1. No category

KunsthalGlas
Præstø
1
2
støberihallerne i Præstø
KunsthalGLAS
Støberihallerne Præstø
KunsthalGLAS
© Arbejdsgruppen KunsthalGLAS
Trykt i Danmark 2013
ISBN: 978-87-996507-0-5
Denne publikation er udarbejdet af arbejdsgruppen for etablering af KunsthalGLAS.
Henvendelse til arbejdsgruppen kan ske til Ole Villadsen: [email protected]
Grafisk tilrettelæggelse: Sille Jensen.
Værkfortegnelse:
Peter Brandes, side 4
Robert Jacobsen, side 6
Ib Geertsen, side 9
Per Kirkeby, side 10
Niels Winkel, side 13
Malene Landgreen, side 18 og 19
Svend Wiig Hansen, side 32
Jens Birkemose, side 34
Frans Widerberg, side 36
Lise Malinovsky, side 38 og omslaget (detalje).
Foto og illustrationer: Lars Gundersen/www.lars-g.dk, side 7, 11 og 42
Lokalhistorisk Arkiv – Præstø
Peter Bering
Ole Villadsen.
Der rettes en stor tak til Realdania, der ved deres støtte har gjort udgivelsen mulig.
4
Indhold
5
7
11
21
29
33
35
37
39
40
41
43
46
Forord
KunsthalGLAS i Præstø
Kunsten
Arkitekturen
Byen
Organiseringen
Driften
Økonomien
Konklusionen
Fundats for Fonden
Gavebrev fra Per Hebsgaard
Biografi, Per Hebsgaard
Kunstnerbiografier
5
6
Forord
Per Hebsgaards fantastiske glaskunst vil give offentligheden et enestående indblik i moderne, international glaskunst og formidle glaskunstens udvikling de
seneste 30-40 år. Per Hebsgaards værksted i Præstø er blevet et dansk, nordisk og
internationalt kraftcenter for kreativitet og innovation inden for kunstglas.
Placeringen af Per Hebsgaard-samlingen i Støberihallerne vil ikke blot give
disse nyt liv, men vil samtidig sikre en, efterhånden sjælden, arkitektur, der gennem restaurering og renovering vil stå som et flot udtryk for datidens industriarkitektur og bære vidnesbyrd om købstadens liv og arbejde.
Beslutningen om at etablere KunsthalGLAS i Støberihallerne i Præstø ligger i fin
forlængelse af Vordingborg Kommunes ønske om at sætte fokus på og fremhæve
de særpræg, som kendetegner vore smukke købstæder.
Kunsthallen for moderne glaskunst vil styrke en levende og stærk bymidte i
Præstø og tilbyde oplevelser, som ikke findes andre steder, hverken i Danmark eller
i udlandet. KunsthalGLAS vil sætte fokus på koblingen mellem købstadens kunst
og kultur og byens enestående bygningskulturarv.
Sammen med KunsthalGLAS skal der skabes et udstillings- og kulturrum i
Præstø, der vil spille sammen med andre kunstaktiviteter, museumsbutik, foredragslokaler og café i de øvrige dele af den tidligere industribygning,
Nu forestår det store arbejde med at rejse de nødvendige penge til at realisere
renoveringen og ombygningen af Støberihallerne.
Der skal lyde en stor tak til Per Steen Hebsgaard for hans unikke gave til ikke
alene Vordingborg Kommune, men til alle kunstinteresserede. Værkerne er skabt
sammen med en lang række danske og internationale kunstnere, hvor Per Steen
Hebsgaard har givet værkerne liv, takket være sin håndværksmæssige kunnen.
– Henrik Holmer, borgmester
7
8
KunsthalGLAS Præstø
baggrund for projektet
Begyndelsen
I 2008 kontaktede Kunstforeningen Vordingborg glasmester Per Hebsgaards
Atelier for International Glaskunst for at arrangere en stor udstilling med moderne glaskunst fra Hebsgaards værksted. Kunstforeningen arrangerede således,
i november 2008, i samarbejde med Per Hebsgaard den meget store udstilling
Glaskunst-Kunstglas med værker i planglas, skabt af førende danske og nordiske
kunstnere. Udstillingen, der samtidig fejrede 20-året for Per Hebsgaards internationale gennembrud, blev vist i KulturArkaden, Sydhavnen, Vordingborg.
Udstillingen blev en stor succes, såvel kunstnerisk som besøgsmæssigt. I tilknyning til udstillingen blev kataloget Glaskunst – Kunstglas udgivet. Udstilling
og katalog blev til med støtte fra Vordingborg Kommune, Vordingborg Bibliotekerne, Nordea Danmark–Fonden, Beckett Fonden, Billedkunstudvalget, Statens
Kunstråd og Kunstforeningen, Vordingborg.
Efter dette succesfulde samarbejde tilbød Per Hebsgaard, at Vordingborg Kommune kunne få doneret og deponeret en større samling glasværker, såfremt kommunen kunne skabe de nødvendige fysiske rammer for denne unikke samling.
Per Hebsgaards værksted i Præstø.
lokale ildsjæle får samlingen til præstø
En gruppe ildsjæle i Præstø tog handsken op. Præstø Kunstforening gik sammen
med Lokalrådet for at få Hebsgaards glassamling til Præstø, hvor Hebsgaard
hører hjemme. De kendte Hebsgaards værksted og havde haft stor glæde af at
besøge det. Kunstforeningen har ikke mulighed for at udstille glas og keramik;
men da foreningens formål er at udbrede kendskab til og mulighed for at opleve
kunst af anerkendte kunstnere, var det indlysende at yde en indsats i forbindelse
med etableringen af KunsthalGLAS.
En gruppe af borgere, repræsenterende forskellige foreninger og organisationer
fra lokalområdet, havde held med at få overbevist kommunalbestyrelsen om, at
Præstø er det helt rigtige sted at placere samlingen. Gruppen bestod af Kunstforeningen i Præstø, (direktør Frederik Chistiansen), Lokalrådet (socialpædagog
Henny Jørgensen), direktør Jakob Helles, Bevaringsforeningen i Præstø, direktør
og medlem af kommunalbestyrelsen Bo Manderup samt formand for Kunstforeningen i Vordingborg Ole Villadsen, der blandt andet er forfatter til bogen
Dansk Glaskunst – glasudsmykninger i kirker og i det offentlige rum. Kommunalbestyrelsen vedtog således, i slutningen af 2012, at placere den i Præstø
mål og målgruppe
Hebsgaard Samlingens fantastiske og unikke glaskunst i planglas, som fortsat vil
blive udbygget, vil give offentligheden et enestående indblik i moderne, international
glaskunst samt formidle glaskunstens udvikling de seneste 50 år. Målgruppen dækker
bredt: KunsthalGLAS vil give et rigt kulturliv og kulturtilbud til både fastboende som
gæster fra såvel ind- som udland, og KunsthalGLAS kan endvidere agere sammen
med andre kulturinstitutioner på Sjælland og i Vordingborg Kommune – GeoCenter
Møns Klint, Danmarks Borgcenter, Vordingborg, Fuglsang Kunstmuseum, KØS - Museet for kunst i det offentlige rum, Køge og Thorvaldsen Samlingen, Nysø. Potentielle
9
besøgende/brugere tæller også de forskellige skoler og andre uddannelsesinstitutioner
i Vordingborg – University College, Sjælland (900 studerende), Vordingborg Uddannelsescenter (Gymnasium og ZBC m.m. (1200 studerende).
KunsthalGLAS engagerer sig gerne i et internationalt samarbejde, og der vil
blive etableret et lille værksted og en gæstebolig for »Artist-in-Residence«.
Præstø Kunstforening vil fortsætte og udvide sine kulturelle tilbud. I østfløjen
etableres en café og en butik, som vil give synergi til glæde for foreningen og
kunsthallen i et levende kulturforum.
De karakteristiske shedtagsgavle er
typiske for gamle industribygninger fra
tiderne før elektrisk lys, hvor godt dagslys var en forudsætning for arbejdet.
arkitekturen
Projektets arkitektoniske idé er at bevare de bygninger, der rummede købstadens allerførste industri, og som kun har overlevet, fordi de kunne bruges til
bilværksted efter støberiets ophør. En fornem arkitektur med stort A er bevaret i
rigt mål i Præstø; men industriens bygninger er altovervejende slidt op og revet
ned. Adelgade 20 er et lille mirakel, idet næsten det hele har overlevet i mere end
100 år. Ved at indrette bygningerne til KunsthalGLAS kan disse ydmyge, men
markante bygninger leve videre ind i fremtiden. Der kommer tilmed en moderne
vinkel på helheden, når de to vestlige haller gendigtes med nye materialer. Glaskunsten skal have lys for at opleves og med hallernes store ovenlysbånd, bliver
der rigeligt af naturligt lys, som suppleres med kunstlys i de mørke timer.
Idé-sktse til udstillingsrummet i hallerne:
Rummet vil være ca 13 × 29 meter med en lofthøjde på op mod seks meter.
10
11
12
kunsten
KunsthalGLAS skal, som glaskunstens fyrtårn, iscenesætte og fortælle om international glaskunst – planglas – med fokus på udsmykninger i det sakrale og
verdslige rum.
Præstø vil med KunsthalGLAS danne rammen om et moderne »museum« for
glaskunst. KunsthalGLAS skal give den besøgende en unik oplevelse af glaskunsten som kunst, udsmykning, design og arkitektur.
KunsthalGLAS skal fortælle og visualisere historien om glaskunsten som udsmykningsmedium fra gotikkens katedraler (1100 - 1400) til moderne kunstnere
og arkitekters samarbejde.
Gennem de sidste 30 - 40 år har glaskunsten erobret et helt nyt felt: den
verdslige glasudsmykningskunst i det offentlige rum – universiteter, lufthavne,
hospitaler, uddannelsessteder, industri- og fabrikskomplekser m.v. Mere end 100
offentlige institutioner er blevet udsmykket med moderne glaskunst.
Udstillinger i det østre sidehus vil Præstø Kunstforening stå for. De udstillende
kunstnere skal være kvalificerede ved deltagelse i censurerede udstillinger eller
ved medlemskab af BKF, Billedkunstnernes Forbund.
I de 15 år Præstø Kunstforening har eksisteret, har den arrangeret fire til fem
udstillinger pr. år, arrangeret udflugter til museer etc., indkøbt værker til udlodning blandt medlemmerne og ellers haft fri adgang for alle interesserede.
Foreningen har gerne åbnet for skoleklasser, som med stor iver og glæde har
kommenteret de udstillede billeder og taget indtrykkene med hjem.
I dette sidehus vil der, udover entré og billetsalg, blive indrettet café med servering inde og ude i gården, samt butik med relevante kunstbøger, plakater, m.v.
I det vestre sidehus indrettes værksted og gæstebolig samt faciliteter for en
»artist in residence«. Som led i opholdet arrangeres åbne arrangementer, hvor
kunstneren præsenterer sin kunst, f.eks. som åbent værksted, foredragsvirksomhed eller på anden vis.
KunsthalGLAS vil på denne måde skabe et kulturrum i Præstø købstad, der vil
rumme mange forskellige aktiviteter: Kunstudstillinger, foredrag, undervisning
og mødevirksomhed.
Projektet viser, hvorledes bevaring, nybyggeri og ny anvendelse kan åbne det
kulturhistoriske anlæg for omverdenen. Det vil berige kunstlivet på Sydsjælland
og vise, hvordan frivillighed kan være med til at reaktivere funktionstømte, bevaringsværdige bygninger.
Baggrunden for denne mulighed er gavebrevet, som Vordingborg Kommune
modtog fra glasmester Per Hebsgaard, hvori han donerer 10 værker samt deponerer 90 værker. Om denne mulighed siger professor og billedkunstner Bjørn
Nørgaard blandt andet: »Et arbejdende, skabende »museum« for glasmosaikkens
kunstneriske muligheder ville være et vægtigt bridrag til at styrke og videreudvikle
Vordingborg Kommunes identitet, som et levende og dynamisk sted i Danmark,
Europa, i verden.«
Per Hebsgaard etablerede eget værksted i 1986 under navnet Atelier for International Glaskunst. Navnet understreger, at Danmark er blevet et foregangsland
med hensyn til glaskunstens anvendelse til udsmykning i såvel det sakrale som i
det verdslige rum.
Per Kirkeby i Hebsgaards værksted.
13
De ti donerede værker, der udgør samlingens kerne, er skabt af følgende kunstnere:
Per Kirkeby (f. 1938)
Svend Wiig Hansen (1922-1997)
Robert Jacobsen (1922-1993)
Lise Malinovsky (f. 1957)
Frans Widerberg (f.1934)
Malene Landgreen (f. 1962)
Peter Brandes (f. 1944)
Jens Birkemose (f. 1943)
Niels Winkel (f. 1939)
Ib Geertsen (1919-2009)
Udover de donerede værker vil der til enhver tid være udstillet yderligere 90
værker, der alle er deponeret af Per Hebsgaard.
Kunstnere, som Per Hebsgaard har samarbejdet med igennem årene – og som dermed vil være kunstnerne bag de
deponerede værker i kunsthallen:
Adam Raft · Adi Holzer · A kassen · Albert Bitran · Anita Jørgensen · Ann Wolff ·
Arne Haugen Sørensen · Bárdur Jákupsson · Bengt Olson · Bentemarie Kjeldbæk
· Bjørn Nørgaard · Bodil Kaalund · Brandur Patursson · Carl Magnus · CarlHenning Pedersen · Franz Widerberg · Erik A. Frandsen · Hans Herg · Hans Voigt
Steffensen · Henning Damgård-Sørensen · Herman Stilling · Håkon Gullvåg
· Ian Mckeever · Ib Geertsen · Ingvar Cronhammar · Inka Sigel · Jan Balling ·
Jan Sivertsen · Jan Voss · Jean Clareboudt · Jean Dewasne · Jens Birkemose · Jes
Fomsgaard · Jette Vogt · Jochem Poensgen · Johannes Carstensen · Johannes
Cramer-Møller · John Frans · John Olsen · Jun-Ichi Inoue · Jørgen Carlo Larsen ·
Jørgen Teik Hansen · Jørn Larsen · Karen Birgitte Lund · Kenn André stilling · Kim
Naver · Kirsten Christensen · Kirstine Vaaben · Kjeld Ulrich · Kjell Nupen · Knud
Lollesgaard · Knud Odde · Lars Grenaae · Lars Ravn · Leifur Breidfjörd · Lene
Adler Petersen · Linda Warber · Lis Nogel · Lise Malinovsky · Magne Furoholmen
· Maja Lisa Engelhardt · Malene Bach · Malene Landgreen · Marco Everistti ·
Maria Dubin · Michel Goldberger · Mindaugas Snipas · Mogens Andersen · Mogens
Jørgensen · Morten Steen Hebsgaard · Naja Salto · Niels Winkel · Nils Erik
Gjerdevik · Nis Schmidt · Olafur Eliasson · Ole Broager · Olle Bonnier · Peer L.
Dahl · Per Kirkeby · Peter Brandes · Peter Severin · Peter Stuhr · Pontus Kjerrman
· Poul Ebbe Nielsen · Preben Hornung · Robert Jacobsen · Sergei Terentjev · Svend
Dalsgaard · Svend Danielsen · Svend Wiig Hansen · Tomas Skovgaard · Tróndur
Patursson · Ursula Munch-Petersen · Ursula Reuter Christiansen · Vang · Verner
Panton · Viera Collaro · Vignir Johannsson · Vivian Rose · Wilhelm Freddie.
14
15
”
Ursula Reuter Christiansen, Professor emeritus:
Det er et ambitiøst og storstilet projekt, idemænd/- kvinder bag opførelsen af en KunsthalGLAS i Præstø, Vordingborg Kommune, står
bag.
En kunsthal her? Der findes ikke nogen decideret kunsthal med glas i Europa – mon ikke
man kunne finde et mere spektakulært sted end
her i den sydsjællandske provins?
Det kunne man nok, men det glasværksted
som er førende og enestående af sin art ligger netop i Vordingborg Kommune. Det er Per
Hebsgaard, Atelier for International Glaskunst,
Præstø.
Det er Hebsgaards fortjeneste, at værkstedet er blevet et internationalt knudepunkt for
kunstnere som arbejder med alle mulige slags
glasprojekter. Mange projekter er aldrig blevet
afprøvet før.
Her råder opfindsomhed, håndværksmæssig
kunnen og inspirerende diskussioner om hvordan de forskellige opgaver kunne løses. Mit
sidste projekt var en stor keramik udsmykning
til Danilog, Vordingborg Kasserne (det kunne
Per også klare).
En KunsthalGLAS placeret i nærheden af
værkstedet, måske med tilhørende kunstnerbolig, ville blive et dynamisk sted mellem arbejdende værksted, produktion og formidling til
gavn for mange.
Held og lykke
16
”
Carl Magnus, Professor i måleri, Kungliga Konsthögskolan, Stockholm:
Ideen att starta ett Glasmuseum-KunsthallGLAS i Praestö låter mycket spännande och
intressant.
Ett museum – konsthall som lägger vikten
på konstglas i den offentliga miljön, finns mig
veterligen inte någonstans i världen.
Här skulle man kunna visa idéutkast, skisser, materialprover samt filmer om hur man
främställer själva glaset, hur det munblås och
sedan formas till stora utsmyckningar till kyrkor och andra byggnader.
En permanent samling men också utställningar
av samtida konstnärers glasarbeten, eventuellt i
kombination med dessa konstnärers andra arbeten
med skulpturer och målningar.
Det är verkligen min förhoppning att detta
Glasmuseum-KunsthallGLAS kan komma till
stånd i Praestö inom en nära framtid och jag är
helt säker på att detta museum skulle skapa ett
ännu större intresse för denna viktiga konstform.
”
Billedkunstner, formand for KIMIK, Grønlands Kunstnersammenslutning, Buuti Pedersen:
Det ville være fantastisk at få en glaskunsthal
i området, så der kan vises alt, hvad der rører
sig i glasverdenen. Vi ved, at det er en skrøbelig
verden, – udover at glas selvfølgelig er skrøbeligt, så er det vigtigt at kunne vise glas fra hele
riget. Vi har jo også flere gange fra Grønland
været omkring og snuse til glasset.
– at det også fremstilles på fineste vis i Danmark, og selvfølgelig skal det dokumenteres.
Der bliver også en egenart i glas, lavet ud fra
kunstnere fra den nordiske verden, når man
kan komme udefra, uden megen kendskab til
glasmageriet, og med de frie hænder, der gives
hos Hebsgaard, bliver glasset meget unikt.
Norden har sin egen glastradition, og især for
unikaglas, og det skal selvfølgelig præsenteres
for flere mennesker, – lige nu er det kun for de
særligt indviede at komme til at se glasset.
Inussiarnersumik / venlig hilsen
Buuti Pedersen, Qaqortoq
”
Tróndur Patursson, Færøerne:
Det har haft umådelig stor betydning for mig at
få lov til at arbejde på Per Hebsgaards værksted.
Her er jeg blevet mødt af dygtige fagfolk og har
fået de bedste muligheder for at udvikle mig som
glaskunstner. Mit værk handler om at gengive
den uendelige dybde, der findes i naturen og netop glasset besidder fantastiske egenskaber til at
arbejde med dette uforståelige og uendelige dyb.
Uden Per Hebsgaards professionalisme og
store viden om glassets muligheder, havde jeg
ikke kunnet nå frem til det udtryk, som jeg har
stræbt efter, eller overvundet de tekniske forhindringer der er i den komplicerede proces. Desuden har værkstedet, for mig, været den
eneste mulighed for at udføre store opgaver,
som for eksempel parkeringshuset i Vejle og flere kirker i Danmark og Norden. Det har været
en fantastisk oplevelse at arbejde på værkstedet
hver eneste gang, og at stifte bekendtskab med
mange andre glaskunstnere.
Per Hebsgaards værksted er en forudsætning
for udvikling af glaskunst, han har formået at
gøre glaskunsten til en vigtig kunstform i Norden og med en Kunsthal vil det skabe en endnu
stærkere grobund for glaskunsten. 17
➀
➁
De ti donerede værker:
1·
2·
3·
4·
5·
6·
7·
8·
9·
10 ·
➂
➃
18
➄
Per Kirkeby (f. 1938)
Jens Birkemose (f. 1943)
Malene Landgreen (f. 1962)
Niels Winkel (f. 1939)
Frans Widerberg (f.1934)
Svend Wiig Hansen (1922-1997
Peter Brandes (f. 1944)
Lise Malinovsky (f. 1957)
Robert Jacobsen (1922-1993)
Ib Geertsen (1919-2009)
➅
➆
➇
➉
➈
19
20
21
22
Arkitekturen
Bygningerne fra Præstø Jernstøberi er de ældste industribygninger, der er bevaret
i købstaden. Det eneste ældre anlæg, som kunne kaldes industri, var bryggeriet
på Torvet, som blev nedrevet i 1990’erne. Hvor jernstøberens to sidehuse er ret
ordinære bygningstyper, som også findes i købmandsgårdene, er støberihallerne
en helt ny og moderne bygningstype: Fladebygningen, som er karakteriseret ved
det skæve tagprofil, som de såkaldte shedtage – med skiftevis stejle vinduesbånd
for optimalt dagslys og lukkede tagflader – giver. Hallerne i Præstø er tilmed et
forholdsvis tidligt eksempel. De tidligste blev opført til de københavnske tekstilindustrier sidst i 1880erne; på Tuborg og Carlsberg kom de først i 1901 og 1903.
Præstøs støberihaller er fra 1898, og de repræsenterer således en vigtig del af
industribygningskulturen. I øvrigt er det også en meget udsat del, idet langt de
fleste af deres »kolleger« er nedrevet.
Bygningssættet er på en gang et arkitektonisk mindesmærke og det første og
eneste tilbageværende industrianlæg i byen.
Støberihallerne ligger ved Tubæk Å. Tubæk Å, der sammen med de opfyldte
arealer syd for åen, danner et grønt bånd bagom bykernen og er det landskabelige spor af øen Præstø. Dette topografiske træk aflæses let, når man står i støberihaven og kigger ned langs åen til byens bagsider. En bro over åen vil formidle
dette yderligere og skabe forbindelse fra Adelgade via KunsthalGLAS til byens
sydlige del.
Bygningskomplekset på Adelgade 20 er stort set opført i løbet af en menneskealder: Forhuset er fra 1886, det vestre sidehus fra 1889, det østre fra 1904, og
hallerne ned mod åen fra 1898 med udvidelse i 1902. Der blev drevet jernstøberi
og senere maskin- og automobilværksted. Bygningerne er grundmurede og delvis
pudsede. Inde i støberihallernes mure ligger kridtstens-murværket fra det første
jernstøberi fra midten af 1800-tallet gemt.
”
Karen Margrethe Olsen, næstformand
i Landsforeningen for Landskabs- og
Bykultur:
KunsthalGLAS udnytter de gamle, bevaringsværdige bygningers
historiske fortælling og særlige
æstetik til gavn for glaskunstsamlingen. Det er dejligt, at der
dermed fokuseres på bygningsbevaring, der skaber udvikling til
gavn for både turister og borgere
i Præstø.
modstående side:
Støberihallerne med de karakteristiske
shedtage, set fra gården.
til venstre:
KunsthalGLAS: Hallerne, det østre og
det vestre sidehus er her markeret med
grønt på det gamle foto.
herunder:
På fotoet af hallernes tid som automobilværksted, fornemmer man rummet og
det smukke lysindfald.
23
Op igennem 1900-tallet blev der drevet
maskin- og automobilværksted i støberihallerne. Midterhallen fungerede øjensynlig som parkeringshus. Ca. 1931.
Jernstøberiet har naturligvis støbejernsvinduer.
til højre øverst:
Plan for den fremtidige KunsthalGLAS.
til højre nederst:
Idé-skitse til KunsthalGLAS’ have og
gården med det østre sidehus og støberihallerne til højre i tegningen.
modstående side:
Haven bag hallerne er i dag delvist
tilgroet; men den vil i fremtiden blive en
grøn oase med anløbsbro for småbåde.
24
Støberihallerne er delvis velbevarede og delvis nedrevet; men gavlenes karakteristiske, takkede profil mod gårdspladsen står stadig. Det er enkelt at genopføre/
nyopføre de vestlige dele i den oprindelige profil, men i en moderne udgave. Det
mest karakteristiske ved hallerne er deres såkaldte shedtage. Det er tage med en
skæv profil: En forholdsvis lav hældning (oprindeligt dækket med tagpap) mod
vest og en stejl hældning med glas mod øst. I tiden før det elektriske lys gav dét
det bedste lys, man kunne tænke sig i arbejdslokaler.
De gamle jernstøberibygninger er i en ret nedslidt tilstand. Men det er grundmurede huse, som har en god holdbarhed. En restaurering er nødvendig og
påtrængende - men absolut mulig. Der er ikke fundet alvorlige skader som f.eks.
hussvamp. Ved istandsættelse til udstilling af glaskunst bør man bevare det rå og
slidte præg, som bygningerne har opnået gennem en konstant brug som værksted – det er en kraftig patinering, som ikke kan laves kunstigt. Den vil danne en
spændende kontrast til glaskunstens skrøbelighed. Det vigtigste er at få retableret
ovenlysene i shedtagene. Det østfra kommende dagslys vil virkelig få det farvede
glas til at spille og leve.
25
26
bygningerne og deres istandsættelse
KunsthalGLAS råder over de to sidehuse og de sammenbyggede støberihaller samt det gamle lysthus og haven ned mod Tubæk å. Hallerne bliver det
primære udstillingssted. Indgang, billetsalg, café, butik, toiletter og garderobe
bliver i det østre sidehus, hvor der også indrettes kontor, mødelokale, personalerum samt særudstillings- og foredragslokaler. Det vestre sidehus bliver
gæstebolig og værksted.
Støberihallerne
Støberihallerne er grundmurede af røde og gule mursten og med bølgeeternit på
tagfladerne: Midterhallen har almindeligt saddeltag og østhallen to shedtage med
den stejle (tidligere glas-) tagflade mod øst. Vesthallerne har også haft to tilsvarende shedtage. De stejle flader i shedtaget var oprindeligt vinduer, ligesom der i
begge den midterste hals tagflader lå en del ovenlys.
Planløsning: Østhallen bibeholdes som ét stort rum med rækken af støbejernssøjler med de smukke kapitæler i midten. I den midterste hal etableres
pauserum, og de eksisterende birum ombygges til hhv. biograf og toilet/rengøringsrum. Der etableres en gang mellem disse, så der bliver et kig fra pauserummet ned gennem vinterhaven og lysthuset til haven. Vesthallerne genopføres med
rekonstruktion af gavl og shedtage. De vil indeholde udstilling samt depot. Der
etableres adgang til lysthuset fra udstillingen, som har et flot udsyn til åen.
Eksisterende kridtstensvægge blotlægges i midterste hal, og øvrige vægge
bibeholdes med patina fra tidligere tiders brug af hallerne. Gulvet ophugges,
og der støbes nyt dæk på isolering. Betongulvet glittes og vokses. Der etableres
trappe og rampe fra foyeren til udstillingshallerne. Loftets nye undertagsbrædder
hvidtes, og industri-lysarmaturer nedhænges herfra.
Facader: Facader mod gårdrummet fremstår dels rødmalede og dels i rød
blank mur. Den vestligste gavl rekonstrueres. Pudset facadestykke afrenses, så
hele facaden står i røde sten. Der isættes nye porte. Facader mod haven (gule
mursten) er malet hvide. De renses, repareres og males.
Tag: Det grå bølgeeternit ligger delvis på en nyere konstruktion. Den gennemgås og skadet tømmer udskiftes. Konstruktionen vil fremstå synlig. Der lægges
nye undertagsbrædder, hvorpå der monteres trykfast isolering og listedækket
tagpap på de flade tagflader. Der opsættes nye vinduer på shedtagene mod øst og
nye ovenlys over midterhallen.
Det østre sidehus:
Det østre sidehus er grundmuret i to etager med skifereternit på saddeltaget.
Imod vest er en muret hejsekvist. Bygningens gårdside har pudset sokkel og en
ligeledes pudset og rødmalet underetage, mens det øvrige står i blankt murværk
af røde sten og er afsluttet af et udkraget gesimsbånd. Imellem etagerne er en
enkel, muret kordongesims. Taget har et kraftigt udhæng. I kvisten sidder en hejsebom. Sidehusets østside har murværk af gule mursten. Alle bygningens ældre
vinduer og døre har fladbuede, murede stik.
Stueetagen vil blive adgangen med billetsalg, butik og café. Etagen åbnes
rummæssigt op ved nedrivning af skillevægge og opsætning af langsgående
drager og stålsøjler for bæring af de øvre etager og eksisterende staldlofter, som
Støberihallerne er delvis velbevarede og
delvis nedrevet; men gavlene karakteristiske, takkede profil mod gårdspladsen
står stadig.
til venstre:
KunsthalGLAS, rejst plan.
herunder:
Idé-skitse til KunsthalGLAS gårdrum.
27
Det østre sidehus. Stueetagen vil rumme
indgangen til KunsthalGLAS med billetsalg, butik og café. På første sal placeres
et udstillingsrum til særudstillinger, samt
lokaler til administration.
Støberihallerne støder op til det østre sidehus sydgavl og anes her til højre i billedet.
Det smalle vestre sidehus, opført 1889,
set fra støberihalens port
Kunstnerboligen på første sal bliver
forsynet med en glasveranda.
28
bibeholdes. Nye murede vægge opbygges, så de danner en »forsynings-ryg«
(langs østvæggen) indeholdende: En ny trappe, cafékøkken, depot/rengøringsrum
samt toiletter med forrum. En ny elevatorlift indbygges opad den eksisterende
skorsten. Vindfang og stiktrappe bibeholdes som smutvej til/fra første sal. Den
officielle trappe bliver den nye trappe i nordøsthjørnet. De nuværende trapper er
stejle pakhustrapper, som ikke er sikre for publikum. Værkførerens lille luge til
hallerne, hvorigennem der kommer et kig ind i udstillingen, bevares.
Adgang til hallerne vil ske gennem en ny dør ved garderoben. Gulvene ophugges og nyt terrændæk støbes på isolering. Betongulv glittes og vokses. Staldlofterne hvidtes, og I-jernene brandmales. Vægoverfladerne pudsrepareres og males.
På 1. sal etableres »overflow«-lokale til café og særudstillinger samt personalefaciliteter, kontor og mødelokaler for venneforeningen og kunsthallen. Den
eksisterende ruminddeling bibeholdes - kun en enkelt væg nedrives, så der dannes et større udstillingsrum. Elevatorliften kommer op ved skorstenen. Eksisterende trægulve, der kan bevares, repareres. I øvrige rum lægges tilsvarende, nye,
massive plankegulve. De pudsede lofter repareres, og nye puds- eller gipslofter
opsættes for brandsikring af træetageadskillelsen.
I tagetagen bibeholdes det store rum til foredragssal og udstillinger , kun
opdelt af skorstenen og den nye elevator. Det nuværende hænge- og dragerværk
fjernes og erstattes af bæring af bjælkelaget nedefra. I gulvet udskiftes planker i
nødvendigt omfang. Den eksisterende tagkonstruktion med brædder, som danner
underlag for det originale tagpaptag med listedækning, bibeholdes og eftergås. I
gavlen mod syd etableres flugtvejsudgang til en ny brandtrappe, som føres ned
til en løbegang mellem østhallens tage og videre ned i haven.
Facader : Sidehusets pudsede dele afhugges således, at hele huset atter
fremstår i røde sten som oprindeligt. Facader vil desuden skulle efterfuges og
ydermure kan hulmursisoleres. Nye dobbeltdøre isættes i de store vindueshuller
i stueetagen ved nedbrydning af brystninger, og nye murede stik opmures over
disse. Vindueshuller på 1. sal bibeholdes, dog genskabes et stort vindue under
kvisten, hvor det murede stik er bevaret i dag. Vinduer eftergås og forsynes med
forsatsrammer. Der isættes glasdøre bag skodderne i hejsekvisten. Skodder bibeholdes og malerbehandles. Hejsebommen eftergås eller skiftes, således at den vil
kunne benyttes.
Tag: Taget er i dag lagt med eternitskifer ovenpå den oprindelige tagpapdækning. Skiferen aftages, og på paptaget lægges en trykfast isolering, som afsluttes
med et nyt listedækket tagpaptag. Nye render og nedløb udføres af zink. Den
store, eksisterende skorstenspibe bibeholdes; skorstenskanalerne kan benyttes til
aftræk fra køkken og toiletter.
Det vestre sidehus
Det smalle, vestre sidehus er en grundmuret halvtagsbygning med eternittag.
Over den pudsede sokkel står murværket i røde, maskinstrøgne mursten uden gesims, men med kraftigt tagudhæng. Alle åbningerne har fladbuede, murede stik.
Planløsning: Sidehuset skal benyttes som gæstebolig for artist-in-residence: Kunstnerbolig på 1. sal og værksted/atelier i stueetagen med mulighed for
udstilling af egne produktioner i stueetagen. samt værksted og depot. Boligen på
1. sal indrettes med soveværelse, bad og køkkenophold. Der etableres adgang til
boligen via trappe op til en veranda på huset sydgavl, som er en gendigtning af
et tidligere »svævende« snedkerværksted.
Facader: Husets murværk afrenses og efterfuges. Der isættes nye døre og vinduer i stueetagen. På 1. sal bibeholdes jernvinduerne suppleret med forsatsvinduer.
Tag: Ny, isoleret tagkonstruktion som dækkes med tagpap.
lysthuset
Opad den midterste hals sydgavl står jernstøberens charmerende lysthus af malet
træ med udhængstag med tagpap. Lysthuset bliver istandsat. Det bliver ikke
længere forbeholdt jernstøberens familie; i fremtiden inviteres alle kunsthallens
gæster indenfor. Der sættes en ny glasdør i hallens gavl, og lysthuset bliver forbindelsen mellem vinterhaven og haven ved åen.
Teknik
De tekniske installationer skal fornys, og der skal tilføjes alarmer, solafskærmning,
mørklægning o.s.v. Der er tanker om at lægge solpaneler på shedtagenes lave flader.
Udenomsarealer
Gårdspladsens grusbelægning bibeholdes. Der opsættes bænke, stole og borde for udeservering fra café. Der etableres faste belægninger til indgangen fra
Adelgade for gangbesværede og kørestolsbrugere. Haven bliver et rekreativt
område for gæsterne og en udendørs udstillingsmulighed. Den adskilles fra stien
langs vestskellet med et smukt plankeværk. Vi håber, der i fremtiden bliver en
gangforbindelse fra Adelgade gennem gården, langs vesthallen og via stien til
de grønne arealer langs Tubæk Å over en ny bro – eller to. I ældre tid var der en
lille »åhavn« bag jernstøberiet. Den bestod af et bolværk, som vil blive retableret,
og en smal ø i åen, som forhåbentlig kan rekonstrueres.
Dokumentation
Sydøstsjællands Museum foretager en registrering og fotografering af bygningerne, inden restaureringen og ombygningen går i gang.
Arkitekt m.a.a. Peter Bering er fondens rådgiver.
Det lille lysthus bevares og er
forbindelsen mellem bygninger og haven.
herunder:
Snit af Støberihallerne udstillingsrum.
nederst:
Plan af det østlige sidehus, stue og
første sal.
29
På det gamle luftfotogtrafi ser man (ud for nr. 26) resterne af den
tidligere åhavn med bolværk. Det indgår i planerne, at retablere
bolværk og »havn« bag Kunsthallens have ned mod åen.
30
Byen
Støberihallerne ligger i Præstøs centrum – inde i den fredelige gård bag jernstøberens gamle bolig, med butik ud til den smukt bevarede og levende handelsgade. Går man ud af porten i Adelgade 20, passeres fornemme pakhuse på vej til
fjorden med storslået udsigt over vandet med det rige fugleliv, den fredede allé,
der fører til Nysø, og den dér beliggende intime og fine Thorvaldsen Samlingen
om og fra hans tid som gæst på godset. Gå man videre ad Antonitterstien langs
fjorden, passeres den internationalt kendte billedkunstner Jeppe Heins Vandpavillon, som en gruppe borgere samlede penge ind til at købe, efter Præstø Kunstforening under en udstilling af Jeppe Heins værker havde lånt den i en sommerperiode. Fortsætter man, når man frem til den romantiske havn med lystsejlere og
flere gode spisesteder. På toppen af byen knejser den toskibede kirke med to altre
og to orgler, som en reminiscens fra den tidligste tid på Øen Præstø. Den ene
altertavle er af Abel Schrøder d.y. Fortsætter man sin vandring langs stien i det
fredede område Dalen, kommer man til Tubæk Å, som i sit løb mod vest afgrænser Øen Præstø, en del heraf er grunden til Støberihallerne. Ved biblioteket ses
Eickhoffs fine statue, Mor og Barn.
Det er en smuk tur med eksempler på nyt og gammelt, hvilket er essensen i Per
Hebsgaards samling, det nyeste i kunst udført i gammelt traditionelt håndværk,
her i sublim udførelse. Tidligere har byen haft Danmarks ældste pottemageri, H.P.
Knudsen, med tre generationer af pottemagere. Værkstedet eksisterer stadig, men
med en lidt anden funktion, ledet af en pottemager, som i en naboejendom til
Støberihallerne producerer efterspurgte, hånddrejede urtepotter og andre brugsting. Byen huser en fin, fondsejet samling af Ole Ring-billeder på byens gamle
rådhus, som også er stedet, hvor Balle Lars tilbragte sine sidste dage, og ordsproget »spildte Guds ord på Balle Lars« opstod.
”
Silje Brenna, direktør Hotel Frederiksminde, Præstø:
Udstillingen af moderne glaskunst
i Præstø vil bekræfte Præstø som
en levende købstad med moderne
udsyn. Jeg tror KunsthalGLAS vil
tiltrække mange besøgende, både
fra ind- og udland. KunsthalGLAS
vil understrege byens ønske om at
skabe nye, kulturelle, oplevelser af
høj kvalitet.
Jesper Blomberg, direktør i Vordingborg
Udviklingsselskab:
KunsthalGLAS i Præstø vil sætte
kunst og kultur på dagsordenen i Vordingborg kommune på
en ny måde. Udstillingen af Per
Steen Hebsgaards arbejder af
danske og internationale, anerkendte, kunstnere vil uden tvivl
bringe flere besøgende turister til
vor kommune. Sammen med de
øvrige tilbud i vort område, f.eks.
GeoCenter Møns Klint, de mange
kunstgallerier på Møn og Danmarks Borgcenter, vil KunsthalGLAS fremhæve vort ønske om
kulturturisme af høj kvalitet.
31
”
Billedkunstner Jeppe Hein:
Jeg vil på det varmeste anbefale, at en KunsthalGLAS med
Per Steen Hebsgaards glaskunst
bliver placeret i Præstø. De gamle
støberihaller er fantastisk egnede
til Hebsgaards kunst, både pga.
hallernes placering midt i byen,
men ikke mindst pga. det gode
lysindfald i bygningerne, der vil
egne sig perfekt til Hebsgaards
smukke og originale værker. Han
indtager rummet omkring os med
sårbare fortællinger, der både
inspirerer og provokerer.
Jeg har selv fået stor feedback
på den glæde min vandpavillon
har givet i byen, og jeg tror, at en
placering af Hebsgaards værker
i Præstø vil betyde, at flere vil
besøge og måske bosætte sig i
byen. At lade hans kunst indgå,
som en del af den oplevelse som
Præstø tilbyder, vil sammen med
de mange andre kulturelle tilbud gøre byen til noget særligt.
Præstø har brug for at kommunikere med omverden, og på den
måde kan jeg se en KunsthalGLAS – ikke bare som et produkt – men som en proces, hvor
historie bliver skabt. Museet vil
skabe sammenhold og bevidsthed
om det kulturelle liv, der kendetegner byen.
32
Præstø er en by som ikke har plads til at blive stor, men som har så megen fin
kvalitet, historie og liv at føje til et udstillingssted for kunst og kunsthåndværk.
KunsthalGLAS vil få til huse i smuk natur, med central beliggenhed og med glasset i et herligt samspil med de originale gamle industribygninger.
Området omkring Adelgade 20 – i den vestlige ende af byen – er opfyldt
terræn. Denne udvidelse af byen fandt sted i 1840’rne, hvor først den søndre og
dernæst den nordre side af Vesterbro blev bebygget. Området hed i daglig tale
»Pladsket« og opfyldtes 1842, hvorefter selve udstykningen foregik i de følgende år. Her købte adskillige af byens bygningshåndværkere en grund og lod den
bebygge.
I 1844 købte hjulmand Christoffer Petersen en byggeplads af byen på den
opfyldte grund, som tidligere havde været åløb under den gamle Vesterbro. Få
år senere bebyggede han pladsen med et forhus og to sidehuse i bindingsværk
og et baghus i to etager, opført af kridtsten og indrettet til jernstøberi. Kridtsten
fra Stevns var meget brugt som byggemateriale i 1800-tallet; det lod sig let
transportere ad søvejen ind til havnen i Præstø, som blev anlagt i 1828. Hermed
havde byen fået sin første »industri«. Sønnen, jernstøber H.C. Petersen, udvidede
besiddelsen i 1880 ved at tilkøbe naboejendommen mod øst. Siden er bebyggelsen fornyet overalt på den store grund.
Det gamle jernstøberi af kridtsten blev omsluttet af de nuværende shedtagsbygninger i 1898. Den østlige del af dem blev i 1902 forlænget mod syd. I
1960’ernes begyndelse opførtes det nuværende østre forhus som udstillingsbygning. I nyeste tid lukkede bilværkstedet, og i 2011 solgte automobil-firmaet
ejendommen til Jakob Helles, som har istandsat og udlejet forhusene og solgt
sidehusene og støberihallerne til Vordingborg Kommune. Det er disse byninger
som nu skal rumme KunsthalGLAS.
Eickhoffs fine skulptur, Mor og Barn, i haven ved Præstø Bibliotek, pottemager Knudsen
ved Rødeled og Jeppe Heins Vandpavillon – Præstø er ikke stor, men har historie og liv,
at føje til KunsthalGlas.
33
34
Organiseringen
Per Hebsgaards gavebrev, hvori han donerer ti værker og deponerer yderligere 90
værker, vil sammen med købet af Støberihallerne i Præstø udgøre grundlaget for
KunsthalGLAS.
Fonden Støberihallerne Præstø – KunsthalGLAS har til formål at fremme
udbredelsen af og kendskabet til unik, moderne glaskunst og glaskunstens anvendelse i forbindelse med arkitektur og som glasmalerier og glasskulpturer med
udgangspunkt i værker fremstillet på Atelier for International Glaskunst.
Fonden er organiseret med en bestyrelse bestående af to repræsentanter fra
Vordingborg kommunalbestyrelse, en repræsentant for Per Hebsgaard, en kunstfaglig person, to repræsentanter fra Støberihallernes Venner – KunsthalGLAS
samt en repræsentant for ejeren af forhuset.
Bestyrelsen kan supplere sig med et medlem med juridisk kompetence.
··
··
··
··
··
··
Den aktuelle, foreløbige, bestyrelse består af:
Ole Villadsen, lektor og forfatter, repræsentant for Per Hebsgaard, formand;
Bo Manderup, direktør og medlem af Vordingborg kommunalbestyrelse;
Anne Højer Pedersen, direktør for Fuglsang Kunstmuseum;
Henny Jørgensen, socialpædagog, udpeget af Støberihallernes Venner –
KunsthalGLAS;
Frederik Christiansen, direktør, udpeget af Støberihallernes Venner – KunsthalGLAS;
Jakob Helles, direktør, repræsentant som ejeren af forhuset.
Da glaskunst i en arkitektonisk ramme er et hidtil uopdyrket kunstfagligt speciale
i Danmark, ønskes etableret et Advisory Board med såvel repræsentanter for det
udøvende som det formidlende miljø i Danmark og i udlandet med henblik på
inspiration, rådgivning og kontaktskabelse for KunsthalGLAS’ virke.
KunsthalGLAS har allerede, inden den er realiseret, en stærk lokal opbakning,
ikke mindst fra en nyoprettet venneforening, Støberihallernes Venner, KunsthalGLAS, som støtter op om det spændende projekt. Foreningens formål er, i
bred forstand, at skabe interesse for og yde støtte til driften af Støberihallerne i
Præstø. Foreningens medlemmer, allerede mere end 250, holdes løbende orienteret om projektet udvikling og kan medvirke i de løbende aktiviteter i og omkring
KunsthalGLAS.
Præstø Kunstforening har fra starten været en stor støtte for projektet. Foreningens formand Frederik Christiansen udtaler:
»Præstø Kunstforening ser med stor begejstring på muligheden for at få etableret en kunsthal i Støberihallerne i Præstø. Vi ønsker at bidrage til den daglige
drift af Kunsthallen i form af frivillige, der primært vil fungere som opsyn i
Kunsthallens åbningstider, og vi er klar til, i samarbejde med den kunstneriske
ledelse, på alle relevante områder at deltage i arbejdet omkring den kommende
kunsthal. Kunstforeningen vil i den indledende fase stå i spidsen for etableringen
af en bredere funderet støttegruppe, der vil bakke op om den fremtidige kunsthal.
Vi ser kombinationen af Hebsgaards samling og Præstø Kunstforenings egne udstillinger med anerkendte kunstnere i kunsthallens sidebygning som af afgørende
betydning for at fastholde en lokal interesse og dermed engagerede frivillige.«
35
36
Driften
Dagligt arbejde
Det er tanken, at Kunsthallens daglige, praktiske funktioner varetages gennem
en samarbejdsaftale med Støberihallernes Venner, der fra begyndelsen har bakket
fuldt og helt op om kunsthallens etablering. Det drejer sig om dagligt opsyn/billetsalg, caféfunktioner og andet arbejde i forhold til Kunsthallens drift.
Fonden ansætter en administrativ sekretær, der har ansvaret for administration
og økonomi.
Faglig inspektør
Til varetagelse af Kunsthallens kunstfaglige arbejde og profil ansættes en kunstfaglig inspektør, der deles med det regionale kunstmuseum for Sydsjælland og
Lolland-Falster, Fuglsang Kunstmuseum. Inspektøren får kunsthallen som sit
særlige ansvarsområde og refererer til fondsbestyrelsen. Vedkommende har sparring/dialog med Fuglesang museets øvrige kunstfaglige medarbejdere. Inspektøren varetager det kunstfaglige arbejde omkring udstillinger og – formidling,
herunder evt. publikationer samt den fornødne fundraising hertil.
Det er samtidig den kunstfaglige leder, der har det overordnede ledelsesansvar.
Værksted/teknik
Det er tanken, at der ansættes en praktisk medhjælp. Medhjælpen står for værksted og teknik. Udover det regelmæssige tilsyn, kan det bl.a. omfatte etablering
af de fysiske udstillinger, hvortil der desuden må påregnes indkøbt ad-hoc hjælp.
Praktisk formidling
Kunsthallen ønsker at supplere sin kunstformidling med en praktisk formidling af
arbejdet med glaskunst ved at arrangere workshops o. lign. for børn og voksne,
med deltagelse af en/flere professionelle glaspustere, ligesom 1-2 omvisere må
forventes tilknyttet, begge dele på ad hoc-basis.
Café
Kunsthallens café kan tænkes drevet i samarbejde med en lokal, professionel
restauratør og praktisk varetaget af Venneforeningens medlemmer.
37
38
Økonomien
anlægsbudget
Det samlede anlægsbudget beløber sig til:
Bygninger og rådgivere (arkitekt og ingeniør): kr. 27 mio., inkl. moms; køb af ejendommen: kr. 2 mio., inkl. moms, opbygningsfasen af udstilling, m.m.: kr. 1 mio. , inkl. moms, svarende til et samlet beløb på 30 kr. mio. inkl. moms.
driftsbudget
Der er udarbejdet nedenstående driftsbudget for Støberihallerne Præstø – KunsthalGLAS:
Udkast til driftbudget år 1 til 3, i tusinde kroner
Note
Indtægter
år 1
år 2
år 3
1 Tilskud fra Vordingborg Kommune
500
500
500
2 Entré (skønnet besøg 6.000, 6.600, 7.300 × kr. 60.-)
360
396
438
Café/butik (kr. 25.- pr. person × 6.000, 6.600, 7.300)
150
165
183
Glasværksted (1.500, 1.650, 1.800) fx male billede på glas
120
132
144
Oplevelses/samarbejdsarrangementer/rundvisning/foredrag 41
45
50
Statslige tilskud (Kulturstyrelsen)
p.m.
p.m.
p.m.
Ikke offentlige tilskud – medlemskaber, sponsorater, m.v.
p.m.
p.m.
p.m.
I alt indtægter
1.171
1.238
1.315
250
250
250
3 Lønning – administrativ sekretær
36
36
36
4 Lønning – praktisk medhjælp
36
36
36
5 Materialer, administration, kontorhold, it
18
20
22
Drift – el, vand, varme, rengøring, m.v. (1.400 × kr. 350.-)
500
500
500
Bygningsvedligehold/have, servicekontrakter
50
75
100
60
60
60
Kurser/efteruddannelse/formidling
p.m.
p.m.
p.m.
Forsikring af værker/bygninger/øvrigt inventar
20
20
20
Forbrugsvarer/forplejning af frivillige
p.m.
p.m.
p.m.
105
116
128
Etablering af særudstillinger
p.m.
p.m.
p.m.
Advisory board
p.m.
p.m.
p.m.
I alt udgifter
1.075
1.113
1.152
Balance
96
125
163
udgifter
Lønning – kunstfaglig ledelse og administration
6 Lønning glasværksted
7 Drift af café og butik
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Vordingborg Kommune har bevilliget et årligt driftstilskud på 500 t.kr.
Der er regnet med 200 åbningsdage om året, svarende til ca. 30 gæster pr. åbningsdag i år 1, stigende til 33 i år 2 og 36 i år 3.
Gens. 20 timer om måneden, til kr. 150,- per time,
Gens. 20 timer om måneden, til kr. 150,- per time.
Der regnes med ca. kr. 1.500,- pr. mdr. år 1.
Glasværksted i weekenderne, i påsken, sommer, efterårsferie og jul (50 dage af 1.200,-)
Der regnes med udgifter svarende til ca. 70 % af brutto-omsætningen, som er sat til kr. 25,- per besøgende.
De løbende udstillinger forventes sponseret af offentlige og private sponsorater og fondsstøtte.
39
40
Konklusionen
KunsthalGLAS giver
•
•
•
•
Rigere kulturliv og kulturtilbud til fastboende og gæster;
Nyt liv til bevaringsværdige bygninger – og nyt liv til centrum af købstaden.
Udfyldelse af et ”hul” mellem glas og arkitektur;
Lokal forankring og kunstnerisk-kulturel udvikling i ”smørhullet” mellem
Møns rige kunstner-/kunsthåndværkerliv i øst, Borgcentret i vest, Fuglsang
Kunstmuseum i syd og københavnertilbuddene i nord;
• Nyt fokus på godt håndværk og samarbejdet/dialogen mellem kunstnere og
håndværkere;
• Åbning fra det lokale mod det nationale og internationale: Mange danske
udsmykninger fra Per Hebsgaard er nu i udlandet. Kunsthallen giver mulighed for at bringe udenlandske glasværker til Danmark i Præstø;
41
Fundats for fonden
Vedtægt For Fonden Støberihallerne Præstø – KunsthalGLAS Under Stiftelse
1 FONDENS NAVN OG HJEMSTED
1.1 Fondens navn er Fonden Støberihallerne
Præstø – KunsthalGLAS
1.2 Fondens hjemsted er Vordingborg Kommune.
2 FONDENS FORMÅL
2.1 Fondens formål er i prioriteret rækkefølge:
1. Fondens overordnede formål er at fremme
udbredelsen af og kendskabet til unik, moderne
glaskunst og glaskunstens anvendelse, særligt i
forbindelse med arkitektur, men også som glasmalerier og glasskulpturer med ud-gangspunkt
i gavebrev fra Per Steen Hebsgaard af den 25.
august 2013.
2. Til opnåelse heraf skal fonden etablere og drive
et udstillingssted for mo-derne glaskunst, som
skal give publikum mulighed for at se værker af
høj kunstnerisk standard både ud fra en dansk,
nordisk og international syns-vinkel samt give
publikum mulighed for at opnå kendskab til frembringelsen af glaskunstens forskellige udtryk.
3. Herudover kan fonden drive anden udstillingsvirksomhed samt udføre andre aktiviteter i
tilknytning til fondens formål, såsom at etablere
værksteder og/eller gæsteboliger for kunstnere og
for kunsthåndværkere. Fonden kan i samarbejde
med andre drive udstillingsvirksomhed i bygningerne og i sam-arbejde med andre foreninger
arrangere musik, teater, foredrag, workshop og
almennyttige tilbud.
4. Videre kan fonden forestå udgivelser af enhver
art om glaskunst eller anden litteratur relateret til
husets udstillinger.
5. Endelig kan fonden, i det omfang opfyldelsen
af fondens formål tillader det-te, foretage uddelinger inden for rammerne af pkt. 2.1.1.
2.2 Fondens bestyrelse anvender Fondens frie
midler til opfyldelse af Fondens for-mål i overensstemmelse med den i pkt. 2.1 angivne rækkefølge.
2.3 Fondens bestyrelse tilrettelægger selv fordelingen af støtten på de enkelte for-mål i overensstemmelse med den prioriterede rækkefølge, størrelsen af den støtte, der skal ydes samt uddelingen
af støtten uden eller efter ansøgning mv.
3 KAPITALFORHOLD
3.1 Fondens kapital udgør ved stiftelsen kr.
300.000, der er indbetalt i apportind-skud.
3.2 Apportindskuddet udgør 10 glaskunstværker
skabt på Atelier for International Kunst.
3.3 Det er bestyrelsens ansvar, at fondens aktiver
til enhver tid er anbragt på for-svarlig og betryggende vis og i overensstemmelse med de regler,
der er fastsat om anbringelse af fondens midler.
4 SÆRLIGE RETTIGHEDER
4.1 Der er ikke tillagt stifteren eller andre særlige
rettigheder.
5 BESTYRELSEN
5.1 Bestyrelsen er den øverste myndighed i
fonden.
5.2 Bestyrelsen består af 7-9 medlemmer, der er
udpeget i henhold til vedtægten.
5.3 Ét medlem af bestyrelsen skal være kunstkyndig.
42
5.4 To medlemmer af bestyrelsen udpeges af
Vordingborg Kommunalbestyrelse, så længe Vordingborg Kommune yder støtte til fondens drift af
udstillingsvirksomhed.
5.5 To medlemmer af bestyrelsen udpeges af Støberihallernes Venner, KunsthalGLAS.
5.6 Ét medlem udpeges af Per Steen Hebsgaard,
subsidiært af Per Steen Hebsgaards hustru/samlever.
5.7 Den til enhver tid ejer af forhuset skal udpege
et medlem af bestyrelsen, så læn-ge fonden driver
udstillingssted i Støberihallerne i Præstø.
5.8 Såfremt pkt. 5.4, 5.6 og 5.7 ikke længere kan
efterleves, udpeges de pågælden-de medlemmer af
den til enhver tid siddende fondsbestyrelse.
5.9 Fondsbestyrelsen udpeger selv de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Fondsbestyrel-sen afgør selv,
om der skal vælges 1 til 3 medlemmer.
5.10 Ved udpegning af bestyrelsen skal det
tilsigtes, at bestyrelsen får en alsidig sammensætning, således at de valgte personer repræsenterer
egenskaber og er-faringer, som kan være til nytte
i bestyrelsens arbejde, herunder erfaring inden for
de formål, som Fonden skal støtte. Det skal endvidere tilsigtes, at mindst ét medlem har juridisk
ekspertise.
5.11 Bestyrelsen vælger af sin midte en formand.
5.12 Den første bestyrelse består af:
 Lektor/forfatter Ole Villadsen, formand
 Direktør Bo Manderup
 Museumsdirektør Anne Højer Pedersen
 Direktør Jakob Helles
 Socialpædagog Henny Jørgensen
 Direktør/cand.mag. Frederik Christiansen
5.13 Fondsbestyrelsens medlemmer – bortset fra
den til enhver tid ejer af forhuset, der er berettiget
til at sidde i bestyrelsen, så længe fonden driver
udstillingssted i Støberihallerne i Præstø – udpeges for en periode af 4 år ad gangen. Genudpegning kan finde sted.
5.14 I det tilfælde, at et medlem udtræder før
udløbet af valgperioden, udpeger den, der har
udpeget det pågældende medlem, straks et nyt
medlem for den reste-rende periode.
5.15 Efter bestyrelsens beslutning kan bestyrelsens
medlemmer tildeles et honorar for deres arbejde i
overensstemmelse med, hvad der anses for sædvanligt for hvervets art og arbejdets omfang.
6 BESTYRELSENS MØDER OG BESLUTNINGER
6.1 Formanden skal sørge for, at bestyrelsen
holder møder, når dette er nødvendigt, og har
ansvaret for, at samtlige medlemmer indkaldes
med et passende varsel.
6.2 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst
5 medlemmer er til stede. Bestyrel-sen træffer
beslutninger med simpelt stemmeflertal, medmindre andet fremgår af nærværende vedtægter. I
tilfælde af stemmelighed er formandens stemme
afgørende.
6.3 Bestyrelsen fører en protokol over sine forhandlinger. Protokollen underskrives af samtlige
tilstedeværende medlemmer. Et medlem, som ikke
er enig i bestyrel-sen beslutning, har ret til at få
sine synspunkter indført i protokollen.
6.4 Bestyrelsen fastsætter selv sin dagsorden under hensyntagen til nærværende vedtægter.
7 FONDENS DAGLIGE LEDELSE
7.1 Til at forestå den daglige ledelse kan bestyrelsen ansætte en direktør eller en administrator.
8 TEGNINGSREGEL
8.1 Fonden tegnes af bestyrelsen. Bestyrelsen
kan fastsætte prokura for fondens formand og
fondens direktør eller administrator.
9 FONDENS REGNSKABSÅR
9.1 Fondens regnskabsår er kalenderåret. Det
første regnskabsår løber fra fondens stiftelse til
den 31. december 2013.
10 REVISION OG REGNSKAB
10.1 Fondens årsrapport udarbejdes i overensstemmelse med de til enhver tid gældende love og
forskrifter herom.
10.2 Årsrapporten skal give et retvisende billede
af fonden, herunder fondens aktiver og passiver,
den finansielle stilling samt resultat.
10.3 Revision af selskabets regnskaber foretages
af en af bestyrelsen udpeget stats-autoriseret eller
registeret revisor i henhold til de til enhver tid
gældende regler om fondes regnskabsvæsen.
10.4 Revisor vælges hvert år af bestyrelsen. Genvalg kan finde sted.
11 ÆNDRINGER AF VEDTÆGTERNE
11.1 Ændringer i eller tillæg til nærværende
vedtægter kan kun gennemføres, såfremt samtlige
bestyrelsens medlemmer stemmer for.
11.2 Bestyrelsens beslutning om vedtægtsændringer skal godkendes af fondsmyndigheden i
overensstemmelse med de herfor gældende regler.
12 FONDENS OPLØSNING
12.1 Fondens bestyrelse kan ved ¾-dels flertal
beslutte, at fonden skal opløses, her-under sammenlægges med en tilsvarende fond med samme
formål.
Bestyrelsens beslutning forudsætter, at fondens
formål ikke længere lader sig efterleve, eller at
formålet er blevet åbenbart unyttigt, utidssvarende eller unødvendigt eller på anden måde savner
fornuft i forhold til situationen på tidspunk-tet
for fondens stiftelse.
12.2 Ved fondens opløsning eller ved sammenlægning af fonden med en anden fond, skal de
af Fonden ejede glaskunstværker, der er lavet
af glasmester Per Steen Hebsgaard, overgå til
Vordingborg Kommunes administration, idet Vordingborg Kommune skal sørge for, at de pågældende glaskunstværker fortsat vil blive ud-stillet
for offentligheden i Danmark.
Fondens øvrige midler skal anvendes til uddeling
i overensstemmelse med Fondens formål.
12.3 Bestyrelsens beslutning om opløsning af
fonden skal godkendes af fondsmyndigheden i
overensstemmelse med de til enhver tid gældende
regler.
Foreløbig fondsfundats, der afventer myndighedernes endelige godkendelse.
Gavebrev fra Per Hebsgaard
43
44
Om Per Hebsgaard
Per Hebsgaard blev som glarmestersvend i 1970 ansat hos Lauritz Frese &
Sønner. I 1975 blev han kompagnon med brødrene Jørgen og Mogens Frese.
Som medarbejder og kompagnon løste Per Hebsgaard mange udsmykningsopgaver, bl.a. udsmykningen af en af Europas største glaskirker, Tibble Kirke, Täby
Centrum, Stockholm. Arkitekten var Gudrun Steenberg, og udsmykningen blev
udført af billedkunstneren Mogens Jørgensen. Glasudsmykningen består af fire
vægge med et samlet areal på 950 kvadratmeter.
Atelier for International Glaskunst
Per Hebsgaards særlige interesse var fra starten opgaver i samarbejde med billedkunstnere, og hans fokus på glaskunsten tog for alvor fart, da han etablerede
eget værksted i 1986 på Østerbro, senere i Vanløse og fra 2002 i Præstø.
Atelier for International Glaskunst fik sit internationale gennembrud i 1988, da
Per Hebsgaard udstillede i Chartres i Frankrig. Han valgte Chartres, fordi Katedralen her er et af de fornemmeste og største eksempler på glaskunstens muligheder i forbindelse med udsmykning. Der er her tale om et eksemplarisk eksempel
på gotikkens glasudsmykningskunst.
Mange kunstnere deltog i denne store manifestation, som blev arrangeret i
Centre International du Vitrail i Chartres, og senere vist i Ny Carlsberg Glyptotek
og Musikhuset i Århus.
De deltagende kunstnere var: Carl-Henning Pedersen, Robert Jacobsen, Svend
Wiig Hansen, Jens Urup, Arne Haugen Sørensen, Bjørn Nørgaard, Jens Birkemose, Lars Ravn, Niels Winkel, Henning Damgaard-Sørensen, Peter Brandes, Per
Kirkeby, Johannes Cramer Møller og Jan Sivertsen.
Hebsgaard samlingen
I 2008 blev der i KulturArkaden i Vordingborg arrangeret en udstilling med glaskunst skabt af disse kunstnere suppleret med andre kunstnere fra såvel Danmark
som fra de øvrige nordiske lande. Her tænkes på Tróndur Patursson, Kjell Nupen,
Nils Erik Gjerdevik, Ursula Reuter Christiansen, Erik A. Frandsen, Peter Stuhr, Ib
Geertsen, A-kassen og Lise Malinovsky.
Ovennævnte kunstnere har bidraget med værker, skitser og modeller til forskellige udsmykningsopgaver til Hebsgaard Samlingen, der er grundstammen i
KunsthalGLAS, Præstø. I øjeblikket består samlingen af omkring 100 værker.
Indenfor de seneste 50 år er mange danske kirker blevet udsmykket med
moderne glaskunst i form af ruder, altertavler og krucifikser skabt af danske og
nordiske kunstnere. Samlet set er over 170 kirker blevet udsmykket med glasmosaikker og glasmaleri, og de fleste af disse værker er blevet udført på Hebsgaards
værksted.
Men glasudsmykninger hører ikke kun til i kirkerummet, selv om mange nok
forbinder dette kunstneriske udtryk med det sakrale alene på grund af lyset og
magien. Mange verdslige institutioner er i samme periode blevet udsmykket med
glaskunst i form af vægge, ruder eller som et skulpturelt udtryk. Omkring 100
udsmykninger er gennemført i den samme periode i Danmark.
45
Biografi
Per Steen Hebsgaard f. 1948, Thisted
1970 Ansat hos glarmester Lauritz Frese & Sønner, København
1970 Tilknyttet Roskilde Domkirke som faglig sagkyndig
1975 Kompagniskab med brødrene Mogens og Jørgen Frese
1976 Medejer af L. Frese & Sønner
1986 Startede eget firma på Østerbro, København
1992
Købte værksted i Vanløse
2002 Etablerede sig med nye værkstedsfaciliteter i Præstø
Udmærkelser
1988
1989
1992
1992
1999
2001
2001
2002
2009
2010
Velux Fondens Hæderspris og Nationalbankens Jubilæumsfond
Prins Henriks Fond
Ole Haslunds Kunstnerfond
Gæsteprofessor, Kunstakademiet, Stockholm
Gæsteprofessor, Det Kongelige Danske Kunstakademi, København
Tibble Kyrka, Täby, Stockholm (udført s.m. Mogens Jørgensen 1971-78,
udnævnt til national kultur-mindesmærke)
Gæsteprofessor, Det Kongelige Danske Kunstakademi, København
Gæsteprofessor, Det Kongelige Danske Kunstakademi, København
Thorvald Bindesbøll Medaljen
Ny Carlsbergfondets Rejselegat
Atelier for Internationale Glasudsmykninger
Udstillinger i udvalg
1988
1991
1995
1996
1998
2000
2003
2004 2004
2008
2009
46
Ny dansk Glaskunst, Chartres, Frankrig
samt København og Aarhus
Dansk Glaskunst s.m. Robert Jacobsen, Sophienholm og
KUNSTEN-Nordjyllands Kunstmuseum
Glas/Kunst/Glas, Banegården, Aabenraa
Øjne i Natten s.m. Carl-Henning Pedersen, København og Aarhus
Inspirationens Veje, KØS-Køge Skitsesamling
og Skissarnes Museum, Lund
Modern Glass s.m. Frans Widerberg, Sunderland, England
Refleksioner – i nyt nordisk lys, Petrozavodsk, Skt. Petersborg og
Brænderigården, Viborg
Refleksioner – i nyt nordisk lys, Szczecin, Polen
Dyr beset i glas, København Zoo og Musikhuset, Aarhus
Glaskunst – Kunstglas, KulturArkaden, Vordingborg
Nordisk Glaskunst, Petrozavodsk, Skt. Petersborg
Litteratur/film
1988
1990
1991
1991
1991
1994
1994
1998
1998
2003
2004
2008
2012
Ny dansk Glaskunst, Edition Hebsgaard
Glasmesteren, film af Peter Christensen
Ny Glaskunst, Robert Jacobsen, Edition Hebsgaard
Ny Glaskunst, Frans Widerberg, Edition Hebsgaard
Tróndur Patursson, Edition Hebsgaard
Når glas og kunst mødes, Torben Weirup, Borgens Forlag
Øjne i Natten s.m. Carl-Henning Pedersen, Edition Hebsgaard
Victor B. Andersens Maskinfabrik, nr. 22, Kenn Andre Stilling
Per Steen Hebsgaard 1988-98, film af Peter Christensen og Finn Mikkelsen
Refleksioner – i nyt nordisk lys. Asger Schnack, Astrid la Cour,
Lars Gundersen
Dyr beset i glas, katalog, Asger Schnack, Lars Gundersen
Glaskunst – Kunstglas, katalog, Ole Villadsen
Dansk glaskunst – glasudsmykninger i kirker og i det offentlige rum,
Ole Villadsen, Bogforlaget Frydenlund
Repræsenteret
Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet, KUNSTEN – Nordjyllands Kunstmuseum,
Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt Museum, AROS – Aarhus Kunstmuseum, Ny
Carlsberg Glyptotek, Skissernas Museum, Lund, Randers Kunstmuseum, KØS – Museum For Kunst I Det Offentlige Rum, New Castle Akademi, Vinterpaladset, Sankt
Petersborg, Vejle Kunstmuseum og Esbjerg Kunstmuseum.
47
KUNSTNERBIOGRAFIER
De 10 donerede værker er skabt af nedenstående kunstnere:
Frans Widerberg
Født1934. Norsk maler. Uddannet på Kunstakademiet, Oslo. 1957-60.
Udstillinger i udvalg: National Gallery, Oslo. 1976. Biennalen, Venedig. 1978. Moderna Museet, Stockholm. Nordjyllands Kunstmuseum (KUNSTEN), Aalborg 1978-79. The National
Gallery of Modern Art, Edinburgh. Kunsthalle, Rostock.
Udsmykninger i udvalg: Rytterstatue , Glasmaleri. 1998. Tredelt glasmalerivæg. 1998.
Københavns Lufthavn, Kastrup
Modtog Anders Jahres Award, Oslo. 2000. The Royal Order of St. Olav. 1997.
Malene Landgreen
Født 1962. Maler. Uddannet ved Academy of Fine Arts, Budapest. 1987-88. Kunstakademiet,
København. 1987-91 og 1992-94.
Udstillinger i udvalg: Skovgaard Museet, Viborg. 2009. Kunsthal Charlottenborg,
København. 2009. Statens Museum for Kunst, København. 2005. White Box Gallery, New York.
2003. Køge Skitsesamling (KØS). 2004.
Udsmykninger i udvalg: To glasvægge, Egaa Gymnasium, Aarhus. 2006. Tre glasvægge, Aalborg Lufthavn. 2001. Tre glasvægge, Frederiksberg Gymnasium. 2003. To indgangspartier
i tre etager. iNANO Center, Aarhus Universitet. 2012.
Modtog Eckersberg Medaillen 2005.
Per Kirkeby
Født 1938. Maler, billedhugger, forfatter. Uddannet ved EKS-skolen, København 1962-66. Cand.
mag. 1964.
Udstillinger i udvalg: Louisiana 1964 og 2002. Randers Kunstmuseum. 1966. Statens
Museum for Kunst. 1965. Biennalen, Venedig 1976. Tilknyttet Galleri Michael Werner, Tyskland.
Udsmykninger i udvalg: Loftsmalerier, Det Kongelige Bibliotek, København. 1998.
Aarhus Universitet. 2001. 11 ruder, Gentofte Kirke. 2008. To ruder bag alteret. Sct. Marie Kirke,
Sønderborg. 2011.
Professor ved Kunstakademierne, Karlsruhe.1979-89. Frankfurt, 1989-2000.
Modtog Eckersberg Medaillen 1987. Prins Eugen Medaillen 1990.
Jens Birkemose
Født 1943. Maler, grafiker. Uddannet ved Musikkonservatoriet, København. 1965, Kunstakademiet, København og studier ved Acad. des Beaux Arts, Paris.
Udstillinger i udvalg: Vejle Kunstmuseum. 1982-83. Statens Museum for Kunst. 1981.
Museo de Arte, Sao Paolo. 1987. Henie-Onstad Kunstcenter, Norge. 1988. Kunstforeningen,
København. 1993.
Udsmykninger i udvalg: Gladsaxe Rådhus. 1987. Handelshøjskolen, København. 1989.
Modtog Eckersberg Medaillen 1990.
Niels Winkel
Født 1939. Maler. Uddannet ved Kunstakademiet, København. 1962-67. Kunstpædagogisk Skole.
1970-72. Kandidatstipendiat 1972-74.
Udstillinger i udvalg: ARoS, Aarhus Kunstmuseum. 1984. Det danske Hus, Paris.
1984-85. Ny Carlsberg Glyptotek. 1989. Skt. Petersborg. 2003. Brænderigården, Viborg. 2004.
Udsmykninger i udvalg: To glasmosaikvægge, Rigshospitalet, København. 2006. Glasmosaikvæg, Nobelparken, Aarhus Universitet. 2004. Glasgavl, Nordborg Svømmehal, Als. 1997.
Har designet et utal af frimærker samt udført omk. 100 portrætter i perioden 1977-2005.
48
Svend Wiig Hansen
1922 – 1997. Billedhugger, maler, grafiker samt professor ved Kunstakademiet. 1971 - 76. Uddannet ved Kunstakademiet, København. 1946-50.
Udstillinger i udvalg: Biennalen, Venedig. 1954. Guggenheim Museum, New York.
1955. Veksølund fra 1983. Statens Museum for Kunst. 1993.
Udsmykninger i udvalg: Ti glasmosaikruder, Kastrup Kirke, Kastrup. 1974-84. Glasmosaikvæg, Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby. 1982. Keramisk relief, Regionshospitalet,
Herning. Bronzedør, Det Kongelige Teater. 1988. Skulpturgruppe, Sædding Strand, Esbjerg.
1995.
Modtog Eckersberg Medaillen, 1968. Prins Eugen Medaillen, 1976 og ærestitlen Maestro ved
biennalen, Sao Paolo.
Lise Malinovsky
Født 1957. Maler. Uddannet som væver. 1974-76. Skolen for Brugskunst, København. 197679. Kunstakademiet, København. 1979-85.
Udstillinger i udvalg: FIAC, Grand Palais, Paris. 1987. Trapholt, Kolding. 1987.
KUNSTEN, Aalborg. 1989. Grønningen gennem mange år.
Udsmykninger i udvalg: 4-delt maleri, Peder Lykke Skolen, København. 1983. 11
malerier, DSB Skolen, Aarhus. 1986. 12 malerier, KTAS Administrationsbygning, København.
1988.
Modtaget Statens Kunstfonds 3-årige legat. 1984-86 og 1988-90. Silkeborg Legatet 1986.
Peter Brandes
Født 1944. Maler, grafiker, billedhugger, fotograf. Autodidakt.
Udstillinger i udvalg: Statens Museum for Kunst. 2002. Grimmerhus, Middelfart.
2002. Løgumkloster. 2003. Bornholms Kunstmuseum. 2002. Skagens Museum. 2009.
Udsmykninger i udvalg: Otte glasmosaikruder, Dyssegårdskirken, Hellerup. 2012. Tre
glsmosaikruder, Gamtofte Kirke. 2003. Udsmykning af Sankt Andreas Kapel, Roskilde Domkirke.
2010. Seks glasmosaikruder, Vejleå Kirke, Ishøj. 1997.
Modtog Eckersberg Medaillen. 1994
Ib Geertsen
1919-2009. Maler, billedhugger, grafiker og farvearkitekt. Autodidakt.
Udstillinger i udvalg: Grønningen fra 1972. Grand Palais, Paris. 1973. Brandts Klædefabrik, Odense. 1988. Statens Museum for Kunst. 1988-99.
Udsmykninger i udvalg: Glasmosaikrude i koret, Timotheuskirken, Valby. 1989. Farvesatte mange sygehuse: Næstved Centralsygehus. 1969-77. Aalborg Sygehus, Syd og Nord. 1977.
Roskilde Amts Sygehus. 1970. Har farvesat flere skoler: Gug, Hejnsvig og Lystrup.
Modtog Eckersberg Medaillen 1978 0g Thorvaldsen Medaillen 1991.
Robert Jacobsen
1912-93. Billedhugger og grafiker. Autodidakt. Professor ved Akademiet, München, Tyskland.
1962-82. Professor ved Kunstakademiet, København. 1976-82.
Udstillinger i udvalg: Biennalen, Venedig. 1966. Sophienholm. 1982. Musée Rodin,
Paris. 1985. Göteborg Kunstmuseum. 1987. Ny Carlsberg Glyptotek. 1992. Brandts Klædefabrik,
Odense. 1992.
Udsmykninger i udvalg: Landskabsskulptur, Tørskind. 1991. Skulptur, Rådhuspladsen,
Odense. 1988. Syv skulpturer, Axeltorv, København. 1987. Fem glasmaleriruder, Hjerting Kirke, Esbjerg. 1992. Trappetårn i jern og glas. Hebsgaards Glasværksted, Præstø. 1992. Glasmosaikrude, Amtsgården, Vejle.
Æresprofessor ved akademierne i München og Firenze.
Modtog Thorvaldsen Medaillen 1967 og Prins Eugen Medaillen 1974.
49