1. No category

Folkehjælp
Juli 2010 nr. 92 Udgives af ASF-Dansk Folkehjælp
Sydafrika
– The Rainbow Nation
leder
Indhold:
Leder: Sydafrika – for enden af regnbuen?
3
Nu tør de stå frem
4
Sydafrika i sort/hvid
12
8
4-7
8-11
Fodbold skal forsone Sydafrika
12-15
Afdelinger støtter projekterne i Sydafrika 18-20
Ny hjemmeside – nyt design
22-23
Haiti et halvt år efter jordskælvet
24-27
Opslagstavlen
32-33
Profilvarer i netbutikken
35
Sydafrika – for
enden af regnbuen?
Den 11. juni 2010 indledtes VM i fodbold og er på nuværende tidspunkt godt i gang. VM er måske den vigtigste begivenhed i Sydafrikas nyeste historie siden Nelson Mandelas indsættelse som præsident i 1994 for ”the
Rainbow Nation”, som Mandela og Desmond Tutu titulerede det nye Sydafrika.
hjælpe
Folkehjælp nr. 92
juli 2010
ANDRE
2
Folkehjælp udgives af:
ASF-Dansk Folkehjælp
Industriparken 4
4960 Holeby
Tlf.: 70 220 230
[email protected]
folkehjaelp.dk
Ansvarshavende og tilrettelæggelse:
Klaus Nørlem
Deadline for næste nummer:
1. august 2010
Udkommer oktober 2010
Layout og tryk:
Klausen + Partners
Østerfælled Torv 14b
2100 København Ø
ISSN: 1603-3612
Eftertryk og citater er tilladt med kildeangivelse.
Indlæg bragt i Folkehjælp er ikke nødvendigvis sammen­
faldende med ASF-Dansk Folkehjælps mening og strategier.
The Rainbow Nation gjorde op med
mere end et århundredes apartheidstyre, og en ny forfatning med et for
afrikanske lande unikt valgsystem
blev indført. Systemet er unikt, fordi
det engelske system ikke er forbilledet, men et skandinavisk med indbygget mindretalsbeskyttelse. Fred
og forsoning rejste sig på skuldrene
af et land, som havde været kendetegnet ved ondskab, orkestreret af
et herrefolk, der anså sig selv for at
være Guds udvalgte.
Hurtigt blev det dog klart, at fremtiden for Sydafrika ikke var lys og let,
og som 00’erne blev indledt, blev det
åbenlyst, at alle de store forventninger hos det sorte flertal af befolkningen ikke ville kunne opfyldes.
Selvom apartheid i fysisk forstand er
ophævet, eksisterer den i bedste velgående som en psykologisk faktor.
Den hvide middelklasse dyrker en
nostalgi rettet mod Europa, som det
var i begyndelsen af forrige århundrede, og den sorte middel- og underklasse forbliver i deres townships.
Den 11. juni benævnes ifølge den
gregorianske kalender Fandens fødselsdag, så måske er det symbolsk,
at VM i fodbold indledes på denne
dato, hvor terminen skal betales.
Faktum er, at FIFA har investeret
mere end 6 milliarder kroner i VM,
og Sydafrikas eget investeringsbudget er tæt på 30 milliarder kroner.
En økonomisk indsprøjtning, som i
Sydafrika har virket som et bolværk
mod den seneste globale finansielle
krise.
VM genopliver gnisten fra the Rainbow Nations fødsel og samler ikke
blot den sydafrikanske nation, men
hele det afrikanske kontinent. Men
hvad sker der, efter at den nye verdensmester - højst sandsynligt fra et
andet kontinent - er kåret, og lysene
på de 10 nye kæmpestadions slukkes? Som i eventyret om den lille
pige med svovlstikkerne er illuminationen og lykken kortvarig. I Sydafrika knækkes hiv/aids-epidemien
ikke med fodbold. Det offentlige investeringsniveau i infrastrukturer
(læs: vejanlæg og stadions) kan ikke
opretholdes, hvorfor arbejdsløsheden stadig vil være en kæmpe udfordring sammen med alle de andre
uløste opgaver.
Det skal dog ikke forhindre ASFDansk Folkehjælp i at ønske Sydafrika et godt VM både på og uden
for banen. I Tumahole township vil vi
og vores lokale partner Thabang vise
VM-kampene på storskærm, så der
bliver fri fodbold for de fattige. 
Mød ASF-Dansk Folkehjælps ambassadører på de næste sider >>
juli 2010
HJÆLP OS AT
Tekst: Allan Mygind Vokstrup
Foto: Ndaba Dlamini,
MediaClubSouthAfrica.com
22
Folkehjælp nr. 92
24
3
Thabang
Nu tør de stå frem
Tekst og fotos: Journalist Jan Kjær
ASF-Dansk Folkehjælp har i flere år støttet aids-arbejdet i det sorte township Tumahole 120 km fra Sydafrikas
kommercielle hovedby Johannesburg. Det er der kommet gode resultater ud af.
Ligesom i resten af Sydafrika er hiv
og aids et af de helt store problemer i
Tumahole. Det skønnes, at cirka hver
tredje indbygger i det sorte township
er smittet med hiv.
Der er et kæmpe arbejde at udføre, for
Sydafrika har været længe om at tage
problemet alvorligt. Thabo Mbeki, der
var præsident fra 1999 til 2009, satte
bl.a. spørgsmålstegn ved, om hiv-virus
fører til aids, og nølede med at tilbyde
gratis antiretroviral (ARV) medicin til
borgerne. Den nuværende præsident
Jacob Zuma, der dyrker flerkoneri,
har 19 børn og åbent erkender, at han
har elskerinder, bliver heller ikke ligefrem betragtet som en rollemodel i
kampen mod aids.
4
ASF-Dansk Folkehjælp har i flere år
arbejdet sammen med organisationen Thabang Society, der ihærdigt
arbejder på at afhjælpe de alvorlige
følger af hiv og aids.
Den døde hjælpes ud af bilen, sættes i en kørestol og fragtes ind på en
briks, inden politiet rutinemæssigt
kommer for at undersøge hændelsen. Derefter bliver liget afhentet af
familien.
Aids er dødelig alvor i Tumahole.
Sydafrikanere kan på Thabangs klinik få ARV-medicin, der kan holde
aids i skak, men for mange er for
længe om at blive testet, så sygdom-
23-årige Keketso og hendes
3-årige datter på Thabangs klinik
Frivillige aids-rådgivere undervises i det lokalscenter, som ASF-Dansk Folkehjælp har været med til at sætte i stand
men bliver for fremskreden. Medicinen er gratis, men skal tages meget regelmæssigt for at patientens
immunforsvar ikke svækkes. For at
medicinen skal virke, skal der også
god og nærende mad på bordet. Det
er et problem for mange i Tumahole.
tæller den arbejdsløse Keketso. Hun
har nu i et år vidst, at hun er aidssmittet. ”Jeg var altid syg og træt.
Jeg havde ingen appetit.” Derfor fik
hun taget en test – og lidt senere
blev pigen også testet, fordi hun også
skrantede.
Keketso og datteren Elisabeth er
kommet til klinikken for at få et tjek
og få deres ARV-medicin, men derudover nyder de et måltid mad i Thabangs køkken. Keketso har ikke råd
til at købe den mad, der så vital for,
at ARV-medicinen kan virke.
Klinikken er et
trækplaster
”Jeg har ingen indtægt og heller
ikke et id-kort. Derfor kan jeg ikke
få penge fra staten til mit barn,” for-
Keketso er glad for Thabang.
”Behandlingen hjælper mig virkelig.
Jeg kan mærke, at min krop bliver
stærkere. Desuden kan personalet
i Thabang godt lide mig. Vi er aldrig
gået sultne i seng, siden vi kom til
Thabang,” fortæller Keketso og fortsætter:
”På nogle klinikker er personalet
ikke særligt venligt, og de behandler
os dårligt. Hvis Thabang ikke eksisterede, ville jeg måske slet ikke gå i
behandling.”
Hendes største ønske er at få et arbejde, så hun kan forsørge sig selv og
Elisabeth.
Det er ikke kun den lille Keketso, der
har fundet vej til Thabang. Klinikken
er uhyre populær i Tumahole, og patienter og pårørende strømmer til.
Venteværelset er fuldt, og rådgivningen af patienter må foregå i en
sal, hvor 3-5 er i gang på samme tid.
Personalet og de frivillige knokler fra
tidlig morgen til sen aften.
Dødelig alvor
Folkehjælp nr. 92
Folkehjælp nr. 92
JULI 2010
Blandt Tumahole townships ca.
120.000 indbyggere bliver mange
syge og dør af sygdommen aids. Det
går især ud over dem, der ikke kommer i behandling og får den rigtige
medicin. Men også de smittede, der
ikke har råd til mad, risikerer at blive
lagt tidligt i graven.
Den klient, han skulle bringe til klinikken, er død undervejs. Det er
anden gang på en uge, at Thabang
oplever dødsfald i eller på vej til klinikken.
juli 2010
”Mine venner forlod mig, da jeg fortalte, at jeg havde aids.” Ordene
strømmer sagte ud af munden på
Keketso. Hun er 23 år, men ligner en
teenager. Tynd og køn. Hun er til kontrol på Thabangs klinik i Tumahole
sammen med datteren Elisabeth,
hvis ansigt er dækket af små bylder.
Stemningen er trykket blandt personalet og de frivillige på klinikken.
Thabangs chauffør har lige ringet.
Mike Tramp
Hans-Henrik
­Søndersted-Olsen
Kurt Ravn
Jakob Kjeldberg
>>
5
Thabang
hed og anklager. Hun oplevede også
diskrimination og stigmatisering.
”Du ser pludselig, hvor ond verden
kan være. Det gælder også dine bedste venner,” fortæller Rosemary.
”Men ved at fortælle om min hiv-status er jeg blevet den stærke person,
jeg er i dag,” fortsætter hun.
Hun genfandt også troen på Gud.
”Ligeså meget som jeg hader at være
hiv-positiv, ligeså glad er jeg for den
styrke, som troen har givet mig.”
Hiv er et virus, der angriber vores
celler.
Hvad er aids?
Der rådgives i det store rum på klinikken. Organisationen er ved at udvide, så alle ikke skal sidde i samme
lokale.
kvinde, der i 14 år selv har levet med
hiv. Symptomerne på, at noget var
galt, begyndte i 1996, og i 1997 fik
hun endeligt stillet diagnosen hiv.
Folkehjælp nr. 92
juli 2010
Klinikken gør en stor forskel i det
fattige township. Det mener Majorie Mosoge, leder af ngo’en Deogratia i området. ”Thabang er en velsignelse for Tumahole. Førhen skulle
folk tage helt til Sasolburg, 30 kilometer væk. Det var helt meningsløst.
En masse mennesker får nu hjælp,
fordi klinikken er kommet tæt på,”
fortæller Majorie.
6
Rosemary lever
positivt med hiv
Rollemodellen Rosemary
Tårerne triller ned ad kinderne på
den unge kvinde. Det kan være hårdt
at se sandheden i øjnene. Hun er en
af tre kvinder, der er i gang med at
blive informeret om, hvordan hiv og
aids nemt kan opdages, og hvad familien kan gøre, hvis et medlem
bliver smittet. Rådgiveren hedder
Rosemary, en karismatisk, 39-årig
På trods af de mange år er hendes
immunforsvar stadig stærkt, og derfor er hun endnu ikke blevet nødt til
at tage ARV-medicinen. Ifølge hende
er årsagen såre enkel. Hun tænker
og handler positivt.
Sådan var det ikke i starten. Da røg
hun i et sort hul med selvmedliden-
Aids er en tilstand, der opstår, fordi
hiv-virus har nedbrudt kroppens immunforsvar i så høj en grad, at det
ikke længere fungerer.
Aids er en sygdom, der medfører
vægttab, træthed, feber og diarré.
Der følger ofte infektioner med som
f.eks. lungebetændelse, tuberkulose og herpes-sår. Kræft er ligeledes udbredt hos aids-syge. Der findes medicin mod hiv-infektion. Den
kaldes antiretroviral medicin (ARV)
og hæmmer virussets evne til at
sprede sig. Behandlingen helbreder ikke, men immunforsvaret bliver stærkere.
Hvordan får man hiv?
1:Ubeskyttet sex. Det vil sige uden
at bruge kondom.
2:Gennem blod, f.eks gennem forurenede kanyler eller blodtransfusion. Alt blod i Danmark testes
for hiv.
Den danske hjælp går ud på at styrke Thabang ved at opbygge en skare
af frivillige, der skal fungere som rådgivere og hjælpere. Desuden gives
der støtte til at forbedre organisationens fundraising og styrke fortalervirksomhed, dvs. få Thabangs mærkesager igennem til beslutningstagere og
offentligheden. En tidligere skole er blevet renoveret og fungerer nu som
et lokalcenter, hvor en række organisationer kan arbejde for de fattige og
udsatte i Tumahole.
ASF-Dansk Folkehjælp har fået 3 mio. kr. af Danida gennem Projektrådgivningen til at føre aktiviteterne ud i livet. Projektet løber over to år og slutter
31. juli 2011.
Rosemary er en stærk kvinde. Hendes 20-årige søn kalder hende endda
’supermor’. Han og resten af familien har heldigvis bakket Rosemary
op gennem hele forløbet.
Fattigdom er problemet
Diskussionerne bølger gennem lokalet, og der noteres flittigt på blokkene. 10 rådgivere er på kursus i de
nymalede, tidligere skolebygninger,
der ligger ca. tre kilometer fra Thabangs klinik. Bygningerne er med
hjælp fra ASF-Dansk Folkehjælp
blevet gennemrestaureret og nymalet - i hvert fald udenfor. Indenfor er
der stadig mangler.
Lokalcentret er smukt sat i stand
Thabangs socialrådgiver Dintle Mojaki underviser de rådgivere, der
snart skal vandre ud i Tumahole
township og klæde familierne på til
at tackle følgerne af hiv/aids. Hun
har ikke svært ved at pege på den
største udfordring.
Thabangs arbejde bærer alligevel
frugt for de mange hiv-smittede i
Tumahole. ”Før var de tavse, men nu
står de frem og kommer over til klinikken for at blive testet.”
”Folk i Tumahole lever i fattigdom,
og det er årsagen til mange af problemerne,” forklarer Dintle. Fattigdom kan være svær at kurere, men
Selvom den unge kvinde Keketso har
mødt kulde, fordi hun fortalte om
sin aids, sker der bevægelser i Tumahole. De fattige og udsatte i det
sorte township bliver stærkere og
tør mere. Det er der i høj grad brug
for i det polariserede sydafrikanske
samfund, og det er netop, hvad ASFDansk Folke­hjælp og Thabang ønsker. Og det er præcis, hvad det nye
samlingspunkt for lokale foreninger i
Tumahole township skal bruges til. 
juli 2010
Hvad er hiv?
ASF-Dansk Folkehjælp støtter organisationen Thabang Society med at afhjælpe følgerne af hiv/aids i Tumahole township. Børn og unge er i centrum
for indsatsen.
Folkehjælp nr. 92
Hvad er hiv
og aids?
Rosemary arbejder ikke kun inden
for Thabang-klinikkens fire vægge.
Hun er blevet rollemodel og tager
gerne ud på skoler og i offentlige
forsamlinger for at fortælle om sin
måde at klare hiv-smitten på.
Sådan hjælper ASF-Dansk
Folkehjælp i Tumahole
3: Smitte fra hiv-smittet mor til barn.
Kilde: netdoktor.dk
Ernst Trillingsgaard
Helle Degn
Torben C. Nilsson
Hans Jensen
>>
7
Sydafrika i sort/hvid
Tekst og fotos: Journalist Jan Kjær
der med hjemmelavede spil til skak,
mølle og dam. Pigerne har tegnet
streger på jorden, og med kugler
spiller de det populære spil fafi.
NELSON MANDELA
Spredte græstotter stikker op på
skolens sportsbaner, hvor der spilles netbold eller fodbold.
91-årige Nelson Mandela er en af klodens mest respekterede personer –
og en nationalhelt i Sydafrika. Han er den mest kendte apartheidmodstander og var fra 1994-99 Sydafrikas første sorte præsident.
Omkring skolen vandrer der kun
sorte på vejene og stierne. Få hvide
ses køre rundt med varer i deres elskede ’baggies’ - pickupper. De laver
forretninger inde i det sorte township
i dagtimerne. I skumringen tøffer de
tilbage til Parys.
Han blev medlem af bevægelsen African National Congress (ANC) i 1942
og grundlagde dets ungdomsafdeling i 1944. Efter nedskydningen af
ubevæbnede demonstranter i Sharpeville i 1960 blev ANC forbudt, og
Mandela blev derefter leder af den væbnede afdeling.
Tumahole har et levende marked
med stande under åben himmel, små
forretninger, barer og hårsaloner.
Husene i det sorte township er alt fra
flotte murstensbygninger, der ikke
lader et dansk parcelhus noget tilbage, til skure, hvor barfodede børn
i beskidt tøj suser rundt.
8
mennesker med forskellig hudfarve
og religion skulle leve i fred, lighed
og harmoni.
Regnbuelandet. Det var det smukke
navn, Sydafrika markedsførte sig under, lige efter frihedshelten Nelson
Mandela i 1994 blev præsident efter
knap 28 år i fængsel. Et land, hvor
120 kilometer syd for Johannesburg i
Freestate ligger byerne Tumahole og
Parys. Blot tre kilometer hullet vej er
der mellem de to byer, men der er alligevel lysår til forskel. Under apart-
Farverne i regnbuen er der stadig, men de er skarpt adskilte. Ikke
mindst i provinsen Free State, der
under apartheid gik under navnet
Orange Free State. Det er stadig de
hvide boeres højborg.
heid havde hver by med hvide indbyggere en skyggeby, der sjældent blev
vist på landkortene, selvom der boede langt flere i den. Skyggebyen blev
kaldt det sorte township.
Parys havde Tumahole.
Mandela overtog præsidentposten i 1994 og stoppede i 1999. Siden har han
været aktiv for at styrke menneskerettighederne og har støttet aids-arbejdet.
Floden Vaal, som Parys ligger ned til
”Vi er alt for mange i skuret, så nogle
af os må sove andre steder i Tumahole
hos vores familie. Vi har problemer
med at skaffe nok mad, sengepladser,
tøj og elektricitet,” fortæller Teboko.
Både kriminaliteten og arbejdsløsheden er tårnhøj i det sorte township. Det
samme er gæstfriheden. ASF-Dansk
Folkehjælps udsendte følte sig tryg og
velkommen i hjemmene i Tumahole,
hvor de fleste taler sproget sesotho.
I Parys er det mest afrikaans og en
smule engelsk, der lyder i gaderne.
De sortes Tumahole
Ikke en hvid, farvet eller asiat ses
blandt de 400 elever på gangene
på Mbatho-folkeskolen i Tumahole
township med ca. 120.000 indbyggere. Om onsdagen står der sport
og leg på skoleskemaet, men faciliteterne er dårlige. Drengene sid-
juli 2010
ASF-Dansk Folkehjælp har haft
udsendt journalist Jan Kjær til
værtsnationen for VM i fodbold.
Han bringer hér en personlig beretning fra Sydafrika 16 år efter det racistiske apartheidstyres
fald. Læs hans indtryk fra området
omkring Parys og Tumahole, hvor
ASF-Dansk Folkehjælp støtter udviklingsarbejdet.
I 1993 fik Mandela og Sydafrikas hvide præsident Frederik de Klerk Nobels Fredspris for at arbejde for fredelige løsninger.
Folkehjælp nr. 92
Folkehjælp nr. 92
juli 2010
Sydafrika i
sort/hvid
Inde i husene er forskellene også
store. Den 15-årige pige Mpolokeng
har bamser, store spejle og moderigtigt tøj i det store lyse hus, hvor hun
bor med sin søster, mor og bedstemor. Den 15-årige dreng Teboko bor
i et mørkt skur med 13 andre familiemedlemmer, hvoraf de fleste er arbejdsløse.
I 1962 blev han fængslet første gang for bl.a. at opfordre til strejke. I 1964
blev han dømt for anden gang for at planlægge væbnet kamp. Denne
gang på livstid. I 1990 blev han frigivet efter stort pres - ikke kun fra Sydafrika, men fra hele verden.
Gert Jonassen
Mai-Britt Vingsøe
Christian Have
Stig Elling
>>
9
Sydafrika i sort/hvid
Apartheidens svøbe
Apartheid betyder adskillelse på afrikaans, og det blev indført ved lov i
1948. Apartheid var et racistisk system med en grotesk logik. Befolkningen blev inddelt i fire kategorier: Hvid, asiatisk, farvet og sort. De hvide
havde flest privilegier, de sorte stort set ingen. Racerne måtte ikke bo
sammen, ikke sidde sammen på bænkene, ikke køre i samme bus, ikke
gå i seng med hinanden.
De hvides Parys
Økonomisk apartheid
Med indfalden mund stort set uden
tænder og halvsnalret står han i døråbningen til den lille bar i en af forretningsgaderne i centrum af Parys.”De
sorte,” siger han med foragt, mens
han ryster på hovedet. ”Dette land er
så rigt, men nu går det bare ned ad
bakke,” fortsætter han.
Selvom apartheiden politisk er et
overstået kapitel, stikker de enorme
forskelle mellem sorte og hvide stadig i øjnene. ANC-regeringen har,
siden den trådte til med Mandela i
spidsen i 1994, forsøgt at mindske
afstanden, men det er ikke lykkedes,
og økonomisk eksisterer apartheid
i bedste velgående, selv om en del
sorte er rykket op i middel- og overklassen.
Portugiseren har boet i Sydafrika siden 1960’erne og er en af Parys’ ca.
40.000 indbyggere.
Mange hvide deler hans synspunkter.
De sorte er ikke i stand til at lede landet, mener de. Eller gøre andet arbejde ordentligt. De glemmer, at de
hvide gjorde det svært for de sorte at
uddanne sig ordentligt under apartheiden.
Restauranterne, butikkerne og hotellerne er stort set ejet af hvide eller
asiater. Tumaholes indbyggere må
ofte til Parys for at handle. Helt bagvendt bliver det, når de sorte må betale minibussen fra det langt større
Tumahole til lille Parys og retur for
at få en omgang Kentucky Fried
Chicken eller en burger.
De rigeste er stadig hovedsaglig
hvide, der lever et liv på første klasse
som de mest velhavende i den vestlige verden. De mange – hvoraf langt
hovedparten er sorte - lever et liv i
fattigdom som i ulandene syd for Sahara.
Det har store konsekvenser. Gennemsnitslevealderen i Sydafrika er
f.eks. blot 49 år, men hvide lever
markant længere end sorte.
De enorme forskelle fører til stærke
spændinger i Sydafrika, og både
sorte og hvide er stærkt utilfredse.
De sorte er utilfredse med det langsomme tempo, som omfordelingen
af landets rigdomme foregår i. De
hvide mener derimod, at de nu bliver
tilsidesat på grund af ANC’s politik,
der favoriserer de sorte.
Fakta om
Sydafrika
•Sydafrika er en republik med
Jacob Zuma som landets
3. sorte præsident. Han blev
valgt i 2009 og afløste Thabo
Mbeki, der trådte til efter
Nelson Mandela. Indtil da var
der kun hvide præsidenter.
I Parys’ ugeavis på afrikaans er det
udtrykt således i et læserbrev. ”Lad
dig ikke tryne. Hvor er indstillingen
fra Vortrekkerne?”
Vortrekkerne var de boere, der med
oksekærrer underlagde sig store
dele af Sydafrika. De kæmpede hårdt
og stod fast.
•Landets areal er 1.223.201 km2
- 28 gange så stort som
Danmark.
Ude at svømme – sammen
I år er det 20 år siden, Nelson Mandela kunne forlade fængslet som en
fri mand efter knap 28 år i de hvides
fangenskab. Han har ihærdigt forsøgt at skabe et fredeligt Sydafrika,
hvor alle racer er velkomne, men
bortset fra i arbejdssammenhænge
omgås sorte og hvide sjældent hinanden. I hvert fald ikke i Free State.
•Sydafrika har en befolkning på
49 mio. mod Danmarks 5,5.
Fafi er en populær leg hos pigerne i Tumahole
•77 pct. er sorte, 12 pct. er
hvide, 9 pct. er farvede og
2 pct. er asiater.
Et sjældent syn: Hvide og sorte sammen i en svømmepøl
•Arbejdsløsheden i Sydafrika er
23 pct., i Danmark ca. 4,4 pct.
•Største by og handelscentrum
er Johannesburg.
Hovedstaden hedder Pretoria
eller Tswane. De fleste bynavne fra det hvide styre er
ved at blive udskiftet.
Men efter mere end en uge i Parys og
Tumahole sker det endelig. Sorte og
hvide sammen. En lun søndag eftermiddag plaskede to hvide og en snes
sorte drenge rundt i en svømmepøl
tæt ved Vaal-floden. Med skrig, skrål
og høje grin.
•Der 11 officielle sprog i Sydafrika. Zulu, xhosa, afrikaans,
sepeidi, setswana og engelsk
er de største.
De voksne sydafrikanere har faste
mønstre, som er svære at bryde. Men
håbet er regnbuefarvet. Og det spirer
hos børnene i Sydafrika.
•Sydafrika er et mellemindkomstland – ikke et uland.
Forretningerne i Parys har mest hvide ejere, men personalet er ofte sort
10
juli 2010
Ved flodbredden sidder en gruppe
sorte og drikker tæt. Lidt længere
henne står en flok hvide med bare
maver, alt for korte afblegede shorts
og pjusket skæg og fisker i floden.
Fattigdommen er også begyndt at
ramme dem.
Folkehjælp nr. 92
Folkehjælp nr. 92
juli 2010
Parys er et yndet udflugtsmål. Dels
på grund af et kæmpe meteorkrater,
der optræder på Unescos Verdensnaturarvsliste, dels på grund af den
smukke flod Vaal. På vej ned mod
floden ligger turisthotellerne og de
store smukke villaer med hvide beboere.
Camilla Martin
Frans Rasmussen
Annette Heick
11
Fodbold forsoner
Alle sydafrikanere er stolte over at være værter for VM i fodbold
Tekst og fotos: Journalist Jan Kjær
I det sorte township Tumahole
i Sydafrika er fodbolden konge. I
sportsbarerne i tvillingebyen Parys, hvor der stort set kun bor
hvide, ruller rugbykampe over
skærmene. VM i fodbold 2010 skal
være med til at skabe forsoning i
et Sydafrika, der stadig er splittet.
Sport har før spillet den rolle.
Sibusiso
Zuma
Den danske sydafrikaner, der i
flere år tryllede for FC København og nu for FC Nordsjælland, er ikke udtaget til VM i
2010. Zuma har ellers spillet
67 kampe for Regnbuenationen. Ved African Cup of Nations
– det, der svarer til EM i fodbold
i Afrika – var han i 2006 anfører for det sydafrikanske landshold.
De små drenge triller lystigt bolden rundt på den lille plads med det
slidte græs mellem de lave huse i Tumahole township. Kun én har sko på,
resten er barfodede. Den røde plastikbold er noget slatten, men entusiasmen er stor. Der dribles skarpt,
og der tackles igennem.
Sibusiso Zuma er en af de mest
elegante teknikere, der nogensinde har optrådt i Superligaen.
Mest kendt er et mål på saksespark for FCK mod Brøndby i
2001. I 2007 fik han den hæder
at blive kaldt den bedste fodboldspiller nogensinde i FCK.
”Bafana, bafana,” råber de smilende.
Bafana er navnet på Sydafrikas fodboldhelte og betyder ”drengene”.
Afrika skal til eksamen
Sydafrikanerne er ellevilde, for de er
værter for det første VM i fodbold nogensinde på det afrikanske kontinent.
Fodbold skal forsone Sydafrika
Desmond Tutu, der fik Nobels Fredspris for sin rolle i kampen mod apartheid, bruger store ord:
Mange tvivler på, at noget land i
Afrika er i stand til at stable et velfungerende show af denne størrelse
Drengene nyder at spille fodbold
på benene, og Desmond Tutu mener,
at hele kontinentet vil blive bedømt
på, hvordan Sydafrika klarer opgaven. Gift Poli fra Tumahole er inde på
samme tankegang. Han er folkeskolelærer og medlem af det regionale
fodboldforbund.
”Med dette VM anerkender verden
Afrika som et af kontinenterne,”
siger han.
Folkehjælp nr. 92
juli 2010
Fodbold – de sortes sport
12
Fodbold er konge i Tumahole, ligesom sporten er det i store dele af
Afrika. Hvert lille, plane stykke jord
bruges til at trille med kuglen. Ofte
er der ikke tale om bolde af plastic
eller læder, men om tomme indkøbsposer omviklet med sejlgarn,
eller dåser.
Derfor betyder fodbold en masse for
kontinentet, og den runde bold diskuteres livligt overalt.
Standarden i de hjemlige ligaer i
mange afrikanske lande er elendig,
så de europæiske klubber er populære. I de tidligere engelske kolonier
kender de fleste fans Manchester
United og Chelsea. I de franske kolonier er det klubberne Marseilles,
Lyon og Paris St. Germain.
Afrikanske fodboldjonglører spiller
også en stor rolle i de europæiske ligaer. Drogba i Chelsea og Eto’ fra Inter er bare to af de allerstørste navne
i europæisk fodbold, der har afrikanske rødder.
I Sydafrika er der penge nok til at
sikre en pæn standard i den hjemlige liga, og mange af Sydafrikas fodboldhelte spiller her.
15-årige Tshabalala fra Tumahole
er helt vild med fodbold. ”Mit ønske er, at Bafana vinder VM i 2010,
og jeg tror på, det kan lade sig gø-
­re,” siger han med stor overbevisning.
Han er ikke i tvivl, når han skal
nævne stjernen på Sydafrikas nationalmandskab, Bafana Bafana. Det
er Teko Modisi, 27 år og fra Orlando
Pirates, en af landets egne storklubber. Med 44 kampe og 9 mål er han
en af veteranerne på holdet.
Også mange piger er vilde med fodbold – og Teko Modisi. Det gælder
14-årige Betty Nzunga.
”Jeg er superglad for, at Sydafrika er
vært for VM i fodbold. Jeg elsker fodbold, og jeg spiller det selv. Selvfølgelig ønsker jeg, at Sydafrika vinder,
og jeg vil være at finde foran tv, når
kampene spilles,” siger hun og bryder ud i det største smil.
Sport er politik
I tvillingebyen Parys, 3 km. fra Tumahole, bor der stort set kun hvide.
Langs hovedvejen ligger sportsbarer side om side, og her ruller rugbykampe frem over de store fladskærme. Klientellet er også hvidt, og
kun et par sorte tjenere og opvaskere
ses i barerne.
Rugby er de hvide boeres favoritsport, og på nationalmandskabet Springboks er der stort set kun
hvide.
Under apartheidstyret blev rugby set
som de hvide undertrykkeres sport,
og derfor var sporten upopulær hos
de sorte. Lige efter apartheidstyrets fald skulle Sydafrika være vært
for VM i rugby. Nelson Mandela ville
have de hvide sydafrikanere til at acceptere ham som ny præsident og
støttede Springboks før og under VM
i rugby i 1995. Og selv sorte, der hadede sporten, gik amok i glædesrus,
da Springboks kunne løfte VM-pokalen. Rugby var med til at forsone
JuLi 2010
”Dette er ikke et VM i fodbold for Sydafrika. Det er et VM i fodbold for hele
Afrika,” siger Desmond Tutu i et interview til CNN.
Folkehjælp nr. 92
VM i fodbold er sammen med de olympiske lege de største sportsshows på
turne. Og ikke kun Sydafrika, men
hele Afrika er til eksamen.
13
Fodbold forsoner
”VM er en kæmpe mulighed for Sydafrika,” forklarer 15-årige Mpolokeng,
mens hun stolt bærer kasketten, der
støtter landsholdet Bafana Bafana. Og
selvfølgelig håber hun, at VM-trofæet
bliver i landet.
Sådan spiller de store fodbold på
banen ved Mbatho-skolen i Tumahole
passe på de mange sydafrikanske og
udenlandske tilskuere.
Lærer og fodboldforbundsmedlem
Gift Poli spillede selv fodbold under
apartheidstyret og deltog i det politiske arbejde. Han er stolt over VM
2010, som, han mener, styrker forbrødringsprocessen.
”FIFA er med VM i Sydafrika med til
at anerkende den rolle, som Nelson
Mandela har spillet for enhed og forbrødring i Sydafrika, forklarer han og
fortsætter: ”Det er en måde at takke
Nelson Mandela på.”
Folkehjælp nr. 92
juli 2010
Byggeboom
14
Sydafrikanerne har forberedt sig
grundigt til VM i fodbold. Veje repareres overalt, og der bygges på livet
løs, så 10 store stadions kan stå klar
til sportsshowet. Også andre steder
forbedres forholdene. Tumahole får
et stadion med 15.000 siddepladser,
der skal benyttes af nogle af holdene
til opvarmning. Hvis det bliver færdigt. Det er flere måneder forsinket.
Men opbakningen bag arrangementet er stort.
”Hver fredag tager sydafrikanerne
Bafana Bafana-trøjen på for at vise
Afrika har
brug for succes
Der er stor glæde i Sydafrika, men
også bekymring. De første terrorplaner rettet mod kampene i Sydafrika
er blevet afsløret. Terrornetværket alQaeda ønskede at ramme blandt andet de danske og hollandske spillere.
Et VM i fodbold er et oplagt mål, når
terrorister ønsker opmærksomhed.
Nu skal Sydafrika vise, hvad det dur
til. Kan landet holde et festligt og velfungerende fodboldshow uden vold?
Ikke kun Sydafrika, men hele Afrika
har brug for den succes.
Desuden har Sydafrika en tårnhøj
kriminalitetsstatistik.
Vil de hvide boere i Parys’ sportsbarer tune ind på fodbolden, selvom der
kun er en enkelt hvid spiller på Sydafrikas Bafana Bafana? Det splittede
Sydafrika har brug for forbrødring.
41.000 politimænd er udkommanderet, og en sværm af helikoptere vil
Svarene får vi mellem 11. juni og
11. juli. 
VM i fodbold er ikke bare vigtigt
for Sydafrika, men også for den
enkelte sydafrikaner.
ASF-Dansk Folkehjælp gør sit for
at fejre begivenheden med manér. I det fattige Tumahole er tvapparaterne ofte i dårlig stand,
og mange hjem har ingen el.
Derfor sætter ASF-Dansk Folkehjælp og Thabang en storskærm
på 4 gange 3 meter op foran kontorbygningen i ngo-centret. Håbet er, at 100-500 hujende tilskuere dukker op til hvert show.
”Mååååååååååååååååååååååål!”
Lærer og medlem af fodboldforbundet Gift Poli
Fakta om VM i fodbold i Sydafrika
ASF-Dansk Folkehjælp
er altid med på vore
kongresser og andre
arrangementer.
ASF er - som vi
- en serviceorganisation
i CENTRUM!
•VM spilles hvert fjerde år. Første gang var i 1930 i Uruguay, hvor værtsnationen vandt. Sidste gang var i Tyskland i 2006, hvor Italien vandt.
•420 mio. dollars er den samlede præmiepulje i Sydafrika 2010. Vinderen får 30 mio. dollars eller ca. 180 mio. kr.
•Et afrikansk hold har aldrig vundet VM.
•Afrikanerne har sjove navne for deres hold. Sydafrika har Bafana, der
betyder ”drengene”, Ghana har Skorpionerne, og Algeriet har Ørkenrævene.
•I mange år har nordafrikanske hold domineret fodbolden i Afrika, men
de senere år er hold syd for Sahara kommer frem i rampelyset. I år er
6 afrikanske hold med til VM. I 1966 var der ingen! De afrikanske hold
i år er Nigeria, Cameroun, Ghana, Elfenbenskysten, Algeriet og værtsnationen Sydafrika.
•Fodbold-VM spilles i den sydafrikanske vinter. Landet ligger nemlig på
den sydlige halvkugle, der har vinter, når vi har sommer.
Serviceforbundet
Uppsalagade 20 · 2100 København Ø
Tlf. 70 150 400 · Telefax 70 150 405
juli 2010
Under apartheidstyret var fodbold
for de sorte, og sporten blev brugt til
at planlægge demonstrationer mod
det hvide styre. Fodbolden blev en
del af de sortes frihedskamp.
støtte til arrangementet. Vi kalder det
fodboldfredag,” siger Gift Poli.
Folkehjælp
til fodbold
Vi støtter
ASF-Dansk Folkehjælp.
De gør et stort arbejde
både ude og hjemme for
mennesker i nød.
Folkehjælp nr. 92
landet, hvilket bl.a. kan ses i den
aktuelle film ’Invictus’ med Morgan
Freeman i hovedrollen som Mandela.
Der er også andre bekymringer. Medierne fodrer os med daglige beretninger om hjemløse, der fjernes fra
gaderne, fordi fodboldgæsterne ikke
må se armoden i Sydafrika. Menneskerettighedsorganisationer anklager Sydafrika for at have tvangsfjernet mange mennesker for at skabe
plads til de store fodboldstadions. Og
mange stiller spørgsmålet: Hvad får
de fattige egentlig ud af det største
sportsshow i verden?
15
TIB
- bedre løn og job
TIB støtter
ASF-Dansk Folkehjælp!
HK skaber værdi, styrke og muligheder
i dit arbejdsliv
TIB din førstehjælp på arbejdspladsen
www.tib.dk
www.hk.dk
En særlig støtte
Solidaritet med svage og udsatte grupper, både i Danmark og internationalt.
Det er kodeordene for den indsats, som
ASF-Dansk Folkehjælp yder og har ydet
igennem mere end 95 år.
16
w
w
w
.
s
l
.
d
k
Hjertestartere
juli 2010
De 34.000 medlemmer af Socialpædagogerne arbejder
hver dag sammen med børn, unge og voksne, der har
særligt behov for støtte i form af professionel omsorg og solidaritet.
Genoplivning
Manikiner
Folkehjælp nr. 92
Folkehjælp nr. 92
juli 2010
For Socialpædagogerne betyder
solidaritet især at holde sammen med
de svage og med de udsatte.
Derfor støtter vi ASF-Dansk Folkehjælp.
17
Støtte til sydafrika
Afdelinger støtter projekterne i
Sydafrika
Folkehjælp nr. 92
juli 2010
6 afdelinger havde valgt at følge opfordringen til at møde op. Det var
afdelingerne i Hillerød, Hjørring,
Herning, Odense, Vamdrup og Vesthimmerland. ASF-Dansk Folkehjælp
har talt med nogle af afdelingerne
om, hvad de fik ud af mødet, og hvordan de lokalt påtænker at støtte projekterne.
18
HILLERØD-AFDELINGEN
– Per Budde
udtaler:
Hvorfor vil I som afdeling gerne støtte projekterne i Sydafrika?
Tidligere var vores
afdeling meget involveret i Ruslands-
hjælpen med tøjsortering, men da det
var slut, manglede vi noget nyt at
stå sammen om – et fælles projekt.
Projekterne i Sydafrika er derfor en
brandgod idé.
Har I gjort jer nogen tanker om, hvilket
projekt I konkret vil støtte?
Vi mangler endnu at afholde et bestyrelsesmøde, hvor vi lægger os endeligt fast på, hvilke projekter vi vil
støtte, men vi er helt klart med. På
mødet fik vi en ønskeliste fra SASO
(South African Samaritan Organisation), som beskriver præcist, hvad de
ønsker sig, og hvad de enkelte effekter koster, så det bliver ikke svært
at finde noget, vi som afdeling kan
være med til at støtte.
Hvordan skaffer I penge til støtten?
Gør I nogle særlige tiltag?
Det bliver nok nogle særlige tiltag,
der kommer til at finansiere vores
støtte. Foreløbig kan det være, at vi
får mulighed for at have en stand
ved et Skt. Hans-arrangement, som
Hvidovre-afdelingen deltager i. Derudover vil vi dele materiale (plakater
og brochurer) om projekterne ud på
fagforeningskontorer for at ramme
medlemmerne dér og opfordre dem
til at være med til at støtte.
et bestyrelsesmøde, hvor det bliver
formelt vedtaget, men det bliver ikke
svært at finde noget, da ønskelisten,
som vi fik på mødet, er lige til at gå til.
Har det gjort en forskel for jer, at det
er meget konkrete projekter/ting, der
står på SASO’s ønskeliste?
Helt klart. Det er fedt med håndgribelige projekter, hvor man kan se, hvad
de enkelte ting koster. Så kan vi som
afdeling nemt overskue, hvad vi har
mulighed for og penge til at støtte.
Efter interviewet med Hillerød-afdelingen har de afholdt bestyrelsesmøde og besluttet at give 3.000 kr. til
projekterne.
HORSENS-AFDELINGEN
– Svend Aage Hansen
udtaler:
(Afdelingen i Horsens var ikke til
stede på selve mødet, men støtter
projekterne).
Hvorfor vil I som afdeling gerne støtte
projekterne i Sydafrika?
I vores afdeling er vi meget internationalt orienterede, og vores kasserer har kendskab til Sydafrika og har
været dér. Derfor var det naturligt
for os at ville støtte Sydafrika. Vi er
meget positivt indstillet og bakker op
om projekterne.
Har I gjort jer nogen tanker om, hvilket
projekt I konkret vil støtte?
Endnu ikke, da vi mangler at afholde
Har det gjort en forskel for jer, at det
er meget konkrete projekter/ting, der
står på SASO’s ønskeliste?
Absolut. Det er et plus, at ønskelisten er meget konkret og med priser.
På den måde er det ikke bare noget
stort diffust projekt, vi støtter, men
konkret nogle borde eller stole eller
andet.
VAMDRUPAFDELINGEN
– Morten
Lynggaard
Jensen
udtaler:
Hvorfor vil I som afdeling gerne støtte projekterne i Sydafrika?
Vi vil gerne være med til at sætte fokus på Sydafrika. Børn dernede har
ikke de samme muligheder, som
børn i Danmark, og du kommer langt
med 5.000 kroner, som er det beløb,
vi har givet til projekterne.
Har I gjort jer nogen tanker om, hvilket
projekt I konkret vil støtte?
Nej. Vi har valgt at give et beløb, men
ikke at øremærke det til et bestemt
formål. Det har vi gjort, fordi vi vil
lade det være op til dem, der har med
projekterne at gøre, at vurdere, hvor
pengene bedst kan anvendes.
Hvordan skaffer I penge til støtten?
Gør I nogle særlige tiltag?
Vi har taget pengene til projekterne
fra vores daglige drift og har derfor
ikke planer om at lave nogle særlige
indsamlingsaktiviteter.
juli 2010
Lørdag den 24. april 2010 afholdt ASF-Dansk Folkehjælp et informationsmøde, hvor de forskellige projekter vedrørende fritidshjemmene i
Tumahole og Vredefort blev præsenteret. Formålet med mødet var at
give afdelingerne mulighed for at få uddybende information og baggrundsviden om de forskellige projekter og få at vide, hvordan man som
afdeling bedst kan hjælpe projekterne. Støtten fra afdelingerne til projekterne er yderst vigtig og er med til at sikre forældreløse børn i Sydafrika en gladere barndom.
Børn fra fritidshjemmet i Tumahole
Forberedelse af frokost i Tumahole
Folkehjælp nr. 92
Børn fra fritidshjemmet
Thusong, Vredefort
Tekst: Marianne Kruse-Andersen
Fotos: ASF-Dansk Folkehjælp
19
Støtte til sydafrika
Har det gjort en forskel for jer, at det
er meget konkrete projekter/ting, der
står på SASO’s ønskeliste?
Det betød rigtig meget for bestyrelsen, at ønskelisten er meget konkret,
for det gør det hele mere håndgribeligt. Man kan se, hvad de enkelte ting
koster, og det gør det nemt at tage
beslutning om at støtte, og det er
utrolig positivt.
Har I tidligere støttet op om andre
projekter?
Vi har mange aktiviteter i afdelingen.
Tidligere har vi støttet russerbørnene.
Vi samler også ind til Haiti, arrangerer ture og arrangementer for ældre
et par gange om året, samler ind til julehjælp og pakker julehjælp. Endelig
er vi aktive på ferieophold og hjælper
med samaritervagter. Det var også på
grund af de mange aktiviteter, at vi
valgte at støtte Sydafrika med et beløb og ikke lave særlige tiltag.
Hvad får jeres afdeling ud af at engagere sig i projekter?
Vi får et godt sammenhold, som er
med til at styrke afdelingen. Desuden
er vores aktiviteter med til at skabe
opmærksomhed om vores arbejde og
omtale i medierne. Nogle gange giver
det endda uventede donationer.
VESTHIMMERLANDS
AFDELINGEN – Herdis Brix
udtaler:
Hvorfor vil I som afdeling gerne støtte
projekterne i Sydafrika?
Der er et stort behov i Sydafrika, og
derfor vil vi gerne støtte. Jeg har selv
været i Sydafrika 2 gange og har ved
selvsyn kunnet konstatere, at børnene ikke har meget.
Folkehjælp nr. 92
juli 2010
SASO’s ønsker
– Nedenfor er vist hele SASO’s ønskeliste
20
Udstyr og inventar
AntalPris i kr.
Plastikstole til Vredefort
30
1.100
Plastikborde til Vredefort 15
750
Køleskab med fryser
2
4.000
Tank (25 liter)
1
550
Skab
1
800
Elektrisk kedel
2
170
Reparation af gaskomfur
4
650
Legepladsudstyr
AntalPris i kr.
Gynger – Tumahole & Vredefort
2
2.500
Vipper – Tumahole & Vredefort
2
2.000
Rutsjebaner – Tumahole & Vredefort
2
2.800
Fodboldmål
4
1.200
Fodbolde
Bordtennis
2
2.500
Legetøj
AntalPris i kr.
Farver og farvelader
8
1.600
Malebøger
10
750
Papirblokke
10
750
Spil – brætspil, puslespil etc
8
800
Aktivitetstilskud
AntalPris i kr.
Fødevarer
12
32.000
Aktuelle vigtige behov
AntalPris i kr.
Toiletter (midlertidig løsning)
1
1.000
Toiletsystem
4
2.400
Elektriske kabler (15 meter)
1
3.200
Vandtilslutning (kommunen) & pumpe 1
1.000
Blikskur til aktiviteter
1
25.000
Håndvaske 50
5.000
Hvordan skaffer I penge til støtten?
Gør I nogle særlige tiltag?
Vi regner med at afholde en stor
koncert med et tysk kor. Datoen er
endnu ikke bestemt. Der er mange
korarrangementer hér i efteråret,
så det bliver nok først på den anden
side af nytår.
Har I gjort jer nogen tanker om, hvilket
projekt I konkret vil støtte?
På vores møde talte vi om at støtte
lægeklinikken dernede. Koret har
hørt om klinikken og har udtrykt ønske om, at det er den, vi støtter, men
det har vi endnu ikke lagt os fast på.
Det kan lige såvel blive nogle af SASO’s projekter.
Har det gjort en forskel for jer, at det
er meget konkrete projekter/ting, der
står på SASO’s ønskeliste?
Det gør en stor forskel, at ønskerne
fra SASO er meget konkrete, så bliver formålet ikke abstrakt, men er til
at forholde sig til. Ud fra listen, vi fik
på mødet, kan man tydeligt se, hvilken forskel 5.000 kroner kan gøre.
Har I tidligere støttet op om andre
projekter?
Vi hjælper til med julehjælp og har
ferieophold i uge 28, men vi har også
doneret 10.000 kroner til Haiti, så vi
har flere jern i ilden.
Hvad får jeres afdeling ud af at engagere sig i projekter?
Vi får et godt sammenhold i afdelingen. Folk, der er med hér, har hjertet på rette sted – de tror på sagen
og ser med hjertet. Det er vigtigt, for
ellers ville man ikke engagere sig så
meget.
Der er stadig brug for
støtte
Allerede nu har nogle afdelinger
altså besluttet, at de vil støtte projekterne i Sydafrika, men der er stadig brug for, at flere afdelinger engagerer sig.
Hvis I som afdelinger har lyst til at
høre mere om projekterne, er I velkommen til kontakte lederen af International Afdeling, Allan Mygind Vokstrup, eller formanden Ib Jensen. 
Storfamilier er også glade for
vores enkle og personlige rådgivning
For 7. år i træk er Alka blevet kåret til forsikringsselskabet med de
gladeste kunder*. Det skyldes ikke mindst vores enkle og personlige
rådgivning. Som kunde er det rart at vide, at vores rådgivere er blandt
de bedst uddannede i branchen. Det giver dig sikkerhed for, at du altid
får den rigtige dækning til den rigtige pris.
Gør det enkelt. Klik ind på alka.dk eller ring 70 12 14 16.
*Det viser en uvildig undersøgelse foretaget af analysebureauet EPSI Danmark blandt
3.300 forsikringskunder. Læs mere om undersøgelsen på alka.dk/epsi
Annonce_ASF_195x265.indd 1
21
3/1/10 12:19 PM
ny hjemmeside – nyt design
Ny hjemmeside
– nyt design
Vesthimmerlands-afdelingens
hjemmeside
har din afdeling en hjemmeside?
Tekst: Morten Lynggaard Jensen og Marianne Kruse-Andersen
Fotos: ASF-Dansk Folkehjælp
ASF-Dansk Folkehjælp fik for et halvt år siden ny hjemmeside med nyt design. Afdelingerne har også mulighed
for at få oprettet eller ændret udseende på deres egen hjemmeside efter det nye design.
Stor aktivitet på kurset
Folkehjælp nr. 92
22
Den 24. april 2010 blev der afholdt
kursus for de afdelinger, der ønskede at benytte organisationens
platform til oprettelse af afdelingens
egen hjemmeside. På kurset fik deltagerne mulighed for at starte deres
egen hjemmeside op, og de forskellige funktioner i systemet blev gennemgået. Deltagerne kunne på den
måde komme i gang på stedet og
havde samtidigt mulighed for at arbejde videre med siden hjemme i afdelingen.
9 afdelinger og 15 personer havde
valgt at møde op denne dag i april for
at høre om mulighederne og prøve
det af i praksis. En af de afdelinger
var Vamdrup, som her fortæller om
deres oplevelse af dagen.
Hvorfor tilmeldte afdelingen sig kurset
i oprettelse af hjemmeside?
Vi tilmeldte os, fordi vi gerne ville
lære mere om hjemmesideoprettelse og få vist de forskellige muligheder i design og opbygning af afdelingens hjemmeside. Specielt, da vi
ikke på forhånd havde den store erfaring med dette medie – i hvert fald
som administratorer. Desuden var vi
alle enige om, at vi ville prøve at få
Hvad fik I ud af kurset?
Vi fik en god forståelse for hjemmesidens platform og rig mulighed til at
”lege” med de forskellige muligheder på hjemmesiden – opbygning og
design af siden. Det var spændende
at arbejde med sin egen hjemmeside og hente inspiration hos de andre deltagere, samtidig med at man
fik det hele vist på tavlen og kunne
stille spørgsmål og få hjælp til at få
tingene til at fungere. Kurset har absolut givet deltagerne en god ballast
til at gå i gang med hjemmesiderne.
Hvordan har det været at arbejde med
den platform, som organisationen stiller
til rådighed for afdelinger og regioner?
Den har været let at arbejde med,
og det virker som en god ide, at
grundskabelonen for siderne er den
samme for alle afdelinger. Det giver
et godt og ensartet billede. Hjemmesiden og WordPress (red. systemet,
som hjemmesiden kører på) har været lette at arbejde med.
Kurset og manualen (red. manualen
kan downloades fra Medlemsforum
Hvilken information, synes I, det er
særligt vigtigt, at jeres hjemmeside
anvendes til?
Det må være information om afdelingens arbejde inden for det sociale
og samaritter – og billeder omkring
dette, plus andet relevant om afdelingen, f.eks. vores udlånsdepot for
hjælpemidler og eventuelle kurser.
Lige nu kører vi førstehjælpskurser.
Hjemmesidens funktioner blev vist på tavlen
Derudover vil det også være relevant
at lægge kontaktdata på bestyrelsen
ud, ligesom vi planlægger at lægge
små historier fra afdelingens lange
virke ud med jævne mellemrum og
opfordre vores medlemmer til at
komme med relevante indlæg.
På sigt vil vi gerne have en blog op
at køre med vores medlemmer om
relevante spørgsmål for organisationen og afdelingen.
Hvordan har jeres medlemmer taget
imod jeres hjemmeside?
Lige nu er det kun bestyrelsen, der
har kendskab til siden, men den vil
blive udbredt blandt vore medlemmer
i nærmeste fremtid, og de vil samtidig
blive bedt om deres input til hjemmesiden. Vi har dog besluttet at have en
ansvarlig hjemmesideadministrator
for at sikre jævnlig opdatering og en
ensartet udformning af siderne.
Vi er desuden enige om, at det er
meget vigtigt for vores hjemmesides
succes, at den altid er opdateret, og
at vi får medlemmerne involveret og
interesseret i arbejdet med hjemmesiden. Det skal være afdelingens
hjemmeside for medlemmerne.
Mener I, at det er en styrke, at afdelingernes/regionernes hjemmeside
samles på organisationens platform?
Ja bestemt, og at siderne har samme
grundskabelon, som afdelingerne
selv kan udfylde med tekst og billeder. Desuden er det en fordel, at man
kan finde afdelingernes hjemmeside
via organisationens, og at alle hjemmesideadresser er bygget op på
samme måde.
Det er stadig muligt
at oprette egen
hjemmeside for den
enkelte afdeling
Hvis nogen sidder og får lyst til at oprette en hjemmeside for jeres egen
afdeling på den nye platform, er det
stadig muligt, ligesom det er muligt
at få hjælp og støtte fra hovedkontoret til dette.
Kontakt Lone Rasmussen på hoved­
kontoret på 70 220 230 for yder­
ligere information. 
juli 2010
juli 2010
Har afdelingen tidligere haft egen
hjemmeside?
Nej.
under Værktøjskassen – Skabeloner), vi fik på kurset, har givet os en
god basisviden, som vi sagtens kan
omsætte til en hjemmeside ude i afdelingen.
Folkehjælp nr. 92
hjemmesiden integreret i vores arbejde og bruge den som et værktøj
for afdelingen.
23
Haiti - genopbygning
Haiti et halvt år
efter jordskælvet
Port-au-Prince er en by ramt af store ødelæggelser,
hvor folk forsøger at få livet til at gå videre
Tekst: Klaus Nørlem
Fotos: ASF-Dansk Folkehjælp
holder vejret, indtil næste ulykke eller katastrofe indtræffer.
Et land uden politisk
ledelse
Vejen er belagt med ruiner og forhindringer. Et udsagn, som passer
alt for godt på Haiti 6 måneder efter, at et af verdenshistoriens mest
ødelæggende jordskælv ramte landet ubarmhjertigt den 12. januar i
år. Et jordskælv, som efterlod 1,2
millioner mennesker hjemløse, og
som vil have en langvarig indflydelse på hele samfundet og særligt
dem, der blev ramt hårdest.
Haiti virker som et land helt uden politisk ledelse. En ufattelig lille kerne
af haitianske familier synes at være
dem, der har den fulde kontrol over
landet, og som reelt medvirker til,
at langt størstedelen af befolkningen fastholdes i fattigdom. Ifølge
officielle tal er Haiti et land med en
arbejdsløshed, der estimeres til at
være på mellem 40 og 70 procent.
Tættere kommer man ikke et reelt tal. Et land, som med andre ord
styrer uden om de almindelige normer for samfundsøkonomi. Prisniveauet er fuldstændig urealistisk.
Egen møntfod er for længst opgivet, alt opgøres i amerikanske dollar.
Priserne er selv for en dansker helt
urealistiske og ude af proportioner.
Almindelige ydelser inden for sundhed og uddannelse er helt overladt
til det private marked eller tilbydes
i en utilstrækkelig grad af de mange
velgørende organisationer, der var til
stede på Haiti før jordskælvet.
24
om dagen. Haiti kan derudover brøste sig af at være det tredje mest korrupte land i verden, kun overgået af
Somalia og Afghanistan.
Telte overalt
Overalt i Port-au-Prince står nødhjælpstelte side om side med ruinerne. Dér, hvor de ramte jordskælvsofre ikke har været blandt de
heldige, der har modtaget et telt, er
der sporadisk lavet en indretning af
gamle metalplader og plastikpresenninger. Elementer, som nu udgør
tusinder af menneskers bolig. Befolkningstætheden her er så intensiv, at hvert et lille frimærke er udnyttet til at opstille et telt eller anden
form for interimistisk husly.
Port-au-Prince er et bjergrigt land-
skab, som grænser ud til havet, og
man kan ikke undlade at tænke over
de mulige katastrofer, der lurer lige
om hjørnet. Den tæthed, som husene
er opført med, er overført til de midlertidige indkvarteringsformer. Tusinder af mennesker har slået sig
ned på skråninger, hvor mulige jordog mudderskred er en reel risiko.
I midterrabatten imellem de store
indfaldsveje er der opstillet telte og
interimistiske boliger, børn løber
legende rundt, og trafikken er tæt
som kun ganske få steder i verden.
Man fristes derfor til at konkludere,
at selvom der nu er gået mere end
et halvt år efter katastrofen, er disse
mennesker dagligt alvorligt udsatte.
Det er nærmest, som om alle blot
Turen går fra centrum af Port-auPrince mod yderområderne af hovedstaden. Et af disse yderområder
er Carrefour kommune med en befolkning på mere end 500.000 personer. Ved ankomsten til området er
ødelæggelserne mere end slående.
Officielle tal regner med en ødelæggelsesgrad på gennemsnitlig 60
procent af samtlige bygninger i området. I enkelte områder af kommunen, blandt andet i det område hvor
ASF-Dansk Folkehjælp arbejder, er
ødelæggelsesgraden helt op til mellem 80 – 90 procent. De bygninger,
der endnu står oprejst, men beskadiget, bærer med rød maling påskriften ”skal nedrives”. De lokale
juli 2010
Den mest slående kontrast bliver
da også de enorme ødelæggelser,
der straks møder ankomne til Haiti. Overalt, hvor man færdes, mødes
besøgende af ruiner fra jordskælvet.
Det er, som om den hårdt prøvede
befolkning på en eller anden måde
har accepteret håbløsheden. Rundt
om i centrum af Port-au-Prince sidder folk langs hovedindfaldsvejene
og ligner mennesker uden et egentligt mål. Før katastrofen indtraf, var
Haiti på listen over de fattigste lande
i verden, hvor store dele af befolkningen lever for mindre end 1 dollar
Enorme ødelæggelser
Folkehjælp nr. 92
Folkehjælp nr. 92
juli 2010
Håbløsheden møder man straks ved
ankomsten til Port-au-Prince-lufthavnen i Haiti, det virker nærmest,
som om tiden har stået stille her, siden jordskælvet indtraf og kostede
230.000 mennesker livet. Meget hurtigt bliver man overbevist om, at også
denne katastrofe har slået hårdt og
nådesløst ned i et land, som i forvejen var under hårdt pres. Med en befolkning på cirka 10 millioner og et
geografisk landområde mindre end
Danmark er der ikke mange haitianere, som kan sige, at jordskælvet
ikke har berørt dem, deres familier
og venner, eller bevirket, at der er
sket drastiske ændringer i deres liv.
25
Haiti - genopbygning
hjælps område bliver man mødt med
venlighed, et stort smil og en varm
velkomst. Her er der mennesker, der
er stolte af den indsats, som ganske
få mennesker sammen yder under
ekstremt vanskelige vilkår.
En kæmpe udfordring
Folkehjælp nr. 92
juli 2010
ASF-Dansk Folkehjælp er blandt de
hundredvis af organisationer, der
kæmper mod tiden. Mere end 1,2
millioner mennesker står over for
at skulle genhuses, og det er en af
de største humanitære udfordringer
i nyere tid at skulle overkomme så
stor en opgave i et land uden produktion af byggemateriale, med en dårlig infrastruktur og en masse andre
udfordringer.
26
På vej rundt i boligkvartererne i Carrefour kommune møder vi mange
familier, som trods deres mange
udfordringer lyser op, når de ser folkene fra ASF-Dansk Folkehjælp. Deres personlige beretninger fortæller
om tabet af familier og venner i så
stort et antal, at det er ubegribeligt.
Men det er også beretninger om fattigdom, der for den ramte befolkning
kan være svær at se en ende på.
Én familie gør et særligt indtryk. Ikke
mindre end 3 midlertidige boliger er
op­stillet på deres grund af ASF-Dansk
Folkehjælps medarbejdere på Haiti.
Familien tæller 20 medlemmer, der
alle før jordskælvet boede under
samme tag. Alle er nu uden job, og
de har svært ved at se, hvordan og
hvornår deres situation skulle ændre
sig. På spørgsmålet om, hvor lang
tid de vil være tvunget til at bo, som
de bor nu i de midlertidige boliger,
kommer der blot et skuldertræk:
”Kun Gud ved det”.
Carrefour er et lavindkomstområde,
der er vokset sammen med hovedstaden. For flere år siden var det et
landområde, hvor de mere velhavende indbyggere fra Port-au-Prince
måske havde et sommerhus. Den tid
er forbi for mange år siden. Nu er
det de lavestlønnede, som bor her.
Mange, der tidligere var ansat i forskellige servicejobs. Kendetegnende
for befolkningen er, at de er født og
opvokset i kommunen. Langt de fleste foretrækker at leve deres liv dér,
hvor de blev født, og hvor deres forældre før dem var opvokset.
ligger der bunker af sorterede byggematerialer. Uden for områdets
mure holder små pickupper i rækker
og venter på at blive læsset med byggematerialer. Bag ved kontoret hører
man konstant lyden af store industrimaskiner, der er i gang med at bearbejde og tilpasse de mange byggematerialer til det specielle shelter
(midlertidigt hus), som nu bliver produceret til hjemløse familier i Carrefour. Det er intet mindre end en lille
verdensnyhed, at den lille danske organisation skulle blive den, der udviklede et standarddesign for, hvorledes tusindvis af haitianere skulle
genhuses.
Et glimt af håb
De første, vi møder på vej ind på kontoret, er iranskfødte Osama Hamsa
og Susanne Andersen, begge fra
Danmark. De er frivillige ingeniører
udsendt af ASF-Dansk Folkehjælp
i samarbejde med Ingeniører uden
Grænser. Sammen med 3 andre danskere og under ledelse af serbiske
Aleksandar Radosavcev er det netop
dem, der står bag ASF-Dansk Folkehjælps genopbygningsarbejde i Haiti.
Straks man træder ind på den grund,
der udgør ASF-Dansk Folkehjælps
bastion i Carrefour, skifter stemningen. Overalt omkring det lille kontor
Håbløsheden bliver lige pludselig
udskiftet med optimisme og produktivitet. Overalt på ASF-Dansk Folke-
Osama peger på væggen, hvor produktionen fra de enkelte uger klart
fremgår. Støt og roligt kan man se,
hvorledes ASF-Dansk Folkehjælp
uge for uge har været i stand til at øge
produktionen. Osama fortæller stolt:
”Vores mest effektive konstruktionsteam opstiller nu et hus om dagen,
og det er en helt ekstraordinær indsats, alle vores lokale haitianere gør.
Lige nu er det, som om de konkurrerer med hinanden om, hvem der er
de mest produktive. Vi har en normal
arbejdsdag fra kl. 8 -15. Men mange
af vores ansatte møder frivilligt om
morgenen allerede kl. 6 og bliver ved
til langt ud på aftenen. Selv weekenderne tages nu i brug”.
Vi er i et område med store ødelæggelser, derfor har vi også valgt en
pragmatisk tilgang til opgaven, der
handler om medinddragelse af de lokale. Vi går rundt i området og tjekker
nogle grundlæggende oplysninger
for de enkelte familier. Når udvælgelsen er foretaget, indgår vi aftale
med de enkelte familier om, hvorledes de selv kan bidrage til arbejdet for det skal de. Vi har et meget stort
dækningsområde her i Carrefour.
Derfor har vi opdelt det i sektorer.
Således arbejder vi os frem gade for
gade. Vi foretager en nøjagtig GPSregistrering af alle vores opstillede,
midlertidige boliger, som kan ses på
Google Earth”. En registrering, som
Susanne Andersen står bag.
For Aleksandar handler det om at
have en praktisk og jordnær tilgang
til opgaven og sætte sig realistiske mål, der i samspil med lokalbefolkningen kan nås. ”Vi regner helt
sikkert med en langvarig tilstedeværelse på Haiti, og jeg er også overbevist om, at vi kommer til at bygge
endnu flere midlertidige boliger i
netop dette lokaleområde og eventuelt nogle af de tilstødende kommuner, hvor ødelæggelsesgraden er
som her.
Flot resultat med få
ressourcer
ASF-Dansk Folkehjælp er, takket
være et meget engageret team un-
Vi har en forventning om, at de midlertidige boliger er første fase af en
langvarig indsats, hvor vi senere vil
se, at der sættes fokus på genopbygning af boliger, institutioner og infrastruktur. Som ASF-Dansk Folkehjælp har gjort det i en række andre
katastrofeområder”, slutter en beskeden Aleksandar Radosavcev. 
Susanne Andersen fra Odense er
ikke i tvivl om den succes, som ASFDansk Folkehjælp har skabt i Carrejuli 2010
myndigheder i området har været på
inspektion, og ganske få bygninger
står tilbage uden at skulle nedrives
grundet sammenstyrtningsfare.
der ledelse af serbiske Aleksandar
Radosavcev, på kort tid nået langt i
sine bestræbelser på at skabe midlertidige boliger for op mod 3.500 familier og er også aktuelt blandt de
få organisationer, der kan fremvise
konkrete resultater inden for genhusningsområdet.
Port-au-Prince er en by ramt af store
ødelæggelser, hvor folk forsøger at få
livet til at gå videre
Folkehjælp nr. 92
Carrefour Kommune ligger i udkanten af Port-au-Prince og var tidligere et
landområde inden det voksende sammen med hovedstaden
Osama er tydeligvis stolt af at være
en del af et team, der er blandt de få,
der kan fremvise konkrete resultater
inden for genhusningsarbejdet. Med
Osamas egne ord er det helt fantastisk, hvad ASF-Dansk Folkehjælp
har formået med ganske få ressourcer. ”Da jeg ankom her til området
for en måned siden, havde de øvrige
medarbejdere arbejdet hårdt med at
få opstillet en struktur for vores projekt. Alle aftaler med lokale leverandører var på plads, de lokale genopbygningsteams, som ASF-Dansk
Folkehjælp råder over, var uddannede til at kunne klare opgaven med
at opstille de mange midlertidige boliger. Vores produktionslinje var opstillet her på området, og logistikken
med fordelingen af byggematerialer
var på plads. Det eneste, jeg skulle gøre, var at starte produktionen i
samarbejde med de øvrige”.
four: ”Der er et utroligt sammenhold
blandt vores lokalansatte, og de føler
et stort ansvar for det arbejde, som
de udfører”, fortæller hun, mens
hun viser rundt i området. ”Nu har
vi endda som eneste organisation i
området et kvindeligt konstruktionsteam.
27
Afdelingerne
ASF-Dansk Folkehjælp
Midt- og Vest­
sjælland afdeling
ASF-Dansk Folkehjælp
ASF-Dansk Folkehjælp
Nordals afdeling
vojens afdeling
Tlf. 25 57 25 48
Tlf. 51 29 48 49
Kan du stave til solidaritet?
Tlf. 58 26 49 60
[email protected]
www.asf-midtvest.dk
ASF-Dansk Folkehjælp
ASF-Dansk Folkehjælp
ASF-Dansk Folkehjælp
Horsens Afdeling
Vejen afdeling
Vamdrup afdeling
Tlf. 40159277
Tlf. 75 58 80 44
Tlf. 20 27 64 02
ASF-Dansk Folkehjælp
ASF-Dansk Folkehjælp
ASF-Dansk Folkehjælp
Hjørring afdeling
Region Midtjylland
Brønderslev afdeling
Tlf. 98 96 83 80
Tlf. 86 11 62 78
Mobil 21 71 34 01
[email protected]
Tlf. 98 82 31 26
ASF-Dansk Folkehjælp
ASF-Dansk Folkehjælp
Se mere om fagforeningen for dig, der arbejder med it, teknik og mekanik på danskmetal.dk
ASF-Dansk Folkehjælp
Grindsted · Billund ·
ølgod afdeling
Korsør - skælskør
afdeling
Vesthimmerlands
­afdeling
Tlf. 40 63 29 65
Tlf. 58 37 35 93
Tlf. 98 62 47 06
ASF-Dansk Folkehjælp
ASF-Dansk Folkehjælp
Haderslev afdeling
holstebro afdeling
Tlf. 74 52 71 22
Tlf. 97 42 91 64
Dansk Metal støtter ASF-Dansk Folkehjælp og projekter, der giver bedre forhold for arbejdere rundt om i verden
ASF-Dansk Folkehjælp
Nakskov-Lolland
afdeling
Tlf. 54 17 40 35
ASF-Dansk Folkehjælp
århus afdeling
Odense afdeling
Tlf. 97 12 01 21
Tlf. 86 12 44 54
Tlf. 66 18 66 21
Folkehjælp nr. 92
Herning afdeling
juli 2010
ASF-Dansk Folkehjælp
Folkehjælp nr. 92
juli 2010
ASF-Dansk Folkehjælp
28
29
et
t
i
r
a
d
li
o
S alt - lt & lt
lok iona iona
t
t
na erna
int
Malerforbundet i Danmark
www.maler.dk
BUTIK- &
KONTORSERVICE APS
TRÆLAST
ØSTBIRK
Nej til jobudsalg!
Vagtelvej 7
4700 Næstved
Tlf. mister
55 77 tusindvis
08 56 af job.
Den danske fødevarebranche
Vestbirkvej 21 · 75 78 16 55 · 75 78 10 83
Arbejdet flyttes syd for grænsen og overtages
af arbejdere fra Central- og Østeuropa.
De ansættes midlertidigt til lønninger langt under hvad
der ellers er sædvanligt i både Danmark og Tyskland.
TIB
Denne sociale dumping skal der sættes en stopper for.
- bedre løn og job
Det kræver samarbejde i fagbevægelsen – også på
tværs af landegrænserne.
www.raschgrafik.dk
juli 2010
Folkehjælp nr. 92
30
TIB din førstehjælp på arbejdspladsen
fagforening for ansatte i fødevarebranchen.
www.tib.dk
Lad os se på din privatøkonomi med friske øjne.
En ny bank kan måske give din økonomi det lille løft i hverdagen, der giver større overblik og overskud. Du er til
enhver tid velkommen til at komme ind til os og få en aftale om et uforpligtende ØkonomiEftersyn. Du kan også
blive klogere på www.al-bank.dk.
juli 2010
Hos os er du altid velkommen!
Herhjemme og i EU.
Folkehjælp nr. 92
TIB støtter
Folkehjælp!
NejASF-Dansk
til løndumping!
Det kræver en indsats af politikerne.
31
opslagstavlen
Temadage for
Førstehjælpsinstruktører
temadage for
Vi er godt i gang med at planlægge
0. Indholdet vil
Førstehjælpsinstruktører her i 201
ntliggøres
offe
som
es,
bl.a. blive de nye guidelin
g, som
slin
vek
sud
den 18. oktober samt erfaring
ge.
ada
var et stort ønske på de sidste tem
Kurserne bliver afholdt på
enstående:
Folkeferies Kursuscentre som ned
delfart
•Lørdag den 13. november – Mid
lslunde
•Søndag den 14. november – Kar
Vedligeholdelses­kursus for
Førstehjælpsinstruktører
Der bliver i år afholdt vedligeholdelseskurser for Førstehjælpsinstruktører på
Folkeferies kursuscentre som nedenstående:
Pris: 500 kr.
Tilmelding kan ske til:
Birte Pedersen, [email protected]
•Lørdag den 11. september 2010
– Middelfart
•Søndag den 12. september 2010
– Karlslunde
Under vedligeholdelsesuddannelsen vil instruktøren blive præsenteret for forskellige undervisningsmetoder og vil også stifte
bekendtskab med Dansk Førstehjælpsråds
nye uddannelsesplaner, der i langt højere
grad fokuserer på kompetencemål frem
for vidensmål.
Pris: 500 kr.
Folkehjælpsugen 2010
- informationsmøde
Tilmelding kan ske til Birte Pedersen,
[email protected]
Der afholdes informationsmøde om Folkehjælpsugen
og julehjælp lørdag den 21. august 2010 i Odense.
Hvis du er i tvivl om, hvornår din godkendelse som instruktør udløber, så kontakt
kursusafdelingen på 70 220 230.
Afdelinger, der ønsker at deltage, bedes sætte kryds i
kalenderen.
Nærmere oplysninger om mødested og program udsendes senere.
@
Vi vil gerne have
e-mail-adresser på
vores medlemmer
ontoret til
Stadig mere information fra hovedk
via e-mail. Det
vores medlemmer bliver udsendt
For at sikre, at
gælder f.eks. vores Medlemsnyt.
rmation, er det
flest mulige modtager denne info
aterede e-mailnødvendigt hele tiden at have opd
adresser på vores medlemmer.
atere e-mailHjælp os med at indsamle og opd
afdeling.
s
adresser på medlemmerne i jere
t@folkehjaelp.
Send adresserne i en e-mail til pos
70 220 230.
dk eller ring til hovedkontoret på
snyt, kan du
Ønsker du at tilmelde dig Medlem
.
um
sfor
lem
gøre det inde fra Med
Tak for hjælpen.
ASF-Dansk Folkehjælps
årsmøde 2010
Årsmødet afholdes søndag den
19. september 2010, på adressen
3F Horsens, Robert Holms Vej 1,
8700 Horsens.
I lighed med tidligere er det muligt for afdelinger og regioner at få tilhørere med til
årsmødet, så længe ledige pladser haves.
Delegerede nyder naturligvis førsteprioritet.
Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, skal være organisationens hovedkontor
i hænde senest 2 måneder før årsmødets
afholdelse, jævnfør gældende love § 3.
Foreløbigt program for årsmødet:
Kl. 10:00 – 11:00 Ankomst og
registrering
Kl. 11:00 – 12:30 Årsmøde
Kl. 12:30 – 13:00 Frokost
Kl. 13:00 – 17:00 Årsmøde fortsat
Kl. 17:00 Forventet afslutning
af årsmødet, hjemrejse.
Pris for deltagelse pr. person:
Kr. 200 inkl. forplejning, som bedes
indbetalt ved tilmelding.
Tilmelding bedes foretaget jævnfør lovene
senest den 8. august 2010.
Folkehjælp nr. 92
juli 2010
Folkehjælp nr. 92
juli 2010
Vel mødt på ÅRSMØDET 2010.
32
33
200,-
Polo m/logo
Fås i sort,
både i dame- og herremodel
Str. S – XXL
Pr. stk. inkl. moms kr.
Klik ind på folkehjaelp.dk/bidrag og støt vores arbejde!
Vindjakke
Fås i både en dame- og herremodel
Str. XS – XXXL
Pr. stk. inkl. moms kr.
230,-
Termokrus
Fra Menu
Fås i sort
Pr. æske. m. 2 stk. inkl. moms kr.
599,-
Profilvarer i netbutikken
Softshell
Fås i både en dame- og herremodel
Str. XS – XXXL
Pr. stk. inkl. moms kr.
599,-
T-shirt m/logo
Sort eller hvid
Str. S-XXXL
Pr. stk. inkl. moms kr.
60,-
Sportstaske m/logo
Fås i sort
Pr. stk. inkl. moms kr.
150,-
Hjælp os med at
genhuse ofrene for
jordskælvet i Haiti
Ved jordskælvet i Haiti for 6 måneder siden blev over to hundrede tusinder
dræbt. 1,2 millioner mistede deres hjem.
Det er livsnødvendigt at sørge for genhusning af de hjemløse
familier i Haiti, så sygdomme og epidemier kan undgås.
Førstehjælpspude
Til bilen, hjemmet, sommerhus, båd etc.
Fås i hvid
Pr. stk. inkl. moms kr.
99,-
Vi er kommet godt i gang med genhusning i Port-auPrince’s bydel Carrefour, men vi har fortsat brug for din
hjælp.
Med dit bidrag kan vi give livsnødvendig hjælp til endnu
flere familier. Det kan du gøre ved:
• SMS: send STØT til 1999 og støt med 100 kr. Beløbet
plus almindelig sms-takst opkræves automatisk på
din næste mobilregning.
•Ring 90 565 444 og støt med 100 kr. pr. opkald
•Direkte indbetaling til vores bankkonto Arbejdernes
Landsbank reg. nr. 5301 konto nr. 0900013
•Gå ind på folkehjaelp.dk
Varerne kan bestilles i vores netbutik på folkehjaelp.dk.
Her kan du også se måleskemaer over produkterne.
Gør en forskel og hjælp
Sammen kan vi for 5.000 kr. hjælpe en familie med et nødhus, for 1.000 kr. med et toilet, for 500 kr. med senge
og for 100 kr. med grydesæt.
ID-Nr. 46660
ASF-Dansk Folkehjælp, Industriparken 4, 4960 Holeby
Hjælp os at hjælpe andrE
Sammen kan vi:
Ude i verden
•Give familier, som er ofre for naturkatastrofer og konflikter, midlertidigt husly eller genopbygge deres bolig, lige nu i Haiti.
•Bygge skoler i Afghanistan og hjælpe
forældreløse børn i Sydafrika.
Tilmeld dig til PBS ved at sende skemaet
til ASF – Dansk Folkehjælp,
Industriparken 4, 4960 Holeby,
eller kontakt os på telefon 70 220 230.
Betaling via PBS er en nem og billig betalingsform. Ordningen kræver ikke megen administration, og vi kan bedre
planlægge det fremtidige arbejde. Dette kommer dem, vi vil
hjælpe, til gode. Du kan altid afvise et bidrag, som du ikke
ønsker at betale. Det skal ske senest den 7. i måneden hos
dit pengeinstitut.
Jeg vil fremover støtte
ASF – Dansk Folkehjælp
I Danmark
•Tilbyde udsatte børnefamilier ferieophold
på feriecentre og hjælp til at komme ud
af den ”sociale isolation”, som fattigdom
ofte medfører.
Navn
•Sikre, at flere tusinde fattige børnefamilier får julehjælp.
Postnr.:
•Tilbyde udsatte børn, der har brug for
voksenkontakt, en ”voksenven”.
Tlf. (helst mobilnr.)
•Tilbyde ensomme ældre gratis ferieophold.
•Medvirke til bedre integration, bl.a. gen­nem ungdomsprojektet ”Taking the Lead”.
Forebyggelsesog førstehjælpsarbejde
•Være med til at sikre, at vi alle får undervisning i førstehjælp, herunder som
obligatorisk emne i folkeskolerne.
•Sørge for at uddanne frivillige samaritter, som kan tage hånd om befolkningen
ved sportsstævner, kulturarrangementer og koncerter.
Adresse
By:
Beløb pr. opkrævning (sæt kryds)
500 kr.
250 kr.
100 kr.
50 kr.
Hvor ofte skal beløbet betales (sæt kryds)
Hver måned
Hver anden måned
Hvert halve år
Hvert år
Oplysninger om pengeinstitut:
Reg. nr.
Konto nr.
Cpr-nr.
Hvis du ønsker skattefradrag, skal vi have dit cpr-nr.
Læs mere om skattefradrag på folkehjaelp.dk. Kort
fortalt er der fradrag for beløb over 500 kr. Det maksimale fradrag er 14.500 kr.