D
41
Fig.13
Jan Bruun Jensen og Hans Lange
forbereder et såkaldt profilaftræk
(til venstre), hvor et tyndt lodret snit
af møddingen hjemtages til udstilling
på Grønlands Nationalmuseum
og Arkiv (til højre).
Jan Bruun Jensen and Hans Lange
preparing a so-called profile extraction (left), where a thin vertical
section of the midden is taken out
for display in the Greenland National
Museum and Archives (right).
pladsen, og om den – eventuelt med lidt hjælp – kan klare
klimaændringerne de næste århundreder. Sammen med
Grønlands Nationalmuseum og Arkiv satser vi desuden på
at bruge erfaringerne fra Qajaa til at vurdere truslerne mod
andre bopladser i de kommende år – Qajaa er langtfra den
eneste plads, som kan blive påvirket af stigende temperatur
og havniveau.
Foto: Jesper Stub Johnsen 2010/
Grønlands Nationalmuseum og Arkiv 2011
42
N ATI O N A LM US EE T S A R B E J DS M A R K 2012
LIT TER ATUR
Elberling, B., H. Matthiesen, C.J. Jørgensen,
B.U. Hansen, B. Grønnow, M. Meldgaard,
C. Andreasen og S.A. Khan: “Paleo-Eskimo kitchen
midden preservation in permafrost under future
climate conditions at Qajaa, West Greenland”
i Journal of Archaeological Science, vol. 38,
2011, nr. 6, s. 1331-1339.
Grønnow, B.: ”De første jægere i Arktis – en rekonstruktion af Saqqaq-kulturens fangstredskaber”
i Tidsskriftet Grønland, 2011, nr. 3, s. 180-199.
Jensen, J.F.: ”Qajaa – et glemt og genopdaget
skatkammer fra Grønlands stenalder” i Tidsskriftet Grønland, 2011, nr. 3, s. 169-179.
Hollesen,J., J.B. Jensen, H. Matthiesen, B. Elberling, H. Lange og M. Meldgaard: “Kitchen middens
and climate change – the preservation of permafrozen sites in a warm future” i Conservation and
Management of Archaeological Sites, 14.1/2, i tryk.
Matthiesen, H., J.B. Jensen, D. Gregory,
J. Hollesen og B. Elberling: “Preservation of
archaeological wood under freezing and thawing
conditions – effects of permafrost and climate
change”. Indsendt til Archaeometry.
Meldgaard, J.: ”Qajâ, en køkkenmødding i dybfrost. Feltrapport fra arbejdsmarken i Grønland”
i Nationalmuseets Arbejdsmark. 1983, s. 83-96.
DMI: ”Klimaændringer i Grønland” på http://
www.dmi.dk/dmi/index/klima/fremtidens_klima-2/klimaaendringer_i_groenland-2.htm, 2012.
Nordlige Verdeners hjemmeside, med film, billeder
og radioklip: http://nordligeverdener.natmus.dk/
forskningsinitiativer/samlet_projektoversigt/klimaaendringer_og_koekkenmoeddinger_naar_permafrosten_forsvinder/
FO RFAT TERO PLYSNIN GER
EN G LISH SUMMARY
HENNIN G MAT THIE SEN
seniorforsker, ph.d.,
Bevaringsafdelingen
Nationalmuseet
Qajaa in West Greenland
– a frozen past with a warm future
B O ELBERLIN G
centerleder, professor, CENPERM,
Institut for Geografi og Geologi
Københavns Universitet
J Ø RG EN H O LLE SEN
forsker, ph.d., Bevaringsafdelingen
Nationalmuseet
JAN BRUUN JENSEN
konservator, cand.scient.cons.,
Bevaringsafdelingen
Nationalmuseet
JENS FO G JENSEN
seniorforsker, ph.d., SILA,
Arktisk Center ved Etnografisk Samling
Nationalmuseet
Qajaa is beautifully situated on the south side of Ilulissat Isfjord (figs.1, 2).
Here people from three different cultures – Saqqaq, Dorset and Thule – have
settled over the past 4000 years, and left a three metre thick kitchen midden
(fig.3). Permafrozen conditions have ensured the preservation of the archae­
ological material for millennia (fig.4). But now the climate is changing, and
in a major research project the National Museum is evaluating whether the
site will survive the climate changes of the future. The coastal site may be
threatened by erosion from the sea (fig.6, 7), but presumably the rise of the
land in the area will compensate for the expected rises in sea level. Monitoring in Qajaa shows that today the top 40-50 cm of the midden thaws every
summer (figs.8, 9), and the future thawing will be influenced by air temperature, precipitation and the snow cover in winter (fig.10). If the temperature
rises and the midden thaws, the decomposition of the archaeological material will take place considerably faster (fig.12).
Q A JA A I VE S TG R Ø N L A N D
43
Nationalmuseets Arbejdsmark 2012
Redaktion:
Per Kristian Madsen og Ingrid Wass
© Nationalmuseet og forfatterne
Alle manuskripter underkastes anonym fagfællebedømmelse.
Arbejdsmarkens redaktionelle retningslinje: http://natmus.dk/
forskning/nationalmuseets-udgivelser/
All papers are subject to anonymous peer refereeing.
Editorial guidelines: http://natmus.dk/forskning/
nationalmuseets-udgivelser/
ISBN: 978-87-7602-195-5
ISSN:0084-9308
Printed in Denmark 2012
Grafisk tilrettelæggelse og sats:
Stine Raun Nissen
Billedbehandling og tryk:
Rosendahls – Schultz Grafisk a/s
Engelsk oversættelse af billedtekster og resumeer:
James Manley
Korrektur:
Jørgen Lethan
Udgivet af:
Nationalmuseet
Frederiksholms Kanal 12
1220 København K
Salg til boghandlere: Nationalmuseets butik
Omslag:
Der er boret ned gennem den 3 meter tykke, frosne mødding
for at få prøver til analyse og installere overvågningsudstyr
i forskellige dybder
Foto: Henning Matthiesen 2009
Cover:
Drillings were made down through the 3 metre thick frozen
midden to get specimens for analysis and install monitoring
equipment at various depths