TAP by Formpipe ”Enkel ansøgningsproces, effektiv sagsbehandling, styr på økonomien og målrettet opfølgning” TAP - effektfuld tilskudsadministration Tilskudsadministration baseret på TAP giver mulighed for en ny tilgang, der giver en mere enkel ansøgningsproces, mere effektiv sagsbehandling, bedre styr på økonomien og målrettet opfølgning på effekten af tildelte tilskud. Tilskudsadministration er en central del af den offentlige sektor. Det er betydelige midler som udbetales, og der bruges mange ressourcer på administration. Derfor er der også et stort potentiale for at effektivisere og forbedre området med digitalisering, og herigennem opnå en større grad af automatisering. Ny tilgang til tilskudsadministration Formpipe udvikler og implementerer standardsystemer til tilskudsadministration. Vi har 20 års erfaring med tilskudsadministration og beskæftiger over 60 medarbejdere indenfor området. Årligt udbetales over 20 mia. danske kroner i tilskud gennem løsninger, som er udviklet af Formpipe. Fleksibelt standardsystem TAP er vores væg-til-væg standardsystem til tilskudsadministration, som giver følgende muligheder: -- Digitalisering af alle trin i tilskudsprocessen. -- Digitale ansøgninger med mulighed for straksafklaring. -- Automatisk sagsbehandling ved opsætning af forretningsregler. -- Effektivisering af arbejdsgange ved anvendelse af workflows og ”bedste praksis” processer. -- Styr på økonomien ved anvendelse af vores budget- og rammestyring. -- Overblik over den samlede projektportefølje og målrealisering. -- Mulighed for tilpasning til ny og ændret lovgivning gennem opsætning. Kort vej til målbare gevinster TAP består af en række standardmoduler og ”bedste praksis” tilskudsprocesser. Dette giver mulighed for: -- En projekttilgang, hvor implementeringstiden forkortes og risikoen reduceres. -- Tilpasning til behovene foregår gennem opsætning af standardmoduler frem for programmering. -- Fokus på forretningsgange og business case igennem hele projektforløbet. -- Hurtig ibrugtagning og gevinstrealisering. Integreret med offentlig infrastruktur TAP er en moderne serviceorienteret tilskudsplatform, som integrerer med den digitale offentlige infrastruktur, herunder: -- Borger.dk og Virk.dk. -- NemID/fuldmagtsløsning. -- Digital Post. -- Offentlige registre som CPR og CVR. -- Navision Stat. TAP by Formpipe Effektive tilskudsprocesser Sikkerhedsopsætningen gør, at kun bemyndigede sagsbehandlere kan oprette og godkende bevillinger. Desuden er der fuldt revisionsspor og automatisk indarbejdet rammestyring. TAP giver en effektiv understøttelse af den samlede tilskudsproces og de enkelte faser i sagsbehandlingen. Ansøgning: Ansøgeren eller fuldmagtshaver udfylder et digitalt ansøgningsskema alene eller i samarbejde med andre bidragsydere. Dette understøttes af TAPs kundeportal, hvor ansøgerne kan få situationsbestemt vejledning, udarbejde ansøgningen, indsende ændringer, følge status, historik, økonomi og rapportere om anvendelse og effekt af tilskudsmidler. Breve kan baseres på skabeloner, genereres automatisk og sendes via Digital Post. Udbetaling og porteføljestyring: TAP sikrer, at tilskudsmidlerne udbetales på et korrekt grundlag og i overensstemmelse med målsætningen for tilskudsordningen. Udbetaling af tilskudsmidler kan foretages som engangsudbetaling eller som løbende udbetalinger. Under udfyldelse af ansøgningen forudfyldes skemaet automatisk med allerede kendte oplysninger, og der foretages løbende validering af indtastede oplysninger. Rammen nedskrives automatisk, når udbetalinger foretages. Dette gælder også den mere komplekse håndtering af de ændringer, der foretages i løbende bevillinger. Desuden tilbageføres ubrugte midler til den samlede ramme, hvorved det sikres, at midlerne på rammen anvendes. Systemet kan sættes op til at udføre automatisk sagsbehandling og straksafklaring, når ansøgningerne eller rapportering modtages. Dette forbedrer brugeroplevelsen, kvalificerer ansøgningerne og effektiviserer sagsbehandlingen. Opfølgning på anvendte midler indenfor f.eks. indsatsområder og effektrealisering baseres på TAPs forskellige rapporter. Vurdering: Der foretages en indledende vurdering af ansøgningen med henblik på at forberede beslutning om tildeling af tilsagn eller afslag. TAP understøtter forskellige former for vurderinger, herunder både administrativ og faglig samt udvalgsbehandling. TAP integrerer med økonomisystemer, herunder Navision Stat, med henblik på håndtering af udbetalinger og bogføring. Væsentlige støtteprocesser: Inden ansøgningsforløbet kan igangsættes, skal tilskudsordningen opsættes og rammen defineres i henhold til effektmål, temaer og indsatsområder. Dette muliggør, at der løbende kan følges op og styres på anvendelse af tilskudsmidlerne. Desuden skal opslag publiceres og ansøgningsskemaer mv. udformes. Alt dette understøttes af TAP og kan baseres på brug af standardprocesser, moduler, skabeloner mv. Den objektive sagsbehandling kan foregå automatisk ved digitalisering af forretningsregler. TAPs opgavestyring benyttes ved manuel sagsbehandling. Manuelle opgaver kan interagere med den automatiske sagsbehandling, således sagsbehandleren kan verificere og godkende den automatiserede del af sagsbehandlingen, eller blot udføre den nødvendige manuelle del af sagsbehandlingen. Dette muliggør en høj automatisering af sagsbehandlingen. Konfigurérbare standardmoduler TAP indeholder de standardmoduler, der skal til for at understøtte og digitalisere den samlede tilskudsproces. Bevilling: Her håndteres tilsagn og afslag. Sagsbehandlingen kan udføres enten automatisk, baseret på manuelle skøn og godkendelser eller en kombination heraf. Kundeportal: Kundeportalen benyttes af ansøger eller bevillingshaver i hele engagementet. Ansøgning om tilskud kan foretages, og der gives adgang til egen sag, dokumenter og tildelte midler samt mulighed for at gennemføre den løbende dialog. Eksempelvis vedrørende projekt- og økonomirapportering samt ændringshåndtering. TAPs økonomi- og rammestyring sikrer, at der altid er styr på økonomien, og at bevilligede tilsagn ikke overstiger den økonomiske ramme. Både for ordningen som helhed og for forskellige dimensioner f.eks. indsatsområde, budgetområde mv. Kunde Sagsoprettelse Vurdering Sagsforberedelse og indstilling Råd- og udvalg Økonomiansvarlig Ansøgning om tilskud Sagsbehandler Ansøgning Bevilling Udbetaling og porteføljestyring Modtagelse af bevillings- eller afslagsbrev Anmodning om udbetaling Oprettelse af bevillinger og afslag Vurdering og oprettelse af udbetaling Godkend bevilling Godkend udbetaling Modtagelse af udbetaling Løbende dialog og projekt-rapportering Ændringsstyring og løbende udbetalinger Effektuering af udbetaling via økonomisystem Evt. faglig vurdering og udvalgsbehandling Figur 1 - Eksempel på en tilskudsadministrativ sagsgang Godkend udbetaling Sagsafslutning TAP by Formpipe Administrationsmodul Konfiguration Proces- og sagsmodul Konfiguration Kundeportal Konfiguration Mulighed for effektivisering og bedre service gennem automatisering af processer, selvbetjening mv. Samarbejds- workflow- og integrationsplatform Økonomi Regler Validering Kontrol Stikprøve Rapporter Sag Arkiv Konfiguration Konfiguration Konfiguration Konfiguration Konfiguration Kunde- eller 3. partsportal Konfiguration Begreber Kunder Konfiguration Skema Uddata Integration Figur 2 Illustration af standardsystemets arkitektur Kunde- el. 3. parts system Konfiguration Mulighed for tilpasning gennem konfiguration af begreber, regler, processer mv. Proces- og sagsmodul: Modulet er målrettet en effektiv understøttelse af alle aspekter af sagsbehandlingen. Her opnår sagsbehandleren overblik over sager, opgaver og frister. De enkelte arbejdsopgaver kan udføres effektivt. Her gives også mulighed for interessent- og økonomistyring samt tilsyn og kontrol både indenfor og på tværs af sager. Administrationsmodul: Dette modul understøtter behovet for selv at kunne foretage tilpasninger. Det gælder f.eks. opsætning og tilpasning af blanketter og skærmbilleder til sagsbehandlingen, økonomi, budgetramme, sagsgange, regelsæt til straksafgørelser, valideringer og forretningsregler, således ny eller ændret lovgivning og nye puljer eller ordninger kan opsættes. 3. parts portal: Den åbne systemarkitektur betyder, at det er muligt at benytte eksisterende eller 3. parts portaler sammen med TAP. Sammenhængende og automatiserede sagsgange Centralt for løsningen er workflowmotoren, hvor digitale arbejdsgange og automatisk sagsbehandling kan opsættes. Herved kan arbejdsgange effektiviseres, og der kan frigøres ressourcer. Det er muligt at afvikle parallelle workflows på en sag, og herved foretage sagsbehandling af ansøgt tilskud, samtidig med at der f.eks. gennemføres tilsyn på sagen. Det er gennem workflowet, at funktionaliteten fra de øvrige standardmoduler bindes sammen. Sagsgangene kan understøttes af præ-definerede workflows med tilhørende manuelle opgaver, generiske frister, forretningsregler, valideringer og dokumentskabeloner. Eksempelvis kan workflowet opsættes, således at en ansøgning forudfyldes med kendt information om ansøgeren fra systemet (eller et integreret system), inden det offentliggøres på kundeportalen, samtidig med at straksafklaring foretages ved indsendelse af ansøgningen. Straksafklaring kan f.eks. bestå i et afslag, fordi ansøgningen ikke lever op til bedømmelseskriterierne omkring effektskabelse. Høj kvalitet og lav risiko I det følgende beskrives en række væsentlige standardmoduler til tilskudsadministration. Økonomi: TAP har en veludbygget og fuldt integreret ramme- og økonomistyring. Det er muligt at opsætte og vedligeholde det samlede tilsagnsbudget, samt at øremærke midler til særlige indsatsområder. Rammestyringen sikrer, at der til enhver tid er fuld kontrol over den samlede bevillingsramme for hvert område, dels gennem overblik på rammeniveau og dels gennem automatiske valideringer på sagsniveau, således der ikke foretages udbetalinger, som overstiger bevillingen. Forretningsregler og validering: Automatisk sagsbehandling og straksafgørelser opsættes ved digitalisering af regler og processer. TAP anvender regler til logisk at analysere information fra systemet og derefter give et resultat, som enten kan anvendes i workflowet eller vises til sagsbehandleren. Dette kan eksempelvis være automatisk validering af, om sagen er fuldt oplyst, om en tilsvarende ansøgning allerede findes i systemet, eller validering af et automatisk udarbejdet forslag til en afgørelse. Automatisk sagsbehandling og straksafgørelser kan baseres på forretningslogik i både vores standardmoduler og integrerede systemer. Det betyder, at der kan opnås en væsentlig grad af automatisering og selvbetjening. Kontrol og stikprøve: Med introduktionen af helt eller delvist automatiserede arbejdsgange bliver det afgørende at kunne foretage målrettet tilsyn og kontrol. TAP tillader tre udvælgelsesmetoder: manuel udvælgelse, tilfældig udvælgelse og risikoanalyse, hvor forretningslogik anvendes til at tildele den enkelte sag en risikoscore. Gennemførelsen foretages ud fra en automatisk genereret opgave, hvorfra sagsbehandleren har adgang til sagen, tilsammen med en anbefaling af, hvad der bør fokuseres på i kontrolarbejdet. TAP by Formpipe Figur 3 Eksempel på opgavedialog Kontrol og stikprøve anvendes til at sikre, at sagsbehandlingen og de løbende udbetalinger foretages på et korrekt grundlag. Desuden kan der her følges op på projekternes målrealisering. Rapportering: TAP tilbyder fleksibel rapportering i form af både standardrapporter og mulighed for ad hoc rapportering. Helt overordnet gives der grundlag for rapportering målrettet sagsbehandling, tilskudsøkonomi og realisering af effektmål. Overblik over eksempelvis sagens fremdrift, sagsbehandlingstider, tilskudsrammer og effekter samt historiske og forventede pengestrømme er således nemt tilgængelige. Der gives et solidt grundlag for servicering af såvel interne som eksterne interessenter. 3. parts system: Det er muligt at benytte allerede eksisterende systemer eller løsninger fra 3. part sammen med TAP. Det betyder f.eks., at eksisterende fagsystemer kan indgå i den samlede tilskudsadministrative løsning i en åben og moderne SOA arkitektur. Brugervenligt og intuitivt TAP understøtter en rollebaseret tilgang til både sagsbehandlingen og den digitale dialog med borgere, virksomheder og andre myndigheder. Brugergrænsefladen er baseret på standarder fra Microsoft (bl.a. Outlook-inspireret) og kan målrettes den konkrete opgave og det konkrete behov. Brugeren støttes i forhold til at kunne gennemføre den konkrete arbejdsopgave i sagsbehandlingen, da systemet automatisk samler de nødvendige oplysninger og funktioner, der skal bruges i opgaveløsningen. Se figur 3, der viser opgaven for oprettelse og redigering af tilsagnsbudget. Dialogen, som er målrettet den konkrete opgave, samler alle relevante oplysninger, der skal benyttes for at udføre opgaven. Dette betyder at der kan opnås høj kvalitet ved disponering af midler. Potentialet er stort TAP gør det muligt at gennemføre et iterativt implementeringsforløb i tæt samarbejde med kunden, med fokus på arbejdsgange og business case fra første dag. Især fordi standardmodulerne i vid udstrækning findes i forvejen og ikke først skal etableres og/eller udvikles. Det forkorter implementeringstiden og reducerer omkostninger og risiko. Med TAP kan der realiseres et markant effektiviseringspotentiale på både ressourceforbrug og gennemløbstid, samtidig med at effekten af tilskudsmidler samt kvalitets- og serviceniveauet forbedres. Desuden vil der kunne skabes et langt større overblik over økonomiske transaktioner samt forretningen generelt. Det giver mulighed for løbende at videreudvikle forretningen og skabe værdi for både medarbejderne og andre interessenter. Hvis du vil høre mere om TAP, kan du kontakte os på +45 33 25 65 55 eller [email protected]. ”TAP gør det muligt for NaturErhvervstyrelsen af effektivisere, samtidig med at kunden sættes i centrum. Dette opnås ved stor grad af automatisering af sagsbehandlingen, samt bedre faciliteter for at ansøger kan betjene sig selv.” Hans S. Christensen, NaturErhvervstyrelsen
© Copyright 2024