1. No category

Naturpark Tolne
(se større kort s. 39)
Forprojekt om Naturpark Tolne
Udarbejdet af: Jakob Kofoed
På vegne af: Initiativgruppen
December 2013
Initiativgruppe:
Thomas Elgaard Jensen, Friluftsrådet,
(Kontakt mobil: 22590987, mail: [email protected])
Betty Steglich-Petersen, Friluftsrådet
Torben Bartolin, Friluftsrådet
Jørgen Jørgensen, DN
Jørgen Stubgaard, Naturvejleder, DN
Børge Søndergaard, Turistchef Hjørring
Kurt Rasmussen, DOF
Jakob Kofoed, Naturvejleder på VHM
Initiativgruppen har modtaget økonomisk støtte fra
LAG-Vendsyssel til udarbejdelse af dette forprojekt.
Udarbejdet december 2013 af naturvejleder:
Jakob Kofoed
Museumsgade 3
9800 Hjørring
Mail: [email protected]
Mobil: 31346291
2
Bilag:
Indholdsfortegnelse:
Hvad er en naturpark
4
1) Kriterier
25
Vision for naturen i Hjørring Kommune
5
2) Tolne Skov Kort
27
Område og afgrænsning
6
3) Tolne Skov, Fredning
28
Kriterier
7
4) Brinkhus, kort
29
Centrale aktører
9
4a) Brinkhus, udtalelse
30
Tolne Skov
9
5) Tislum bakker, Kort
32
10
6) Katsig Bakker, kort
33
Tolne Skov pavillon
Skaarup Gård
11
7) Højen Bjørnager, Kort
34
Eskjær
11
8) Særligt værdifuldt naturområde
35
Brinkhus
12
9) Økologiske forbindelser
36
Tislum Bakker
12
10) Særligt bevaringsværdige landskaber 37
Katsig Bakker
13
11) Særligt værdifulde kulturmiljøer
38
12) Naturpark Tolne, Kort
39
Landskabs og Landbrugsmuseet,VHM 14
Tolne Efterskole
15
Tolne Gjæstgivergård
15
Landsbyrådet for Mosbjerg og Tolne
16
Tolne Camping
16
Forhold til overordnet planlægning
17
Kommuneplan
17
Særligt værdifuldt naturområde
17
Økologisk forbindelse
17
Særligt bevaringsværdige landskaber 17
Værdifulde kulturmiljøer
17
Særligt rekreativt planlægningsområde18
Muligheder for mere natur
20
Muligheder for bedre friluftsaktiviteter
20
Ridesti
20
Vandrestier
21
Mountainbike
21
Cykelruter
21
Jagt
22
Grejbank
22
Mulighed for formidling
23
Mulighed for turisme
23
Kilder
24
Konklusion
24
3
En Naturpark kan opnå retten til at benytte
dette mærke til f.eks. markedsføring af
Hvad er en naturpark
området.
Danske Naturparker er en mærkningsordning, der koordineres af Friluftsrådet.
Friluftsrådet definerer Naturparker således:
Naturparker er større sammenhængende landskaber af regional betydning. De vil
ofte indeholde naturområder af national og international betydning. De er
velafgrænsede med stor landskabelig skønhed, naturrigdom og kulturhistorisk værdi.
De repræsenterede landskaber er karakteristiske for landets forskellige egne og bør
nyde særlig beskyttelse af hensyn til nuværende og kommende generationer.
En naturpark er kort fortalt et område, hvor beskyttelse og benyttelse af naturen kombineres.
Med andre ord et område, hvor der både er plads til natur og mennesker, fordi benyttelsen
tilrettelægges bæredygtigt, så de værdifulde landskaber og naturområder bevares.
Danske naturparker skal:
• Understøtte helhedsorienteret planlægning og naturforvaltning
• Skabe bedre forhold for dyr og planter, udvikle økologiske sammenhænge samt styrke
biodiversitet og naturkvalitet
• Skabe plads til mere dynamisk natur
• Styrke befolkningens muligheder for at dyrke friluftsliv og opleve naturen
• Bevare den kulturelle arv og mangfoldigheden i kulturlandskabet
• Skabe naturglæde, stolthed, identitet og gode rekreative oplevelser for befolkningen og
naturparkens gæster
• Bruge borgerinddragelse og tværgående samarbejdsprocesser som et bærende element i
etablering, udvikling og opretholdelse af naturparken
• Understøtte økonomisk og social udvikling i lokalsamfundene i og omkring naturparken
• Bidrage til at drift og produktion understøtter målsætningerne for naturparken
• Være synlige og aktive medspillere i al planlægning relateret til områderne i naturparken og være
et forbillede for forvaltningen af det danske landskab
Størrelse
Naturparkens størrelse og afgrænsning defineres i en proces, hvor aktører og interessegrupper
inddrages i en tværgående dialog. Naturparkens afgrænsning afhænger af naturparkens vision,
naturindhold, karakteren af sammenhængende landskab og kulturhistorien.
Lokalområdet
Naturparker er en god mulighed for at udvikle områder med interessant natur ved at kombinere
naturbeskyttelse, friluftsliv og turisme. Gjort på den rigtige måde, kan naturen blive styrket, mens
det samtidigt gavner den lokale udvikling. Det kan skabe nye jobs og det lokale turismeerhverv kan
få flere kunder. Områderne kan samtidigt blive mere attraktive for bosætning, huspriserne stiger,
varer kan sælges med et særligt mærke osv. Den gode cirkel startes, og naturen ses som et aktiv
– ikke en hindring for udvikling. Et privat-offentligt samarbejde formes og lokal innovation er i gang.
Hvem kam søge?
Etablering at Naturpark Tolne kan kun ske ved en ansøgning fra Hjørring Kommune til
Nationalkomiteen for naturparker. Den består af medlemmer som repræsenterer overordnede
interesser, myndigheder og fagpersoner inden for natur og friluftsliv. Komiteen godkender
naturparken på baggrund af det indsendte materiale. En godkendelse giver ret til at benytte logoet i
en periode på 5 år.
4
Vision for naturen i Hjørring
Kommune
Naturpark Vest og Naturpark Øst
Hjørring Kommune har besluttet at
udarbejde en naturpolitik som på visionær
vis beskriver hvordan naturen i kommunen
skal og kan udvikle sig frem mod 2020.
Da der er store sammenhængende
naturområder koncentreret i både den
vestlige og østlige del af kommunen vil det
være oplagt at tage udgangspunkt i dette naturgeografiske forhold og på den baggrund tænke
kommunen og dens naturplan som en naturpark øst og vest.
Naturpark Vest: I den vestlige del er der en samling af naturområderne Rubjerg Knude, Skallerup
Indlandsklitter, Vandplasken, Liver Å og Tornby Klitplantage.
Naturpark Øst: I den østlige del er der en samling af naturområderne Tolne Skov, Højen/
Bjørnager, Eskær Skov, Tislum Bakker, Katsig Bakker, Brinkhus, Skårupgård
Dette forhold gør at man med denne naturpark tænkning ville have to grønne søjler for en visionær
naturpolitik i kommunen. De to søjler kunne udgøre en vision for pleje, benyttelse og beskyttelse af
naturværdierne, samtidig med at det kunne kobles til en lokal vision om hvordan arealet i fremtiden
skal udvikles, beskyttes, plejes eller bruges. Visionen kan f.eks. handle om friluftsliv, bæredygtig
turisme eller bæredygtig erhvervsudvikling.
En naturpark er en lokal vision for pleje, benyttelse og beskyttelse af natur og kultur.
.
FAKTA: Vedtaget i byrådet



Der skal udarbejdes en Naturpolitik i den næste
Byrådsperiode.
Naturpolitikken skal med i næste Kommuneplan
om 4 år.
Når nuværende Kommuneplan bliver vedtaget i
december, skal man have lavet en gruppe, der
skal arbejde videre med det (gerne med
medlemmer fra Det Grønne Råd).
5
Naturpark Tolne
Område og afgrænsning (se bilag 12)
Tolne Skov ligger i et bakket istidslandskab med skov, hede og eng ved nord enden af Jyske Ås
Landskabsformen betegnes som ’falske bakker’, fordi ishavet, smeltevand og nedbør har furet det
oprindelige moræneplateau med brede render og dybe kløfter. Mod øst og vest skråner terrænet
ned mod vidtstrakte ishavsflader (figur 2). Mod nord er der stejle skrænter ned mod
stenalderhavets bund og rimme-dobbe-landskabet på Skagen Odde. Terrænniveauet
i Tolne Skov er gennemgående 35-80 meter over havet. Jordbunden er stærkt varierende. Nogle
partier består af gruset moræne, andre af sandblandet smeltevandsler. De mange dalstrøg og
slugter bidrager til mosaikken af naturtyper med sumpede områder og tørveagtig engjord.
(Andersen 1961, Clausen & Weitze 1993, Jessen 1920, 1936, Meesenburg 1989, Nielsen &
Johannesen 2004).
(figur 2)
Det højtliggende område omkring Tolne er rigt på fortidsminder (se f.eks. http://www.dkconline.dk
samt Kristensen & Lysdahl 1982, Lysdahl 1983). Der har tidligt været gode muligheder for jagt og
fiskeri og senere for agerbrug. De fleste bønder i området var selvejere allerede før de store
landboreformer omkring år 1800. Området var på det tidspunkt tyndt befolket, jorden var udpint, og
landskabet var stærkt præget af manglende læ for vinden.
6
Kriterier (se bilag 1)
1. Minimum 50 % af naturparkens areal skal være beskyttet natur.
Det kan være et problem med at opfylde dette kriterium. Man skal naturligvis ved
afgrænsningen af naturparken søge at undgå at tage ikke beskyttet natur med, men dette
kan føre til en unaturlig afgrænsning samt at man må undlade at tage gode naturarealer
med i naturparken.
Der er rigtig meget fredskov inden for den foreslåede afgrænsning og her er der ifølge
skovlovens & 28 beskyttelse af små naturarealer. Hvis man medregner fredskovs arealerne
er der ingen problemer med at opfylde kravet om de 50 %.
2. Naturparken skal have en præcis geografisk afgrænsning.
Der er som forudsætning for denne rapport udarbejdet et foreløbigt arbejdskort. Det er
desuden besluttet at parken skal ligge i Hjørring Kommune. Den endelige afgrænsning må
gennemarbejdes meget grundigt. Det er dog ikke svært at lave en geografisk afgrænsning
hvis man tager udgangspunkt i de beskyttede naturområder samt de fredede områder.
Man kunne overveje at undlade Tislum Bakker og dermed få et mere afrundet parkområde.
Desuden må man overveje forholdet ved Katsig Bakker, idet en stor del af det fredede
område ligger i Frederikshavn kommune.
3. Naturparken skal have en administrativ ansvarlig medarbejder.
(uden for denne rapports område)
4. Naturparken skal have et naturparkråd.
(uden for denne rapports område)
5. Der skal tilvejebringes den nødvendige økonomi til drift og udvikling af naturparken
samt realisering af naturparkplanen.
(uden for denne rapports område)
6. Naturparken og dens afgrænsning skal være en del af kommuneplanen eller et tillæg
til denne.
(uden for denne rapports område)
7. Naturparken skal forankres lokalt gennem borgerinddragelsesprocesser.
Der har ved udarbejdelsen af denne rapport været taget kontakt til en række lokale aktører
og borgere. Der har konkret været en drøftelse på møde i Landsbyrådet for Mosbjerg/
Tolne d. 9. dec. 2013.
7
Se desuden afsnittet i denne rapport om lokale aktører.
8. Der skal være en koordineret formidling af naturparken for både danske og
udenlandske besøgende.
Det er et krav at der udarbejdes en folder/app. Det er oplagt hurtigt at får lavet en folder
som kan være med til at udbrede kendskabet til naturparken.
Der skal desuden laves en hjemmeside. Det kan være en enkel hjemmeside som
indeholder den vigtigste og nyeste information om naturparken. Der kan på hjemmesiden
være et område for borgere, der er involveret i opbyggelsen af naturparken. Her kan
forslag, resultater og ideer deles.
Det er et krav at der er et formidlingssted/besøgscenter, f.eks. et museum. Dette krav vil
være let at opfylde, idet der på Landskabs og Landbrugsmuseet i Mosbjerg foregår
formidling af både kultur og naturhistorie. Der er informationsudstilling, formidlingsfaciliteter
og lejrskole. Det vil være oplagt, at der i informationsudstillingen på Højen laves en
infostand om en kommende naturpark.
Forslag til yderligere informationssteder kunne være Tolne Skovpavillon, Brugsen i
Mosbjerg, sportshallen ved Tolne Efterskole og Tolne Gæstgivergård som er beliggende
overfor Tolne Station.
9. Naturparken skal have mindst én naturvejleder tilknyttet.
Kravet om en naturvejleder er centralt for at udvikle naturparken og give fremdrift i
udviklingen af naturindholdet. Dette kan f.eks. ske ved udarbejdelse af
informationsmaterialer samt ved afholdelse af arrangementer og ture.
Naturvejlederfunktionen kan varetages af Hjørring Kommunes naturvejleder eller
naturvejlederen på Landskabs og landbrugsmuseet.
10. Der skal foreligge en godkendt naturparkplan, som er politisk vedtaget.
(uden for denne rapports område)
8
Centrale aktører
Tolne skov (se bilag 2)
Plantningsselskabet Tolne Skov A/S blev dannet i 1906. Herefter samlede man området ved
opkøb af skove og ejendomme. Skoven havde vind i sejlene fra starten, plantnings sagen havde
tag i den brede befolkning.
Skoven udgør i dag 661 ha. Det er den største enkeltbesidder i området og ejeren er Tolne Skov
Aps med ikke mindre end 324 privatpersoner, 13 kommuner, pengeinstitutter, selskaber og fonde.
I 2000 blev 165 ha fredet. I den fredede del af skoven (se bilag 3) vokser store flotte parter med
gammel løvskov og der er udarbejdet en udarbejdet en plejeplan for hvordan man bl.a. kan
konvertere fra nål til løv.
På langt sigt er målet med fredningen at skabe et stort, sammenhængende område med urørt
skov bestående af hjemmehørende træarter. Desuden er målet at få en skov med en stor
biodiversitet og højt biologisk indhold. I fredningen er der også bestemmelser for hvordan de
rekreative værdier kan udvikles.
Produktionsskoven udgør ca. 500 ha og drives ved produktion af tømmer, juletræer og pyntegrønt.
Juletræer og pyntegrønt er med tiden blevet den væsentligste indtægtskilde for Tolne Skov.
Drikkevand
I 1975 etablerede Frederikshavn kommunes vandforsyning
drikkevandsboringer i Tolne-området. Kommunen henter
nu det meste af sit vand herfra. I efteråret 1997 blev der
desværre konstateret pesticidrester i nogle af boringerne.
Man vurderede, at de sandsynligvis stammede fra
landbrug og juletræskulturer i området. Der blev i løbet af
foråret 1998 etableret en aftale, med økonomisk
kompensation, mellem Frederikshavn kommune og Tolne
Skov om begrænsninger i anvendelsen af sprøjtemidler på
22 ha juletræskulturer.
PMU
Tolne Skov indgik i 1995 en aftale med PMU om brug af
skoven, savværket og væksthuset som værkstedsområde
for skolens elever. PMU er en selvejende institution i
Sindal, som uddanner og forbereder bogligt svage unge til
et godt voksenliv (PMU står for praktisk medhjælperuddannelse).
Visionen om nationalpark
Den folkelige opbakning var helt fra
begyndelsen en væsentlig del af grundlaget
for den nye Tolne Skov. Beliggenheden
i et af Vendsyssels mest markante
landskaber og den umiddelbare nærhed til
offentlig transport med jernbane var uden
tvivl medvirkende til at gøre skoven kendt.
Selskabets vedtægtsbestemte formål var
at virke for plantningssagen i Vendsyssel,
men allerede i tegningsindbydelsen
nævnes offentlighedens adgang til Tolne
Skov som en væsentlig del af formålet.
Visionen var helt klart – med datidens
ord – at skabe en nationalpark for Vendsyssel
(Anonym 1931).
Kilde 1) se s.24
Den gamle bøgeskov i den nordlige
del af Tolne sogn, som hverken kunne
levere hjultømmer eller olden til svin,
havde fra 1805 til 1906 ændret status fra
misrøgtet gærdsels- og græsningskrat
til fredskovspligtig produktionsskov og
endelig også til en attraktiv ramme om
den nye middelklasses rekreative udfoldelser.
Sådan blev Langodde Krat til
Dal Skov, og Dal Skov til Tolne Skov.
Kilde 1) se s.24
9
Udtalelse fra Tolne Skov: (fra telefonsamtale d. 17/12 2013)
Naturpark Projektet er blevet omtalt på bestyrelsesmøde for Tolne Skov d.9/12 2013.
Ifølge formand for bestyrelsen, Christian Als, ser man frem til at høre nærmere om de
konkrete planer på et senere bestyrelsesmøde.
Tolne Skov pavillon
I hjertet af skoven ligger Tolne Skovpavillon, der er opført i 1907 – 1908. Pavillonen har fungeret
som restaurant og dansested. Den har været samlingssted for folkemøder og har gennem mange
år været et populært årligt udflugtsmål for familier og skoler fra hele Vendsyssel, Aalborg og
omegn. I dag drives skovpavillonen af Tolne og Omegns Borgerforening. For nylig er der etableret
en stor naturlegeplads med madpakkehus samt bålsted og grillfaciliteter over for pavillonen.
Udtalelse fra bestyrelsen for Tolne Skovpavillon (mail d.9/12 2013):
I det foreliggende udkast til naturpark i Tolne Skov (der her er fredet naturskov) ligger Tolne
Skovpavillon lige midt i området og det vil være naturligt at inddrage pavillonen i det
fremtidige arbejde med naturparken idet bestyrelsen for Tolne Skovpavillon kan se mange
fordele for området, hvis der bliver oprettet en naturpark.
Tolne Skovpavillon består af en muret bygning, der er renoveret for 2 år siden samt en
træbygning kaldet glassalen samt offentlige toiletter.
Glassalen står foran en renovering hvor der skal opføres nye ydervægge, tag og gavl samt
ændres i indretningen. Hvis naturparken ønsker et sted at vise de kulturelle og
turistmæssige forhold vil glassalen være egnet og samtidig er der er offentlige toiletter i
nærheden.
I arealen ved Tolne Skovpavillon er der nu en naturlegeplads og en madpakkehytte som vil
kunne indgå i den turistmæssige del. Vi ser også en mulighed i at der oprettes et antal
shelters til overnatning idet der er arealer der er velegnet til det.
Afhængig af hvor mange turister og lokale der vil komme i skoven hvis den bliver til
naturpark kan der indrettes en bod med lidt at spise og drikke, det kan give beskæftigelse.
Der er et antal stier beregnet for gående i området med udgangspunkt fra pavillonen, der
giver mulighed for at komme rundt i området der er højt målsat både regionalt, nationalt og
internationalt.
En naturpark vil betyde meget også for lokalområdet med den yderligere information og
aktivitet der vil være følgen af oprettelsen af en naturpark og det kan medvirke til
overlevelse af de mindre byer i området.
Bestyrelsen for Tolne Skovpavillon vil meget gerne deltage i projektet med at få dannet en
naturpark.
Thorkild Schou
kasserer – sekretær
Tolnevej 127, Tolne
9870 Sindal
10
Skaarupgård
Gården er en gammel herregård som muligvis kan skrives tibage til 1416. Oprindelig udgjorde den
både en borggård og en ladegård. Gården har siden 1995 været ejet af Henrik Hougaard. Der er
ca. 500 ha med en del fredskov og landbrugsarealer. En stor del af landbrugsarealerne er tilplantet
med henblik på juletræs og pyntegrønts produktion. Desuden er der et meget veletableret
ridecenter med gode forhold for rytterne og heste.
Udtalelse fra ejeren af Skaarup Gård:
Fra: Henrik Hougaard <[email protected]>
Dato: 4. dec. 2013 12.49.20 CET
Til: Jakob Kofoed Nielsen <[email protected]>
Emne: Vedr.: SV: Vedr. Naturpark
Hej Jakob.
Jeg har skimmet materialet
Jeg kan ikke se hvad vores interesse i projektet skulle være, så
jeg melder fra da jeg ikke har tid de kommende 3 uger.
Mvh/ Henrik Hougaard
Eskjær skov
Eskjær Gods er fredet i 1991. Fredningen omfatter ca. 250 ha, hvoraf 110 ha er agerjord, og 76 ha
er skov. Fredningen blev rejst af Danmarks Naturfredningsforening med det formål at sikre
områdets naturvidenskabelige, landskabelige, kulturhistoriske og rekreative kvaliteter. Fredningen
var frivillig og uden erstatninger. Fredningen skal sikre en høj andel af løvskov i skovområderne,
bl.a. med lokal bøg og ask. Der gives mulighed for naturgenopretning, fx med konvertering af
nåleskov til løvskov og etablering af naturskov. Der er også mulighed for naturpleje, i form af
græsning, slåning og rydning af selvsåning. Offentligheden har adgang til området efter de
almindelige bestemmelser i naturfredningsloven.
Udtalelse fra ejeren af Eskjær Gods:
Fra: Allan Bernhoft <[email protected]>
Dato: 1. dec. 2013 15.49.18 CET
Til: [email protected]
Emne: Naturpark Tolne
Til Jakob Kofoed,
Jeg har set det fremsendte materiale. Heraf fremgår der intet om konsekvenserne
fysisk som økonomisk for landbruget.
Eskjær Hovedgaard herunder Eskjær Skov er ikke interesseret i at deltage i projektet,
som vi betragter mere som et "selvpleje projekt" for de involverede foreninger, og vi er
kede af, at man ikke finder vores forvaltning af ejendommen herunder den frivillige
fredning tilstrækkelig.
Med venlig hilsen/ Allan Bernhoft
11
Brinkhus (se bilag 4)
Det udgør i alt 101,3 ha, hvoraf knapt to tredjedele er skov og krat (ca. 65 ha), og ca. en fjerdedel
er åbne lyng- Bakker. Forsvaret købte området i 1950 med tilkøb i 1952 og 1956. Der er opført
ammunitionsværksted i 1989.
Terrænet anvendes af forsvaret til depotområde for forskellige ammunitionstyper m.m. Der findes
således et stort antal magasiner rundt om på terrænet. Der er anlagt et omfattende asfalteret
vejnet mellem depoterne.
Området bruges også til militære øvelser i begrænset omfang.
Området er indhegnet og der er p.t. ingen offentlig adgang. Jagten er udlejet.
Landskabeligt set består depotområdet af et kuperet, lyngklædt bakkelandskab med spredte
enebærbuske samt partier med nåletræsplantager. Der findes også gammel bøgeskov samt
elleskov langs det naturskønne vandløb Skærum Møllebæk, som strømmer gennem området. Der
er på terrænet et varieret plante og dyreliv.
Udtalelse fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste:
Udtalelse se bilag 4a
Møde d.18/12 med Henrik Olsen/ arealforvalter, Darja Poleshuk/ forstfuldmægtig og
Kristian Gernow/ skovrider.
Tislum Bakker (bilag 5)
Området på 32 ha ejes af Hjørring Kommune. Det kuperede landskab med skov og åbne sletter
giver et varieret skovbillede. Der er mange kulturspor i området bl.a. en flere mindesten. Der er
anlagt et udmærket stisystem med afmærkede ruter og infotavler. Jagten er udlejet.
Umiddelbart nord for Tislum Bakker ligger Bjørnhøj som ligeledes ejes af kommunen. Området er
på 19 ha og er beplantet med skov med et varieret trævalg.
12
Udtalelse om Tislum Bakker (mail d. 18/12 2013):
Hej Jakob.
En kort beskrivelse af hvordan vi ser driften af de kommunale plantager Bjørnhøj og Tislumplantage i en
kommende naturpark.
Driften af de kommunale plantager, Tislum og Bjørnhøj plantage har det overordnede driftsmål, at der skal ske
en bæredygtig udnyttelse i relation til både rekreative, naturmæssige og økonomiske muligheder.
Skovene er PEFC certificeret og lever op til retningslinjerne for PEFC Danmarks retningslinjer. Hvis skovene
kommer til at indgå i en naturpark sammenhæng vil det svare meget godt til den målsætning.
Plantagerne er i dag rimeligt godt besøgte, især Tislum som med en afmærket rute er meget besøgt. Udover
den almindelige skovgæst bruges skovene også til o-løb, hundetræning og jagten er lejet ud til de lokale
jagtforeninger. Et samarbejde som har fungeret rigtigt godt de seneste 10 år
Plantagerne kunne være fine som rekreative støttepunkter med mulighed for borde, bænke, afmærkede stier
og shelters.
Skovene er desværre ikke så store at de selvstændigt kan rumme pladskrævende aktiviteter, f.eks.
mountainbikebane eller lange stiforløb.
Med venlig hilsen
Lars Vandkjær
Grøn koordinator
Hjørring Kommune
Park og Vej – Vester Hedevej 251
9800 Hjørring
Tlf.: 7233 6843
Katsig Bakker (bilag 6)
Lyngklædte bakker med enebærbuske, skov- og kratklædte skrænter, i alt 40 ha, hvoraf en god del
ligger i Frederikshavns Kommune. Området blev fredet i 1935. Fredningen kom i stand ved en
overenskomst mellem Naturfredningsnævnet og ejerne af arealet, Frederikshavn og Omegns
Sparekasse. Området skal henligge i naturtilstand, men i de skovbevoksede dele kan hugst finde
sted efter anvisning fra en skovrider. Der er adgang for offentligheden over hele arealet. Her kan
du gå tur og nyde udsigten fra bakkerne med enebærbuskene eller omkring søen, drikke af den
hellige kilde eller du kan hoppe på mountainbiken og prøve kræfter med MTB-sporet. For samlere
er der gode muligheder for at finde bær og svampe.
13
Landskabs og Landbrugsmuseet i Mosbjerg (bilag 7)
Arealerne som er på 40 ha ejes af Naturstyrelsen, men Vendsyssel Historiske Museum har
brugsretten. Området som er meget kuperet rummer en rig og varieret natur med mange kulturspor
som langdysse, gravhøje og jernaldergrave. Der er indrettet Landskabs og Landbrugsmuseum op
gården Højen og Bjørnager.
På gården Højen er der en informationsudstilling som fortæller om områdets kultur og naturhistorie
og således forbereder gæster til et besøg i området. Laden er indrettet til at rumme større grupper
og arrangementer og fungerer i dagligdagen som et madpakkerum der er frit tilgængelig. Der er
desuden oprettet en lejrskole med undervisnings og køkkenfaciliteter til 30 gæster. Her er desuden
aktivitetshytter og bålplads. Ved gården er der opført et husmandssted så besøgende kan få en
unik oplevelse af hvordan det var at på landet førhen. På markerne dyrkes gamle kornsorter, roer
og kartofler. Der er gamle husdyrracer hvor køerne og fårene er bevaringsbesætninger. Herudover
er der en hest, grise, høns og duer.
På gården Bjørnager er der en udstilling af gamle landbrugsmaskiner.
Hele museumsområdet bindes sammen af et stisystem med oldtidssti, marksti og skovsti.
Udtalelse fra VHM (mail d. 17/12 2013):
Hjørring d.17/12 2013
En naturpark i et område hvori Landskabs- og Landbrugsmuseet er beliggende, vil være et positivt tiltag
for netop museet. Museumsområdet omkring Mosbjerg indeholder i forvejen ”stor landskabelig skønhed,
naturrigdom og kulturhistorisk værdi”, og formidlingen af denne vil kun blive styrket i kraft af en mærkning
som ”naturpark”. Museet kan desuden tilbyde allerede etablerede stisystemer samt et i forvejen etableret
formidlingssted/besøgscenter, der nemt kunne udbygges/integreres i et naturparksregi.
Med venlig hilsen
Signe Stidsing Hansen
Museumsinspektør, nyere tid og formidling
Vendsyssel Historiske Museum
Museumsgade 3
9800 Hjørring
www.vhm.dk
Tlf.: 30 38 86 23
14
Tolne Efterskole
Efterskolen er en specialskole for unge med særligt behov. Der er plads til 90 elever. Skolen
tilbyder 11 forskellige værksteds linier bl.a. ridning, landbrug og natur.
Udtalelse fra Tolne Efterskole:
Tolne d.8/1-2014
Undertegnede tilkendegiver hermed vores støtte til bestræbelserne om at danne en naturpark i den
særegne natur, vi er en del af.
Efterskolen ligger midt i området og har dermed stor nytte af områdets tilgængelighed. Efterskolen har
endvidere et landbrug med 20 hektar jord samt et rideværksted, der flittigt færdes rundt i området.
Vi ser derfor gode muligheder i at oprette en naturpark i området og dermed generelt øge
tilgængeligheden for alle til dette unikke område.
Der arbejdes i øjeblikket på at oprette en såkaldt ”grejbank” placeret i Tolne i tæt samarbejde med
Tolne Og Omegns Borgerforening og Tolne Gjæstgivergård. Grejbanken skal dække den nordlige del
af Vendsyssel og jeg vil henvise til Friluftsrådets hjemmeside under ”grejbank”
www.friluftsraadet.dk/grejbank
Ideen med at skabe en naturpark i dette unikke område falder derfor meget fint sammen med en
grejbank i området.
Med venlig hilsen: Jens Kjær /Forstander
Tolne Gjæstgivergård
Den gamle gæstgivergård ligger centralt i Tolne lige over for Tolne Station. Den drives i dag som
keramisk værksted og galleri, café/restaurant, mødelokaler og bed & breakfast. Ejerne ser
beliggenheden i den lille landsby og nærheden til naturen som centralt for deres virksomhed.
Se mere på: http://tolnegjaestgivergaard.dk
Udtalelse fra Tolne Gjæstgivergård (mail 17/12-2014):
Here at Tolne Gjæstgivergaard, we have a focus on Keramik Art,
Nature, and Økologi, and we are excited about and supportive of the
Tolne Natur Park. We can see that it would expand our economy here
at our business, and also make it important to engage employees to
help us at least in the summer season, and possibly year round.
We are extremely proud of the natural area which we live in, which
has a long and important history, and think that a Natur Park would
create more visibility for the area in general, and our business
specifically. Our focus on providing services to tourists, visitors, and residents in
the Tolne area, such a our working ceramic studio and gallery, a Cafe/Restaurant,
meeting locations, and bed and breakfast lodging. We are in a unique position across
from Tolne Train Station to both serve as an information location for the Tolne Natur
Park, at the same time that we offer services such as meals, lodging, and interpretive
help to visitors to the area. We would also be supportive of a formal administrative
role or office for the Tolne Natur Park which could be based here at TolneGGG.
15
Together with Tolne Efterskole, we have worked to establish Vendsyssel grej bank, which
will be based at our two facilities, and bring a new group of visitors to experience
the outstanding nature and resources that we have in our area.
We can also see that in the longer term, that the Tolne Nature Park will make it easier
to develop new business possibilities, such as riding/hiking/ and bicycling tourism,
among other possibilities.
Finally, as many small communities in Denmark, the increased visibility to the
outstanding nature and resources here in the area will be important for attracting new
neighbors to our community.
Gregory Miller
Landsbyrådet Mosbjerg/ Tolne (mail d. 5/1 2014):
Udtalelse fra Mosbjerg – Tolne Landsbyråd
v/ formand Kirsten Walther
Naturpark i Mosbjerg – Tolne området
Naturvejleder Jakob Kofoed fremlagde på mødet den 9. december 2013, i Mosbjerg – Tolne
Landsbyråd, ideen om en naturpark i vores område med Landskabsmusset som udgangspunkt. Der
kom en masse synspunkter frem på mødet. Der var mange der var positive over for ideen. I håb om at
det kan trække flere turister til området. Vi bor i et dejligt område og det vil vi gerne at flere skal opleve.
Hvis det kan være en fordel så kan man starte med et mindre område, f. eks. Eskjær Skov, Mussets
område og Tolne Skov, og senere udvide det. Der var et par stykker som satte spørgsmålstegn ved om
det på nogen måde kunne blive pålagt restriktioner på privat ejendom. Her tænkes på de landbrug der
er i området. Kan de blive ved med at have den produktion de har i dag eller bliver der stillet strengere
krav til miljø i forbindelse med udvidelser, og forringelse i salgspris.
Udtalelse fra Tolne Bakker Camping (mail d. 17/12 2013):
Tolne Bakker Camping er en grøn plads med økologisk præg og gode faciliteter. Pladsen er en
naturperle i Danmarks nordligste bøgeskov, Tolne Skov. Her er gode muligheder for at botanisere og
plukke svampe og bær. Naturen er en central del af Tolne Bakker Camping, og vi har kortlagte ruter til
både cykling og vandreture.
Campingpladsen har plads til 170 campingenheder samt 13 udlejningshytter. Pladsen har naturligvis
gode sanitære forhold. Sæson: 1/4 - 1/10.
Vi ser en fortsat udvikling af vores campingplads fra de ideer der var om Tolne Indlandsferie Område,
videreført i de ideer og intentioner som er omkring Tolne Naturpark. Udviklingen passer fint med vore
ideer om at give vores gæster en naturoplevelse.
Venlig hilsen: Campingpladsejer Ruth / Kurt Mortensen, Stenderupvej 46, Tolne.
Se også s. 18 om
de Tolne
16
Forhold til overordnet planlægning
Disse forhold beskrives andre steder i rapporten hvor det er relevant. Det gælder forhold som:
Fredning (Tolne Skov, Eskjær Skov, Katsig Bakker), Beskyttet natur (&3), Fredskov og Økologisk
forbindelse
Kommuneplan
Kommuneplanen for Hjørring Kommune er en overordnet planlægning som sætter retning og
grænser for en ønsket udvikling på mange forskellige områder. Den har også allerede sat retning
for det område hvor Naturpark Tolne ønskes udviklet.
Særligt værdifuldt naturområde: (bilag 8)
Næsten hele det område hvor naturparken planlægges etableret er sammenfaldende med et
område der i kommuneplanen er udpeget som særligt værdifuldt naturområde. Resten af området
incl. selve Tolne by er udpeget som værdifuldt naturområde. Denne planlægning betyder at der er
formuleret nogle retningslinjer(bilag xxx), som skal sikre at al udvikling forbedrer eller i det mindste
ikke forringer naturværdierne. Retningslinjen er dog ikke til hinder for en udvikling af friluftslivet.
Økologisk forbindelse: (bilag 9)
Her gælder de samme hensyn som beskrevet under de værdifulde naturområder.
Særligt bevaringsværdige landskaber (bilag 10)
2.1.1 Særligt bevaringsværdige landskaber
Udpegningen af de særligt bevaringsværdige landskaber (værdifulde landskaber) er videreført uændret fra
Regionplan 2005. Ved udpegningen er der lagt vægt på det enkelte områdes betydning for oplevelsen af
den pågældende egn eller for Nordjylland. Samtidig er der lagt vægt på, om området derudover har et
væsentligt geologisk, kulturhistorisk eller biologisk indhold. De særligt bevaringsværdige landskaber i
Hjørring kommune er udpeget i de storbakkede områder, de skovrige områder, ådale og vådområder,
herregårdslandskaberne, de kystnære landskaber med strande, klinter og klitplantager samt de
egnskarakteristiske indlandsklitter og rimmer-/ dopperlandskaber.
Ud over at beskytte disse landskaber mod byggeri, anlæg og lignende, er det vigtigt, at deres
karakteristiske træk ikke udviskes, f.eks. ved ikke at anlægge søer i alle moser, ved at undgå at tilsløre
markante landskabselementer eller kulturspor ved plantning af skov eller læhegn, eller ved at sikre at større
sammenhængende landskabsrum ikke opdeles visuelt.
Værdifulde kulturmiljøer (bilag 11)
2.2.1 Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer
På kort med værdifulde kulturmiljøer og i skema A og B er udpeget de værdifulde kulturmiljøer,
som skal sikres. Inden for afgrænsningen af de udpegede områder skal de kulturhistoriske
værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe
oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted i disse områder.
17
de
de Tolne
I 1990 fremsatte en initiativgruppe et forslag om at udvikle Tolne Mosbjerg området til et særligt
indlandsferieområde. Det skete på baggrund af den hovedstrukturplan som Nordjyllands Amt
havde lavet og som udpegede et 27 km2 stort område til indlandsferieområde. Denne planlægning
er videreført i den nuværende kommuneplan.
Planen medførte en udbygning af Tolne Bakker Camping med bl.a. hytter og at der blev bygget
enkelte sommerhuse i området. Der var desuden planlagt et stort friluftscenter nær
campingpladsen. Dette center blev dog aldrig realiseret.
(læs mere under afsnittet om turisme)
18
2.6.12 Indlandsferieområde Tolne - Mosbjerg
I området ved Tolne-Mosbjerg er udlagt et ca. 27 km² stort indlandsferieområde, som angivet på kortet.
Indlandsferieområdet deles i 2 delområder (I og II) samt et særligt rekreativt ferie- fritidsområde.
Inden for delområde I kan der etableres rekreative overnatningsmuligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger (jf.
retningslinie 2.6.3), samt støttepunkter for friluftslivet (jf. retningslinie 2.6.22).
Inden for delområde II kan der etableres rekreative overnatningsmuligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger
og i til- eller nybygninger ved eksisterende landbrugsbygninger. Der kan yderligere etableres mindre teltpladser.
I det særligt rekreative ferie- og fritidsområde kan der etableres friluftscenter, ferielejligheder/-værelser (hotel),
sommerhuse, campingplads og fællesanlæg. Udvidelse af eksisterende og udbygning med nye ferie- og fritidstilbud
inden for de særlige rekreative planlægningsområder skal ske inden for en ramme på 450 sengepladser.
Supplerende tekst til retningslinie
2.6.22 Friluftsaktiviteter i det åbne land
Mange former for friluftsaktiviteter er rettet mod de særligt værdifulde beskyttede interesseområder, blandt andet
fordi disse områder indeholder meget spændende og varierede oplevelsesmuligheder. Nogle af de særligt
værdifulde beskyttelses−områder ligger i tilknytning til bysamfund og sommerhusområder og er derfor attraktive for
både daglig fritidsudøvelse og besøgende turister.
Retningslinien giver mulighed for etablering af f.eks. primitive overnatningsanlæg og andre mindre anlæg og
støttepunkter. Retningslinien medfører, at Byrådet kan planlægge for en rekreativ udnyttelse af de særlige
beskyttelsesområder, så disse bliver tilgængelige for en større offentlighed, uden at den fortsatte eksistens og
egenart af disse værdier trues.
19
Muligheder for mere natur
Skovrejsning
Naturpleje
Mulighed for bedre friluftsaktiviteter
Ridesti
Det offentlige riderute projekt i Hjørring og Frederikshavn Kommuner er nu etableret. Rideruten har
et forløb der går umiddelbart nord om Tolne Naturpark. (se kort nedenfor)
Det vil være oplagt at lave en appendix fra rideruten mod syd og ind igennem naturparken. En
sådan afstikker kunne gå forbi museumsområdet i Mosbjerg, hvor der vil kunne etableres
”høhotel”. Ruten kunne gå videre ned mod Tolne Skov og Skovpavillonen. Eventuelt kan ruten gå
videre mod de sydlige dele af naturparken.
Der er mange der rider i området i forvejen, og det vil være en oplagt mulighed at danne en gruppe
af brugere, som med deres forskellige erfaringer, kunne strikke et ”net” af ridestier sammen. F.eks.
har Tolne Efterskole undervisning i ridning og benytter terrænet til ridning med deres elever.
Offentlig riderute.
20
Vandrestier
Der forefindes afmærkede vandrestier i Tislum bakker, Tolne skov, Katsig Bakker og på Landbrugs
og Landskabsmuseet. Det eksisterende vandrestinet vil kunne udbygges og opgraderes med mere
informationsmateriale.
For at udbygge vandrestinettet foreslås disse nye afmærkede stier:

Tolne skovpavillon med Landbrugs og Landskabsmuseet.

Tolne skovpavillon og Tolne station.

Tolne Skov og mod Katsig Bakker og Brinkhus.
Desuden foreslås der at uafmærkede trampestier også indtegnes på et kort.
Mountainbike
Der er etableret en mountainbike rute i Katsig Bakker. Da dette område ligger perifert i forhold til
Naturparken, vil det være naturligt at udvikle endnu et område med en afmærket bane således at
parken også kunne tilbyde noget til denne sport, som jo helst foregår i et vildsomt terræn. Det må
være muligt at afmærke en rute i en naturpark med så meget skov.
Cykelruter
Naturparken er et fantastisk godt cykelområde. Netop parkens udstrækning og den varierede natur
indbyder til gode cykeloplevelser. Muligheden for at markedsføre naturparken som godt
cykelområde vil være centralt og en god mulighed for at hente gæster/turister til området
Rød: Tolneruten Blå: Hærvejsruten
21
Der er to gennemgående cykelruter som krydser hinanden netop i Tolne området. De to ruter er
Hærvejsruten og Tolneruten.
Desuden blev der i forbindelse med Tolne indlandsferie projekt udarbejdet en folder med lokale
cykelruter. Folderen blev udsendt af Sindalegnens Turistforening og Sindal Kommune. Cykelruten
er afmærket med skilte, men trænger til en kraftig renovering. Man kunne i forbindelse med
oprettelse af en naturpark tage udgangspunkt i denne rute og udbygge den med flere forløb og
moderne infoskilte.
Forslag: Der anskaffes 30 cykler som er stationeret ved Tolne station. Disse cykler kan lånes ved
Tolne Gjæstgivergård. Cyklerne kan bruges af både individuelle besøgende og skoleklasser.
Projektet gør det muligt at tage toget frem til naturparken og låne en cykel til at komme rundt. PMU
eller efterskolen kunne stå for vedligeholdelsen. Der søges penge fra fonde til betaling af projektet.
Jagt
Der er mange jagtinteresser på forskellige matrikler inden for naturparkgrænsen. En naturpark kan
tilbyde de forskellige jægergrupper en større koordinering og samarbejde, i form af bedre vildtpleje,
koordinerede jagter, bedre udnyttelse af skydepladser/baner mm. I naturpark rammen vil man
kunne danne et jagtråd, med repræsentanter fra de forskellige jagtkonsortier og jagtforeninger.
Grejbank (se: http://www.friluftsraadet.dk/grejbank )
Det vil kunne styrke friluftslivet hvis der blev oprettet en grejbank. Der arbejdes allerede for at
oprette Grejbank Nord.
Se under afsnittet om Tolne efterskole.
22
Mulighed for formidling
Naturvejleder: Det er et krav at der tilknyttes en naturvejleder til parken. Naturvejlederen kan
sammen med koordinatoren blive et vigtigt omdrejningspunkt til at sikre fremdrift i projektet.
Den kommunale naturvejleder eller naturvejlederen på VHM vil naturligt kunne udfylde denne post.
Det kan også overvejes at søge om naturvejledertilskud fra Friluftsrådet (ca. 25-50% af lønnen)
Skiltning: Kun nødvendig på stier, rideruter og cykelruter.
Moderne formidling: Brug af moderne formidlingsformer (hjemmeside, app´s, facebook og QRkoder) skal bruges i udstrakt grad. Specielt for at servicere unge og individuelt besøgende.
Muligheder for turisme
Det vil muligvis være en udfordring at øge i turismen i området. Fokus på markedsføring af
området, som en Naturpark med unik natur, til de store turistområder mod vest, nord og øst kan
være en mulighed.
Turister på en uges ferie i Nordjylland, skal få øje på naturparken som et attraktivt tilbud for en
cykel- eller vandretur.
En naturpark vil også være en god støtte til at udvikle turismen i de såkaldte ”skuldersæsoner”,
hvor kysten ikke trækker lige så meget som om sommeren.
23
Konklusion
Dette forprojekt afdækker en del af det store potentiale, der er i området og dermed peger den på
den oplagte ide det er at arbejde videre med etablering af Naturpark Tolne.
For at komme videre er der tre områder som er vigtige:
a) Skabe en stor lokal interesse i projektet
b) At Hjørring Kommune tager projektet med i en ny naturpolitik og kommuneplan.
c) At klargøre at en naturpark giver muligheder og ikke begrænsninger. Dette gælder
også for skovbrug og landbrug.
Konkret:

Holde et møde i lokalområdet, med dannelse af arbejdsgrupper.

Lave en folder, som kort og overskueligt fortæller om naturparken.

Lave en hjemmeside som involverede personer og arbejdsgrupper kan bruge til at formidle
forslag og resultater. Det vil kunne give sammenhæng og overblik over udviklingen i
forløbet. Hjemmesiden vil også kunne være database for diverse materiale som f.eks.
kortmateriale, referater, kalender.

Starte med at få succes, ved af realisere nogle nemme oplagte ideer.
Udnytte de eksisterende muligheder som f.eks.
Friluftsrådet understøtter udviklingen af en række tværgående programmer og koncepter, der kan
implementeres i naturparkerne og styrke indholdet og serviceoplevelsen for de besøgende. Det er
programmer som Kløverstier, Frivillig i naturen, Naturrum, Overnatning i det fri og Stier i
landskabet. (Disse muligheder kan man læse mere om på Friluftsrådets hjemmeside.)
Kilder:
1)
Skovdyrkning norden for lands lov og ret- Tolne Skov 1580-1906 og 1906-2006
Jubilæumsskrift i anledning af 100 års jubilæet for Tolne Skov ApS.
Udarbejdet af Jens Peter Skovsgaard og Peter Timmermann Mortensen.
Særtryk af Dansk Skovbrugs Tidsskrift, udgivet af Dansk Skovforening maj 2006.
Kan hentes her: http://www.tolneskov.com
http://www.tolneskov.com/DST_01_06_Low_res.pdf
24
Bilag 1:
25
26
Bilag 2
Tolne Skov
27
Bilag 3
Tolne Skov, Fredningen
28
Bilag 4
Brinkhus
29
Bilag 4a:
30
31
Bilag 5
Tislum Bakker
32
Bilag 6
Katsig Bakker
33
Bilag 7
34
Bilag 8
Særligt værdifuldt naturområde
35
Bilag 9
Økologiske forbindelser
36
Bilag 10
Særligt bevaringsværdige landskaber
37
Bilag 11
Særligt værdifulde kulturmiljøer.
38
Bilag 12
Naturpark Tolne
39