1. No category

Folkehjælp
Marts 2011 nr. 95
•
Udgives af Dansk Folkehjælp
Haiti et år efter jordskælvet
leder
Indhold:
Leder: Haiti - den glemte katastrofe
3
Genbrug der batter
4
4-5
Tema: Haiti et år efter jordskælvet
6-16
Rask beslutning giver 250.000 kr. til julehjælp
18-20
Studerende, samarit og spejder
22-23
Nyt undervisningsmateriale i førstehjælp
24-25
Formanden om fremtiden
26-27
Afdelingerne28
Opslagstavlen32-33
Haiti – den glemte katastrofe
6
Foto: Dansk Folkehjælp
24
Den 12. januar for et år siden ramte et voldsomt jordskælv østaten Haiti. 316.000 mennesker døde, og 1,5 mio. blev
hjemløse. Et enormt internationalt nødhjælpsarbejde blev straks sat i gang, og Dansk Folkehjælp var hurtigt til
stede i Haiti for at medvirke til en hurtig genhusning af de mange hjemløse familier.
HJÆLP OS AT
hjælpe
Folkehjælp nr. 95
marts 2011
ANDRE
2
Ansvarshavende og tilrettelæggelse:
Klaus Nørlem
Deadline for næste nummer:
4. april 2011
Udkommer juni 2011
Forsidefoto:
Camilla Madsen, Dansk Folkehjælp
Layout og tryk:
Klausen + Partners A/S
Østerfælled Torv 14b
2100 København Ø
ISSN: 1603-3612
Eftertryk og citater er tilladt med kildeangivelse.
Indlæg bragt i Folkehjælp er ikke nødvendigvis sammen­
faldende med Dansk Folkehjælps mening og strategier.
Det har gjort Dansk Folkehjælp i
stand til at bygge tusinder af midlertidige huse til de nødstedte familier.
Husene har plads til fem personer,
og de er lavet af lokale – og dermed
tilgængelige – materialer og bygget
med hjælp af familierne selv og lokale håndværkere. Vi styrker på den
måde det lokale erhvervsliv, og samtidig gør denne strategi vores hjælpearbejde hurtigt og fleksibelt.
4.100 midlertidige huse
bygges
Dansk Folkehjælp mangler blot få
hundrede midlertidige huse for at nå
vores mål på 4.100. Med gennemsnitlig 4-5 i hvert hus har Dansk Fol-
Politisk tomrum
Men generelt er situationen alt andet end lys i Haiti. 800.000 mennesker bor stadig i teltlejre, en koleraepidemi har hærget øen, og der
rapporteres om et stigende antal
voldtægter.
Haitis regering var allerede svag før
jordskælvet, og katastrofens enorme
omfang og et præsidentvalg har blot
gjort situationen værre. Regeringen
er handlingslammet. Selve genopbygningen er stort set ikke kommet
i gang, og en tilbagevenden til mere
normale tilstande for den hårdt prøvede befolkning har meget lange
udsigter.
FN har ikke levet op til sit mandat om
at få Haitis regering til at yde sit bedste. Det betyder, at vigtige private investeringer er udeblevet. Og at tro på
opbygning af Haiti uden private investeringer giver ingen mening.
Endelig er resultatet af det netop
gennemførte valg tvivlsomt – og FN
har givet meget forvirrende signaler
ved først at godkende resultatet og
siden drage det i tvivl. Derfor har FN
et stort ansvar for situationen i Haiti,
og deres optræden nærer ikke håbet
om, at Haiti om kort tid står med en
handlekraftig regering, der sætter
gang i landets økonomiske udvikling
til gavn for de fattigste.
800.000 mennesker ladt i
stikken
En dårligt ledet FN-indsats, et politisk vakuum og de humanitære organisationers manglende resultater
med tilfredsstillende genhusning af
de mange hjemløse familier lader
800.000 mennesker i stikken.
Hvis Haitis befolkning før jordskælvet følte sig overladt til armod, så må
de nu føle sig fuldstændigt svigtet af
det internationale samfund. 
Mød Dansk Folkehjælps ambassadører på de næste sider >>
marts 2011
Folkehjælp udgives af:
Dansk Folkehjælp
Industriparken 4
4960 Holeby
Tlf.: 70 220 230
[email protected]
folkehjaelp.dk
kehjælp været i stand til at genhuse
20.000 hjemløse mennesker i Haiti.
Det kan vi være stolte af. Især når så
mange andre organisationer tilsyneladende har haft svært ved at komme i
gang med deres genhusningsprojekter.
Folkehjælp nr. 95
22
18
Der var hårdt brug for vores indsats i et af de fattigste lande vestlige del af verden, da jordskælvet ramte. Dansk Folkehjælp gik
derfor i gang for egne midler, og
snart fik vi donationer fra Ekstra
Bladet og forskellige organisationer.
Et stort samarbejde med ADRA fra
USA blev iværksat, og senest har
ECHO, EU’s kontor for humanitær
bistand, bidraget med 5,5 mio. kr.
3
Ny genbrugsbutik i Præstø
Tonnis ønskeseddel
• Rigtigt godt tøj. Nyt og med prismærke
• Gode mærkevarer til de unge
• Tasker og smykker
• Porcelæn og nips
• Gamle bøger og krimier
Ring til Tonni på 55 99 78 18 eller 50 91 99 59
så godt imod kunderne, inviterer på
kaffe og viser alt det frem, vi har.”
Tekst og fotos: Jan Kjær
Genbrug der batter
Tekst og foto: Jan Kjær
62 -årige Tonni Smidt-Hansen bruger alt sin tid på butikken i Præstø
”Jeg er her ofte. Så roder jeg det hele
igennem, så får jeg en kop kaffe, og
hvor er det hyggeligt.”
Folkehjælp nr. 95
marts 2011
Charlotte har sat sig nær butiksruden ved cafébordet med de to stole,
som hele tiden bliver optaget af kunder i forretningen. Termokanderne
er fyldte, og et par småkager frister.
4
Rundt om Charlotte er der krystalglas, porcelæn, tøjstativer og lidt
længere tilbage i butikken cd’er,
grammofonplader og legetøjsbamser i massevis. Nær disken lokker
tasker og smykker.
Det er mest tøj, Charlotte går efter.
Og hun sikrer endda eksportordrer
til Norge.
Siden åbningen i juni 2009 har hun
samlet 20 frivillige, der i hold på to
bestyrer en formiddag eller en eftermiddag om ugen.
”Mine børnebørn bor i Norge, og når
de kommer herned siger de altid:
Lad os gå hen i den gode genbrugsforretning,” fortæller Charlotte, der
må give børnebørnene fødselsdagsgaverne på forskud, så de har penge
at købe for.
”Jeg bruger al min tid på det ,” fortæller den dynamiske 62-årige førtidspensionist, der tidligere har været hjemmehjælper og arbejdet på
fabrik. Hun måtte stoppe tidligt på
grund af nedslidning af ryg og en diskusprolaps.
Hun køber også dvd’er, som hun dagen efter leverer tilbage. Det er en
rigtig god forretning for genbrugsbutikken. Dørklokken bimler, og Charlottes veninde Søs sætter sig ved cafébordet i sin store tykke pelsfrakke.
”Så jeg er lidt stolt over, at jeg kan
klare det,” siger Tonni, der ikke kun
arbejder om tirsdagen sammen med
Lona. Hun har fingrene i det hele.
”Denne butik er forbilledlig,” lægger
hun ud.
”Og det er på grund af Tonni og hendes vision, der ikke bare handler om
at drive en genbrugsbutik, men også
om medmenneskelighed, sammenhold og energi – altså at sætte ting i
gang,” siger Søs.
Tonni er
omdrejningspunktet
Tonni er butikkens initiativtager og
helt naturlige omdrejningspunkt.
I starten var det kun et par timer,
men nu er Lona fast hver tirsdag eftermiddag sammen med Tonni.
”Hun er god at samarbejde med. Hun
har en klar stil med, hvad hun vil,”
siger Lona, som har det godt med at
give nogle timer.
”Især når jeg tænker på, hvad der
kommer ud i den anden ende, hvor
nogle mennesker i Danmark bliver
hjulpet. Det kan jeg absolut anbefale
andre.”
”Alt, der kommer ind, kommer hjem
til mig og bliver vasket og strøget,”
forklarer Tonni.
Overflodsdanmark
Her ligger en af de vigtigste grunde
til, at genbrugsbutikken er pæn og
ordentlig. En anden er Tonnis lange
erfaring med branchen. 14 år tilbragte hun i den anden genbrugsbutik i Præstø. Her lærte hun også at
pynte vinduer og gøre indretningen
appetitlig.
En mand træder ind i butikken og går
hen til disken og afleverer en pose til
Tonni og Lona.
Betjeningen er kun af kvindekøn, og
de fleste kunder er damer.
”Dels vil jeg gerne støtte forretningen, og dels er det mig inderligt imod
at smide noget ud, som andre kan
have glæde af. Som alle ved, har vi
overflod i dette land. Det er næsten
til at blive dårlig af. Gå bare hen på
genbrugspladsen og se, hvad folk
smider ud. Det er næsten ikke til at
bære”, siger Johnny Nielsen.
Han køber også nogle småting i butikken. Han er samler og specialist i
danske glas.
”Jeg går efter kuppet, men det er dog
aldrig lykkes her,” forklarer han med
et skævt smil. Men bestik og keramik
er han alligevel draget af sted med.
Mange bække små
De mange 10- og 20-kroners mønter
bliver til mange penge på et år. Sidste
år lød omsætningen på 252.000 kr.
”Sommermånederne er de ­bedste,”
forklarer Tonni. Der er nemlig mange
turister i og omkring Præstø. Derfor
holder butikken også længere åbent
om lørdagen. 
Gammelt og nyt. Gå på opdagelse i
Dansk Folkehjælps genbrugsbutik i
Præstø
I juli lød omsætningen
på 30.000. Årets højeste.
marts 2011
”Det er den bedste, ret og slet. Her er
rent og pænt, og der kommer hele tiden noget nyt.” Charlotte Hav er ikke
i tvivl om, hvorfor hun, hver gang hun
er i Præstø, kigger inden for i Adelgade 14 i Præstø, hvor Dansk Folkehjælp har sin eneste genbrugsforretning i Danmark.
Forbilledlig butik
”Så det her er noget helt andet,”
forklarer hun og fortsætter: ” Jeg
er den, der sidst er kommet til. Jeg
havde hørt, at Tonni manglede nogle
frivillige. Det passede med, at jeg var
kommet på efterløn og gerne ville
bruge min tid på sådan noget.”
Indbydende er hans beskrivelse af
forretningen, som han besøger ca.
en gang om måneden.
Folkehjælp nr. 95
På 1½ år har Dansk Folkehjælps
genbrugsbutik i Præstø slået sit
navn fast i lokalområdet. Gode varer
og fornem service i en indbydende
forretning. Ikke mindst butiksbestyrer Tonni får dusinvis af store roser
for sit arbejde, sit engagement og
sin måde at være på.
En af de 20 damer er Lona Hansen,
der har arbejdet med kommunale
regnskaber og budgetter i Næstved
Kommune i 32 år.
”Jeg har et par bluser med fra konen,” forklarer Johnny Nielsen, der
er efterlønner og har tid til at lave det
han har lyst til.
Kan anbefales
”Jeg er stolt af mine damer. De tager
Mike Tramp
Hans-Henrik
­Søndersted-Olsen
Kurt Ravn
Jakob Kjeldberg
>>
5
HAITI
Tak til alle de bidragydere, der
har gjort det muligt at hjælpe
ca. 20.000 haitianere med tag
over hovedet
For et er sikkert. Der kommer altid
en ny katastrofe.
I Folkehjælp 94 kan du læse
om, hvordan Ekstra Bladet hjalp
med at samle ind til midlertidige
huse til 60 familier
Cirklen sluttes
For Dansk Folkehjælp er Haiti-cirklen ved at være sluttet, og vores arbejde med at bygge 4.100 midlertidige huse er ved at være færdigt.
Indsatsen finpudses
Men genhusningsmodellen skal hele
tiden udvikles.
For Haitis befolkning er arbejdet med
at komme ud af katastrofestemning
og fattigdom først lige begyndt.
”For nogle år siden, skulle et midlertidigt hus vare seks måneder, så ni
måneder, et år, og nu er det tre år,”
fortæller serberen Sasha, der ledede
arbejdet i Haiti de første 11 måneder.
På de næste sider kan du blive klogere på, hvilke udfordringer det fattigste land på den vestlige halvkugle
står over for, og møde nogle af de
mennesker, der har nydt godt af
Dansk Folkehjælps indsats.
Der er også nogle steder, vi kan finpudse indsatsen, så de nyligt høstede
erfaringer kan bruges næste gang.
ECHO, EU’s afdeling for humanitær bistand, har været vores største
donor til at skaffe hjemløse midlertidigt tag over hovedet. Det er ikke så
ofte, danskerne får lov at høre, hvad
denne store aktør på nødhjælpsområdet laver. Derfor har vi afsat et par
sider til at vise ECHO’s arbejde efter
katastrofen i Haiti.
Syv internationale medarbejdere opsamler erfaringer fra Haiti-indsatsen
Af Jan Kjær. Foto: Dansk Folkehjælp
Folkehjælp nr. 95
marts 2011
12. januar 2010.
Et jordskælv målt til over 7,0 på Richterskalaen rammer Haiti. Epicentret
ligger ganske tæt på hovedstaden
Port-au-Prince. Store dele af byen
ødelægges. Præsidentpaladset ligger i ruiner. Det samme gør 60 pct. af
hospitalerne og 23 pct. af skolerne.
6
Det er en af de største katastrofer
i nyere tid med 316.000 døde og 1.5
mio. hjemløse.
18. januar 2010.
Dansk Folkehjælp er lynhurtigt på
plads. Seks dage efter katastrofen
lander en logistiker og en administrator i Haiti og opretter et hovedkvarter i forstaden Carrefour, et af de
hårdest ramte områder.
De to får hurtigt følgeskab af ingeniører og arkitekter med ekspertise
i at bygge under yderst vanskelige
forhold. For der er hårdt brug for en
af vore kernekompetencer: at bygge
midlertidige huse til de mange hjemløse.
For at få nødhjælpsarbejdet i gang
tømmer vi vores egen katastrofefond; medlemmer og organisationer
smider penge på bordet, og Ekstra
Bladet giver en dags løssalg af avisen til indsamling.
Senere får vi følgeskab af organisationer som Shelterbox og ADRA International. Vi opnår den hæder, at vores type midlertidige hus anerkendes
Solidaritet med svage og udsatte grupper, både i Danmark og internationalt.
Det er kodeordene for den indsats, som
Dansk Folkehjælp yder og har ydet
igennem mere end 95 år.
af FN’s koordination af genhusning.I
sensommeren lægger ECHO 5,5 mio.
kr. på bordet til yderligere 700 huse.
5. februar 2011.
Seks danskere og en serber sidder
i Nyropsgade i København og tygger
på spørgsmålene: Hvad har vi lært i
Haiti? Og hvad kan vi gøre bedre, næste gang katastrofen rammer?
For Socialpædagogerne betyder solidaritet især at holde sammen de svage
og med de udsatte.
Derfor støtter vi Dansk Folkehjælp.
De syv har alle haft en rolle at spille
under den svære operation, og de er
tilfredse. Vi var hurtigt ude og fik noget fra hånden.
”Mens de andre organisationer diskuterede telte, var vi i gang med at
bygge midlertidige huse,” siger Allan Vokstrup, leder af Dansk Folkehjælps internationale arbejde.
De 34.000 medlemmer af Socialpædagogerne arbejder
hver dag sammen med børn, unge og voksne, der har
særligt behov for støtte i form af professionel omsorg og solidaritet.
w
w
w
.
s
l
.
d
k
Satsningen på genhusning er lykkedes. De syv er enige om, at Dansk
Folkehjælp er skarp på at sørge for
hurtig genhusning af mange mennesker. Det har vi bevist i Østasien efter
tsunamien og nu i Haiti, så det skal vi
blive ved med.
marts 2011
Dette nummer af Folkehjælp har
Haiti som tema. Siden jordskælvet ramte øen den 12. januar 2010,
har Dansk Folkehjælp været med
til at skaffe ofrene tag over hovedet
igen, og 4.100 midlertidige huse
står snart færdige.
Her ramte jordskælvet
Folkehjælp nr. 95
En cirkel
sluttes
En særlig støtte
Ernst Trillingsgaard
Helle Degn
Torben C. Nilsson
Hans Jensen
>>
7
HAITI
Mød familierne Theodore
og Chery
sourcer. Der vil derfor gå flere år, før
de kan flytte ud af deres midlertidige
bolig og ind i det nye hus. Men indtil videre er de meget glade for den
14 m2 store, midlertidige bolig fra
Dansk Folkehjælp.
Familien Chery
Numa Chery er ansat hos Dansk
Folkehjælp i Carrefour. Han har i sin
egenskab af tømrer været med til at
bygge mange midlertidige huse for
Dansk Folkehjælp, og han har derfor
Fru Marie i Theodore-familien
Fathon Theodore uden for huset
Numa Chery indenfor
brønd, som forsyner dem med vand
hele tiden, og der er også en vandledning fra kommunen. Der er adgang til et fælles toilet, og strøm er
lagt ind i deres midlertidige hus.
Det er en onkel, der ejer grunden. Han
bor i USA, men han har ikke råd til at
genopbygge husene. Til gengæld har
de ingen husleje, og med en stabil indtægt fra Dansk Folkehjælp klarer de sig
bedre end de fleste andre jordskælvsofre. Konen har en lille forretning på
gaden, hvor hun sælger køkkengrej.
– og uden for huset betalt af ECHO
Billedtekst til alle tre billeder
Tekst: Henrik Fosseldorff
Fotos: Elie Aliona og Stig Schmidt
Familien Theodore består af fire
medlemmer. Fathon Theodore, hans
kone Marie Remonde Morage og deres 2 børn.
Folkehjælp nr. 95
marts 2011
”Før jordskælvet boede vi i et stort
hus, som blev fuldstændig ødelagt,”
fortæller Fathon Theodore.
8
Intet er tilbage af familiens hus, efter
murbrokkerne er fjernet. På grunden har Dansk Folkehjælp bygget tre
midlertidige huse til i alt 12 medlemmer af storfamilien. Der er også to
store telte, som huser andre familier.
Familien Theodore frygter som alle
andre de mange overfald, tyverier og
voldtægter efter jordskælvet.
ikke et fuldtidsjob. Marie bidrager til
familiens økonomi ved at sy tøj for
private, når der er bestillinger.
Da de blev hjemløse efter jordskælvet, fik de et telt, som de boede i, indtil deres midlertidige hus stod færdigt i oktober.
Fathon ernærer sig ved at køre ’taptap,’ en ombygget pickup, som er det
mest almindelige kollektive transportmiddel i Haiti. Det er desværre
Planen er at få genopbygget huset,
men først skal muren omkring grunden genetableres.
”Det var en meget hård tid, især når det
regnede, ” fortæller familiefaderen.
Heldigvis er deres nye, midlertidige
bolig regntæt, og selvom pladsen
er trang til fire personer, er det en
enorm forbedring af deres levevilkår. Der er strøm indlagt, og vand bliver købt fra tankvogne, der forsyner
kvarteret regelmæssigt. Der er også
et toilet på grunden, som familien
deler med resten af storfamilien.
Giv din støtte
Du kan også bidrage til
Dansk Folkehjælps arbejde
efter katastrofer eller med
den langsigtede udvikling
”Min tante i Frankrig kommer snart
på besøg, hvor vi så skal lægge
nøjere planer for fremtiden,” siger
Fathon Theodore.
Det er dog dyrt at bygge et nyt hus,
og med en meget beskeden indkomst afhænger det af tantens res-
De flyttede ind i december 2010, så
de måtte bo næsten et år i telt.
”Det er en stor fordel at have fået fast
tag over hovedet, ikke mindst når det
regner, ” fortæller Numa.
På grunden er der hele tre midlertidige huse, hvor de i alt 11 familiemedlemmer bor.
Når genhusningsprojektet er færdigt
i april, er der ikke længere en fast
indtægt til familien Chery, og derfor
er fremtiden usikker.
Henrik Fosseldorff leder Dansk
Folkehjælps genhusningsarbejde i
Haiti. 
”Oprindelig var der tre mindre huse
på grunden, men alle tre kollapsede
under jordskælvet,” forklarer han.
Nu flyder det med murbrokker og affald på grunden. Heldigvis har de en
Se næstsidste side og bagsiden af dette nummer af
Folkehjælp, eller gå ind
på folkehjaelp.dk
marts 2011
Familien
Theodore
Grunden ejes af en tante, som bor i
Frankrig, og familien Theodore betaler derfor ingen husleje.
”Vi regner med at skulle bo i vores
midlertidige hus i mange år endnu,
da vi ikke selv har råd til at genopbygge det gamle,” forklarer Numa.
Folkehjælp nr. 95
Med 5,5 mio. kroner fra ECHO kan
Dansk Folkehjælp give husly til
yderligere 700 familier. Her er to af
dem.
også bygget det, som han selv bor
i med sin kone Sereme Hermite og
deres to døtre.
”Vi føler os også mere sikre i dette
midlertidige hus end i en teltlejr,”
forklarer Fathon.
Gert Jonassen
Mai-Britt Vingsøe
Christian Have
Stig Elling
>>
9
HAITI
HAITI ET ÅR EFTE R JORDSKÆLVET
primære mål for vold, enten bestilt
eller støttet af regeringen.
Af Henrik Fosseldorff, fungerende leder
af Dansk Folkehjælps arbejde i Haiti
Foto: ECHO/Susana Perez Diaz
På den anden side findes de grupper,
der var aktive i Duvaliers politiske
system og nød godt af undertrykkelsen af flertallet. Duvaliers støtter omfatter jordejere, der brugte tiden under Papa og Baby Doc til at få kontrol
over Haitis begrænsede arealer af
vals femårige embedsperiode udløber i februar 2011. Han har forsøgt
at forlænge sin embedsperiode med
flere måneder. Demonstranter gik på
gaderne, og de tørnede sammen med
politi foran ruinerne af præsidentpaladset. Det fik Preval til at udskrive
valg.
Første runde af valget blev afholdt
den 28. november med en meget lille
stemmeprocent på under 40. Jo, demokratiet i Haiti fungerer meget dårligt.
To præsidentkandidater
skiller sig ud
Foto: ECHO/Raphaël Brigandi
Fattigdommen er stor i Haiti, og jordskælvet har blot gjort ondt værre
Folkehjælp nr. 95
marts 2011
Det begyndte den 12. januar med et
meget kraftigt jordskælv, som skabte
død og ødelæggelse i hele landet; hovedstaden Port-au-Prince blev hårdest ramt. Senere på året udbrød der
kolera med foreløbig 2.000 døde og titusindvis af syge.
10
I november blev der afholdt præsidentvalg, der var præget af omfattende svindel og uregelmæssigheder.
Resultatet udløste en opstand blandt
den fattigste del af befolkningen, hvilket kastede landet ud i en borgerkrigslignende tilstand i tre dage med
omfattende ødelæggelser.
Ingen tro på fremtiden
Haiti er fattigt, og de fleste haitianere
Økonomien kontrolleres af ganske få
familier, som er blevet styrtende rige
ved at monopolisere markederne
mellem sig. Politikerne er underlagt
denne magtfulde elite og nyder selv
godt af den.
Baby Doc tur retur
Mange hævder, at livet var mere tåleligt under de to Duvaliers diktatoriske
regime fra 1957 til 1986. Landet var
mere stabilt og gennemgik en vækst,
som ikke er set siden, men en stor
del af statsfinanserne forsvandt på
en svejtsisk konto.
Papa Docs styre var brutalt. Mange
forsvandt, og brugen af tortur var udbredt. Sønnen Jean Claude med øgenavnet Baby Doc fortsatte ad samme
spor, dog i en lidt blidere udgave. Han
måtte fortrække til Frankrig efter en
folkelig opstand i 1986. Ironisk nok
vendte han tilbage til Haiti ganske
kort i januar.
Nogle mente, at han ville udnytte
det politiske vakuum til at generobre præsidentposten, men formålet
var at overbevise myndighederne i
Schweiz om, at der ikke venter ham
et retligt opgør for hans forbrydelser
i Haiti. Dette stunt skulle få alpelandet til at frigive hans mange millioner.
Hvor længe skal 800.000 mennesker
sidde i teltlejre?
Koleraen slog 2.000 mennesker
ihjel. Her forsøger UNICEF og
andre organisationer at få indbyggerne til at vaske hænder
og koge maden ordentligt for
at undgå smitte
frugtbar jord, og virksomhedsejere,
der har nydt godt af en billig arbejdskraft.
Endelig findes der grupper af bevæbnede soldater, høvdinge, militser og
andre, der ønsker at bevare noget af
deres tidligere magt. De frygter at
skulle stå til ansvar for tidligere overgreb.
Demokrati på vågeblus
Parlaments- og præsidentvalg var
oprindeligt planlagt til at finde sted i
februar 2010, men på grund af jordskælvet og det efterfølgende kaos
blev det udsat.
Den nuværende præsident Rene Pre-
Den anden fremtrædende kandidat,
Jude Celestin, er fra det regerende
parti og dermed Rene Prevals foretrukne afløser - og tilmed forlovet
med hans datter.
Den 7. december blev det offentliggjort, at de to kandidater havde vundet første valgrunde.
Frustration og vrede
Det var dråben, der fik store dele
af befolkningen til at organisere
voldelige demonstrationer i stort
Et splittet folk
marts 2011
2010 var et særligt hårdt år for Haiti,
det fattigste land på den vestlige halvkugle.
har ikke fået bedre levevilkår trods
godt to årtiers forsøg på at indføre demokrati. Mange haitianere har derfor
mistet troen på en bedre fremtid med
demokrati som platform. Rækken af
forskellige regeringer og præsidenter har ganske enkelt ikke ønsket eller kunnet indføre gennemgribende
reformer til gode for det store fattige
flertal.
Haitianerne er et dybt splittet folk.
På den ene side står langt de fleste
af borgerne. De er fattige og dårligt
uddannede og har traditionelt været
nægtet deltagelse i beslutningsprocesserne. Dette flertal har været det
Folkehjælp nr. 95
Katastrofen i østaten set i et politisk, økonomisk og socialt lys.
Af de 19 præsidentkandidater skilte
to sig ud. Mirlande Manigat, tidligere
førstedame i 1988, toppede den første runde med 36 pct. af stemmerne.
Hun nægter at afgive løfter og siger,
at ”landets økonomiske udvikling tager lang tid.” Hun er også fortaler for
befolkningens krav om en gradvis afvikling af FN’s fredsbevarende styrke
kaldet Minustah.
Camilla Martin
Frans Rasmussen
Annette Heick
Christine Antorini
Vibeke Hartkorn
11
HAITI
set hele landet. Gaderne i Portau-Prince blev omdannet til en
kampzone mellem demonstranter
fra oppositionen på den ene side
og politiet og FN-styrkerne på den
anden. Demonstranterne kæmpede
dog også imod hinanden, og Haiti
mønstrer således ikke en samlet
opposition.
Store dele af de fattige ønsker den
kandidat, som kun fik en tredjeplads
og dermed ikke går videre til anden
runde. Han hedder Michel Martelly
og er en folkekær popsanger. Ifølge
de internationale valgobservatører
fik han langt flere stemmer end de to
vindende kandidater. Et sikkert tegn
på, at valgsvindelen var massiv.
Vi støtter
Dansk Folkehjælp.
De gør et stort arbejde
både ude og hjemme for
mennesker i nød.
Regeringen meddelte derefter, at en
genoptælling af stemmerne skulle
finde sted, men det er uvist, om den
blev gennemført, for det blev senere
meddelt, at første valgrunde er kendt
ugyldig.
Folkehjælp nr. 95
marts 2011
Foto: ECHO/Peter Zangl
12
folkelig opstand. Spørgsmålet er nu,
om den anden valgrunde vil blive afviklet med 1. og 3. kandidat, eller et
helt nyt valg vil blive udskrevet.
Mediernes vilkår
Som i mange udviklingslande når radioen ud til det bredeste publikum i
Haiti. Det skønnes, at mere end 300
radiostationer sender til hele landet.
På trods af farvestrålende valgplakater har demokratiet det skidt i Haiti
Talkshows er en af de få måder,
hvorpå almindelige haitianere kan
tale ud om politik og regeringen. En
lov vedtaget i 1997 påbyder, at al radio- og fjernsynsvirksomhed skal
være ejet af regeringen, men mindst
133 licensfri radiostationer fungerer
frit. Derudover er der 50 lokalradiostationer spredt ud over hele landet.
Fjernsynet er kun tilgængeligt for et
mindretal af relativt velhavende. To
tv-stationer dækker ca. 42.000 husstande, der har tv-modtagere. Satellitstationer fra udlandet findes i Haiti, men kun for dem, der har dyrt og
nødvendigt udstyr til at modtage signalerne.
klare de mange humanitære og udviklingsmæssige behov hos befolkningen efter jordskælvet. Derfor har
de internationale hjælpeorganisationer overtaget hovedparten af arbejdet.
Det består primært af uddeling af
mad, vand, medicin og behandling af
syge, en lang række genopbygningsprojekter, foruden at styre de 1.300
teltlejre, der huser landets internt
fordrevne efter jordskælvet. De fleste
haitianere modtager kun lidt eller ingen humanitær hjælp.
Denne situation gør koleraepidemien
til en stor udfordring for de internationale organisationer. Mere end 90.000
haitianere er smittede i hele landet,
og mindst 2.000 af dem er døde grundet mangel på hurtig adgang til lægebehandling. Haitis landdistrikter og
nordlige områder er særligt sårbare
over for sygdommen på grund af den
beskedne tilstedeværelse af humanitære organisationer.
Dansk Folkehjælp er
- som vi
- en serviceorganisation
i CENTRUM!
800.000 mennesker venter stadig i
teltlejrene. Der får de højst sandsynligt lov til at sidde længe endnu. 
Haitis tre fransksprogede aviser har
en samlet omsætning på mindre end
20.000, og små creol-sprogede aviser
trykkes uregelmæssigt.
Jude Celestin på væggen er ikke populær.
Han har nu trukket sit
kandidatur til præsidentposten
Den humanitære
situation og koleraen.
Haitis regering og offentlige institutioner har været dårligt rustede til at
Foto: Dansk Folkehjælp
Serviceforbundet
Uppsalagade 20 · 2100 København Ø
Tlf. 70 150 400 · Telefax 70 150 405
marts 2011
Genopbygningen af Haiti kommer
til at tage mange år, for
ødelæggelserne er enorme
Foto: Dansk Folkehjælp
Folkehjælp nr. 95
I slutningen af januar trak Jude Celestin sit kandidatur. Der er bred enighed om, at han blev presset til det for
at undgå yderligere politisk uro og
Dansk Folkehjælp
er altid med på vore
kongresser og andre
arrangementer.
13
HAITI
Europæiske
hænder
til Haiti
Fakta om ECHO og EU
Det er vigtigt at skelne mellem den hjælp, der udføres af EU’s
medlemslande, deriblandt Danmark, og den, der udføres af ECHO,
EU’s afdeling for humanitær bistand.
Samlet er EU-landene klart verdens største donor.
ECHO er EU’s afdeling for humanitær hjælp og udviklingsbistand.
EU har givet ECHO mandat til at sørge for nødhjælp til ofre for naturkatastrofer og væbnede konflikter uden for unionen. Hjælpen skal gives uden hensyn til race, religion eller
politisk overbevisning.
4.800.000.000. Så mange danske kroner gav ECHO i 2009 i humanitær bistand og nødhjælp.
Lige efter jordskælvet rejste ECHO
og andre hjælpeorganisationer en
teltlejr, der fungerede som hovedkvarter
Foto: ECHO/Susana Perez Diaz
Tekst: Dansk Folkehjælp
Folkehjælp nr. 95
14
Dansk Folkehjælp har fået 5,5 mio.
kr. af ECHO til genhusning af 700 familier. Men det er bare en lille del af
det enorme arbejde, som EU udfører
i Haiti, og Dansk Folkehjælp er blot
en af de mange partnere, ECHO har
bedt om at udføre en del af arbejdet.
ECHO har udpeget tre hovedindsatsområder efter katastrofen: at skaffe
hjemløse tag over hovedet, mad til de
sultne og bedre veje.
Umiddelbart efter det altødelæggende jordskælv var ECHO med til at
skaffe telte eller byggematerialer, så
de overlevende kunne finde ly for sol
og regn. 285 mio. kr. har ECHO sat
til side til midlertidige huse mellem
Haitis murbrokker.
ECHO har som mål at give 20.000
familier, der stadig lever i nødlejre,
mulighed for at bygge deres egne
små, midlertidige huse, som kan
modstå både orkaner og jordskælv.
Det er den slags huse, Dansk Folkehjælp er med til at bygge Huse, der
kan stå i flere år, og som giver mere
beskyttelse end telte eller plastikpresenninger.
Mad til de sultne
Omkring 4 mio. haitianere har nydt
godt af fødevarehjælpen fra ECHO.
Med hjælp for 250 mio. kr. har det
været et af de store indsatsområder,
og 67.000 tons fødevarer deles ud.
Der gives også kuponer, så man kan
købe mad på markederne; der uddeles frø og redskaber, så folk selv kan
dyrke deres afgrøder, og der gives
hjælp til kampagner for at få mødre
til at amme. Børn under fem år, gravide og ammende mødre får særlig
opmærksomhed.
Cash for work, så haitianere får
penge for at hjælpe til med at fjerne
murbrokker eller på anden måde
hjælpe lokalsamfundene. Penge kan
de bruge til at købe mad for.
Hovedveje skal bygges
De ødelagte veje har været et af de
store problemer i tiden efter jordskælvet. Det har besværliggjort det
for hjælpen at nå frem. Allerede før
murbrokker og væltede telefonpæle
spærrede vejene, stod det slemt til.
Vejene var misligholdte, og blot 5 pct.
var i god stand i 2004. De 200 km.
Alt i alt vil EU lægge svimlende 160
mio. euro til at bygge veje for. Ud over
at haitianerne vil blive i stand til at nå
hurtigere frem, betyder et forbedret
vejnet meget for at få det forarmede
land økonomisk på fode igen. Lokale
forretningsdrivende kan hurtigt få
deres varer rundt i landet og få adgang til nye markeder. 
ECHO’s hjemmeside http://ec.europa.
eu/echo, hvor du også kan læse mere
om arbejdet.
Udvikling, Danidas avis om udviklingssamarbejde.
Murbrokker skal fjernes, inden
byggeriet kan gå i gang
Foto: Camilla Madsen
Foto: Camilla Madsen
Fakta om ECHO’s hjælp i Haiti
I den første nødhjælpsfase har ECHO bidraget med ca. 850 mio. kr.
Til genopbygningsfasen, der allerede er gået i gang, men kører i adskillelige år endnu, har ECHO lovet ca. 3,9 mia. kr. I 2010 blev der uddelt ca.
550 mio. kr. på den konto, og i 2011 forventes tallet at stige til 1,1 mia. kr.
Danmark har uden om ECHO indtil videre ydet 135 mio. kr. Ingen af disse
midler har fundet vej til Dansk Folkehjælp.
marts 2011
marts 2011
ECHO er ikke bare engelsk for forsinket lyd. Det er også en vigtig aktør, når katastrofen rammer. ECHO
er EU’s afdeling for humanitær bistand og har været massivt til stede,
umiddelbart efter jordskælvet ramte
østaten Haiti den 12. januar 2010.
Hjælp til at genopbygge
hjem
Kilder: Haiti one year on. Europe’s
action in Haiti, January 2011.
Folkehjælp nr. 95
ECHO, EU’s afdeling for humanitær
bistand, var hurtigt på pletten, da
jordskælvet ramte Haiti. Som en af
verdens største donorer har EU sat
ind på mange fronter for at hjælpe
de mere end 3 mio. mennesker, der
på forskellige måder blev berørt af
katastrofen. En stor del af hjælpen
udføres af andre organisationer,
deriblandt Dansk Folkehjælp.
mellem hovedstaden Port-au-Prince
og den næststørste by Cap Haitian
tog otte timer. EU er i færd med at
reparere vejen, så turen kan gøres på
blot tre timer.
15
AF RUINERNE OPSTÅR
HÅB OG GLÆDE
Jordskælvsofre på Haiti og Dansk Folkehjælp siger tak til Ekstra Bladet!
Få hjælp hvis
du bliver mobbet
på jobbet
HK arbejder for at skabe et godt arbejdsmiljø. Hvis du
er medlem af HK, hjælper vi med at løse problemer som
mobning, sexchikane eller stress. Og gerne i samarbejde
med både kolleger og arbejdsgiver.
Meld dig ind i HK • hk.dk/fordele • 70 11 45 45
HK hjælper dig
med at gøre din
arbejdsplads bedre
HK_Fordel_ann_210x148_4-Mobbet.indd 1
04/01/11 09.49
Tusind tak til alle, der har ydet et bidrag
til at opføre de 4.100 huse til hjemløse
familier efter jordskælvet i Haiti
16
Hjertestartere
Grafisk design / Line ThornberG > www.Linez.dk • Tryk / VesTerkopi • Fotos fra haiti / CamiLLa madsen
Ekstra Bladet skaffede penge til 60 nødboliger. Hér er nogle af familierne, der fik tag over hovedet igen.
Poster-layout: Line Thornberg
Manikiner
marts 2011
I januar 2010 giver Ekstra Bladet 362.472 kroner, som betaler
opførelsen af 60 midlertidige huse i byen Carrefour på Haiti.
I gør en forskel!
Folkehjælp nr. 95
Folkehjælp nr. 95
marts 2011
Genoplivning
17
julehjælp
Rask beslutning
250.000 kroner. Så meget samlede
ægteparret Niels og Rikke Rask ind
til julehjælpen på ganske få dage
ved at bruge deres egne netværk.
Og så var det endda ikke planlagt.
Tekst og fotos: Jan Kjær
”Hvad sker der?” spørger Niels
Rask forundret sin kone Rikke.
Det er i slutningen af november, og
Maria Løve Østerbye toner frem på
skærmen. Hun er enlig mor og har
svært ved at give børnene en ordentlig jul. Hun har søgt julehjælp, men
hun risikerer at stå tomhændet,
fordi indsamlingen på det tidspunkt
går trægt, og der mangler 140.000
kr. i forhold til 2009.
Indslaget på TV2 Øst gør et stort
indtryk på Slagelse-ægteparret,
der ejer Vestsjællands Bilsyn og et
rustbeskyttelsesfirma med i alt 15
ansatte.
Tyk, dum og grim
”Jeg følte mig tyk, dum og grim” forklarer Niels.
”Vi havde lige været på julefrokostseminar med firmaet, hvor 27
mennesker havde fået, hvad de pegede på. Jeg følte mig tyk, fordi jeg
havde spist for meget. Grim, fordi
jeg havde ondt i håret, og dum, fordi
jeg havde brugt så meget mere, end
hvad en familie skulle bruge på en
juleaften.”
og Niels og Rikke bruger resten af
mandagen til planlægning. De skriver en konkret historie om deres
egen reaktion på tv-indslaget med
den fattige enlige mor og opfordrer
folk til at købe et støttebevis til en
værdi af 1.000 kr.
Tirsdag morgen ryger den første
mail af sted til alle mailadresser, de
har på deres distributionslister. Og
listerne er lange. Der er dels alle de
professionelle samarbejdspartnere
og dels de sportsklubber, personaleforeninger og bestyrelser, de er
med i.
”
Der var en ung mor,
der selv havde fået
julehjælp for to år
siden. Nu havde hun
fået penge og gav
10.000 kroner
”
”Vi blev bombarderet med e-mails,”
fortæller Rikke. ”Inden vi gik hjem
om eftermiddagen, havde vi samlet
80.000 sammen, og på tredjedagen
havde vi nået de 140.000.”
Det gav ægteparret blod på tanden.
”Vi kunne se, at bidragene blev ved
med at strømme ind. Så målet blev
hævet til 250.000 - eller en kvart million. Det lyder af mere, og det kunne
vi tillade os at skrive på checken,”
siger Rikke smilende.
100 kr. fra Lucas i
børnehaven
TV2 Øst og andre medier dækkede
indsamlingen stort, og reaktionerne
fra familie, venner og bekendte i Slagelse var stærke. Det samme gjaldt
netværket og de ansatte i firmaerne.
op af egen lomme. Daniel er parrets
5-årige søn, og pludselig stod der
100 kr. på kontoen med ordene: Daniels ven Lucas.
ter: ”Der var en ung mor, der selv
havde fået julehjælp for to år siden.
Nu havde hun fået penge og gav
10.000 kroner.”
”Ved kassen i Bilka kom en af mine
kammeraters mor og gav mig et
kram og sagde: Hvor er jeg stolt af
dig,” siger Niels, og Rikke fortsæt-
En vognmand kom ind fra gaden og
overrakte en konvolut med 5.000 kr.
i kontanter.
Firmajulegaverne til de 15 medarbejdere gik til julehjælpen. Det var
de helt med på, forklarer Niels: ”En
af de ansatte trak endda Dankortet
frem og købte et støttebevis på 1.000
kr. af egen lomme.”
Rask-parret har fire børn på 3 til 10
år, og den ældste, Chili, hev 50 kr.
Niels er vild med
veterankøretøjer
18
Bombarderet af bidrag
Mandag morgen er TV2 Øst i røret.
De synes, det er en rigtig god historie,
marts 2011
”Det tror jeg da godt, vi kan,” svarer Rikke, og Niels sender med det
samme en mail til TV2 Øst for at
hænge ægteparret op på beslutningen.
Folkehjælp nr. 95
Folkehjælp nr. 95
marts 2011
Niels spørger Rikke, om de ikke kan
skrabe de manglende 140.000 kr.
sammen i deres erhvervsnetværk.
19
julehjælp
julehjælp
Af Jan Kjær
Rekordresultat
for julehjælpen
Regnemaskinens display viser 6 mio. kr. efter knap en måneds indsamling til Ekstra Bladet og Dansk Folkehjælps julehjælp. Det flotte resultat betyder, at samtlige 4.160 godkendte familier kunne modtage mad og godter og de to gavekort på hver 500 kroner.
Folkehjælp nr. 95
marts 2011
Og hvordan er det så lige at have
samlet en kvart mio. ind?
20
Kom i gang
Ægteparrets store indsats for
julehjælpen var ikke planlagt.
”Det kan siges superkort. Jeg er superstolt. Ikke mindst på vores bidragyderes vegne. For det er jo ikke
os, der har puttet penge i kassen.
Stort set alle sagde ja til at betale de
1.000 kr. Og så går det underhyleme
stærkt,” griner Niels.
”Hvis jeg lige var gået på toilettet, og Rikke havde puttet
ungerne, havde vi ikke startet
en indsamling. Men det meste
af det, vi gør i vores familie, er
impulsivt. Som fx at starte landets første private bilsyn,” siger
Niels.
Hver gave til de fattige børnefamilier har en værdi på 1.500 kr. Lige
før checken skulle overrækkes til
Dansk Folkehjælp, tog Rikke og
Niels regnemaskinen og dividerede
250.000 med 1.500. Det gav 166,6 familier, der kunne få mad, godter og
gaver i julen.
”Det er det, vi alle sammen har
drømt om at gøre, men aldrig får
tid til. Hvis du sætter dig ned og
overvejer at gøre det, så synes
det uoverskueligt, og det afholder mange fra at gøre det. Men
gu kan man så. Det er bare lige
med at komme i gang.” 
”Vi kunne se en mor med et par børn
i en lille lejlighed for os, og så stod vi
og tudede,” forklarer Niels.
Et stort
netværk
32-årige Rikke er formand for grundejerforeningen og bestyrelsesmedlem
i
børnehaven.
38-årige
Niels
er
branchechef for Dansk Lokalsyn og
formand for Slagelse Boldklub og
Idrætsforening. Derudover er han
formand for Markedsføringsudvalget
for FC Vestsjælland, der har ambitioner
om at komme i Superligaen.
Et netværk af erhvervsfolk bestående af bl.a. Flemming Østergaard,
chefredaktør Poul Madsen og fem af
Dansk Folkehjælps ambassadører
fik på bare en time samlet 1,5. mio.
kr. ind, og firmaer som Silvan sendte
medarbejdere ud med raslebøsser i
butikkerne og solgte gavekort i forretningerne.
Dansk Folkehjælps ambassadører
på TV3 Jakob Kjeldbjerg og Camilla
Martin sørgede for at få et tv-spot
om indsamlingen placeret på skærmen, og Kurt Ravn gav julekoncerter, hvor entréen gik til julehjælpen,
”Ideologien bag vores forretning er at
bruge vores netværk. Der er mange
ting, man kan, hvis man står sammen.
Ikke kun når det handler om julehjælp,
men også hvis man skal overleve den
finanskrise, vi er midt i. Køb hos naboen, så han også har penge til at købe
for,” lyder Niels’ opfordring.
Frivillige fra 30 afdelinger i Dansk
Folkehjælp fik 1,1 mio. kr. i raslebøsserne, og unge indvandrerrollemodeller samlede alene 51.445 kr.
ind. Socialministeren fandt ekstraordinært 500.000 kr. til julehjælpen,
og Dronning Margrethes og Prins
Henriks Fond gav 20.000 kr.
Sangerinde fik selv
julehjælp
Kunstnerne kom også på banen
med sangen ’Minder', produceret af
dance-stjernerne Morten Hampenberg og Alexander Brown og sunget
af Ida Ambrose.
”Det var fantastisk at få sådan en
kurv. Og mor var overvældet over,
at sådan en kurv kunne redde vores
jul.”
Sendt fra himlen
Karina Bundgaard, der er enlig mor,
var en af dem, der nød godt af dette
års julehjælp.
”Jeg er meget, meget glad og helt
overvældet over, at andre mennesker i en bedre økonomisk situation
har tænkt på mig og mine børn,”
fortæller Karina Bundgaard.
Ida Ambrose
Julehjælp betyder rigtig meget for
den 28-årige sangerinde. ”Da jeg
var lille, var min mor alene med tre
børn og samtidig syg. Hun havde
derfor ikke altid råd til at holde jul
som andre familier med gaver og
sådan noget,” fortæller Ida, hvis familie to gange fik julehjælp fra humanitære organisationer.
”Det er ligegyldigt med mig, men
for mine børn kommer det her som
sendt fra himlen. Hvem vil som forælder ikke gøre alt for, at ens børn
får julelys i øjnene over gode gaver
og dejlig mad.”
Med rekordresultatet 6 mio. kr. blev
der samlet 2,7 mio. kr. mere end i
2009. Og en ni-dobling af indsamlingsresultatet fra den spæde start
i 2007, hvor blot 600.000 kr. kunne
deles ud til fattige danske børnefamilier. 
marts 2011
Superstolt og
stortudende
Ud over Rikke og Niels Rasks flotte
indsats var idérigdommen stor for
at nå så langt. Her blot et lille udpluk:
Folkehjælp nr. 95
Niels’ gamle, men velholdte folkevognsrugbrød er den bedste reklame for
rustbeskyttelse
21
”
Vi skal ikke
opfinde den dybe
tallerken
”
Snart efter kom hun sideløbende på
ungdomsholdet, der var et tilbud i
Dansk Folkehjælp et par år, hvor 1020 unge mødtes hver anden måned.
”Det handlede mest om førstehjælp,
og vi lavede de sejeste store øvelser.
Vi var mange og lige ivrige. Hvad vi
ikke har reddet på de weekender, fx
fødende kvinder. Vi blev sminket og
lå udenfor i kulden.”
Aftenerne bød på hygge, hvor man
spillede kort og tog i badeland. Hun
fandt endda en kæreste på ungdomsholdet.
Studerende, samarit og spejder
Tekst og fotos: Jan Kjær
Lige fyldt 21 og fuld fart på. Sådan
er Dansk Folkehjælps nye ungdomsleder Ditte Greve Jensen.
Dansk Folkehjælp har været på besøg i kollegieværelset til en snak om
adrenalin-sus, reklamekondomer
og visioner for de unge i organisationen.
Folkehjælp nr. 95
marts 2011
”Facebook!” Svaret falder prompte.
Den nye ungdomsleder er ikke i tvivl
om, hvordan hun vil kommunikere
med de andre unge i Dansk Folkehjælp.
22
det gået over samaritervagter, og på
årsmødet i Horsens i september blev
hun valgt som ungdomsleder i Dansk
Folkehjælp.
”Jeg kan lide at være del af en større
sags tjeneste. Det er fedt at vide, at
man gør en forskel, fx når jeg deltager i julehjælpen, som jeg har gjort
i både Herning/Vildbjerg og Vordingborg.”
Adrenalin-sus
Ditte er sygeplejestuderende, og Folkehjælps udsendte finder hende med
en dampende kop te i et lille sparsomt indrettet kollegieværelse i
Næstved.
Det er førstehjælpen og samaritervagterne, der har lokket Ditte ind i
Dansk Folkehjælp, og der er ingen
tvivl om, at hendes hjerte stadig banker mest for dette område. Den årlige vagt ved Danmarks hurtigste bil
er et af højdepunkterne.
Trods sin unge alder er Ditte en garvet folkehjælper. Hun debuterede
som 14-årig i organisationen med et
førstehjælpskursus i lokalafdelingen
i Præstø og var med på ungdomsholdet, fra hun var 16. Siden er
”Vi samaritter kan godt lide adrenalin-suset. Vi siger til arrangørerne,
at vi håber, at der bliver roligt. Men
vi vil jo gerne have noget at lave. Det
er jo derfor, at vi er der,” konstaterer Ditte.
Men også de mange venskaber og
hyggen trækker, og hun kender nu
andre samaritter fra Herning, Haderslev, Aalborg, Hillerød, Vordingborg, Fyn og København. Sommeren
bød også på en tur til Norge, men hun
tropper stadig troligt op i afdelingen i
Vordingborg, tidligere Præstø.
”Det var en god tid. Der fik jeg øjnene
op for, at der var andre unge som
mig i Dansk Folkehjælp.”
”Vi skal ikke bruge energi på Medlemsforum for unge på folkehjaelp.
dk, men i stedet bruge Facebook, for
der er vi allerede. Vi skal ikke opfinde
den dybe tallerken.”
Sprudlende idéer
De mange rejser og møder med andre unge i andre organisationer har
aflejret konkrete idéer hos den nye
ungdomsleder.
”Merchandise, der taler til unge. Det
kan de i Norsk Folkehjelp, og det er
sejt,” siger Ditte, der fx er fascineret
af en softshell med hætte og et diskret logo.
”Norsk Folkehjelp har også reklamekondomer. Det har vi ikke, så vi
giver fx andre unge på Danmarks
Hurtigste Bil en gummihandske og
siger, der er til fem gange. Men det
er ikke sjovt tre år i træk,” fortæller
hun.
På spejdermaner
Tiden er gået hurtigt, for idéerne er
mange. Mens Folkehjælps udsendte
tager overtøjet på, springer bomben.
”Jo, og så er jeg blevet inviteret til
Brasilien med spejderne til sommer.”
Ditte bruger ikke kun masser af tid
i Dansk Folkehjælp. Hun har også
overskud til et stort engagement i
KFUM-spejderne.
Dansk Folkehjælp har fået en ungdomsleder med fuld fart på. 
”For mig var ungdomsholdet en god
ting, og det håber jeg, andre kan opleve. Det er fint at være i en afdeling,
men det giver noget at mødes med
andre unge. Et andet fællesskab.”
Ekstra krydderi
Ditte vil have gang i ungdomsarbejdet igen, men i hvilken form vides
ikke endnu.
Ikke en farmorklub
”Jeg skal finde ud af, hvor mange
unge der er i organisationen, og
hvad de kunne tænke sig at lave. Er
det socialt arbejde, internationalt
arbejde eller førstehjælp og forebyggelse?” spørger Ditte, for ungdomsholdet skal afspejle interesserne i
organisationen.
”Det var ikke en farmorklub, hvor man
kun talte om børnebørnene. Vi havde
smaddergod undervisning på de
ugentlige mødeaftener. Vi havde jo noget fælles at snakke om: førstehjælp
og samaritervagter,” erindrer Ditte.
”De føler måske, vi er ude på at
stjæle deres unge medlemmer, men
det er ikke intentionen. Det skal ikke
erstatte livet i afdelingerne, men
være et supplement. Noget, der kan
fastholde de unge medlemmer.”
Og organisering af arbejdet skal
være i ungdomshøjde.
Ungdomsholdet løb ud i sandet, men
det er erfaringerne derfra, Ditte vil
bygge videre på.
”Det er for at være en del af et fællesskab. Der er jo ikke noget blod og
drama.”
Ved debuten i Dansk Folkehjælp som
14-årig var Ditte den eneste unge i
Præstø-afdelingen, men det var ikke
noget problem.
Ditte glæder sig til at komme i gang,
men hun frygter lidt, at nogle afdelinger vil være skeptiske.
”Hvis der er mange 16-18-årige
drenge, der vil på samaritervagt,
skal ungdomsarbejdet ikke målrettes 22-årige kvinder, der vil lave socialt arbejde.”
Kommunikationen med de
unge skal være i øjenhøjde,
mener Ditte
marts 2011
Jeg kan lide at være en del
af en større sags tjeneste,
fortæller Ditte
Folkehjælp nr. 95
Ny ungdomsleder i Dansk Folkehjælp
23
NYT UNDERVISNINGSMATERIALE i Førstehjælp
Nyt undervisningsmateriale om førstehjælp
Af Lone Rasmussen
Den 18. oktober 2010 kom de nye
europæiske retningslinjer på førstehjælpsområdet. Derfor har Dansk
Folkehjælp valgt at foretage en revidering af alt vores undervisningsmateriale.
Førstehjælp for
a
lle
Sådan ser det nye førstehjælpsmateriale ud
Godt nok viste det sig, at der ikke var
de helt store revolutionerende ændringer, men vi har samtidig valgt
at følge EFAM’s (European First Aid
Manual) anbefalinger, således at vi
med det nye undervisningsmateriale
går fra at anvende Aflåst sideleje til
at anvende Stabilt sideleje.
Folkehjælp nr. 95
marts 2011
Bogen bliver lavet i en eksklusiv førsteudgave, som er nem og handy at
håndtere. Bogen er opbygget ud fra
pædagogiske hensyn og udarbejdet, så den er nem og overskuelig at
finde rundt i.
24
Ud over Hovedbogen er bogen Førstehjælp for personale i daginstitutioner og i skolen 0.-3. kl. samt bogen
Førstehjælp i skolen 4.-6. kl. bibeholdt, men bliver opdateret i forhold
til de nye guidelines og EFAM.
Dermed har vi nu kun tre mod tidligere syv bøger.
Det er ændringerne i den basale
genoplivning. Så er der nogle få ændringer, når man bruger hjertestarter. Ændringerne er, at der nu skal
være så få pauser i hjertemassagen
som muligt. Blandt andet siger man
for genoplivning. Der har tidligere
været lidt en modsætning, fordi man
ikke helt fulgte de gamle hovedpunkter.
TRAFIKKEN
Der ligger noget pædagogisk i ordvalget, i fx Stands ulykken, hvor
mange tidligere blev lidt forvirrede,
fordi ulykken jo var sket. I bund og
grund handler det om, at der skal
skabes sikkerhed for både ulykkes-
SKOLEN
FRITIDEN
HJEMMET
Foto: Jan Kjær
Udgives med støtte
fra:
12363 DKF_Første
hjælp for alle_omslag
_170x210.indd
1
nu, at der skal gives hjertemassage,
mens man sætter elektroderne fra
hjertestarteren på brystet.
ofret og førstehjælperne. Alarmér
er også et lidt gammelt ord. Tilkald
hjælp er mere forståeligt. Generelt
er der tale om et mere nutidigt sprog.
Hvordan kommunikeres ud i Dansk
Folkehjælps bagland?
Hvad betyder det for vores eget materiale?
De frivillige, der kommer på førstehjælpskursus, bliver naturligvis undervist i det nye fra nu af. Og
vi anbefaler, at folk får genopfrisket
førstehjælpskursus hvert tredje år,
men:
Vores eget materiale har haft en levetid på 5-6 år. I løbet af den periode
er der sket rigtig meget både sprogligt og pædagogisk. Også rent grafisk bar bogen præg af at være 5-6
år gammel.
De fire hovedpunkter er, hvordan
man generelt skal forholde sig, når
én kommer ud for en ulykke, uanset
om det drejer sig om en drukne- eller
trafikulykke eller andet. Nu hedder
det: Skab sikkerhed, Vurder personen, Tilkald hjælp og Giv førstehjælp.
Tidligere fik man en bog ved kørekort, en anden ved kort kursus i førstehjælp og en tredje ved hjertestart.
Nu er det den samme, uanset hvilket kursus man er på. Det betyder,
at man som kursist ikke får hele bogen gennemgået på kurset. Men så
kan det være, at nysgerrigheden bliver vakt, og man får lyst til at tage
et længere førstehjælpskursus eller
på anden måde få uddybet, hvad der
står i bogen. 
09/02/11 14.31
Lærervejledning på
nettet
diplom, som anvendes i daginstitutionerne samt skolerne 0. – 6. kl.
Vores lærervejledninger til personale i daginstitutioner og skoler er
nu også samlet i en enkelt udgave
i stedet for tidligere fire forskellige vejledninger. Vejledningen vil
kun findes elektronisk og kan gratis downloades fra hjemmesiden for
Førstehjælp i skolen www.av-av.nu.
På temadage i foråret har Dansk Folkehjælps instruktører mulighed for
at opdatere sig på de nye retningslinjer og det nye undervisningsmateriale, ligesom de også vil få stukket
materialet i hånden. 
Af andre ændringer er det værd at
nævne vores diplom til daginstitutioner og skoler. Her har vi tidligere
haft tre forskellige. Også her har vi
samlet det, således at der kun er ét
Find temadagene på opslagstavlen
side 32.
Thomas Egesborg Pedersen har beskæftiget sig med førstehjælp i 20 år.
Han startede på et førstehjælpskursus i 1991, tog senere et lidt længere
og endte med at blive samarit. Siden
er det gået slag i slag, og han er nu
næstformand i Dansk Folkehjælp og
organisationens ekspert i førstehjælp.
Folkehjælp har spurgt Thomas Egesborg Pedersen, hvilke ændringer de
nye europæiske retningslinjer for
førstehjælp fører med sig.
Hvad er det nye i de nye retningslinjer
fra Europæisk Råd for Genoplivning?
Bilmagneten ligger i hovedbogen.
Jeg kan førstehjælp
Ændringerne er meget små i de nye
europæiske retningslinjer. Tidligere
har man sagt, at man skal trykke
4-5 cm ned ved hjertemassage. Nu
er det mindst 5 cm, dog ikke over
6. Man skal altså trykke lidt dybere
end førhen. Samtidig er hastigheden
også ændret. Før 100 tryk i minuttet.
Nu er det mindst 100 tryk i minuttet.
Dog ikke over 120 tryk i minuttet.
I bund og grund er der tale om få ændringer. Ændringerne betyder for hr.
og fru Danmark, at de vil opleve, at
de fire hovedpunkter er mere i over
ensstemmelse med retningslinjerne
marts 2011
Med revideringen af vores undervisningsmateriale samler vi nu alle
vores tidligere bøger til en hovedbog med titlen ’Førstehjælp for Alle’.
Bogen vil dække samtlige førstehjælpsmoduler under Dansk Førstehjælpsråd.
Der er kun få og små ændringer i de
nye retningslinjer for førstehjælp
og genoplivning, forklarer Dansk
Folkehjælps konsulent på området,
Thomas Egesborg Pedersen. Men
sprogbrugen er gjort mere nutidig.
ü
NU
1. Skab sikkerhed
2. Vurdér personen
3. Tilkald hjælp
4. Giv førstehjælp
Folkehjælp nr. 95
Førstehjælp for alle
Af Jan Kjær
JOBBET
Herudover ændres de fire Hovedpunkter til at hedde:
1. Skab sikkerhed
2. Vurdér personen
3. Tilkald hjælp
4. Giv førstehjælp
Lidt dybere, lidt
hurtigere
og færre pauser
FØR
1. Stands ulykken
2. Giv livreddende
førstehjælp
3. Alarmér
4. Giv almindelig
førstehjælp
25
Formanden om fremtiden
Nye varer på
hylderne
Dansk Folkehjælps formand Ib Jensen gør status på et årti og ser på udfordringerne for organisationens
mange frivillige de næste år.
Klar til forandring
Ib Jensen er tilfreds med de overordnede linjer.
”Vi har lige forladt et årti, hvor vores
organisation har været igennem en
utrolig udvikling, og hvor vi har fået
mange nye varer på hylderne. Lokalafdelingerne får nu tilbudt mange
flere aktiviteter, ikke mindst på det
sociale område, fx julehjælp og flere
typer ferier for udsatte grupper.
Folkehjælp nr. 95
marts 2011
Men det er jo ikke noget, vi har opfundet. Det er samfundsudviklingen,
der gør, at der nu er et større behov
på det område,” forklarer Ib Jensen.
26
Han er godt klar over, at Dansk Folkehjælp kun har kunnet kaste sig
over nye opgaver på grund af de gode
aktive frivillige.
”Mange ude omkring er imponerede
Samtidig med de nye opgaver har organisationen holdt fast i kerneopgaverne: samaritergerningen, førstehjælp og det store sociale arbejde.
Tematiske møder og
netværk
”Vi er en organisation, der er klar til
forandring. Kommer der nyt til, tager
vi det til os. Nu må vi se, hvad det nye
årti bringer af opgaver.”
Regionerne er nedlagt.
Hvad nu?
Et af de vigtigste punkter på de to
møder var en diskussion af regionerne.
På sidste årsmøde blev regionerne
nedlagt, fordi den struktur ikke har
fungeret godt nok.
Beslutningen om, hvordan regionernes værdier såsom samaritertrailere
og pengekasse skal deles, er nu lagt
ud decentralt. Generelt forløber afviklingen uden de store problemer.
”Region Sjælland og Nordjylland har
afviklet, og Region Midtjylland og
Sydjylland er ved at falde på plads,”
siger Ib Jensen.
Det er lidt forskelligt, hvilken tilgang
man bruger. Med hensyn til sanitetstrailerne, som hver region rådede
over, er der fundet gode ordninger
på, hvordan de skal bruges af afdelingerne. Andre værdier i de tidligere regioner fordeles nogle steder
blandt afdelingerne, andre steder
”Vi skal give dem en værktøjskasse,
som de kan dykke ned i afhængig af
situationen,” siger Ib Jensen.
Men hvad skal der så sættes i stedet
for regionerne? Dansk Folkehjælps
bestyrelse mener, at når der fjernes
et led som regionerne, vil det helt
automatisk give tættere kontakt til
afdelingerne – og dermed til det enkelte medlem.
”Derfor lægger vi op til, at der fra
centralt hold arrangeres tematiske
møder for afdelinger og medlemmer,” forklarer Ib Jensen.
De første har allerede set dagens lys.
I forbindelse med Julehjælpen og ferieophold laves der allerede separate møder.
”Samtidig kan man afdelingsvis –
endda på tværs af regionsgrænserne
– lave tematiske møder, hvis man
har noget, man vil samarbejde om.
Møderne arrangeres, når behovet
opstår,” forklarer formanden, der fik
god tilbagemelding på de tematiske
møder fra de 80 aktive medlemmer.
Folkehjælpsugen
ændres
”Dansk Folkehjælp vil have et centralt uddannelseskatalog, hvor der
tilbydes nogle kurser årligt. Samtidig har en eller flere afdelinger selv
mulighed for at bestille et kursus.
Skaffer de 12 deltagere og et lokale,
”
Lokalafdelingerne
får nu tilbudt mange
flere aktiviteter,
ikke mindst på det
sociale område, fx
julehjælp og flere
typer ferier for
udsatte grupper
Folkehjælpsugen har været en fastlagt uge for alle afdelinger med
medlemshvervning i fokus, men har
givet alt for lidt, og derfor skal den
ændres. Nu må afdelingerne selv
bestemme, hvornår de vil holde Folkehjælpsuge, og medlemmer skal
hverves hele tiden.
”Vi har en gulerod til afdelingerne.
Vi vil give 7.000 kr. til den afdeling,
der kan skaffe flest medlemmer, og
3.000 til den, der skaffer næstflest, ”
siger Ib Jensen.
Derudover findes der en dag, hvor
man ude i afdelingerne udnævner
Årets Folkehjælper lokalt. Det koster
ikke noget, og det giver noget presseomtale.
I det hele taget skal afdelingerne arbejde på at få flere ting i medierne
om det lokale arbejde. Ikke kun i regionale medier, men også i magasiner, fagblade og ugeblade om Billedbladet og Se og Hør. Det var der stor
enighed om.
Endelig beslutning skal træffes på
årsmødet 18. september i København.
Ungdommen kommer
EU’s Frivillighedsår 2011 blev diskuteret, og der var opbakning til, at
Dansk Folkehjælp skal være aktiv
i løbet af året. Kommunernes frivilligcentre skal bruges bedre, det
samme skal frivilligjob.dk, når man
søger frivillige til aktiviteterne. I september før årsmødet vil medlemmerne blive inviteret til et tematisk
møde om Frivillighedsåret.
Ungdomsleder Ditte Greve Jensen
fremlagde sine tanker og gjorde et
godt indtryk.
”Der spirer noget ude i afdelingerne,
og det var dejligt at høre, at samtlige
på mødet gav håndslag på, at de vil
bakke op om ungdommen, ” slutter
Ib Jensen.
Læs mere om Dittes idéer side 2223. 
Også ens kontingentsatser for alle
aktive medlemmer af Dansk Folkehjælp var der tilslutning til. I dag
”
”Det sender også et signal om, at afdelingerne ikke bare kan sejle deres
egen sø,” siger Ib Jensen.
marts 2011
Formålet med møderne var at gøre
status på det frivillige arbejde, få respons fra de aktive medlemmer og
sammen kaste nye bolde i luften.
laves der en fond. Når regionerne er
færdige med afviklingen, skal de indsende en status.
”På den måde kan vi hjælpe disse
udsatte familier med at få bedre styr
på økonomien og få betalt deres regninger, når kuverterne hober sig op.
I det hele taget kan vi gøre mere, når
vi slipper familierne efter ferierne
med Dansk Folkehjælp,” påpeger Ib
Jensen.
koster det fra 70 til 250 kr. at være
medlem, og de fleste afdelinger ligger i niveauet 125 til 175 kr.
Idébank fra
medlemmerne
Medlemmerne bød også ind med
helt nye idéer. En revisor på efterløn vil gerne forsøge at finde nogle
kolleger og lave en bisidderordning,
Der er 7.000 kr. til den afdeling, der kan
skaffe flest medlemmer, lover Dansk
Folkehjælps formand Ib Jensen
Folkehjælp nr. 95
Det er den følelse, Dansk Folkehjælps formand Ib Jensen og resten
af den daglige ledelse sidder med efter at have mødt 80 aktive medlemmer på to møder i dagene 15.-16.
januar i henholdsvis Herning og Hillerød.
over, at vi kan få så mange aktive
som ledere på ferierne, uden at de
får en krone for det.”
kommer vi og underviser, eller finder en underviser,” lover formanden.
Derudover var der blandt deltagerne
på mødet et ønske om at lave et kursus eller møde for nye bestyrelsesmedlemmer og klæde dem på til,
hvad det vil sige at sidde i bestyrelsen i Dansk Folkehjælp. Samtidig
skal der laves tværgående lederuddannelser for vagtfordelere, formand, kasserer eller andre.
Af Jan Kjær
”Glade mennesker, hvor man kan
mærke, at de brænder for organisationen og for at hjælpe alle de svage,
som har brug for at få hjælp. Jo,
stemningen var positiv.”
hvor man kunne rådgive enlige forsørgere, som er økonomisk trængte.
27
Afdelingerne
Dansk Folkehjælp
Midt- og Vest­
sjælland afdeling
Dansk Folkehjælp
Dansk Folkehjælp
Nordals afdeling
vojens afdeling
Tlf. 25 57 25 48
Tlf. 51 29 48 49
Kan du stave til solidaritet?
Tlf. 58 26 49 60
[email protected]
www.asf-midtvest.dk
Dansk Folkehjælp
Dansk Folkehjælp
Dansk Folkehjælp
Horsens Afdeling
Vejen afdeling
Vamdrup afdeling
Tlf. 40159277
Tlf. 75 58 80 44
Tlf. 20 27 64 02
Dansk Folkehjælp
Hjørring afdeling
Tlf. 98 96 83 80
Dansk Folkehjælp
Dansk Folkehjælp
Vil I også havde jeres afdeling
med her på siden, så kontakt
hovedkontoret.
Dansk Folkehjælp
Dansk Folkehjælp
Brønderslev afdeling
Tlf. 98 82 31 26
Dansk Metal støtter Dansk Folkehjælp og projekter, der giver bedre forhold for arbejdere rundt om i verden
Dansk Folkehjælp
Grindsted · Billund
ølgod afdeling
Korsør - skælskør
afdeling
Vesthimmerlands
­afdeling
Tlf. 40 63 29 65
Tlf. 58 37 35 93
Tlf. 98 62 47 06
Dansk Folkehjælp
Dansk Folkehjælp
Haderslev afdeling
holstebro afdeling
Tlf. 74 52 71 22
Tlf. 97 42 91 64
Se mere om fagforeningen for dig, der arbejder med it, teknik og mekanik på danskmetal.dk
Dansk Folkehjælp
Nakskov-Lolland
afdeling
Tlf. 21 27 44 97
28
Dansk Folkehjælp
Herning afdeling
århus afdeling
Odense afdeling
Tlf. 97 12 01 21
Tlf. 86 12 44 54
Tlf. 66 18 66 21
Dansk Folkehjælp
Dansk Folkehjælp
København afdeling
Bornholm afdeling
Tlf. 40 35 87 56
Tlf. 29 21 90 93
Dansk Folkehjælp
Vil I også havde jeres afdeling
med her på siden, så kontakt
hovedkontoret.
marts 2011
Dansk Folkehjælp
Folkehjælp nr. 95
Folkehjælp nr. 95
marts 2011
Dansk Folkehjælp
29
Malerforbundet i Danmark
Solidaritet
lokalt - nationalt & internationalt
www.maler.dk
Nej til jobudsalg!
Den danske fødevarebranche mister tusindvis af job.
Arbejdet flyttes syd for grænsen og overtages
af arbejdere fra Central- og Østeuropa.
De ansættes midlertidigt til lønninger langt under hvad
der ellers er sædvanligt i både Danmark og Tyskland.
Denne sociale dumping skal der sættes en stopper for.
Det kræver samarbejde i fagbevægelsen – også på
tværs af landegrænserne.
Det kræver en indsats af politikerne.
Folkehjælp nr. 95
fagforening for ansatte i fødevarebranchen.
www.raschgrafik.dk
marts 2011
Folkehjælp nr. 95
30
Nej til løndumping!
Lad os se på din privatøkonomi med friske øjne.
En ny bank kan måske give din økonomi det lille løft i hverdagen, der giver større overblik og overskud. Du er til
enhver tid velkommen til at komme ind til os og få en aftale om et uforpligtende ØkonomiEftersyn. Du kan også
blive klogere på www.al-bank.dk.
marts 2011
Hos os er du altid velkommen!
Herhjemme og i EU.
31
opslagstavlen
Temadage for
instruktører
Dansk Metal giver
50.000 til sydafrikanske
fattige børn
Tre KØBENHAVNS-AFDELINGER
inviterer til international aften
Er du førstehjælpsinstruktør, har du mulighed
for at komme på temadag her i foråret. Her kan
du få præsenteret de nye guidelines og få en
introduktion til vores nye undervisningsmateriale, der udkommer primo 2011.
Frederiksberg, Østre-Nordvest og Vestre afdelinger
inviterer til åbent informationsmøde omkring Dansk
Folkehjælps arbejde i udlandet.
Det nye undervisningsmateriale vil tillige blive
udleveret til instruktørerne på temadagene. Du
kan vælge mellem
Allan Vokstrup, der er leder af International Afdeling,
kommer og fortæller, hvilke aktiviteter Dansk Folkehjælp er involveret i lige nu. Han har lovet at vise billeder fra nogle af disse projekter og besvare spørgsmål.
Lørdag den 5. marts i Karlslunde
Mandag den 21. marts i Karlslunde
Onsdag den 23. marts i Middelfart
Lørdag den 2. april i Middelfart.
Mødet finder sted i Menighedssalen, Hellig Kors
Kirke, Hans Tavsens Gade 2, 2200 København N, torsdag den 10. marts 2011 kl. 19.00.
Pris pr. deltager er 500 kr. Se mere på Medlemsforum på folkehjaelp.dk. Flere oplysninger og tilmelding til Birte Petersen på
[email protected] eller 70 220 230.
Nyt billede med aghaner!!!
Alle interesserede er velkomne. Der er mulighed for
at købe kaffe/the med ostemadder for 10 kr.
Få mere at vide hos Vestre Afdelings formand Tommy
Jensen på mobil 22 21 08 84
Dansk Metal vil hjælpe 250 fattige børn i Sydafrika, og Dansk
Folkehjælp skal organisere hjælpen.
I Sydafrika driver frivilligorganisationen SASO to fritidshjem
for fattige børn. Her kan de blandt andet få mad før og efter,
de har været i skole, og få madpakker med hjem. Dansk Folkehjælp støtter de frivilliges arbejde, og nu træder Dansk
Metal til med en pengegave.
”Det kommer de 250 børn til at kunne mærke. De 50.000 kroner kommer til at række langt, da vi køber næsten alt ind i lokalområdet. Det er billigere, og så gavner det samtidig de lokale butikker”, siger Ib Jensen, formand for Dansk Folkehjælp.
Folkehjælp nr. 95
marts 2011
Pengegaven til arbejdet i Sydafrika betyder, at Dansk Metal
ikke har deltaget i dette års Danmarks Indsamling.
32
”Frem for at sprede pengene ud på en lang række forskellige formål og organisationer foretrækker vi at have mere
hånd i hanke med, hvad pengene går til. Derfor går vi i år
vores egen vej for at støtte de fattige i udviklingslandene”,
siger Torben Poulsen fra Dansk Metal.
Dansk Folkehjælp er ikke blandt de organisationer, der har
fået lov til at være med i Danmarks Indsamling.
Igen i år udbyder Dansk Folkehjælp en lang
række gratis ferier for enlige forsørgere på
overførselsindkomst og socialt udsatte familier.
Den 1. april udkommer feriefolderen med oplysninger om, hvilke ferier der afholdes. Feriefolderen kan rekvireres på hovedkontoret,
og den lægges også på hjemmesiden. Ligeledes lægges indstillingsskemaer til ferierne på
hjemmesiden.
Ansøgningsfristen for at komme med på vores
ferier er 1. maj 2011, men kontakt eventuelt interesserede familier i god tid.
For yderligere information kontakt koordinator
Johan Vest på tlf.nr. 70 220 230 eller [email protected]
Løbet er organiseret af studerende fra Leisure
Management. Visionen er at skabe et årligt velgørenhedsarrangement i Nykøbing Falster og på
den måde fremme den offentlige bevidsthed om
fattigdom i lokalsamfundet og i udkantskommunerne i Danmark. Gensidig hjælp og respekt for
hinanden er centrale begreber for løbet.
Arrangørerne er i færd med at overbevise større
firmaer i lokalområdet om at blive hovedsponsorer. Idéen er, at jo flere der løber, jo større donationer bidrager sponsorerne med.
Flere detaljer om ruten og sponsorer vil blive offentliggjort løbende på Facebook. Søg efter ’Løb
For et Beløb’, bliv ven af siden, og skriv en hilsen.
Alle er velkomne.
Udsatte børn
under lup
Flere udsatte børn lever i det såkaldte Udkantsdanmark, og børn af anden etnisk herkomst har
generelt dårligere vilkår end deres danske jævnaldrende. Det er nogle af hovedkonklusionerne
på to nye rapporter, beskrevet i Social Forskning.
Læs mere om rapporterne i nyhedsarkivet fra 5.
januar på folkehjaelp.dk.
marts 2011
I Dansk Folkehjælp glæder man sig over Metals beslutning.
Gratis ferie foR
udsatte familier
’Løb For et Beløb’ er et velgørenhedsarrangement, som finder sted den 20. marts kl. 13.00
i hjertet af Nykøbing Falster. De indsamlede
penge doneres til Dansk Folkehjælps ferier for
fattige børn i Guldborgsund Kommune.
Folkehjælp nr. 95
”Vi har besluttet at give 50.000 kroner til Dansk Folkehjælp
og deres samarbejdspartner i Sydafrika. Vi vælger at målrette vores støtte til et bestemt projekt, hvor vi ved, at det nytter”, siger hovedkasserer Torben Poulsen fra Dansk Metal.
’Løb For et Beløb’
33
Softshell m/logo
Fås i både en dame- og herremodel
Str. XS – XXXL
Pr. stk. inkl. moms kr.
599,-
230,-
Klik ind på folkehjaelp.dk/bidrag og støt vores arbejde!
Termokrus
Fra Menu
Fås i sort
Pr. æske. m. 2 stk. inkl. moms kr.
T-shirt m/logo
Sort eller hvid
Str. S-XXXL
Pr. stk. inkl. moms kr.
60,-
Profilvarer i netbutikken
Paraply/logo
Fås i sort
Pr. stk. inkl. moms kr.
Mulepose m/logo
Pr. stk. inkl. moms kr.
95,-
Uden din hjælp kan vi ikke arbejde.
Bliv derfor støttemedlem hos Dansk Folkehjælp.
50,-
Det koster kun 250 kr. om året, og så hjælper du mennesker
i nød overalt.
Kuglepen m/logo
Fås i sort
Pr. stk. inkl. moms kr.
10,-
Bliv støttemedlem – Vi hjælper
mennesker i nød – både i
Danmark og ude i verden
17,Nøglebånd m/logo
Pr. stk. inkl. moms kr.
Førstehjælpspude
Til bilen, hjemmet, sommerhuset, båden
etc. Fås i hvid
Pr. stk. inkl. moms kr.
99,-
Varerne kan bestilles i vores netbutik på folkehjaelp.dk.
Her kan du også se måleskemaer over produkterne.
• mail til [email protected] eller skriv til Dansk Folkehjælp, Industriparken 4, 4960 Holeby med oplysning om
navn og adresse og helst telefonnummer
Dit medlemskab gør en forskel for et menneske i nød som
her efter jordskælvet i Haiti.
• telefon 70 220 230
Du kan tilmelde dig som støttemedlem på følgende måde:
Som støttemedlem gør du en god gerning.
• online ved at tilmelde dig på www.folkehjaelp.dk under
”Bliv medlem (støttemedlem)”
Tak for din støtte!
Gør en forskel og hjælp
Sammen kan vi for 5.000 kr. hjælpe en familie med et nødhus, for 1.000 kr. med et toilet, for 500 kr. med senge
og for 100 kr. med grydesæt.
ID-Nr. 46660
Dansk Folkehjælp, Industriparken 4, 4960 Holeby
Hjælp os at hjælpe andrE
Sammen kan vi:
Ude i verden
•Give familier, som er ofre for naturkatastrofer og konflikter, midlertidigt husly eller genopbygge deres bolig, lige nu i Haiti.
•Bygge skoler i Afghanistan og hjælpe
forældreløse børn i Sydafrika.
I Danmark
Tilmeld dig til PBS ved at sende skemaet
til Dansk Folkehjælp,
Industriparken 4, 4960 Holeby,
eller kontakt os på telefon 70 220 230.
Betaling via PBS er en nem og billig betalingsform. Ordningen kræver ikke megen administration, og vi kan bedre
planlægge det fremtidige arbejde. Dette kommer dem, vi vil
hjælpe, til gode. Du kan altid afvise et bidrag, som du ikke
ønsker at betale. Det skal ske senest den 7. i måneden hos
dit pengeinstitut.
Jeg vil fremover støtte
Dansk Folkehjælp
•Tilbyde udsatte børnefamilier ferieophold
på feriecentre og hjælp til at komme ud
af den ”sociale isolation”, som fattigdom
ofte medfører.
Navn
•Sikre, at flere tusinde fattige børnefamilier får julehjælp.
Postnr.:
•Tilbyde udsatte børn, der har brug for
voksenkontakt, en ”voksenven”.
Tlf. (helst mobilnr.)
•Tilbyde ensomme ældre gratis ferieophold.
•Medvirke til bedre integration, bl.a. gen­nem ungdomsprojektet ”Taking the Lead”.
Forebyggelsesog førstehjælpsarbejde
•Være med til at sikre, at vi alle får undervisning i førstehjælp, herunder som
obligatorisk emne i folkeskolerne.
•Sørge for at uddanne frivillige samaritter, som kan tage hånd om befolkningen
ved sportsstævner, kulturarrangementer og koncerter.
Adresse
By:
Beløb pr. opkrævning (sæt kryds)
500 kr.
250 kr.
100 kr.
50 kr.
Hvor ofte skal beløbet betales (sæt kryds)
Hver måned
Hver anden måned
Hvert halve år
Hvert år
Oplysninger om pengeinstitut og cpr-nr.:
Reg. nr.
Konto nr.
Cpr-nr.
PBS - tilmelding og også skattefradrag kræver oplysning om dit cpr-nr. Læs mere om skattefradrag på
folkehjaelp.dk. Kort fortalt er der fradrag for beløb
over 500 kr. Det maksimale fradrag er 14.500 kr.