NOVEMBER NOVEMBER 2010 Stiller du med det stærkeste hold? Som medlem af Træinformation kommer du på hold med Danmarks førende eksperter inden for byggeri i træ. Det giver dig sikkerhed i alle faser af byggeprojektet. Og gør dig til favorit, når kunderne skal træffe deres valg. ! nu kr. lem2.995 hele d e n g v m r ku 10 o 33 Bli t koste 3 0 f 2 28 0 til a l De resten ng 45 mai .dk n i for 11. R end e aeinfo 20 ller s o@tr e inf e tra Fem fordele for medlemmer Kom i mål med dine byggeprojekter Byggeteknisk rådgivning på telefon og mail Bliv medlem nu, betal for 12 måneder og få resten af 2010 gratis Gratis TRÆhåndbøger ved udgivelsen Træteknisk viden for medlemmer på Træinformations hjemmeside Medlemskabet koster 2.995 kr. frem til 31. december 2011 Nyhedsbrev hver måned om byggeteknik, nye regler og bestemmelser Ved indmeldelsen får du alle gældende TRÆhåndbøger (værdi: 3.045 kr.) Rabat på kurser og temadage Bliv medlem Ring 45 28 03 33 eller send en mail til [email protected] Du kan læse mere om medlemskabet og Træinformation på www.traeinfo.dk Side 6 Træ og sejl Side 10 En symfoni i træ, glas og aluminium Side 16 Ballum bliver en perle Side 20 Form og farver på toppen Side 23 En unik tømreropgave Side 26 En mindeværdig dato for Ingeborg Side 30 Husene kan godt stå ude om natten Side 36 70’er huset er tilbage på sporet Forsidefoto: Francesco Galli Side 40 Fantastisk tagkonstruktion i ny idrætshal Side 44 Dragehuset er klar til sin nye rolle Side 48 Oven på fængslet Side 52 Husbåde – båd eller hus? Side 56 Det er nemmest i krisetider træ november 2010 Udgiver Træsektionen, Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks 2125 1015 København K Tlf. 72 16 00 00 [email protected] Ansvarshavende redaktør Søren Meyer Tlf. 72 16 02 26 [email protected] Redaktionssekretær Jan Hesselberg Tlf. 72 16 01 39 [email protected] Redaktionsgruppen Søren Meyer, Dansk Byggeri Jan Hesselberg, Dansk Byggeri ISSN: 1903-9670 træ udgives af Træsektionen under Dansk Byggeri. Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri med ca. 2.900 medlemmer, der samlet set udgør en meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og brugen af træ i byggeriet. Annoncesalg Jan Hesselberg Tlf. 72 16 01 39 [email protected] Grafisk design MONTAGEbureauet ApS www.montagebureauet.dk Produktion Jørn Thomsen / Elbo A/S www.elbo.dk Oplag 11.000 3 Garanti for godt håndværk –visditmedlemskabafDanskByggeri Brug hovedet før du bygger Vælg en håndværker, der er medlem af Dansk Byggeri og dermed er sikret af BYG GARANTIORDNING, som er et økonomisk sikkerhedsnet under private forbrugere. BYG GARANTIORDNING dækker: nMedoptil100.000kr.inkl.momspr.byggesag nIfemår,efterarbejdeterfærdigt nArbejder,dererudførtforprivatekunderpå deresprivatebolig Kunvirksomheder,derermedlemaf DanskByggeri,erdækketafgarantien. Klik ind på www.byggaranti.dk og find flere fordele som forbruger 1 Med dette nummer af træ afslutter vi magasinets anden sæson, og det er ikke uden nogen stolthed, at jeg kan gøre status over to meget fine år. Vi har i træ fået præsenteret træfaget på en ny og spændende måde, og læseren har fået indblik i, hvor mange forskelligartede opgaver faget håndterer dagligt. Samtidig har magasinet vist, at det gamle tømrererhverv lever i bedste velgående, og stadig søger nye udfordringer. Den store interesse der har været for bladet, har vist, at Træsektionens store satsning har været rigtig. Der er flere tidsskrifter og fagblade, der skriver om byggeri i Danmark, men træ har valgt at fokuserer på det gode gedigne håndværk, håndværkeren og processerne under selve opførelsen. Fra begyndelsen var vi meget målrettede i vores prioritering. Vi ville fortælle den gode håndværkerhistorie, fordi denne vinkel ikke fylder meget i de øvrige tidsskrifter og fagblade. Der har været mere end rigeligt at skrive om. Og det positive er, at selv i en tid, hvor der er skruet ned for blusset, kan vi stadig finde mange gode og spændende historier, der skal fortælles. Historier der gør det sjovt at være en del af byggeriet i Danmark. Det viser, at der stadig er personer, der tør satse på det det gode byggeri, og gerne med en lidt skæv og undersøgende tilgang til det endelige resultat. Dette nummer er ikke nogen undtagelse. Vi havde mange gode historier vi kunne fortælle, blandt andet giver vi læseren et smugkig ind i et meget anderledes projekt, der er ved at blive til virkelighed på toppen af København. Her er man ved at skabe et unikt frirum, hvor et renoveringsprojekt tilføjer en ekstra etage på en gammel etageejendom, og her etablerer man en stor fælles tagterrasse med sportsplads, solterrasse og en 160 kvadratmeter stor, grøn bakke. Vi har allerede mange gode historier til det næste nummer af træ, og vi glæder os til at præsentere læserne for flere anderledes og spektakulære byggerier. Men vi vil meget gerne have flere gode historier fra læserne. Magasinet skal blive ved med at være vedkommende og interessant, og derfor er det vigtigt at vi ikke kun fortæller de oplagte historier, men at der også gøres plads til de lidt mere anonyme projekter, hvor det gode håndværk og de engagerede ildsjæle har været drivkraften for gennemførelsen af projektet. Rigtig god læselyst . Michael Lund, formand for Træsektionen under Dansk Byggeri 5 Sejlhusene i Struer Træ og sejl skaber nyt maritimt havnemiljø i Struer Som en flåde af sejlskibe ligger Sejlhusene smukt side om side ved lystbådehavnen i Struer bugt. Husene er med til at forny og udvikle havnen og skaber et stærkt bindeled mellem by og fjord. n Af Dorthe Bech-Nielsen - arkitekt m.a.a. n Fotos: Francesco Galli og Dorthe Bech-Nielsen - Grunden ligger smukt på den vestlige del af Holstebro-Struer Lystbådehavn i bunden af Struer bugt, hvorfra udsigten åbner sig ud over Limfjorden, Kilen, Bremdal og helt til Venø. Et helt fantastisk sted, Mange gamle danske havne er for længst ophørt som egentlige er- hvorfor det har været vigtigt for os at gøre den åben og tilgængelig hvervsområder, og overalt i landet har driftige investorer i de sidste for alle, fortæller Zoran Juresa og fortsætter: 20-30 år haft travlt med at bygge boliger på de gamle havnearealer. - At bygge ved vandet er noget særligt. Her møder man horison- Det sker på selve de nedlagte havnearealer eller på nyudstykninger ten, det åbne hav, de smukke bakker på den anden side af fjorden op ad den gamle havn, og der er ofte tale om eftertragtede luksusbo- og sejlskibene i lystbådehavnen. Sejlhusene skal passe ind i alt dette, liger, da det er meget attraktive at bo og færdes ved vandet. og samtidig skal de passe til byens skala og være byens nye ansigt Pointen er en unik beliggenhed med udsigt og et trendy maritimt skær. Og de nye boliger på havnearealer er ikke kun en attraktion for fra vandsiden. Intentionerne må siges at være opfyldt med Sejlhusene, som me- det købedygtige publikum til disse boliger. Det er også en attraktion get elegant og stilfærdigt tilpasset sig både byen og den smukke be- og ofte et tiltrængt løft for mange af disse havnebyer, som ved at liggenhed. Bebyggelsen har unægtelig givet byen ikke bare et nyt bo- åbne op for denne mulighed, bidrager til at give deres by nye dimen- ligområde men også et nyt udflugtsmål for byens borgere, som nu sioner for byudviklingen og attraktive nye opholdsmuligheder for alle kan spadsere sig en tur og nyde udsigten fra den smukt svungne byens borgere. træpromenadebro langs husene i det område, som engang var en Det var også ideen, da Struer Kommune i 2008 udskrev en arki- del af byens badestrand. tektkonkurrence om et udviklings- og boligprojekt på den såkaldte trekantsgrund ved lystbådehavnen i Struer. Man ønskede et totalpro- Sejlhusene jekt, der ville skabe et stærkt bindeled mellem by og fjord, og tilføre Sejlhusprojektet består af i alt 36 to-etagers rækkehuse, hvoraf de byen nogle attraktive boliger med en unik beliggenhed. Og det har første ni står færdige og er beboet, og syv er under opførelse og for- byen fået med vinderprojektet ”Sejlhusene” tegnet af KPF Arkitekter ventes at stå færdige til oktober, hvorefter de næste etaper kan påbe- og opført af entreprenør Bodilsen Totalbyg AS. gyndes. Projektet er planlagt opført i fire etaper. Maritim og åben arkitektur vis i et lige forløb ud mod fjorden og i et buet forløb ind mod havnen. For arkitekten på projektet Zoran Juresa fra KPF Arkitekter har det En placering, der kombineret med bygningsforskydninger sikrer, at været meget vigtigt at få skabt nogle huse, der ikke bare passer sig alle boliger har en enestående udsigt ud over havnen eller fjorden og ind i det maritime miljø, men også lægger noget til og tilføjer noget gode solforhold og også tillader, at byen og offentligheden har god vi- godt til det eksisterende. suel kontakt til fjorden og havnen. I bebyggelsens indre er der plan- Husene er opført i mindre grupper langs havnekanten, henholds- 6 7 Træbeklædning med en-på-to sortmalet bræddebeklædning i norsk fyr. Bebyggelsen har to meget forskellige facader. Her er facaden væk fra vandet og mod byen. lagt en maritim bypark, og langs hele bebyggelsen er der en bred of- samspil mellem orden og kaos, som der normalt er på en havn for- fentlig strandpromenade, så alle kan nyde udsigten og vandet. tæller arkitekt Zoran Juresa. Husene fremtræder som træhuse, men der er faktisk tale om huse Der er fire forskellige hustyper og størrelser i Sejlhusprojektet. Men opført i beton. De er så udvendigt beklædt med en sortmalet en-på- de er alle planmæssigt disponerede med de primære opholdsarealer to lodret bræddebeklædning og er naturligvis inspireret af havnens placeret mod vandet og udsigten, mens sekundære rum som sove- traditionelle fiskerhuse og badehuse. værelse og baderum er placeret i boligens indre. Alle husene har Det er meget synligt, at formsproget ændres afhængigt af fra hvil- dobbelthøje vinduespartier og terrasser mod vandet og altaner på ken side, man ser husene. Mod byen står husene i et modernistisk begge sider af huset, hvilket giver fuldt udbytte af solens vandring udtryk med bymæssig lukket karakter, garage og private gårdrum, over dagen, samt god kontakt til såvel bebyggelsens indre byrum og mens husene mod havnen og fjorden fremstår mere åbne og tydeligt det liv, som udfolder sig i havnen. inspireret af skibsarkitektur og sejlskibene i lystbådehavnen. Som en båds forstavn har tagene mod havnen et meget markant diagonalt knæk, som giver dem en maritim profil. Og der er anvendt Sejlhusenes er opført med betonelementer, men for arkitekt og byg- flere skibsmotiver som trekantede vinduer og spidse altaner og som herre har der ikke på noget tidspunkt været tænkt på anden facade- ekstra sol- og vindafskærmning kan der ud fra facaderne udrulles beklædning end træ, som for alle er en selvfølge i et maritimt miljø hvide trekantede sejl, som sejlene på et sejlskib, hvilket skaber yder- ved vandet. ligere variation i bebyggelsen. - Vi har været meget inspireret af den mangfoldighed, der er ved 8 Det maritime træ Træ og havnebyggeri hænger sammen, fordi træ altid har været og stadig i stort omfang foretrækkes til bådbygning og havnebyggeri en havn fyldt med forskellige sejlskibe, Og vi har med boligernes for- – fra simple udhulede stammekanoer til moderne high-tech både. skellige størrelser, placeringer, indbyrdes forskydninger og ikke mindst Overalt ved vandet – fra fiskerhuse og badehuse til berømte badeho- sejlene, som aldrig vil være ude på samme tid, forsøgt at skabe det teller og sommerhuse – tænkes der i træ. Det naturlige og billige træ Fakta Bygherre: Holstebro-Struer Lystbådehavn / Magnus Invest Arkitekt: KPF Arkitekter AS På billedet ses de oprullede sejl og snoretrækket, som viser samspillet til sejlskibe og – fordi de sjældent er ude samtidigt – bidrager til at give bebyggelsen variation. Landskab: KPF Arkitekter AS Ingeniør: Rambøll AS, Entreprenør: Bodilsen Totalbyg AS Omfang: 5720 m² fordelt på 36 boliger Byggesum: 70 mio. kr. som materiale er dybt forankret og forbindes hos de fleste med det Mange er skeptiske overfor træ, da det hedder sig, at træ kræver frie og afslappende liv ved vandet. megen vedligeholdelse. Det emne er Morten Stampe ikke bange for Det er da også et faktum, at træ er sødygtigt, og at størstedelen af det historiske træbyggeri ved havet står intakt og velbevaret selv at berøre. - Vi har fra Bodilsen Totalbyg anbefalet, at Sejlhusene males hvert efter 100 år på bagen. For ved valg af den rigtige sort og korrekt for- 7. år. Det står grundejerne for og måske vælger foreningen at male behandling og overfladebehandling er der stort set ingen problemer oftere. Vi anbefaler generelt en stram facadecensur så bebyggelsen med at anvende træ i det maritime byggeri. hele tiden ser ensartet ud, fastslår Morten Stampe. Der er da heller ingen skepsis at spore hos projektets entreprenør, Bodilsen Totalbyg har hele vejen gennem byggeriet stået last og Bodelsen Totalbyg A/S, som ikke har haft nogen som helst forbehold brast om bebyggelsens arkitektur, og Morten Stampe peget netop i ved at involvere sig i den store opgave på kanten af Limfjorden. den forbindelse på, at ensartetheden er vigtig for bebyggelsens sam- - Vi er ikke bange for at bygge med træ tæt ved vandet. Den naturlige saltimprægnering er godt for træet. Og når blot man sørger for en lede fremtoning. - Det har været en meget spændende proces, og vi glæder os grundig forarbejdning af træet inden det males og for at bortlede vandet meget over det resultat vi har afleveret, nemlig en bebyggelse, hvor væk fra facaderne, så er vand ingen fare for træet, siger Morten Stampe, arkitekturen og det maritime miljø står i centrum. der er adm. direktør i E. Bodilsen Totalbyg A/S. Han betoner dog, at træ til havnebyggeri ofte skal have nogle helt særlige egenskaber. - Det skal være stærkt, og træ til konstruktioner i saltvand eller blot E. Bodilsen Totalbyg A/S, regner med opstart af etape tre allerede i 2010, og salget af boligerne går godt. - Det er meget eftertragtet at komme til at bo i byens nye maritime med tæt kontakt med vand skal være modstandsdygtigt over for pæle- bydel i træ, med sejl, vind og vand lige uden for døren Men for E. Bo- orm. Derfor har vi til promenadebroerne langs Sejlhusene anvendt den dilsen Totalbyg A/S er det optimalt at opføre boligerne etapevis. Det hårde træsort azobé. Til facadebeklædningen har vi anvendt norsk fyr- sikrer, at boligerne bliver solgt, og at køberne kan være med til apte- retræ, der har et stort indhold af harpiks, som gør at træet ikke rådner. ringen af deres nye bolig, slutter Morten Stampe. n 9 En symfoni i træ, glas og aluminium Næstved Kommune stod for et par år siden i den situation, at to eksisterende plejecentre var forældede rent arbejdsmiljømæssigt. Beregninger viste hurtigt, at det var billigere at nedlægge de to plejecentre og i stedet bygge et nyt større center, som kunne dække kommunens behov for pleje af ældre borgere, hvoraf op mod halvdelen er senildemente ældre med et meget stort plejebehov. Et af de gamle centre er nu solgt, mens det andet nu anvendes til andre formål. n Af Jan Hesselberg n Fotos: Jan Hesselberg og Søren Meyer Det nye center, Symfonien, består af en fællesbygning med admini- grundlæggende forløb uden nævneværdige problemer, og blev leve- stration og tandlæge samt forskellige former for aktivering som fest- ret både til tiden og til den aftalte pris. sal, værksted, motionsrum m.v. Alt sammen til glæde for hele byens Arkitekt m.a.a. Peter Sørensen fra Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S ældre. De to boligblokke indeholder hver 48 lejligheder med tilhøren- i København, har tegnet plejecentret og har villet skabe en rummelig- de fællesrum og køkkener samt personalerum. Underetagen er spe- hed med buer og åbne linjer samt et lavt byggeri i to etager, der op- cielt indrettet til demente med stort plejebehov. fylder Næstved Kommunes krav til bæredygtighed og lavt energifor- Det nye plejecenter er opført med henblik på at leve op til dagens sociale- og arbejdsmiljømæssige krav. Målsætningen for funktionalitet og arkitektur på Symfonien var, og er, desuden at skabe et lyst og inspirerende miljø, der giver både personalet og beboerne et godt sted at være og en god hverdag. Knud Albertsen, projektleder i Næstved Kommune udtalte før byggeriet til lokalpressen: - Vi har en fast kvadratmeterpris, som ALT skal holdes inden for, brug. Man har således valgt at opbygge tag og facader af træelementer fra Tåsinge Træ A/S. Tagene og de karakteristiske skrå gavle er beklædt med tagpap, mens facaderne har Rockpanel facadeplade suppleret med lærketræslister. Klimaskærmen har henholdsvis 200 mm og 250 mm i facader og tagkonstruktion, ligesom der overalt i bygningerne er lavenergivinduer også uforudsete tilpasninger. I tilbudsfasen kan alle det hele, men samt specielle lyskilder, der automatisk slukker, når der ikke er aktivi- med de valgte firmer holder det også stik, når mudderet går én til tet i rummet. knæene på byggepladsen. Firmaet Hansen & Andersen A/S fik opgaven i totalentreprise, og Jan Vind sætter en stor faglig ære i at holde styr på byggeopgaverne. Dette gælder både i forbindelse med materialevalg, kvalitet og tømrer- og entreprenørfirmaet H. Nielsen & Søn A/S fik fagentrepri- logistik, men også i udvælgelsen af de rette medarbejdere til opga- sen, der i dette byggeri var ret omfattende, idet byggeriet stort set er verne. Da H. Nielsen & Søn A/S tilstræber at fastholde og videreud- en ren tømrer- og snedkeropgave, på nær de bærende skillevægge og etagedæk. Jan Vind fra H. Nielsen & Søn A/S viste rundt i plejecentret og fortalte om det spændende og noget utraditionelle byggeforløb, som 10 Her ses tydeligt, hvordan den smukke listebeklædning flere steder har krydsende linjer, og hvor svendene har måttet tilpasse hver liste. 11 NIEN, MUNE O F M SY D KOM 21 m² E V T S NÆ e: 9.0 gblokk 2 boli ne r samt ommu Cente tved K s æ N rre: . kr. A/S Byghe 06 mio dersen sum: 1 Søn A/S n & An e s n a Bygge lsen & H : ie r N ø . n e ise: H ntrepr ntrepr ning Totale edkere erådgiv n s g o ygherr r B e r 2 m |K D Tø er A/S giver: rkitekt rreråd ritzen A Byghe u /s a L lm dpro a t: Vilhe ner: Lin io t a Arkitek ll a l-inst r 2009 g og e tembe Sikrin p e S : e ættels Idrifts Der indgår en del galvaniseret stål i byggeriet. danne firmaets medarbejdere, har Jan kunne vælge blandt virksom- nes. Og det er de små marginaler, der afgør, om man bliver nummer hedens ca. 40-50 tømrere og snedkere specifikt til de enkelte arbej- et eller to ved en licitation. der. Det gælder, uanset om det var tag- og facadekassetter, facadebeklædning, vinduer og døre, lofter, gulve, indvendige døre eller Kvalitetssikring – grundig kvalitetssikring træterrasser. Udgangspunktet har været at finde de medarbejdere, Jan Vind er stolt over, at man netop har haft 1-års eftersyn, hvor der som gør arbejdet godt, rigtigt og hurtigt. kun var nogle få og små bemærkninger. Det skal holdes op imod, at - Vi har en rigtig god medarbejderstab, som udover tømrere og der er brugt 20 mands årsarbejde på sagen. En vigtig grund til dette snedkere også omfatter murere, rørlæggere mv. Langt de fleste har er, ifølge Jan Vind, at der fra H. Nielsen & Søn A/S´ side var stor op- været hos os i mange år, og vi prioriterer et godt arbejdsklima meget mærksomhed på at sikre kvaliteten løbende i byggeprocessen. Især højt, så vi kan beholde de gode medarbejdere i mange år. På denne dampspærrer er et område, hvor Jan går i dybden. Faktisk udviklede her byggesag havde vi i gennemsnit 20 mand i gang hver dag – for- Jan i denne byggesag ”destruktiv kvalitetssikring”, som betyder, at tæller Jan Vind. selv færdige konstruktioner er blevet åbnet for at sikre og kontrollere kvaliteten. Både afleveringsforretningen og 1-års eftersynet har med Skar 3 mio. kr. al tydelighed vist, at det kan betale sig, mener Jan Vind. I forbindelse med tilbudsgivningen lykkedes det H. Nielsen & Søn A/S at optimere materialer og metoder således, at entreprisen kunne Lister i kilometervis reduceres med omkring 3 mio. kr. Dette kunne lade sig gøre gennem Byggeriet er blevet meget karakteristisk ved de bløde former, rundin- et konstruktivt samarbejde mellem arkitekt, bygherre, totalentreprenør ger og det maritime galvaniserede gelændere, og de mange trælister, og fagentreprenør. der sirligt er skruet på i kilometervis. Faktisk er der 10.000 meter lister Tømrer- og snedkerentreprisen, som H. Nielsen & Søn A/S har i byggeriet. Flere steder med krydsende linier, så svendene har måttet gennemført, lød på 28 mio. kr. Totalt har byggeriet kostet kommunen tilpasse den enkelte liste i smig og længde. Et noget sindigt arbejde. 106 mio. kr., hvilket bygherren faktisk var godt tilfreds med. Listerne er lærketræ og fyr, hvor der skulle brandimprægneres. Ud Jan Vind siger, at H. Nielsen & Søn A/S har det rigtig godt med at 12 over de mange lister er der hele 1.700 m² træterrasser i lærketræ og få lov til at medvirke i udformning og tilpasninger i de projekter, man omkring 800 Velfac-elementer, så projektet har været lidt større end deltager i. normalt for virksomheden. Nu vi taler om pengebeløb, og der som bekendt er krise i byggeri- Der er samlet omkring 9.000 m² gulve, hvor det i fællesbygningen et, så er det naturligt at spørge Jan Vind hvordan det går? Jan svarer er spånpladegulve på strøer med enten Pergo-gulve i 2 eller 3-stavs prompte: - Det går rimeligt. Vi har sorte tal i regnskabet, og faktisk ask eller linoleumsgulve ovenpå. I boligblokkene er der ligeledes lino- har vi under hele opturen konsolideret os maximalt. Vi vidste jo – ja leumsgulve på spånpladegulve i gangarealerne samt Junckers Ob- det vidste alle vel – at denne gode og lange optur ville ende i en ned- jektgulve i lejlighederne og fællesområderne. gang. At den er blevet meget hårdere og længere end mange havde Lofterne er overalt nedhængte 60x60 cm Danoline kvadratloft i kunnet forestille sig, er så en overraskelse. Når det er sagt, så kan vi mikromønster for at give et lyst og venligt miljø samtidig med en god da godt mærke, at blyanten skal spidses, når tilbuddene skal udreg- akustik. Et meget anderledes byggeri – især når det drejer sig om et plejecenter til omsorgstunge beboere. Man fornemmer en lethed i boligblokkene og de bløde runde linier i gavlene, der samles af de vandrette lister på facaderne 13 Jan Vind synes, det klæder byggeriet med de næsten svævende terrasser i stueetagen. De mange buede linier i byggeriet har også betydet, at svendene har I 2007 blev der gennemført et generationsskifte, hvor entreprisechef måttet finde på nye kreative måder, hvorpå man kunne få de forskel- Jan Vind, økonomichef Connie Zabell og tømrermester Bent Hart- lige materialer til at følge disse buer. Jan har dog opfattelsen af, at det mann, samt den afgåede ledelse, hver ejer 25 %. nærmest var en god oplevelse for svendene at prøve kræfter med ar- H. Nielsen & Søn A/S fremstår i dag som en kendt og værdsat virk- kitektens ideer. Ved den buede gang i administrationsbygningen måt- somhed med byggeledere, som alle har overbygning i form af ingeniø- te man lave en bærende buet gipsvæg under åben himmel, da den rer eller bygningskonstruktører samt ca. 50 medarbejdere fordelt på skulle være med til understøtte tagelementerne. En lidt anderledes tømrere, snedkere, murere, jord- og betonarbejdere og rørlæggere. opgave, som også gav lidt udfordringer. Plejecenteret Symfonien blev indviet 28. september 2009, med Kundekredsen er en blanding af offentlige og private. Virksomheden har endvidere kompetencer indenfor sygehusbyggerier, som eksempel- musik og underholdning, hvor Dario Campeotto fik humøret i top hos vis operationsstuer og scannerrum, og har også erfaring med partne- beboere og gæster. Beboerne udtrykte glæde over de nye lyse og ring. bl.a. sammen med Næstved Kommune i forbindelse med etable- venlige omgivelser og personalet har fået et langt bedre arbejdsmiljø. ring af støjskærme som et kassettesystem med træbeklædning i galva- Og Næstved Kommune har fået et godt byggeri til den aftalte pris. niserede søjler. Det er indtil videre blevet til mere end 3 km støjskærme. Firmaet i.f.m. diverse operationsstuer samt nyindretning af psykiatrisk skade- H. Nielsen & Søn A/S er en lokal virksomhed i Næstved, etableret i stue. Herudover renoveres taget på Herlufsholms kirketårn samt et 1941 og har i tre generationer været en familieejet virksomhed, der i mindre plejehjem i Slagelse. Af nybyggerier kan bl.a. nævnes nyt 1985 sælges til Kampsax A/S. Da Kampsax A/S blev afviklet, blev postomdelingscenter i Næstved, ny bygning til mandskabsfacilliter på virksomheden købt tilbage af en gruppe medarbejdere, med stifte- NK-forsyning og nyindretning af 8 luksuslejligheder i et tidligere post- rens barnebarn i spidsen. hus i Charlottenlund. n Af igangværende sager kan nævnes arbejder på Slagelse Sygehus 14 Terrassen på administrationsbygningen er åben og lys Jan Vind er her fotograferet på en af de store terrasser, der har et tydeligt maritimt islæt, med de høje gelændere af glas og galvaniseret jern. Højden skyldes, at stueetagen er dement-afsnittet, og her må beboerne ikke selv kunne forlade bygningen uden opsyn. 15 Ballum bliver en perle Med en donation på 20 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bliver foreløbigt 40 ejendomme i Vesterende- og Østerende-Ballum sat i stand. Navnet ’Ballum’ er afledt af ordet ’forhøjning’, og i området ligger der flere andre lokaliteter, hvor ’Ballum’ indgår i navnet, fx Forballum, Husum-Ballum, Bådsbøl-Ballum, Buntje-Ballum, NørrehusBallum og Rejsby-Ballum. n Af Carsten Sivertsen n Fotos: Peter Jarvad Den omfattende restaurering af de mange huse fra midten af 1800- - For det første er det op til husejerne, om de overhovedet vil søge tallet kan måske danne forbillede for mange andre bebyggelser langs om tilskud til istandsættelse. For det andet skal det være sådan, at den jyske vestkyst. Museumsinspektør Inger Lauridsen, Museum ejendommene stadig er anvendelige til et moderne liv. Som eksempel Sønderjylland, sidder i den fondsbestyrelse, der behandler ansøgnin- kan jeg nævne de murede kviste over indgangsdørene. De var i sin gerne fra husejerne, og hun er i hvert fald begejstret for det løft, som tid forsynet med luger – arkengaf – og det var her, bønderne kastede donationen på 20 mio. kr. giver: høet ind på loftet. Flere steder er lugerne i dag erstattet af vinduer, og - Jeg tror, at det smitter, når andre områder ser resultatet af indsatsen her. lofterne anvendes til beboelse. Det skal vi ikke lave om på. Men i samarbejde med husejerne kan vi finde et fornuftigt kompromis mellem den oprindelige byggeskik og nutidens anvendelse. Det kan fx Stort behov være ved at sætte en luge op ved kvisten. Så kan den lukkes, når hu- Behovet for en genopretning af ejendommene er meget stort. Stør- set ikke er beboet. stedelen af dem ligger som triste vidnesbyrd om, at udviklingen i mange henseender er gået uden om landsdelen. Ellers velproportio- Udsigt til gravene nerede huse er i årtiernes løb blevet vansiret af plasticvinduer, eternit- Der er mange årsager til at lægge vejen om Ballum. Alene kirken i Ve- tage, upassende porte og tilbygninger. At huse bliver misrøgtet i den sterende-Ballum er et besøg værd. Den er bygget omkring år 1200 og grad, er naturligvis et fænomen, der kan opleves over hele landet. udstråler tidligere tiders velstand. Kirkegården er også særlig, fordi det Men når det sker på et sted, hvor mødet mellem land, himmel og hav er husmure, der på flere af siderne afgrænser begravelsesområdet. skaber så stor skønhed, er det næsten ikke til at bære. Så selv om For nogle af borgerne i Vesterende-Ballum er der derfor direkte udsigt de 20 mio. kr. alene går til udvendig istandsættelse, vil det ikke være til de mange grave fra køkkenet, dagligstuen eller soveværelset. vanskeligt at finde anvendelse for dem. Renoveringen af de mange ejendomme i Østerende- og Vesterende-Ballum forventes at være gennemført i 2013. De første synlige be- Et moderne liv Inger Lauridsen understreger, at det ikke er målet at omdanne stedet til et frilandsmuseum. 16 viser på indsatsen står der allerede og er bestemt et besøg værd. n Næste stop er Vadehavet. Inden arbejdet på denne ejendom gik i gang, var huset forsynet med livløse eternitplader. 17 Museumsinspektør Inger Lauridsen er et af tre medlemmer af den fonds- Pengene fra Fonden går til reparation af det udvendige byg- bestyrelse, som står i spidsen for projektet. ningsværk. Her venter både murværk, vinduer, dør og tag på en gennemgribende renovering. Fakta A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal støtter danskheden i Sønderjylland, nord og syd for grænsen. For eksempel førte det i 2008 til opførelsen af A.P. Møller Skolen, det danske gymnasium i Slesvig By. Familien har tætte Fakta Ballum ligger øst for Rømø, midtvejs mellem Ribe og Tønder. Læs mere om området på www.sydjylland.com og på www.museum-sonderjylland.dk 18 bånd til Sønderjylland. Murermester Josef Soberra har fået mere Husene ligger lige op til kirkegården. Nogle af at bestille i forbindelse med projektet. Hans dem afventer fortsat besøg af håndværkerne. eget hus skal også have en overhaling. Der har været et byggeboom i Ballum omkring midten af det 19. århundrede. I dag har området svært ved at tiltrække beboere, men måske kan forskønnelsen af ejendommene bidrage til at vende udviklingen. 19 form og farver på toppen På Nørrebro i København er et af de mest banebrydende og nytænkende renoverings-projekter ved at tage form. En ejendom får en etage mere, og beboerne får en stor fælles tagterrasse med sportsplads, solterrasse og en 160 kvadratmeter stor, grøn bakke konstrueret direkte på taget. n Af Dorthe Bech-Nielsen - arkitekt m.a.a. n Illustrationer: JDS Architects Beboerne i Andelsboligforeningen Birkegade 4-6 på Nørrebro i Kø- Under al denne herlighed har ejendomme tilmed fået en helt ny etage benhavn kan snart udfolde sig og nyde livet på en stor fælles tagter- med tre nye lejligheder, som er med til at finansiere projektet. rasse, der ikke kun giver adgang til sol og liggestole. På det i alt 470 kvadratmeter store areal er der også plads til at udfolde sig aktivt, og Gården på taget lave mange former for udendørsaktiviteter. Tagprojektet er en stor og utraditionel renoveringsopgave, der tog sin Foreningens nye tagterrasse er på størrelse med mange af byens 20 begyndelse i slutningen af 90’erne, da ejendommens tag var utæt og traditionelle gårde, men ligger altså oppe under himlen ved byens skulle udskiftes. Men da Birkegade ligger i et af de tættest bebyggede tage. Taghaven er i to niveauer og indeholder en stor græsdækket områder i København, og ejendommen derfor mangler en god grøn, bakke på størrelse med to badmintonbaner, et stort orange aktivitets- lys og børnevenlig gård, valgte foreningen at tænke utraditionelt. Der- område med en belægning af sportgummi, en træterrasse til ophold for udviklede tagrenoveringen sig til en unik taghave, som er tegnet af og spisning samt en gryde med læ til grill og udekøkken. den kreative unge tegnestue JDS Architects, og beregningerne er la- vet af EKJ Rådgivende Ingeniører, mens Logik & Co i tæt samarbejde Amager Strand og Sjakket på Nørrebro, hvor arealet oven på bygnin- med arkitekterne har virkeliggjort det komplicerede byggeri. gerne udnyttes på nye og aktivitetsbærende måder. Andelsboligforeningen kontaktede netop JDS Architects, da der Hos JDS Architects er man omvendt fulde af beundring for det var enighed om, at her skulle der noget særlig til. Og det er en tegne- mod og den vision, som Andelsforeningen har turdet give sig i kast stue som evner at tænke utraditionelt og bryde med de traditionelle med. Det har krævet tålmodighed, for det har selvfølgelig taget læn- forestillinger om en tagterrasse. JDS Architects har i andre projekter gere tid end normalt at få godkendt den 490 kvadratmeter store utra- demonstreret, at udformningen af pladsen ovenpå et hus selvfølgelig ditionelle tagterrasse. også skal udfordres kreativt. I 2002 tegnede tegnestuen PLOT (nu delt i JDS Architects og BIG - For os har opgaven været at give Andelsboligforeningen det gårdrum med lys, luft og udsigt, som de har manglet. Det har vi placeret - Bjarke Ingels Group) et spektakulært forslag til en kæmpe tagpark på taget af bygningen. Vi vil gerne skabe en tagterrasse med flere nu- på taget af Magasin, og senere fik tegnestuen PLOT megen omtale ancerede oplevelser. En terrasse, der med forskellige former, belæg- og anerkendelse for projekterne Det Maritime Ungdomshus ved ninger og udsigt giver mulighed for mange forskellig former for aktivi- 21 teter året rundt. En terrasse, der åbner op for en helt anden adfærd Oven på de nye boliger er der så skabt en stor og kuperet terrasse. på byens tage, fortæller arkitekt Jeppe Ecklon fra JDS Architects. Ud mod Birkegade er ejendommen således forhøjet en etage, mens Og Jeppe Ecklon pointerer, at en vigtig del af projektet også har sidebygningen mod gården er blevet en tagetage lavere end oprinde- været at skabe en tagterrasse, der kan være med til at styrke sam- ligt. Denne niveauforskel udnyttes i projektet ved at terrassen forbin- menholdet og fællesskabet i Andelsforeningen. En tagterrasse, hvor des med sidebygningen med en bred kurvet bakke. Derved udnyttes det for beboerne er attraktivt at mødes og hænge ud sammen. hele ejendommens tag til terrasse, og der er skabt en terrasse med flere lag og niveauer og med en meget anvendelig bakke. Tagprojektet kante og iøjenfaldende toppe. Den ene adgang er placeret i den grøn- nerejendom med et sidehus ind mod gården. Hele ejendommens ne bakke som udsigtspost, og den anden adgang sker i en iøjnefal- tagkonstruktionen er blevet fjernet helt ned til bjælkelaget, hvorpå det dende orange ”Trappetop” – et selvstændigt element, der går fra gade nye tagprojekt er etableret. til gård beklædt med orange sportsbelægning. Tagterrassen bliver så- Kort beskrevet består det nye tagprojekt af en boligstang langs Birkegade med tre nye boliger opført i ejendommens tidligere tørre- 22 Adgangen til tagterrassen fra de to opgange sker gennem to mar- Ejenendommen Birkegade 4-6 er en klassisk fire etagers københav- ledes præget af disse to markante toppe i stærke farver. - Det har givet nabobygningerne noget kønt at kigge på. Og vi får loft. Boligstangen er lidt tilbagetrukket, så den ikke er synlig fra gaden vist, at tagflader godt kan være beklædt med andet end de traditio- og for at sikre private terrasser til de nye lejemål mod Birkegade. nelle tagmaterialer som tegl og pap, fortæller arkitekt Jeppe Ecklon. n En unik tømreropgave Tagprojektet i Birkegade har også været en unik opgave for Logik & Co, der har været i gang med det komplicerede byggeri, siden efteråret 2009. n Af Dorthe Bech-Nielsen - arkitekt m.a.a. n Fotos: Logik og Co Balder Johansen fortæller, at en af de største udfordringer har været, - Det her er måske det mest spændende, jeg har været med til at at tagprojektet med den nye etage og det særlige opholdsområde bygge i København. Og det er en af den slags opgaver, man sikkert har stillet store krav til forstærkning af den 120 år gamle ejendom. I kun prøver en gang i sit liv, siger Balder Johansen, der er daglig leder de næste mange år skal det gamle fundament og bærende vægge i byggefirmaet Logik & Co. holde til en betydelig ekstravægt, som den ikke er opført til. Det har Han fortæller videre: - Med dette projekt har vi ændret vores normale måde at tænke hus på, med fundament, krop og tag. En bygning har nu fået en helt ny dimension. Den 120 år gamle ejendom er krævet massive forstærkninger af konstruktionen, og det har krævet mange beregninger at få placeret og balanceret vægten. Som en ekstra udfordring ligger de stabiliserende vægge på den med den nye etage og terrassen blevet forhøjet cirka halvanden eta- nye etage ikke oven på de stabiliserende vægge længere nede i byg- ger. Og heroppe i 22 meters højde kan beboerne, både børn og ningen, og det har krævet lodrette gitterkonstruktioner i stål og træ, voksne, nu opholde sig og løbe og lege. samt vandrette skivekonstruktioner i tag- og dækkonstruktion. Der- Et sådan gårdrum på taget, har selvfølgelig været en usædvanlig og anderledes opgave, men det har også været en renoveringsopga- udover er næsten alle ejendommens indervægge konstrueret i bindingsværk, som er kendt for deres mildest talt manglende restbære ve i en ældre ejendom, hvor håndværkerne er vant til, at der altid dukke uforudsete ting op. Størstedelen af det anvendte træ har været kerto, nemlig hele 80 %, men der er også anvendt limtræ og almindelig konstruktionstræ. 23 Tagprojektet har krævet mange specielle konstruktioner, hvor håndværkeren er blevet udfordret til at finde konstruktioner og løsninger på byggepladsen. evne – men ejendommens eksisterende murede trapperum og skor- udnyttes tagene allerede på forskellig vis. For eksempel er både VM- stenene er med til at bære en stor del af den nye etage og terrasse. bjerget og 8-tallet i Ørestaden grønne på toppen, en helt ny bydel ved Nordhavn er også planlagt til at bliver grøn på toppen, og på Meget træ og ”rigtigt” tømrerarbejde Vægt har således betydet meget i projektet. Derfor er den nye etage op- taget af det nye Rigsarkiv åbner en stor offentlig taghave. Sensommerens store regnmængder in mente, kunne det måske ført med en let træskeletkonstruktion, og det store terrasseområde med tænkes, at København og andre store byer ville få færre problemer den store bakke og orange top er ligeledes hovedsagelig opført i træ. med overløb på kloakker, hvis de blev grønne i toppen, Der, hvor der Træ er foretrukket, fordi det har en lav egenvægt, og fordi træ er let at bearbejde til dannelse af de mange specielle former og kon- er grønt på toppen, er regnvandet længere tid om at nå kloakkerne. Der er i al fald ingen tvivl om, at beboerne i Andelsforeningen struktioner. Og under hele opførelsen har der mellem arkitekt og Birkegade 4-6 har taget hul på fremtiden, og at de nok skal forvente håndværkere været en gensidig dialog og – ikke mindst – glæde ved at få besøg på tagterrassen af nysgerrige og interesserede meget at arbejdet med træ. længe endnu. Deres tagprojekt er blevet til mulighedernes univers og - Der har været rigtig mange specialopgaver ved projektet, som skulle konstrueres og opbygges direkte på byggepladsen. Og træ er vil stå som inspirationskilde og opmuntring for andre, som forhåbentligt tør gå i gang og udnytte mulighederne på byernes tage. n et organisk materiale, der er let at forme og bearbejde. For eksempel har den store bakke en hældning på 78 grader, hvortil alt er opmålt og konstrueret oppe på taget, fortæller Balder Johansen. - Opgaven har været unik for alle vores håndværkere, men helt speciel for vores tømrer, der har nydt at lave rigtig tømrerarbejde igen – altså virkelig konstrueret i træ i stedet for at bruge færdige træelementer, som vi jo ofte ser som normen i moderne byggeprojekter. Fremtidens taglandskaber Logik & Co har haft besøg af mange interesserede på byggepladsen, der gerne ville se den fantastiske byggeplads og trækonstruktion inden den lukkes og beklædes. For selvom terrassen først forventes at kunne tages i brug til november, har den allerede fået megen omtale og skabt stor interesse blandt byens borgere, arkitekter og ikke mindst hos Københavns Kommune, der er meget begejstret for projektet og ser det som et godt eksempel på, hvordan fremtidens taglandskaber i byen kan se ud. For Københavns Kommune vil rigtig gerne vil have flere ”grønne” tage. Faktisk er flere og flere arkitekter begyndt at tænke grønne tage ind i deres projekter. Og på flere af Københavns nye byggeprojekter 24 Fakta ingen Birkegade 4-6 Bygherre: Andelsforen Arkitekt: JDS Architects nde Ingeniører Ingeniør: EKJ Rådgive Co Entreprenør: Logik & ovember 2010 9-n 200 Tid: november r og iv renovering af facade Pris: 19. mio. kr. (inklus g, vin med varmegenind din vinduer, ventilationsanlæg opgangsdøre) 13 franske altaner og nye 25 En mindeværdig dato for Ingeborg 5. juni er ikke blot dagen, hvor vi danskere fejrer grundloven. For medlemmerne af Frivilligt Drenge- og Pige-Forbunds, FDF Hvidovre-kreds har datoen bogstaveligt talt brændt sig ind i annalerne. 5. juni 2008 blev kredsens lejr, Ingeborg, i St. Havelse flammernes bytte. Ingeborg var opført i krigsårene og trængte til en gennemgribende istandsættelse, men da taget skulle renoveres, gik det galt. Lejren blev totalskadet, og FDF kunne starte forfra. n Af Carsten Sivertsen n Fotos: Peter Jarvad Præcis to år efter, den 5. juni 2010, kunne ungdomskorpset så slå FDF’eres udfoldelser. Men det forbehold har Kurt Stilling Larsen, pro- portene op til en bemærkelsesværdigt smuk og funktionel lejr, der jektleder fra FDF, to kommentarer til: yder de fantastiske omgivelser stor retfærdighed. Ingeborg ligger på - For det første passede vi godt på den gamle lejr, og det vil vi na- Roskilde Fjords østside, midt mellem Frederiksværk og Frederikssund, turligvis også gøre i den nye lejr. For det andet har vi god erfaring med, højt hævet over vandet og med en halv horisonts panoramaudkig. at der skal være plads til det våde tøj og til det snavsede fodtøj. Dertil kommer, at vi har gode badefaciliteter til de 56 børn og unge, som In- En ideel ramme geborg kan rumme. Det kan være, at sildebensparket ikke lige rimer Visionen har været klar fra starten: Ingeborg skulle være det 21. år- på sommerlejr, men det er en yderst robust gulvbelægning. Og andre hundredes bedste lejr, en ideel ramme om udendørs og indendørs ak- steder har vi valgt at lade gulvfladen være rå beton eller linoleum. tiviteter med fokus på miljøhensyn, nærhed til naturen og mulighed for at inddrage børnene i fælles opgaver som fx madlavning. Ved første øjekast på Ingeborg er tanken dog, at det ikke kan dreje Erfaringerne Peter Christensen, der sammen med Lars Kielsgaard Hansen har sig om en lejr for børn og unge, men snarere om et gedigent kursus- været byggefirmaet HHM A/S’s projektleder, har i en lang række til- center eller en velbeslået magnats prægtige sommervilla. Et stramt og fælde trukket på bygherrens erfaringer: smukt design, store panoramavinduer, smagfulde kombinationer af - FDF ved alt om, hvordan sådan et hus fungerer i dagligdagen. malede og ubehandlede træpartier, sildebensparket og vinduesrammer Det gælder ønsket om at få et fleksibelt hus med mange muligheder i eg, terrasser i to planer, rå betonflader. En spændende kombination af for at etablere grupperum og fællesrum. Det gælder ønsket om at et hus der både har et liv udenfor og indenfor murene. skabe små huler til hyggestunder, og det gælder erfaringen med, hvordan sådan et hus bliver slidt. Hvor det er bedst med egetræ, og Sildeben og sommerlejr Den næste tanke er, at det næsten er for fin en ramme om et lejrliv, der på sine dage også skal holde til vand, mudder og snavsede 26 hvor det er bedst med beton. Det er erfaringer, vi har trukket på. Afslutningen af byggeriet kom belejligt, så den første sommerlejr kunne finde sted på Ingeborg. En specialitet energivenlig bygning, har anlægget glimrende kapacitet til den nye Der har naturligvis også været værdifuld viden at trække på hos den arki- Ingeborg. tekt, der i sidste ende har skullet forene visioner med det muliges kunst. Blandt konkurrenceforslag fra fire arkitektfirmaer valgte FDF Hvid- Bygherren og arkitekten har tænkt endnu videre i de klimavenlige baner. Ved siden af hovedbygningen står et ti meter højt energi- og ovre det århusianske firma AART. Selv om virksomheden ikke er mere aktivitetstårn, der skal forsynes med solceller på sydsiden. Det er i end ti år, har arkitekt Anders Tyrrestrup og hans kolleger allerede op- øvrigt også meningen, at tårnet skal hente ’energi’ fra andre kilder arbejdet en solid specialistviden om netop denne type af byggerier. end solen, idet det på østsiden er omdannet til et klatretårn, hvor De har blandt andet sat deres fingeraftryk på tilsvarende projekter i børnene skal kunne kæmpe sig helt til vejrs. Tårnets indre bruges Næstved, Herlufmagle og det store friluftscenter Sletten i det midt- desuden til lagerformål. jyske søhøjland. Som arkitekt på byggeriet valgte Anders Tyrrestrup et træhus, der Kompromiser både smeltede sammen med den omgivende natur og tilfredsstillede Det er formentlig de færreste byggerier, hvor økonomien ikke gør bygherrens ønske om energirigtigt byggeri: kompromiser nødvendige. Sådan har det også været på Ingeborg, - Ingeborg skulle være et åbent hus, der i videst mulig omfang ophæver skellet mellem det indre og omgivelserne. Derfor er der store glasarealer, men samtidig store udhæng, som sikrer huset mod over- hvor den oprindelige tanke om at bruge eg hele vejen blev opgivet til fordel for thermowood, varmebehandlet fyrretræ. For arkitekt Anders Tyrrestrup kan en sådan kombination være ophedning. problematisk: Energivenlig flader har fundet en harmonisk løsning. - Men jeg synes, at vi med det rå fyrretræ, egetræet og de malede Hensynet til energien var allerede taget, da den gamle Ingeborg end- Nu er Ingeborg officielt indviet, og de første børn og unge har ta- nu eksisterede. FDF Hvidovre havde nemlig gravet et stort jordvarme- get lejren i anvendelse. En kedelig oplevelse 5. juni 2008 blev afsluttet anlæg ned, og da det var dimensioneret til at forsyne en knapt så med et glædeligt punktum 5. juni 2010. n 27 Den 21. april var der endnu mange arbejdstimer tilbage. En hård vinter havde ikke gjort byggeriet lettere. Tårnet har flere formål. Der er en fantastisk udsigt fra toppen, dets indre har lagerlokaler, sydsiden skal forsynes med solceller, og på østsiden Mange steder i hovedbygningen finder man små huler, der er som skabt til det spændende lejrliv. Fra puderummet er der både udsigt til den smukke fjord og til en godnatfortælling. 28 er der mulighed for at klatre. Fakta Ejer: FDF Hvidovre. Den oprindelige lejr var bygget under 2. verdenskrig af den daværende Frederiksborg Amts Spare- og Laanekasse, der siden indgik i SDS. Lejren var en gave til skolebørnene i Frederiksborg Amt i anledning af sparekassens 100 års jubilæum. FDF Hvidovre overtog ejendommen i 1989. Det bebyggede areal er 800 kvadratmeter plus ca. 200 Ingeborg ligger højt hævet over Roskilde Fjord midt mellem Frederiks- kvadratmeter i energi- og aktivitetstårnet. sund og Frederiksværk. Byggeriet er blevet støttet af Lokale- og Anlægsfonden med to mio. kr., og fonden har bistået FDF Hvidovre med at gennemføre arkitektkonkurrencen, som AART vandt. Prisen for Ingeborg ligger mellem 14 og 15 mio. kr. Arkitekt: AART, Århus, www.aart.dk Hovedentreprenør: HHM A/S, Hillerød, www.hhm.dk Fakta Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, er en folkekirkelig børne- og ungdomsorganisation med flere end 24.000 medlemmer i 400 lokale afdelinger fordelt over hele landet. Læs mere på: www.fdfhvidovre.dk Sommeren melder sig, og Ingeborg er klar til at blive taget i anvendelse. Kun de sidste småting mangler. Kurt Stilling Larsen har været FDF’s byggesagkyndige i et projekt, som startede med en brand, men som takket være blandt andre forsikringsselskabet Codan og en række fonde blev til en meget smuk lejr. Anders Tyrrestrup har sammen med kollegerne fra AART designet et meget åbent træhus, der fletter sig glimrende ind i det omgivende landskab. 29 stå ude om natten Husene kan godt Scandi Byg a/s har gang i Danmarks største energi- - Vi har tilmed designet boligerne til at overholde Energiklasse 1, uan- klasse 1-byggeprojekt efter at have sejlet en skole til set hvordan de vender på grunden. Og uanset om de monteres i en, Shetlandsøerne. to eller tre etager. Om de placeres som individuelle bygninger, eller som rækkehuse er også underordnet, siger Scandi Byg-direktøren. Folkeskole til Nordatlanten n Af Bjarne Madsen Jesper Hoffmann tror på, at det store boligprojekt for en lang række boligselskaber er med til at sparke de sidste fordomme om industrielt Det er ikke så lidt af en tilsnigelse, når boligadministratoren KAB fortæller om ”opførelse af den nye type lejeboliger AlmenBolig+”. Boli- fremstillet modulbyggeri omkuld. Men AlmenBolig+-projektet gør det ikke alene. I foråret sejlede et gerne opføres nemlig ikke. De samles på en fabrik i Løgstør, køres til fragtskib en forsendelse fra Løgstør Havn til Shetlandsøerne mellem Hvidovre, Køge, København eller Herlev og monteres. Og vupti, her Skotland og Færøerne. Her fik landsbyen Mid Yell på øgruppens er så Danmarks største byggeprojekt med boliger i energiklasse 1. næststørste ø sig en splinterny folkeskole på 2.300 kvadratmeter. Totalt 609 boliger på samlebånd – indtil videre. - Det er jo reelt den eneste rigtige måde at bygge på. Størstedelen af byggeprocessen foregår i en opvarmet fabrikshal. Men husene kan altså godt tåle at stå ude. De skal ikke tages ind om natten, smiler Og Scandi Byg afleverer i disse dage en 2.600 kvadratmeter stor kontor- og laboratorieudvidelse til Novo Nordisk i Måløv, som kommer til at danne fundament for et nyt laboratoriekoncept i Løgstør. - Byggeriet for Novo Nordisk er et godt eksempel på, at modul- Jesper Hoffmann. Han har 14 år på bagen som direktør for fabrikken byggeri fuldt ud kan konkurrere med det traditionelt opførte byggeri. i Løgstør, der spytter boliger ud på samlebånd. Modulerne i Måløv bygges sammen med eksisterende bygninger, Den hedder Scandi Byg, virksomheden. Det har den ikke altid heddet. Da tømrer- og snedkermester Niels Møller Storvang lagde grunden til virksomheden i 1978, var det under navnet Pedersborg skalmures og kommer til at falde totalt ind i helheden, fortæller Jesper Hoffmann. Den københavnske tegnestue RH Arkitekter A/S og inventarleve- Kioskfabrik. Siden blev den til Midtfjord Træindustri. Produktionen var randøren Labflex A/S i Tranbjerg har været Scandi Bygs medspillere i bogstavelig forstand en flad fornemmelse. Niels Storvang fremstil- på Novo Nordisk-projektet. Sammen vil de tre nu udvikle det nye la- lede iskiosker, som rullede ud fra fabrikken i Løgstør som flade ele- boratoriekoncept for modulbyggeri. menter, som så blev samlet ude, hvor isvaflerne skulle sælges. - Vi kan se et behov indenfor medicinalindustrien, hospitaler, universiteter og levnedsmiddelbranchen. Vi har kompetencerne til at sty- Tæt på passivhus-niveau re hele pakken. Og Novo Nordisk har i dén grad været med til at sæt- - I dag bygger vi permanente bygninger efter den gældende bygge- te overliggeren for færdiggørelsesgraden og for kvaliteten, siger lovgivning. De love og regler, der gælder for alt andet byggeri, gælder Scandi Byg-direktør Jesper Hoffmann. også for vore bygninger. Når vi nu begynder at rulle ud med boliger til 30 blandt andre KAB, 3B og Domea, er de bygget efter Energiklasse 1 Se mulighederne og dermed krav, der først gælder fra 2015. Når det gælder tæthed, - Mange arkitekter har efterhånden fået øjnene op for det industrielt er vi på passivhus-niveau. Det samme gælder isoleringsmæssigt. fremstillede byggeri. Man skal ikke vælge modulbyggeriet af nød. Man Det er kun på teknikken, at disse boliger ikke helt matcher passivhus- skal se mulighederne. Og vi véd, hvor begrænsningerne er. Men vi kan klassen. Så det handler reelt om, at vi skal øge antallet af solceller og fint lave kontorbyggerier op til 5-10.000 kvadratmeter og institutioner anden teknik, vi monterer, forklarer Jesper Hoffmann. på 2.000 kvadratmeter og op til eksempelvis 180 børn. Når det gæl- Så er det lige før, porten kan rulles op og Et modul er nået frem til gulvlægning. modulet kan rulles ud. Nydeligt pakket ind, så det ikke skades af vind og vejr inden den endelige montering. Der er i øjeblikket 112 timelønnede medarbejdere i produktionen hos Scandi Byg. Ved juletid vil medarbejderstaben være øget med omkring 30. I øjeblikket produceres et hus om dagen på fabrikken i Industrielt byggeri er ensbetydende med Løgstør. Planen er at fordoble til to daglige boliger, uanset moduler i en lang række. Det ene lidt mere om det regner eller sner. Husene bygges inden døre. færdigt end det andet. 31 der boliger, er der jo ingen begrænsninger. Det handler kun om, hvor ner nu nok, at vi størrelsesmæssigt er størst i Danmark. Ganske ofte mange vi skal køre ud og montere, konstaterer Scandi Byg-chefen. er det ikke de andre modul-firmaer, vi konkurrerer med, men derimod - Samtidig med at vi bygger modulerne på fabrikken i Løgstør, er vi i stand til at køre alt på byggepladsen som parallel-produktion. Vi mere traditionelle byggemetoder, fortæller Jesper Hoffmann. Kæmpeordren til KAB betyder, at der de næste tre år er booket helt kan sætte mellem 12 og 20 moduler op i løbet af en dag. Der er jo in- op på Scandi Bygs afdeling på Tolstrupvej i Løgstør. Men det betyder gen vejrligsdage på vores byggepladser. Og så har vi den fordel i for- ikke, at konkurrenterne får fred for virksomheden. To andre produktions- hold til traditionelt byggeri, at vi isolerer den lette bærende del af byg- linjer på firmaets hovedadresse på Himmerlandsvej holdes meget be- geriet. Det betyder væsentligt tyndere vægge med samme isolering. I vidst fri af KAB-projektet og er klar til at byde med på andre projekter. sparet areal er det tæt ved, at vi henter et børneværelse ekstra ind i en almindelig bolig. Og så er det naturligvis nemmere at få huset tæt, Flere medarbejdere når man kan stå inde og kræse om detaljerne, mens man bygger, si- - Vi skal også kunne være med på andre opgaver. Og vi har netop ger Jesper Hoffmann. vundet nogle vigtige licitationer på institutioner, som så kan produceres på Himmerlandsvej. I øjeblikket har vi 112 timelønnede medarbej- Hvor det regner opad dere, men det bliver muligvis nødvendigt, hen ad vejen, at ansætte Ind imellem må modul-folkene i Løgstør hive ud i skuffen med eks- flere medarbejdere til boligproduktionen. Det er heldigvis intet pro- trem-løsninger. blem at finde arbejdskraft i lokalområdet. Vi vil gerne mikse fifty-fifty - Vi har bygget lejligheder i Grønland, og nu har vi så leveret en skole til Shetlandsøerne. Når vi er i områder, hvor ”det regner opad”, Scandi Byg betjener sig også i et vist omfang af underleverandø- sætter vi i princippet en dobbelt klimaskærm på, forklarer direktøren. rer, selv om langt hovedparten af elementerne til modulbyggeriet ska- På grund af de barske vindforhold på Shetlandsøerne har Scandi Byg bes på fabrikken i Løgstør. konstrueret bygningerne med klimaskærm med dobbelt membran 32 med faglærte og ufaglærte, siger Jesper Hoffmann. - De badeværelsesmoduler, vi nu bruger til KAB-boligerne, er bag facadebeklædningen og forskallingen. Og så er der anvendt spe- svenske. Vi får en kvalitet, som vi såmænd også godt selv kunne pro- cielle norsk-fremstillede vinduer, der er så hårdføre, at de kan modstå ducere. Men den svenske leverandør har specialiseret sig netop i at den nærmest vandrette regn, der ofte pisker ind fra havet. lave badeværelser og producerer 5.000-6.000 af dem om året. Og så - Det er en kendt sag, at tyskerne og østrigerne længe har været er der altså mere fornuft i at få de færdige moduler leveret. Ovenlyse- foran, når det gælder industrielt passivhusbyggeri. Men vi er tæt på at ne står vi selv for at bygge for at få u-værdien langt nok ned. Fremstil- være på samme niveau efter ordren på AlmenBolig+. Inden for modul- lingen af ovenlyskasserne kunne vi måske med fordel lægge ud, vur- byggeri har vi en håndfuld reelle konkurrenter i Danmark. Men jeg me- derer Jesper Hoffmann. n Det var en speciel dag for Scandi Bygs administrerende direktør Jesper Hoffmann, da han kunne sende en folkeskole af sted til Shetlandsøerne fra havnen i Løgstør. 33 Det ligner ikke længere ... Nok er Scandi Byg a/s et datterselskab af MT Højgaard, og begge har jævnligt stor glæde af, at stikke hovederne sammen om fælles projekter. Men Scandi Byg har også fået egen personlighed og identitet i kraft af succes’en i egne byggeprojekter, netop illustreret med lanceringen af nyt selvstændigt, entydigt Scandi Byg-logo. Virksomheden i Løgstør blev i 1984 en del af det, der dengang hed Højgaard & Schultz, i dag altså MT Højgaard. Det var således et samarbejde mellem netop de to – Scandi Byg hed dengang Scandi Camp – der i 1993 og 1994 skabte 100.000 kvadratmeter asyllandsbyer for Balkan-flygtninge. Og MT Højgaard var f.eks. også en del af et af de seneste, mere specielle Scandi Byg-projekter. Da Løgstør-firmaet placerede 2.300 kvadratmeter ny skole på Shetlandsøerne, havde MT Højgaard sørget for, at fundamentet stod klar, da de 50 præfabrikerede moduler ankom. Køb og salg gennem årene har bevirket, at Løgstør-virksomheden i tidens løb har haft hele fire andre navne, inden det blev til Scandi Byg. Først Pedersborg Kioskfabrik. Derefter – fra 1978 – Midtfjord. Træindustri ApS, som blev ændret til Midtfjord Industri Compagni A/S. Så Scandi Camp a/s, da MT Højgaard overtog. Og så fra 2002 endelig Scandi Byg a/s, som indtil for ganske nyligt har delt logo med moderkoncernen. Fra Løgstør til Shetland Landsbyen Mid Yell på Shetlandsøernes næststørste ø Yell var i festhumør da det nye skoleår begyndte. Øens omkring 1.000 indbyggere kunne indvi en splinterny folkeskole for 120 elever. Den nye Mid Yell Junior High School tegnet af skotske arkitekter, og bygget i Løgstør. Den nye skole blev bygget hos Scandi Byg a/s og sejlet fra den lille Løgstør Havn gennem Limfjorden, over Nordsøen og til Shetlandsøerne. 2.300 kvadratmeter folkeskole med en samlet vægt på 750 tons. Så der måtte to ture til for det 88 meter lange fragtskib fra Aberdeen. Det er ikke første gang, Scandi Byg a/s har sendt bygninger af sted med skib. Tidligere har Løgstør-virksomheden bygget etageboliger til Grønland, Island og England. Men som regel med Aalborg eller Esbjerg som afskibningshavne. 34 Kundskabens byggeklodser Det er ikke kun på Shetlandsøerne, skoleeleverne forsyner sig med kundskabens byggeklodser i moduler fra Løgstør. Scandi Byg a/s har også leveret skolebyggeri en række steder på mere hjemlige breddegrader. Flere skoler er skudt i vejret med nye overetager fra Scandi Byg a/s. Det gælder blandt andet i Frederikssund og i Birkerød. Hørsholm Lille Skole blev 540 kvadratmeter større med en tilbygning fra Løgstør. I Frederikshavn vandt Scandi Byg a/s licitationen på en ny heldagsskole. Og i Farum var der fuld fart på modulerne, da Bybækskolen og Stenvadskolen skulle smeltes sammen til den Sundt byggeri nye Lyngholmskole til 800 elever. Fra byggetilladelse til aflevering gik der fire en halv måned. Så Det er i bogstavelig forstand sunde bygninger, der sendes ud fra var de 3.000 kvadratmeter i Energiklasse 1 på Scandi Byg a/s i Løgstør. Blandt de seneste projekter er 2600 kva- plads. dratmeter kontorer og laboratorier til Novo Nordisk i Måløv. Men Scandi Byg a/s har også leveret rum til sundhedssektoren ved tidligere lejligheder. Da Gentofte Amtssygehus skulle bruge 450 kvadratmeter nyt ambulatorium, leverede Scandi Byg a/s. Det var også tilfældet, da Regionshospitalet Herning havde behov for to nye administrationsbygninger på i alt 2.000 kvadratmeter. MT Højgaard a/s var hovedentreprenør på projektet, hvor hospitalet ønskede hurtig indflytning og ibrugtagning. I Vejle var sygehusets administration allerede oppe i sjette etage, da der blev behov for mere albuerum. Fra Løgstør kom så 28 færdige moduler på tilsammen 850 kvadratmeter. De blev sat oven på den eksisterende bygning i løbet af to dage. Århus Sygehus har fået kontorer, ambulatorium, undersøgelsesrum og et avanceret scannerrum fra fabrikken i Løgstør. Totalt 1.883 kvadratmeter hospitalsudvidelse i præfabrikerede moduler. 35 7 70’er huset er tilbage på sporet Et Googleopslag på ’70’er-hus’ giver overvældende mange hits. Faktisk ikke færre end syv millioner. Det er formentligt også i overensstemmelse med sandheden at konkludere, at husene fra 70’erne optræder så hyppigt, fordi de lider af talrige mangler. n Af Carsten Sivertsen n Fotos: Peter Jarvad Det store byggeboom i 60’erne og 70’erne gav tusinder af danskere De tre andre huse er mere sammenlignelige. De to Familiehuse er mulighed for at komme ud af trange lejligheder til den friske luft. Det blevet renoveret for 400.000 kr., mens det sidste hus, Seniorhuset, var en del af den nye velfærdsstat. Men skavankerne var så at sige er blevet renoveret for 200.000 kr. Målingerne i Seniorhuset og ét af bygget ind i husene fra starten. Alt for ofte kneb det nemlig med or- de to Familiehuse viser, at besparelsen på fjernvarme og el vil kunne dentlige materialer og god byggeskik. Dertil kom et stort energifor- dække udgifterne på et afdragsfrit lån svarende til renoveringsom- brug. Realea A/S, der er et datterselskab under Realdania, gennem- kostningerne. I det sidste Familiehus bliver en væsentlig del af udgif- fører netop nu et spændende forsøg i Århus-forstaden Tilst. Resulta- ten dækket. Med til billedet hører imidlertid også de forbedringer, der terne af forsøget kan få stor betydning for mange af de parcelhuse, følger med øget komfort, bedre funktionalitet og en forskønnelse af der i dag er omkring 40-50 år gamle. ejendommene. Fire huse Yndlingshuset I efteråret 2008 købte Realea A/S fire huse, som blev lejet ud til fire Familien Holm-Eilert bor i et af Familiehusene, og projektleder Jørgen testfamilier for en periode af tre år. Umiddelbart efter familiernes ind- Søndermark, Realea A/S, kalder huset for sit yndlingshus. flytning i november 2008 påbegyndte eksperter fra Aalborg Universitet målinger af energiforbrug og indeklima, og derefter blev husene energirenoveret i samarbejde med to hold rådgivere og hovedentre- - Vi har forbedret huset, så Mette og Lasse Holm-Eilert og deres to prenører, bestående af hhv. Ravn Arkitektur, Rambøll Danmark A/S børn, Oliver og Alberte, har fået bedre rammer om deres hverdag, og Juul & Nielsen A/S samt Pluskontoret A/S, Moe & Brødsgaard end huset ellers tilbød. Det gælder både en bedre indretning og et A/S og Bytømreren A/S. Målingerne fortsatte efter renoveringen og bedre indeklima. Samtidig er energiregnskabet blevet kraftigt forbed- gjorde det muligt at sammenligne forbrug og indeklima før og efter. ret, og det gør investeringen på 400.000 kr. til en fornuftig disposition. Allerede nu er der spændende resultater. Efter to år er de foreløbige konklusioner, at energirenovering beta- 36 - Farøvænget 4 er et projekt, som kan være et eksempel for man- ge andre af landets parcelhuse, siger han. Status lige nu er, at besparelserne på energiforbruget i det nyreno- verede hus overstiger det beløb, som det koster at forrente de ler sig – op til et vist punkt. Energiparcel-projektet har vist, at det er 400.000 kr., der er brugt på renoveringen. Målingerne fra Aalborg muligt at sænke energiforbruget med op til mellem 30 % og 50 %, Universitet har bekræftet beregningerne, som forudså, at energibe- uden at husejeren skal betale ekstra. sparelsen ville blive 52 %. Ekstremen Ændringerne på Farøvænget 4 Et af de fire huse skiller sig markant ud fra de andre. Det såkaldte Inden for rammen på 400.000 kr. er følgende ændringer blevet ge- Prototypehus er blevet energirenoveret for den nette sum af to mio. nemført: kr. Den ekstreme renovering, der modsvarer salgsværdien på det op- • Pejsen er blevet fjernet. Den var hyggelig, men dels trak det fra rindelige hus, skal vise, hvor langt det overhovedet er muligt at kom- vinduet ved siden af, og dels var taget omkring skorstenen utæt. me i energirenoveringen af et parcelhus fra 70’erne. Da pejs og skorsten var fjernet, blev utæthederne og dermed risi- 0 7 37 koen for råd og skimmelsvamp, fjernet. I stedet for pejsen og det lille vinduesparti er der nu sat et stort vindues- og dørparti op. Det er superlavenergi, det er tæt, og det giver masser af lys. Alle øvrige vinduer mod syd er også skiftet ud til superlavenergi. • Mens vinduerne alligevel var ude, blev der skåret en rille mellem for- og bagmur og indsat polystyren (’flamingo’) for at fjerne kulde- Fakta Ejendomsselskabet Realea A/S er stiftet i 2003 som datterselskab af Realdania. bro. • Centralt i huset er der sat et ovenlysvindue op, og i østsiden er hu- Hvad er Realea A/S mål? set blevet forlænget ud over et areal, der tidligere var en terrasse. Realea A/S mål er at opbygge og formidle en samling af Østgavlen er samtidig blevet forsynet med et stort vinduesparti, gode eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige som også bidrager til at lyse husets centrale rum op. De nye lav- tidsperioder og forskellige egne i Danmark. Realea fun- energivinduer forsyner huset med passiv solvarme i forårs- og ef- gerer således som Realdanias kompetencecenter inden terårsmånederne, og familien Holm-Eilert kan glæde sig over, at for området “udvikling og bevaring af ejendomme”. de slipper for den træk og kulde, de gamle vinduespartier slap ind. • Energiforbruget er i fokus, men det skal også med, at de ekstra kvadratmeter i østsiden er blevet brugt til en udvidelse af børnenes Realea har to indsatsområder: 1.På den ene side investerer selskabet i fredede og be- legeområde. De to børneværelser er relativt små, men med de varingsværdige bygninger, som restaureres med re- ekstra kvadratmeter legeplads bliver der kompenseret for de små spekt for ejendommens arkitektur og historie. værelser. • På taget er der lagt solcellepaneler, som bidrager til energiproduk- 2.På den anden side deltager Realea i nybyggeri, hvor der er fokus på udvikling og nyskabelse. tionen. • Loftet er forsynet med i alt 400 mm isolering. • Der er indsat automatisk varmestyring, som regulerer fremløbstemperatur i radiatorerne, og som sikrer god afkøling af fjernvarmevandet. og Lasses soveværelse og det tilstødende badeværelse. Oven i købet vil det være muligt at frigøre plads til et centralt beliggende depotrum. Giv den fuld skrue Realea A/S er gået målrettet efter de punkter, der kan reducere ener- Penge på bogen giforbruget: Der er mange muligheder i huset, men indtil videre er det Realea A/S, - De 400 mm på loftet er et tykt lag, men den ekstra udgift er minimal, fordi det jo er arbejdslønnen, der fylder i regnskabet. Og så kan vi lige så godt få gjort det grundigt, siger Jørgen Søndermark. - Det er det billigste i længden, og det er et af vores centrale råd: Giv den fuld skrue, når du alligevel er i gang. der ejer Farøvænget 4, og det er energi og klima, der er i centrum, understreger Jørgen Søndermark: - Vores råd er, at husejeren skal vente med at renovere køkken og bad, hvis det kun handler om kosmetiske løft. Der er fornuft i at sætte penge ind på bogen ved hjælp af de kloge renoveringer. De penge, du så sparer, kan senere gå til at renovere køkken og bad. Mere at gøre Huset på Farøvænget 4 er ikke en skønhedsåbenbaring. Mette og Ser lovende ud Lasse Holm-Eilert kan sagtens forestille sig, at køkkenet skal have en Forsøget med husene i Tilst er ikke afsluttet endnu, men om Farø- overhaling, når og hvis de til sin tid køber huset af Realea A/S. Famili- vænget 4 tøver Jørgen Søndermark ikke med at konstatere, at det en har også kig på en udskiftning af vinduerne mod nord. Når de ikke ser lovende ud: er blevet skiftet, hænger det sammen med, at de ikke har den samme kunne opfylde de krav, der bliver stillet til nybyggeri i 2010. ter havde, og fordi det fastsatte budget ikke rakte så vidt. Realea A/S Beboerne må lidt endnu finde sig i at være en del af et forsøg, men har hele vejen igennem valgt de bedst mulige løsninger på udvalgte for Lasse Holm-Eilert er det absolut sandsynligt, at det ender med et steder frem for en lavere standard, der kan nå hele vejen rundt. køb af huset, når forsøget er overstået: En tredje mulighed i huset er at sløjfe bryggersindgangen og at omdanne bryggerset til en walk-in garderobe, der ligger op ad Mettes 38 - Med de forbedringer, vi har foretaget, kommer huset tæt på at negative indflydelse på energiregnskabet som de andre indsatspunk- - Vi kan godt lide huset, og hvis det ender med, at vi køber det, vil vi med sikkerhed vide, hvad vi får for pengene. n Det nye fjernbetjente tagvindue slipper masser af lys ned i huset, og samtidig er der kommet et kombineret dør- og vinduesparti på den 4 3 2 5 1 væg, hvor pejsen før dominerede. Fakta Anbefalinger. Fem gode råd om energirenovering: endnu større værdi fremover, både for huskøberen, men også for Nye energibesparende vinduer? Ud med brændeovnen? Et ekstra lag det realkreditinstitut, som skal bevilge lån til køberen! isolering? Eller noget helt fjerde ... Det kan være svært at overskue, hvor man skal begynde. Mange valg afhænger naturligvis af det en- 3.Se på den måde I bruger huset. Er der steder, I ikke kan sidde, el- kelte hus, men vi har samlet fem gode tommelfingerregler til at ler steder du og dine børn ikke kan sove på grund af dårlige vindu- guide dig gennem de første overvejelser om energirenovering. er, så kan nye energiruder skaffe jer op mod 30 % mere effektivt areal til en pris, som ligger langt under prisen for at bygge til. 1.Kig nøje på de skader og fejl, som kræver øjeblikkelig eller snarlig udbedring. Kan du, ved at tænke aktivt og energimæssigt, opnå flere fordele for de samme penge? 4.Fjern den gamle pejs eller brændeovn. Ofte et levn fra 70’ernes oliekrise-panik. Den er ineffektiv, forurener med sygdomsfremkaldende partikler og sluger masser af plads. Så væk med den, og 2. Maksimér effekten af håndværkerbesøget. Det er alt for dyrt f.eks. at ’klat-isolere’ eller købe de næstbedste energiruder – derfor; fuld hold i stedet varmen med gode vinduer. Og nyd, at både du og naboerne kan trække vejret friere bagefter. skrue når du alligevel er i gang. Det er billigst i længden. Det er håndværkerens løn, der koster. Derfor skal man sørge for, at han 5.Vent med køkken og bad, hvis det kun handler om kosmetiske løft kun skal til én gang. Det sikrer også husets fremtidige værdi, og – start i stedet med at ’sætte penge på bogen’ med de kloge re- den næste ejer skal ikke kassere en dyr, men halvhjertet løsning, noveringer. Så kan de penge, du sparer, være med til at finansiere men kan bygge videre på dit arbejde. Det har stor værdi, og vil få køkken og bad senere! Læs mere om forsøget på www.realea.dk 39 Fantastisk tagkonstruktion i ny idrætshal 12 krumme limtræsspær udgør rygraden i ValHallen, en ny lethal til både organiseret og uorganiseret idræt i Hundige. ValHallen er en 12 meter høj lethal med en diameter på 45 meter. Formen er 12-kantet og leder tankerne hen på en iglo eller et meget stort cirkustelt. ValHallens dojo er den eneste opvarmede del af hallen. Dojoen fungerer også som tilskuerplatform. n Af Jan Broch Nielsen Mens en af knægtene hamrer bolden i nettet på fodboldbanen, tager Udfordrende montage en flok motionister endnu en omgang på løbebanen. En håndfuld pi- - Det har været en spændende udfordring at bygge ValHallen, der er ger spiller streetbasket, og en gang imellem hører man den dumpe en raffineret, selvbærende trækonstruktion, siger projektchef Søren lyd af krop mod faldmåtte, når en judokæmper lykkes med et perfekt P. Hassing fra N.H. Hansen & Søn A/S. kast. Sådan vil fremtiden blive i ValHallen, der er en ny lethal til både organiseret og uorganiseret idræt på Hedelunden i Hundige. Den 1.660 kvadratmeter store hal vil stå åben fra morgen til aften hver dag året rundt til glæde for alle, der har lyst til at være med. Børn, unge, pensionister, skoler, klubber – alle er velkomne, og mulig- Udfordringen bestod især i at montere de 12 limtræsspær. Det skete ved hjælp af et centralt stillads med en ring af stål i toppen, som spærene kunne hvile af på. Da alle 12 spær var forbundet til stålringen, blev denne udstøbt med beton for at etablere en topskive på cirka to meter i diameter, hvorefter stilladset kunne fjernes. - Selv om det er en lethal, er der betydelige kræfter involveret. Be- hederne mange. Skaterhockey, klatring, teater, filmforevisning og tonfundamenterne under hvert spær er faktisk ganske store, siger mindre koncerter er også tænkt ind i konceptet, der både skal styrke Søren P. Hassing, der også fortæller, at virksomhedens ansatte var borgernes sundhed, og få ungerne væk fra gadehjørnerne. meget glade for at være med på byggeriet. - Gode fagfolk kan jo godt lide, når der kommer noget rigtigt tøm- Fantastisk trækonstruktion Byggeteknisk set er ValHallen lige så spændende. Den 12 meter høje rerarbejde, siger han. ValHallen rummer en 20 gange 40 meter lang fodboldbane, to hal har en diameter på 45 meter. Formen er 12-kantet og leder tan- sommerbaner på henholdsvis 175 og 185 kvadratmeter, en løbeba- kerne hen på en iglo eller et meget stort cirkustelt. ne, en basketbane og en amfitrappe, der kan benyttes som både Indvendigt springer både smukke og robuste trækonstruktioner i scene, tilskuerplads og legeplads. øjnene. Den bærende konstruktion består af 12 solide spær af limtræ, der giver hallen dens karakteristiske udseende. Denne løsning har Dojo til kampsport og babygymnastik samtidig gjort det muligt at bygge den store hal for blot 12,3 mio. kr. Desuden har Valhallen en såkaldt dojo, som på én gang fungerer Hallen er opført af Hellerup-virksomheden N.H. Hansen & Søn A/S. En tømrer- og snedkervirksomhed, der i år fylder 101 år. Niels 40 både som et aflukket træningslokale og som udsigtsplatform. Dojoen er den eneste del af hallen, der er opvarmet, så der på alle Herman Hansen grundlagde i 1909 firmaet, som fortsat er familieejet, tider af året er mulighed for så vidt forskellige aktiviteter som kick- nu i fjerde generation. Firmaets primære virke i dag er dog inden for boxing, gymnastik, yoga og babygymnastik. I resten af hallen må hoved- og totalentrepriser. idrætsudøverne knokle sig til varmen om vinteren. n 41 Betonvæggene og den meget dominerende tagkonstruktion, udført i træ, giver hallen et både rustikt og samtidig meget solidt præg. Ovenlysvinduerne sikrer samtidig et stort lysindfald – og dermed en lys og indbydende hal at benytte. 42 ValHallen er opført for Greve Kommune med MUNKSGAARD plus ANDERSEN Bygherrerådgivning A/S som bygherrerådgiver. Projektets arkitekter var CEBRA a/s – arkitekter maa fra Århus og NOVA5 arkitekter as fra København. Rådgivende ingeniør var Hansen, Carlsen & Frølund A/S fra Herlev. 43 Dragehuset er klar til sin nye rolle Først var huset skibsprovianteringshandel. Så tobaksimport. Så Haute Couture modebutik. Men pludselig lurede nedrivningskuglen lige om hjørnet i det selvsamme trafikkryds, hvis omlægning nu betød, at Dragehuset lå i vejen på Folke Bernadottes Allé. Bogstavelig talt. I forrige nummer af TRÆ viste vi huset og dets genrejsning i kvarteret ved Carlsberg, hvor den ene pragtvilla afløses af den næste. Nu er Dragehuset så færdigt og klar til sin nye rolle som mødehus for virksomheden Edlund A/S. Det er derfor anden gang på et halvt år, jeg drejer ind på Bjerregårdsvej i Valby. En smal lille vej og 100 meter nede er man i en helt anden verden. Væk fra storbyen. Store villaer med store haver. Lutter smukke huse og smukke omgivelser, som uundgåeligt sætter humøret flere etager op. Erling Edlund, der har købt Dragehuset og bekostet nedtagning og genopbygningen, har over de sidste 1015 år erhvervet 10 af disse villaer – alle beliggende mellem Carlsberg, banegraven, Jesuskirken og Søndermarken – og har omdannet dem til en Campus for virksomhedens knap 170 medarbejdere. n Af Jan Hesselberg Arkitekt MAA Gert Jørgensen fra Erik Møller Arkitekter A/S viser rundt sydgavlen går desuden ned i kælderen, så det er herfra vi kommer op i ”Onkel Toms Hytte” eller Dragehuset. Kært barn har jo mange navne. til stueetagen. Trapperne er i Douglas og lærk, og det er meningen, at I forbindelse med flytningen af huset er det nye fundament bygget de skal stå ubehandlede, men renholdes i sæbebehandling, og med med fuld kælder, og vi starter ved kælderindgangen. En imponerende tiden altså få en naturlig patina. Især håndlisterne vil blive præget af ti- bred og tung dør som er tegnet specielt til dette formål. Massiv og dens brug. Begge trapper er udført af tømrer- og snedkerfirmaet GRM med store galvaniserede hængsler og låsetøj i messing, tegnet og fremstillet til denne dør, og de øvrige døre i huset. Der er teknik i dørene, så man har også fået ledningerne bygget ind i dørene. Kælderen 44 Trapper A/S i Greve, et firma, der i mere end 40 år har fremstillet klassiske trapper til københavnske ejendomme. Stueetagen er et rum. Facaden er på 11 fag, hvor de første 5 fag er faktisk større end huset, idet man har bygget et stort lokale ud, som er det oprindelige hus, der så er udvidet med 1+5 fag til i alt 11 fag. et slags orangeri med hele taget i glas, så det virker lyst. Rummet do- Gert fortæller, at når han siger 1+5 fag, så er det fordi byggelinjen bu- mineres af et flot bord i eg, spejlskåret eg, hvor al splint er skåret væk, ede, hvor huset lå oprindeligt. Derfor knækker facaden også på huset så der kun er kernetræet tilbage. Derfor de buede linier og hullet i mid- for at følge den oprindelige byggelinje. Ca. 15 cm drejer plankerne i ten. Bordet er udført med løs feder og noter i begge ender og har 2 gulvet. Her ses det nemlig mest tydeligt, når man kommer ind fra en af ben bygget af dele af 2 tidligere stål-elmaster fra det nordlige Køben de 2 hoveddøre. Begge hoveddøre i facaden, og alle vinduer i huset, havn. Bordpladen er udført af Ebbe Nielsen A/S. I begge ender af hu- er nye. Tidens tand havde gnavet for meget i dem, der var i huset. I set er der et trappeløb fra stueetagen til første sal, og trappeløbet i øvrigt var disse nok heller ikke de helt originale. Facaden er ændret, Dragehuset som det tager sig ud på sin nye plads, med omkringliggende haveanlæg og orangeri. og væk er de 2 store butiksvinduer, og de 3 noget medtagne døre er N. A. Nielsen & Søn A/S har stået for monteringen af panelerne og blevet til 2 døre i hver ende af facaden for at få et større og mere re- har i øvrigt haft hele tømrerentreprisen på huset. Det specielle træ har gulært rum til mødelokale. Men Gert Jørgensen og Jacob Erlangsen Erling Edlund købt, og det har en helt særlig historie, som må vente til har undervejs arbejdet intenst på at bevare husets særegne arkitek- en anden god gang. tur. Og bygherren, Erling Edlund, har haft en sjælden set ildhu for at Gulvet er fyrretræ, og på bræddernes linie ser man tydeligt, hvor- nå dette mål. Jeg synes det er blevet overmåde flot. Og når jeg tæn- dan huset ”knækker” i midterfaget for at følge den krumme byggelin- ker på, hvordan det var en stor byggeplads, da jeg besøgte Drage- je, som før omtalt. Døre og vinduer er fremstillet hos tømrer- og sned- huset i marts måned, så er det imponerende, at det omkringliggende kerfirmaet Ebbe Nielsen A/S i Herringløse ved Roskilde. Gert Jørgen- haveanlæg og p-pladsen allerede nu ser ud som om, hus og anlæg sen har haft mange håndværkere i gang på denne opgave, men Erik altid har ligget her. Men tilbage til stueetagen. Møderummet, der tidli- Møller Arkitekter A/S har mange års erfaringer med at istandsætte gere har været butikslokalerne, har loft i opalglas i tavl og malede for- gamle fredede bygninger, så bygherren og arkitektfirmaet har et me- gyldte lister. Sådan som den ældre del af befolkningen måske husker get stort netværk af firmaer, der kan lave de specielle ting, et projekt det fra butikker, især apotekerne. I genopbygningen har man ladet som dette kræver. Dørgrebet er f.eks. lavet, efter Gerts tegninger, af opalglasloftet slutte i friser lidt fra væggen for at give plads til teknik. Maskinfabrikken Harry Nielsens Eftf. A/S. Og dørhængslerne, med Der er paneler på væggene, som er udført i amerikansk poppel. Snedkermester Niels Roth har bearbejdet det rå træ og tømrerfirmaet agern foroven og forneden, er smedet af Raadvad Smedie. Den dobbelte trælåge i hegnet foran Dragehuset er tegnet af landskabsarki- 45 Dragehuset var Houte Couture forret- For at få en robust overflade på nederste del af vægge- Stueetagen er et stort rum og de 2 trap- ning da det blev revet ned – nu symboli- ne, er der nu monteret paneler i møderummet peløb. Ved nærmere kig kan man for- seret med flotte hatte. nemme knækket i gulvet på midten. Det flotte loft i opalglas klæder rummet. 46 tekt Torben Thim og arkitekt Gert Jørgensen i fællesskab. Billedskæ- ranteret mere kunst, som relaterer sig til husets historie. Det kan an- rer Maria Hammerich har tegnet og udskåret skulpturerne i lågerne befales at lægge vejen forbi hele kvarteret. Området er et skatkam- og har også lavet ”solene” i begge fordøre og udsmykningerne i dør- mer af god byggeskik og smukke huse. gerigter på førstesalen. Ebbe Nielsen A/S har så stået for resten af ar- Dragehuset har på sin nye adresse meget mere luft omkring sig, bejdet på havelågen. Maria Hammerich har også fremstillet de 2 små i forhold til adressen på Folke Bernadottes Allé, hvor Dragehuset lå skilte, som hænger over de 2 nye facadedøre med teksterne ”Onkel indeklemt mellem andre huse. Erling Edlund har sammen med arki- Toms Hytte” og ”Grundlagt 1905”. tekt Gert Jørgensen fortolket frit over huset og dets nye anvendelse, Erling Edlund er i sandhed en detaljernes mand, der elsker at isce- hvorved de 2 store gamle butiksvinduer nu er væk. Fordøre er ryk- nesætte og formidle ånden i huset. Haute Couture forretningen i Dra- ket til hver sin gavl og der er nu vinduer i begge facader. Der måtte gehusets fortid er så småt på vej til at blive illustreret på det lidt min- ikke være vinduer i facaden ud mod banelegemet på den tidligere dre rum på førstesalen. Der er indkøbt 7 malerier af kunstneren Trine adresse. Jensen, der er placeret tæt på gulvet, 7 gravhunde og 2 specialfrem- Når man i dag kigger på matriklen, så er det lykkedes for bygherre stillede hatteknager, som Niels Roth også har stået for, holder nu flot- og arkitekt at få huset til at falde ind i omgivelserne. Den der ikke ved te designede damehatte (fra modist Susanne Juul) på plads. Erling andet, vil tro Dragehuset har ligget her i mindst 4 generationer. Nu kan Edlund er ikke færdig med at udsmykke 1. salen, så der kommer ga- huset holde 4 generationer mere. Tillykke til København. n De 2 trapper i Dragehuset er nye og står flot i det ubehandlede træ. Imponerende havelåge, der er tegnet specielt til stedet. En flot dør bygget specielt til stedet. 47 Oven på fængslet Taget over Vestre Fængsel er blevet gennemgribende renoveret. Ikke fordi det var nedslidt – jo alle inddækninger, kele og tilslutninger var nok lidt ’trætte’, men tegl og trækonstruktioner var fine at se på. Men for at leve op til nutidens komfort og energikrav skulle der efterisoleres. Man valgte så i samme ombæring at totalrenovere hele konstruktionen, så den forhåbentlig kan holde i 100 år mere. n Af Erik Pingel - arkitekt maa, journalist DJ n Fotos: Erik Pingel - arkitekt maa, journalist DJ Vestre Fængsels 4300 m2 store tag har krævet lægning af ca. indeklimaet, både sommer og vinter. Så kan det jo være, at bebo- 65.000 nye teglsten. Nedenunder disse mange sten, og usynligt for erne hverken ’sveder’ eller ’fryses’ ud. omverdenen, er de store arbejder foregået. Hvor spærfoden burde Der er god plads til byggematerialer og pladsindretning. Der være, findes et kraftigt betondæk. Alt herover er blevet renoveret. bygges under en total inddækning, både fordi man er tidsmæssigt Efter nedtagning af teglstenene er de ellers sunde spær blevet ret- presset, men også fordi her er meget forblæst, højt hævet over by- tet op og forstærket for at kunne bære et nyt undertag. Alt er udført ens landskab. Den særlige udfordring på pladsen er sikkerhedstilta- i gedigne dimensioner. De oprindelige 5x5 spær er blevet rettet op gene. Der er ikke så gode forhold, når materialer skal ind gennem med 2x6’’ påforing. Herpå er lagt 22 mm rupløjede brædder og sikkerhedskontrollen. Porten er så lav, at den særlige kran, der en pap. Ovenpå igen 25 mm afstandsliste og kraftige 38x73 mm læg- sjælden gang imellem får lov til at hejse stort gods og containere ter. Herpå lægges de mange teglsten af typen ’gammel dansk’ over ringmuren, må skilles ad og lukke luften ud af dækkene, hver med rygning lagt i mørtel for et syns skyld. De tidligere tegl var un- gang den skal ind. Gods der skal over muren skal i øvrigt ankomme derstrøgne, men det behøver man jo ikke med det fine undertag. dagen før for kontrol. Så ofte vælger man at sætte containere uden Den nye sunde konstruktion burde kunne holde i 100 år. for hovedporten for at rulle dem igennem. Det er en fornøjelse at se, hvordan der arbejdes med høj faglig stolthed på pladsen. Alt udføres korrekt, og man tager hellere et mål for meget end et for lidt. Omhuen præger også sikkerhedsar- Også leverandørens chauffører skal være godkendt. Så FOG i Kvist- bejdet på pladsen, desværre er der alligevel sket to mindre uheld. gaard, der er valgt til hovedleverandør, har en særlig mand, og en En nedriver fik en rift, der holdt ham hjemme en dag, og en stillads- særlig bil der passer til porten, til leverancerne. Mangler der et par mand fik et vred i ryggen, der også hurtigt var overstået. kasser søm, kører byggeleder Dennis Kensø, fra hovedentreprenøren På betondækket er lagt 300 mm isolering. De store rytterlys, der 48 Folkene skal have en særlig sikkerhedsgodkendelse for at arbejde her. Så man tilkalder ikke lige et par ekstra mand på travle dage. Adserballe og Knudsen a/s, gerne selv ud efter dem. Det går ikke er dobbelte, der ligger både et i tagfladen og et på betondækket, med en 3x34, der lige smutter forbi. Skal der særlige folk ind, for ek- er blevet udskiftet med Vitral paneler. Det er noget ’kram’, der både sempel undertegnede, skal man aflevere personlige data dagen før, kan bære de kraftigere termoruder og forhåbentlig også holde i 100 og i øvrigt guides under hele besøget. Fangerne ser man ikke meget år. De gamle rytterlys kunne kun åbnes med et snoretræk, hvis til. Man må i øvrigt heller ikke tale med dem. Det var derfor en ople- man kravlede op i loftsrummet. De nye er motorstyrede, og skulle velse, da en håndfuld fanger en solrig forårsdag fik sneget sig op på sammen med den nye isolering give en meget bedre styring af et stillads og protesterede i en 5-6 timer. Det burde være umuligt. n 49 1 2 3 4 Der arbejdes under en stor og flot totalinddækning. Den skrå flade er 9,5 meter høj. 1 4 2 5 3 6 Alt måles nøje op og kontrolleres lige en ekstra gang. Det er solidt arbejde på solide konstruktioner. De fleste materialer er kommet gennem dette lille hul. Der arbejdes fra stilladset, fra betondækket og fra et stilladsdæk lagt på hanebåndende 5 meter oppe. De flotte gamle trækonstruktioner fejlede ikke noget. De blev dog alligevel rettet lidt op og forstærket for at kunne bære det nye undertag. 5 6 50 Der har været bygget to materialetårne på hver etape, men materialerne lægges helst helt tæt på, hvor de skal bruges. Spiret her blev først færdigt i september, det var en tillægsordre. Ellers blev man færdig til tiden, og budgettet, i august. Fakta I sidste halvdel af 1800-tallet voksede Københavns indbyg- stration, kirke, sygehus, vaskeri, stald, funktionærbygninger og gertal kraftigt. Derfor vedtog borgerrepræsentationen, at der inspektørbolig. Hele herligheden stod færdig i august 1895. skulle opføres et fængsel på Vestre Fælled for en sum af Fængslet har gennemgået adskillige udvidelser igennem 1.350.000 kr. Stadsarkitekt Ludvig Fenger stod for tegnin- årene. Allerede ved udgangen af 1914 tog man fat på at gerne af fængselsbygningerne, og i 1892 påbegyndte man bygge endnu en bygning til mandsfanger (østfløjen), en byg- arbejdet af den planlagte korsformerede 4-etagers bygning. ning til kvindelige fanger (vestfløjen) samt et sygehus. Denne Først blev ringmuren opført, og den blev 1200 alen lang udvidelse stod klar i 1918. Dermed fik Vestre Fængsel i store (752 meter), 7 alen (4,5 meter) høj og 2½ alen (1,6 meter) træk det udseende, som vi kender i dag, selvom der er sket tyk. Derefter fulgte opførelsen af selve fængselsbygninger justeringer siden da. Der er i dag plads til ca. 430 indsatte. ne, som bestod af et mandsfængsel (nord-syd fløj), admini- Vestre Fængsel set midt i byggeperioden. I dag er man færdig. 51 Husbåde – båd eller hus? Fra at være en havn med store mængder fragtgods og industrier, som Sojakagefabrikken på havnefronten, er Københavns havn i dag et stort blandet boligog erhvervsområde, hvor de mange meter bolværk nu i stigende grad er rekreative områder. Det har også medført en stigende interesse for det, vi ellers bedst kender fra bybilledet i Amsterdam – husbåde. Et stadig større antal husbåde, af meget forskellig karakter og design, ligger nu forskellige steder i havneområdet. Det har medført, at Københavns Kommune har været nødt til at forholde sig til en masse praktiske forhold omkring husbådene. Hvilke regler gælder der for husbåde? Er det en båd? Er det et hus? Svaret er ganske enkelt: Ja. Forklaring følger. n 52 Af Jan Hesselberg Københavns Kommune har tilbage i 2005 vedtaget et såkaldt kom- der husbåde for en spændende udfordring. Kommunen er overordnet muneplantillæg for husbåde i Københavns havn. Et tillæg der siden- set glade for det stigende antal husbåde, men Birthe erkender, at det hen er blevet revideret et par gange. Husbåde har dog eksisteret læn- har været et juridisk indviklet stykke arbejde at få klarlagt, hvilke regler ge i mindre omfang i havneområdet. Helt tilbage i starten af 80’erne og love der skal anvendes ved husbådene. Birthe Bertelsen fortæller, var 2 tidligere fyrskibe, ombygget til husbåde, ankret op i Frederiks- at der nu er skrevet et afsnit ind i planloven om husbåde. Når en hus- holms kanal ved Christiansborg ud for Kirkeministeriet. I en større di- båd flyttes på vandet, så er det et skib, hvor søfartsloven skal følges. mension var den tidligere storebæltsfærge Sjælland i nogle år ankret Når husbåden anvendes som bolig, så er der tale om en bolig, hvor op for enden af Vester Voldgade, og fungerede som restaurant og Bygningsreglementet gælder på fuldstændig normal vis, som hvis det kæmpe dansehal i weekenden. Her spillede Johnny Reimars “Clifters” var et parcelhus. Dog er der en del konkrete forhold, hvor bygnings- op til dans på det tidligere tog/bildæk, hvor op til 1.000 mennesker reglementet ingen mening giver i forbindelse med en husbåd. For ek- kunne spise og danse til de glade toner. De nye husbåde, der nu er sempel giver bestemmelserne om afstand til skel ikke nogen mening dukket op i bybilledet, er mest kreative projekter, hvor man totalt har her. Og byggehøjder heller ikke. Men kommunen har i plantillæget ombygget et tidligere træskib eller en færge. Eller man starter forfra indført nogle maximale byggehøjder på 5,4 meter over vandlinien, for med at bygge et “flydende fundament” af stål eller beton. Udviklings- husbåde i det indre havneløb (hvor der er broer med lav højde) og 7 medarbejder i Københavns Kommunes center for byudvikling, Birthe meter over vandlinien andre steder I havneløbet. Der kan derfor byg- Bertelsen, har arbejdet med begrebet husbåde de sidste 10 år og kal ges husbåde i 2 etager i hele havneområdet. Foto: Birthe Høst, Feriepartner Bork Havn 6 husbåde ligger side om side i Svendborg havn og udlejes på ugebasis som flydende sommerhuse. Den ene er i øvrigt til salg p.t. I forhold til Søfartsstyrelsen, så skal bærevne, krængningsstabilitet og bare løsninger på. En husbåd fungerer i princippet som at almindeligt generel sødygtighed kunne dokumenteres for husbåden. Så man kan hus. Vedligeholdelse er dog noget anderledes. En betonflåde skal altså ikke bare bygge løs i fri fantasi. Der kræves dokumentation. En normalt ikke vedligeholdes, mens en stålflåde anbefales at få et tjek af de mest erfarne husbåd-byggere i Danmark må være Laust Nør- for hvert 15. år. Fortøjninger skal kontrolleres løbende – det siger gaard. Han har nu boet i husbåd i Københavns Havn i over 30 år, og næsten sig selv. har over 20 års erfaring med at bygge husbåde og har før det bygget både på Holmen. Laust Nørgaard har ombygget et utal af færger og Hvad gør en husbåd god som bolig træskibe til husbåde, men siger, at det i grunden er bedre at starte Rummene bør ligge over vandlinjen. Der bør være terrasser og lækro- forfra med at bygge en husbåd på en stål- eller betonflåde. Det giver ge, så man altid kan finde læ for vinden. Og der bør være store vin- de bedste muligheder for reelle rum og godt lysindfald. Flydemodulet duer for at få et stort lysinfald. Der bør også være plads til at forankre skal godkendes af Søfartsstyrelsen og resten, selve boligen, hører en jolle eller en lille båd. Opvarmning sker i mange af husbådene ved under kommunen. Husbåde bør bygges i lette konstruktioner og der- et centralvarmeanlæg og en brændeovn, ganske som i et almindeligt for er træ som regel det foretrukne materiale. Placeringen I vandet hus. Der er også arbejdet med projekter for et “villakvarter på van- stiller naturligvis større krav til beskyttelse af træet og malebehand- det”, og der er flere ferieby-projekter i gang i Tyskland f.eks. i Slesvig, ling, men ellers bygger man stort set som man vil gøre ved et almin- eller ved rekreative søområder, hvor man samler 10-20 eller 30 hus- deligt hus. Kloak- og vand/el-tilslutninger findes der gode og hold- både i en koloni til f.eks udlejning. Det, at man har samlet en klynge 53 af husbåde, gør naturligvis udgifterne til kloak og andre tilslutninger samt tekniske installationer billigere pr. enhed. Det dansk-etablerede firma, Waterliving, har i en omtumlet tilværelse bl.a. leveret husbåd til et flydende vejrudsigt studie, lavet en husbåd som restaurant og en – ja hvad skal man kalde det – en hotelbåd. Restaurant og hotel ligger i Københavns havn tæt ved Langebro. Laust Nørgaard har et firma sammen med 2 partnere, Hus på Vand, som bygger individuelle husbåde til kunder, der ønsker denne nye spændende boform. Speciel ejerform Hvordan skaffer man sig en plads i havnen til sin husbåd? Et naturligt spørgsmål, men med et noget specielt svar. Københavns Kommune har i kommuneplanen udlagt nogle områder, hvor der må etableres Holmen – det tidligere lukkede område, hvor søværnet holdt til, er nu også åbnet for husbåde. husbåde. Men selve bolværket ejes ikke kun af By & Havn A/S (tidligere Københavns Havn) idet det fleste af arealerne ved bolværket ejes af et utal af private ejere. Disse bolværksejere udlejer så pladsen ved bolværket i metermål på en lejekontrakt, der som regel højest har en opsigelsesfrist på 3 til 6 måneder. By & Havn A/S er dog i gang med et projekt, hvor man tilbyder lejekontrakter med et længere opsigelsesforløb og et lejemål på et antal år. Birthe Bertelsen anslår, at der i 2005 måske var 60-70 husbåde, og at der nu er mere end 100 husbåde i Københavns Havn. Der er nu også opstået flere foreninger, hvor husbåds-ejere har slået sig sammen for at stå stærkere med deKøbenhavns Kommune har i et plantillæg udlagt områder, hvor husbåde må etableres. En af de første nyere husbåde ligger i en af Christianshavns kanaler. res ønsker og synspunkter. Man kan købe en husbåd i København fra omkring 1,5 mio. kr. og opefter. Men der er vedligehold på en husbåd, også mere end i et parcelhus. Og hver gang båden skal på værft for at have tilset bund og andet koster det ca. 150.000 kr. Og når børnene skal ud for at lege, skal de have redningsvest på. Til gengæld bor man tæt på vandet og mærker vejrets luner og årstiderne mere. Læser man om folks erfaringer med husbåde, lader det til, at det er svært at flytte tilbage til en almindelig bolig, hvis man først har prøvet at bo i en husbåd. Husbåde findes overalt Det er ikke blot i Amsterdam, men hele verden. Også i Svendborg, hvor man har bygget en 340 kvm stor husbåd, der i underetagen rummer 9 toiletter og baderum og på førstesalen rummer bl.a. havnemesterens kontor. Meget passende. En husbåd bygget i træ på en betonflåde. I England og Frankrig findes et vidt forgrenet kanalsystem, der pludselig gør husbåden mobil på en anden facon. Hvem ville ikke synes om at ankre op i Seinen og nyde udsigten til Eiffeltårnet fra båddækket. Eller have udsigt til de store vidder i Alaska. Eller bo tæt på en storby i USA og så alligevel have luft og vand omkring sig. n 54 Måske den ældste husbåd i København – Et ombygget fyrskib, der har ligget ud for Kirkeministeriet siden starten af 80’erne. Her er en noget uens blanding af husbåde – det kubeformede i forgrunden og de ombyggede både vidner om stor ”gør det selv” lyst på dette område. Udsigten fra en af husbådene i Svendborg. Foto Birthe Høst, Feriepartner Bork Havn Se mere på www.borkhavn.dk 55 nemmest Det er i krisetider n Af Jan Hesselberg n Fotos: Jan Hesselberg og Lars Svankjær Sætningen kommer fra tømrermester Niels Moestrup. Den er ikke men gode nichemarkeder. Et speciale, som ikke ”overrendes” af kon- sagt i spøg, men i ramme alvor. Niels startede sit tømrer- og snedker- kurrence og tilbudsjagt fra kundens side. I det helt små kan nævnes, firma for snart 20 år siden i garagen hjemme i Karlslunde. Den første at den første nye varevogn Niels købte var en Toyota Hiace, men medarbejder kom til kort efter, og faktisk har Niels stadig en af de Niels syntes, der manglende den rigtige indretning af varerummet, så medarbejdere, der kom til i ”garage-perioden”, nu med 17 års an- han snedkererede en løsning, som han syntes duede. Derefter viste ciennitet. Garagen blev for lille, og man rykkede til 40 m² i en forhen- han den til Toyota-forhandleren, og så kom der en lille nicheproduk- værende grisestald. De 40 blev hurtigt til 80 m², og Niels startede så tion ud af det, og som kører den dag i dag. småt med også at lave døre og vinduer til de indkomne arbejdsopga- Niels har desuden, indenfor de sidste par år, også ansat 3 murere ver. I 1997 rykkede man teltpælene op og flyttede til de nuværende og en maler for at kunne tilrettelægge entrepriserne i eget regi, mere lokaler på Industrihegnet i Tune. Efter flere omrokeringer og tilbygnin- end han kunne før, hvor man nogle gange oplevede at gå i stå på op- ger, senest en tilbygning på 300 m² i 2008, er mulighederne for mere gaven, fordi man ventede på andre håndværkere. plads nu også udtømt her, så måske nærmer tiden sig for endnu en - Vi bruger stadigvæk kollegaer indenfor murer- og malerfaget, men flytning. I mellemtiden er virksomheden stille og roligt vokset sammen nu kan vi selv løse det mest presserende i eget regi, og det giver altså med en god fast kundekreds bestående af banker, offentlige kunder nogle bedre arbejdsforløb, har jeg erfaret. Virksomheden fremstiller og en del erhvervskunder. En rigtig god blanding som Niels udtrykker også børnehaveinventar i forbindelse med de opgaver, man får fra kom- det. I 2007 beskæftigede Niels 17 mand, og det har så siden krisen munen, og man producerer stadigvæk døre og vinduer efter ordre, ændret sig til – ja hold nu fast; 30 mand. Altså stik modsat af hvad både almindeligt træ og hårdt træ. man skulle forvente i den periode. Men for Niels er størrelse ikke et parameter, der styres efter. Niels styrer efter branchenicher og kom- En tømrer der arbejder i alu petencer. Derfor synes Niels, det er nemmest i krisetider: Niels har nu også købt maskiner til at bearbejde profiler i alu, således - Det er nemmere at få materialer, nemmere at forhandle priser på at man nu kan lave facadeløsninger i alu og til døre og vinduer. Det er dem, og man kan holde på de gode kompetencer hos medarbejder- specielt rettet mod Niels’s offentlige kunder, hvor en vedligeholdelsefri ne. Opgaverne, ja dem skal vi så vinde på vores kompetence, ikke på løsning betyder meget. De CNC-styrede maskiner, der bearbejder prisen. Og det kan Niels jo have meget ret i. alu-profilerne, kan styres med stregkoder til de forskellige produkter, og Niels synes selv, det er helt naturligt for en tømrer at beskæftige 56 Specialer sig med alu-profiler: - Det handler for mig om at levere det rigtige pro- Når man har snakket med Niels om virksomheden i en god times tid, dukt til kunden, og til offentlige bygninger mener jeg, at disse facade- bliver man løbende opmærksom på, at Niels har sans for at se små, løsninger i alu er det rigtige, på grund af den lavere vedligeholdelses- Niels på en af sine ”arbejdspladser” – skrivebordet med masser af papirer og pc’en tændt. Men kontoret er præget af hobbies og kunst på. væggene. Tjørnelystskolen i Greve. 57 58 Niels har investeret i ny teknologi i forbindelse med at virksomheden nu selv forarbejder Alu-profiler til døre og vinduespartier. ‹ Greve Gymnasium har fået nye alu-vinduer leveret og monteret af virksomheden. udgift. Vi kan lave facadeløsninger med en U-værdi på 1,0, så det er så et godt mix, som det blev fremhævet af Niels i indledningen. heller ikke nogen dårlig energiløsning. Vi har forskellige markeder og Chefkontoret hos Moestrup Tømrer- & Snedkerfirma er enkelt og hyg- leverer forskellige løsninger. Vi laver f.eks. en del af Jyske Banks fili- geligt. Med lidt kunst på væggene, hvor der er pang på farverne. Og alombygninger, og her er det jo en helt anden løsning, vi taler om. I så lige en motorcykel i hjørnet. Det er nu ikke mange kilometer, Niels disse opgaver samarbejder vi med hele bankens arkitektafdeling. Vi får kørt på den, og den ser da også helt ny ud. Niels er engageret i har også en del service og vedligehold på bankens ejendomme. In- udviklingen af sin virksomhed. Han har en målsætning om at stå som denfor fagentrepriser og hovedentrepriser har vi kompetencer til selv en stabil håndværker, der leverer kvalitet med engage-rede medarbej- at tegne projekter, mens vi samarbejder med ingeniører og arkitektfir- dere med store kompetencer på hvert sit område. Niels ser også maer om de konstruktive beregninger. energioptimeret byggeri som et nyt fokusområde i virksomheden. Arbejdsopgaver lige nu er formand for Træsektionens område Østsjælland og næstformand På spørgsmålet om hvad der arbejdes på lige nu, svarer Niels, at man i Dansk Byggeri område Østsjælland. Samtidig får Niels også tid til at være aktiv i foreningsregi. Niels er i gang med en renoveringsopgave på Glyptoteket i København, På vej ud fra virksomheden igen, når jeg lige at se Niels i aktion hvor virksomheden laver forsatsvinduer og radiatorskjulere til en større ved træbearbejdningsmaskinerne. Der skal lige laves en fin hunde- renovering af en del af lokalerne i bygningen. Desuden en renoverings- kurv i bodexplader, med kantlister i hårdt træ, så de 3 hunde kan lig- opgave med nye alu-vinduer på Greve Gymnasium, faktisk i en træfa- ge trygt og sikkert i varevognen på vej til og fra arbejde. De 2 svende, cade, og så har Niels lige vundet en licitation på indretning af en der er på værkstedet, kommer med gemytlige kommentarer, der vid- ”Footlocker” butik, der skal indrettes i butikscentret på Fisketorvet i ner om en god atmosfære mellem mester og svendene. Man arbej- København. Det bliver så Footlocker-kædens butik nr. 6. Og man har der nu bedst, når man også kan have det lidt sjovt. Og det har de desuden en del arbejde for Kommunernes Landsforening lige nu. Alt- hos Moestrup Tømrer- & Snedkerfirma. n 59 træ udgives af Træsektionen i Dansk Byggeri. Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri med ca. 2.900 medlemmer, der samlet set udgør en meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og brugen af træ i byggeriet. Udgiver: Træsektionen under Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks 2125 1015 København K Tlf. 72 16 00 00 [email protected]
© Copyright 2024