Medlemsblad for statsautoriserede Fodterapeuter
august 2011 · særnummer
overenskomsten på
dag 1 og dag 14
K
WWW.LASF.D
Kirsten Larsen får international pris
Brug postevand til sår, aldrig sæbe
Gode råd om kørsel til mobile fodterapeuter
leder
Af Tina Christensen, Formand
Fodterapeuten
Medlemsblad for statsaut. fodterapeuter.
Udkommer 10 gange årligt plus et
særnummer.
Oplag: 2.000 stk.
Udgiver
Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter,
Holsbjergvej 29, 2620 Albertslund,
tlf. 4320 5120
Tinas
fodtussesalon
Redaktion
Afsluttet: 25. juni 2011.
Ansvarshavende redaktør: Tina Christensen:
Redaktør: Tina Rønhøj • [email protected] • Tlf. 4320 5123
Redaktion:
Mikael Horup • [email protected] • Tlf. 4320 5128
Pia Bondorph • [email protected] • Tlf. 4320 5125
Mogens Andersen • [email protected] • Tlf. 4320 5121
Forside
Foto: Tina Rønhøj
Tekstsideannoncer
Rosendahls Mediaservice
Anne-Marie Johansen
[email protected] • Tlf. 7610 1136
Rubrikannoncer:
Kontakt Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter på
telefon 4320 5120 eller email: [email protected]
Redaktionen forbeholder sig retten til at afvise annoncer,
der strider mod foreningens vedtægter eller fagbladets
profil.
Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter påtager sig ikke
ansvar for annoncerede produkter.
Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen.
Grafisk produktion og layout
Mikael Horup
Tryk
Rosendahls
Deadline for indhold og annoncer til nr. 7 • 2011:
Indhold og rubrikannoncer: 12. august 2011
Tekstsideannoncer: 21. august 2011
Bladet udkommer omkring 1. september 2011.
Jeg kunne kalde min klinik for Tinas fodtussesalon og dele den med
både kraniosakral terapeuter og kosmetologer; og selvom det strider mod
foreningens vedtægter, ville det være helt uden konsekvenser. Og dog.
For jeg mener, at det har store konsekvenser for hele vores faggruppe,
selvom det jo bare er ens egen ’lille’ klinik.
Vi statsautoriserede fodterapeuter hænger sammen på godt og ondt,
og derfor er vi nødt til at tænke på, hvad det er for nogle signaler, vi
sender til omverdenen. Både når vi starter klinik, danner samarbejde,
behandler patienter, kommunikerer med andre faggrupper og så videre.
Hvis vi vil have at hr. og fru Danmark skal vide, hvad en statsautoriseret fodterapeut er, og hvad det er for en ’butik’ de ser i gadebilledet, er
vi nødt til at være bevidste om de signaler, vi udsender; på facaden og
i vores fremlagte materiale inde i klinikken.
I vedtægterne stilles der i dag to krav til en klinik; dels skal den kaldes Klinik for Fodterapi, dels må du som statsautoriserede fodterapeut
kun samarbejde med faggrupper, der er autoriseret eller registreret af
Sundhedsstyrelsen. Så langt så godt. Men skal vi stille flere krav til
hinanden eller slække på dem der er? Og skal der være konsekvenser,
hvis vi ikke lever op til dem? Og hvad skal de i så fald være? Det er
nogle af de spørgsmål, som bestyrelsen gerne vil arbejde med frem til
generalforsamlingen i november, hvor der vil blive fremlagt et forslag,
som deltagerne skal stemme om.
Til det arbejde vil vi rigtig gerne have så mange input fra medlemmerne som muligt og derfor opfordrer vi dig til at sende dine kommentarer
til [email protected] senest 15. august.
54
57
1T
RY K S A G 4
Rosendahls
Rigtig god sensommer.
Kontrolleret oplag: 1.626 eksemplarer i
perioden 1. juli 2009-30. juni 2010.
2
i dette nummer:
Nyheder
side 6
4
International hæder til dansk fodterapeut6
hæder til kirsten larsen
Indsatsen for at redde
diabetiske fødder i Palæstina
er blevet hædret med FIP's
internationale humanitære pris.
Bagom bogstaverne
Den nye overenskomst
7
10
Torsdag den 22. september 2011
er det Fodens Dag
side 10
Fremtidsforbedrende
det fungerer
fællesskabstanker
Efter de forventelige opstartsproblemer,
er hverdagen på klinikken i Ølstykke
blevet meget lettere bare 14 dage efter
den nye overenskomst trådte i kraft.
Lige meget hvem du er, lige meget
12
14
hvor du er
16
Spids profilen 18
Sæbe
19
Fart over feltet
24
Nyt fra bestyrelsen
26
BogPlus
27
Kalenderen
27
Kursuskalenderen
28
Kollegamøder
30
Salg & Ledige stillinger
31
Kontaktpersoner
31
side 14
helger heler humøret
Energibomben Anne-Marie Helger
varmede deltagerne i årets Aktivmøde
godt og grundigt igennem, da
de mødtes på Haraldskjær.
side 19
rensning af sår
Få den seneste viden om hvordan
du bedst renser dine patienters sår.
Viste du f.eks. at sæbe frarådes?
3
www.lasf.dk
Nyheder
nyheder
Højlydt klap på
skulderen
- Højre ben er reddet af Bent. Helt sikkert. Uden ham, så var det også røget,
sådan udtalte Jan Simonsen, der er
diabetiker, til Ekstra Bladet i starten
af juni måned. I den periode satte avisen fokus på fodamputationer med en
række artikler. Og en af dem var en
artikel om, at Bent R. Nielsen, der er
ledende fodterapeut på Gentofte Hospital, har reddet Jan Simonsens liv med
sine speciallavede sko.
nyheder
huse lever op til kravet i Det Nationale
Indikatorprojekt om, at diabetikere
skal have foretaget en fodundersøgelse inden for to år. Og det er værst i
Region Sjælland, hvor hele 22 procent
af diabetikerne ikke er blevet undersøgt
i over to år. Det skriver Ekstra Bladet.
Det vækker harme hos Diabetesforeningen og forskningslederen for indikatorprojektets diabetesgruppe, overlæge
Peter Rossing, er heller ikke imponeret.
Gebyr trods fritagelse
Fodterapeuter er fritaget for affaldsgebyret, fordi de hører ind under branchekode 86.90.90 (sundhedsvæsenet i
øvrigt). På trods af det er der mange
fodterapeuter, der kan samle et girokort
op i postkassen.
nyheder
for en ordning, man er fritaget for, er
urimeligt. Henrik Louring-Andersen,
jurist i LasF, er derfor gået ind i sagen
for et medlem i Aalborg, der er blevet
opkrævet 500 kroner. Kommunen har
derfor oplyst, at administrationsgebyret
kun kan opkræves, hvis fodterapeuten
benytter en eller flere indsamlingsordninger i kommunen. Da fodterapeuters
skalpeller kommer ind under risikoaffald, henholder Aalborg Kommune sig
ret til, at indkræve administrationsgebyret.
Loven om affaldsgebyrer har skabt så
mange problemer, at Miljøstyrelsen
har nedsat en arbejdsgruppe, der skal
komme med et forslag til en ny ordning, der skal træde i kraft 1. januar
2012.
40 procent snyder
– Hvis jeg ikke havde haft Bent til at
lave de her sko, jeg kunne gå i, så tror
jeg simpelthen, jeg havde opgivet på
et tidspunkt. Jeg rendt samtidig rundt
med en depression, fortalte han til Ekstra Bladet. Jan Simonsen havde haft
et diabetisk fodsår i fire et halvt år
efter en operation, og det var først, da
han fik de speciallavede sko, at han fik
mulighed for at bevæge sig og få gang
i blodtilførslen igen.
Ny rapport fra Det Økonomiske Råd
viser, at 40 procent af selvstændige
erhvervsdrivende snyder i skat. Til
sammenligning er det kun to procent
af lønmodtagerne, der snyder. Skattesnyd er her beregnet som andelen af
personer, der er blevet afsløret i at have
indberettet for lave indkomster.
Sokkerne bliver på
Det kan dels skyldes, at du ikke er registreret under den korrekte kode i CVRregistret, hvilket du selv kan tjekke på
www.cvr.dk. Er koden ikke korrekt, kan
du rette det ved at ringe til Erhvervsog Selskabsstyrelsen på 3330 7700.
Dels kan det skyldes, at du får pålagt et
administrationsgebyr for affaldsordningen, som du er jo er fritaget for.
Kun cirka halvdelen af de danske syge-
LasF mener, at et administrationsgebyr
4
nyheder
nyheder
Bente Sorgenfrey, der både er formand
for FTF og medlem af Det Økonomiske
Råd, finder andelen af skattesnydere
blandt selvstændige erhvervsdrivende
chokerende højt og mener, at der
er behov for mere kontrol af denne
gruppe. Antallet af skattemedarbejdere,
der kontrollerer for skattesnyd, er dog
faldende og vil være reduceret med en
tredjedel i 2014.
Læs mere på ftf.dk under aktuelt.
Spørgsmål om
konsultationer
På sundhed.dk kan borgere som noget
nyt se alle de kontakter og ydelser, de
har fået tilskud til siden 2003. Borgerne
kan få adgang til oversigten på sundhed.dk under ’Mine konsultationer’,
hvor de skal logge sig ind via NemId.
nyheder
Gebyr på tolk
1. juni koster det 150 kroner i gebyr at
få en tolk for borgere med udenlandsk
baggrund, der har boet i Danmark i
mere end syv år. Gebyret er blevet kritiseret af flere organisationer, blandt
andet for at det kan få konsekvenser
for behandlingen og patientsikkerheden. Og det kan være svært at indhente
patientsamtykke, hvis tolken fravælges.
tur til dig (medarbejdersignatur - side
19 i pjecen kaldet Henvisningshotellet
Refhost).
Der er dog to tilfælde, hvor borgerne
kan undgå gebyr. Hvis vedkommende
har mistet evnen til at lære dansk eller
hvis det er forældre, der har brug for
tolkebistand i forbindelse med behandling af deres barn.
Hvornår skal
man have sin
egen signatur?
Hvornår skal man have sin egen digitale signatur, og hvornår er det okay
at bruge en andens? Det spørgsmål har
mange medlemmer stillet sekretariatet.
Artiklen om orienteringsmødet i Fodterapeuten fra juni sagde nemlig noget
andet, end pjecen om henvisningshotellet Refhost.
På den baggrund har Medcom skrevet
en ny tekst, der tydeliggør, hvornår
man skal have sin egen digitale signatur.
Hvis borgerne finder urigtige oplysninger, bliver de rådet til at kontakte den
region, de bor i for at få rettet op på
det. Danske Regioner skriver i et brev
til LasF, at fodterapeuter må kunne forvente at få spørgsmål på baggrund af
borgerhenvendelserne.
nyheder
Alle, der skal anvende henvisningshotellet (RefHost), skal have sin egen
digitale signatur. Det er ikke lovligt
at anvende en anden persons digitale
signatur.
Hvis du er indlejer i en klinik og ikke
driver selvstændig virksomhed kan ejer
af klinikken udstede en digital signa-
5
Hvis det er en samarbejdsklinik og I
driver virksomhed under hvert jeres
CVR-nummer skal hver CVR-ejer
bestille en digital signatur LRA med
CPR (Side 18 i pjecen).
På RefHost kan klinikejeren både oprette brugere, der har en digital signatur,
der er tilknyttet klinikkens CVR-nr.
og brugere, der har en digital signatur
udstedt i et andet CVR-nr.
Tilknytningen på RefHost handler om,
hvem der samarbejder om modtagelse
af henvisninger.
Nye numre til
’danmark’
I forbindelse med overgangen til den
nye overenskomst, har der været lidt
tvivl om, hvilke ydelsesnumre, der
skulle benyttes ved indberetning til
'danmark'.
På lasf.dk under nyheder finder du en
oversigt over, hvilke numre, der skal
benyttes. Både hvis du har ydernummer
eller ej.
internationalt samarbejde
International hæder til
dansk fodterapeut
FIP's humanitære pris er netop blevet tildelt Kirsten Larsen for hendes indsats for at redde diabetiske fødder i Palæstina
Af Tina Rønhøj
Kirsten Larsen i gang med arbejdet på Augusta
Victoria Hospital i Jerusalem.
Kort om Kirsten
På toppen af Oliebjerget i Østjerusalem
ligger Augusta Victoria Hospital, som
indtil 2005 ikke kunne tilbyde nogen
form for fodterapi til diabetikere. Det
lavede den danske fodterapeut Kirsten
Larsen dog om på, da hun i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp
startede en klinik op fra bunden; med
frivillige kræfter.
I dag er klinikken en rollemodel for
hele landet, som ikke tidligere havde
adgang til fodterapi. Siden opstarten
har omkring 1500 diabetikere været
indskrevet på klinikken, fået behandling og blevet undervist i diabetes.
En præstation, som fodterapeuternes
internationale paraplyorganisation
FIP har besluttet at give Kirsten Larsen den humanitære pris for.
Kirsten Larsen er dog ikke den eneste
danske fodterapeut, der har brugt en
masse frivillige timer på projektet.
I løbet af det første år arbejdede 12
andre danskere på hospitalet for at
starte klinikken op, og i de efterfølgende år har fire danskere fortsat
støttet op om klinikken ved at besøge
den med jævne mellemrum.
Det velgørende arbejde på Augusta
Victoria Hospital er flere gange blevet
omtalt her i Fodterapeuten, og i næste
nummer vil du kunne læse et interview med Kirsten Larsen om hendes
arbejde på hospitalet.
6
Som nyuddannet blev hun ansat på
Bispebjerg Hospital i fem år og derefter
rykkede hun videre til Steno Diabetescenter, hvor hun blev i 20 år. Sideløbende
har hun også kørt sin egen klinik.
Kirsten har været aktiv i LasF´s Forhandlingsudvalg i 15 år indtil år 2000 og har
blandt andet været formand for fodterapirådet i Diabetesforeningen og næstformand i Diabetes Foot Study Group (EASD).
foto: privat
foto: privat
Kirsten Larsen blev uddannet fodterapeut
tilbage i 1970 og har forsket i den diabetiske fod indtil 2010. Hun har løbende
fået mange artikler publiceret både i
nationale og internationale tidsskrifter.
Kirsten Larsen blandt lokale medarbejdere
og studerende fra Danmark.
Bagom
bogstaverne
FIP handler om meget andet end verdenskongressen
Af Tina Rønhøj
FIP er en forkortelse for Federation
Internationale des Podologues, der er
fodterapeuternes internationale paraplyorganisation for 30 medlemslande.
FIP er dog noget, som de fleste kun
forbinder med verdenskongressen, der
finder sted hver tredje år. Men i virkeligheden sker der langt mere end,
hvad man umiddelbart kan få øje på.
I et forsøg på at fortælle medlem-
merne, hvad der sker internationalt,
har FIP netop lanceret et nyt online
magasin kaldet ’Footsteps’, der også
kan hentes på lasf.dk. Heri kan du
fx læse om fodterapien i Marokko og
verdenskongressen i 2013.
Mål med model
Et af FIP´s nyere tiltag er et internationalt akademi for undervisere i fodterapi (APME), hvor de kan udveksle
erfaringer. Deres allerførste mål er at
udvikle den internationale model for
fodterapipraksis, som skal vise forskellen på, hvilket niveau faget ligger
på i forhold til andre lande. Modellen
skal være en guide og motivationsfaktor for de lande, der vil gøre deres
uddannelse og praktiske færdigheder
bedre.
Diabetisk fodprotokol
FIP har indgået et samarbejde med
den Pan-Amerikanske Sundhedsorganisation PAHO for at lave en diabetisk
fodprotokol. Egentlig er den lavet til
Andesbjergene i Sydamerika, hvor
diabetes er meget udbredt. Den er dog
også god som skabelon i andre lande,
hvor man kan bruge den til at identificere dem, der har en høj risiko for
diabetiske fodproblemer.
Fra åbningshøjtideligheden ved FIP's verdenskongres i København i 2007.
foto: lasf
Når man arbejder i Aabenraa, kan
internationale anliggender godt virke
en smule fjernt. Men man skal alligevel ikke kimse af, hvilken betydning
indsatsen kan have.
7
Historikken
Janet McInnes (UK) – formand
Joseph Caporusso (USA) – næstformand
Heidi Corcoran (Hong Kong) – generalsekretær
Diamanto Maliotou-Papasavva (Cypern) – kasserer
Serge Colmbra (Frankrig) – menigt medlem
FIP blev grundlagt i 1947 med 10 foreninger. I 1975 blev det oprindelige forbund dog splittet på grund af uenighed
om fagets fremtid. Danmark, Frankrig,
England, Spanien og en af de belgiske
organisationer meldte sig ud, fordi de
ønskede, at faget skulle udvikle sig i en
medicinsk retning.
foto: fip
FIP´s bestyrelse
FIP's formand Janet McInnes.
Fodprotokollen skal også bidrage til
FIP´s mål om at opnå tilknytning
til Verdenssundhedsorganisationen
WHO.
Fodterapi til fattige
I mange fattige lande kan det være
svært at få fodterapi, hvilket jo kan
have store konsekvenser for landets
diabetikere. Derfor har FIP en humanitær hjælpekommission (IHAC), der
skal lette adgangen til fodterapi for
fattige i hele verden. I øjeblikket støtter IHAC op om et projekt, der skal
nedbringe antallet af amputationer
hos mennesker med diabetes i Bolivia,
Columbia, Ecuador, Peru og Venezuela.
For sportens skyld
Deltagerne i Special Olympics (for
fysisk og mentalt handikappede) er
et af FIP's fokusområder. Derfor har
de nedsat et råd, der koordinerer et
netværk af frivillige medlemmer eller
medlemsorganisationer, som vil støtte
op om nationale og internationale
Special Olympics.
Resten af landene, med Tyskland i spidsen, ønskede at bibeholde det kommercielle præg og læremesteruddannelsen.
Nogle af de lande, der meldte sig ud,
dannede et nyt forbund med navnet
Confederation Mondiale des Podologue
(CMP), som Danmark dog ikke meldte sig
ind i.
Allerede i 1977 besluttede de internationale forbund sig dog for at slutte
sig sammen igen, og Danmark genindmeldte sig. På det tidspunkt havde
Landsforeningen af Danske Fodterapeuter besluttet sig for at være arrangør for
verdenskongressen i 1982.
Gennem årene er FIP vokset til 31 foreninger, som repræsenterer 30 lande på
seks kontinenter.
foto: lasf
FIP-landene
Australien, Belgien, Canada, Cypern, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Hong Kong, Island, Irland, Israel,
Italien, Mexico, Malta, Marokko, New
Zealand, Norge, Peru, Portugal, Spanien,
Sydafrika, Sverige, Schweiz, Holland, Storbritannien, Tjekkiet, USA og Uruguay.
8
Læse mere om FIP på www.fipnet.org
Ledige ydernumre som praktiserende fodterapeut i Region Syddanmark
I Region Syddanmark har vi en række ledige ydernumre som
praktiserende fodterapeut til besættelse snarest muligt.
De ledige ydernumre er opslået i følgende kommuner:
Odense, Svendborg, Nyborg, Ærø, Vejle, Billund og Tønder.
Det er et krav, at praksis geografisk er placeret i én af de 7
kommuner.
Er du uddannet som statsautoriseret fodterapeut – gerne med
bred erfaring og gode samarbejdsevner – så hører vi gerne
fra dig.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til fuldmægtig
Jørgen Madsen, tlf. 7663 1393 eller til chefkonsulent Mikael
Harild, tlf. 7663 1403.
Ansøgning vedlagt uddannelsesbevis samt relevante bilag
bedes indsendt til Region Syddanmark, Praksisafdelingen, att.:
Jørgen Madsen, Damhaven 12, 7100 Vejle eller som e-post til:
[email protected].
Ansøgningen mærkes med j. nr. 11/14863
Ansøgningsfrist: 22. august 2011.
Vi lægger stor vægt på, at handicappede medborgere får
samme adgang til behandling som ikke handicappede.
Handicapvenlige adgangsforhold samt handicapvenlig indretning vil således blive prioriteret.
Damhaven 12 . 7100 Vejle . Tlf. 7663 1000
regionsyddanmark.dk
9
den nye overenskomst
gerer;ltså’
’Det fun
det a
det gør
,
Øls tykke
r tor vet i
e
g
g
oy
r
r
p
B
0
På
a7
d, er cirk
n
a
ll
æ
sj
.
t
d
No r
e henvis
atienter n
n sen og
c e nt a f p
n e t t e Je
a
e
J
ik
g
lek tro1 . juni
over til e
e
k
n
li
K
e
Henriet t
g nin g.
nisk afre
a Røn høj
foto: Tin
Tek s t og
ni 2011
DAG 1: 1 . ju
t,
- Der er inte
Jean et:
e nye priser
der virker. D
d, fod staer ikke lagt in
ke fin de.
tus kan jeg ik
er lidt
e: - Det
t
t
ie
r
n
e
H
ikke
n jeg ville
sjov t, me
t
e var
tes, at d
have syn
g var
k, hvis je
fanta s tis
t te;
bliver træ
i
V
.
e
n
le
a
i n at .
ver godt
so
i
v
r
o
tr
Je a n e t :
- Je g g
lemte
at spise
morgen
m ad
i morge
s . a f te n
s
k al
vi drikk
e vin og
s
pise
chokola
d e . Så e
r det
godt, at
det er h
elligd ag i m
orgen .
10
2011
15. juni
:
4
1
AG
D
t; d e t
r e t h å rd
t har væ
et
e: - De
i har vær
Henriet t
h å r dt . V
r
e
p
(to
su
n
e
t
e
n
afte
har vær
alv ti om
h
n
t
e
e
k
D
k
ed.).
her til klo
atient, r
p
e
t
s
d
si
a
er
on sd g;
timer eft
m sid s te
o
k
e
k
ik
du
Ældre
var godt,
egative.
n
k
o
n
t
ar
i g od
og, det h
der var v
n det spr
a
t
e
ne
n
d
u
e
k
jeg
og folk m
urdle. Og
h
n
e
f
e
a
t
r i fr været lid
er n ed fø
g
in
n
is
v
n
he
ikke hive
.)
juni, red
.
0
dags (1
Henriet te: - Det er sgu smart,
men vi klikker meget. Vi skal jo
lige lære det at ken de. Om aftenen trykker jeg bare en kassekladde ud og skal ikke selv lave
den .
Jeanet: - Jeg føler, at jeg har
haft It i mån edsvis. Jeg er nok
klar til snart at køre jour naler
elek tronisk..
nt :
e til patie
Henriet t
nvise
e vi n y h
’Sn akked
Ha r
te gan g?
nin g sid s
?’
til lægen
du været
e jeg
ll
u
Nej, sk
’
:
t
n
ie
t
Pa
det? ’
e: ’Jaae
Henriet t
11
fodens dag 2011
Torsdag den 22. september 2011
er det Fodens Dag.
Vi skal i år forsøge at følge op på succeen fra sidste års Fodens Dag.
Af Mikael Horup
meget på selve foden, dens funktioner og behandling af foden. Gå
Godt vil være særdeles egnet til
udlevering på Fodens Dag. LasF
har lige som sidste år åbnet for,
at alle i forbindelse med Fodens
Dag kan købe eller tilkøbe flere
eksemplarer af Gå Godt nr. 3,
uden at du dermed opretter eller
opgraderer dit abonnement.
Selvom at mange fodterapeuter har
hovedet fuldt af overenskomten, itløsninger og nye arbejdsrutiner, kommer vi stadig tættere på Fodens Dag.
Sidste år da Fodens Dag blev genopfundet, havde rigtig mange valgt
at støtte op om projektet, og det er
foreningens håb, at endnu flere finder
sammen og får stablet et arrangement
på benene til dette års Fodens Dag.
Aktiviteter i forbindelse med
Fodens Dag
Vi har som sidste år delt aktivitetsniveauet op i to kategorier; nemlig i den
del som LasF’s tager sig af (den centrale del) og i den del som du og dine
kolleger tager sig af (den lokale del).
De to dele er afhængige af hinanden
og kan ikke stå alene.
•
Nyheder i markedsføringspakken
LasF producerer en markedsføringspakke bestående af:
Den centrale del
•
LasF udsender over en periode en
række pressemeddelelser ud med
teasere om forskellige fodproblemer a la ”vidste du at …..”
•
NYT: For at understøtte aktiviteterne rundt om i landet, indrykker LasF annoncer i fagbladene
LedSager, Helse samt Krop &
Fysik.
•
Gå Godt nr. 3 2011 udkommer
den 15. september og vil fokusere
I forbindelse med arrangementerne promoveres Fodens Dag på
hjemmesiden www.altomfoden.dk
Det er også her, at nysgerrige kan
finde et arrangement i nærheden
af deres bopæl.
•
•
NYT: To plakater til lokal ophængning – på plakaterne vil der være
afsat plads til, at du kan skrive
tid og sted for dit arrangement.
Pakken indeholder to stk plakater
i formatet 29,7 x 42,0 cm og to
plakater i formatet 59,4 x 84,1 cm.
NYT: T-shirts med påtrykt logo for
Fodens Dag, der kan benyttes før,
under og efter Fodens Dag. Husk
at skrive din størrelse når du tilmelder dig til Fodens Dag.
12
•
To sæt flyers – en der bruges
før aktiviteten der promoverer
Fodens Dag og en der uddeles
på selve dagen med gode råd
om fødder og fodpleje. Pakken
indeholder 2 x 100 stk flyers i A6
format.
•
Balloner med Fodens Dag
påtrykt. Pakken indeholder 50 stk
balloner.
Markedsføringspakken er gratis for de
deltagende fodterapeuter.
Lokal annoncering
LasF producerer et radiospot, der kan
udsendes lokalt på din nærradiostation. Radioreklamer er ikke nævnt i
markedsføringsloven og er derfor ikke
omfattet at forbuddet mod elektronisk
markedsføring. Spottet kan hentes på
lasf.dk
LasF producerer også to annonceskabeloner der kan indrykkes lokalt.
Annoncernes tema er Fodens Dag
og ”Få et GRATIS fodtjek”. Der er
produceret to forskellige annoncer;
én med et felt, hvor der kan skrives
lokalinformation, og én uden felt hvor
der henvises til informationer på altomfoden.dk
Årets fod
LasF's bestyrelse har besluttet at indstifte en pris - kaldet Årets Fod - der hvert år
skal uddeles på Fodens Dag.
Modtageren af Årets Fod skal i løbet af året, eller gennem en længere årrække,
have sat fokus på foden eller fødder som emne. Det kunne f.eks. være gennem sit
erhverv som udøver (f.eks. behandler, kunstner eller sportspersonlighed), eller som
fortaler for emner der har indflydelse på fødder eller fodsundhed (f.eks. organisation, forening, by, begivenhed eller politiker).
Landsforeningens medlemmer vil i en kortere periode hvert år kunne indstille
personer eller organisationer til at modtage Årets Fod. Det er dog bestyrelsen, der
foretager det endelige valg af modtager. Vil du indstille en person eller organisation, skal det ske skriftligt inden den 15. august 2011. Du kan også benytte vores
'ÅretsFod blanket' på lasf.dk
Den lokale del
Det er lokalt at succesen skal hentes hjem!
Uden opbakning fra dig, dine fodterapeutkolleger og de lokale Klinik
for Fodterapi, bliver Fodens Dag
ikke en succes.
Det er landsforeningens anbefaling, at man finder sammen, og i
fællesskab planlægger forløbet for
Fodens Dag. Det vil være meget
nemmere og mindre omkostningskrævende, hvis I kan finde ud af at
arbejde sammen om en lidt større
aktivitet i lokalområdet – det vil
også skabe mere opmærksomhed
og give jer en større chance for at
få omtale i medierne.
Erfaringerne fra sidste års Fodens
Dag viser, at de arrangementer der
var lagt uden for klinikkerne have
den bedste succes, og var besøgt af
mange mennesker.
Idéer til lokalaktiviteter
Fodens Dag skal nødvendigvis ikke
foregå i en Klinik for Fodterapi,
da du risikerer at det vil være de
patienter som normalt kommer i
klinikken, der vil finde Fodens Dag
interessant.
Bakteriebindende plaster
!
ED
NYH
foto: mogens andersen
I stedet for ville du og dine kolleger kunne få mange flere mennesker (kommende patienter) i
tale ved at stille jer op i det lokale
idrætscenter eller fitnesscenter, det
lokale indkøbscenter, på torvet i
byen eller i ”gå gaden”. Biblioteket
eller rådhuset – der ofte har længe
åbent om torsdagen – er også gode
muligheder, for at få mange mennesker i tale.
Du kender sikkert et godt sted i dit
nærområde for sådan en aktivitet.
Husk at lave en aftale med ejeren
af stedet, som f.eks. kommunen,
sportsklubben eller handelsstandsforeningen.
I store byområder kan I med fordel
afholde aktiviteten i flere centre,
haller etc.
Tilmelding til Fodens Dag
Du kan tilmelde dig og dine kolleger på lasf.dk under Fodens Dag.
Du finder et link på forsiden.
Sidste tilmeldingsfrist er den
10. august 2011.
Sorbact bakteriebindende plaster er et
anderledes plaster. Det er udviklet til
at beskytte såret mod ydre forurening
– og samtidig holde såret rent. Den
grønne overﬂade er helt speciel for
Sorbact plaster, da det binder sygdomsfremkaldende mikroorganismer
til sig og dermed mindskes mængden
af dårlige bakterier i såret. Dette letter
sårhelingen og der er ingen risiko for
resistensudvikling. Den tynde og smidige ﬁlm gør at plastret sidder sikkert.
Filmen er vandtæt og huden kan ånde
naturligt. Plastret er vandafvisende og
kan derfor tåle brusebad og badning.
Salg & distribution:
� Kjærulff Fodplejeartikler A/S
Tlf. 7021 1535
.
www.kjaerulff-fodpleje.dk
� Jysk Fodplejeteknik ApS
Tlf.: 87416060 . www.jyskfodpleje.dk
ABIGO Pharma A/S . Kundeservice: tlf. 4649 8676 . www.abigo.dk
13
aktivmøde
Fremtidsfodforbedrende
fællesskabstanker
Årets aktivmøde blev åbnet af Anne Marie Helgers helvedes
høje oktaver
Af Tina Rønhøj
Jelling Musikfestival og trafikkaos
satte en bremse i planen om, at alle
deltagerne på årets aktivmøde skulle
ankomme på samme tid. Heldigvis
nåede foredragsholderne frem til
Hotel Haraldskær ved Vejle i tide.
Anne Marie Helger kunne derfor
sparke mødet i gang med hoveddusk
og farverige halefjer, som vi kender
hende. Hun leverede en halvanden
time lang talesangstrøm om fællesskab, sammenhold og sine egne erfaringer med fødder.
Og hun har efterhånden draget en
del erfaringer med fødder og dem,
som behandler dem. Dels er hun
gift med en ortopædkirurg, dels var
hun veninde med Helle Gotved gennem mange år, og for nylig blev hun
udnævnt til æresmedlem i Foreningen for Fodsundhed.
- Der er ingen prestige i fødder,
selvom de er grundsubstansen, selve
roden til kroppen, indledte hun
og fortsatte: Vi pakker dem ind og
beskæftiger os ikke med dem, før de
gør ondt.
Mange af deltagerne kvitterede med
et nik.
Sammenhold du
Selv er Anne Marie Helger for længst
trådt ned fra de høje hæle, da hun
fandt ud af, hvor meget det kunne
skade hendes fødder. Og hun kunne
på en række punkter drage paralleller
mellem sit eget job og fodterapeuters.
- I er mennesker, som har valgt en
livsgerning, som er meget speciel.
Lidt ligesom mig. Men I er vigtige.
Folk bliver afhængige af jer. I har
jeres egen biks. Ligesom mig. Der er
jo ikke noget så trygt, som at have
sin egen lille gesjæft, men der er jo
ikke noget som fællesskabet. Der er jo
ikke det, vi ikke kan klare, hvis vi er
mange om det, pointerede hun.
Fællesskab og samarbejdsfodterapeutisk sang
Oven på disse ord sang Anne Marie
Helger en sang, som hun havde skrevet om fællesskab og samarbejde.
Den lød sådan her:
Fodterapøse vil jeg gerne være
Det ædle fag vil jeg gerne gøre ære
Jeg vil statsautorisere og le
Som en kollektiv og kollegial solidarisk fe
Lille jeg går den vej – tra la la lej
Til en fodsundhedsfremmende fe ingen
kan sige nej
Men når tjansen en skønne dag er
klar
14
fotos: tina rønhøj
Anne Marie Helger fik deltagerne i Aktivmødet til at boble af grin.
Sikke et medmenneskeligkærligt
ansvar man har
Det er et kald at vie sit liv
Til et fremtidsfodforbedret perspektiv
Man må knokle som en utrættelig
potatis
For almen sund levefod og gøre det
næsten - gratis
Finn Bøjsen Møller hvor fodfilantropisk jeg er
Han blir forelsket, ka´slet ikke la´vær´
Ser hvor jeg forskønner fodsynergien
Jeg er blomsten – jeg er bien
En dag er han min, jeg står brud
De andre fodteratøser får en lang tud
Lokalet boblede med grin og lattergråd, da Anne Marie Helger holdt
inde med de verbale blomster og tæsk
til blandt andre Pia Kjærsgaard, som
hun kalder hjemstavnsblondinen, og
drog videre til GAIA Museum Outsider Art i Randers. Her skulle hun
åbne en udstilling med hendes mange
rober.
Syn for dagen
Information om og koordinering af
Fodens Dag er en af de opgaver, som
kontaktpersonerne står for.
Mikael Horup, kommunikationsmedarbejder i LasF, fortalte om erfarin-
15
gerne fra sidste år og om planerne
for i år. Han sagde, at Fodens Dag var
en succes sidste år, og at LasF derfor
satser mere på at gøre dagen til en
endnu større succes i år.
En undersøgelse af sidste års arrangementer viser, at dem, der havde valgt
at holde Fodens Dag et andet sted
end på klinikken, havde den største
succes. Og derfor anbefaler LasF, at
holde Fodens Dag andre steder end i
klinikken.
Deltagerne diskuterede ivrigt mere
omtale af dagen og kom med gode
ideer til initiativer. Tv-reklamer er
en mulighed, men koster millioner af
kroner hos de store tv-kanaler, hvis
det skal have en effekt. Der er undersøgelser, som viser, at folk skal se et
budskab 27 gange før de husker det,
fortalte Mikael Horup. For eksemplets
skyld fortalte han, at en visningsblok
i TV2 koster en halv million, og så
er det ikke engang i den bedste sendetid. En mindre annonce i et af de
store dagblade koster 42.000 kr. og
24 timer på ekstrabladet.dk koster
150.000 kr. Til sammenligning
fortalte han, at otte visninger i alle
regionale TV-2 kun koster 300.000 kr.
Men det rækker budgettet til Fodens
Dag ikke til i år.
generalforsamling 2011
Lige meget hvem du er,
lige meget hvor du er
Så velkommen til årets generalforsamling lørdag den 5. november kl.
10.00 på Hotel Frederik d. II i Slagelse, hvor det igen er tid til at gøre
status og tale fremtid.
Du vil i starten af oktober måned
modtage en indkaldelse til gene-
ralforsamlingen, der blandt andet
indeholder dagsorden, beretninger,
regnskab og budget.
Generalforsamlingen rundes af med
middag, hvor der bliver rig lejlighed
for at tale videre under mere uformelle rammer.
Tilmelding til
generalforsamling
& årsmøde
Gratis at deltage
Det er gratis for medlemmer at deltage i generalforsamlingen, men
ønsker du frokost og/eller middag,
kan du vælge mellem disse pakker.
o Generalforsamling uden forplejning – (GRATIS).
o Generalforsamling – pakke 1 - (kr. 220,00).
o Generalforsamling – pakke 2 - (kr. 525,00).
Frokost (pakke 1) Frokostbuffet, inkl. 1 øl/vand.
Pris 220 kr.
Middag (pakke 2)
o Generalforsamling – pakke 3 - (kr. 745,00).
o Jeg deltager i årsmødet søndag den 6. november.
Middag, inkl. vin ad libitum under
middagen.
Pris 525 kr.
Frokost og middag
(pakke 3)
Navn: Frokostbuffet, inkl. 1 øl/vand.
Middag, inkl. vin ad libitum under
middagen.
Pris 745 kr.
Adresse:
Postnr.: Har du lyst til at forlænge oplevelsen, kan du bestille overnatning på
hotellet. Bookningen sker direkte til
hotellet på telefon 58 53 03 22 eller
via www.fr2.dk. LasF har forhåndsreserveret et antal værelser, som
du skal bestille og betale senest 21.
oktober 2011. Benyt bookingnummer 103777, når du bestiller og betal
på kontonummer 3001-4083097660.
Et enkeltværelse koster 795 kr. og et
dobbeltværelse 995 kr.
By:
Medlemsnummer:
Deltagelse i generalforsamlingen
uden forplejning er selvfølgelig
gratis.
Tilmeldingen sendes til: LasF - Holsbjergvej 29 - 2620 Albertslund.
Tilmeldingen er bindende.
16
Bestil værelse på
5853 0322
benyt Bookingnummer 1037777
inden 21. oktober 2011
Har du et forslag, som du
ønsker, at generalforsamlingen skal tage stilling til,
skal du sende det til:
foto: sine fiig
Forslag til
general
forsamlingen
[email protected] eller
Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter,
Holsbjergvej 29,
2620 Albertslund.
Sekretariatet skal have det
i hænde senest den 15. september 2011.
sidste frist for
tilmelding er fredag
den 21. oktober 2011
Sådan tilmelder
du dig
fotos: mikael horup & FR.2
Du kan tilmelde dig på lasf.dk
eller ved at sende blanketten
pr. post.
Når sekretariatet har modtaget
din tilmelding, vil du umiddelbart herefter få tilsendt en
faktura med en betalingsfrist
på 8 dage, hvis du ønsker forplejning.
Frokostbillet og navneskilt
udleveres på selve dagen.
Du kan
tilmelde dig
til generalforsamlingen og
årsmødet på www.lasf.dk
17
årsmøde
Spids profilen
Alle de signaler du sender fra din klinik bliver tolket og
sat sammen til et image, som med andre ord er andres
opfattelse af, hvem du er. Du kan selv være med til at pleje
dit image ved at tænke over, hvad du gør, hvilken profil
du ønsker og hvad du gør for at opnå den.
foto: Privat
Når du driver en klinik, skal du tage massevis af beslutninger, når du starter den op, men i det daglige skal du
også træffe en række valg, som har betydning for din
profil. Det kan fx være måden du indretter din klinik på,
hvilket tøj du har på, hvordan du tager imod patienter og
hvordan du reklamerer.
Om Jan Borregaard
På årsmødet, fortæller Jan Borregaard, proceskonsulent,
om de overvejelser du kan gøre dig om profilering, og
hvorfor det er så vigtigt at være bevidst om alt, hvad man
foretager sig. Det er sikkert noget, som du har på rygraden, men det kan være givtigt at kaste et blik på det med
nye briller for at se om der er noget, du kan gøre bedre.
Efter foredraget vil der være networking samt sandwich
og en sodavand.
Årsmødet afholdes søndag den 6. november klokken 10-12
på Hotel Frederik den II i Slagelse. Det er gratis at deltage
i årsmødet, der kun er for medlemmer af LasF.
Uddannet sociolog (cand.pæd.soc) og
HD i organisation og ledelse. I de sidste år har han primært arbejdet med
udvikling af medarbejdere og ledere
inden for en række områder, som blandt
andet indbefatter ledelse, coaching,
teamudvikling, kommunikation, salg og
projektledelse.
Han arbejder med såvel store som mindre virksomheder, dels som kursusleder,
dels som uddannelsesplanlægger og
konsulent.
Gl. Kongevej 121 – 1850 Frederiksberg C- tlf. 33 24 44 33 - Ulrikkenborg Plads 10A – 2800 Kgs. Lyngby – tlf. 45 87 23 31
holder sommerferie og ferielukket i ugerne 29, 30 + 31.
Vi takker for samarbejdet og interessen, samt glæder os til at fortsætte de gode takter efter sommerferien
Gl. Køge Landevej 55 – 2500 Valby - tlf. 36 45 45 73 - Frejasvej 26 – 3400 Hillerød – tlf. 45 87 23 31
18
Rensning af sår
Artiklen er tidligere bragt i bladet SÅR nr. 1 2011.
SÆBE
FRARÅDES VED RENSNING AF SÅR
Af Jette Skiveren, Britta Østergaard Melby,Lis Kirkedal Bunder, Heidi Nordahl Larsen, Katja Safin Gudmundsen, Susan Bermark,
Dermato-venerologisk afd. og Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital.
Brug af sæbe er meget udbredt, og
sundhedsfagligt personale anvender
sæbe både til patienternes personlige
hygiejne og til egen håndvask. Det er
derfor vigtigt, at man som fagperson
har viden om produkternes kemiske
sammensætning, kosmetiske fordele
og potentielle risici, så man er i stand
til at vælge en hensigtsmæssig sæbe
til brug hos patienter og sig selv.
Historie
Ordet sæbe stammer fra det latinske
ord sapa. De første beretninger om
sæbe er fra Mount Sapo nær Rom
år 3000 f. Kr., hvor sagn fortæller,
at dyr blev brændt som ofringer for
at tilfredsstille guderne. Fedtet fra
dyrene smeltede og løb ned på jorden,
hvor det blev blandet med træaske i
den lerede jord. Kvinderne, som kom i
templet, opdagede, at denne blanding
af ler kunne opløse fedtstoffer på
klæder1.
Efter Romerrigets fald ca. 700 år e.
Kr forsatte udvikling af sæbe i den
arabiske verden, hvor man kogte olivenolie med natron. Natron fik man
fra områder med søer, der tørrede ind
om sommeren. Natron var kendt for at
opløse fedt på tøj og våben2.
Omkring 700-800 e. Kr. blev sæbefremstilling indført som et håndværk
i Spanien og Italien. I løbet af middel-
alderen blev den franske by Marseille
det første sæbeproducerende center i
Europa, fulgt af Genua og Venedig. I
England begyndte sæbeproduktion i
1200-tallet. På dette tidspunkt måtte
sæbeproducenterne betale skat af den
sæbe, de fremstillede, så brugen af
sæbe var ikke for hvem som helst.
Sæben var så dyr, at Dronning Elisabeth 1. kun anvendte sæbe én gang
om måneden, og den almindelige
borger blev kun vasket med sæbe tre
gange i livet; ved fødsel, bryllup og
død2.
Det egentlige gennembrud for industrialisering af sæbeproduktionen
blev foretaget af den franske kemiker og læge Nicolai Leblanc i 1790.
Leblanc fik tildelt en pris for at have
opfundet en metode til fremstilling
af soda ud fra almindeligt bordsalt.
Leblancs opfindelse ændrede fremstillingen af sæbe fra en håndværkerindustri til en kommerciel industri.
Sæbe, som før havde været et luksusprodukt, som kun de rige havde
råd til, blev nu almindeligt tilgængeligt 3,4.
I løbet af det nittende århundrede
opdagede læger værdien af sæbe som
medicinsk middel. Den bedst kendte
fortaler for håndhygiejne var Ignaz
Philipp Semmelweis, som i 1847
opdagede den infektiøse årsag til
19
barselfeber og derfor krævede, at alle
medicinstuderende skulle vaske hænder, før de undersøgte patienterne4,5.
Eksperter inden for dermatologien
var i det nittende århundrede fortalere for brug af sæbe som behandling
ved forskellige hudsygdomme4. Det
meget positive syn på sæbe holdt til
omkring 2. verdenskrig, hvor det blev
moderne at se sæbe som medvirkende
årsag til eksem4.
Sæbes rensende effekt
Hudens yderste lag, epidermis, dækkes til stadighed af en fedtfilm, der
fanger støv, fedt, kosmetik og andre
substanser, der kommer i kontakt
med huden. Når huden vaskes, er det
epidermis, der renses ved at sæbe
reducerer overfladespændingen og
svækker bindingen mellem snavs og
hud. Derved kan vand og de overfladeaktive stoffer trænge ind i selv de
fineste revner. Processen fremmes,
hvis den understøttes af mekanisk
gnubben. Forstøvning af partikler fra
olie og snavs i sæbens skum forhindrer, at partiklerne bliver genanbragt
på overfladen, samtidig med at de
kan vaskes af. Alle eksperter er enige
om, at vask med sæbe medfører en
følelse af velbefindende, men ikke
fremmer sundheden4.
Sæbe og indholdsstoffer
Traditionel håndsæbe i fast form
fremstilles af fedtstoffer i en proces,
der kaldes forsæbning, hvor fedtstoffer opvarmes med en stærk base. Traditionel sæbe hører til gruppen detergenter, som stammer fra det latinske
udtryk detergere, at rense.
I dag erstattes almindelige sæbe ofte
af syntetisk fremstillede sæber. De
er billigere og lettere at fremstille.
Syntetisk fremstillet sæbe indeholder
overfladeaktive stoffer (surfaktanter),
konserveringsmidler, blødgøringsmidler, bindere, skumforstærkere, fyldstof, vand, parfume og farvestoffer4.
Irritativ og allergisk
kontakteksem
Sæbe kan indeholde mange ingredienser, der kan medføre hudirritation
eller allergiske hudreaktioner. Det er
individuelt, hvordan man reagerer, og
derfor umuligt at forudse hvem der
får disse reaktioner. Typisk er parfume eller konserveringsmidler årsagen
til reaktionerne, men det kan også
være farvestoffer og surfaktanter 6,7.
Hvis sæbe indeholder parfume skal
ordet „parfum“ eller „aroma“ fremgå
af indholdsdeklarationen. Der er 26
særligt allergifremkaldende duftstoffer som skal deklareres særskilt. Konserveringsstoffer som formaldehyd
eller stoffer, der er fraspaltet formaldehyd, kan også være årsag til allergi.
Surfaktanters høje irritative effekt
bevirker, at det er svært at finde produkter, der selv med lav koncentration ikke giver allergisk reaktion ved
lappeprøver, og kan føre til øget antal
af allergisk kontakteksem over for
andre ingredienser i sæber1.
Betydning af syre- og
baseværdien
Der er tæt sammenhæng mellem
hudoverfladens pH og dens bakte-
rieflora. PH-skalaen går fra 1 til 14
og har sit neutrale punkt ved 71.
Hudoverfladens pH er normalt let sur
og ligger mellem 4,2 og 5,6. Propionibacterium acnes vokser ekstra godt
i et basisk miljø, pH mellem 6,0 og
8,5. Stafylokokker vokser bedst ved
en pH på 7,5. Rensning af huden med
sæbe kan ændre hudoverfladens pH,
men ændringen anses at være kortvarig, cirka to timer, efter en enkelt
vask1. Nogle faste sæber har en høj
pH værdi, hvilket kan medvirke til
hudirritation8.
Krav til mærkning
Sæbe skal være mærket med firmanavn og adresse, vægt/volumen af
produktet og holdbarhedsdato, hvis
holdbarhed for produktet i uåbnet
stand er mindre end 30 måneder
jf. loven om kosmetik9. Produktet
skal også indeholde beskrivelse af,
hvordan forbrugeren på sikker vis
anvender sæben, fabrikationsseriens
nummer (batchnummer) og indholdsdeklaration, hvor ingredienser skal
opgives med INCI navn (International
Nomenclature of Cosmetic Ingredients) og listes efter aftagende vægt i
produktet.
Retningslinje om rensning af sår
Sæbe er produceret til rensning af
intakt hud1, men til trods for dette,
har man langt tilbage i tiden også
anvendt sæbe til rensning af sår. Man
må antage, at når sæbe anvendes ved
rensning af sår forstærkes de potentielt negative virkninger grundet
hudens manglende barriere.
En yderst vigtig del af sårbehandling er rensningen af såret, da denne
proces er med til at fjerne fremmedlegemer, sekreter og nekrotisk væv.
Sårrensning har en tvedelt historie
forankret i tradition og videnskab.
Valget af middel til sårrensning er
dog stadig kontroversielt.
20
Danmark er formentlig et af de få
lande, som stadig renser sår med
sæbe. Internationalt ophørte man
med at bruge sæbe i forbindelse med
indførelsen af antibiotiske og antiseptiske skyllevæsker, en praksis
man siden er fraveget på grund af
resistensudviklingen. I dag anbefaler mange internationale guidelines
brug af vandhanevand eller isotonisk
saltvand10-12. Forskellen på dansk og
international praksis har synliggjort,
at der er behov for en klinisk retningslinje, hvor det vurderes, om der
er evidens for brug af sæbe til rensning af sår. Hvis sæbe ikke kan anbefales, er det relevant at beskrive et
alternativ. Som eksperter på området
valgte vi i 2008 at tage udfordringen
op, at udarbejde en retningslinje om
rensning af sår med sæbe, skyllevæsker og skylletryk. Retningslinjen er
godkendt i Center for Kliniske retningslinjer13.
Sæbe frarådes ved rensning af sår
I den kliniske retningslinje konkluderer vi, at sæbe ikke bør anvendes ved
rensning af sår (figur 1)13. Sæbe er
produceret med henblik på brug ved
rengøring, vask af tøj og rensning
af intakt hud. Sæbe betragtes som
et „rinse-off“ produkt, da hensigten
er, at det skal skylles af efter vask
(håndsæbe, flydende sæbe, shampoo,
m.v.)9. De krav der stilles ved sikkerhedstests af håndsæbe, flydende sæbe
og shampoo tager udgangspunkt i, at
de er rinse-off-produkter. I en række
eksperimenter og toksikologistudier,
hvor sæbe er anvendt, benævnes den
valgte sæbe uden henvisning til produktnavn og dette forhindrer læseren
i at vurdere sæbens kemiske sammensætning14-18.
Når man hidtil har valgt at rense sår
med sæbe, har det kunnet sidestilles
den proces, der foregår, når huden
vaskes. Sæben reducerer overflade-
spændingen og svækker bindingen
mellem snavs og hud/sår. Derved kan
vand og sæbens overfladeaktive stoffer (surfaktanter) trænge ind i selv de
fineste revner.
Det væsentligste argument for at
sæbe frarådes ved rensning af sår er,
at eksperimenter har vist, at sæbe er
celletoksisk, og kan give mikrovaskulær skade14,16,19,20. Graden og varigheden af den toksiske påvirkning er
afhængig af sæbens indholdsstoffer
og koncentration. Nogle undersøgelser påpeger nødvendigheden af en
fortynding af sæben i forhold 1:1000
for at sikre cellernes levedygtighed
og funktionalitet20,21. I hvilken grad
en sæbe skal fortyndes bør fremgå af
brugsvejledning og sikkerhedsdatablad, men det er sjældent tilfældet22-24.
Det er ligeledes problematisk, at sæbe
kan være allergent, hvilket mange
er bekendt med i forhold til brug ved
personlig hygiejne15,25. Sæbes mange
negative effekter skal ses i lyset af, at
sæbe primært er designet til en intakt
hudbarriere og ved et sår er hudbarrieren ikke eksisterende og dermed
mere sårbart.
Skyllevæske
Samlet viser litteraturen, at der ikke
er forskel på frekvensen af sårinfektioner ved brug af vandhanevand i
forhold til isotonisk saltvand. Vandhanevand anbefales, da det er let
tilgængeligt både på hospital og i
borgerens hjem, og der er økonomiske
fordele ved at anvende vandhanevand
frem for isotonisk saltvand11,26,27. Vandet skal have en kvalitet, så det kan
drikkes. Vandhanevand må dog ikke
anvendes til sår, der kræver steril
sårbehandling fx sår med adgang til
hulrum og suturerede sår de første 24
postoperative timer28.
Skylletryk
Mange er ikke opmærksomme på
Figur 1.
Anbefalinger for rensning af
akutte og kroniske sår
1. Det kan ikke anbefales, at sæbe
anvendes til rensning af akutte og kroniske sår.
2. Vandhanevand bør anvendes til rensning af akutte og kroniske sår. Vandet
skal have en kvalitet, så det kan drikkes.
3. Akutte og kroniske sår, som er inflammeret og præget af mere fastsiddende
forurening, som fx jordpartikler eller
nekrotisk væv, kan renses med skyllevæske påført med et tryk på 8-15 PSI.13
betydningen af den kraft hvormed
skyllevæsken påføres ved rensning
af et sår. Skyllevæsken kan påføres
såret fra kande, håndbruser eller stor
sprøjte med eller uden studs. Hvis et
sår er inflammeret og præget af fastsiddende nekrotisk væv, er det relevant, at skyllevæsken påføres med et
højt tryk. Skylletryk måles i pounds
per square inch (PSI). Eksperimenter
viser, at jo højere skylletryk des mere
effektivt fjernes bakterier og snavs
fra inflammerede sår. Dog vil et skylletryk på mere end15 PSI resultere i
svære traumer af vævet, der gør såret
mere modtageligt for infektion. For
at undgå dette bør et skylletryk være
mellem PSI 8 og 15.14,29-31
Fremtidige udfordringer
Når vi nu fraråder brug af sæbe, er
vi bekymrede for, at man i stedet
begynder at bruge andre toksiske
skyllevæsker. For år tilbage har man i
stor grad brugt antiseptiske skyllevæsker som fx Klorhexidin. Vi kan ikke
anbefale at genoptage dette, da der
er en formodning om, at Klorhexi
din har en ødelæggende virkning på
21
granulat ionsvævet og der er risiko for
resistensudvikling32,33. I de fleste tilfælde vil rensning med vand i kombination med fjernelse af nekrotisk væv
reducere bakteriebyrden, så sårheling
fremmes. Vi vil dog anbefale, at man
i fremt iden undersøger hvilke alternative ikke-toksiske skyllevæsker, der
kan være til vand.
Til rensning af sår indgår flere andre
elementer, som vil være relevante at
vurdere ved en systematisk litteraturgennemgang. Det er fx almindelig
praksis at anvende kompresser og
vaskeklude ved rensning af sår. Man
kan diskutere brug af vaskeklude
direkte i såret. Det må formodes,
at mekanisk rensning med brug af
vaskeklude direkte på et sår kan medføre vævsskade. Spørgsmålet er om
non-woven kompresser og vaskeklude
med små porrer kan bruges nænsomt
på såromgivelserne34?
Studier af skyllemetoder angiver
sjældent mængden af skyllevæske11,35.
Eksperter angiver, at effekten af sårrensningen også afhænger af den
mængde væske, der anvendes. Jo
mere, jo bedre. Dansk ekspert anbefaler, at der anvendes ca. 150 ml
skyllevæske per 5 cm sårlængde/diameter11. Det vil være relevant, men
vanskeligt at undersøge dette.
Ved rensning af sår er det alment
kendt at skyllevæsken skal have en
temperatur på cirka 32 grader for
at undgå at blodkarrene trækker
sig sammen, hvilket forsinker sårhelingen. Spørgsmålet er om denne
påstand er videnskabeligt bevist og
om den bør undersøges?
Afslutning
Mange anvender forsat sæbe ved
rensning af sår. Ved Dansk Selskab
for Sårhelings årsmøde i november
2009 brugte 78% af deltagerne sæbe
til rensning af sår, og ingen fortynde-
Figur 2.
Vejledning: Rensning af akutte og kroniske sår
Typer af sår
Akutte og kroniske sår hos både børn og voksne.
Vejledning omfatter ikke:
- peroperativ sårskylning
- sår der kræver steril skiftning fx operationssår de første 24 timer
- suturerede sår
- sår med adgang til hulrum
- sår på slimhinder
Skyllevæsken
Vandhanevand. Vandet skal have en kvalitet, så det kan drikkes.
Skylletryk
Væske kan påføres enten ved lav- eller højtryksskylning.
Hvornår
hvilket tryk
Lavtryksskylning anvendes ved sår i:
- inflammationsfasen, som ikke er præget af mere fastsiddende forurening
- profileringsfasen og
- maturationsfasen
Højtryksskylning anvendes ved sår i:
- inflammationsfasen, som er præget af mere fastsiddende forurening som fx jordpartikler eller nekrotisk væv.
Hvordan
hvilket tryk
Lavtryksskylning opnås ved:
- skylning med vand fra kande eller
- skylning med håndbruser eller
- stor sprøjte med studs, der er større end 20 Gauge
Højtryksskylning opnås ved:
- skylning med en 30 ml sprøjte og „studs“ i form af:
- et plastkateter med en størrelse på 18-20 gauge eller
- kanyle med en størrelse på 18-20 gauge eller
- skylleskjold med en størrelse på 18-20 gauge
Sprøjten skal tømmes med størst mulige tryk ved:
- brug af to hænder,
- vinkelret og
- tæt på såret.
Mængden og tempera
turen af skyllevæske
Der bør bruges ca. 150 ml skyllevæske per 5 cm sårlængde/diameter.
Skyllevæsken bør være tempereret svarende til hudtemperaturen, som er ca. 32 grader.
Referencer
de sæben før brug. Hovedparten kom
„en sjat sæbe på en våd vaskeklud“
(79%) og andre (16%) kom „en sjat
sæbe i vandet“36. Denne undersøgelse
viser, at retningslinjen om ikke at
bruge sæbe ved rensning af sår, får
stor betydning for praksis. Fremtiden
må vise om retningslinjens anbefalinger (figur 1 og 2) implementeres i
hele landet.
1.Kirsner RS, Froelich CW. Soaps and detergents: understanding
their composition and effect. Ostomy Wound Manage 1998
Mar;44(3A Suppl):62S-69S; discussion 70S.
2. Fyrand O. Det gådefulde sprog: om hudens kommunikation.
Gyldendal 1997.
3. Friedman M, Wolf R. Chemistry of soaps and detergents: various
types of commercial products and their ingredients. Clin
Dermatol 1996 Jan-Feb;14(1):7-13.
4. Wolf R, Wolf D, Tuzun B, Tuzun Y. Soaps, shampoos, and
detergents. Clin Dermatol 2001 Jul-Aug;19(4):393-397.
5.Noakes TD, Borresen J, Hew-Butler T, Lambert MI, Jordaan E.
Semmelweis and the aetiology of puerperal sepsis 160 years on:
an historical review. Epidemiol Infect 2008 Jan;136(1):1-9.
6. Loden M editor. Ren, mjuk och vacker: Kemi och funktion hos
kosmetik. Sverige: Apotekarsocieteten; 2003.
Evt. korrespondance til
[email protected]
og [email protected]
9. Larsen JR. Kortlægning og sundheds- og miljømæssig vurdering
af håndsæbe. Miljøministeriet, Danmark 2006.
10.American Society of Plastic Surgeons. Evidence-based clinical
practice guideline: chronic wounds of the lower extremity.
Agency for Healthcare Research and Quality (AHRQ) 2007.
11. Bee TS, Maniya S, Fang ZR, Yoong GLN, Abdullah M, Choo JCNea.
Wound bed preparation - cleansing techiniques ans solutions: A
systematic review. Singapore Nursing Journal 2009;36(1):1623.
12. Fernandez R, Griffiths R. Water for wound cleansing. Cochrane
Database Syst Rev 2008 Jan 23;(1)(1):CD003861.
13.Skiveren J, Bermark S, Østergaard BM, Larsen HN, Gudmundsen
K, Bunder LK. Klinisk retningslinje for rensning af akutte og
kroniske sår: Sæbe, skyllevæsker og skylletryk. Center for kliniske
retningslinjer Nationalt Clearingshouse fo Sygepleje 2011.
7. Flyvholm MA. Contact allergens in registered cleaning agents for
industrial and household use. Br J Ind Med 1993
Nov;50(11):1043-1050.
14. Bhandari M, Adili A, Schemitsch EH. The efficacy of low-pressure
lavage with different irrigating solutions to remove adherent
bacteria from bone. J Bone Joint Surg Am 2001 Mar;83A(3):412-419.
8. Informationscenter for Miljø & Sundhed. Fakta om håndsæbe.
15. Foresman PA, Payne DS, Beker D, Lewis D, Rodeheaver G. A
22
Medbring
Lavtryksskylning
– Skylning med vand fra kande
Såret skylles med rigeligt vand ved, at vandet hældes over såret
i en lind strøm.
Kande til vand
Vandfad
– Skylning med sprøjte
Såret skylles ved at anvende en almindelig sprøjte
på mellem 20 - 100 ml og en studs.
Sprøjte 20-100ml
Studs i form af:
et plastkateter større end 20 gauge
et kvindekateter
Skylningen foretages ved at der skylles så tæt på såret som
muligt.
Der bør som min. skylles med 150 ml skyllevæske per 5 cm sårlængde / sårdiameter.
– Skylning med håndbruser
Såret skylles med håndbruser.
Almindelig håndbruser
Bruseren må ikke komme i berøring med såret.
Bruser og slange rengøres (på hospital evt. desinfektion jf. lokal
instruks) efter brug
Badekar eller gulv skal rengøres ved først at skylle det med kold
vand, og herefter med varmt vand. Gulvet skal efterfølgende
svabes.
Medbring
Højtryksskylning
– Skylning med sprøjte
Såret skylles ved at anvende en 30 ml sprøjte og studs.
Sprøjte 30 ml, gerne med Luer Lock
Studs i form af:
et plastkateter med en størrelse
på 18-20 gauge
kanyle med en størrelse
på 18-20 gauge
skylleskjold med en størrelse
på 18-20 gauge
relative Toxicity Index for Wound Cleaners. Wounds
1993;5(5):226-32.
16. Conroy BP, Anglen JO, Simpson WA, Christensen G, Phaup G,
Yeager R, et al. Comparison of castile soap, benzalkonium
chloride, and bacitracin as irrigation solutions for complex
contaminated orthopaedic wounds. J Orthop Trauma 1999
Jun-Jul;13(5):332-337.
17.Marberry KM, Kazmier P, Simpson WA, Christensen GD, Phaup JG,
Hendricks KJ, et al. Surfactant wound irrigation for the treatment
of staphylococcal clinical isolates. Clin Orthop Relat Res 2002
Oct;(403)(403):73-79.
18.Owens BD, White DW, Wenke JC. Comparison of irrigation
solutions and devices in a contaminated musculoskeletal wound
survival model. J Bone Joint Surg Am 2009 Jan;91(1):92-98.
Skylning foretages ved at sprøjten tømmes med størst muligt
tryk ved brug af to hænder, tæt og vinkelret på såret.
Der bør som min. skylles med 150 ml skyllevæske per 5 cm sårlængde / -diameter.
21.Owens BD, Wenke JC, Svoboda SJ, White DW. Extremity trauma
research in the United States Army. J Am Acad Orthop Surg
2006;14(10 Spec No.):S37-40.
30. Brown LL, Shelton HT, Bornside GH, Cohn I,Jr. Evaluation of
wound irrigation by pulsatile jet and conventional methods.
Ann Surg 1978 Feb;187(2):170-173.
22.ECOSOAP™. ECOSOAP™ 4,5 Hudvänlig och parfymfri tvättlotion.
Produktinformation. 2008.
31.Draeger RW, Dahners LE. Traumatic wound debridement: a
comparison of irrigation methods. J Orthop Trauma 2006
Feb;20(2):83-88.
23.Ecowest AB G. ECOSOAP™ 4,5. Säkerhetsdatablad. 2009.
24.Danpleje. Derma sårsæbe, Produktinformation. 2010.
25. Witkowski JA, Parish LC. Wound cleansers. Clin Dermatol 1996
Jan-Feb;14(1):89-93.
26. Fernandez R, Griffiths RD, Ussia CA. Effectiveness of
Solutions,Techniques and Pressure in Wound Cleansing.
Joanna Briggs Institute 2006.
27.Moore ZE, Cowman S. Wound cleansing for pressure ulcers.
Cochrane Database Syst Rev 2010 Oct 19:CD004983.
32.Thomas GW, Rael LT, Bar-Or R, Shimonkevitz R, Mains CW, Slone
DS, et al. Mechanisms of delayed wound healing by commonly
used antiseptics. J Trauma 2009 Jan;66(1):82-90; discussion
90-1.
33.Main RC. Should chlorhexidine gluconate be used in wound
cleansing? J Wound Care 2008 Mar;17(3):112-114.
34.Rodeheaver GT, Smith SL, Thacker JG, Edgerton MT, Edlich RF.
Mechanical cleansing of contaminated wounds with a
surfactant.
Am J Surg 1975 Mar;129(3):241-245.
19.Anglen JO. Comparison of soap and antibiotic solutions for
irrigation of lower-limb open fracture wounds. A prospective,
randomized study. J Bone Joint Surg Am 2005 Jul;87(7):14151422.
28.Kamp Nielsen B, Alvsvåg H. Sygeplejebogen 2: teori og metode:
del 1. 2. udgave ed. Kbh.: Gad; 2008.
35. Lind J. Skadestuesår. Fokus på Sårpleje 2003;1:5.
20. Branemark PI, Albrektsson B, Lindstrom J, Lundborg G. Local
tissue effects of wound disinfectants. Acta Chir Scand Suppl
1966;357:166-176.
29.Stevenson TR, Thacker JG, Rodeheaver GT, Bacchetta C, Edgerton
MT, Edlich RF. Cleansing the traumatic wound by high pressure
syringe irrigation. JACEP 1976 Jan;5(1):17-21.
36. Bermark S, Skiveren J. Tværsnitsundersøgelse af sundhedspersonales brug af sæbe ved rensning af sår (Dansk selskab For
Sårheling). Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital 2009.
23
udebehandling
Fart over feltet
De nye kørselsregler kan godt være lidt svære at forstå. Her får du en guide
Af Tina Rønhøj
’Hvorfor må jeg ikke køre længere,
hvorfor må jeg ikke trække fra, hvorfor må jeg ikke give tilskud. Jeg kan
ikke overskue mer´’.
Hvis du nogle gange har følt dig som
Spørge Jørgen, når du har ringet til
sekretariatet om de nye regler for
udekørsel, så skal du ikke være bange
for at få smæk, sekretariatet ved godt,
at det ikke er for at drille. Det er nemlig ikke helt nemt at overskue de nye
regler om udekørsel. Og der har været
en del uvisheder, som først er faldet
på plads hen ad vejen. Øvelse gør dog
som bekendt mester, så med tiden skal
reglerne nok bundfalde sig og rykke
om på rygraden.
Fire faste holdepunkter
Der er nogle helt faste holdepunkter,
som du kan bruge i hverdagen.
• Frit valg:
Patienten har frit valg mellem
fodterapeuter uanset, hvor langt
væk fra hende, de har klinik
eller mobil adresse.
• Lægens oplysningspligt:
Det er lægens pligt at oplyse
patienten om de nærmeste fodterapeuter. Ikke din.
• Fuld pris:
Er patienten bekendt med (fra
lægen), at der findes en fodterapeut nærmere hende end
dig, kan hun kun få tilskud til
afstands-tillægget svarende
til den afstand, der er mellem
hendes bolig og nærmeste fodterapeut. Resten af afstanden skal
hun betale det fulde beløb for.
• Du mister ikke penge:
Du får den fulde betaling for
afstandstillægget uanset, hvor
langt du skal køre. Du går ikke
ned i indtægt pga. reglerne; det
er udelukkende patienten, der
kan opleve en reduktion i tilskuddet.
I mange tilfælde er der langt fra regler til praksis, for der vil ofte være
en omstædighed, der ikke passer
ind i reglerne. Derfor får du her to
eksempler på nogle situationer, der
kan skabe usikkerhed i forhold til
reglerne.
En tænkt situation
En diabetespatient i risikogruppe 2,
der bor seks kilometer fra din (mobile)
klinik, ringer og får tid til fodbehandling i eget hjem.
24
Hun oplyser, enten i telefonen eller
under behandlingen, at hendes læge
har fortalt, at der findes en fodterapeut fire kilometer fra hende, men
at hun vil behandles af dig. Du gennemfører behandlingen som planlagt.
Når du skal skrive din regning, skal
du huske konsultationen, afstandstillægget, kørselsgodtgørelsen og differencen mellem de to afstandstillæg.
Det skal se sådan ud.
Din regning
Konsultation B
(ydelsesnr 2173): 322,00 Afstandstillæg 0-5 km
(ydelsesnr. 2164): 86,00
Kørselsgodtgørelse
(ydelsesnr. 1001) 6 km x 3,67
kr.: 22,02
Bem.: Du MÅ tage denne ydelse, men
SKAL ikke.
Differencen mellem de to afstandstillæg, da du kører 6 km. (ny ydelse
2178, afstand uden tilskud): 17,00
I alt: 447,02
foto: thomas søndergaard
Reglerne for kørsel ved hjemmebehandlinger kan godt virke forvirrende.
Et andet scenarie
Bliver du ikke gjort opmærksom på,
at der findes en anden fodterapeut,
som ligger tættere på end dig, skal
din regning se sådan ud:
Konsultation B
(ydelsesnr 2173): 322,00 Afstandstillæg 5-10 km
(ydelsesnr. 2165): 103,00
Kørselsgodtgørelse
(ydelsesnr. 1001) 6 km x 3,67 kr.: 22,02
Bem.: Du MÅ tage denne ydelse, men
SKAL ikke.
I alt: 447,02
Kører du hjem direkte efter en
behandling, må du naturligvis tage
kørselsgodtgørelse for begge veje,
altså i dette tilfælde 12 km i alt. Kører
du derimod videre til en ny patient,
må du tage kørselsgodtgørelse hos
den næste patient for afstanden mellem patienterne.
Ej fradragsberettiget
Kørslen til patienter er ikke fradragsberettiget på din selvangivelse. Det er
udelukkende den strækning, du kører
fra dit hjem til en eventuel klinik,
som du kan trække fra under befordringsfradrag på din selvangivelse.
Banke, banke på, er ingen hjemme?
De fleste mobile fodterapeuter har
vist prøvet at blive mødt af en lukket
dør, fordi patienten har glemt aftalen.
Og det vil nok være utopi at tro, at
det ikke sker igen. Det er en situation,
som du lige så godt kan forberede
dig på. Derfor skal du overveje med
dig selv, om du vil tage noget for en
forglemmelse, og om du vil gøre det
allerede første gang det sker. Du er
frit stillet, hvis det gælder patienter
uden henvisning, eller hvis du ikke
har ydernummer.
25
Drejer det sig om en henvist patient,
må du kun kræve det, der står i
overenskomsten. Der står, at du må
opkræve betaling allerede anden
gang patienten undlader at melde
afbud, og at du må tage den pris, du
skulle have haft for behandlingen;
dog maksimalt 250 kroner. Har du
afsat mere end 45 minutter, må du
imidlertid tage 100 kroner pr. 20.
minut udover det. Du skal dog skriftligt have oplyst patienten om afbudsreglerne først.
I netbutikken på lasf.dk kan du købe
påmindelseskort, hvor du kan minde
patienter om, at det snart er tid, hvis
du ikke kan sende elektroniske beskeder.
Du kan også købe aftalekort, som du
kan smide ind ad dørsprækken, hvis
der ikke er nogen hjemme, når du
kommer.
nyt fra bestyrelsen
Landssamarbejdsudvalget
Pris på Fodens Dag
I Forum
Bestyrelsen holdt møde forud for
aktivmødet. På mødet var en del
punkter omkring overenskomsten.
Bl.a. valgte bestyrelsen medlemmer
til Landssamarbejdsudvalget, der
behandler henvendelser om fortolkning af overenskomsten fra regionerne, samarbejdsudvalgene og andre, så
som centrale myndigheder.
I forbindelse med Fodens Dag er det
besluttet at uddele en pris til en person eller organisation, der har gjort
en særlig indsats omkring fødder.
Hvis medlemmer annoncer 'køb og
salg' samt forsøger at finde indlejere
gennem Forum på lasf.dk, er sekretariatet bemyndiget til at slette opslaget.
Bestyrelsen har udpeget Tina Christensen, Ann Holm og Dorte Thøstesen til udvalget.
Prisen bliver kaldt Årets Fod. Det er
vores håb, at dette initiativ kan skabe
yderligere fokus på Fodens Dag og
statsaut. fodterapeuter.
Projekt børnefødder
Projektet om børnefødder skrider
fremad. Det er planen at søge projek-
”Der kan ikke forventes svar fra formand, bestyrelse eller sekretariat på
Forum. Dette er et medlemsforum.
Hvis du ønsker svar, skal du rette
direkte henvendelse.” Den tekst vil
du fremover møde når du kommer til
siderne i Forum.
Pjece om den diabetiske fod
Udvalg for Ansatte skal se på en
informationspjece om den diabetiske
fod.
Pjecen skal have til formål at informere fagpersoner om emnet.
Jubilæumsgaver
Der har været diskussion om, hvad
landforeningen gør i forbindelse med
jubilæer. Det er besluttet, at landsforeningen sender en gave ved 25, 30,
Medlemmer vil ikke længere kunne
optræde anonymt i Forum. Afsendernavn vil automatisk fremgå.
Information til studerende
tet finansieret via fondsansøgninger.
Sekretariatet laver en tidsplan og et
budget for projektet og Videncentret
laver et oplæg til en screeningsplan
for en udvalgt gruppe af børn, der
skal følges over en årrække.
Formålet med denne del af projektet
skal være at dokumentere, hvordan
fodterapeuter kan hjælpe børn i de
yngre årgange, så kommunerne på
længere sigt kan spare penge.
Bestyrelsen holder møde den 7. oktober 2011 med lærerne på skolen i
København.
40 og 50 års jubilæum, hvis vi får en
henvendelse fra et medlem om jubilæet.
26
Landsforeningen har fået en henvendelse fra modul 3 elever på skolen i
København om overenskomsten, og
Gyrit Madsen har derfor holdt møde
med de studerende for at introducere
dem til overenskomsten.
bog PLUS
– rabatter d
er batter
bogplus
bog PLUS
– 20% billig
ere bøger
Månedens bog i august
Du finder linket til
BogPlus på vores
hjemmeside www.
lasf.dk
diabetes
bog PLUS
– mere end
1000 bøger
Jannik Hilsted, Knut Borch-Johnsen og Jens Sandahl
Diabetes - sygdom, behandling og organisation henvender sig til alle inden for sundhedsvæsnet - specielt læger, sygeplejersker
og terapeuter - der har brug for en overskuelig og opdateret viden inden for diabetologi.
Bogen er skrevet med vægt på de specielle
forhold, der kan gøre sig gældende i dansk
diabetologi og med fokus på de specielle
tværfaglige og tværsektionelle samarbejdsrelationer, som er vigtige i moderne diabetologi.
Dansk diabetologi har traditioner på det kliniske og især det forskningsmæssige område,
og planlægningen af behandlingen af diabetespatienter indtager en fremtrædende plads
i det danske sundhedsvæsen. Denne bog
har derfor fokus på de seneste forskningsresultater og resultater fra store kontrollerede
kliniske undersøgelser.
Normalpris: 298,00 kr.
BogPlus-pris: 238,00 kr.
Konferencen vil belyse folkesundhedsarbejdet ud fra perspektivet som deltagelse,
lighed og økonomi og tværsektionelle indsatser og vil præsenterer både forskning og
praksis på området.
Diabetes Update 2011
På Verdens Diabetesdag den 14. november
2011 afholder Diabetesforeningen en stor
tværfaglig konference for behandlere og
andre fagpersoner, som i deres daglige virke
er i berøring med diabetespatienter.
Det er første gang konference afholdes, men
det er tanken at det skal være en tilbagevendende begivenhed.
Diabetic Foot Study Group
28-30. september 2012 afoldes det 10.
videnskablige møde i Diabetic Foot Study
Group i Berlin-Potsdam, Tyskland.
Læs mere på www.dfsg.org
Det koster 900 kr. at deltage, hvis du er
medlem af Diabetesforeningen og 1.400 kr.
hvis du ikke er medlem. Et fagmedlemskab
koster imidlertid kun 450 kr., så det kan
godt betale sig melde sig ind først.
Du kan læse mere på diabetes.dk
Fodens Dag 2011
Fodens Dag afholdes torsdag den 22. september 2011. Det er gratis at deltage for
medlemmer.
Du kan læse mere på lasf.dk
Årsmøde - Dansk Selskab for sårheling
24.-25. november 2011 holder Dansk
Selskab for Sårheling årsmøde på Comwell
Hotel i Kolding, hvor temaet er den diabetiske fod. Du kan læse mere på saar.dk
kalenderen
Nordisk Folkesundhedskonference
24.-26. august 2011 afholdes der Nordisk
Folkesundhedskonference i Åbo i Finland.
27
International diabeteskongres
4.-8. december 2011, Dubai
The international diabetes federation afholder international kongres om diabetes i fire
dage.
Du kan læse mere om kongressen på:
www.worlddiabetescongress.org
hvor programmet vil blive offentliggjort,
når abstracts er blevet vurderet efter april
måned. Du kan tilmelde dig fra juni måned.
Diabetic Foot Conference
Fra 9.-11. maj 2012 afholdes den 14. Malvern Diabetic Conference i Great Malvern,
Worstershire.
Du kan læse mere på:
www.malverndiabeticfoot.org/
Du kan finde links til arrangementerne i kalenderen på lasf.dk
bo
– d
bog
– alt
bog
– kun
Kære kollegaer
Vil du også på sårkursus?
Vi oplever en kæmpe stor interesse for sårkurserne, og har derfor arrangeret flere kurser i januar måned. Disse kurser er
allerede fyldt op med dem, der stod på venteliste. Vi vil dog gerne arrangere flere kurser, hvis der er interesse for det, så
send os en tilmelding, hvis du også gerne vil på kursus i sår. Du kan læse om kurset i apriludgaven af Fodterapeuten eller
på lasf.dk.
Stadig pladser på temadagen om diabetes
Tilmeldingerne til temadag om diabetes i slutningen af august måned dumper fortsat ind i vores mailboks. Der er stadig
pladser, hvis du ikke har fået tilmeldt dig endnu. Du kan læse om temadagen her i bladet.
Sommerhilsner fra
Kursusafdelingen
Nr. 183
temadag om diabetes
Stærkt inspireret af den aktuelle MTV om diabetiske fodsår, sætter vi spot
på samme emne ved at tilbyde en temadag om diabetes.
Dagens program byder på oplæg om amputationer hos mennesker
med diabetes, rehabilitering efter benamputation, orientering omkring
diabetes og hjertekarsygdomme samt hvorledes vi motiverer vores patienter.
Emnerne bliver præsenteret af en række super dygtige oplægsholdere så
som overlæge Klaus Kirketerp fra ortopædkirurgisk afdeling på Hvidovre
Hospital og overlæge Peter Rossing fra Steno Diabetes Center, der uden
tvivl vil berige os fagligt.
Mellem oplæggene vil du få mulighed for at besøge en række leverandører, der udstiller deres produkter i dagens anledning.
Til frokost vil der blive serveret en walking lunch, så man kan besøge
udstillerne samtidig med man spiser.
Frokosten er inklusiv i prisen.
Dagen starter klokken 9.15, hvor der vil være mulighed for at besøge
udstillerne, inden programmet starter kl. 10. Dagen slutter kl. 16.30.
Temadagen afholdes i helt anderledes omgivelser i Cinemaxx på Kalvebod Brygge – super centralt i København. Det sker på en fredag, så de
der har lyst kan benytte lejligheden til at få en weekend med fart på,
benytte lørdagen til at shoppe strøget tyndt eller få fantastiske museumsoplevelser med hjem i trolleyen.
28
Tid:
Fredag den 26. august 2011
Sted:
Cinemaxx
Kalvebod Brygge 57
1560 København V
Pris:
975,00 kr.
Tilmeldingsfrist:
Den 4. juli 2011.
Tilmelding er bindende
efteruddannelse
Emne
særnummer 2011
Dato
Kursus nr.
Sted
Plads
Omtalt i nr.
26. august 2011
183
København
JA
05/2011
Sårkursus for privatpraktiserede
fodterapeuter
5. september 2011
182
Odense
NEJ
04/2011
Sårkursus for privatpraktiserede
fodterapeuter
19. september 2011
184
Odense
NEJ
04/2011
Sårkursus for privatpraktiserede
fodterapeuter
3. oktober 2011
185
Odense
NEJ
04/2011
Sårkursus for privatpraktiserede
fodterapeuter
24. oktober 2011
186
Odense
NEJ
04/2011
Sårkursus for privatpraktiserede
fodterapeuter
14. november 2011
187
Odense
NEJ
04/2011
Løbestilsanalyse 1
30. september 2011
188
Viborg
NEJ
06/2011
Løbestilsanalyse 1
11. november 2011
189
Viborg
NEJ
06/2011
Formthotics System
12. oktober og 8. december 2011
190
Vejle
JA
06/2011
Formthotics System
23. september og 28. november 2011
191
Brøndby
JA
06/2011
Sårkursus for privatpraktiserede
fodterapeuter
9. januar 2012
192
Odense
NEJ
04/2011
Sårkursus for privatpraktiserede
fodterapeuter
16. januar 2012
193
Odense
NEJ
04/2011
Temadag om diabetes
TILMELDINGSBLANKET
Jeg tilmelder mig:
Kursus nr: _______________________ Kursusnavn: ��
Navn: ��
Adresse: ��
Postnr. og by: ��
Uddannelsesår: ___________________ E-mail: ��
Arb. tlf: _________________________ Privat tlf: _____________________________ Mobil: ��
LasF medl.nr.: ��
Dato: _ __________________________ Underskrift: ��
HUSK: Tilmeldingen er bindende.
Blanketten sendes til LasF, Holsbjergvej 29, 2620 Albertslund.
Fremsend venligst ikke check eller anden afregning, før du har modtaget indbetalingskortet for det kursus du har tilmeldt dig.
29
Ret til ændringer forbeholdes!
Landsforeningens kursuskalender
internt
Kollegamøder
Kontaktpersonerne planlægger og koordinerer kollegamøderne, som alle medlemmer af
foreningen kan deltage i. Du finder din kontaktperson på den sidste side i Fodterapeuten.
Tid: kl. 19.00 - 21.00
Region Syddanmark, Syd
Bowling og overenskomsten
Kom til en hygge/snakke aften, hvor vi
starter med at spise og bowle. Efterfølgende er der tid til, at dele erfaringer og
udfordringer med kollegerne i forbindelse med den nye overenskomst. Det er
altid rart at høre, hvordan andre tackler
de nye udfordringer, vi kan måske lære
noget af hinanden?!
Dato: Onsdag den 7. september 2011
Tid: Kl. 19.00 - 21.00
Sted: Amagerlandevej 71
1 sal, lokale 6, 2770 Kastrup
Sted: Mødet vil blive afholdt i Ringsted,
og der vil blive serveret kaffe og brød.
Tilmelding: Til Gitte Bo på tlf. 3259
9835
Tilmelding: Skal foregå hurtigt på mail:
[email protected]
Pris: 20 kr. til kaffe og brød.
Adressen på hvor mødet bliver afholdt
afhænger af deltagerantallet, og vil blive
oplyst i næste blad.
Obs. Julefrokost bliver i år onsdag den
23. november 2011, og nyt kollegamøde
bliver den 25. januar 2012.
Pris: 20 kr.
Dato: Torsdag den 1. september 2011
Tid: Kl. 18 - ?
Region hovedstaden, nord
Sted: Bowl'n'Fun Haderslev
Vinkelvej 17, 6100 Haderslev.
Tilmelding: Annie Madsen, tlf. 7453
4852 eller til Pia Larsen, tlf. 7482 3126,
[email protected] senest d. 20. aug.
Pris: Alle betaler selv mad og drikkevarer
Region sjælland, nord
Besøg hos Snow Fun - Ski & Run
Fysioterapeut Pernille Hasfeldt vil vejlede
i gode arbejdstillinger.
Sæt kryds i kalenderen, for vi er blevet
inviteret ind til den populære forretning
Snow Fun - Ski & Run
Vores stillesiddende job slider på kroppen.
Kommende kollegamøder
6. oktober 2011, Åbenraa
26. november 2011,
julefrokost i Sønderborg
17. januar 2012, Tønder
15. mar 2012 bustur, Haderslev
Kan din krop klare arbejdspresset?
Dato: Torsdag den 29. september 2011.
Tid: Kl. 18.00
Kom og bliv inspireret til, hvordan små
ændringer i hverdagen kan gavne dit
helbred.
Sted: Industrivej 1 E, 4000 Roskilde.
Tjek hjemmesiden www.SnowFun
Dato: Onsdag den 7.september 2011
Tilmelding: Til Tine på sms 2813 5173
eller mail: [email protected] inden
den 14/9-11.
Tidspunkt: Kl.19-21
Sted: Slotsbyens Helsecenter
Sdr.Jernbanevej 23, 3400 Hillerød
Pris: 50 kr.
Region sjælland, Syd
Omni-cut, armhviler og ventilation
Torben Juul Hansen fra Kjærullf kommer
sammen med Fodterapeut Heidi Gabrielsen og demonstrerer den "elektriske
skalpel" Omni-cut, armhviler til venstre
arm og ventilation til klinikker. Der vil
bagefter blive snak om evt. emner til
kommende kollegamøder. Hvad angår
Fodens Dag, må vi desværre pga. tidspres
lade det være op til den enkelte, hvordan man vil afholde dagen.
Region hovedstaden, Syd
Opsamling/klar til Fodens Dag
Info om fodterapeuter til Feminas livsstilmesse i Forum den 7-9 oktober 2011,
bla. om muligheden for at deltage samt
hvad det koster.
Info om ny kirurgisk behandling for patienter med diabetisk polyneropati.
Dato: Onsdag den 7. september 2011
30
Tilmelding: Susanne Brønnums klinik
45414498- privat mob.2946 6086
mail:[email protected]
Alle er velkommen også studerende.
Passivklubben
Er du efterlønner eller pensionist og har
du lyst til at mødes med gamle kolleger,
er du meget velkommen til at kontakte
Inger Kjær Larsen, formand for passivklubben, på telefon 3324 3801
ledige stillinger
Indlejer søges
Da min kollega går på efterløn, søger
jeg en indlejer til klinik i Svendborg.
P.t 3 dage om ugen på klinikken og som
udekørende fra d.1/10-2011.
Henv. til Tina Nielsen på tlf: 2750 4199
Fodterapeut søges
Vi er et team af 6 statsaut. fodterapeuter,
som søger en ny kollega. Vi kan tilbyde
dig 2-4 dages arbejde, om ugen på
forpagtningsbasis.
Klinikken har overenskomst med regionen.
Vi udfører alle specialer.
Bruger Fodform edb program.
Klinikken er velfungerende og velindrettet
og er beliggende:
Taastrup Hovedgade 140 A, 2630 Taastrup,
med gode busforbindelser både fra HøjeTaastrup og fra Taastrup station.
Tiltrædelse efter aftale.
Henvendelse til Inge & Mikael Emanuel.
Tlf:4399 3400 (Dag).
Tlf:4399 1630 (Aften).
Indlejer søges i
Århus - Trøjborg
Fra midten af september 2011 søges en
indlejer tre dage om ugen, to dage på
klinik og en dag med udebehandling. Fra
november øges dagene til fem dage om
ugen, tre dage på klinik samt to dage med
udebehandling.
Vikariatet slutter sommer 2012 med
mulighed for forlængelse.
Venlig hilsen Lene
2323 6890 eller 6130 6109
Salg
Klinik til salg i
Storkøbenhavn
Velfungerende klinik med ydernummer i
Storkøbenhavn sælges primo 2012.
info
Kontaktpersonernes adresser
Region Nordjylland
Merete Mollwitc, Bækhusevej 12, 9520 Skørping
2843 1180, [email protected]
Region Midtjylland, vest
Hanne M. Bak, Brandlundparken 1, 7330 Brande
9718 3760 / 2125 3760, [email protected]
Region Midtjylland, øst (ny region - tidl. nord og syd)
Kate Nielsen, Hejnskildevej 18, Skjød, 8450 Hammel,
2270 0560, [email protected]
Region Syddanmark, nord
Jørgen Brogaard Jensen, Fjordvej 35, 6000 Kolding
2145 3018, [email protected]
Region Syddanmark, syd
Ulla Steen, Bogøvej 4, 6430 Nordborg
6024 9995, [email protected]
Region Syddanmark, Fyn
Charlotte Virkelyst Madsen, Sødingevej 18, Sødinge, 5750 Ringe,
2425 7076, [email protected]
Region Sjælland, nord
Tine Poulsen, Hovedgaden 30, 4330 Hvalsø
4640 7874, [email protected]
Region Sjælland, Syd
Tina G. Westergaard, Sjællandsgade 30, 4100 Ringsted
5761 8735, [email protected]
Region Hovedstaden, syd
Gitte Bo Møller Eilenberger, Italiensvej 14, 2770 Kastrup,
3259 9835
Region Hovedstaden, nord
Susanne Brønnum, Holte Midtpunkt 20, 2, 2840 Holte,
4541 4498 / 2946 6086, [email protected]
Region Hovedstaden, Bornholm
Lykke J. Jensen, Møbelfabrikken, Gl. Rønnevej 17A, 3730 Nexø,
5649 1304, [email protected]
Landsforeningen af
statsaut. Fodterapeuter
Foreningens kontor
Holsbjergvej 29, 2620 Albertslund. Tlf. 4320 5120.
Telefontid: Mandag-torsdag: 9.30-15.00, fredag: 9.30-14.00.
E-mail: [email protected]. Fax 4363 2440. www.lasf.dk
Medarbejdere
Mogens Andersen, sekretariatschef
Tlf. 4320 5121 [email protected]
Lene Rathsach, bogholder (fredag)
Tlf. 4320 5132 [email protected]
Heidi Sønnesen, kursussekretær
Tlf. 4320 5124 [email protected]
Pia Bondorph, kursusansvarlig (mandag og fredag)
Tlf. 4320 5125 [email protected]
Karin Birk, kontorassistent
Tlf. 4320 5122 [email protected]
Henriette Riis Johansen, kontorassistent
Tlf. 4320 5127 [email protected]
Tina Rønhøj, kommunikationsmedarbejder
Tlf. 4320 5123 [email protected]
Mikael Horup, kommunikationsmedarbejder
Tlf. 4320 5128 [email protected]
Henrik Louring-Andersen, cand. jur.
Tlf. 4320 5126 [email protected]
Foreningens bestyrelse
Tina Christensen, formand
Vest: Øst:
Ulla Dennild
Berith John, næstformand
Gyrit Madsen Mona Mikkelsen
Vibeke Skjødt NielsenAnn Charlotte Holm
Suppleant: Susanne Rise
Arbejdsløshedskasser
Etisk råd
Formand:
Heidi Gabrielsen, Alkmaar Allé 19 , 2791 Dragør.
Tlf. 5219 1502, [email protected]
Rådsmedlemmer:
Linda Køhlskov Banke, Bratenvej 25, 5700 Svendborg.
Telefon 2068 5536, [email protected]
Lene Munkholm, Lyngvej 5, 8850 Bjerringbro.
Telefon 4015 4990, [email protected]
Jeanet Maud Jensen, Engbækvej 22, 4000 Roskilde
Telefon 2759 7090, [email protected]
Annie Madsen, Moltrupvej 77, 6100 Haderslev.
Tlf. 7453 4852, [email protected]
Kontakt tlf. 5277 8085
31
FTF-A, Hovedkontor, postboks 220,
0900 København C, tlf. 7013 1312, www.ftf-a.dk
ASE, La Coursvej 7, 2000 Frederiksberg, tlf. 7013 7013,
www.ase.dk
DANA, Vibevej 11, 2400 København NV,
tlf. 7021 7575, www.dana-akasse.dk
Medlemsforsikringer
Kontakt RTM på telefon 4353 1444 eller
www.rtm.dk/lasf
Greve Centervej 90, 2670 Greve
Fodterapeutskolen København
Titangade 13 A. 4. sal, 2200 København N.
Skoleleder Lykke Rønholt.
Tlf. 3535 6622. Fax 3536 5727.
E-mail: [email protected]
www.fodterapeutskolen.dk
TRADIUM, Fodterapeutskolen
Vester Allé 26, 8900 Randers C.
(postadresse: Minervavej 63, 8960 Randers SØ)
Inspektør Lone Egstrup.
Tlf. 8710 0400. Fax 8710 0433.
E-mail: [email protected]
www.tradium.dk
Har du FOD på dit
Magasinpost MMP
ID-Nr: 42767
IT-SYSTEM?
WinPLC Fodterapi repræsenterer det nyeste inden for elektronisk journalførings- og administrationssystemer til fodterapeuter, og er et af de få firmaer
i Danmark, der er fuldstændig godkendt til fodterapi af MedCom.
WinPLC Fodterapi tilbyder:


Håndterbare og printvenlige formularer og brevskabeloner
Simpel elektronisk indrapportering til
sygeforsikring ’danmark’ samt den
Overskueligt og fleksibelt kalendersystem
Brugervenligt journalsystem med bl.a.
klienthistorik og piktogrammer



offentlige sygesikring
www.a-data.dk - Tlf. 38 77 00 40 - [email protected]
Detaljeret statistikmodul (til f.eks.
behandlingsstatistikker)
Afsender:
LasF, Holsbjergvej 29, 2620 Albertslund