1. No category

Årsskrift 2009
Årsskrift aktuelt fra arkivet
1
Bestyrelsen:
Formand:
Søren Kjær
Bevtoftvej 27
6541 Bevtoft
7483 1976
J. Jørgensen
Kirkehøjvej 6
6520 Toftlund
7451 4182
Bente Petersen
Mergellandvej 1
Johan Nissen
Parkvej 4
Næstformand:
Kasserer:
6541 Bevtoft
7451 4244
Sekretær:
6541 Bevtoft
7451 9248
Arkivleder:
Anni Huusmann Mergellandvej 11 6541 Bevtoft
7483 1978
Daniel Bopp
Åvænget 55
7351 4120
Lis Holm
Hyrupvej 2
Arkiv / IT:
6541 Bevtoft
Arkiv:
6541 Bevtoft
7451 4124
Suppleant:
Jens Erik Bonde Møllevænget 3
6541 Bevtoft
7451 4469
6520 Toftlund
7483 2240
Suppleant:
Steffen Oxholm
Bevtoftvej 28
2
Indhold:
Bevtoft før og efter 1965 ( Krügersvej)
Hans Carstensen
Grundlovstale i Bevtoft præstegårdshave 2008
Erik Slot
side
ide 4-7
4
side
ide 8-11
8
Strandelhjørn missionshus 100 år
Katherine Jessen
side 12-15
12
Åbent brev til min nabo
Lis Holm
side 16-18
16
side 18
Årets gang i forening
Søren Kjær
side 16-18
16
Æ Bylau
Jensine Schmidt
side 19
Bevtoft Ringriderforening
Ingeborg Kjeldstrøm
side 20-22
20
Noget om Magnus Skov
Peter Mortensen
side 23-26
23
100 år Bevtoft Forsamlingshus
Hans Carstensen
Side 28-29
28
3
Bevtoft før og efter 1965 (Krügersvej)
Da jeg og min familie i 1965 flyttede i lejlighed på Hyrupvej 3 i Bevtoft, var
byen stadig en rigtig lille landsby. Det som i dag er Rosenvænget –
Tjørnevænget - Birke og Bøgevænget samt Farvegården blev den gang, for
kun 43 år siden brugt til kornavl og græsning.
græsning. Hvad der er sket af forandring
i byen i de 43 år vil jeg efter min bedste erindring prøve at beskrive. Byen
havde den gang mange forretninger, og små håndværkere.
Når man kom ind ad Krügersvej fra vest, var der dengang ingen
Rundkørsel, men et stort og farligt kryds hvor der skete mange uheld en del
ret alvorlige. På begge sider af vejen groede der store Elmetræer, ”men alle
de store træer fik elmesyge og måtte sidst i 90erne fældes, der blev startet
en indsamling blandt byens foreninger - firmaer
aer og forretninger som
resulterede i at der blev råd til at plante nogle halvstore Lindetræer som står
der i dag”.
Næsten alle de huse som ligger der i dag var bygget i 1965. I nr. 70 var der
dengang landejendom. I nr. 56 boede damefrisør Anne Clausen.
Clause
I nr. 51
boede radio Skov, han havde butik i Toftlund, men var man fra Bevtoft kunne
man godt handle i privaten. Så kommer man til skolen og genforeningshaven
4
på højre hånd og over for ligger Kirken. Derefter kom man til Bageren i
Krügersvej 44 bygningerne
rne ligger der også i dag men bageriet er der ikke.
Næsten overfor i Krügersvej 39 (før 1912 havde byens skole til huse der)
boede Skomager Seest han solgte og reparerede sko, der blev senere
tøjbutik og Posthus, ved siden af i Krügersvej 37 (huset
(huset er ikke mere)
mere boede
slagter Johannes Nissen over for ham i Krügersvej 40, blev en filial fra
Sparekassen i Agerskov etableret ca. 1969/70 efter sparekassen var der
dengang en mark og en grusvej førte ned til Præsteboligen og
Præstegårdens avlsbygninger
er Krügersvej 36 og 36A, i huset op til den vej lå
Krügersvej 34 her havde Karsten og Gudrun Jensen deres kolonial
forretning, der kunne man også købe Benzin.
De
e byggede i 1970erne en ny butik på marken imellem den butik de havde
og sparekassen (den butik
ik er Krügersvej 38 den har et par gange skiftet
ejere men er stadig i drift som SPAR butik)
butik) i Karsten Jensens gamle butik
blev der el forretning det var Laurits og Anne Lise Sørensen som etablerede
sig der, de var der til 2007 hvor Jysk Klima teknik flyttede
flyttede ind. Bag ved i nr.
36 ligger den gamle stråtækte Præstebolig, hvor den smukke have i mange
år
(hvis
vejret
tillader
det)
bliver
brugt
til
afholdelse
af
Grundlovsdagsmøder, klods op af den, lå dengang Præstegårdens
avlsbygninger og stuehus, avlsbygningerne
avlsbygningerne blev brugt som stald til en gang i
90erne, og de bygninger er blevet fjernet først i 2007. Avlsgårdens stuehus
bliver nu restaureret og området skal laves til en skøn plet i byen. I
Krügersvej 33 havde Emma Freund sin Tatol butik hvor man kunne købe
Blomster - Kosmetik og Kaffe. På Krügersvej 31 var der et næsten helt nyt
værksted med beboelse, der havde smeden Hans Wilkens og Edith til huse,
de solgte i 1980erne det hele til Johan og Lone Johansen, selv flyttede de
privat lige overfor i nr. 32.
Hans Wilkens hjem Krügersvej 32
I nr. 29 boede Barber Peter Schmidt og ved siden af ham i nr. 27. havde
Edith og Adolf Lau deres købmands butik, da de solgte den til Lilian og John
Jensen blev der Antik forretning i bygningerne og det var der helt til omkring
5
g blev nedlagt. I nummer 30 er der stadig kro.
år 2000 inden den forretning
Det var der Krüger (ham vejen er opkaldt efter) blev født på en sofa, sofaen
står endnu i kroen, Krüger kom også til at eje kroen på et tidspunkt, kroen
har igennem årene haft mange forskellige ejere, vognmand Marius
Rasmussen var én af dem, da han stoppede med at være kromand byggede
han hus lige overfor i nr. 25 hvor han boede i mange år. I nr. 23 var der både
dame og herre frisørsaloon, det var Peter og Gudrun Schmidt.
I nr. 21 blev der lavet smørdritler til mejeriet og kister hvis nogen skulle
begraves. I nr. 19 på hjørnet af Galstedvej og Krügersvej havde sadelmager
Wilhelmsen sit værksted og beboelse. På det andet hjørne af Galstedvej i nr.
17 havde Bahrs Taxi og Bus firma til huse, der var garageplads til både Bus
og Taxi, det var Nora og Frits Bahr som ejede det. Den blev senere overtaget
af Louise og Ingvard Andresen. Lige overfor i nr. 28 lå dengang og helt til
midt i 1970erne Bevtoft gård med 3 store avlsbygninger samt stuehus, i dag
er det kun stuehuset samt et udhus som ligger der, resten er fyldt med
mindre boliger, som i begyndelsen hed Krügers vænget, men nu hedder
området Åvænget. I Krügersvej 11 var der i mange år Posthus det var
Gemmer som styrede det. og på
på modsat hjørne af Krügersvej og
Nederjerstalvej i Krügersvej nr. 9 ligger Tastesens smedeforretning.
Krügersvej nr. 24 her var Andresen købmand her kunne man også købe
Benzin. I nr. 22 boede der en sypige som også havde Trikotage forretning.
Efter Tastesens
ens smedje ligger Vandværket og lige efter vandværket boede
snedker og hjuler Kristian Skov (kaldt Kedde hjuler) huset er jævnet med
jorden. I Krügersvej nr. 4 boede mælkemanden Jens Petersen han kørte med
hestevogn fra hus til hus i byen med mælk på flasker
flasker i 1966/67 købte han en
Folkevognsrugbrød
srugbrød og kørte turen med den.
Mælkemanden Jens Petersen
I huset var der også Cykel værksted og forretning, Den
Den sidste forretning på
Krügersvej
vej er i nr. 3 var Detlef Christensens snedkeri senere købt og drevet
af tømrer Leif Andersen, i dag bruges bygningerne til opmagasinering, i det
røde hus helt nede ved åen var der for rigtigt mange år siden
6
elektricitetsværk, motoren derfra kan ses på Tange
Tange Elværks museum. På den
anden side af Gelsåen hedder vejen Savværksvej på venstreside ligger der
en bygning som i tidernes morgen er blevet brugt som mølle hus til
vandmøllen og på modsat side ligger den gamle møllegård, den ejede Krüger
også. Han drev møllen
øllen og kroen og sad som eneste dansker i den tyske
Rigsdag, men han afvandede, med et sindrigt system, også ådalen imod øst
og rettede den snoede å ud så den fik det lige leje som den har i dag, helt ud
til det sted hvor den er tættest på Plantagen. Lige overfor Møllegårdens
stuehus var der en stor dam som leverede vandet til driften af Vandmøllen.
Der er gjort forsøg på at få mølle dammen etableret igen, sidste gang var i
2002, men forskellige instanser har været imod det så forsøgene er hver
gang løbet ud i sandet.
Fra Krügersvej mod vest blev Gelsåen rettet ud i 1950 erne men blev lagt
tilbage i det gamle leje igen sidst i 1990erne. Fra Bevtoft Plantage til
Nederjerstal by var åen også blevet rettet ud engang, men den del af åen
blev i 2007 lagt tilbage
lbage til sit gamle snoede leje. Fortsætter man ad
Savværksvej kommer man helt ud til Skrydstrup Flyvestation, helt op af
hegnet ligger de bygninger som endnu i 1965 husede Bevtoft Savværk, der
var en hel del fra Bevtoft som arbejdede der med at imprægnere elmaster og
lave gitterspær m. m.. Nu bliver bygningerne brugt til alt muligt. Hjartbrovej
er en sidevej til Savværksvej i nr. 7 var der en gang en stor radio og tv.
forretning, indenfor tv. var Telefunken det mærke som der blev solgt rigtigt
mange af, dett var Ole Halle der startede den og havde den i mange år, i de
sidste år i 90erne var der også mulighed for at købe symaskiner der. Ole
Halle og symaskinerne er i dag flyttet til Hjartbrovej nr. 9.
Hvis man fort sætter ud af vejen kommer man til Hjartbro by,
by, her var der for
mange år siden en Brugsforening.
Hans Carstensen
Bevtoft Mølle ca. 1900
7
Grundlovstale i Bevtoft præstegårdshave 2008
Politikernes eller folkets festdag?
Erik Sloth Maj 2008
Hvis
jeg ikke husker fejl, er det i dag tolv år siden vi indbød til det første
grundlovsmøde i nyere tid her i haven ved Bevtoft præstegård. Vi var et par
stykker fra menighedsråd og borgerforening, som syntes, det var blevet for
ynkeligt at se kommunal- og folketingspolitikere stå i hvert sit lille hjørne af
riget og tale - ikke om grundloven - men næsten altid om deres egne snævre
partiinteresser og partipolitik, Vi ville i al beskedenhed og på det lokale plan
prøve at vriste Grundlovsdagen ud af politikernes hænder og fejre den, som
det, den er og skal være: en folkelig festdag.
For nogle år siden deltog jeg i en konference om Grundloven på
Christiansborg. Der var repræsentanter for alle folketingets partier, som
hver især gjorde rede for deres synspunkter med hensyn til, om og i givet
fald hvordan, Grundloven skulle ændres. Alle de forudsigelige synspunkter
kom til udtryk. Der var nogle, der ville have Grundloven lavet om, fordi de
mente, at sproget er forældet. Andre ville have de politiske partier nævnt i
lovens tekst, ligesom de ønskede menneskerettighederne "indskrevet" i
loven. De mente, at Grundloven er forældet, fordi den ikke med et eneste ord
nævner de politiske partier og de evindelige rettigheder. Som om det ikke
netop er det geniale ved Grundloven, at her er vi milevidt fra snævre
partiinteresser og ideologiske erklæringer. Som om Grundloven ikke lige
præcis er og skal være et værn imod egoistiske partiinteresser og
rettighedsberusede politikere. Som om Grundlovsdagen var politikernes og
ikke folkets festdag.
Lovens hus
Noget af det bedste, der er sagt om vor Grundlov, blev sagt af digteren
Martin A. Hansen. Det skete i et foredrag, som han i marts 1942, altså under
den tyske besættelse, holdt for de ældste elever og lærerne på den skole,
hvor han underviste. Foredragets emne var Valdemar Sejrs Jyske Lov, der
trods de syv hundrede år, den har på bagen, på ingen måde har mistet sin
aktualitet. Det var ikke tilfældigt, at Martin A. Hansen netop på denne tid, da
landet var truet på sin eksistens, tog den gamle lov op. For ham var Jyske
Lov klart en Inspiration til at tage kampen for folk og fædreland op i ord og
handling. Der var da også nogle af de skoledrenge, som den dag lyttede til
foredraget, der senere blev frihedskæmpere. At Martin A. Hansen selv
tillagde foredraget en særlig vægt ser vi blandt andet af, at han i 1959 i let
bearbejdet form lod det indgå i sin bog Af Folkets Danmarkshistorie. Seks
Kapitler fortalt for ungdommen. Det handler altså om Jyske Lov, men der er
ifølge Martin A. Hansen en tæt forbindelse mellem den og Grundloven af
1849. Jyske Lov er, siger han, "Stamfaderen til vor Grundlov". Om loven i det
hele taget bruger han billedet af en bygning, sådan som lovteksten selv
lægger op til det, når den begynder med ordene: "Med lov skal Land bygges".
"Lovene", skriver Martin A. Hansen, danner tilsammen en Bygning, et Hus.
Husets Vægge og Tag beskytter os mod Kulden, Regnen, Uvejret, og i Huset
kan vi trives som Mennesker, udvikle os, dygtiggøre os, blive bedre
8
Medlemmer af Samfundet. Det er hvad Lovenes Hus giver: Beskyttelse og
Betingelser for den, som vil blive til noget".
Fundamentet
I det følgende tales tier direkte om Grundloven: "Men den bedste og
dyreste Lov, vi har, hedder Grundloven. Navnet fortæller, at den er Grunden,
Stenene, Cementen, Fundamentet under Lovenes Hus. Hvis Grunden skrider
under Huset, er det galt fat. Hvis Grundloven bliver taget fra os, hvis den
bliver sat ud af Kraft, eller hvis vi selv svigter og glemmer den, så mister vi
noget af det kostbareste og værdifuldeste, som vi danske ejer. Derfor skal I
lære at forstå, hvad Grundloven betyder for os alle. Hvad der rammer
Grundloven, rammer jer selv. I skal ikke høre efter dem, som i denne Tid vil
fortælle, at Grundloven ikke dur, at den er skadelig. Hvis Grundloven skulde
føre til Misbrug, er det nemlig ikke dens skyld, så lever de nemlig ikke efter
dens Ånd og Mening". Ned "de" tænker taleren altså på dem, som han netop
har omtalt som "dem, som I denne Tid vil fortælle, at Grundloven ikke dur".
Jeg kan ikke forstå det anderledes end at det må være dem, der mener, det
ikke betyder al verden, hvem der råder i Danmark - om det er os selv, en
fremmed magt eller et overstatsligt superparlament med tilhørende
kommission, råd og kommissærer, hærskarer af embedsmænd og hvad der
ellers hører til en superstat eller et imperium.
Det nye imperium
I gamle dage kunne man ved overgangen over den gamle grænseflod
Ejderen læse den berømte indskrift: Eidora. Imperii Romani Terminus..
Ejderen. Det romerske Riges Grænse. Hertil og ikke længere rakte kejserens
- og siden pavens - magt. Romermagten fik aldrig helt styr på Norden og
nordboerne, ikke kun på grund af den fysiske afstand, men lige så meget på
grund af nordisk retssyn og frihedstrang. Nu er vi i færd med at overgive os
endeligt til den europæiske superstat. I vores folketing sidder der folk, som
uden skrupler og med et pennestrøg vil sætte punktum for mere end tusind
års dansk historie. Uden folkeafstemning har de godkendt en grundlov for
superstaten, som i realiteten sætter Grundloven ud af kraft. Det er kun
lande/stater, der har grundlove eller forfatninger, og i forsøget på at skjule
hvad det er, man er i gang med, har man kaldt traktaten en
"forfatningstraktat", et begreb, som ikke findes i juraen, og som er et
mesterstykke af tvetydighed. I virkeligheden har man nu taget det sidste og
afgørende skridt til - ikke et mellemfolkeligt samarbejde - men en europæisk
stat, som vil forøge centraliseringen afmagten og gøre det af med hvad der
måtte være tilbage af dansk folkestyre.
Politikerne kan have ret i, at forfatningstraktaten kun sætter ord på det,
der allerede er en kendsgerning, men nu skal det altså slås fast én gang for
alle, at EU-lov går forud for Grundlov og national lovgivning og at EUdomstolen i tilfælde, hvor der er tvivl, i ethvert tilfælde vil dømme til fordel
for EU.
Jamen nu politiserer du jo, er der måske nogen, der tænker. Har du ikke lige
stået og sagt, at vi skal vriste Grundlovsdagen ud af hænderne på dem, der
vil gøre dagen til en ekstra lejlighed til at lufte politiske særstandpunkter?
Står du nu ikke selv og politiserer, når du bruger din Grundlovstale til at gøre
9
det til et spørgsmål om for eller imod EU? Det kommer an på, hvad man
mener med politik og at politisere. EU er jo ikke længere bare et spørgsmål
om politik, men om eksistens. Om vi vil blive ved at være herrer i eget hus
eller vi vil lade fremmede råde. Martin A. Hansen advarede sine store
skoledrenge og sine kolleger imod at stole på eller "høre efter dem, som i
denne tid ville fortælle, at Grundloven ikke dur, at den er skadelig". Sådan
stod der ordret. Mon ikke en og anden skulle have ment den dag, at nu
politiserede lærer Hansen mere end godt var? Han kunne jo komme til at
støde eller fornærme nogen af dem, der ellers gerne hørte, hvad han havde
at sige. Men det var altså kommet så vidt, at han vidste med sin
samvittighed, at nu måtte sandheden siges, hvor ilde hørt den så måtte
være.
I de sidste linjer af afsnittet om Grundloven blev det sagt, at "hvis
Grundloven skulle føre til Misbrug, er det ikke dens skyld, så lever de (altså
de, der frem for nogen skulle stå vagt om grundloven) ikke efter dens Ånd og
Mening". Er det måske i overensstemmelse med Grundlovens ånd og mening,
at den ikke længere skal være "fundamentet under lovens hus", men kun en
lille, antik mursten, skjult for de flestes blik, et kuriosum indmuret i
kælderen under det store, europæiske hus? Er Danmarks Riges Grundlov på
vej til - eller er den allerede blevet - sådan en uforpligtende
museumsgenstand? Jeg spørger som mangeårig indbygger i Hans Krügers
sogn, Hans Krüger, som ofte er gået ud og ind ad præstegårdens dør, når
han kom for at tale med pastor Randbøl. Han havde i hvert fald ikke vat i
munden, når han talte. Så kunne man aldrig så meget beskylde ham for at
"politisere" og sige upassende ting og måske ødelægge den gode stemning.
Et ord i rette tid
Han ville helt sikkert have ødelagt den gode (læs: oprørske) stemning på
Stændermødet i Rendsburg den 18. marts 1848, hvis man ellers havde
forstået, hvad han sagde. Stemningen blandt de 70 medlemmer af den
slesvigske stænderforsamling var nemlig i høj grad fjendtlig mod Danmark,
oppisket som den var af blandt andet redaktør Olshausens udsagn om
danskerne som et "dovent, dvask og usammenhængende folk". Mange af de
tilstedeværende på mødet forstod ikke dansk, og i den almindelige tumult
var det måske kun et fåtal, der nåede at høre, hvad Krüger sagde. Han
protesterede kraftigt på den nordslesvigske bondebefolknings vegne mod
oprørernes krav om, at Slesvig skulle optages i den store, fællestyske
"union". Krüger mindede om en kendsgerning, som det unionsivrige flertal
tilsyneladende helt havde ladet ude af betragtning, nemlig at "langt over
Halvdelen af Slesvigs Indbyggere er dansktalende og dansksindede og vil
ikke ind i det tyske forbund". Det forholdt sig sikkert, som historikeren Knud
Fabricius skriver, at "Det var vel kun Ukendskab til det Sprog, han talte, som
gjorde, at Hans Krüger uden Molest slap ud af Salen". (Sønderjyllands
Historie IV, 342).
Som sagt: Man kunne næsten ikke høre, hvad Krüger havde sagt. Man
havde ingen moderne højttaleranlæg. Stemningen i salen var på oprørets
rand. Der blev råbt og skreget, og han talte et sprog, som kun få af de
tilstedeværende forstod. En moderne kommunikationsekspert eller tvlydmand ville have revet sig i håret. Men det gik med Krügers ord, som det
10
går med ethvert ord, der kommer fra hjertet, at det som regel finder hjerter,
hvor det kan bære frugt.. Folkene hjemme i Bevtoft og omegn, ja i hele
Nordslesvig, fik mod til at løfte hovedet og ranke ryggen. Nu vidste de, at i
den unge møller fra Bevtoft havde de en talsmand, som de kunne stole på,
og som ikke ville svigte dem.
Hans Krüger døde
øde en sen augustdag i 1881, altså næsten fyrre år før
Nordslesvig igen blev dansk. Men med sine ord og med sin redelige færd var
han med til at bygge den grund, det lovens og rettens hus, som med tiden
skulle føre til Genforeningen med Danmark her i de nordlige egne af
Sønderjylland.
jylland. I modsætning til de ideologiske drømmerier, som i første
halvdel af 1800-tallet
tallet red de europæiske lande som en mare, og som netop
nåede
ede et højdepunkt i 1848, da Krüger
Krüger talte på Rendsborgmødet, stod han
og den sønderjyske bondebefolkning på rettens solide grund. I den berømte
paragraf 5 var de blevet lovet en afstemning om det nationale tilhørsforhold
i "de nordlige distrikter". De var ikke styrede af ideologiske sværmerier, men
af det simple krav om ret og billighed.
Således
åledes er heller ikke Junigrundloven,
Junigrundloven, som vi fejrer i dag, et politisk
program. Den taler, som jeg nævnte til indledning, ikke et eneste ord om
politiske
partier
eller
om
de
ellers
allestedsnærværende
menneskerettigheder. Den tilhører ikke politikerne. Den tilhører ikke
eksperterne. Den tilhører heller ikke nutidens modefilosoffer. Hvem tilhører
den så? Jeg vil citere en gammel kollega: "Der kan kun gives ét svar.
Grundloven tilhører folket, dig og mig, og vi vil ikke give den fra os. Den
tilhører os som et tilbud og som en befaling. Tilbud ved at skænke os frihed
til at være de danske vi er, og befaling ved at byde os, at vi skal være det med ét ord: Grundloven gør os rodfæstet, binder os til vort sted og giver os
et hjem, med H. C: Andersen: vort hjertes hjem hernede". (Vilh.
(
Krarup:
Opgørets nødvendighed, Aros 1994 s. 177).
177). Derfor, sønderjyder; i dag som
dengang: Rank ryggen og vær ved godt mod!
mod! Og hermed ønsker jeg jer allen
all
festlig grundlovsdag.
11
Strandelhjørn missionshus 100 år
24, maj 1908-24. maj 2008
Da
Danmark tabte krigen 1864, kom Sønderjylland til at høre under
Tyskland. Det blev svære tider for de dansksindede sønderjyder. Der blev fra
tysk side, gjort meget for at sønderjyderne skulle blive tyske.
Det blev især svært fra 1880 og frem til første verdenskrig. Sønderjyderne
var ikke let at knægte, så der blev sendt tyske lærere og præster hertil, men
jo mere de mødte modstand, jo mere voksede bevidstheden om at vi var
danske. På den tid kom der missionærer fra brødemenigheden i
Christiansfeld til Strandelhjørn. De holdt møder hos tre troende familier Simon Schmidt, Frederik Kryger og hos Hans Møller Der kom mange til
møderne, også mange som følte de havde behov for at samles og synge
danske sange og salmer, og for at støtte hinanden idet at være danske. Det
førte lil en åndelig vækkelse omkring 1905, og så kom tanken om, de ikke
kunne fa bygget et missionshus. Det kostede jo penge, og dem var der ikke
så mange af, men de gik i gang. Grunden blev skænket af Jørgen H. Møller,
og der blev lavet en del frivilligt arbejde. Den 24. maj 1908 blev
missionshuset indviet. Det var en festdag.
Pastor Mathiasen, Rødding holdt talen og indviede huset, der blev tilsluttet
Indre Mission i Nordslesvig. Der var mange lykønskninger og hilsener.
Glæden var stor over at samfundet havde faet et hus at samles i.
Love og dokumenter tindes endnu, de er underskrevet 7, september 1908, de
er skrevet på tysk og er meget grundige.
Den første formand var Johan Nissen, Søndergård. Øvrige underskrivere var
Andreas Juni, Georg Knudsen, Simon Schmidt, alle for Strandelhjørn, samt
Henrik Jespersen og Magnus Gubi, Neder Jerstal. Johan Nissen var formand
til hans død i 1933, derefter fulgte (min far) Niels H. Møller til hans død,
1950. Næste formand blev Frederik Schmidt fra 1950-1955, efterfulgt af
Jens Lyder Jensen, 1955-1963, hvor Christian Enemark blev valgt. Han var
formand indtil 1979, hvorefter Jens Jessen var formand fra 1979-1992. Den
sidste formand var Peter Brik fra 1992-2007, Da det ikke var muligt at finde
en ny formand, valgtes Anne Jessen som kontaktperson for Indre Mission, så
arbejdet kan fortsætte. Foruden Anne Jessen er Anne Marie Appel, Arne
Mortensen og Simon Schmidt i bestyrelsen. Fra 1972 kom hele Bevtoft sogn
med som medlemmer af missionshuset, og bestyrelsen blev udvidet fra 3 til
5 medlemmer.
Arbejdet i missionshuset og ud fra huset
Først i 1952 har jeg faet den første protokol, men regnskabsbøgerne går
helt tilbage til 1908. Det er ikke meget, der kan fortælles fra de første 40 år.
Dog kan jeg se at allerede i 1908 havde de julefest, og det har fortsat lige
siden mellem jul og nytår, l mange år for børnene om eftermiddagen og for
samfundet og de unge om aftenen. Nu er der fest om eftermiddagen for alle.
12
Men det er sikkert at samtalemøderne (bibelkredsen), har været det
bærende i arbejdet. Samfundet samledes en gang om måneden i den lille sal,
hvor formanden indledte over en tekst fra bibelen og man lalle sammen om
det læste. Der blev sunget salmer og bedt for arbejdet i missionshuset, for
de unge, byen, sognet og præsten - alt for at styrke tros livet blandt
medlemmerne.
Arbejdet begyndte med alliance bedeuge først i januar. Derefter var der
året igennem en til to månedlige møder ved indremissionærer, KFUM og K
sekretærer og højskoleforstandere og lærer, og mange havde været på
højskole, og glædede sig derfor til at fa besøg fra deres skole.
Mange arbejdsgrene sendte repræsentanter fra deres arbejder, kirkens
korshær, sømandsmissionen, soldatermissionen, Københavns kirkesag,
kristelig lytterforening, KFUM og K’s sociale arbejde, Kofodsskole m.m.
D. 28. november 1909 blev KFUK stifte* og KFUM begyndte også der
omkring, men måtte holde med møderne under l. verdenskrig, da alle unge
mænd var soldat.
Så det er først fra l. november 1920 vi har den første protokol. De små
møder blev holdt rundt i hjemmene, men fællesmøderne for unge og ældre i
missionshuset, Strandelhjørn var på den tid et bondesamfund, og l. maj og l.
november var skiftedag for karle og piger på landet, og så cyklede KFUM og
KFUK's formænd rundt til alle de hjem hvor der var kommet nye tjenestefolk,
og indbød dem til velkomstfest i missionshuset, og der kom som regel altid
nye med. Også de unge konfirmander fik en indbydelse når de blev
konfirmeret.
Dansk ydermissions kvindekreds (DMS) startede den 14. februar 1921. Den
første formand var Johanne Nissen, og fra 1930 blev Marie Møller formand.
I1966 efterfulgt af Thyra Schmidt til 1976, hvor Anna Lydia Schmidt fortsatte
til nedlæggelsen 1993. Hvornår søndagsskolen startede, har jeg ikke kunnet
finde ud af. Men i min barndom blev den holdt hos Peter Jessen Nissen hver
anden sendag fra kl. 13 - ca. 15. Næsten alle børn fra byen var med, Peter J,
Nissen forærede alle børn i byen et nyt testamente og en unges sangbog til
deres konfirmation. Senere kom der andre ledere. I mange år var det
Christian Enemark og Anders Mortensen, og da Anders Mortensen holdt,
fortsatte Carl Schmidt. Søndagsskolen blev holdt i deres hjem. 1977 gik
søndagsskolen over til at blive lørdagsklub, hvor Hanne Andersen, Stinne
Jørgensen og Magda Nissen var ledere, de forsatte til sommerferien 1987.
Derefter kom KFUM og K børneklub Strandlopperne til. I 1965 opfordrede
DMS kvindekredsen til at starte en børnekreds om ydremission for piger.
Metha Krogh, Anne Krogh og Kathrine Jessen gik i gang. Der blev læst små
beretninger om børn fra missionsmarkerne, der blev syet, strikket ting og
sager m.m. til en basar. Det fortsatte til 1981 - de sidste år med Else Schmidt
og Kathrine Jessen. Vi nåede at holde flere basarer og en fest ved 10 års
jubilæet, så vi kunne sende penge til DMS's børnearbejde, ligesom vi betalte
for et faderbarn.
13
Lejre der blev holdt i missionshuset
Det startede med KFUM's vinterlejr i 1934. Det var Peter J- Nissen's ide,
han havde besøgt tysk KFUM og taget ideen med derfra, sammen med Nis
Nissen der havde været elev på Hoptrup højskole og havde hørt om en lejr
derfra. Det var noget helt nyt5 og jeg har faet fortalt at de en aften hvor Nis
var på besøg hos Peter, kom til at diskuterer om der ikke kunne laves sådan
en lejr i Strandelhjørn. De var så ivrige at Peter fulgte Nis på vej hjem, da de
nåede Søndergård var planen ikke helt på plads, men så gik de en omgang
til, men så var de også klar til at gå i gang. Det første program som nu findes
i Gramkredsens protokol, der er på arkivet i Aabenraa, er et pænt lille
program.
Lejren blev vellykket, og der kom mange unge mænd. Det var ikke
almindeligt at unge mænd havde vinterferie, og nu kunne de så komme på
vinterlejr fra lørdag til onsdag, sikken et tilbud! Nok være at benytte sig af
De var indkvarteret rundt i hjemmene og spiste til middag og aften hos Peter
Jessen Nissen i den gamle gård overfor missionshuset hvor møderne blev
holdt.
Vinterlejrene fortsatte hvert år frem til 1942-43, hvor den blev flyttet til
andre foreninger i Gramkredsen. Senere fra 1963-66 havde vi fælleslejr for
KFUM og K i Strandelhjørn. Lejren var bedst besøgt lørdag og søndag,
riderne var skriftet, nu var der flest skoleungdom der kom på lejr, dog var
der stadig en flok mandag til onsdag. Møderne blev holdt i missionshuset, og
middagsmad og aftensmad fik deltagerne hos Jens Jessen.
I mange år samledes man til mandslejr på kredsplan. Lejren blev ledet af
indremissionæren, og det var gerne i februar måned, hvor landmændene
kunne tage et par dage fri og være med.
Fester i missionshuset
Missionshuset holdt 50 års jubilæum d. 24. maj 1958 og festen begyndte kl.
14.30, Efter en lovsang bød formanden Jens Lyder Jensen velkommen.
Rejsepræst Johannes Petersen holdt festtalen ud fra profeten Habakuks
kapitel 3, vers 18 ”Men jeg vil lovsynge Herren". Efter kaffebordet var der
flere der havde ordet - pastor Nissen, formanden for KFUM Christian
Enemark med flere.
Om aftenen var der igen fest, hvor der også var mange unge, så der var
fyldt til sidste plads. Missionær Petersen, Gram talte om de åbne døre ud fra
Johannes ab. Kap. 3, vers 8. Ved kaffebordet var der igen nogle der havde
ordet, Jesenius Schmidt, Marie Møller, Kathrine Jessen med flere - det var en
festdag for alie der var med.
24. maj 1983 blev der holdt 75 års jubilæum. Efter salmen "din lovsang oh
fader i himlen", bød formand Jens Jessen velkommen. Landssekretær Hans
Schmidt holdt festtalen og efter sangen "gør det lidet du kan", var der
14
kaffebord og derefter underholdt KFUM og K, og der var bortlodning til
driften af missionshuset. Der blev talt af forhenværende sognepræst
Christian Siersbæk og missionær Peter Iversen, Gram. Sognepræst Erik Sloth
sluttede den festlige aften.
DMS kvindekreds holdt 25 års jubilæum d. 14. februar 1946, og 50 års
jubilæum 14. februar 197 L De månedlige møder blev holdt i hjemmene, men
når naboforeningerne var inviteret og der var besøg af en ydremissionær,
blev møderne holdt i missionshuset.
D. 28. november 1959 holdt KFUK 50 års jubilæum. Her som så mange
andre gange var der fuldt hus, ja nogen gange var det næsten ved at
sprænge rammerne. Også til Indre missions kredsmøder kom der mange og i
mange år var der altid nogen der kom fordi de mindedes med glæde og tak,
da de var på vinterlejr.
Huset er bygget om flere gange, først i 1939 da der blev bygget en lejlighed
til et værtspar ovenpå den lille sal, køkken og gang. Den er senere fjernet
fordi den var kold og utæt. De første der boede i lejligheden var Dora og Villy
Rohwer De betalte 10 kr. i husleje i måneden, og så skulle de holde orden i
huset og lave kaffe ved møderne.
1964 blev der bygget forstue, toiletter og redskabsrum mod øst, og mod
vest blev indgang og køkken til lille sal, og den gamle lille sal til køkken. Der
blev lagt nyt gulv, vinduer og døre fornyet og der blev malet og tapetseret,
ofte ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Det meste er betalt af medlemmerne i
Indre mission, dog med et par tilskud fra kommunen. Det var ikke altid lige
let at blive enige, om det burde gøres og hvordan, men det blev gjort.
De sidste år er den lille sal gennemrenoveret, og i den store sal er der lagt
nyt guldtæppe på gulvet, samt nyt gulv i køkkenet, og nyt komfur samt
gardiner, ved frivilligt arbejde af KFUM og K’ s børnearbejdere, der også har
skaffet pengene med støtte fra Y's mens klub. Nordslesvigsk asyl og med
huslejestøtte fra kommunen. Klubben ved navn Strandlopperne holder deres
klubaftener i missionshuset, en gang ugentligt om vinteren. Der deltager ca.
20 - 25 børn, og der er 7 ledere. Så missionshuset kan holde 100 års
jubilæum i rigtig god stand.
Da jeg begyndte at deltage i møderne, var jeg 10 år. Det kunne jo godt
være lidt kedeligt at høre på en prædiken på 3 kvarter til en time, men så var
der 2 skriftsteder - et på hver side af talerstolen, skrevet på væggen, med
smukke og snørklede bogstaver. Dem kunne jeg da se på, og selvom de for
længst er gemt bag tapetet, så kan jeg dem stadig udenad.
"I dag når jeg hører Herrens ryst, da forhærd ikke jeres hjerter."
"Salig er de som hører Guds ord, og bevare det."
Mange gode timer har jeg haft her i huset, takken går først til Gud men
også til de trofaste medarbejdere i alle årene.
15
Med ønsket og bøn om det må være Guds ord der stadig må lyde her i
missionshuset, vil jeg slutte denne
den
beretning.
Katherine Jessen
Missionshuset / Strandelhjørn
Åben brev til min nabo
Nu
er det igen tiden hvor vores årsskrift
år krift fra Lokalhistorisk forening går i
trykken.
Efter den megen debat I dagspressen om skolelukninger rundt omkring, får
jeg lyst til at fortælle lidt om "vores skole". Ikke til avisen men i vores lille
hæfte som komme rigtig langt omkring, ca.. 300 husstande, og bliver læst af
mange både unge og ældre i vores område.
e handle om i er stor, lille eller
eller bæredygtige, det har jeg
Mit indlæg skal ikke
jo alligevel ingen indflydelse
lse på. Nej det skal fortælle lidt
lidt om hvordan jeg
oplever vores skole indefra og hvordan det er at bo hæk om hæk med jer.
Da jeg flyttede ind på Hyrupvej 2 i 1998, blev jeg den første dag jeg vovede
mig ud i baghaven, mødt af 2 små piger der stod på den anden side af
stakittet og målte mig fra top til ti. "Hvis du skal bo her skal du huske at
kaste vores bolde tilbage hvis de kommer rund
nd i din have og du må heller
ikke give os slik" - sagde den ene. Bolde kommer der mange af og de bliver
selvfølgelig sendt retur så hurtig jeg opdager dem. Men der kommer også
16
ige ting såsom tomme slikposer og
og noget der godt kunne ligne rester
mærkelige
fra en madkasse og det ryger jo så i skraldespanden.
Jo, jo jeg opdagede hurtigt at her skete der noget Jeg har været med til at
hjælpe en lille gut ned fra mit garagetaggaragetag Han skulle bare lige hente en bold.
En gang fik jeg en hyggelig snak på min terrasse
terrasse med et par store drenge
som var lidtt på æblerov. Blot et lille udpluk
udpluk af hvad der sker. Dertil kommer
selvfølgelig en masse høje råb og glade hvin. Nu vil nogen nok mene al jeg
må være både svagtseende og stærkt hørehæmmet.
høreh
et. Det er jeg måske men
jeg tager det som en oplevelse og el frisk pust l hverdagen at kunne møde en
flok af jeres unger dagligt.
Men det er jo indefra jeres klassetimer jeg kender jer bedst og har gjort
mange år før jeg blev nabo til jer.
Mine egne 4 børn har startet deres
dere skolegang
g l Bevtoft. Dengang lå
l åbent
hus-dagene
dagene lidt mere faste så det var Ikke altid der var mulighed for at følge
med i deres forældredag. Men jeg tror både de og jeg mindes tiden som
positiv.
v. Til gengæld har jeg som farmor haft den store glæde at kunne følge
4 af mine børnebørn rigtig tæt, fra 0 Kl.
Kl. og op igennem de forskellige
klassetrin til 7. Kl. og senere kun til 6. KL Jeg har altid følt mig
ig velkommen
og jeg fik ofte en god snak med krasse
krasse læreren. Sådan en dag kunne jeg
ønske alle bedsteforældre havde mulighed før at opleve.
Bevtoft gamle skole
Lad os være glade for at vi stadig har en skole, hvor der udover det faglige
også er plads og tid til at yde ekstra
ekstra omsorg og tage hånd om små
sm elever der
kan have problemer af en eller anden art, måske er lidt forsagte, føler sig
utrygge og at den også har øje for om nogen der bliver mobbet.
Som forældre ønsker vi jo at vores børn får en god skolestart med mange
man
dejlige oplevelser. Oplevelser der er med til at gøre dem glade, frie og
stærke personer så de er klar til at sluses
sl
ud i livet - måske på en skolebænk
i mange år. Og lad os så ikke glemme at det er vores børn, de er vores
17
ansvar og det er os der skal opdrage dem. Vores skole er der til at hjælpe
dem godt på vej med viden og fakta.
P.S. Jeg må lige nævne blot et par af jeres mange aktiviteter. Jeres daglige
morgensang, skønne forårskoncert og så den store efterårsdag, hvor hele
skolegarden gynger og musikken runger ud i hele kvarteret.
Skulle en lærer en dag mangle et emne til en historietime så kig ind til os i
Lokalhistorisk forening. Vi kunne nok finde ud af at åbne så det kan passe
ind skoletiden.
Lis Holm
Årets gang i foreningen!
Sidste
år nævnte jeg, at vi på mødet i Haderslev fik lovet nogle nye
hjælpemidler til vort arbejde. Vi må erkende, at der ikke er sket noget
endnu.
Vi fik at vide, at vi ville få systemet ”Arkibas”, som betyder, at vi vil kunne
følge med i, hvad de andre lokalhistoriske foreninger arbejder med. Vi fik
også lovet et kursus, hvor vi skal lære at registrere vore oplysninger og
billeder på en ny måde. Vi har ventet længe, og vi håber, at vi snart kan
komme i gang. Haderslev kommune er lidt langsomme i optrækket i dette
stykke.
Jeg kan dog med glæde nævne, at Daniel Bopp har fået mange af vore
lokalhistoriske oplysninger ind på CD rom.
Vi har, som vi plejer, fået mange gode indleveringer af lokalhistorisk stof.
Har I noget materiale, som I mener hører hjemme på vort arkiv, så kom med
det.
Vor generalforsamling blev afholdt den 28. januar. Der var genvalg af de
bestyrelsesmedlemmer, der var på valg. Forslag til ændringer i vore
vedtægter blev vedtaget. Foreningen har 567 medlemmer mod sidste år 535.
Der deltog ca. 45 den aften.
Efter generalforsamlingen fortalte jeg om den farverige og dygtige præst
pastor Adolf Flensmark, som virkede her i området fra 1921 til 1937-38. En
præst, der satte sine aftryk på mange måder.
Vor aftentur den 4. juli gik i år til den store sø på Mergelland, hvor der for
hundrede år siden blev gravet mergel. Der blev gravet op til 10.000
kubikmeter mergel pr. år i fire år. Mergelen blev kørt ud til forbrugerne med
tipvogne, der kørte på skinner, der var lagt ud med en radius på ca. 15 km.
Søen er på 2-3 ha og tog sig meget flot ud på denne skønne sommeraften.
18
Turen fortsatte til den gamle fredede bøg i Hyrup skov. Den måler 5,54 m i
omkreds. Desuden så vi lidt af nogle ruiner fra 1. Verdenskrig. Derefter
fulgte vi den gamle tingvej over Gøtterup. Vi sluttede turen på Hjartbrovej,
hvor vi nød vor medbragte kaffe. 54 deltog i denne tur.
Som før nævnt modtager vi gerne bidrag af lokalhistorisk betydning. Vort
arkiv ligger på Bevtoft skole. Vi har åbent mandag fra 14.30 til 16.30.
Til slut en tak til kollegaer og medlemmer for året, der er gået.
Søren Kjær
”Æ Bylau”
Da vi blev gift, arvede vi mors og fars omgangskreds, eller rettere sagt, de
arvede os. Det var på en måde skrækkeligt for begge parter. Nok mest for os.
Vi skulle alle have ”Æ Bylau” i tiden efter jul og inden forårets komme. Det
betød, at vi kunne komme til at skulle være sammen med de samme
mennesker flere aftener i træk.
Nogle steder spillede man kort, andre steder snakkede man bare. Mændene
røg, og konerne lavede håndarbejde. Det kunne sommetider knibe med at
holde snakken i gang. Det var frygteligt at være i køkkenet og lave kaffen,
når der var dødstille i stuen. Så var det bare om at få kaffen på bordet i en
fart, så snakken kunne komme i gang igen, og så blev der snakket og le`t.
Det lød dejligt. Aftenen sluttede altid kl.11.
For mig var de første år et mareridt. Der skulle mange slags kager til:
Kringle, 2 slags pladekager, lagkage og flere slags småkager. Jeg kunne
ingenting, da vi blev gift. Ikke lave mad, ikke bage, ikke gøre rent.
Resultatet blev vandbakkelser, der faldt sammen, lagkagen skred, fordi
fyldet var for tyndt, chokoladekagen havde ”vesten” o.s.v.
Min svigerinde Anni købte kagerne hos bageren. Selv om det smagte rigtig
godt, var det ”formasteligt” at slippe så let om ved det. Man kunne da vel
bage selv. Det var en lettelse, når ”Æ Bylau” var overstået. Så var det forår,
kartoflerne blev sat, og livet var igen skønt.
I dag mødes vi på andre måder.
Jensine Schmidt Aabøl
19
Bevtoft Ringriderforening.
Bevtoft
Ringriderforening blev stiftet den 14-6-1928.
14
1928. Der blev vedtaget en
lov med i alt 29 paragrafer. Foreningens navn blev Bevtoft Sogns
Ringriderforening. Den første bestyrelse bestod af formand Niels Haulrick,
kasserer Carl Schulz og desuden Hans Mathiesen, Jørgen Jacobsen og
Friederik Carlsen.
20
Til bestyrelsesmødet den 29-6-1928 var der tilmeldt 48 ryttere. Der blev
vedtaget, at ryttertegnet skulle koste 2 kr., og at der måtte købes præmier
for i alt 100 kr. Ringriderdagen blev fastsat til den 5. august. Ved
generalforsamlingen den 12-12 blev der valgt endnu to medlemmer til
bestyrelsen, det var N. Rostgaard og Rasmus Asmussen.
Foreningen afholdt gåsespil med præmier af gæs, ænder, harer m.m. Til
præmierne her måtte der bruges ca. 120 kr. Aftenen sluttede med bal for
medlemmerne. Ved gåse spillet indkom der 225 kr. Det blev til et overskud
på 67,33 kr., som blev indsat i Haderslev Amts Sparekasse Bevtoft Filial.
I 1930 blev der indkøbt lanser, og det blev besluttet, at alle ryttere skulle
have hvide kasketter.
På en ekstraordinær generalforsamling den 10-7-1945 fik foreningen en ny
bestyrelse, der bestod af Anger Nielsen som formand, Johan Eriksen som
næstformand, Bruno Jeppesen som kasserer og desuden blev valgt Anton
Gubi, Knud Frost, Laurits Rudebeck og Ejnar Munk.
På en ekstraordinær generalforsamling den 17-4-1962 blev der vedtaget, at
foreningen skulle holde en hvilepause indtil videre. Det blev besluttet af
Jørgen Nielsen, Jens Juhl, Anton Gubi, Chr. Hansen, Aksel Juhl, Lorens
Thielsen og Anger Nielsen. Den 27-2-1964 blev der yderligere besluttet, at
kassebeholdningen på 250 kr. skulle overdrages til Ungdomsforeningen.
Den 26-3-1981 blev der igen afholdt en stiftende generalforsamling. Der
var mødt 13 interesserede.
Formand blev Aksel Juhl, næstformand Egon Thomsen, kasserer Poul Erik
Nissen og sekretær Kaj Petersen.
Et ridekort skulle nu koste 45 kr. for voksne ryttere og 25 kr. for børn.
I 1989 blev der holdt ringridning
sportsuge. 74 ryttere deltog.
sammen
med
idrætsforeningens
I 1995 går foreningen sammen med tre andre foreninger og anskaffer
flagstænger til hele byen.
I 1998 beslutter bestyrelsen at holde ringridning uden idrætsforeningen, og
spejderne sælger pølser og is på pladsen ved hallen.
I år 2000 bliver pladsen ved hallen for lille på grund af, at petanquebanen
skal udvides, og ringridningen bliver nu afholdt på Galstedvej. I 2008 har
foreningen bestået i 80 år, og ved den lejlighed skal der indvies en ny fane.
Fanen fik foreningen overrakt af Dansk Samfund allerede den 14-6-2007. Det
foregik på Harmonien i Haderslev ved en stor højtidelighed.
21
Jubilæumsringridningsdagen blev afholdt den 13. maj 2oo8. Dagen startede
med at rytterne kom på plads ved galgerne, og formand Aage Kjeldstrøm bød
velkommen. Ved faneindvielsen havde vi fået borgmester H.P. Geil til at slå
det første søm i for Kongehuset. Det andet søm slog formanden for
lokalhistorisk forening Søren Kjær i for Fædrelandet, og det tredje søm blev
slået i for Ringriderforeningen
oreningen af formanden Aage Kjeldstrøm. Den nye fane
blev overrakt til faneholdet: Rene Toftebjerg, Liljan Kjeldstrøm og Gert
Kjeldstrøm af Christian Jacobsen og Jytte Thomsen. Derefter blev den gamle
fane overrakt til lokalhistorisk arkiv i Bevtoft. Det var meget højtideligt.
Efter dette var der optog gennem byen med 82 ryttere og med Den
sønderjyske pigegarde i spidsen. I teltet var der pølsebord til alle. Til stor
glæde var der mødt mange op fra byen. Det blev en god og vellykket dag.
Tak til alle!
22
Faneidvielse d. 12.05.08 Bevtoft
Bestyrelsen i 2008 består af formand Aage Kjeldstrøm , næstformand Gert
Kjeldstrøm, kasserer Jytte Thomsen, sekretær Heidi Ohmann, Leif
Toftebjerg, Christian Jacobsen, Rene Toftebjerg og suppleant Carsten
Ohmann. Et ridekort koster nu 70 kr. og børn deltager gratis.
Ingeborg Kjeldstrøm
23
Noget om Magnus Skov
Jeg var i lære hos radioforhandler Magnus Skov i Toftlund fra 1950 til 1954
og fik svendebrev som radiomekaniker. Men har siden aldrig arbejdet som
sådan, lifter aftjent værnepligt arbejdede jeg et par år som radartekniker
hos Tema, hvorefter jeg læste til elektronik- ingeniør. Og har li] min pension
haft job i Danfoss.
Hver morgen kl. lidt i 9 kørte Magnus Skov sin Fiat 500 Topolino model
1936 ud af garagen i Bevtoft. Søsteren han boede sammen med, stod parat
med den store sorte laske indeholdende madpakken og en renvasket gul
kittel. Et kvarter efter var turen til Toftlund tilbagelagt. Skov kørte med
adstadigt tempo, bilen havde også kun 13 HK. Han parkerede i indkørslen
mellem Frosch Hotel og den af familien Husmann ejede ejendom i
Søndergade, som husede Skovs radioforretning. I denne bygning var
desuden en filial af Haderslev Bank, Petersens papirforretning og
Fredensborgs mælk og brødudsalg.
Butikken blev af først ankommende lærling - der var som regel kun én åbnet kl. naiv 9, Skov havde for vane straks efter sin ankomst ved godt 9
tiden, at lufte ud i butik og værksted. Han stillede sig da ude i butiksdøren
iført sin gule kittel og udvekslede morgenhilsener med barbér Holdt og
isenkræmmer Ågerup på den anden side gaden. Slagtermester Popp deltog
ikke i disse ceremonier, han var for længst i gang med morgenslagtningen.
Præcis kl. 12 middag hentede Skov en halv sød inde hos Fredensborg. Den
nød han halvdelen af til madpakken. Flasken med den resterende mælk
stillede han udenfor kontoret, hvor den stod resten af ugen. Det var så
yngste lærlings opgave hver lørdag eftermiddag at tamme og rense ugens 6
flasker og returnere dem til Fredensborg.
På den tid var Skovs radioforretning den eneste af sin slags i Toftlund, så
hele byen og omegn inklusiv det meste af Bevtoft var hans kunder.
Reparation af radioapparater var en stor del af forretningen, da der i
1950'erne var mange apparater fra anden verdenskrigs tid, og de var ikke
ret pålidelige.
Skov handlede også med støvsugere. Når man åbnede en radio til
reparation, kunne det straks konstateres på støvlaget i radioens indre, om
dens bopæl var forsynet med støvsuger. Var det ikke tilfældet, kørte Skov
efter endt reparation selv ud med radioen medbringende en støvsuger, som
han ofte var heldig at få solgt.
Det hændte at Skov en gang kom hjem med en griseso, som han havde laet
i bytte for en radio ude i Rump. Det havde åbenbart været en god forretning,
idet det forekom flere gange, at han Hk husdyr i bytte. Det endte da også
med, at han købte en mark i Hjardbro til dyreholdet.
24
Til barbér Holdts fortrydelse kom der elektriske barbermaskiner på
markedet,. Skov drillede ham med at om et par år ville han være totalt
udkonkurreret. En Philishaver kostede 110 kr. En af de første blev solgt til
politimester Schack, Efter få dage kom mester tilbage og reklamerede over
den, han ville have pengene retur, da den var aldeles virkningsløs,
barberingen ikke havde taget dækslet af maskinen. Det var en af de få gange
Skov virkelig morede sig - efter at politimesteren var gået,
Jo, der var nu også dengang jeg skulle sætte en ny fjeder i en
rejsegrammofon. Det var mit første job, da jeg startede som læredreng. Det
kræver mere fingerfærdighed end en førstedagslærling er i besiddelse af, al
fa en sådan fjeder på plads, så den bliver der. Af en eller anden grund skulk
fjederen den dag smøres med en blanding af cykelolie og grafit- Jeg fik bade
grafit, cykelolie og fjeder lige i hovedet igen. Prøv igen sagde Skov.
Ved en reparation af dyrlæge Nielsens radiogrammofon var jeg så uheldig
at knække en plade. Det var vist Skamlingsbanken med Bror Kalles KapelJeg blev skældt ret meget ud af Nielsen, og han ville straks ringe til Skov og
kræve erstatning, og aldrig se sådan en døgenigt som mig mere. Da jeg
slukøret kom tilbage til forretningen stod Skov i døren med en indpakket
grammofonplade. "Gå om til dyrlægen med Skamlingsbanken og sig
undskyld".
Fjernsynet var på trapperne. Vi havde i lang tid gjort klar med en
hjemmelavet antenne på en meget høj mast ude i baghaven. Hotelejer
Frosch fulgte konstruktionen nøje, og gjorde jævnligt Skov opmærksom på,
at hvis den væltede over på hans hotel, ville det koste ham dyrt. Vi ville
forsøge, at modtage prøveudsendelserne fra Hamborg. Det gik nu kun
mådeligt igennem, men om aftenen satte vi fjernsynet i udstillingsvinduet,
og de første par aftener med den stolle Magnus Skov ved siden af til jævnligt
at finindstille apparatet, når billedet forsvandt i sne. Senere måtte lærlingen
overtage dette fritids job.
Grammofonplader, del var 78'ere på shellak med én melodi på hver side,
var der et mindre udvalg af. Skov holdt mest af operetter med Else Marie og
Hans Kurt, samt tidens schlagere. Og det syntes han også at kunderne skulle
gøre. Men schlagere har lit en begrænset levetid, så de blev kun sparsomt
hjemkøbt efter anbefalinger fra pladeselskaberne, samt hvad jeg kunne
berette fra top 20 listen søndag aften i Radio Luxemburg. De fleste kunder
ville helst vente til sangene kom på dansk med Raquel Rastenni eller Gustav
Vinkler.
I begyndelsen af 1950'erne skulle de gamle plader returneres og
shellakken genbruges, for at man kunne la nye. Det var nok en medvirkende
årsag til at salget var beskedent. Så korn der lp plader, men de kostede ti
gange så meget som 78 pladerne, så det var mest apotekeren og dommeren,
som købte dem.
Jeg væltede en gang med snedkermester Jensen store radiogrammofon og
hele trækassen blev til pindebrænde. "Han trænger alligevel til en ny radio,
25
og hvis ikke, så er han vel mand for at lime den sammen igen", var Skovs
kommentar.
Skov lejede højttaleranlæg ud ved sportsstævner, dyrskuer, julemesser,
grundlovsfester ol. Det var lærlingens opgave op sætte udstyret op og
overvåge funktionen under forestillingen. Da det jo mest var i fritiden,
vankede der som regel en rimelig belønning sammen med kommentaren
dagen efter: "Nu passede du vel godt på anlægget". Engang måtte jeg sidde i
et cirkustelt med en drilagtig højttaler underen hel forestilling. Det fik jeg nu
ikke noget for, idet Skov syntes det var tilstrækkeligt at jeg var kommet
gratis i cirkus.
I vinterhalvåret var der teknisk skole to dage om ugen fra kl. 16 til 20. Var
Skov ikke hjemme i butikken, når jeg skulle i skole, målte jeg lukke
butikken, for skolen skulle passes, l to af årene fik jeg flidspræmie i skolen,
Skovs kommentar hertil var, at Christian - lærlingen før mig (Christian
Bendt) - havde da faet det hvert år.
Når foråret kom og solen blev for skarp i butiksvinduet lavede vi lamel
gardiner af brune indpakningspapirstrimler sat på el stel af jernrør og
cykellager, som blev opbevaret fra år til år.
Det var et omfattende job, som egnede sig bedst til at blive udført en lørdag
eftermiddag efter lukketid. Jeg tror nok det var det eneste sted i byen man
havde sådanne indstillelige gardiner. Det var da også Skovs klare opfattelse.,
at det var hans egen opfindelse.
Som regel samme lørdag eftermiddag var det tid for det årlige eftersyn af
Fiat'ens motor. Det bestod l at tage den ud af bilen og anbringe den på
værkstedsbordet. De 13 heste kunne nemt bæres af to mand.
Så blev den renset og smurt og fik justeret ventiler, tændrør, karburator og
hvad dertil harer. Den var så klar til al blive genforenet med Fiat'en
samtidigt
med
at
lamelgardinet
var
på
plads.
En
gang
blev
motormonteringen overværet af manufakturhandler Lindemann, Han
væddede med Skov om at Fiat'en ikke ville starte efter turen i
radioværkstedet. Han tabte.
Hen i december, når alle de andre butikker for længst var juleudsmykket,
indså Skov at nu var tiden inde til at fa anbragt den gamle pap-julenisse i
vinduet. Nissen skulle anbringes, så det så ud som den var ved indstille en
radio. Skov havde en vis uvilje til alt det julehalløj. Måske bundede det i, at
Ågerup en gang skulle have sagt, at den gamle nisse lignede Skov. Udover
nissen blev hele butikken shinet op med juleting og pladerne med de gamle
julemelodier fik en fremtrædende plads. Der skulle støves af og gulvet
vaskes og bones. Det hele blev ordnet lørdag aften og nat.
Tidligere havde Skov handlet med symaskiner og cykler. Og der kom af og til
symaskiner til reparation. Del log han sig selv af. Men han fortalte meget om
symaskinens betydning og udvikling, samt at de fleste fejl skyldtes at de
blev smurt med for tyk olie - syrefri symaskineolie og ikke cykelolie, så kører
de fast. Det er uden for pensum sagde han, så du skal ikke sige det li nogen.
26
Selv om Skovs forretning var godkendt til lærlinge uddannelse, måtte
svendeprøven i de tider aflægges på Teknologisk Institut i København. Skov
besvarede sig noget over omkostningerne i forbindelse med rejse og ophold.
Da jeg kom hjem med prædikatet "Vel
"
ud ført",
", var hans bemærkning:
Christian fik "Særdeles
Særdeles veludført".
veludført
Nogle anså Magnus Skov for at være lidt af en original, men jeg satte stor
pris på ham, og på hans ordknappe væsen. Skov skældte aldrig ud. Han var
altid reel, men måske lidt påholdende - også med hensyn til ros. Han var god
til at lære fra sig, lagde ikke
ke skjul på sine begrænsninger i den teoretiske
side af radioteknikken med alt det nye der kom på de tider: fjernsyn,
transistorer, båndoptagere og FM radio.
Magnus Skov er født i Vrå 3. juli 1897 og død i Bevtoft 6. dec. 1989
Peter Mortensen
27
Tilbage blik af Hans Carstensen
I
1968 for 40 år siden var der stadig en sportsplads knyttet til huset, den
var forpagtet af Anders Clausen for 200 kr. pr. år, men så skulle han også
lave indkørslen på østsiden af huset. Pladsen foran huset blev også
asfalteret det år og salen fik nye gardiner.
1978 var ejendomsværdien 294,500 kr. tilbygningen blev planlagt i 1978,
men den blev først bygget i 1979.
I 1988. blev der den 29. oktober holdt 80/90 års jubilæum for forsamlings
husets eksistens her i byen, dagen startede med reception kl. 10
begyndende med hejsning af husets nye flag som blev skænket af
danmarkssamfundet derefter var der vin og småkager inde i stuen, til festen
om aftenen blev der serveret fisk – kalkun og Gelerand med råcreme og
frugter.
Jørgen Wolf var festtaler en rigtig vellykket dag Der kom 4900 kr. ind i
pengegaver samt gode brugsting til køkkenet.
9 år efter at tilbygningen var lavet, stoppede kloakledningen som gik fra
køkken og toiletterne ovenpå midt ind under tilbygningen, så der måtte
lægges en ny udenom huset, det år blev der planlagt indlæggelse af naturgas
samt nyt tag på hele huset.
Huset fik i 1989 nyt eternit tag. Taget blev lagt på i flere etaper til en pris
på ca. 300,000 kr. og jeg mener at oliefyret blev skiftet ud med gas i 90/91.
det fyr er så blevet fornyet indenfor de sidste 10 år.
Her slutter jeg tilbageblikket med at konstatere at huset har været og
stadig er et gode for byen når der skulle holdes sammenkomster af én eller
anden slags, men det har også haft trange tider i alle de mange år som det
har eksisteret, huset har altid haft brug for frivillig hjælp til små reparationer
og vedligehold, men der har altid været frivillige hjælpere som har meldt sig,
mange af dem har godt nok været gengangere, men der er også kommet en
del nye til, og det er godt, vi kan bare tænke på de mange som i løbet af kort
tid og inden for de sidste par måneder har fået salen, ja hele huset til at se
så pæn ud som det gør i dag.
Årene fremover tror jeg ikke bliver nemmere at komme igennem, de
daglige udgifter til driften bliver desværre større og større, og taget som nu
er 19 år er ved at være slidt og skal nok inden så længe fornyes.
Men er der en vilje i byen for at bevare huset så er der helt sikkert også en
vej.
Vil i sammen med mig udbringe et 3foldigt leve for husets fremtid.
28
Hans Carstensen
29
Forsidebillede:
Bevtoft Forsamlingshus
Tryk:
Historisk Arkiv for Haderslev Kommune
Grafik og Layout:
D. Bopp
Redigeret:
T Thomsen
Redaktion tager ikke ansvar for indhold og tekst
Arkiv er åbent hver mandag
Fra: kl. 14:30 til 16:30
30