Trykfast mineraluld der indgår i SkanDek`s ETA for CE

Sølystskolens
læsehandleplan
2012
1
Indholdsfortegnelse
Indledning
Læsevejledning..................................................................................................
Overordnet mål .........................................................................................
Vision og værdigrundlag ..........................................................................
Formål med en læsehandleplan ...............................................................
Sprog og læsning i alle fag........................................................................
Elever med dansk som andetsprog..........................................................
Betragtninger om læsning ................................................................................
Indskolingen
Indledende overvejelser ............................................................................
Organisering ..............................................................................................
Tekster til den første læsning ...................................................................
Faste tiltag
Læseforståelsesstrategier ..........................................................................
Læsning i fagene ........................................................................................
Genrepædagogik .......................................................................................
Dialogisk oplæsning..................................................................................
Morgenbånd...............................................................................................
Sprogmiljø ..................................................................................................
Handleplan
0. klasse ......................................................................................................
1. klasse ......................................................................................................
2. klasse ......................................................................................................
Li eraturliste......................................................................................................
Mellemtrinnet
Indledende overvejelser ............................................................................
Organisering ..............................................................................................
Valg af tekster ............................................................................................
Faste tiltag
Læse– og læseforståelsesstrategier ..........................................................
Læsning i fagene ........................................................................................
Genrepædagogik .......................................................................................
Morgenbånd...............................................................................................
Sprogmiljø ..................................................................................................
2
Indholdsfortegnelse
Handleplan
3. klasse ......................................................................................................
4. klasse ......................................................................................................
5.klasse .......................................................................................................
6. klasse ......................................................................................................
Li eraturliste......................................................................................................
Udskolingen
Indledende overvejelser ............................................................................
Organisering ..............................................................................................
Valg af tekster ............................................................................................
Faste tiltag
Læse– og læseforståelsesstrategier ..........................................................
Læsning i fagene ........................................................................................
Genrepædagogik .......................................................................................
Sprogmiljø ..................................................................................................
Handleplan
7. klasse ......................................................................................................
8. klasse ......................................................................................................
9.klasse .......................................................................................................
Li eraturliste......................................................................................................
Evaluering ..........................................................................................................
Ressoucecenteret samt læsevejlederen ...........................................................
Bilag ....................................................................................................................
3
Læsevejledning
Denne læsehandleplan er et omfa ende digitalt og dynamisk materiale bestående af bl.a.
overvejelser, arbejdsredskaber, li eraturhenvisninger og handleplaner målre et alle lærere
og afdelinger på Sølystskolen.
Målet med materialet er, at den enkelte lærer kan dykke ned der, hvor han/hun har et tilhørsforhold i forhold til fag og afdeling. Det forventes ikke, at man læser hele materialet
igennem fra ende til anden.
Men som en forudsætning for at forstå materialets ide, for at få den nødvendige indsigt om
læsning og for at kunne få mest muligt udby e af materialets muligheder, anbefales det, at
alle læser:
de indledende overvejelser fra side x til side x
de indledende overvejelser i den afdeling, man er tilkny et
Hvordan forstå handleplanerne på de forskellige årgange?
Hver handleplan er delt op i 4 farver og skal forstås på følgende måde:
Den grønne kategori handler om, hvilke områder eleverne skal omkring på en given årgang i forhold til læseundervisningen - det kan være skærmlæsning, nota eknik, forfa erskaber, romaner, noveller, bestemte genrer osv.
Den blå farve handler om faste og gennemgående tiltag: Fx. læse- og læseforståelsesstrategier, læseteknikker, læsemåder, bestemte læsekurser, genrepædagogik og ordforrådsarbejde –
med andre ord de tiltag, man er enige om på skolen skal finde sted som en tilbagevendende
aktivitet.
Den gule farve handler om evaluering: Hvilke prøver, nationale test, læsekonferencer osv.
der finder sted i løbet af et skoleår for en given årgang.
Den lyserøde farve handler om ressourcer, man kan trække på - ex. vejledning fra læsevejlederen - DSA - skolebiblioteket specialundervisning o. lign.
4
Indledning
Overordnede mål
Det overordnede mål for sprog og læsning på Sølystskolen er, at alle vore børn og unge udvikler
fleksible sprog- og læsefærdigheder,




der gør dem i stand til aktivt at anvende deres sprog og læsning til læring og personlig udvik
ling
der udfordrer og udny er den enkeltes evner optimalt
der gør dem i stand til at agere som aktive samfundsborgere i et demokratisk samfund
der sikrer, at de unge forlader folkeskolen med kompetencer, der sæ er dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse
Denne læsehandleplan er skrevet med udgangspunkt i Sølystskolens visioner og værdigrundlag.
Vision og værdigrundlag
At udvikle sig til en verdensborger
Det kræver bl.a. at kunne læse og skrive på et
højt niveau. Man kommer ikke langt som verdens – eller medborger uden at kunne læse eller
formidle et budskab.
Med planen ønsker vi derfor at understø e og
sikre, at alle pædagoger, børnehaveklasseledere
og lærere på Sølystskolen tager ansvar for undervisningen i sprog og læsning samt har høje
ambitioner og forventninger til hvert eneste
barn.
At Sølystskolen skal være en skole for alle distriktets børn uanset social, kulturel eller etnisk
baggrund
Det betyder bl.a., at skolens læsehandleplan
tager højde for og har fokus på de prioriteringer
og tiltag, der er nødvendige for en mangfoldig
børnegruppe med mange og forskelligartede
ressourcer og forudsætninger.
Sølystskolen har bl.a. en del børn med dansk
som deres andetsprog, der som et læringsvilkår
i alle fag læser og skriver på andetsproget dansk.
Det er en faglig udfordring, vi på professionel
vis vil tage højde for i undervisningen og handleplanen.
5
Udfordringen kan tilsvarende gælde et barn
med særlig forudsætninger, hvilket der ligeledes tages højde for.
’Skolen skal gøre en forskel med synlige resultater’ og ’Skolen skal være en faglig og pædagogisk spydspids’
Det kræver målre ethed, kontinuitet, prioritering
og sammenhæng i indsatserne. Men det kræver
først og fremmest indsigt og redskaber. Med
denne handleplan er det derfor et stærkt ønske
at understø e de nødvendige handlinger med
information, vejledning og redskaber for at
lykkes med at omsæ e visionerne til konkret
handling til gavn for ALLE børn på
Sølystskolen.
Formålet med læseplanen
I det Sølystskolen er afdelingsopdelt med faste lærere i indskoling, på mellemtrin og i udskolingen,
er det vigtigt at få kendskab og beskrevne planer for, hvem der gør hvad og hvornår i forhold til at
sikre, at læseudviklingen foregår i en naturlig progression gennem hele skoleforløbet.
Formålet med udarbejdelse af en læsehandleplan er derfor først og fremmest at sikre den røde tråd i
indsatserne for sprog- og læseundervisning på Sølystskolen.
Formålet er også at understø e, at enhver lærer – også en nyansat lærer – har mulighed for at sæ e
sig ind i og blive understø et med vejledning og konkrete redskaber til, hvordan vi med udgangspunkt i vores elevgruppe tilre elægger en undervisning, der sigter mod målene i Fælles Mål 2009.
Med det formål at eleverne på Sølystskolen:







Oplever læsning som en meningsskabende aktivitet helt fra begyndelsen af skoleforløbet
Opnår læseglæde og føler at de lykkes
Oplever, at læsning og skrivning er to sider af samme sag
Bliver sikre læsere så tidligt som muligt – senest i slutningen af 2. årgang, men normalt i slutningen af 1.
årgang
Tilegner sig strategier, der kan gøre dem til selvstændige læsere
Gennem bedre læsefærdigheder udvikler sig i alle skolens fag
Opnår læsekompetencer, der sikrer, at de, når de forlader Sølystskolen, er i stand til at tage en ungdomsuddannelse
Er væsentlige nøgleord for læseplanen:







6
Kontinuitet og sammenhæng i undervisningen
Systematik i indsatserne
Gennemsigtighed i forhold til hvem, der gør hvad
Eksplicitte handlemuligheder/redskaber
At synliggøre Sølystskolens læsesyn, faglitteratur og redskaber, man kan benytte sig af
At synliggøre Sølystskolens overordnede principper for, hvordan der arbejdes med læsning og læseforståelse i danskfaget og andre fag på alle årgange
At synliggøre, hvordan Sølystskolens ressourcepersoner indgår i den samlede indsats
Sprog og læsning i alle fagene
På Sølystskolen skal sprog og læsning være en del af undervisningen i samtlige fag. Ansvaret for at lære eleverne kulturteknikken ’at læse’ ligger stadig hos dansklæreren. Men at
kunne læse og forstå de tekster, som findes i skolens øvrige fag er en forudsætning for at
eleverne for udby e af undervisningen i alle fag. Det kan dansklæreren ikke klare i dansktimerne. Det er der kommet øget fokus på i alle fag i Fælles Mål 2009. Det er en opgave, som
skal lø es indenfor hvert fag, lige fra fremmedsprog til fysik og billedkunst.
Med læsehandleplanen er det således også et ønske at tydeliggøre og understø e, at alle
lærere i alle fag har fokus på læsning og det særlige fagsprog, der kny er sig til det enkelte
fag.
Elever med dansk som andetsprog
På nationalt plan er det veldokumenteret, at det danske skolevæsen har betydelige vanskeligheder med at sikre alle elever med dansk som andetsprog gode læsekompetencer.
I følge PISA Etnisk 2009 er der stadig ganske betydelige forskelle mellem elever uden indvandrerbaggrund og elever med indvandrerbaggrund.
Forskellene mellem elever med og uden indvandrerbaggrund er størst i naturvidenskab
med omkring 90 point, mindst i matematik med omkring 70 point, mens den for læsning er
godt 70 point.
Omvendt er det også kendt, at elever med dansk som andetsprog ikke har grundlæggende
dårligere chancer for at opnå gode læsefærdigheder end deres etsprogede jævnaldrende,
hvilket de mange dårlige resultater ellers kunne antyde. Der er bare flere elementer at forholde sig til i det flersprogede end i det etsprogede klasseværelse. Som for etsprogede spiller socioøkonomiske faktorer naturligvis en stor rolle for elever med dansk som andetsprogs succes med læsning. Men hvis de relevante elementer er kendte, viser resultater også, at elever med dansk som andetsprog kan opnå resultater, som er mindst lige så gode
som de etsprogede jævnaldrendes.
7
Betragtninger om læsning
Hvad er læsning?
At læse er en aktiv, meningssøgende proces, hvor læseren
genskaber indholdet af teksten både ved at identificere
de enkelte ord i teksten og ved
at aktivere sin forhåndsviden
om tekstens indhold. Læsning
er en kompleks proces, som
involverer mange delfærdigheder. O e defineres læsefærdighed som et produkt af to
komponenter nemlig a odning og forståelse. Formlen
for læsning kan da beskrives
som L = A x F.
A odning betegner den proces, som bringer læseren frem
til en genkendelse af ordet.
Eleverne lærer, at hvert bogstav har sin lyd, og at lyde kan
trækkes sammen til ord. For at
opnå forståelse af teksten må
eleven derudover inddrage sit
genrekendskab og sin
viden om verden og desuden
besidde et rigt og varieret ordforråd.
Både a odning og forståelse
er således forudsætninger for
læsning. Fungerer a odningen ikke, bliver læsningen en
upræcis gæ eleg, og er forståelsen ikke til stede, bliver læsningen meningsløst lydarbejde. Derfor må begge elementer vægtes i læseundervisningen helt fra begyndelsen. For
at læseprocessen kan føre til et
godt resultat, er det ydermere
væsentligt, at læseren har et
formål med læsningen. Der
skal være interesse for og lyst
til at nå frem til budskabet i
teksten, så a odningsarbejdet
bliver meningsfuldt. Sagt med
8
andre ord: motivation er en
underliggende forudsætning
for hele læseprocessen.
På Sølystskolen vil vi derfor
betragte det at være i besiddelse af en god læsefærdighed
gennem Den interaktive læsemodel. I det e erfølgende vil
vi kort gennemgå indholdet af
modellen.
Den interaktive
læsemodel
illustrerer
alle de
områder, det
er nødvendigt
at arbejde
med, for at
opnå en god
læsefærdighed
Viden om verden:
Vores Viden om verden har
betydning for vores udby e af
at læse en tekst. Lidt abstrakt
kan man forestille sig vores
viden som struktureret i skemaer. Enhver tekst kan ses
som en invitation til læseren
om at aktivere et skema. Ved
læsning aktiveres skemaer,
som hjælper læseren til at organisere det læste; og e er
læsningen hjælper skemaerne
læseren til at huske det læste.
Hvis teksten indeholder viden, vi allerede besidder i forvejen, vil mange skemaer blive aktiveret; det vil være meget let for os at læse og forstå
indholdet af teksten. Hvis alt
indholdet i en tekst er nyt for
os, og måske beskrevet i et
sprog, vi ikke er vant til, kan
vi komme i situationer, hvor
næsten ingen skemaer aktiveres; i disse tilfælde får vi et
meget lille udby e af det læste.
Til viden om verden hører
også evnen til at kunne drage
følgeslutninger (at danne inferenser). Et eksempel: Jonas
var inviteret til Louises fødselsdag. Han spekulerede på,
om han havde råd til en god
bog. Han gik ind på sit værelse og rystede sparegrisen. Den
gav ingen lyd fra sig. Jonas
sa e sig tungt ned på sin seng.
Der står ingen steder i denne
tekst, at Jonas ikke har råd til
at købe en bog, og at det gør
ham trist til mode. Det er
læserens evne til at gå bag om
tekstens eksplici e udsagn,
der er afgørende for udby et
af teksten.
Viden om sprog
Elevens viden om sprog har
også betydning for udby et
ved læsning af en tekst. Ved
syntaks menes tekstens opbygning. Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for
indholdet. Det er ikke lige
meget om ”drengen slår pigen” eller om ”pigen slår
drengen.” Det er sværere at
læse tekster med lange sætninger end tekster med korte
sætninger. Det er sværere at
læse tekster med mange indskudte sætninger, end tekster
uden indskudte sætninger.
Det er sværere at læse tekster
med passivkonstruktioner end
tekster uden disse. Alt de e
betyder ikke, at vi helt skal
undgå tekster med lange sæt9
ninger, med mange indskudte
sætninger eller med passivkonstruktioner; men det betyder, at vi som lærere skal være
opmærksomme på disse forhold og tage højde for det i
vores undervisning.
Ved semantik menes tekstens
indholdsmæssige betydning.
Hertil hører elevernes evne til
at kunne følge den røde tråd
gennem en tekst (kohærens)
og elevernes evne til eksempelvis at kunne gennemskue
tekstbånd (kohæsion) Ved
pragmatik forstås enkeltords
egentlige betydning i den
sammenhæng, de optræder i.
Tekster med mange lange,
svære og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden
disse ord. En tekst bliver også
sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng –
eller med en anden betydning,
end det normalt er tilfældet.
En søjle vil for de fleste af os
være noget, vi kan se i forbindelse med en flot bygning,
men for en matematiker er
søjlen måske bare en del af et
diagram.
Viden om tekster
Elevens viden om tekster har
også betydning for den samlede læseforståelse.
Det er vigtigt for læseren at
kunne forudsige inden for
hvilken ramme, teksten skal
forstås.
De fleste læsere har en forventning om, at hvis en tekst
begynder med ”Der var en-
gang” så vil resten af teksten
holde sig inden for et mønster,
der er forudsigeligt. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er
bygget op, den vækker forventninger til, hvad der skal
ske i teksten – og dermed en
bedre forhåndsviden.
Formålet med en tekst danner
grundlaget for en fornu ig
opdeling i forskellige teks yper. Fortællende skønli erære
teksters formål har Astrid
Lindgren beskrevet godt således: ”At læse bøger er at komme
langt ud i den vide verden og
dybt ind i sig selv.” Informerende, fagli erære tekster har
som o est til formål at informere, instruere, klassificere, argumentere, bere e eller forklare.
Forskellene i teksternes formål
betyder også forskelle i teksternes struktur og fortælleforhold. Læserens evne til at
kunne gennemskue teks ypen, har stor betydning for,
hvilken læsemåde og hvilke
læseforståelsesstrategier det
vil være hensigtsmæssigt at
anvende – og dermed have
stor betydning for den samlede forståelse.
Bogstav-lyd og ordkendskab
Bogstav-lyd kendskabet har
direkte med a odningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen
energi på a odningen, går
det ud over læseforståelsen.
Læserens ordkendskab har
naturligvis stor betydning for
udby et af læsningen. Ved
ordbilleder forstås den egenskab ved a odningen, der
sæ er læseren i stand til at
genkende hyppigt brugte ord
alene ved ”ordets udseende.”
drer strategi, hvis man ikke
forstår det, man læser.
En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udby e af en tekst, end en
læser, der bare a oder derudaf.
10
Det er afgørende vigtigt at
være opmærksom på de tosprogede elevers læseforståelse i al skolens undervisning –
helt fra begyndelsen af skoleforløbet!
Arbejdet med de tosprogede
elevers læseforståelse bør tænkes i 3 faser:
 En førlæsefase,
 En læsefase
 En e erlæsefase
Det er også helt selvfølgeligt,
at en læser med et stort ordforråd får et markant større
udby e af en tekst, end en
læser med et lille ordforråd.
Hukommelse og metabevidsthed
Læserens hukommelse for en
tekst deles almindeligvis i en
arbejdshukommelse og en
langtidshukommelse.
Arbejdshukommelsen bruges
til at holde den røde tråd i en
tekst. En læser, der finder en
tekst uinteressant skal bruge
meget mere energi for at få
noget ud af teksten, end en
motiveret læser skal.
Langtidshukommelsen bruges
til at danne paralleller til andre tekster af samme type,
eller
med samme indholdsområde,
som læseren tidligere har
sti et bekendtskab med.
Læserens metabevidsthed har
meget stor betydning for udby et af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens
opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om
hvornår man forstår det, man
læser – og hvordan man æn-
de ikke er i stand til at tilegne
sig ny viden gennem læsning.
Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede
udby e af læsningen, er vi
nødt til at tage højde for i vores læseundervisning.
At læse på et andetsprog
Gruppen af tosprogede børn
og unge med dansk som andetsprog er en meget uhomogen gruppe, som rummer hele
spektret af forskellige forudsætninger for at læse og forstå
skøn- og fagli eratur.
Undersøgelser viser imidlertid, at mange børn og unge
med dansk som andetsprog er
dygtige tekniske læsere, men
at de læser uden indholdsforståelse. Sådanne læsere må
betragtes som svage læsere,
der bl.a. kendetegnes ved ikke
at have en aktiv læseindstilling. De slår sig til tåls med at
kunne a ode teksten uden at
have gjort sig klart, hvorfor de
læser den, og det betyder, at
I alle faser har arbejdet med
ordforråd en naturlig plads,
idet den mest iøjnefaldende
barriere for at kunne læse en
tekst med forståelse er, at elevernes danske ordforråd er for
lille. Derfor må arbejdet med
at tilegne sig et større og mere
nuanceret sprog og præcist
ordforråd være et centralt omdrejningspunkt i alle skolens
fag.
Et andet vigtigt element er
elevernes forforståelse i forhold til de tekster, der arbejdes med. Forforståelse skal
forstås bredt og dække over
den viden og de erfaringer,
som eleverne går til arbejdet
med i forhold til en given
tekst. Det gælder både ordforråd, genrekendskab og viden
om emnet. Elevernes forforståelse kan afdækkes gennem
en samtale på forhånd, og here er må man tage stilling til,
om eleverne har brug for fx:

En formidling af aktuel bag-



grundsviden
Indføring i centralt ordforråd
En indføring i tekstens univers – hvem, hvad, hvor,
hvornår, hvorfor
En kortfattet genfortælling af
(fag)teksten

Det skal afslutningsvis fremhæves, at intet af ovenstående
i undervisningen kun gør sig
gældende for elever med
dansk som andetsprog! Alle
børn, sprogsvage som sprogstærke børn, vil profitere af
ovenstående opmærksomhedsfelter i den daglige undervisning, hvorfor der hele
vejen igennem i denne læsehandleplan præsenteres redskaber, der understø er disse
tiltag. Når det fremhæves i
forhold til elever med dansk
som andetsprog, skyldes det
alene, at det er afgørende for
målgruppen at medtænke .
Når det fremhæves i forhold
til elever med dansk som andetsprog, skyldes det alene, at
det er afgørende for målgruppen at medtænke denne dimension i enhver sammenhæng, hvis elevernes skal få
optimalt udby e af undervisningen.
11
Læsning i indskolingen
Indledende overvejelser
Børn, der starter på Sølystskolen, har gjort sig
mange, men også vidt forskellige erfaringer
med skri sprog. Der vil være nogle, der har
gjort sig meget få erfaringer, fordi de kommer
fra hjem, hvor bøger og brugen af skri sproget
er nærmest ikke-eksisterende. Og der vil være
andre, der ved skolestart er i stand til at læse.
Det må derfor understreges, at skolens undervisning skal være en kvalificeret videreudvikling og konsolidering af de færdigheder, barnet
møder med i skolen, og at undervisningsdifferentiering er afgørende for, at det kan lykkes.
Der er således tale om en fortsat indsats – dvs. en
fortsæ else af det arbejde med barnets sproglige og skri sproglige udvikling, der har fundet
sted i daginstitutionen og i hjemmet. For at
de e kan lykkes, skal skole og daginstitution
samarbejde om at gøre barnets overgang fra
daginstitution til skole så lempelig som muligt.
De e indebærer bl.a., at den pædagogiske praksis drø es, at viden om det enkelte barns sproglige udvikling formidles fra børnehaven, og at
denne viden anvendes i skolen.
I børnehaveklassen vil det være naturligt, at
man tager udgangspunkt i leg og målre ede
aktiviteter med sproget. Eleverne legelæser og
legeskriver og eksperimenterer med sproget via
rim og remser og sanglege.
I den første læseundervisning er det centralt, at
der undervises i læsestrategier. Der findes en
række forskellige strategier, som børnene skal
kende og beny e sig af. Børnene skal så hurtigt
som muligt lære at forbinde bogstav og lyd.
Imidlertid er det også afgørende vigtigt, at der
samtidig arbejdes med forståelsen og med læsning som en aktiv, meningssøgende proces
12
Undervisningen i børnehaveklassen omfa er
bl.a.
 situationsuafhængigt sprog
 ordforråd
 sproglig opmærksomhed (eksempelvis rim og
remser)
 alfabetlege (sammenhæng mellem bogstav og
lyd)
 højtlæsning (traditionel og dialogisk)
 opdagende læsning (individuel og fælles)
 opdagende skrivning (børnestavning og korrekt
skrivning af småord)
Undervisningen i 1. og 2. klasse omfa er bl.a.
 fortsat udvikling af situationsuafhængigt
sprog fortsat udvidelse af ordforråd
 fonologisk opmærksomhed
 funktionelt bogstavkendskab
 højtlæsning (traditionel og dialogisk)
 læsning (individuel, makker og fælles)
 skrivning (individuel makker og fælles)
 afkodning og forståelse
 læseforståelsesstrategier
 forskellige genrekendskab
Organisering
Organisering af læseundervisning - hvornår
gør vi hvad?
Planlægning af den daglige læseundervisning
kan med fordel organiseres og tilre elægges
med udgangspunkt i følgende principper:
1. Læreroplæsning: Nye læsemåder – nye tekster/genrer
2. Den fælles læsning: De fælles tekster introduceres og stø es
3. Den selvstændige læsning: Differentierede
tekster
I løbet af ugen skal der ly es til nye genrer via
læreroplæsning, i andre lektioner skal der arbejdes med fælles tekster, hvor der fx er fokus på
samtale og udvikling af elevernes brug af læsestrategier, mens der andre stunder skal arbejdes med læsetræning.
Se udførlig organiseringsplan e er Merete
Brudholm (link) til arket bagerst
Se også et konkret eksempel på tilre elæggelse
af ’den fælles læsning’ e er Je e Lønto
Tekster til den første læsning
”Når læsning og skrivning ses ud fra en kommunikativ synsvinkel, hvor meningen og tekstens intension er det bærende element i læseog skriveundervisningen, får valg af tekster og
teks yper en stor betydning. Hvis de tekster,
der bruges til læseundervisningen er bygget op
af korte og lydre e ord, vil eleverne få begrænsede muligheder for at blive fleksible i deres
strategibrug, da der kun er mulighed for en ensidig strategibrug (a odningsstrategier). Teksten skal være meningsfuld og give eleverne
mulighed for at bruge informationer fra mange
forskellige kilder.” (Je e Lønto og Ane e Christi-
13
ansen)
Kendskab til genrer gør den meningssøgende
læsning le ere. Når eleverne har kendskab til
forskellige genrer, vil en oplysning om genren
inden læsning give dem en forhåndsviden, som
gør at deres forudsigelser og forventninger kan
re es mod netop denne tekst. At det fx er et
eventyr, der skal læses, betyder at eleverne kan
forvente en indledning med: ’Der var engang’ at
der vil være bestemte figurer, der kæmper mellem det gode og det onde, og at historien ender
lykkeligt.
Tekster til indskolingen skal derfor indeholde
teks yper eller genrer, som appellerer til netop
denne aldersgruppe. Her vil fx fortællingen være central – fabler og eventyr – hvor der er en
tydelig fortællestruktur: En begyndelse, en midte og en slutning.
Helt generelt kan det således anbefales at vælge
tekster (også læsebogssystemer), der består af
genreklare teks yper og en meningsfuld handling. En lidt vanskelig, men spændende tekst
med en klar genre, kan med fordel anvendes,
blot ved inddragelse af et grundigt arbejde med
før - under og e er læsningsaktiviteter.
Med andre ord, vælg tekster, som det giver god
mening at tale om.
Vælger man i træningsøjemed at arbejde med
enkle tekster bestående af korte og lydre e ord,
skal man sikre sig sideløbende at arbejde med
tekster, der understø er arbejdet med læseforståelsesstrategier. Læs i øvrigt mere under genrepædagogik. (LINK)
Ved valg af tekster til begynderlæsningen skal
man endvidere være opmærksom på, at lærebogsmaterialer til den første læsning o e tager
udgangspunkt i de etnisk danske børns talesprogserfaringer og omverdensforståelse. Igen
bør man medtænke arbejdet med forforståelse
og ordforrådsarbejde som væsentlige elementer
i undervisningen.
På Sølystskolen betragter vi læsning og skrivning som ligeværdige elementer i den samlede
læseudvikling. De understø er hinanden, og
begge dele skal udvikles løbende og igennem et
helt skoleliv.
De første læsetekster kan således med fordel
være tekster, der har sit afsæt i en LTG-
inspireret pædagogik (LTG = Læsning på Talens
Grund) eller australsk genrepædagogik, hvor
lærer og elever udarbejder teksterne i fællesskab. På baggrund af den kendte tekst arbejdes
der dere er med ord og med bogstavernes
navn, tegn og lyd.
I forbindelse med de selvproducerede tekster
og andre tekster kan modersmålet inddrages
med henblik på at udvikle elevernes fornemmelse for skri sprog generelt. Man kan fx undersøge, hvordan en bestemt tekst, et eventyr
eller en invitation indledes og afslu es på forskellige sprog. I spørgsmål om
modersmål vil eleverne o e
med fordel kunne inddrage deres forældre.
et ord, er rigtig for dem. Næste gang de skal
skrive samme ord, vælges måske en anden
fremgangsmåde, fordi de nu kan høre flere lyde
i ordet. Det, at det hele tiden er elevens egen
proces der er i gang, at eleven hele tiden selv er
aktiv, gør at udviklingen foregår på elevens
præmisser og er styret af eleven selv. Staveudvikling og læseudvikling er gensidigt a ængige, følges ad, da elevens sikkerhed i a odning
af lyd-bogstav og af bogstav-lyd er to sider af
samme sag. Alle selvstændige produkter fra
elevernes hænder udføres i børnestavning: f.x.
Logbøgerne og selvstændig skrivning
Voksenstavningen bruges på SmartBoard på alt
hvad der hænges op i klassen af ordkort og
værkstedsbeskrivelser fra voksen hånd.
Voksenstavning ligger til grund for gennemgangen af stavning, funktionelgrammatik etc.
nu i stand til at stave ord, som ikke bare staves
vha. fonemorienteret strategi
Børnestavning
På Sølystskolen har vi i en årrække arbejdet
med et udviklingsprojekt ”AT SKRIVE SIG TIL
LÆSNING”, som tager udgangspunkt i Arne
Tragetons teorier og ”Børnestavning” udviklet
af Bjerre og Friis fra Timring skole, som bygger
på sprogforsker Jørgen Frosts teorier om børns
staveudvikling og hjerneforsker Kjeld Fredens
tanker om læring.
Børn skal skrive sig til læselyst – det er en af
Arne Tragetons grundtanker.
Computeren, brugt som skrive- og redigeringsmaskine, er ifølge Trageton et mindst lige så
velegnet skri ssprogsstimulerende hjælpemiddel som læsebøger og arbejdshæ er. Computeren kan blot gøre det enklere for eleverne at
koncentrere sig om indholdet i det, som skal
skrives. At kunne læse egen skri er med til at
give en positiv oplevelse af, at kunne mestre
skrivningen.
Børnestavningen fremmer elevernes skrivelyst.
De skriver hver især ud fra egne forudsætninger. Den/de lyde, de vælger til at repræsentere
14
Lille film om ”at skrive sig til læsning”
Udsendelse og artikel i TV2
Jørgen Frost skriveudvikling
Niveau 1: Legeskrivning
Trin1:
Trin 2:
Kruseduller og symboler uden bogstavlignende træk – Barnet opfinder sit eget skri
sprog
Bogstaver eller grupper af bogstaver – Barets opfa else af et ord er stadig upræcis
Niveau 2: Global skrivning
Trin 3:
Trin 4:
Trin 5:
Navneskrivning - Barnet har en gryende fornemmelse for bestemt bogstaver
Ordskrivning – Stadig global skrivning samt enkelte bogstaver mest som forlyd. Udela
der o e vokaler
Ordskrivning – Mestrer to eller flere bogstavlyd/form – Skriver korte ord på 2 el. 3 lyde/
bogstaver
Niveau 3: Fonemorienteret stavning
Trin 6:
Trin 7:
Ord og sætninger med korrekte grupper af lyde/bogstaver – ikke længere kun en lyd til
ét bogstav kode, men en dybere forståelse af det at forbinde lydstruktur med bogstav
struktur.
Korrekt fonemorienteret stavning. Barnet kan skrive det talte sprog fonemorienteret
men ikke nødvendigvis helt e er ordbogen.
Niveau 4: Morfo-fonemisk stavning
Trin 8:
Konventionel stavning - Barnet er nu i stand til at stave ord, som ikke bare staves vha.
fonemorienteret strategi
15
Faste tiltag
Læseforståelsesstrategier
Arbejdet med læsestrategier
Den første læseundervisning omfa er arbejdet
med sikkerhed i a odningen, læseforståelse og
forståelse på metaplan, hvor eleven forholder
sig eksplicit til sin egen læseforståelse.
Foruden arbejdet med a odning arbejdes der
helt fra begyndelsen kontinuerligt med udviklingen af hensigtsmæssige læsestrategier og
brug af forskellige læsemåder samt sprogarbejde generelt. At kunne læse en tekst med forståelse kræver både viden om sprog, viden om
verden og viden om tekster, hvorfor disse
aspekter må tænkes ind i undervisningen.
Ved tilre elæggelse af læseundervisningen bør
der som en fast aktivitet arbejdes med
en tredelt struktur i forbindelse med læsningen:
’Før læsning’, ’under læsning’ og ’e er læsning’ med det mål at træne elevernes automatisering og at sikre deres læseforståelse.
Før læsningsstrategier:
Gennem arbejdet med elevernes forforståelse
sikres forudsætninger for forståelsen af teksten.
De e kan foregå ved lærerens fortællen, gerne
understø et af konkrete ting eller billeder, ved
elevernes og lærerens samtale om tekstens emne og genre, eller ved at eleverne gæ er på indhold ud fra forsiden, illustrationer eller overskri er. Sådanne aktiviteter skærper elevernes
fokus på forståelsen, og samtidig kan det styrke
deres brug af hensigtsmæssige læseforståelsesstrategier. Ud fra teksten kan der arbejdes med
nogle få betydningsbærende ord.
Under læsningsstrategier:
Selve læsningen tilpasses e er, hvad eleverne
magter, og hvad der er fokus på i deres læseudvikling. Som en del af læsningen kan der samtales om, hvad eleverne synes er svært at læse, og
hvad de gør i den situation. Når fokus ligger på
16
forståelsen og evt. flowet i teksten, kan teksten
eller tekstdele læses højt for eleverne, evt. mens
de følger med i den trykte tekst.
E er læsningsstrategier:
I denne fase bearbejdes teksten og forståelsen af
denne. Der er to overordnede aspekter, det er
vigtigt at bearbejde, nemlig elevernes læseforståelse samt deres oplevelse og fortolkning af
teksten.
En væsentlig indikator for om teksten er forstået af eleven kan erfares ved som en fast aktivitet
at lade eleven (individuelt eller fælles) genfortælle, hvad teksten handlede om.
Oplevelsen af teksten kan tillige bearbejdes
gennem dramatisering og illustrationer, mens
læseforståelsesstrategier og læseforståelsen kan
tematiseres ved at tale om let/svært, hvordan
eleverne gæ ede i forbindelse med nye ord
samt undersøgelse af, hvordan tekstens dele
bindes sammen. Hvis det er en handlingsmæ et tekst, kan alle markeringer af tid og
handling fx undersøges.
Der henvises til: Oversigt over læseforståelsesstrategier
Læsning i fagene
På Sølystskolen skal sprog og læsning være en
del af undervisningen i samtlige fag.
At lære eleverne at læse er dansklærerens opgave.
Men at lære eleverne at læse for at lære og at
læse med forståelse, er alle læreres ansvar, hvilket også skærpes i Fælles Mål 2009.
Med læsehandleplanen er det således også et
ønske at tydeliggøre og understø e,
at alle lærere i alle fag har fokus på læsning og
det særlige fagsprog, der kny er sig til det enkelte fag.
Dansklæreren bør dog være den udfarende i
teamet med henblik på at drø e og beslu e,
hvordan man i fællesskab arbejder med elevernes læseudvikling.
Hvert fag har sit sprog og sine genrer, og netop
hvordan eleverne udvikler færdigheder i at tilegne sig ny viden gennem læsning af fagli eratur, er et fælles ansvar for dansklæreren og lærerne, der underviser i de andre fag. Faglæreren
er ekspertlæser af sit fags tekster. Han eller hun
er fortrolig med, hvordan fagtermer skal forstås, hvordan tabeller og grafer formidler oplysninger m.m.
Læsning er altså ikke kun noget der foregår i
dansktimerne. Det foregår i alle fag, og forståelse er et ansvar for samtlige faglærere i alle fag.
Vi skal som lærere tydeliggøre for eleverne, at
læsning er en aktiv meningssøgende
proces, og at man skal beny e effektive redskaber og strategier til at optimere sit læsearbejde.
Med metodisk udgangspunkt i Beverly Derewiankas "snegl", gives et bud på hvordan man
kan arbejde med faglig læsning og skrivning.
Fra konkret til abstrakt, fra hverdagssprog til
skolesprog(fagtermer) og fra almen viden til
systematisk viden. Læs mere herom under genrepædagogik.
Se videoen fra Sølystskolen på
h p://www.youtube.com/watch?v=j7ZuRTMw1o
__________________________________________
__________________________________________
Li eraturhenvisninger
Se i øvrigt h p://pub.uvm.dk/2011/
fagliglaesning/ - er en meget god side om læsning i fagene
Elisabeth Arnbak giver i bogen, Faglig læsning – fra læseproces til læreproces, gode
betragtninger over faglig læsning. h p://www.ucl.dk/
media(4460,1030)/
Elisabeth_Arnbak_opl%C3%
A6g.pdf Powerpoint om faglig læsning..
17
h p://pub.uvm.dk/2011/
fagliglaesning/
faglaeren_er_omdrejningspunktet.html
Læsning i fagene, Gerd Fredheim og Marianne
Tre enes (skærmdump af forside) At læse for at
lære, en praksisbog i læringsstrategier af Gerd
Fredheim (skærmdump af forside
Morgenbånd, faglig læsning, læsning i fagene
og genrepædagogik går hånd i hånd, når det
gælder om at klæde elever på til bedre at kunne
skelne de forskellige genrer, de møder i og uden
for skolen, - men i høj grad også i sprogtilegnelsesprosessen.
Genrepædagogik
Genrepædagogik – fra hverdagssprog til fagsprog
Eleverne skal allerede i fra begyndelsen af skoleforløbet bevæge sig mere og mere fra brug af
hverdagssprog til brug af fagsprog og dermed
lære (om) de forskellige fags sprog og genrer.
De skal med andre ord lære sprog, lære om
sprog og lære gennem sproget i skolens fag. En
velegnet metode til de e arbejde er den såkaldte australske genrepædagogik, som vi arbejder
målre et for at implementere på Sølystskolen.
Genrepædagogik handler om en stilladsserende,
sproglig og genreorienteret tilgang i undervisningen, der kan bruges på alle klassetrin og i alle
fag. I genrepædagogikken tager læreren aktivt
fat i sproget, hver gang en ny genre eller et nyt
emne introduceres - i alle fag.
Ved at arbejde aktivt med sproget og strukturen
i skolens tekster, udvikler eleverne kompetencer og viden om sprogbrug inden for forskellige
genrer, så de le ere kan læse, forstå og selv
skrive varierede tekster e er konteksten. Ele-
verne udvikler således et præcist fagsprog og
lærer karakteristika for fagets genrer.
tence, forskellige li erære genrer, viden om
mennesker og verdenen….
Metoden er oplagt i forhold til andetsprogsundervisning. Her sæ es målre et ind over for de
tosprogede elever, der kommer til kort i skolen,
fordi de udelukkende anvender et mere eller
mindre veludviklet hverdagssprog - uanset fag,
situation og genre/tekst. Men fordi, der netop
arbejdes eksplicit på at udvikle hverdagssproget til et fagsprog, er denne tilgang til undervisning givende for alle elever.
Læsetilegnelse på andetsproget dansk Af Je e Lønto &
Anne e L. Christiansen
I indskolingen arbejdes der med de mest enkle
og genkendelige genrer, som aldersgruppen har
mødt i fortælling og højtlæsning. Se mere under
handleplanen for indskolingen
Dialogisk oplæsning
Sølystskolens indskolingslærere, SFO samt 3
daginstitutioner i nærområdet har deltaget i et
kursus om dialogisk oplæsning. Kursusholderen var talepædagog og sprogvejleder, Je e
Lønto . Vores tilgang til dialogisk oplæsning er
derfor Je e Lønto s metode og følgende tekst
er inspireret af et kompendium, skrevet af Je e
Lønto om dialogisk oplæsning.
Dialogisk oplæsning af billedbøger/bøger rummer et dannelsespotentiale, der kan bidrage til
børns personlige, sociale, kreative, kulturelle og
sproglig dannelse. Sproglige udfordringer er
selve grundlaget for sproglig vækst.
Dertil kommer, at bøgernes illustrationer bidrager til at stø e forståelsen af bøgernes sprog, så
børnene er i stand til at fange fortællingernes
indhold allerede i første oplæsning.
Børneli eraturen tilbyder - i modsætning til
hverdagssproget - en stor sproglig variation og
mangfoldighed. Sproget i bøger er skrevet, bearbejdet, skrevet om og redigeret ikke bare én,
men mange gange. Der er mange forskelligartede ord og vendinger, som sjældent anvendes i
den daglige kommunikation med eleverne.
I denne form for dialogisk oplæsning, lægges
der ikke kun vægt på tilegnelsen af sprog i form
af fx ord og vendinger, men også at inddrage så
mange som muligt af alle de dannelsesaspekter,
som bøgerne tilbyder, fx at der arbejdes med
børnenes tilegnelse af læselyst, fiktionskompe18
Hvordan
Et vigtigt princip i dialogiske oplæsning er, at teksten læses tre gange,
og at børnene inddrages aktivt i
oplæsningen via genfortælling og
samtale om deres oplevelse af bogens indhold og sprog. Optimalt
inddrages bøgernes indhold e erfølgende i børnenes leg og kreative aktiviteter.
Det er selvfølgelig vigtigt, at den dialogiske oplæsning tilpasses børnenes alder – men man
skal som oplæser passe rigtig meget på ikke at
undervurdere børnenes kompetencer og læringspotentialer. At stø e og opmuntre børnene til at anvende egne kompetencer til det yderste og endda turde overskride grænsen for egne
kompetencer i bogsamtalerne, er et væsentligt
element i den dialogiske oplæsning. Det er et
element, som forudsæ er, at oplæseren altid
opmuntrer og stø er, så børnene ikke oplever
nederlag, som kan føre til en mindre grad af
involvering i de følgende oplæsningssituationer.
For den voksne, er det en metode til, at arbejde
mere systematisk. Der kan sæ es fokus på forskellige områder/temaer/emner, alt e er barnets
behov og kan således give vigtig viden om barnets sproglige kompetencer.
Selve modellen til dialogisk oplæsning kan findes på kompetencecenterets hjemmeside(LINK)
Morgenbånd
Morgenbåndet finder sted hver morgen fra kl.
8.05 – 8.25 for alle elever på Sølystskolen, Granalle.
Vi ønsker at styrke elevernes læseforståelse fra
skolestarten, så eleverne får en oplevelse af, at
læsning giver mening. Læseforståelse og sikre
læsere er med til at fremme læselysten, da eleverne derved bliver underholdt, lærer noget nyt
eller ved hvordan man skal gøre noget.
Eleverne kommer fra morgenstunden til at læse
i de fag, som skoledagen starter med.
Det være sig
 læse for at opleve – skønli eratur i dansk,
engelsk, musik
 læse for at lære – faglige tekster, hvor fagene har hvert deres sprog - i matematik, historie, natur/teknik, kristendom
 læse for at gøre – regler for boldspil i idræt,
forsøg i natur og teknik, opskri er & instruktioner i billedkunst, sløjd, håndarbejde
Vi har følgende mål for morgenbåndet
 At styrke elevernes personlige læsning
 At eleverne får gode læseoplevelser
 At fremme læselysten til gavn for alle fag
 At øge elevernes læsehastighed
 At gøre læsning til en naturlig del af dagliglivet
 At styrke læringen i alle fag via bedre læsefærdigheder
 At sikre, at alle elever læser hver dag
 At lade hver elev arbejde på sit eget udviklingstrin og i sit eget tempo
Morgenbåndets indhold kan være forskelligt alt
e er hvilken afdeling og klasse eleverne går i.
Det kan være morgensamling for hele skolen,
løbetur(fræs) og læsning på mange forskellige
måder.
19
Sprogmiljø
Sprogmiljø – et must!
Næst e er bogtsavkendskab og opmærksomhed på sproglyde er ordforrådets omfang og
tilgængelighed den bedste indikator for elevernes læseudvikling.
Meget tyder på, at ordforrådets omfang er en
ganske væsentlig faktor for at kunne læse med
forståelse. 95 % af ordforrådet i en tekst er en
forudsætning for, at man kan læse den med rimelig hastighed og forståelse.
Det er derfor afgørende vigtigt, at der på Sølystskolen helt fra begyndelsen af skoleforløbet oparbejdes et visuelt sprogmiljø i hvert eneste
klasselokale, der signalerer og medtænker ordforrådsarbejde som en fast undervisningsaktivitet i forhold til ethvert emne og fag.
Faste aktiviteter kan være:
 Fælles sprogregler i klassen
 Hvem vil være ordbog
 Dagens ord
 Dagens talemåde
 Ugens ordsprog
 Sjældne ord
Synliggørelse af elevernes mange sprog
Læsning på mellemtrinnet
Indledende overvejelser
Den fortsa e læseundervisning har til formål, at børnene udvikler større sikkerhed
og hastighed i læsningen. A odningsfærdighederne er nu automatiserede, teksterne
bliver mere komplekse, og undervisningen
kan i endnu højere grad dreje sig om, hvordan man opnår en god læseforståelse. Børnene skal fortsat arbejdes med en række
forskellige læseforståelsesstrategier, og de
skal have tid til at implementere disse i det
daglige arbejde både i dansktimerne og i de
øvrige fag. De skal lære sig at bestemme
deres læseformål og på baggrund af de e
udvælge de læsemåder og nota eknikker,
som er relevante i forhold hertil.
Den gode læser er i stand til at reflektere
over det læste. ’Den gode læser’ læser ikke
bare, hvad der står på linjerne, men kan
også læse mellem linjerne og bag ved linjerne, og hun forholder hele tiden det læste til
sin forforståelse og viden om emnet.
forståelse, nota eknikker og læseforståelse.
Der bør på initiativ af dansklæreren etableres et tværfagligt samarbejde om tilre elæggelse af undervisning i faglig læsning
og læseforståelsesstrategier. Endelig bør
læsning i fagene optræde i fagenes årsplaner.
Undervisningen på mellemtrinnet omfa er
bl.a. følgende elementer:











Læseundervisningen på mellemtrinnet
handler altså om at kunne tilpasse sin læsemåde til formålet med læsningen og til teksten samt at kunne anvende fleksible læseforståelsesstrategier.
Arbejdet med den faglige læsning bør ske i
samarbejde mellem dansklæreren og faglærerne, idet alle lærere har et ansvar for udviklingen af relevante læseforståelsesstrategier. Alle fag er kendetegnet ved et særligt
ordforråd og særlige tekstgenrer med specifikke sproglige træk. Derfor må faglæreren
tage ansvaret for, at der arbejdes bevidst
med elevernes faglige ordforråd, deres for-
20



automatisering og konsolidering af
grundlæggende læsestrategier
fokus på læseforståelse
læsning i fagene
læsestrategier og – teknikker
læsemåder bl.a. skimning, punktlæsning, nærlæsning og skærmlæsning
læselyst og læsemængde
læsehastighed
nota eknik
udvidelse af ordforråd i alle fag
læsning af skønli eratur og fagli eratur
tid til højtlæsning og elevernes selvstændige læsning
opfølgning på elevernes læsning fx i
form af mængde og læsesamtaler
en mangfoldighed af genrer
lærerens højtlæsning
Organisering – hvornår gør vi
hvad?
Planlægning af den daglige læseundervisning kan med fordel organiseres og tilre elægges med udgangspunkt i følgende principper:
1. Læreroplæsning: Nye læsemåder – nye
teks yper/genrer
2. Den fælles læsning: De fælles tekster
introduceres og stø es
3. Den selvstændige læsning: Differentierede tekster
Der skal ly es til nye genrer via læreroplæsning. I andre lektioner skal der arbejdes
med fælles læsning, hvor der fx er fokus på
samtale og udvikling af elevernes forforståelse, udvikling af læse- og læseforståelsesstrategier samt ordforrådsarbejde. Endelig
er der behov for tid til læsetræning med
udgangspunkt i den enkeltes læsekompetencer – den selvstændige læsning.
Se udførlig organiseringsplan e er Merete
Brudholm(LINK)
Tekster til læsning på mellemtrinnet
Valg af tekster til læsningen på mellemtrinnet bør først og fremmest indeholde
teks yper eller genrer, som i kompleksitet
og indhold svarer og appellerer til netop
denne aldersgruppe. Helt generelt kan det
anbefales at vælge tekster (også læsebogssystemer), der består af genreklare teks yper og en meningsfuld handling. En lidt
vanskelig, men spændende tekst, kan med
fordel anvendes, blot ved inddragelse af et
grundigt arbejde med før - under og e er
21
læsningsaktiviteter.
Ved valg af tekster kan man som lærer endvidere på forhånd undersøge, om bogen fx
findes i flere udgaver (bearbejdede) med
henblik på differentiering. Endvidere kan
valget også afgøres ud fra, om der fx findes
filmatisering af teksten, som kan understø e nogle af elvernes forforståelse samt
undervejs i læsningen – evt. i samarbejde
med sprogcentret.
Endelig kan man med fordel ved valg af
tekster se på, om teksten er en del af en serie (fx Skammerens da er), som giver læreren mulighed for på forhånd via højtlæsning at introducere romanens genre, univers, persongalleri, sprog mm, inden bind 2
bliver den fælles tekst, som klassen arbejder med. Det vil i den grad understø e elevernes forforståelse og dermed læseudby e!
Når det så er sagt er det ikke så meget valg
af tekst, der er afgørende, som tilgangen i
arbejdet med teksterne på mellemtrinnet.
Til arbejdet med læse- og læseforståelsesstrategier findes der e erhånden et hav af
velegnede materialer til elev og lærer, som
bør tænkes sammen med arbejdet med en
given tekst.
Bøger som fx:







Læsningens landskab
Læs med
Læssedetektiven
At læse for at lære
Læs og skriv fagtekster
Ø færd
Læsepale en
- er alle materialer med fokus på læse- og
læseforståelsesstrategier, der kan og bør
inddrages i arbejdet med en given tekst i
skolens fag og tekster..
Se li eraturliste (Joan gør færdig)
I forhold til den selvstændige læsning bør
klassebiblioteket indeholde

bøger i mange sværhedsgrader

bøger fra en serie man har læst i klassen

bøger på flere sprog, hvis det er muligt

bøger der relaterer sig til klassens
midlertidige arbejde/genrer

bøger der appellerer til aldersgruppen
22
Faste tiltag
Læseforståelsesstrategier
Arbejdet med læsestrategier
Den fortsa e læseundervisning omfa er
foruden arbejdet med automatisering og
effektivisering af a odningen, læseforståelse og forståelse på metaplan, hvor eleven
forholder sig eksplicit til sin egen læseforståelse.
Der arbejdes kontinuerligt med udviklingen af hensigtsmæssige læsestrategier og
brug af forskellige læsemåder samt sprogarbejde generelt. At kunne læse en tekst
med forståelse, kræver både viden om
sprog, viden om verden og viden om genrer, hvorfor disse aspekter må tænkes ind i
undervisningen.
Ved tilre elæggelse af læseundervisningen
bør der som en fast aktivitet arbejdes med
en tredelt struktur i forbindelse med læsningen: ’Før læsning’, ’under læsning’ og
’e er læsning’ med det mål at træne elevernes automatisering og at sikre deres læseforståelse.
Før læsningsstrategier:
Gennem arbejdet med elevernes forforståelse
sikres forudsætninger for forståelsen af teksten. De e kan foregå ved lærerens fortællen, gerne understø et af konkrete ting,
billeder og film, samtale om tekstens emne
og genre, eller ved at eleverne gæ er på
indhold ud fra forsiden, illustrationer eller
overskri er. Sådanne aktiviteter skærper
elevernes fokus på forståelsen, og samtidig
kan det styrke deres brug af hensigtsmæssige læsestrategier. Ud fra teksten kan der
arbejdes med nogle få betydningsbærende
ord. Der kan også på forhånd a ales læsemåde (ex. skimning) og læseformål – hvad
skal vi have svar på – spørgsmål før læs-
23
ning etc.
Under læsningsstrategier:
Selve læsningen tilpasses e er, hvad eleverne magter, og hvad der er fokus på i deres læseudvikling. Som en del af læsningen
kan der samtales om, hvad eleverne synes
er svært at læse, og hvad de gør i den situation. Når fokus ligger på forståelsen og evt.
flowet i teksten, kan teksten eller tekstdele
læses højt for eleverne, evt. mens de følger
med i den trykte tekst.
E er læsningsstrategier:
I denne fase bearbejdes teksten og forståelsen af denne. Der er to overordnede aspekter, det er vigtigt at bearbejde, nemlig elevernes læseforståelse samt deres oplevelse
og fortolkning af teksten.
En væsentlig indikator for, om teksten er
forstået af eleven kan erfares ved som en
fast aktivitet at lade eleven (individuelt eller fælles) genfortælle eller opsummere,
hvad teksten handlede om.
Oplevelsen af teksten kan tillige bearbejdes
gennem dramatisering og illustrationer,
mens læseforståelsesstrategier og læseforståelsen kan tematiseres ved at tale om let/
svært, hvordan eleverne gæ ede i forbindelse med nye ord samt undersøgelse af,
hvordan tekstens dele bindes sammen.
Hvis det er en handlingsmæ et tekst, kan
alle markeringer af tid og handling fx undersøges.
Der henvises til: Oversigt over læseforståelsesstrategier
Læsning i fagene
På Sølystskolen skal sprog og læsning være en del af
undervisningen i samtlige fag.
Men at lære eleverne at læse for at lære og at læse
med forståelse, er alle læreres ansvar, hvilket også
skærpes i Fælles Mål 2009.
Dansklæreren bør dog være den udfarende i teamet
med henblik på at drøfte og beslutte, hvordan man i
fællesskab arbejder med elevernes læseudvikling.
Hvert fag har sit sprog og sine genrer, og netop
hvordan eleverne udvikler færdigheder i at tilegne
sig ny viden gennem læsning af faglitteratur, er et
fælles ansvar for dansklæreren og lærerne, der underviser i de andre fag. Faglæreren er ekspertlæser af
sit fags tekster. Han eller hun er fortrolig med, hvordan fagtermer skal forstås, hvordan tabeller og grafer
formidler oplysninger m.m.
Læsning er altså ikke kun noget der foregår i dansktimerne. Det foregår i alle fag, og forståelse er et
ansvar for samtlige faglærere i alle fag.
Vi skal som lærere tydeliggøre for eleverne, at læsning er en aktiv meningssøgende
proces, og at man skal benytte effektive redskaber
og strategier til at optimere sit læsearbejde.
Med metodisk udgangspunkt i Beverly Derewiankas
"snegl", gives et bud på hvordan man kan arbejde
med faglig læsning og skrivning. Fra konkret til abstrakt, fra hverdagssprog til skolesprog(fagtermer)
og fra almen viden til systematisk viden.
Læs mere herom under genrepædagogik.(LINK)
Se videoen fra Sølystskolen på
http://www.youtube.com/watch?v=j7-ZuRTMw1o
Litteraturhenvisninger
Se i øvrigt http://pub.uvm.dk/2011/fagliglaesning/ er en meget god side om læsning i fagene
Elisabeth Arnbak giver i bogen,
Faglig læsning – fra læseproces
til læreproces, gode betragtninger over faglig læsning. http://
www.ucl.dk/media(4460,1030)/
Elisabeth_Arnbak_opl%C3%
A6g.pdf Powerpoint om faglig
læsning..
24
Morgenbånd, faglig læsning, læsning i fagene og
genrepædagogik går hånd i hånd, når det gælder om
at klæde elever på til bedre at kunne skelne de forskellige genrer, de møder i og uden for skolen, - men
i høj grad også i sprogtilegnelsesprosessen.
http://pub.uvm.dk/2011/fagliglaesning/
faglaeren_er_omdrejningspunktet.html
Læsning i fagene, Gerd Fredheim
og Marianne Trettenes
(skærmdump af forside)
At læse for at lære, en praksisbog
i læringsstrategier af Gerd Fredheim (skærmdump af forside
Genrepædagogik
Genrepædagogik – fra hverdagssprog til
fagsprog
Eleverne skal bevæge sig mere og mere fra
brug af hverdagssprog til brug af fagsprog
og dermed lære (om) de forskellige fags
sprog og genrer. De skal med andre ord
lære sprog, lære om sprog og lære gennem
sproget i skolens fag. En velegnet metode
til de e arbejde er den såkaldte australske
genrepædagogik, som vi arbejder målre et
for at implementere på Sølystskolen.
Genrepædagogik handler om en stilladsserende, sproglig og genreorienteret tilgang i undervisningen, der kan bruges på alle klassetrin og i alle fag. I genrepædagogikken tager læreren aktivt fat i sproget, hver gang
en ny genre eller et nyt emne introduceres i alle fag.
Ved at arbejde aktivt med sproget og strukturen i skolens tekster, udvikler eleverne
kompetencer og viden om sprogbrug inden
for forskellige genrer, så de le ere kan læse, forstå og selv skrive varierede tekster
e er konteksten. Eleverne udvikler således
et præcist fagsprog og lærer karakteristika
for fagets genrer.
Metoden er oplagt i forhold til andetsprogsundervisning. Her sæ es målre et
ind over for de tosprogede elever, der kommer til kort i skolen, fordi de udelukkende
anvender et mere eller mindre veludviklet
hverdagssprog - uanset fag, situation og
genre/tekst. Men fordi, der netop arbejdes
eksplicit på at udvikle hverdagssproget til
et fagsprog, er denne tilgang til undervisning givende for alle elever.
På mellemtrinnet arbejdes der kontinuerligt med genrer, som det fremgår af handleplanen for 4.-6. klassetrin.
Sprogmiljø
Sprogmiljø – et must!
Ordforrådets omfang og tilgængelighed er
den bedste indikator for elevernes læseudvikling.
Meget tyder på, at ordforrådets omfang er
en ganske væsentlig faktor for at kunne
læse med forståelse. 95 % af ordforrådet i
en tekst er en forudsætning for, at man kan
læse den med rimelig hastighed og forståelse.
Det er derfor afgørende vigtigt, at der på
Sølystskolen i hele skoleforløbet oparbejdes
et visuelt sprogmiljø i hvert eneste klasselokale, der signalerer og medtænker ordforrådsarbejde som en fast undervisningsaktivitet i forhold til ethvert emne og fag.
Faste aktiviteter kan være:
Fælles sprogregler i klassen
Hvem vil være ordbog
Dagens ord
25
Dagens talemåde
Ugens ordsprog
Sjældne ord
Synliggørelse af elevernes mange sprog
Specialcenteret
Principper
med klassens lærere.
 Forældrene gøres bekendt
 Specialundervisning er et tilmed indstillingens indhold
bud til børn med særlige beog underskriver den.
hov.
 Skolepsykologen taler med
 Der arbejdes forebyggende og
elev, forældre og lærere
foregribende frem for indgrisamt tager relevante tests.
bende, og den forebyggende  Skolepsykologen giver tilbageindsats i indskolingen har
melding til forældre, klassens
således høj prioritet.
lærere og specialundervis Undervisningen organiseres
ningslærer.
ud fra principper om mind Forslagsskema afleveres til
steindgreb og nærhed.
skolens ledelse og specialun Specialundervisningen organidervisningskoordinatoren
seres fra specialcenteret, som  Stø eforanstaltninger iværkbestår af specialundervissæ es – o est i næstfølgende
ningslærere, skolepsykologer
semester.
og skolens ledelse.
 Specialundervisningen koordi- Tildeling af specialundervisneres i størst muligt omfang
ning
med indsatsen i sprogstø ecenteret.
 De timer, der tildeles skolen
fra PPR, fordeles til
 Forebyggende og foregribende
Procedurer for indstilling af
indsats i indskolingen
elever til specialundervisning  Indstillede elever
eller parallelt med klassen. Forløbet baseres på forældrenes
opbakning og medansvar i forhold til barnets læsetræning og
forberedelse til næste dage.
I slutningen af hvert semester
evalueres forløbet, og de involverede lærere vurderer, om eleven afslu er sit specialundervisningsforløb, har behov for pause
eller fortsæ er sit specialundervisningsforløb i e erfølgende
semester.
Vedvarende specialundervisning/ IT
Elever, der vedvarende har
svært ved at følge undervisningen i klassen, kan tilbydes hjælp
i dansk og matematik enten i
klasse eller som supplerende
undervisning.
Målet med den intensive stø e
er at styrke elevens optimisme,
blive selvhjulpen og få mulig Klassens lærere og/eller forælhed for at tilegne sig viden og
dre ønsker en vurdering af
Skoleåret inddeles i 4 semestre, være med i undervisningen i
barnets problemer - faglige,
og inden hvert nyt semester hol- klassen på ligefod med klassetrivselsmæssige, adfærdsdes semestermøde, hvor special- kammerater.
mæssige.
undervisningslærerne, skolepsy- Undervisningen tilre elægges
 Problematikken omkring bar- kologerne og skolens ledelse
fortrinsvis, så den forbereder og
net drø es på et k-møde.
deltager. Eleverne gennemgås
understø er elevens arbejde i
 Se Linket: VIGTIGE DOKUmed evaluering af det forløbne klassen, men kan dog også lMENTER - K-MØDER
semester og beslutning om evt. re elægges som træningsforløb
 Passende tiltag iværksæ es
specialundervisning i det kom- med udgangspunkt i elevens
mende.
aktuelle behov.
Hvis mødet munder ud i et ønI samarbejde med elev, forælske om skolepsykologisk undre og klassens lærere udarbejdes en handleplan, som evaluedersøgelse:
res og justeres hvert semester.
 Klasselæreren indhenter forælFaglige forløb
drenes tilladelse til at indstilpå mellemtrinnet
Kompenserende undervisning
le barnet til en skolepsykolo- Alt e er elevens aktuelle behov
gisk undersøgelse.
forsøges en tilre elæggelse af et
 Klasselæreren udfylder indstil- træningsforløb i skri sproglige På Sølystskolen har vi igennem
en årrække udleveret itlingsskemaet i samarbejde
discipliner, enten individuelt
26
rygsække l vores elever med
læse-skrivevanskeligheder. Vi
har i øjeblikket omkring 20 elever der har it-rygsæk. Inden eleverne får udleveret itrygsækken gennemgår de et itrygsæk kursus. På kurset arbejder eleverne med punkterne
under de 10 trin. Målet er at
eleverne bliver selvhjulpen i
brug af computeren i klasssen,
således at de kan deltage i den
normale undervisning.
På kurset gennemgår eleverne
de fleste punkter under de 10
trin(LINK)
Elever i
læsevanskeligheder
Der kan være mange grunde til
at en elev oplever læsevanskeligheder, da det at læse er en
kompliceret affære. Læsevanskeligheder er et misforhold
mellem elevens færdigheder og
de forventninger, som er til eleven på det pågældende klassetrin.
Gruppen af elever i læsevanskeligheder kan have forskellige
udfordringer, alt e er om det er
problemer med a odning og/
eller sprogforståelse. Elever kan
have problemer med at a ode,
men have en glimrende sprogforståelse, mens andre mestrer
a odning men har forståelsesvanskeligheder.
skri sproglige udvikling, og
som udmønter sig i generelle
tiltag for alle børn – eksempelvis
morgenbånd og inddragelse af
it.
Derudover gennemføres test og
evalueringer i klasserne med
opfølgende læsekonferencer.
Her fremlægges den enkelte
klasses samlede aktuelle læseniveau samt gives vejledning i
forhold til den almene undervisning – men også fremadre et
med indsatser for elever med
særlige behov
Den foregribende indsats
Når der arbejdes foregribende,
satses der på indsatser, der
iværksæ es for udvalgte børn
eller klasser, der har brug for en
særlig indsats for at styrke deres
faglige udvikling. Det kan være
et lydkursus, et læselø eller et
strategikursus.
Den indgribende indsats
Den indgribende indsats sæ es
konkret ind mod konstaterede
vanskeligheder og organiseres
som udgangspunkt i kortere
forløb med tydelig mål. Her
tænkes på individuelle undervisningsforløb eller kompenserende it
Vi skelner mellem forebyggende, foregribende og indgribende
indsats i forhold til elevens
skri sprogsudvikling.
Den forebyggende indsats
Der arbejdes forebyggende med
indsatser, som styrker elevernes Carsten Elbro,
27
Læsevanskeligheder tilbyder en
samlet,
forskningsbaseret oversigt over
læse- og skrivevanskeligheder,
hvad de skyldes, og hvad man
kan gøre ved dem.
Bogen handler især om ordblindhed, vanskeligheder med
sprogforståelse i læsning og
sammensa e sproglige vanskeligheder i læsning.
Evalueringsplan
Se oversigt over tests:
h p://www.soelystskolen.silkeborg.dk/Infoweb/Indhold/Læsepolitik/oversigt%20over%20test%20sep%202011.pdf
28
Nye læsemåder og
nye tekster
Den fælles læsning
Den selvstændige
læsning
”LÆS FOR”
”LÆS MED”
”LÆS SELV”
Læreroplæsning
De fællestekster introduceres
og stø es
Differentierede tekster
Forforståelse og forhåndsviden
til teksten, begrebsverden og
ord

Ordkendskab

Viden om emnet og dets
rammer

Foregribe

Meddigtning

Se på illustrationer
Eleverne læser selvstændigt
med henblik på at udvikle læsekompetencen – a ængig af
læseudvikling:

A odning og forståelse
Skabe læseoplevelse og læselyst
Inspiration til nye tekster
Forstå nyt sprog med ly eforståelse
Udvikle elevernes begrebsverden og passive ordforråd
Udvikle elevernes sprog og
tekstkendskab med:

Nye forfa erskaber

Nye genrer

Nye emner
Udvikle elevernes læsestrategier med:

Nye læseformer

Nye læsemåder
Læseforståelse

Resume

”fortælleansigt”

Spørgsmål til teksten

Samle trådene
29

Læselyst og – interesse

Der læses hver dag

Der afsæ es tid hver uge
til samtale om det læste/
det der skal læses
Handleplaner
kan hentes som pdf-filer
0. klasse
http://www.soelystskolen.silkeborg.dk/Infoweb/indhold/Læsepolitik/handleplaner/0.klasse.docx
1. klasse
http://www.soelystskolen.silkeborg.dk/Infoweb/indhold/Læsepolitik/handleplaner/1.klasse.docx
2. klasse
http://www.soelystskolen.silkeborg.dk/Infoweb/indhold/Læsepolitik/handleplaner/2.klasse.docx
3. klasse
http://www.soelystskolen.silkeborg.dk/Infoweb/indhold/Læsepolitik/handleplaner/3.klasse.docx
4. klasse
http://www.soelystskolen.silkeborg.dk/Infoweb/indhold/Læsepolitik/handleplaner/4.klasse.docx
5. klasse
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
Fællesmål for dansk
h p://uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Dansk
30