1. No category

R
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Broager Kommune
kan selv lave bebyggelser og
beplantninger medføre, at indblikket til kirken visuelt sløres eller forringes.
Baggrundszoner er arealerne,
som i forhold til den vej, hvorfra
der er indblik, danner baggrund
for kirken. I disse zoner vil lavt
byggeri i mange tilfælde ikke virke forstyrrende i forhold til kirken. Høje bygninger, vindmøller
og antenner m.m. kan derimod
forringe oplevelsen af kirken i
landskabet. Som baggrund vil
beplantning normalt ikke virke
forstyrrende på kirken.
Kirkernes betydning som værdifulde kulturhistoriske monumenter og markante kendingsmærker i landskabet må ikke forringes.
I kirkernes nære omgivelser –
kirkelandskabet – kan der kun
opføres bygninger eller tekniske
anlæg m.m., hvis det er påvist,
at byggeriet eller anlægget ikke
visuelt slører eller forringer indblikket til kirken eller virker forstyrrende på kirkens nære omgivelser.
I indblikszonen bør beplantning,
som visuelt slører og forringer
indblikket til kirkerne undgås.
Der er fredningsdeklarationer
på Broager og Egernsund kirkers omgivelser.
Ved Broager kirke er fredningen
af ret stor omfang for at sikre kirkens frie beliggenhed.
Målsætning
· Der sikres, at Cathrinesminde
Teglværk bibeholdes som industrimuseum.
· Der sikres, at nuværende forhold i kirkelandskaber ikke forringes og at der ved fremtidige
ændringer overvejes at forbedre indblikket til kirkerne.
brugsjorder til ikke-jordbrugsmæssige formål, når arealerne
skal anvendes til formål, som
mest hensigtsmæssigt placeres
i jordbrugsområder.
Jordbrug- Skovog Råstofressourcer
Jordbrug
Jordbrug er plante- eller træproduktion i landbrug, skovbrug og
gartneri.
Landbrugsjord er arealer, der an­
vendes erhvervsmæssigt til landbrug, gartneri, frugtplantage eller
lignende jordbrugsvirksomhed.
Inddragelse af landbrugsjord
skal begrænses mest muligt og
om muligt ske på arealer med
begrænset betydning for jordbruget. Når landbrugsjord inddrages skal det tilstræbes at bevare større samlede jordbrugsområder. Ved inddragelse af
arealer til ikke-jordbrugsmæssige formål skal udviklingen som
hovedregel ske i tilknytning til
eksisterende byer.
Landbrugsjord er, med udgangs­­­
punkt i jordbundens bonitet og
husdyrtæthed, i regionplanen
inddelt i særlige værdifulde
landbrugsområder og land­
brugsområder.
Skove
Omfanget og beliggenheden af
eksisterende skove er angivet
på kort.
Særlig værdifulde landbrugsområder er områder, hvor jorden
har høj dyrkningsværdi, og/eller
hvor der foregår en intensiv husdyrproduktion.
Landbrugsområder er områder,
hvor jorden har knap så høj bonitet, og/eller hvor der foregår
en relativt begrænset husdyrproduktion.
Landbrugsarealer i Broager
Kommune er registreret som
særlig værdifulde landbrugsområder.
Inddragelse af landbrugs­
jorder til ikke-jordbrugs­
mæssige formål
Der kan kun inddrages land-
I regionplanen er der angivet
arealer der er udlagt til skovrejsningsområder og arealer hvor
skovtilplantning er uønsket.
Skovrejsningsområder
I Danmark ønsker vi mere skov.
Målet er, at 20 % af landet skal
være dækket af skov om hundrede år.
Regionplanens udpegning af
skovrejsningsområder bestemmer, hvor der kan ydes statslig
støtte til skovrejsning.
I Broager Kommune er der ikke i
regionplanen udlagt områder for
skovrejsning, hvor der kan ydes
statslig støtte.
101
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
skovrejsning uønsket
de lokale hovedstrukturer Broager Kommune
Områder, hvor
skovtilplantning er uønsket
Ved skovtilplantning forstås tilplantning med henblik på etablering af sluttet skov med højstammede træer. Produktion af
pyntegrønt og juletræer i kort
omdrift anses ikke for at være
skovtilplantning og kan umiddelbart foregå overalt, undtagen i
fredninger og arealer omfattet af
naturbeskyttelseslovens bestemmelser, samt i et omfang,
der overstiger 10% af arealet i
fredskov.
Der er på kortbilaget angivet
hvor skovtilplantning er uønsket.
Råstofressourcer
Graveområder for gulbrændende ler omfatter smeltevandsler
ved Egernsund, der er beskyttet
på længere sigt, da områderne
indeholder en lerreserve, der
rækker langt ud over planperioden med det nuværende forbrug.
graveområder
I graveområder må området ikke anvendes på en sådan måde
at senere lerindvinding umuliggøres.
102
Efterbehandling af råstofgrave
skal ske i størst muligt overensstemmelse med de regionplanmæssige områdeudpegninger
og arealanvendelsen på de tilstødende arealer.
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Broager Kommune
Landsbyer
(Mindste byer)
Der vil ikke blive udlagt egent­
lige nye arealer til boligformål i
landsbyer, men et begrænset
boligtilvækst vil kunne forgå ved
”hul-udfyldning” i den eksisterende bebyggelse samt i Skelde
i det udlagte boligområde på
Nyballe.
Skelde
Der er to landsbyer, Skelde med
270 indbyggere og Skodsbøl
med 284 indbyggere og tre mind­
ste byer, Smøl, Dynt og Gammelgab alle med under 150 indbyggere i kommunen. De ligger
alle i landzone, og der er ikke,
udover området ved Nyballe i
Skelde, udarbejdet lokalplaner
for dem.
Nedlagte landbrugsejendomme
i landsbyerne vil kunne anvendes til andre formål, f.eks. boliger, liberale erhverv, mindre
fremstillings- og lagervirksomheder eller offentlige formål.
Ved planlægning og administration af arealanvendelsen i disse
byer vil der blive taget hensyn
til, at bestående landbrugsdrift
kan opretholdes.
Skodsbøl
R
103
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Broager Kommune
Sommerhuse og
ferie- og fritidsanlæg
Sommerhuse
Hele Broager Kommune er beliggende inden for kystnærhedszone og er omfattet af Lov
om Planlægning Kapitel 2a,
Planlægning i kystområderne.
Dette medfører, at der ikke kan
udlægges nye arealer til sommerhuse, feriehoteller, feriecentre og campingpladser m.m.
Sommerhuse
I Broager Kommune er der 3
større sommerhusområder,
Vemmingbund, Rendbjerg og
Brunsnæs, samt 10 sommer­
huse ved Skeldebro.
Ved Vemmingbund er der mulighed for en mindre udvidelse, da
et ubebygget område i en eksisterende lokalplan er udlagt til
sommerhusområde.
Ved Marina Minde ved Rendbjerg opføres 50 ferieboliger
med mulighed for udstykning.
Herudover vil der kun kunne
bygges sommerhuse på eksis­
terende ledige grunde i sommerhusområderne.
Brunsnæs
Feriehoteller og feriecentre
Vi har 5 feriekolonier for børn, to
ved Rendbjerg, en ved Stensigmose, en ved Gåsbjergvej og
en ved Frydenlund.
Der åbnes mulighed for at omdanne disse feriekolonier til feriecentre/kursuscentre.
104
Campingpladser
I Broager Kommune er der to
campingpladser:
Gammelmark campingplads.
Spar es campingplads ved
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Broager Kommune
Industri og vindmøller
R
Skeldebro.
Campingplads ved Marina Minde nedlægges.
Industri m.m.
i det åbne land
Industrivirksomheder skal, selv
om de har tilknytning til landbrugserhvervet, placeres i industriområdet ved Lerbæk.
Dog kan bygninger, der ikke
længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom,
under visse forudsætninger tages i brug til håndværks- og
industrivirksomhed, mindre butikker samt lager- og kontor-
formål.
Endvidere kan der opføres byggeri til udvidelse af en mindre
erhvervsvirksomhed som lovligt
er etableret i en tidligere landbrugsbygning.
Vindmøller
Der kan kun gives tilladelse til
opstilling og udskiftning af vindmøller i udpegede vindmølleområder.
Begrebet udskiftning af en vindmølle omfatter en total udskiftning, hvor vindmøllen udskiftes
med en identisk eller anden type vindmølle.
Endvidere kan begrebet omfatte udskiftning af enkeltdele på
vindmøllen, f.eks. længere vinger eller skift af rørtårn m.v. i et
omfang som fordrer landzonetilladelse.
I regionplanen er der ikke udpegede vindmølleområder i Broager Kommune.
Eksisterende vindmøller
Der er i øjeblikket tre elproducerende vindmøller i Broager
Kommune.
En mølle mellem Brunsnæs og
Gammelgab ved Busholm samt
to møller ved Kragesand 105
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Broager Kommune
4.2.9 PLEJE
OG SUNDHED
VISION
I Broager vil vi styrke
de ældres livskvalitet
Det betyder bl.a. at..
· vi vil arbejde for at begrænse ensomheden hos de ældre.
· vi vil medvirke til at skabe netværk
for de ensomme ældre
· vi vil koordinere det frivillige arbejde med etablering af netværk
· vi vil gøre brug af de yngre ældres
ressourcer
106
I Broager kommune vægter vi
den forebyggende indsats
over for ældre højt.
Det betyder bl.a. at..
· vi vil videreudvikle sundhedsfremmende tiltag for ældre.
· vi informerer om muligheden
for at deltage i de aktiviteter,
der allerede findes i kommunen
· vi iværksætter fælles aktivite-
ter og initiativer i forhold til de
ældre
· vi lægger vægt på at de ældre
får motion
BAGGRUND
Antallet af ældre forventes ifølge prognosen at udvikle sig således:
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Tilvækst
65 – 79
703
712
750
784
818
841
899
923
220
80 og derover
219
225
218
215
221
220
219
230
11
I alt
922
937
968
999
1039
1061
1118
1153
231
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Broager Kommune
Det totale antal ældre over 65 år
vil i planperioden stige med 231
personer (25%). 65 – 79 årige
vil stige med 220 personer
(31%), og personer på 80 år og
derover vil stige med 11 personer(5%)
Plejetilbud
Sundhedsafdelingen varetager
koordineringen af den samlede
pleje af kommunens borgere.
Der tilbydes døgnpleje ud fra et
vurderet behov.
Plejen/hjælpen gives som hjemmehjælp og hjemmesygepleje.
Hjemmehjælpen er opdelt i 3
områder: Egernsund, Broager
by og –land samt Vesterdalen.
Hjemmesygeplejen dækker alle
områder i dag- og aftentimerne.
Ud over stor viden på det sundhedsfremmende samt almene
plejeområde, kan hjemmesygeplejen tilbyde særlig støtte og
information på områder som
sårpleje, inkontinens samt sygdomme der skyldes demens.
Der er ligeledes oprettet en sygeplejeklinik ved dagcentret på
Vestervang, som alle kommunens borgere kan benytte.
Dagcentret på Vestervang udbygges i 2005 til ud over at kunne tilbyde demente og trængende borgere daghjemsophold og
vedligeholdelsestræning også til
at kunne tilbyde fysioterapi.
Boligforhold
I Broager Kommune har vi mange ældreboliger, som Sundhedsafdelingen har visitationsret til. Boligerne er fordelt med
25 i Egernsund og 24 i Broager.
Desuden er der 39 nyopførte
plejeboliger i Broager ved
­Vesterdalen, der fungerer som
bofællesskaber.
Socialpsykiatri
Set ud fra et landsgennemsnit
skulle der i Broager Kommune
være ca. 40 personer, som har
brug for et socialpsykiatrisk tilbud.
Værestedet ”Det Gamle Posthus” er et tilbud til personer med
en psykiatrisk lidelse og er baseret på en høj grad af brugerstyring. Der arrangeres en del
aktiviteter bl.a. fællesspisning
samt ture ud af huset.
MÅL
· Broager Kommune ønsker at fremme en udvikling, hvor der lægges
vægt på en forebyggende indsats,
der skal understøtte den enkeltes
sundhed og livskvalitet. Tilbuddene
tilpasses den enkeltes behov og
ressourcer.
· Ældrepolitikken prioriterer de svage
ældre med særlige behov og sikrer
en høj grad af valgmulighed for den
enkelte.
·Tilbuddene skal være fleksible og
bidrage til at gøre ældre mest muligt selvhjulpne. De ældre borgere i
vor kommune inddrages i løsningen
af opgaverne på ældreområdet.
Æblehaven
R
107
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
ØSTERGADE
de lokale hovedstrukturer Broager Kommune
Det Gamle Posthus er også base for støtte-/kontaktordningen i Socialpsykiatrien, som under Sundhedsafdelingens ledelse yder støtte i eget hjem. I takt
med at socialpsykiatrien mere
og mere overgår fra hospitalerne til kommunerne, forventes
der en udbygning af både Værestedet og støttekontaktordningen.
108
R
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Broager Kommune
4.2.10
Børn og Unge
BAGGRUND
Dagplejen
Siden 1996 har der været pasningsgaranti, hvilket opnormerede antallet af pladser fra 125
til 168.
Der har været ansat 42 dagplejemødre. Med faldende børnetal
ændres antallet af dagplejemødre til 38 fra den 1. september 2004.
Daginstitutionerne
Den 1. august 2000 blev de to
integrerede institutioner omdannet til daginstitutioner for de 3 –
5 årige børn.
Fra den 1. august 2003 blev belastningsgraden ændret fra 10,7
til 11,07, dermed fik de enkelte
børnehaver tildelt følgende antal pladser:
Børnehaven ”Himmelblå”
84 pladser
Vestergade Børnehave
43 pladser
Børnegården ”Nejs” 61 pladser
Børnehaven ”Tusindfryd”
60 pladser
Den Tyske børnehave 20 pladser
Skolefritidsordningen/SFO
Der blev etableret tre skolefritidsordninger – ”Mariegaard” og
”Spiloppen” i Broager og SFO i
”Den gamle Skole” i Egernsund
i 2001.
I 2003 blev ”Mariegaard” og ”Spiloppen” slået sammen på
Mariegaard, hvor der i dag er
plads til 200 børn fra 0. til og
med 3. klasse.
Den 1/ 10. 2003 flyttede SFO
”Den gamle Skole” ned på
Egernsund Skole. Der er plads
til 40 børn.
Pasningsbehovet for de 6 til 9
årige vil fremover blive dækket
af de to SFOèr.
Antallet af børn i denne aldersgruppe forventes at stige fra 338
i 1996 til 374 i 2004.
Juniorklubber
I ungdomsskoleregi er der oprettet to juniorklubber, en i Broager by og en i Egernsund for
elever fra 4. – 5. og 6. klasse.
Juniorklubberne har åbent en
dag om ugen fra kl. 14.00 –
17.00. Elever fra 7. klasse må
deltage i ungdomsskolens almindelige klubtilbud.
Skoletandplejen
Tandklinikken på Broager Skole
skal dække både Broager Skole
og Egernsund Skoles elevtal.
Fra den 1. januar 2004 ændres
loven om tandpleje. Dette medfører valgfrihed og større fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen.
Sundhedsplejen
Alle børn og unge tilbydes – i
den undervisningspligtige alder
– sundhedsfaglig vejledning, bistand, undervisning og funktionsundersøgelse af sundhedsplejersken.
VISION
Daginstitutionerne
· At være en del af Broager Kommunes samlede tilbud på børnepasningsområdet.
· At tilgodese alle børn ud fra deres
forudsætninger
· At være kendt for kvalitet frem for
kvantitet.
SFOèrne
· At forbedre indskolingen gennem
tæt samarbejde med daginstitutioner og skole, så overgangen gøres ”glidende” for alle børn
· At give alle børn mulighed for udfoldelse i et trygt miljø både indendørs og uden for.
Sundhedsområdet
· Fremme sundheden gennem oplysning og samarbejde med forældre og institutioner
· Gå i dialog med omgivelserne for
at forebygge: rygning, stoffer, alkohol og overvægt.
· Fokusere på sund kost, adfærd og
indlæring
MÅL
· Pasningsbehovet for de 0 til 3 årige skal fortsat dækkes af den kommunale dagpleje.
· Pasningsbehovet for de 3 til 5 årige skal fortsat dækkes af de 4 dag­­
institutioner i Broager kommune.
· Tandklinikken på Broager Skole
skal dække både Broager Skole
og Egernsund Skoles elevtal.
0 til 6 år
Børnefamilier tilbydes ca. 2 besøg i barnets første leveår, der-
109
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Broager Kommune
MÅL (fortsat)
· I sundhedsplejen skal alle børn og
unge, i den undervisningspligtige
alder, tilbydes sundhedsfaglig vejledning, bistand, undervisning og
funktionsundersøgelse af sundhedsplejersken.
HANDLINGER
I en tid med strukturændringer er det
meget vigtigt at arbejde sammen
omkring overgangen fra dagpleje til
børnehave – til skole og skolefritidsordningen (SFO).
Der er et tæt samarbejde omkring
”aflevering” af børn fra den ene institution til den anden.
Dette tætte samarbejde vil også i
fremtiden være i fokus, så det enkelte barn føler tryghed ved skift fra
pasning til undervisning samt fritid.
udover tilbydes besøg ved 15
mdrs. alderen og 2½ års alderen.
Børn med særlige behov tilbydes besøg, hvis der er brug for
det.
Sundhedsplejerskernes fremtidige ønske er at kunne tilbyde
besøg til barnet for at rådgive og
vejlede om opdragelse og
sprogudvikling samt fin– og
grovmotorisk udvikling. Ligeledes arbejdes der med gruppeaktiviteter, hvor sundhedsplejerskerne tilbyder oprettelse af
mødregrupper og afholder
åbent-hus arrangementer en
gang om måneden.
Sundhedsplejerskerne fungerer
også som konsulenter for dagpleje og daginstitutioner.
Et konstruktivt samarbejde vil
kræve et halvårligt besøg af
sundhedsplejerskerne i legestuerne og daginstitutionerne.
Skoleeleverne
Sundhedsplejersken tilbyder alle elever en sundhedsorienterende samtale om året i 1., 3., 5.
og 7. klasse.
Eleverne får foretaget syns og
høreprøve. Desuden får eleven
en personlig sundhedsorienterende samtale, hvor der snakkes om kost, trivsel i skolen og i
hjemmet, misbrug m.m. afhængig af elevens alder.
Sundhedsplejerskerne kan endvidere undervise eleverne i emner som pubertet, prævention,
AIDS m.m. samt bistå lærerne
med vejledning og oplysninger.
I børnehaveklassen foretages
en undersøgelse af det enkelte
barn af skolelægen og sundhedsplejersken.
I 9. klasse foretages en udskolingsundersøgelse af skolelægen.
FOLKESKOLER
Baggrund
Broager skole havde 553 elever
i 1995 og 585 i 2004.
Egernsund skole havde 247 elever i 1995 og 175 i 2004.
Broager skole
VISION
110
· Fremme den faglige og personlige udvikling for den enkelte elev
· Udvikle forståelsen for omgivelserne både med respekt
for medmennesket og med
ansvar for naturen og miljøet
i et demokratisk samfund.
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Broager Kommune
· Inddrage den internationale
dimension i undervisningen
MÅLSÆTNING:
Det er byrådets hensigt at videreføre og udvikle en tidssvarende fremadrettet folkeskole
fra 0. – 9. klasse i Broager
Kommune.
Fra 1. august 2005 flyttes 10.
klasse til Sønderborg.
Egernsund skole
R
HANDLINGER
På Broager Skole er der sat fokus på arbejdet med ”de mange intelligenser” , den afdelingsopdelte skole samt teamsamarbejde.
På Egernsund Skole er der i
efteråret 2003 sat et arbejde i
gang, der hedder ”Nye veje for
Egernsund Skole”. Projektet
skal fremme nye tanker og linjer på skolen, så den udnytter
de faciliteter som selve skolen
har bygningsmæssigt og give
mulighed for en større udnyttelse af omgivelserne og den
gode beliggenhed i et område
med skov og tæt ved vand.
Der arbejdes med:
· Den internationale dimension
· Den maritime skole
· Sund kost og levevis.
BROAGERLANDS
UNGDOMSSKOLE
VISION
· at danne et samlingssted i
samarbejde med den åbne
skole/multikulturhuset, de frivillige organisationer og folkeoplysningen
· at organisere samlingsstedet
- så det er for alle aldersklasser
· at koordinere de kulturelle tilbud, så nye borgere kan få
en viden om lokalområdet
· at arbejde for en åben, anonym rådgivning
MÅLSÆTNING
Ungdomsskolen har et bredt
tilbud af fag for alle elever, fra
de er 13 år
HANDLINGER
Tilbuddet af fag skal være
bredt og tidssvarende, så fagene kan leve op til de unges
ønsker og interesser.
Ungdomsskolen vil i samarbejde med kommunens familiesagsbehandlere samarbejde
om en åben, anonym rådgivning.
111
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
Vestergades
Børnehave
de lokale hovedstrukturer Broager Kommune
4.2.11
Kultur og fritid
VISION
· Den åbne skole, biblioteket og
idrætsfaciliteterne skal kunne bruges af borgere i alle aldre.
· Kulturlivet skal udvikles til glæde
for borgeren.
MÅL
Bibliotek:
· at yde professionel service
· at udvikle og videreføre en børnekulturmåned hvert andet år
· at arbejde med det udvidede biblioteksbegreb, hvor materialerne ligestilles.
112
INDLÆG FRA DEBATTEN
Multihus – ønske om nyt tiltag Broagerland har mange aktive
sportsgrene, der har udviklet sig
til et højt niveau. For at videreføre disse sportsgrene samt give
plads til andre kulturtilbud, ønskes der et Multihus med opvisnings og træningsfaciliteter
samt mulighed for overnatning.
BAGGRUND
Biblioteket
For mange mennesker – børn
og unge, voksne og ældre – er
biblioteket med dets tilbud en
stor og vigtig del af hverdagen
og fritiden. Et sted hvor man kan
låne skøn- og faglitteratur, hente
konkret viden, holde sig orienteret om aktuelle samfundsemner,
fordybe sig i sin hobby.
Broager kommune har et centralt beliggende deltidsbibliotek
med 26 åbningstimer om ugen
samt med et driftssamarbejde
med biblioteket i Sundeved
kommune.
Idræt og fritid
Sporten begejstrer og engagerer mange mennesker. Mange
vil gerne være med – man går
ind i det med vidt forskellige ambitioner og forudsætninger.
Nogle dyrker idræt på konkurrence – og eliteplan, andre for
blot at nyde motionslivet og
samværets glæder.
Kommunen stiller baner og anlæg til rådighed, således er der
blandt andet idrætsanlæg i Bro-
R
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Broager Kommune
ager, Skelde og Egernsund –
tennisbaner i Broager og Egernsund - bueskydningsbaner i
Broager – sportshaller i Broager
og Egernsund samt en ridehal i
Broager.
Kulturlivet
Målsætning:
Kommunen yder støtte til foreninger m.v. der udfører kulturelt, musisk eller oplysende arbejde.
Forsamlingssteder:
Broager Skole
Egernsund Skole
”Annas Minde”
Cathrinesminde Teglværk
Kultumåned:
På Cathrinesminde Teglværk
arrangerer Broager kommune
hvert andet år ”kulturmåned”,
hvor kendte danskere og udenlandske kunstnere, forfattere
musikere m.v. deltager.
Som et nyt tiltag vil der også
fremover komme en ”Børnekulturmåned” også hvert andet år,
men i de år, hvor der ikke er nogen kulturmåned for de voksne.
2004 var det første år, hvor der
blev afholdt en ”Børnekulturmåned” i maj måned. Arrangementet blev lavet i et samarbejde
mellem biblioteket og Cathrinesminde Teglværk.
Musiklivet
I kommunen er der også et rigt
musikliv.
Der er hver sommer parkunderholdning i Broager. Musikaktiviteten er stor, som eksempel kan
nævnes, Broager Brandværns
Orkester, Broager Brandværnsorkesters showband og Tyroler-
· at give brugerundervisning, biblioteksorientering for skolelever og
individuelle søgekurser i www.
sunbro.dk og www.bibliotek.dk.
Idræt og fritid:
· Kommunens hidtidige politik med
at stille baner og anlæg til rådighed for idrætsformål vil blive videreført. Bestående fritids- og idrætsfaciliteter i kommunen vil efter behov blive udbygget i den udstrækning
kommunens økonomi tillader det.
· I planperioden er der afsat midler
til at udbygge idrætscenteret med
en ekstra fodboldbane.
HANDLINGER
Der er nedsat en projektgruppe, der
arbejder med planerne for et
Multihus/”den åbne skole”.
Et Multihus/”den åbne skole” skal
sikre, at borgeren i et lille samfund
har mulighed for at mødes et sted,
hvor samværet bygger på fælles aktiviteter uanset alder.
113
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
Cathrinesminde
de lokale hovedstrukturer Broager Kommune
orkester, kirkekoncerter, festivaler samt flere kor - aktiviteter.
Musik er kultur og giver mange
fælles oplevelser.
Musikskolen
– Broager/Gråsten.
I 2003 ændredes den kommunale musikskole til en selvejende musikskole bestående af
Broager og Gråsten.
I 2003/04 har der været 123 soloelever på forskellige instrumenter. Foruden soloundervisning er der tværgående sammenspilshold med rytmiske
bands. Desuden er der et musikalsk værksted.
114
Det er et mål at etablere hold i
babyrytmik.
ager og Egernsund skoler og
Broagerlands Efterskole.
Teater.
Med opførelsen af Broager-Salen er der blevet udvidede muligheder for udvikling af teaterlivet.
Amatørteater og revy er aktiviteter, der engagerer mange.
Museer, kunst
Er man til de mere ”stille” aktiviteter er der også rige muligheder inden for kommunegrænsen.
Fritidsundervisning
Der er et stort udbud af fritidstilbud for voksne.
Fritidsundervisningen er først
og fremmest personlig udvikling
og fordybelse i en hobby.
Undervisningen foregår på Bro-
Der er Lokalhistorisk arkiv,
Kunstfonden, Stensamlingen på
Cathrinesminde Teglværk, Historisk Værksted og Cathrinesminde Teglværksmuseum - alle
er de med til at give Broager
kommune en spændende profil.
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Broager Kommune
Museerne er nøglen til områdets spændende fortid og til en
bedre forståelse af nutiden og i
det daglige målet for historie- og
kunstinteresserede, ligesom de
lokalhistoriske foreninger og
Cathrinesmindes Venner naturligt har fast tilknytning til disse
steder.
Teglværkerne
og Cathrinesminde
Gennem de sidste tre hundrede
år har teglværkerne på mange
måder præget Broagerland.
Både arkitektonisk og kulturelt
er der ud over hele kommunen
henvisninger til teglværksindustrien.
Teglens kunstriske værdi gennem tiderne afspejles på mange
bygninger. På ejeren af Rendbjerg Teglværks villa er der et
udvalg af værkets produkter,
nemlig figurer, rosetter og borter. Rundt omkring i Broager by
er der inden for de seneste år
opstillet kunstværker, der udtrykker teglenes muligheder –
og ikke at forglemme – udsmykningen med glaserede tegl på
Broager Hallens gavl.
Broagerlands mest fuldstændige anlæg fra slutningen af 1800årene, Cathrinesminde Teglværk ved Iller, er nu blevet museum.
Teglværksmuseet, der er en afdeling af museet på Sønderborg
Slot, er grundlagt i 1993. Her
kan man se æltemølle og formeri, ringovn og tørrelader.
På teglværket er der også et historisk værksted, hvor man kan
opleve ”en dag i leret”.
I den bevarede og restaurerede
arbejderbolig er der indrettet tre
boliger fra 1890, 1930 og 1960.
Museets mål er at belyse teglværkshistorien siden middelalderen og sønderjysk industrihistorie i perioden 1840-1990.
Cathrinesminde
R
115
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Gråsten Kommune
Gråsten
4.3 Gråsten Kommune
Indholdsfortegnelse
116
4.3.1 Indledning
side 117
4.3.2 Byrådets overordnede mål
side 118
4.3.3 Byfornyelse og boligforbedring
side 118
4.3.4 Det åbne land
side 120
4.3.5 Skoler
side 124
4.3.6 Kultur og fritid
side 125
4.3.7 Fritid
side 127
4.3.8Pasning af børn
side 128
4.3.9Omsorg
side 129
4.3.10Turisme
side 131
4.3.11Grønne områder
side 132
4.3.12Tekniske anlæg
side 133
4.3.13Vandressourcer
side 135
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Gråsten Kommune
4.3.1
Indledning
Forslag til Kommuneplan for Gråsten
Kommune 2005-2017
Kommuneplanen indeholder 2
afsnit, som her bliver beskrevet
nærmere:
1. Forudsætninger og
hovedstruktur
indeholder de overordnede mål
og retningslinier for kommunens
samlede udvikling. Desuden beskrives forudsætninger og betingelser for planens realisering.
2. Rammer for lokalplaner
beskriver byrådets ønsker i de
enkelte lokalområder, Gråsten,
Adsbøl, Alnor/Trappen, Rinkenæs og Kværs/Tørsbøl.
Lokalområderne er opdelt efter
anvendelse, bolig, erhverv, offentlige formål osv. Og for hvert
område er der fastsat overordnede rammer for lokalplanlægningen. Rammebestemmelserne vil blive anvendt i forbindelse
med administration af byggesager, anlægsarbejde, udstykning
m.m.
Retsvirkninger
Kommuneplanen har ikke nogen direkte bindende virkning
for den enkelte grundejer.
Byrådet skal virke for dens gennemførelse, og det betyder også, at byrådet er forpligtet til at
udarbejde lokalplan og fremme
sagen mest muligt, hvis en ønsket foranstaltning er i overensstemmelse med planen.
Forhold til regionplanen
Kommuneplanen bygger på
de retningslinier, der er fastlagt i
Regionplan 2005-2016 for Sønderjyllands amt.
Gråsten slot
R
117
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Gråsten Kommune
Gråsten
4.3.2
Byrådets overordnede mål
Byrådet har besluttet, at Gråsten
Kommune skal være en attraktiv
bopæls- og fritidskommune.
Gråsten Kommune er kendetegnet af,
·en smuk natur med skove og
spændende kyststrækninger
·en god beliggenhed nær knudepunkterne Aabenraa, Sønderborg og Flensborg
·velfungerende virksomheder
og arbejdspladser
·et rigt foreningsliv med et stort
frivilligt engagement blandt
kommunens borgere
Byrådets delmål
Gråsten Kommune
-for borgerne
Byrådet vil arbejde for, at Gråsten Kommune også fremover
vil være et attraktivt sted at bosætte sig ved,
4.3.3
Byfornyelse
og bevarings­
behovet
I den ældre del af Gråsten findes en del bevaringsværdige
boliger. Boligområdet omkring
Herles, Konkel, Skovvej og Skolegade er bevaringsværdigt. Her
findes mange ældre, smukke
parcelhuse.
118
·at yde borgerne en god service inden for kommunens forskellige områder
·at yde en hurtig og venlig betjening
·at der er kommunale tilbud til
stede, når der er behov for det
·at de velfungerende lokalsamfund udvikles
·at inddrage borgerne i kommunens udvikling så langt det
kan lade sig gøre
·at udbygge den kommunale
information til borgerne om
den kommunale service
·at markedsføre kommunens
tilbud overfor mulige tilflyttere
·at tage brugerbestyrelserne
med på råd når den fremtidige
service skal fastlægges
·at styrke og videreudvikle
samarbejdet med brugerbestyrelserne
Gråsten Kommune
- en erhvervskommune
Byrådet vil arbejde for at fastholde og udvikle de eksisteren-
De gamle Alnor og Trappen
landsbyer er værdifulde byområder, der med deres snoede
gader, gamle fiskerhuse, beliggende i et kuperet terræn, ligeledes må betragtes som bevaringsværdige byområder.
Bebyggelsesprincip
Fremtidig bebyggelse i Gråsten
bymidte skal følge det viste bebyggelsesprincip. Der opføres
sluttet facadebebyggelse i ga-
de erhvervsvirksomheder samt
tiltrække nye virksomheder ved,
·en hurtig sagsbehandling, når
virksomheder har brug for
kommunens service i forbindelse med etablering, byggeri
mv.
·at indgå i et gensidig forpligtende samarbejde med forretningslivet, sådan at man trækker på samme hammel.
Mål om økonomi
og planlægning
Gråsten Kommune har generelt
et godt udskrivningsgrundlag.
Det giver kommunen en række
fordele, som kommunen vil arbejde for at udnytte til det bedste for borgerne.
Kommunen vil arbejde for, at
der er nøje sammenhæng mellem kommunens mål og de midler, der er til rådighed.
delinie i gader med kraftig signatur.
Der skal dog sikres kontakt mellem Torvet og Slotssøen på en
sådan måde, at offentligheden
får glæde af både naturmæssige og bymæssige kvaliteter.
Bevaringsværdige byer
og bygninger
De bevaringsværdige byer og
bygninger er udpeget i »Kom-
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Gråsten Kommune
Bebyggelsesprincip
R
muneatlas Gråsten Kommune«.
Kommuneatlasset er udarbejdet
af Miljøministeriet i samarbejde
med Gråsten Kommune og indeholder en registrering af
samtlige bevaringsværdige områder og bebyggelser.
De bevaringsværdige bygninger
er nu optaget i kommuneplanens rammedel og kan ses på
kortbilaget »Bevaringsværdige
bygninger«.
Retningslinier
Byrådet vil arbejde for, at fremtidige ændringer i landsbyernes
fysiske miljø sker under hensyntagen til de forskellige bevaringsinteresser, herunder kirkerne og deres omgivelser.
Konsekvenser
og perspektiver
Gråsten by har nogle meget
værdifulde kvaliteter, som på
længere sigt bør bevares og udbygges.
Byen er omgivet af store skove
med et udbygget stinet. Slotssøen, Fiskenæs, Sildekulen, Fjorden m.v. frembyder rekreative
muligheder, som ikke findes
mange steder.
cader ikke skulle være til fordel
for de handlende og de som i
øvrigt bruger byen.
Der bør arbejdes frem mod, at
der etableres et sammenhængende stinet, der forbinder fritidsfaciliteter og rekreative områder med byen.
Selve byen har nogle bymæssige kvaliteter, som ikke udnyttes
tilstrækkeligt.
Det er svært at forestille sig, at
en nænsom trafiksanering og
forskønnelse af gaderum og fa-
119
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Gråsten Kommune
Gråsten
4.3.4
Det åbne land
Forudsætninger
Det åbne land omfatter alle områder uden for eksisterende og
planlagt byzone samt sommerhusområder.
Planlægning og administration
af det åbne land varetages af
kommunen.
Adsbøl er afgrænset som landsby med mulighed for mindre byudvikling inden for afgrænsningen. Kværs og Tørsbøl er udlagt
som lokalbyer.
Hidtidig planlægning
Den overordnede planlægning
af det åbne land drejer sig om at
forene stærke og ofte modstridende interesser i, hvordan det
åbne land anvendes. I Regionplan 2005-2016 er der fastlagt
overordnede retningslinier for
det åbne land, samt mål og retningslinier for jordbrug, fredning, råstofindvinding, recipientkvalitet og vandindvinding.
Interesserne i det åbne land
knytter sig på den ene side til
de, der ønsker at udnytte det
åbne land produktivt til landbrug, råstofindvinding, vandindvinding, gartneri m.v. På den anden side findes de, der ønsker
at bevare natur- og kulturværdier i det åbne land.
Jordbrug
Sønderjyllands amt har på baggrund af basisdatakort fra land-
120
brugsministeriet udarbejdet en
jordklassificering af amtet.
Landbrugsjorden i Gråsten
Kommune har generelt en høj
dyrkningsværdi. Kun jorden i
den yderste vestlige del af kommunen har ikke særlig god dyrkningsværdi. Den gode jord er
måske en medvirkende årsag
til, at der er forholdsvis mange
små landbrug i Gråsten i forhold
til Sønderjyllands Amt som helhed.
Råstofindvinding
I regionplan 2005-2016 er et
område nordvest for Kværs, reserveret som interesseområde
for ler. I dette område skal der
foretages en råstofmæssig vurdering, før arealanvendelsen tillades ændret til formål, som kan
forhindre eller være til gene for
en fremtidig indvinding af de råstofforekomster, som berøres.
Fredning og gældende
bindinger
Der er adskillige fredninger i
Gråsten Kommune. Det største
fredede areal findes mellem
Rønshoved og Sandager ud
mod Flensborg Fjord. Arealet er
delt op i en række mindre fredninger med hver sine bestemmelser. Hjertehøj er udsigtsfredet og et areal nord for Margrethe Sø er fredet for at hindre
lergravning.
Flere større arealer i Rinkenæs
er fredede for at bevare udsigten over Flensborg Fjord.
En række mindre områder er
også omfattet af fredninger, der
deler sig i 3 grupper:
1. bevaring af eksisterende beplantning
2. bevaring af fortidsminder
3. bevaring af kirkens nærmeste
omgivelser.
Herudover er en række arealer
omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle fredningsbestemmelser.
Naturbeskyttelsesloven pålægger beskyttelseslinier:
·langs strande i en afstand af
300 m
·omkring fortidsminder i en afstand af 100 m
·langs vandløb med bundbrede på 1,5 m og søer i en afstand af 150 m
·langs store skove i en afstand
af 300 m.
Inden for disse beskyttelseslinier kan der kun ske forandringer,
nybyggeri og lignende, hvis amtet giver tilladelse.
Kirkeomgivelser
Kirkelandskabet er kirkens nære omgivelser og består af en
indblikszone og en baggrundszone. Indblikszoner er arealerne
mellem kirken og den vej, hvorfra indblik er mulig. I disse zoner
kan selv lave bebyggelser og
beplantninger medføre, at indblikket til kirken visuelt sløres eller forringes.
Baggrundszoner er arealerne,
som i forhold til den vej, hvorfra
der er indblik, danner baggrund
for kirken. I disse zoner vil lavt
byggeri i mange tilfælde ikke vir-
R
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Gråsten Kommune
ke forstyrrende i forhold til kirken.
Høje bygninger, vindmøller
og antenner m.m. kan derimod
forringe oplevelsen af kirken i
landskabet. Som baggrund vil
beplantning normalt ikke virke
forstyrrende på kirken.
Kirkernes betydning som værdifulde kulturhistoriske monumenter og markante kendingsmærker i landskabet må ikke forringes.
I kirkernes nære omgivelser –
kirkelandskabet – kan der kun
opføres bygninger eller tekniske
anlæg m.m., hvis det er påvist,
at byggeriet eller anlægget ikke
visuelt slører eller forringer indblikket til kirken eller virker forstyrrende på kirkens nære omgivelser.
I indblikszonen bør beplantning,
som visuelt slører og forringer
indblikket til kirkerne undgås.
Omkring kirker, som er beliggende i det åbne land, må der
ikke inden for en afstand af 300
m opføres høje bygninger uden
amtets tilladelse.
Størsteparten af kommunen er
udpeget til større, nationalt naturområde. Området er udpeget
af Fredningsstyrelsen, og det er
ikke pålagt særlige restriktioner.
Det henstilles til byrådet, at man
i planlægningen tager særligt
hensyn til de stærkt varierede
landskabelige, geologiske og
biologiske værdier, der er i kommunen.
I regionplan 2005-2016 er en
del af det nationale naturområde ned mod Flensborg Fjord udpeget til område med særlig
landskabelig værdi. Det betyder,
at der normalt ikke vil kunne tillades etablering af større
tekniske anlæg.
Nybøl Nor, Egernsund, en del af
Flensborg Fjord og de store
skove nordvest for Gråsten er
udpeget til EF-fuglebeskyttelsesområde. Danmark har sammen med de øvrige EF-lande
forpligtet sig til at beskytte det
vilde fugleliv inden for disse områder.
Sildekulen er udlagt som vildtreservat. Det betyder, at det er forbudt at jage eller på anden måde at ombringe, indfange eller
forjage fugle og pattedyr.
Afgrænsning af de kystnære
områder
Ifølge et landsplandirektiv (nu
indarbejdet i Planloven) er der
sket en afgrænsning af de kystnære områder, som i størst muligt omfang skal friholdes for bebyggelse og anlæg. Ferie- og
fritidsbyggeri skal ske efter en
nærmere planlægning af de
kystnære områder. Der skal ved
planlægningen tages særligt
hensyn til bevaring af værdifulde naturområder og befolkningens adgang til disse.
Fredningsinteresser
De geologiske interesser knytter
sig til jordens bestanddele, og
hvordan undergrunden og jordoverfladens former er dannet.
Som særlig værdifuldt område
er udpeget Kværs morænebakker. Kværs morænebakker anses for særligt sårbare. En overfladeafgravning kan helt udjævne landskabsbilledet.
Værdifulde områder supplerer
de særligt værdifulde områder
og er vigtige til forståelse og oplevelse af landskabet og dets tilblivelse.
De biologiske interesser retter
sig mod levesteder for vilde dyr
og planter, og muligheden for at
de kan bevæge sig mellem levestederne.
Som særlig værdifulde områder
er udpeget Kværs Hede, Buskmose Skov, Rinkenæs Skov og
Dyrehaven samt en del af
Flensborg Fjord.
Herudover er der efter naturbeskyttelseslovens § 3 udpeget en
del værdifulde områder omfattende større skove og plantager,
lavvandede områder samt
vandhuller, mindre moser, åer,
enge, levende hegn m.v.
De kulturhistoriske interesser
knytter sig til områder, hvor
menneskets naturgivne aktivitet
har sat sig spor i landskab og
bebyggelse.
Som særlig interessante elementer og helheder er udpeget
en række områder i kommunen.
Det drejer sig bl.a. om bevaringsværdige landsbyer og bygningsmiljøer, stiforløb, kirkeomgivelser og værdifulde skovbe-
121
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Gråsten Kommune
Gråsten
plantninger.
Landskabsbilledet tegner det
landskab, som man ser og oplever umiddelbart. Det fredede
område syd for Rinkenæs er udpeget som særlig værdifuldt
landskab med stor oplevelsesværdi. Stort set resten af kommunen betragtes som landskabelig værdifuld.
Friluftslivet omfatter alle fritidsaktiviteter i det åbne land. Det
gælder både almindelig færdsel
og ophold og aktiviteter, som
kræver særlige anlæg, stier,
lystbådebroer, campingpladser
m.v. Som friluftsområder af særlig betydning er udpeget bynære
områder, kystområder med badestrand, særligt benyttede skove m.m.
Mål
Amtsrådet fastsætter de overordnede mål og retningslinier for
det åbne land. Byrådets opgave
er at formulere sine særlige krav
til anvendelsen af det åbne land
som et udspil, der nærmere må
forhandles med amtsrådet.
Det åbne land skal i altovervejende grad anvendes til jordbrugsformål. I områder, som i
regionplanen er udpeget til landskabelige og naturhistoriske interesseområder, kan hidtidig anvendelse fortsætte, dog under
hensyn til bevarelse og pleje af
de landskabelige, natur- og kulturhistoriske interesser.
Naturværdierne skal sikres,
men den erhvervsmæssige ud-
122
vikling må ikke tilsidesættes,
hvor den kan indpasses.
En øget rekreativ udnyttelse af
naturområderne og specielt
kystområderne skal ske under
hensyn til beskyttelsesinteresser og lokalbefolkningen.
Byrådet vil arbejde for at forbedre befolkningens adgang til naturområderne ved anlæg af stier
i det åbne land, mindre p-pladser, primitive lejrpladser m.v.
Byrådet vil arbejde for i planlægningen
· at beskytte naturområder
· at kortlægge miljøkorridorer
·at pleje/tilplantning af bræmmer langs åbne vandløb for
bl.a. at skabe skygge i vandløbet.
Byrådet vil anbefale, at rørlagte
vandløb åbnes, når en frivillig
aftale kan opnås med lodsejerne, at søge ved naturgenopretning at genskabe miljøsammenhænge, hvor disse måtte være
brudt.
Kysten bør i overvejende grad
friholdes for yderligere anlæg.
Det åbne lands
hovedanvendelse
Byrådet kan tilslutte sig regionplanens mål om, at det gennem
planlægningen skal tilstræbes,
at arealerne i det åbne land anvendes til flere forskellige formål, hvor flere forskellige interesser er til stede.
Det åbne land er groft opdelt i
følgende områdegrupper:
· jordbrug
·naturbeskyttelse og kulturhistorie
· kystnære områder
· turisme, ferie- og friluftsliv
· råstofindvinding
·grundvandsbeskyttelse og
vandindvinding
· overfladevandskvalitet
Jordbrugsområderne skal i
størst mulig udstrækning forbeholdes til jordbrug, dvs. landbrug og skovbrug.
Inddragelse af arealer til andre
formål end jordbrug skal begrænses mest muligt.
Er arealinddragelse uundgåelig
skal alternative placeringsmuligheder overvejes, så inddragelse
af arealer med lav dyrkningsværdi tilstræbes. Der skal derudover tages hensyn til ejendomsstruktur, foretagne investeringer og kulturtekniske
anlæg, så den mest hensigtsmæssige løsning for jordbruget
tilstræbes.
For jordbrugsområder med naturinteresser gælder samme bestemmelser som for jordbrugsområder.
Derudover skal der tages hensyn til de registrerede naturinteresser, som har begrundet områdeudpegningen.
Ved inddragelse af arealer til ikke-jordbrugsmæssige formål,
skal der tages særligt hensyn til
de registrerede naturinteresser.
Varetagelse af de jordbrugs-
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Gråsten Kommune
mæssige interesser kan betyde,
at den jordbrugsmæssige udnyttelse reguleres.
sikre, at indvindingen og efterbehandlingen varetager landskabelige hensyn.
De tekniske anlæg vil blive vurderet og afvejet i forhold til de
interesser, der har ligget til
grund for områdereguleringen.
Grundvandsbeskyttelse og
vandindvinding
Områder med velbeskyttede
grundvandsmagasiner med god
vandkvalitet skal forbeholdes
vandindvinding, der kræver drikkevandskvalitet.
Naturbeskyttelse
og kulturhistorie
er områder, hvor arealanvend­
else kun kan ske med afgørende hensyntagen til naturinteresserne.
Ændring af en arealanvendelse,
som tilsidesætter naturinteresserne, kan som hovedregel ikke
tillades.
Stier i det åbne land
Det er hensigten, at der etableres rekreative gang- og cykelstier. Gendarmstien skal bevares,
som fastlagt i regionplanen.
Kirkernes omgivelser skal søges sikret mod skæmmende
ændringer. Det kan ske gennem
naturbeskyttelsesloven og bevarende lokalplaner.
Veje
Nord om Rinkenæs er der reserveret areal til omfartsvejen om
Rinkenæs.
Den jordbrugsmæssige anvend­else af områderne kan normalt
opretholdes, men reguleringer
for at fremme naturbeskyttelse
og landskabspleje samt for at
bevare kulturspor kan gennemføres.
Råstofindvinding
er inddelt i følgende områder:
· råstofgraveområde
· råstofudviklingsområde
· afsluttende råstofindvinding
I råstofgraveområderne vil der
som regel blive givet tilladelse til
råstofindvinding under forudsætning af, at det er i overensstemmelse med de øvrige interesser i det åbne land.
I områder med afsluttende råstofindvindinger kan der gives
tilladelse til indvinding, hvis det
sker på baggrund af en samlet
plan for området. Planen skal
GRÅSTEN SLOTSSØ
R
123
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Gråsten Kommune
Gråsten
4.3.5
Folkeskolen
aftale herom elever fra nabokommunerne mod betaling. Endelig er ved skolen oprettet en
modtageklasse for fremmedsprogede elever, hvor disse elever hidtil er blevet optaget. Men
der er jvf. styrelsesvedtægten
for skolevæsenet truffet politisk
beslutning om, at alle fremmedsprogede børn i kommunen
som hovedregel indskrives i distriktsskolen til undervisning i
modtageklasse eller på modtagehold. Ved Gråsten skole er
oprettet skolefritidsordning
(SFO) for elever fra børnehaveklasse til og med 2. klasse. For
elever fra 3. klasse til og med 6.
klasse er oprettet en juniorklub.
Skolestrukturen er tilpasset et
princip om, at lokalområderne
Kværs og Rinkenæs har skoler
med elever fra 0. - 7. årgang,
mens kommunecenteret Gråsten har skole med elever fra 0. 10. årgang. De tre skoler har
hver sit skoledistrikt, men ifølge
Styrelsesvedtægt for Gråsten
kommunale skolevæsen er der
jvf. folkeskoleloven frit skolevalg,
dog således at skolelederen har
den endelige afgørelse jvf. Folkeskolelovens § 45, stk. 2.
Gråsten skole er således kommunens eneste overbygningsskole. Skolen har i distriktet elever til 2 - 4 spor, men herudover
har skolen 3 kommunale specialklasser, der underviser elever med behov herfor. Disse
specialklasser modtager efter
Elevtalsudvikling
Kværs og Rinkenæs skoler er i
princippet fuldt årgangsdelte
skoler, men på årgange, hvor
elevtallene gør det muligt, forventes det, at der sker samlæsning på tværs af årgangene, så
2001
2003
2004
2008
timeressourcerne udnyttes
bedst muligt. Der er ved Rinkenæs skole oprettet SFO for elever fra børnehaveklasse til og
med 3. klasse.
For at gøre børnenes overgang
fra børnehaver til folkeskole lettere er der ved skolerne etableret såkaldte indskolingsordninger for børnehaveklasse til og
med 2. klasse, som bløder klasseopdelingerne op og tager mere hensyn til elevernes indlæringsmæssige standpunkter og
således respekterer, at børn
indlærer i forskellig hastighed.
Der er ligeledes oparbejdet et
nært samarbejde med de børneinstitutioner, som afleverer
børn til skolen.
Som det ses af beskrivelse af
elevtalsudviklingen, forventer
prognosen totalt set en beskeden fremgang for aldersgrupperne 6 - 16 år for hele kommu-
2012
2017
2001-2017
Tal
%
Gråsten
6-13 år
441
442
462
501
493
469
+28
+6,35
14-16 år
159
178
169
190
207
220
+61
+38,36
6-13 år
120
125
126
115
102
103
-17
-14,17
14-16 år
61
43
31
46
49
38
-23
-37,7
6-13 år
153
151
161
159
147
133
-20
-13,07
14-16 år
35
56
57
57
64
51
+16
+45,71
969
995
1006
1068
1062
1014
+45
+4,64
Kværs
Rinkenæs
Hele kommunen
6-16 år
124
R
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Gråsten Kommune
nen. Udviklingen på de enkelte
distrikter og de respektive aldersgrupperinger er dog ret forskellig fra distrikt til distrikt, ligesom den synes at vende efter
2008.
Forventet udvikling i antal 6 - 13
og 6 - 16 årige i de enkelte skoledistrikter og hele kommunen
2001 - 2017, jf. Befolkningsprognose af januar 2004.
Fremtidig udvikling
Vedtagelse af en ny folkeskolelov med ikrafttræden
01.08.2003 får afgørende indflydelse på udviklingen i folkeskolen - både hvad angår den pædagogiske og den økonomiske
4.3.6
Kultur og Fritid
Kultur
Ungdomsskolen
Gråsten kommunale Ungdomsskole er et fritidstilbud for kommunens 13 - 18-årige, og virksomheden er delt i to forskelligartede tilbud, nemlig
ungdomsklubben »Chickenhouse« og selve undervisningsdelen.
Fælles formål for de to afdelinger er at støtte unges opvækst i
Gråsten kommune og medvirke
til, at de bliver et aktiv for kommunen og samfundet i det hele
taget. Undervisningsdelen skal
medvirke til at give unge en ak-
side. På den pædagogiske side
kan nævnes, at der er indført
fælles mål for undervisningen
på faseopdelte trin, forøgelse af
timetal i dansk og matematik på
1. - 3. årgange, tidligere start af
engelskundervisningen o.s.v.
Den ret betydelige timeudvidelse er i Gråsten vedtaget at skulle holdes inden for skolernes
egne budgetter, idet der ikke af
Byrådet er vedtaget kompensationer herfor.
Byrådet har vedtaget nogle
overordnede skolepolitiske mål
for det kommunale skolevæsen:
·Frit skolevalg - jf. Folkeskolelovens bestemmelser herom.
·Kommunens skolevæsen skal
tiv fritid, som gennem forskellige
tiltag vil gøre dem bedre rustet
til at opfylde fremtidens krav i
samfundet.
Undervisningstilbuddet er
mangfoldigt og forsøges tilpasset de unges ønsker og behov.
Det indeholder således ungdomsskolekurser, som f.eks.
windsurfing, prøveforberedende
undervisning, specialundervisning i dansk, matematik, sprog,
undervisning i kørsel med knallert .
Derudover har ungdomsskolen
et udvidet samarbejde med ungdomsskolerne i Broager og Sundeved med henblik på bedre og
bredere fagtilbud.
I de sidste tre sæsoner har ca.
50% af kommunens unge gjort
være så attraktivt, at kommunens borgere så vidt muligt
vælger kommunens skoler.
·Det anerkendes, at skolerne
udvikler sig forskelligt.
·Kvalitet i undervisningen skal
prioriteres højt.
·Skolerne skal være »synlige«
i lokalområdet.
Disse overordnede skolepolitiske mål betinger, at byrådet påtager sig ansvaret for, at der er
sammenhæng mellem mål og
midler, således at skolebestyrelser, skoleledelser og personale
får mulighed for at leve op til de
stillede krav.
brug af et eller flere undervisningstilbud, og denne tilslutning
forsøges opretholdt.
Undervisningen er gratis, og
kommunen afholder desuden
udgifter til befordring af ungdomsskoleelever fra Adsbøl,
Kværs/Tørsbøl og Rinkenæs.
Ungdomsskolens klub »Chickenhouse« er et fritidstilbud, som
skal give kommunens unge en
aktiv fritid med gode oplevelser,
som kan medvirke til at udvide
deres interesseområder og aktivere dem positivt.
Klubtilbuddet gælder også kommunens unge i 7. klasse.
»Chickenhouse« er kommunens eneste ungdomsklub og
har i de sidste tre år haft et
125
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Gråsten Kommune
Gråsten
medlemstal på ca. 175. Klubben har egne lokaler på Gråsten Skole og holder åbent tre
gange ug­ent­ligt i perioden oktober til marts. Dette er endvidere
suppleret med diskoteksaftener.
biblioteket
Klubbens aktiviteter er primært
baseret på traditionelle klubaktiviteter såsom forskellige spil, almindeligt samvær under mere
uforpligtende rammer og diskoteksaftener. Minimum en gang
månedligt arrangeres foredrag
eller lignende med emner, som
er aktuelle og interessante for
klubbens medlemmer. Til tider
foregår der tillige aktiviteter ud
af huset.
126
Klubaktiviteterne tilrettelægges
i størst muligt samarbejde med
brugerne gennem et aktivt klubråd valgt af klubbens medlemmer.
Medlemskab af klubben er fortsat gratis, ligesom der også her
er mulighed for at benytte føromtalte transportmulighed.
Folkeoplysning
Der har gennem flere år været
etableret undervisning i henhold
til Folkeoplysningsloven af 6 oplysningsforbund, husholdningsforeninger o.l.
Størst søgning har der været indenfor almindelig undervisning,
men der har også været gen­­
nem­­­ført specialundervisning, instrumentalundervisning og foredrag.
Undervisningen har primært
været gennemført i kommunens
3 skoler, og foreningernes ønsker om lån af lokaler har kunnet imødekommes i såvel dagsom i aftentimerne.
Folkeoplysningsudvalget vil være særligt opmærksom på initiativer, der opstår i lokalsamfundet.
Folkebibliotek
Gråsten Bibliotek ligger i Ahlmannsparken og er folkebiblio-
R
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Gråsten Kommune
tek for hele Gråsten kommune.
Folkebiblioteket er det fysiske
sted i lokalsamfundet, hvor der
formidles information og kulturelle oplevelser til alle borgere både børn og voksne - til uddannelsesformål, konkret informations-behov, erhvervsformål,
personlig udvikling og fritidsformål.
Gråsten Bibliotek udlåner bøger, tidsskrifter, lydbøger, pjecer, tegneserier, musikcd´ere,
playstation, cd-rom, video og
dvd.
Gråsten Bibliotek stiller internetadgang til rådighed for borgerne i form af 5 pc´ere på biblioteket.
Ifølge den nye bibliotekslov skal
der gives et bredt medietilbud,
hvilket i høj grad efterspørges af
borgerne.
4.3.7 Fritid
Faciliteter
Kommunen stiller nedenstående til rådighed:
Ahlmannsparken
Kværs Idrætshal
Stadion og Idrætsanlæg
Skoler
Ahlmannsparkens lokaler anvendes til håndbold, badminton,
billard, gymnastik, bordtennis,
skolens gymnastikundervisning,
boldspil. Derudover udlejes lokaler til gennemførelse af f.eks.
aktionærmøde, lottospil, advokathjælp, møder m.v. Der er ak-
Der er et stort udlån af
musikcd´er, playstation og cdrom. Gråsten Bibliotek har et
mindre antal video og dvd, men
oplever også her stor efterspørgsel.
Gråsten Bibliotek indledte i
2003 et samarbejde med Forbrugernes Hus og tilbyder nu
gratis offentlig forbrugerinformation og rådgivning i Forbrugerinfopunktet.
Tilbuddet om at kunne gå på
biblioteket via Internettet er populært og har givet nye lånere.
Mange benytter sig af muligheden for at kunne bestille, reservere samt forny i Gråsten Biblioteks materialebestand hjemmefra. Desuden stiger mængden af
bestillinger til Gråsten Bibliotek
via www.bibliotek.dk. Det er
glædeligt, men øger samtidigt
arbejdspresset på personalet.
Gråsten Bibliotek har i et samarbejde med Kværs-Tørsbøl Børnegård søgt og fået bevilget
penge fra Kulturministeriet til et
Læselyst-projekt i 2004 i form af
børnehavebiblioteket »Æ løjs
hjørn«.
Gråsten Biblioteks hjemmeside
findes nu på www.graasten.dk
og her er der information om
bibliotekets forskellige tilbud og
arrangementer.
tiviteter fra morgen til aften i alle
årets måneder bortset fra juni
og juli måned. Der er 4 petanquebaner.
Stadion og Idrætsanlæg består
af stadion, klubhus ved stadion,
Årsbjerg Idrætsanlæg, Adsbøl
klubhus, tennisbanerne i Gråsten og Kværs, i Gråsten i badmintonhallen og Rinkenæs skoles idrætshal.
Klubhuset ved stadion anvendes hovedsageligt af fodboldklubben.
Rinkenæs skoles idrætshal anvendes primært til gymnastik,
boldspil og badminton.
Gråsten Bibliotek er åbent 35 timer om ugen i perioden 01.10 31.03 og 33 timer om ugen i
sommerperioden. Bemandingen i udlånet er normalt 1 bibliotekar og 1 assistent. Den lange
åbningstid er mulig pga. overgang til fuld Edb-behandling af
alle rutiner.
Kommunen overtog i 1994 de af
tennisklubben etablerede baner
og råder nu over 4 baner.
Børne- og ungdomsforeninger
modtager tilskud i form af medlemstilskud, materialetilskud og
instruktørtilskud efter de af kommunen vedtagne retningslinjer
herom. Der er ca. 25 tilskudsmodtagende foreninger i Gråsten kommune. Herudover
modtager 12 foreninger lokaletilskud. Foreningernes formål er
spejdervirksomhed, ridning,
sejlsport, teater, skydning, roning og idræt.
127
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Gråsten Kommune
Gråsten
VISION
Byrådet vil arbejde for at opretholde
og viderudvikle et højt kvalitetsniveau
med vægt på det enkelte barns behov
for oplevelser, udfoldelser og tryghed,
og hvor naturoplevelser er en del af
hverdagen.
Byrådet vil arbejde for at børnepasningsområdet tilpasser sig de samfundsmæssige forhold ved at følge udviklingen på arbejdsmarkedet med
f.eks. ændring af lukkeloven, fleksible
arbejdstider som kan medføre at der
kan blive behov for ændring af institutionernes åbningstider og pladsstruktur.
MÅL
·At alle forældre har adgang til at få
passet deres børn pædagogisk forsvarligt,
·At forældrene tilbydes et fleksibelt udbud af dagplejepladser, børnehavepladser og pladser i fritidsordninger
rundt om i hele kommunen,
·At der i kommunen skabes et tilstrækkeligt antal pladser, så der er overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel (pasningsgaranti),
·At kommunen som et alternativ til den
offentlige pasning tilbydes tilskud til
private pasningsordninger,
· At kommunens daginstitutioner åbner
sig mod lokalsamfundet,
· At børnepasning skal være et aktiv i
forebyggende arbejde, og bl.a. være i
stand til at yde en tidlig og støttende indsats over for børnefamilier, som har vanskeligheder.
128
4.3.8
PASNING AF BØRN
BAGGRUND
Efterspørgslen til børnepasningen i Gråsten Kommune er på
et højt niveau. Det gælder både
dagpleje, børnehaver, aldersintegreret institution og skolefritidsordninger.
Årsager:
· Et fødselstal som i 2005 og efter prognosen også i 2006 holder sig på et højt niveau – målt
med foregående års fødselstal,
· Høj beskæftigelsesgrad,
· Langt flere tilflyttere end fraflyttere.
Pasningsgaranti
Gråsten Kommune er omfattet
af servicelovens regler om pasningsgaranti.
Det betyder, at forældrene har
krav på at få passet deres børn i
alderen ½ år til og indtil barnets
skolestart. Denne pligt er i Gråsten kommune udvidet til børn
til og med 3. klassetrin.
Omfanget af pladser
Omfanget af pladser er således
bestemt af pasningsgarantien
og frem til 1. januar 2007 tegner
der sig et billede af en fortsat
stor efterspørgsel, især i området omkring Gråsten by, hvor
antallet af tilflyttere er størst.
Pga. pladsmangel i de 3 børnehaver i Gråsten by er der som
en midlertidig løsning etableret
udegrupper i tilknytning til børnehaverne.
Byrådet overvejer her i 2005,
hvordan disse udegrupper kan
blive erstattet af en mere permanent løsning.
Fleksibilitet
For stadig at tilgodese de ændrede behov – og for at opretholde en balance mellem udbud
og efterspørgsel – skal det fortsat være en indbygget regel, at
personalenormeringen og børnetallet løbende bliver afstemt,
og at det i kortere perioder med
stor efterspørgsel fortsat skal
være muligt at merindskrive
børn i børnehaver, den aldersintegreret institution og skolefritidsordninger.
Brugerindflydelse og
decentralisering
Byrådet vedtog i 1996 at indføre
selvforvaltning i samtlige institutioner, herunder også på børnepasningsområdet.
Det har betydet større økonomisk råderum og mere indflydelse på den daglige virksomhed til
gavn for både forældre og medarbejdere. Brugerne af institutionerne har i kraft af selvforvaltningsaftalen fået større mulighed for at gøre sin indflydelse
gældende overfor udviklingen
på den enkelte institution.
Rigt varieret udbud
Børnepasningssystemet skal efter byrådets opfattelse indeholde et rigt varieret udbud af pasningsordninger.
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Gråsten Kommune
Foruden de traditionelle børnepasningsordninger som den
kommunale dagpleje for de ½ 2-årige, børnehaverne for de 3
– 5 årige, fritidshjem og SFO for
børn fra børnehaveklassen til og
med 3. klasse, er byrådet opmærksom på, at også andre former kan komme på tale, f.eks.
idræts- og skovbørnehaver. Endelig har forældrene mulighed
for selv at sørge for pasningen
med et kommunalt tilskud.
Generelt
Antallet af pladser i dagpleje,
børnehaver og aldersintegreret
4.3.9
OMSORG
BAGGRUND
Der har været og forventes
fortsat et stigende opgave- og
udgiftspres på ældre- og handicapområdet. Hvorfor ?
·At antallet af ældre indsatskrævende er stigende,
·At det er et karakteristisk træk
i udviklingen i sundhedsvæsenet, at flere og flere lidelser og
handicaps kan behandles, således at et stigende antal alvorligt syge eller handicappede gennem længere forløb har
behov for massiv støtte/pleje/
omsorg,
·At sundhedsplanlægningen i
Sønderjyllands Amt på sygehusområdet medfører, at flere
og flere opgaver skal løses af
institution er øget væsentligt i
de forløbne 10 år.
Det betyder, at byrådet i fuldt
omfang har levet op til sin målsætning om, at tilbyde pasning
uden ventelister. På børnehaveområdet forventes nuværende
kapacitet at være i overensstemmelse med behovet frem til
slutningen af år 2006.
De midlertidige 3 udegrupper,
der er en del af de 3 børnehaver
i Gråsten by, agter byrådet erstattet med en permanent løsning inden udgangen af 2006.
primærkommunen, populært
kaldet ”opgaveglidningen”,
·At et stigende antal borgere
med en uhelbredelig lidelse
vælger at tilbringe deres sidste levetid i eget hjem.
Betydningen af antallet af ældre og deres aldersfordeling.
I planlægningen er det ikke nok
alene at se på antallet af f.eks.
over 65-årige eller over 67-årige, men i højere grad at fokusere på aldersfordelingen blandt
ældre.
Beregnet udfra det aldersbetingede forbrug i plejeboligerne og
i hjemmeplejen, er udgiften til
en gennemsnitspensionist under 80 år ca. 6 gange mindre
end udgiften til en gennemsnitspensionist over 80 år.
Socialministeriet har beregnet
det kommunale personalefor-
spejdere
R
brug pr. 100 ældre, og de viser,
at udgifterne er kraftigt stigende
med alderen. Der er stort set tale om en fordobling af personaleforbruget for hver 5 års aldersgruppe. Som konkret eksempel
kan nævnes, at dobbelt så mange over 80 årige bor i plejeboliger set i forhold til de 75 årige.
En stram styring og prioritering
af opgaverne vil fortsat være
nødvendig, hvis de kommende
opgaver skal kunne overskues
og håndteres på en forsvarlig
måde.
HANDLINGER NY STRUKTUR
Styrket serviceniveau
For at sikre frit leverandørvalg
besluttede Gråsten kommune
før lovens ikrafttrædelse at
igangsætte et projekt under
overskriften ”Den integrerede
sundhedsordning i fremtiden –
bedre styring og frit leverandør-
129
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Gråsten Kommune
Gråsten
VISION
For at modvirke en forventet udgiftsstigning er det derfor vigtigt:
·At borgernes ressourcer inddrages
mest muligt,
·At der satses på forebyggelse og
genoptræning,
·At personalegrupperne løbende informeres om, hvem der skal udføre
den enkelte opgave, og
·At reglerne om frit leverandørvalg ikke alene respekteres og efterleves,
men at konkurrencemomentet udnyttes til at opnå den bedste og billigste service.
Projektets formål var tosidet.
Gråsten Kommune skal leve op
til ny lovgivning og sikre brugerne valgmuligheden mellem forskellige leverandører inden for
ældre- og handicapplejen, herunder:
·At synliggøre kvalitets- og
priskrav samt krav til leverandører i forbindelse med leverance af ydelser,
·At sikre adskillelse af myndighed og leverandør.
Derudover var formålet at sikre
sammenhæng mellem mål og
midler, herunder:
MÅL
·Den ældres og handicappedes ansvar
for eget liv fastholdes og respekteres i
videst muligt omfang,
·Hjælpen skal bygge på en helhedsvurdering af borgerens livssituation og tilrettelægges fleksibelt med udgangspunkt i aktuelle behov, og
·Den politisk godkendte kvalitetssikring
på alle ydelser skal overholdes således, at borgeren oplever livskvalitet,
tryghed, sikkerhed, åbenhed, tillid og
selvstændighed.
130
·At der visiteres ensartet og i
forhold til det politisk fastsatte
serviceniveau, og
·At skabe resultatforbedringer,
gennemsigtighed og styringsværktøjer der sikrer, at hele
organisationen fungerer optimalt og effektivt.
I forlængelse heraf er der indgået leverandørkontrakter med både interne og eksterne leverandører.
Metodegrundlaget for projektet
var ”benchmarking” eller ”sammenligning”, eksternt og internt.
Byrådet vedtog herefter en ny
struktur på ældre- og handicapområdet:
· Ny ledelsesstruktur,
·Kommunen blev opdelt i 2 leverandørområder, område
Gråsten og område Rinkenæs,
·Adskillelse af myndigheds- og
leverandøropgaver,
·Prisfastsættelse på praktisk
bistand, pleje og madservice.
gråsten plejehjem
valg for brugerne” med konsulentbistand fra Incitare A/S,
Odense.
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Gråsten Kommune
Modellens konsekvenser:
Interessentgruppe
Positive konsekvenserNegative konsekvenser
Enkelte kan opleve serviceforringelser
Øget retssikkerhed
Brugerne
Ensartet serviceniveau og kvalitet
Politikerne
Øget retssikkerhed
Ensartethed
Gennemsigtighed
Besparelser/budgetoverholdelse
Prioriterings-/omprioriteringsmuligheder
Eventuelle negative brugerreaktioner
Eventuelle negative medarbejderreaktioner
Administrative ledere
Sammenhæng i data
Valide data
Gennemsigtighed
Sammenhæng mellem mål og midler
Bedre samarbejdsrelationer
Synlige resultater/synlig ledelse
Klare forventninger
Mere jævn belastning
Ensartethed
Større gennemsigtighed
Bedre daglig styring
Stor forandringsopgave
Stor investering tids- og
følelsesmæssigt
Medarbejderne
Færre medarbejdere
Stor forandringsopgave
For nogle ny driftssituation
4.3.10 Turisme
De turistmæssige tiltag i kommunen skal være i overensstemmelse med regionplanen.
Regionplanen fastsætter retningslinier for udnyttelse af områder til turistformål.
Lokalisering af ferie- og fritidsanlæg skal være i overensstemmelse med amtsrådets turistpolitik, og kan kun ske i forbindelse
med eksisterende bysamfund
eller større ferie- og fritidsbebyggelser.
gråsten slot
R
131
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Gråsten Kommune
Gråsten
Med det formål at fremme turistindustrien i området har Augustenborg, Broager, Gråsten,
Nordborg, Sundeved, Sydals og
Sønderborg Kommuner indgået
en overenskomst om samarbejde og fælles markedsføring på
det turistmæssige område kaldet Ferieregion Sønderborg.
Dette kommuneplanforslag, giver følgende muligheder
Dette samarbejde skal medvirke
til, at området bliver markedsført i større omfang end tidligere, og gerne skal medføre flere
turister i området.
·at et areal ved Gråsten Hovedgård udlægges til rideskole
·at Brændstoft lejrskole kan
ændres til hotel med op til 60
sengepladser.
·at Lærkelunden Campingplads i Rinkenæs kan udvide
mod vest.
Området mangler overnatningsmuligheder, og derfor er mange
Det er byrådets mål
·at der etableres flere overnat-
4.3.11
Grønne områder
Gråsten kommune ligger i et naturskønt område, hvor der er en
veksling mellem kuperede landbrugsarealer, skove, søer, moseområder, hedestrækningerne
ved Kværs og de kystnære områder ved Nybøl Nor og Flensborg Fjord.
Byområderne er placeret i god
harmoni med de naturskønne
områder. Der er i en vis udstrækning etableret »åndehuller« i byerne, hvor turister og lokalbefolkningen kan opleve naturen på nært hold.
Ved en fornuftig planlægning er
det lykkedes at gøre Gråsten
grønnere, idet der over en 10
132
af de som besøger området endagsturister.
års periode er blevet plantet ca.
1650 nye træer langs gader og
veje og på friarealer.
Ved nye udstykninger fastholdes den grønne tanke - der afgives plads til små »ånde huller«
og der gives mulighed for at indrette grønne lege- og opholds-
ningsmuligheder, sådan at endagsturisterne får mulighed
for at forlænge feriebesøget
·at etablere flere bådpladser
og forbedre tilhørende landfaciliteter, hvilket vil forøge antallet af sejlende turister
·at udbygge stisystemet til glæde for vandrere og cyklister
samt at etablere nødvendige
faciliteter så som bænke, bålpladser, primitive overnatningspladser og toiletter
·at der i samarbejde med amtet
etableres p-pladser og toiletter ved den regionale Gendarmsti langs Flensborg Fjord.
arealer i nærheden af boligområderne.
I Gråsten by arbejdes der på at
få en udvidet adgang til Slotssøen.
De eksisterende grønne områder forventes bibeholdt i den udstrækning de har i dag.
R
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Gråsten Kommune
4.3.12
Teknisk anlæg
Forudsætninger
Kommunen skal løse en række
tekniske opgaver på forsyningsområder. For en del af disse
områder har kommunen udarbejdet planer.
Varmeforsyning
Kommunens delplan for varmeforsyning foreskriver,
·at Rinkenæs, Kværs, Tørsbøl,
Teglkrogen, Adsbøl, Alnor og
Alnor Næs forsynes med naturgas,
·at Gråsten og Dyrkobbel forsynes med fjernvarme, der
fremstilles på kraftvarmeværket ved forbrænding af naturgas.
Det er ikke planlagt at forsyne
yderligere bysamfund med kollektiv varme, bortset fra nye udstykninger ved de nævnte byområder.
Nye udstykninger forsynes med
enten naturgas eller fjernvarme.
Elforsyning
Elforsyningen i Sønderjylland
Syd (ESS) i Sønderborg står for
elforsyningen i Gråsten kommune.
Kollektiv trafik
Sønderjyllands amts busselskab Sydbus står for den kollektive bustrafikbetjening i Gråsten
Kommune.
Det nuværende kollektive trafiksystem har 4 regionale ruter
gennem kommunen og en tilkalderute.
Regionalruterne forbinder Gråsten direkte med Sønderborg,
Broager, Kruså, Padborg,
Aabenraa, Esbjerg og Flensborg samt mellemstationerne.
Tilkalderuten kører Gråsten,
Hokkerup, Tørsbøl, Kværs,
Snurom-Gråsten. Denne rute
bliver kun kørt, hvis man henvender sig til Aabenraa Taxi senest 1 time før køreplanfastsat
afgang.
Jernbanestrækningen TinglevSønderborg er blevet elektrificeret, det forventes derfor, at banens fremtid er lagt fast.
Gråsten station er ubemandet.
Billetter kan købes i en automat
på perronen.
Billetter kan også købes i åbningstiden på Gråsten Turistkontor. Gråsten Turistkontor har
til huse i stationsbygningen.
Spildevand
Kommunen har revideret spildevandsplanen i 1995. Planen indeholder en registrering af den
totale spildevandsbelastning af
vandløb, søer og kyster i kommunen før og efter planens gennemførelse.
Siden byrådet vedtog spildevandsplanen er spildevandet fra
Stranderød, Brændstoft, Sandager og Dalsgård blevet tilsluttet
kommunens renseanlæg.
I 1997 er en del af Kværsløkke
kloakeret. I årene fremover vil
der blive udarbejdet saneringsplaner for eksisterende kloakområder.
Mål
·at rense spildevandet fra alle
bysamfund samt fra ejendomme i det åbne land sådan, at
vandkvaliteten som minimum
overholder målsætningerne i
amtets regionplan.
·at kommunens kloakledninger
har en standard, så udsivning
til grundvandet samt indsivning af grundvand i kloakledningerne minimeres eller undgås.
·at ejendomme, der i dag ikke
er tilsluttet det offentlige kloaksystem skal forbedre deres afløbssystem ved at etablere
eksempelvis nedsivningsanlæg eller biologiske rensningsanlæg.
Affald
Byrådet har udarbejdet en affaldsplan, der skal revideres
hvert 4. år.
Planen indeholder kommunens
målsætning og delmål for den
fremtidige affaldshåndtering,
samt hvilke initiativer og virkemidler der ønskes sat i gang i
perioden.
Planen tager højde for regeringens målsætning, som indebærer at:
·mindske stigningen af affaldsmængderne
·forbedre kvaliteten af det affald der produceres søges
genanvendt
133
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Gråsten Kommune
Gråsten
forbrændingsanlæg i Sønderborg.
rensningsanlæg
Gråsten kommune har etableret
en containerplads på Ravnsbjergvej. Her kan private husstande aflevere sorteret affald,
haveaffald, farligt affald (oliekemikalieaffald, samt genbrugsartikler).
Af det nedknuste haveaffald
dannes kompost, som borgerne
kan hente efter behov.
Som incitament til at opnå målsætningen for indsamling af
genanvendelige materialer har
regeringen forhøjet statsafgiften
på alt affald, der ikke anvendes
til genbrug.
Mål
·at håndtering og bortskaffelse
sker med mindst mulig miljøbelastning
·at der sker en affaldsminimering
·at der sker en øget genanvendelse
·at deponeringsmængden reduceres
·at statens målsætning opfyldes
·at der indføres fleksible affaldsordninger
·at der sker en målrettet indsats overfor problematiske affaldstyper
Regulativer
Ifølge lovkrav skal byrådet fastsætte forskrifter for indsamlings-
134
ordningers omfang i regulativer,
som borgerne herefter er pligtige til at overholde
Der er udarbejdet regulativer for:
·Madaffald fra storkøkkener
·Husholdningsaffald
·Afbrænding af haveaffald
·Erhvervsaffald
·Farligt erhvervsaffald
·Klinisk risikoaffald
·Håndtering af overskudsjord
I/S Alssund Affald
Gråsten kommune har indgået
en samarbejdsaftale med Augustenborg, Broager, Nordborg,
Sundeved, Sydals og Sønderborg kommuner om etablering
af Alssund kommunernes Affaldsselskab (ASA). ASA sørger
for, at kommunernes affaldsbortskaffelse sker i overensstemmelse med regeringens
målsætninger.
Affaldsbortskaffelse
Dagrenovation bortskaffes til
Farligt affald bortskaffes hovedsagelig til SMOK (Sønderjyllands Modtagestation for Olieog Kemikalieaffald) i Tinglev.
Affald, der ikke kan afsættes til
genbrug eller forbrændingsanlæg, køres til Skodsbøl Losseplads mellem Egernsund og
Broager.
Indsamlingsordninger
Miljøstationer
Der findes 9 miljøstationer i
kommunen. På hver station findes containere til glas/flasker,
papir og batterier. På enkelte
stationer er der opsat tøjcontainere.
Pensionistordning
For pensionisterne eksisterer
der en afhentningsordning for
sorteret affald, der ikke kan bortskaffes via dagrenovationen.
Avisindsamling
I Adsbøl, Alnor, Gråsten, Kværs/
Tørsbøl og Rinkenæs er der
indsamlingsordning for aviser
og ugeblade.
R
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Gråsten Kommune
4.3.13
Vandressourcer
Grundvands­
beskyttelse
Grundvandsbeskyttelse er inddelt i tre områdetyper:
1. Områder med særlige drikke
vandsinteresser
2. Områder med almindelige
drikkevandsinteresser
3. Områder med begrænsede
drikkevandinteresser
I områder med særlige drikkevandsinteresser må den nuværende arealanvendelse ikke ændres til en mere grundvandstruende art, og aktiviteter, der
sikrer en god grundvandskvalitet skal fremmes.
I områder med almindelige drikkevandsinteresser skal etable-
ring af anlæg eller aktiviteter,
der medfører særlig risiko for
grundvandsforurening, så vidt
muligt undgås.
I områder med begrænsede
drikkevandsinteresser kan aktiviteter, der udgør en risiko for
grundvandsforurening, placeres
under hensyntagen til gældende
lovgivning.
Inden for områder med drikkevandsinteresser vil byrådet arbejde for at beskytte grundvandet ved bl.a. at anbefale at brugen af sprøjtemidler minimeres.
Byvækst
Lokalplaner, der vedrører dele
af områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til vandværker,
skal indeholde særlige vilkår til
at imødegå grundvandsforurening.
Virksomheder og anlæg
Virksomheder og anlæg, der
medfører risiko for grundvandsforurening, må ikke etableres i
områder med særlige drikkevandsinteresser, medmindre det
ved en konkret dokumentation
påvises, at den pågældende
virksomhed eller det pågældende anlæg indrettes og drives på
en måde, der minimerer forureningsrisikoen.
Byrådet vil intensivere tilsynet
med eksisterende virksomheder, der ligger inden for de særlige drikkevandsområder.
I forbindelse med godkendelse
af virksomhederne vil der blive
stillet skærpede vilkår, hvor det
er nødvendigt for at sikre grundvandsbeskyttelsen.
135
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Nordborg Kommune
4.4 Nordborg Kommune
Indholdsfortegnelse
136
4.4.1 Nordborg Kommune Lokal hovedstruktur
side 137
4.4.2 Befolkning
side 137
4.4.3 Bymønster
side 137
4.4.4 Boliger
side 138
4.4.5 Erhverv
side 139
4.4.6 Bymidteplan Nordborg
side 140
4.4.7 Bevaringsværdige bygninger og bymiljøer
side 142
4.4.8 Infrastruktur
side 158
4.4.9 Drikkevand
side 158
4.4.10 Skoler
side 158
4.4.11Børnepasning
side 160
4.4.12Kultur side 161
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Nordborg Kommune
4.4.1 Nordborg
Kommune Lokal
hovedstruktur
Nordborg Kommunes lokale
hovedstruktur indeholder byrådets målsætning for den fysiske udvikling i kommunen.
Den lokale hovedstruktur er
udarbejdet, så den er i overensstemmelse med den fælles hovedstruktur for Sønderborg-området.
4.4.2 Befolkning
Der er et meget stort overskud
af arbejdspladser i Nordborg
Kommune, ca. 2500 mennesker
rejser hver dag ind i kommunen
for at arbejde. Derfor finder by-
rådet, at der skal fortsættes med
initiativer, som kan få flere til at
bosætte sig på Nord-als.
Nordborg Kommune deltager
derfor i boligmesser mv. for at
markedsføre kommunen overfor
potentielle tilflyttere.
Der er et bredt udvalg af attraktive byggegrunde til konkurrencedygtige priser, og byrådet har
valgt at sætte prisen ned på
børnepasning til Danmarks laveste priser. Dette suppleret
med et rigt, mangfoldigt fritidsliv
og en flot natur skal bidrage til at
flere vælger at bosætte sig i området.
Byrådet ønsker, at Nordborg
Kommune skal være en attraktiv
og billig bokommune, hvor det
er rart at bo.
Mål for befolkningen
Byrådet ønsker en befolkningstilvækst ved at tiltrække en del af de
mange pendlere, der rejser til kommunen hver dag for at arbejde.
4.4.3 Bymønster
Bymønsteret fastlægger rollefordelingen mellem byerne i
kommunen.
Området der omfatter strækningen Nordborg/ Havnbjerg er udvidet områdeby, hvor der kan
placeres visse overordnede
funktioner, som ellers hører til i
egnscentre.
Byerne Svenstrup og Guderup
er lokalbyer, hvor der kan ske
MJELS VIg
R
137
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Nordborg Kommune
Formålet med opdeling af kommunens byer i et bymønster er
at sikre, at der overalt er let adgang til offentlig- og privat service som skoler og butikker med
videre.
Gennem udpegning af lokalbyerne er der overalt i kommunen
sikret en rimelig adgang til den
daglige service og arbejdspladser.
4.4.4 Boliger
I Nordborg Kommune er boligstandarden høj, boligerne er
forholdsvis nye og langt størstedelen af boligerne er enfamiliehuse. Det større behov, der i
fremtiden vil være for ældrevenlige boliger kan i stor udstrækning opnås ved ændringer af
den eksisterende boligmasse
Mål for boliger
Der skal kunne tilbydes tilflyttere en
bolig i Nordborg Kommune.
Byrådet ønsker, at sikre et mere alsidigt boligudbud, der kan tilfredsstille
forskellige aldersgruppers behov og
efterspørgsel efter forskellige boligtyper, således at boligmassen tilpasses det stigende antal ældre indbyggere.
Boligudbygningen skal primært ske i
Nordborg og Guderup.
138
suppleret med nye områder til
ældreboliger.
over Østerlund, Langesø, Lavensby og Havnbjerg.
Den tilflytning, som byrådet ønsker at styrke, er kun realistisk,
hvis der er boliger til rådighed
for tilflytterne. Derfor vil kommuneplanen fortsat sikre et alsidigt
boligudbud med ejer- og lejerboliger, der kan tilføre kommunen et mere varieret boligudbud
med arkitektonisk kvalitet.
Nordborg/Havnbjerg vil stadig
aftage en stor del af det nye boligbyggeri. Udviklingen vil især
ske ved Gammeldam og Fribjerggård på sydsiden af Ringvejen, mens den i Havnbjerg vil
ske langs med Piledamsvej.
I Nordborg Kommune er de fleste boligområder i forholdsvis
tæt kontakt med naturen. De
nye boligområder skal indrettes,
så denne nærhed udnyttes optimalt til glæde for de nye beboere; men samtidig i overensstemmelse med ønsket om en bæredygtig udvikling for naturen og
miljøet.
Områdebyen Nordborg/Havnbjerg
Nordborg/Havnbjergområdet er
beliggende i den nordlige ende
af kommunen. Byområdet
strækker sig fra Nordborg by
Den planlagte boligudbygning
vil ske på allerede udlagte boligarealer. Der udlægges således
ikke nye arealer til boliger i
Nordborg/Havnbjerg.
Lokalbyen Guderup
Guderup er beliggende i den
sydlige del af kommunen.
Landsbyerne Sjellerup, Dyndved og Egen er vokset sammen
med Guderup.
Der har i de seneste år været en
stor efterspørgsel på byggegrunde i Guderup. På arealet
ved Tingholm, Jeppesdam og
Hundekilde tilbydes et bredt udbud af attraktive byggegrunde.
havnbjerg
en mindre byudvikling. Alle øvrige bydannelser i kommunen er
landsbyer.
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Nordborg Kommune
Fremtidig byudvikling i Guderup
vil ske mellem dette område og
Elstrup.
Lokalbyen Svenstrup
I Svenstrup har der været en
begrænset efterspørgsel på
byggegrunde. Der er et eksisterende arealudlæg med plads til
ca. 7 parcelhuse og 22 tæt/lav
boliger. Der udlægges derfor ikke nye arealer til boliger i kommuneplanen i Svenstrup.
gammeldam
R
4.4.5 Erhverv
Nordborg Kommune vil tilbyde eksisterende og nye erhvervsdrivende arealer til udvidelser eller nye virksomheder.
Der skal være et bredt udbud af
erhvervsgrunde til såvel håndværkere, videnerhverv som erhverv af mere industriel karakter.
Områdebyen Nordborg/Havnbjerg
Der er kun ganske få erhvervsgrunde tilbage i Nordborg og
Havnbjerg. I Nordborg vil efterspørgslen på erhvervsgrunde
derfor være større end udbudet
i planperioden. Der er udlagt et
nyt erhvervsområde på ca. 6 ha.
mellem Færgevej og Oksbølvej i
Nordborg, og en udvidelse på 1
ha. ved den eksisterende virksomhed PEHAMA i Havnbjerg.
Lokalbyen Guderup
I Guderup er der stadig ledige
erhvervsgrunde, ca. 6 ha. Det
forventes, at de 6 ha. er tilstrækkeligt for planperioden.
Lokalbyen Svenstrup
I Svenstrup udlægges der ikke
arealer til erhverv.
Målsætning for erhvervsarealer
Byrådet ønsker at kunne stille erhvervsarealer til rådighed for eksisterende og nye virksomheder.
Byrådet ønsker at kunne opfylde behovet for areal til lokale håndværkere.
Byrådet vil i sin planlægning og administration støtte, at eksisterende
tomme landbrugsbygninger genanvendes til erhverv.
Især håndværkere og mindre fremstillingsvirksomheder er egnede til at
lokaliseres i landsbyerne.
139
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Nordborg Kommune
4.4.6 Bymidteplan
Nordborg
STOREGADE / NORDBORG
Mål for udviklingen
Det er byrådets ønske at midtbyplanen realiseres over en årrække med
forskønnelse af Storegade og anlæg
af grønt område med vand, der forbinder byen med Nordborg Sø.
140
Byrådet ønsker, at Nordborg
by skal kunne opfylde de
krav, som borgere, tilflyttere
og turister har til en by. Der
skal være noget for øjet i bymiljøet. Pladser, gademiljøer,
bygninger og butikker skal
sammen kunne tiltrække og
betjene borgerne. Derfor er
der udarbejdet en bymidteplan for det samlede byområde.
Bymidteplan Nordborg udstikker
retningslinier og rammer for,
hvordan det eksisterende bymiljø i Nordborg kan forskønnes og
udvikles. Planen omfatter den
centrale del af Nordborg by – fra
krydset Nordborgvej / Storegade til området ved Nordborg Kirke, og afgrænses mod nord af
Nordborg Sø og mod syd af
ringvejen.
Bymidteplan Nordborg fastlægger retningslinier og rammer for
trafik, anvendelse, byens rum,
landskabelige og grønne træk,
samt bebyggelsen i området.
For at gøre byen til en god oplevelse at færdes i skal byen skånes for tung trafik. Bymidtepla-
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Nordborg Kommune
nen indeholder derfor retningslinier for trafikafvikling,
trafikdæmpning og gangstier.
Planen understøtter en udvikling, hvor handelslivet primært
koncentreres ved Stationsvej og
Storegade, mens en blanding af
offentlige institutioner, kultur og
boliger placeres mod øst. De
øvrige områder i midtbyen anvendes primært til boliger.
Der indgår retningslinier for sikring af de bevaringsværdige
sammenhænge, bygninger og
pladsdannelser i området.
Byens bakker og tunneldale
skal kunne opleves igen. Dette
sker gennem fjernelse af slørende beplantning og etablering af
en blå-grøn forbindelse mellem
Nordborg Sø og Gammeldam
med vand og stiforbindelse.
I forbindelse med planlægningen er der nedsat et byudviklingsudvalg, der skal realisere
planens idéer.
STOREGADE / NORDBORG
R
141
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Nordborg Kommune
SVENSTRUP
stolbroladen
4.4.7
Bevaringsværdige bygninger og
bymiljøer
142
I Nordborg Kommune er der
14 landsbyer med bevaringsværdige bygninger, bymiljøer
og sammenhænge. Landsbyerne blev sammen med kommunens bevaringsværdige
bygninger registreret i 19871991 i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneatlas
Nordborg.
Nordborg Byråd har besluttet, at
de mest bevaringsværdige bygninger skal bevares for eftertiden. Det betyder, at de bygninger der i Kommuneatlas er i kategori 1-3 er bevaringsværdige.
Når en bygning er optaget som
bevaringsværdig i en kommuneplan, er den omfattet af et nedrivningsforbud. Den må ikke
nedrives før Byrådet har meddelt ejeren om der efter planlovens § 14 nedlægges forbud
mod nedrivningen.
De bevaringsværdige bygninger
fremgår af figur 1.
Udover de bygninger der er optaget i kommuneplanen, kan der
være bygninger, som er optaget
i en lokalplan som bevaringsværdige eller som en del af en
bevaringsværdig sammmenhæng.
Landsbyerne i Nordborg Kommune er generelt meget bevaringsværdige. Dette skyldes, at
gårdene i landsbyerne stort set
ikke er blevet flyttet ud på mar-
R
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Nordborg Kommune
Figur 1: Matrikelnumre med bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af nedrivningsforbud
Brandsbøl, Havnbjerg
9, 10, 11, 13, 14, 20, 155, 156.
Broballe, Oksbøl
1, 4, 10, 11, 12, 13, 36, 48, 117, 167, 180, 181.
Dyndved, Egen
1, 2, 3, 13, 114.
Egen Ejerlav, Egen
2, 3, 4, 6, 7, 10, 25, 76, 104.
Elstrup, Egen
6, 7, 12, 17, 18, 31, 34, 48, 53, 73, 119, 123, 140, 158, 180, 213.
Guderup, Egen2, 5, 9, 12, 15, 20, 27, 37, 45, 57, 64, 68, 82, 88, 91, 109, 117, 123, 127, 133,
164, 168, 169, 180, 195, 230, 270, 395, 441, 960.
Havnbjerg Ejerlav, Havnbjerg
8, 11, 21, 69, 104, 317, 333, 455, 456, 460, 483, 486.
Holm, Nordborg5, 8, 9, 11, 14, 19, 23, 27, 29, 30, 33, 40, 77, 87, 91, 102, 106, 108, 109, 155,
183, 216, 466, 527.
Lavensby, Havnbjerg
2, 3, 5, 11, 12, 16, 21, 32, 48, 547.
Lunden, Havnbjerg
2, 3, 5, 8, 9, 179.
Mjels, Oksbøl
1, 6, 19, 160, 350, 377.
Nordborg
, 16, 20, 39, 42, 43, 48, 69, 80, 90, 92, 98, 111, 144, 150, 167, 170, 181, 186,
7
201, 211, 255, 262, 282, 321, 323, 328, 330, 337, 427, 768, 926.
Nørreskov, Egen
1, 2, 3, 4, 6, 43.
Oksbøl Ejerlav, Oksbøl
1, 4, 5, 8, 9, 10, 58, 59, 76, 206.
Pøl, Nordborg
2, 5, 9, 39, 41, 42, 46, 47, 48, 51, 74, 75, 94, 111, 142, 384.
Stevning, Svenstrup10, 12, 13, 16, 17, 18, 19, 23, 24, 27, 35, 37, 45, 55, 62, 69, 165, 354, 378,
424.
Stolbro, Egen
1, 4, 6, 7, 11, 20, 21, 47, 65,
Svenstrup Ejerlav, Svenstrup
1, 2, 4, 6, 11, 14, 17, 21, 22, 24, 37, 38, 39, 41, 54, 78, 82, 110, 111, 510, 657.
143
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Nordborg Kommune
kerne, som det er sket de fleste
andre steder i landet. Mange af
landsbyerne var oprindeligt på
12 til 18 gårde, mens den største landsby, Holm, var på 36
gårde. Enkelte af kommunens
landsbyer – Egen, Stevning og
Mjels, beliggende nær kysten viser med deres navn, at de er
etableret før vikingetiden.
PØL
Pøl
Landsbyen Pøl, der er beliggende i et let kuperet terræn, et
stykke nord for Nordborg Sø,
har en meget åben struktur.
Landsbyen præges af meget
store gårde, i alt 11, med markante bygninger.
144
Nedenfor gennemgås landsbyerne. De bevaringsværdige
sammenhænge beskrives og vises på kortudsnit.
I den fremtidige planlægning og
administration skal disse sammenhænge bevares og eventuelle nye bebyggelser skal tilpasses strukturen. Ligeledes skal
indblik og udkig udover markerne søges bevaret, så landsbyerne i fremtiden fremstår som attraktive bomiljøer med flotte udsigter og spændende bygninger.
Det fremgår af kommuneplanens rammedel, hvordan disse
interesser skal varetages i den
videre lokalplanlægning.
PØL
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Nordborg Kommune
HOLM
R
Holm
Landsbyen Holm var i middelalderen med sine 36 gårde Sønderjyllands største landsby. Byen er startet som en såkaldt
slynget vejby, hvor gården ligger
placeret langs en vej, der slynger sig gennem landsbyen. Senere er den udbygget til en
struktur, hvor der er to parallelle
gader – Damgade og Møllegade.
Landsbyen er endvidere speciel ved
at være udstykket i en såkaldt ”kamudstykning”, hvor hver gård har en
strimmel jord vinkelret ud fra landsbyen. De lange jordstrimler ligger
som tænder på en kam adskilt af levende hegn og diger.
HOLM
145
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Nordborg Kommune
OKSBØL
146
12 gårde er det kun 3, der er
flyttet uden for landsbyen. Den
oprindelige struktur er således
stort set bevaret og der er ikke
meget nybyggeri i landsbyen.
OKSBØL
Oksbøl
Landsbyen Oksbøl er en slynget
vejby med kirke. Kirken ligger
centralt placeret i byen med en
randbeplantning af høje gamle
træer. Overfor kirken ligger den
tidligere kro og af de oprindeligt
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Nordborg Kommune
BROBALLE
R
Broballe
Landsbyen Broballe er en typisk, slynget vejby, der falder i to
dele, den nedre del omkring lavningen mellem Mjels Sø og
Bundsø, og den øvre del langs
den gamle landevej imod Mjels.
Broballe er som landsby interes-
sant, fordi den lader en række tidligere vigtige funktioner træde tydeligt
frem i gadebilledet med bla. mejeri,
skole, tidligere kro og landhåndværkerhuse ved siden af de store gårde
med landarbejderhuse og aftægter.
BROBALLE
147
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Nordborg Kommune
BRANDSBØL
BRANDSBØL
Brandsbøl
Landsbyen omfatter 14 gårde,
hvoraf ingen blev flyttet ud i forbindelse med udskiftningen i
1870’erne. Gårdene er store anlæg med bygninger hovedsageligt fra sidste halvdel af 1800-
148
årene, heraf en del med trempel. Rester af ældre
bindingsværk ses her og der.
Nyere bebyggelse findes så at
sige ikke.
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Nordborg Kommune
SVENSTRUP
R
Svenstrup
Landsbyen Svenstrup omfattede ved udskiftningen i 1770 kun
4 gårde, mens landsbyen i dag
– foruden præstegården – omfatter seks gårde, nogle kådnersteder (husmandssteder) og en
del ældre huse. De bevaringsværdige miljøer er koncentreret langs
Sandvej med alléen foran kirke og
den lavtliggende eng foran Alsingergården og Stolbroladen.
SVENSTRUP
149
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Nordborg Kommune
HIMMARK
HIMMARK
Himmark
Landsbyen Himmark er en forte
landsby hvis østlige del er beliggende omkring en stor, åben
grønning – et tidligere voldsted,
mens landsbyens tre vestlige
gårde har en markant beliggenhed ud imod en åben mark, der
strækker sig op mod hovedlan-
150
devejen. De fleste gårdspladser
åbner sig mod landsbygaden
og er med til at skabe et varieret
gaderum.
Den store grønning – voldstedet er et særdeles vigtigt træk i
landsbyen. Et gadekær ligger i
et hjørne af grønningen.
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Nordborg Kommune
STEVNING
R
Stevning
Landsbyen Stevning omfattede
ved udstykningen 18 gårde,
hvoraf ingen flyttede ud. Landsbyen er en slynget vejby hvor
gårdene ligger langs med vejen.
Landsbyen gennemskæres af
Oksbølvej, hvorfor landsbyen i
dag er delt i en vestlig og en østlig del.
I den vestlige del er der enkelte
rester af bindingsværkslader
med tre tavl i højden. Mange af
gårdene fremtræder som markante anlæg, beliggende på
samme placering gennem århundrede.
I den østlige del er der et par
gårde med alléer med høje træ-
er. Disse gårdes bygninger udgør ligesom de øvrige gårde
sammenhængende, velbevarede
helheder. Der er i området kun få
nyere bygninger.
Ved ”vejgaflen” hvor Hjortspringvej og Skolevænget krydser er
der et fint gaderum, som giver
landsbyen en rummelig karakter.
STEVNING
151
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Nordborg Kommune
STOLBRO
STOLBRO
Stolbro
Landsbyen Stolbro har en østvestgående landsbygade med
de største gårde beliggende på
sydsiden af gaden. Enkelte steder er den ældre matrikelstruktur bevaret med lange smalle
marker vinkelret ud fra landsbygaden.
152
Langs landsbygaden åbnes der
mellem bebyggelsen for kig
over de åbne marker, hvor der
bl.a. er udsigt til Augustenborg
Fjord.
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Nordborg Kommune
DYNDVED
R
Dyndved
Dyndved er en åben landsby,
hvor bebyggelsen er beliggende
omkring og på to forter, en nordlig forte nord for Dyndved Gade
og en sydlig forte syd herfor.
Kun imod nord er der en nogenlunde sluttet bebyggelse ud
mod det åbne land. Det krogede
oprindelige vejnet omkring de to
store forter skaber en række
små pladser, ligesom mange
gårdspladser åbner sig mod vejene og giver gaderummet variation. Forterne og indblikket til
forterne er bevaringsværdige.
DYNDVED
153
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Nordborg Kommune
EGEN
154
kirken. Landsbyens gårde og
huse ligger langs en langstrakt
øst-vestgående landsbygade,
der giver landsbyen karakter.
Mellem landsbyens ni gårde,
der ikke er blevet udflyttet, er
der fine kig mod syd ud over
markerne.
EGEN
Egen
Landsbyen Egen ligger nedenfor kirken, der ligger højt i landskabet. Umiddelbart syd for kirken ligger fem huse langs med
Egen kirkevej, der fører ned til
landsbyen. På begge sider af
denne vej er der i øvrigt åbne
marker, der giver frit kig op mod
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Nordborg Kommune
Elstrup
Landsyen Elstrup ligger langs
en lang snoet landsbygade med
enkelte mindre sideveje. Vejnettet stiger fra alle sider op imod
landsbyen. I den sydlige del af
landsbyen stiger vejen op imod
Elstrup Mølle, hvor et åbent,
grønt rumgivende område danner indkørsel til landsbyen.
Elstrup bestod oprindeligt af 17
gårde, hvoraf tre er flyttet ud.
Især i den nordlige del af landsbyen dominerer gårdene, der
her ligger på lange, ret smalle
matrikler ind mod byen, mens
den sydlige del præges af en
blanding af gårde og huse. Det
gamle vejnet samt den ældre
matrikelstruktur og bebyggelse
er bevaringsværdig.
ELSTRUP
R
ELSTRUP
155
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Nordborg Kommune
ELSMARK
ELSMARK
Elsmark
Landsbyen, der består af seks
gårde, ligger på en vest- og
nordskråning af den markante
bakke Elsbjerg (44 m.o.h.).
Landsbygaden snor sig om bakken, og gårdene ligger tæt. Ingen af landsbyens seks oprindelige gårde er flyttet ud.
156
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Nordborg Kommune
Mjelsgård, Mjels
Mjelsgård udgør et markant
bygningskompleks liggende på
en mindre højning i terrænet,
som går helt ud til Mjels Vig.
Trærækkerne foran og syd for
gården er med til at danne lukkede rum, mens markarealet
syd for gården danner et åbent
rum.
På vejen, der snor sig fra Mjelsgård til landsbyen Mjels ligger
en række ældre og nyere boliger, der fremhæver oplevelsen
af vejforløbet.
Mjelsgård er en tidligere adelsgård, der i 1585 blev købt af
Hertug Hans den yngre og herefter fungerede som ladegård
indtil den i 1767 blev udparcelleret.
MJELSGÅRD, MJELS
R
MJELSGÅRD
157
Mjelsgård, Mjels
Mjelsgård udgør et markant bygningskompleks
liggende på en mindre højning i de
terrænet,
som går
lokale hovedstrukturer
Nordborg Kommune
helt ud til Mjels Vig. Trærækkerne foran og syd for
gården er med til at danne lukkede rum, mens
markarealet syd for gården danner et åbent rum.
På vejen, der snor sig fra Mjelsgård til landsbyen
Mjels ligger en række ældre og nyere boliger, der
fremhæver oplevelsen af vejforløbet.
Mjelsgård er en tidligere adelsgård, der i 1585 blev
købt af Hertug Hans den yngre og herefter fungerede
som ladegård indtil den i 1767 blev udparcelleret.
4.4.8
i Nordborg, Augustenhof, Køderfor tages hensyn til drikkebingsmark og Pøl.
vandsinteressen, når der udInfrastruktur
(Figur: mjelsgård.psd indsættes)
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
Sønderjyllands Amt har i regionplantillæg nr. 6 udlagt areal til
udvidelse af den eksisterende
landevej fra Sønderborg til lysSønderjyllands
Amt
reguleringen ved §5
nord har
for i
Guderup.
udlagt
areal til udvidelse
Infrastruktur
For at øge trafiksikkerheden,
fremkommeligheden og skåne
Mjels, er der udlagt areal til
etablering af en omfartsvej ved
Mjels. Omfartsvejen er lokalregionplantillæg
nr. 6
planlagt.
AREAL TIL VEJUDVIDELSE
af den eksisterende
landevej fra Sønderborg til lysreguleringen ved §5
At arealet er udlagt til vejudvi4.4.9
nord
forbetyder,
Guderup.
delse
at kommunen ikDrikkevand
ke i sin planlægning eller admihandlinStore dele afbetyder,
kommunen at
er udAt nistration
arealetmåerforetage
udlagt
til vejudvidelse
ger, der hindrer eller
lagt som område med særlig
kommunen
ikke afi densin drikkevandsinteresse
planlægning eller
besværliggør etablering
i amtets
fremtidige udvidelse.
regionplan 2005.
betyder, at
administration
må foretage handlinger,
der Det
hindrer
må anvendes til
eller besværliggør etablering arealerne
af denikkefremtidige
Byrådet ønsker at forbedre informål, der øger risikoen for at
udvidelse.
frastrukturen med nye vejanlæg
forurene grundvandet. Der skal
158
lægges arealer til byudvikling
og udarbejdes lokalplaner for
bolig- og erhvervsbyggeri.
4.4.10
Skoler
I Nordborg er der i dag 7 skoler.
Heraf 3 kommunale skoler og 3
private - Den Tyske skole, Oksbøl friskole og friskolen Østerlund og en efterskole - Nordborg Slots Efterskole.
Derudover er der oprettet en
naturskole i Nørreskoven i samarbejde med Gråsten Statsskovdistrikt.
Skolerne i Nordborg Kommune,
Nordborg, Havnbjerg og Nørreskovskolen har overbygning,
Nørreskovskolen har afdelinger
i Guderup 0. – 9. klasse og
Svenstrup 0. – 6. klasse.
Der er etableret et fælles 10. kl.
tilbud for hele kommunen, som
er placeret på Havnbjerg Skole.
Nordborg Kommune ønsker en
skolegang præget af nytænkning og kvalitetsudvikling. Der
er derfor i gang sat forskellige
projekter for at opfylde målsætningen.
Dagtilbuddene, skolerne, bibliotekerne, HelseService og LivsKraft får som opgave at opstille
udviklingsmål for øget frivillig
indsats og øget socialt engagement og egen-ansvarlighed
blandt brugerne i 2004.
Natur og teknikfaget styrkes.
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Nordborg Kommune
Der udvikles en model for skolernes undervisning, som integrerer de muligheder, opbygningen af Danfoss Universe i kommunen tilfører fagområdet.
hvad der forventes af et barn
ved skolestart, og hvilke krav og
forventninger, der stilles til forældrene i opdragelsen og indlæringen.
Under overskriften ” eleven i
centrum” formulerer skolerne, i
samarbejde med dagtilbuddene
et kompetence-udviklings-program for 0-17 årige i Nordborg
Kommune. Formålet er at skabe
større helhed i de tilbud, vi giver
kommunens børn og unge, og
at sikre, at det er et ensartet
værdigrundlag, der præger alle
kommunens tilbud til børn. Fx er
det vigtigt at børnehaver og skoler har en fælles opfattelse af,
Inden udgangen af 2004 skal
der være udviklet en sammenhængende portfoliomodel som
et fortløbende kommunikationsredskab mellem forældre, barnet og de kommunale tilbud for
hele børneområdet i Nordborg
Kommune (0 – 17 år, sundhedspleje, dagpleje, børnehave og
skoleområdet). I opfyldelsen af
dette udviklingsmål, lægges
særlig vægt på distriktsvis samarbejde. Formålet er at skabe
Mål for udviklingen
Byrådet ønsker en skolegang præget af nytænkning og kvalitetsudvikling, bl.a. gennem udvikling af et fælles 10. kl. tilbud for hele kommunen,
og udviklingsprojekter for børn og
unge med særlige behov.
helhed for det enkelte barn samt
at bane vejen for en bevidsthed
hos både forældre og medarbejdere om, at det enkelte distrikt
udgør en enhed.
DYVIG
R
159
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Nordborg Kommune
Den enkelte skole arbejder for
at sikre, at alle børn i kommunen så vidt muligt får deres skole i lokalområdet – også børn
med særlige behov. Det betyder, at den enkelte skole i højere grad definerer sig selv som
en ressource, der imødegår udskillelsen af sårbare børn. Dette
skal forstås således, at såvel
sårbare som de mere robuste
børns tryghed, velfærd og udvikling tilgodeses i de eksisterende fællesskaber. Det betyder, at det er den enkelte skole,
der har ansvaret for og kompetencen til indenfor egne rammer
at skabe vilkår, hvorunder forpligtende fællesskaber udvikles.
At barnet oplever sin egen betydning for fællesskabet og udvikler selvværd. At barnet får ud-
Mål for udviklingen
Byrådet ønsker, at pasningsgarantien fortsættes til landets billigste pris.
Byrådet ønsker, at sikre kvalitetsudvikling på alle pasningsområder med
en synlig pædagogisk linie.
Børnebyen i Havnbjerg skal skabe
et helhedsorienteret tilbud til børn i
området.
Byrådet ønsker, at der udvikles et
koncept, hvor forældrene støttes i
forhold til deres børns udvikling og
tidlige læring. Målet er, at børnene
får et godt liv og at flest mulige klarer
sig uden specialpædagogisk bistand.
160
viklet sin personlighed, med
selvværd, kreativitet, omtanke
samt ansvarlighed overfor egen
og andres praksis.
Skolerne opstiller en 3 års plan
for udviklingsarbejdet på skolerne.
SFO’erne indgår som en integreret del af indskolingstilbuddet på skolerne.
Alle skoler arbejder ud fra en faseopdelt (tredelt) struktur, og
der udvikles på skolernes lærerteam, i retning af at gøre dem til
selvstyrende team.
Der tilvejebringes et politisk beslutningsgrundlag i forbindelse
med næste budgetlægning, der
bl.a. skal indeholde
· en kostpolitik på alle skoler
· sikre en ordentlig spisepause
·etablere kantine/spise-faciliteter på skolerne
·en model for hvordan der dagligt kan serveres en ernæringsrigtig skolemad for eleverne.
Holddeling sker ud fra pædagogiske principper. Det er Byrådets forventning, at normen for
holdundervisning øges i de
kommende år, efterhånden som
det pædagogiske grundlag herfor udvikles.
4.4.11
Børnepasning
Nordborg kommune har igennem 31 år haft pasningsgaranti
og vil fortsætte denne linie.
Ligeledes har Nordborg kommune udviklingsgaranti, hvilket
vil sige at børnene tilbydes et alderssvarende dagtilbud og der
sker en systematisk pædagogisk udvikling i alle dagtilbud.
Der er dagplejere i kommunen
til pasning af de 0 – 3 årige.
Dagplejerne er spredt geografisk over hele kommunen.
For de 3 – 6 årige er der 9 børnehaver, 2 i Guderup, 1 i Stev-
Der ønskes en styrket indsats af
SSP-samarbejdet i de tre skoledistrikter.
ning, 3 i Nordborg og 3 i Havnbjergområdet. To af institutionerne i Havnbjergområdet har
fælles ledelse og pædagogisk
grundlag, men er beliggende på
forskellige steder.
Der er etableret en Børneby i
Havnbjergområdet. Børnebyen
skal skabe et helhedsorienteret
tilbud til børn i området. Børnebyen bevirker, at Fællesinstitutionen og Kastanjehuset er blevet
én institution. Desuden rummer
børnebyen sundhedspleje, gæstepleje, legestue for dagplejebørn og dagplejepædagoger.
Børnebyen er taget i brug.
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Nordborg Kommune
NATURLEGEPLADS VED NORDBORG SØ
R
4.4.12 Kultur
Byrådet er af den opfattelse, at
kultur- og fritid er en meget vigtig del af alle borgeres hverdag.
Derfor ønsker Byrådet at rammerne for kultur- og fritidslivet
skal være både rummelige og
bevægelige.
Det der umiddelbart er synligt
for tilflytteren er de aktiviteter,
der er organiseret i foreninger
og især i anlæg. Det usynlige
kultur- og fritidstilbud opdages
først efter længere ophold i
kommunen.
Derfor har Byrådet vedtaget en
kultur- og fritidspolitik, der gør
aktiviteter og muligheder mere
synlige, og som i endnu større
omfang bidrager til at initiativerne på det kulturelle område udvikles og blomstrer.
Mål for udviklingen.
Kultur- og fritidspolitikken har
følgende udgangspunkt:
Kultur- og fritidspolitikken vil tage udgangspunkt i en bred kulturopfattelse, således at der
skal og kan være plads til nye
initiativer og støtte til eksisterende.
Mål for udviklingen
Kultur- og fritidspolitikken har følgende udgangspunkt:
Kultur- og fritidspolitikken vil tage
udgangspunkt i en bred kulturopfattelse, således at der skal og kan være plads til nye initiativer og støtte til
eksisterende.
161
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
4.5 Sundeved Kommune
Indholdsfortegnelse
162
4.5.1 Indledning
side 163
4.5.2 Bymønster side 163
4.5.3 Befolkningsudviklingen side 165
4.5.4 Boligbyggeriet side 166
4.5.5 Erhverv og beskæftigelse side 166
4.5.6 Børn og unge
side 168
4.5.7 Pleje og sundhed
4.5.8 Kultur og fritid
side 172
4.5.9 Veje og trafik
side 178
4.5.10Forsyningsvirksomheder
side 180
4.5.11Miljø og natur
side 182
4.5.12Turisme
side 185
4.5.13Det åbne land
side 187
4.5.14Økonomisk planlægning
side 192
side 175
R
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
4.5.1
Indledning
Den lokale del af kommuneplanen for Sundeved Kommune er
stort set uændret i forhold til
kommuneplanen fra 2001-2009,
idet kommunalbestyrelsen har
besluttet kun at revidere de temaer, som er blevet behandlet i
den fælles kommuneplan for hele Sønderborg-området.
Dette er baggrunden for at den
lokale del af kommuneplanen -
gældende for Sundeved Kommune - kun er tilrettet med faktuelle oplysninger.
Kommuneplan 2005 for Sundeved Kommune består derfor af 3
elementer:
· Den fælles kommuneplan for
Sønderborg-området.
· Den lokale del
· Rammebestemmelserne
4.5.2
Bymønster
Kommunecenter og små byer.
Dette emne er behandlet i den
fælles del af kommuneplanen,
men der er i Sundeved opsat en
målsætning og en vision som
kommunalbestyrelsen ønsker at
holde fast i idet den udgør en
vigtig del af Sundeved kommunes identitet.
Vester Sottrup, Nybøl, Avnbøl/
Ullerup og Blans rummer det
meste af den offentlige og private service, der betjener hele
Kommunen.
Her er også Kommunens bredeste udbud af boliger og arbejdspladser.
Boliger
Mens boligtilvæksten tidligere
hovedsagelig er foregået i Vester Sottrup og Nybøl, forventes
hovedparten af de boliger, der
bygges frem til 2017 - herunder
også almene boliger og eventuelle private andelsboliger - placeret i Vester Sottrup og Nybøl.
I Avnbøl, Ullerup og Blans forventes der en begrænset tilvækst af især parcelhuse. Der
skal fremover kunne etableres
landbrugsparceller som hul-udfyldning i de mindre byer.
Sundeved Kommunes 3 hovedmålsætninger gælder
fortsat:
• Landsbyernes fællesskaber skal
styrkes.
• Interessenterne skal inddrages i Kommunens udvikling.
• Den kommunale service skal understøtte, at borgerne oplever
nærhed og overskuelighed i hverdagen.
Det er kommunalbestyrelsens håb
at disse målsætninger vil kunne bæres med over i den nye storkommune, hvor begreber som fællesskab,
inddragelse, nærhed og overskuelighed bliver endnu vigtigere.
Målsætning
Kommunalbestyrelsen vil sikre levedygtige landsbyområder. Landsbyområderne skal som minimum alle
have skole, børnehave og dagpasning, hvilket understøtter, at alle områder har mulighed for dagligvareindkøb.
Kommunen har fire lokal-områder,
som alle har landsbyer som lokalcentre.
Landsbyerne er Vester Sottrup, Nybøl, Avnbøl/Ullerup og Blans . Øster
Sottrup, Sottrupskov, Øster Snogbæk, Vester Snogbæk og Stenderup
er sammenhængende bebyggelse
uden for dette bymønster.
163
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
Målsætning
I de nye boligområder skal der tilstræbes en blanding af de forskellige boligtyper og ejerforhold for at
opnå varierede og oplevelsesrigeområder.
Boligområderne skal udformes trafiksikre og handicapvenlige, og friarealerne skaludformes hensigtsmæssige og beplantes efter en samlet plan.
Det er Kommunalbestyrelsens holdning, at Sundeved Kommune også
fortsat skal udvikles som attraktiv
bokommune.
Sundeved Kommune vil arbejde for:
• at samarbejdet med øvrige
kommuner i området bliver
styrket uden at der afgives
kompetence inden for kommunens kerneområder.
• at der sikres et højt serviceniveau i Kommunens kerneydelser.
• at Kommunens handelsstruktur bliver styrket.
• at fremme gode børnepasningsmuligheder, attraktive fritidsaktiviteter, alsidige kulturelle tilbud og et varieret udbud af
bosætningsmuligheder.
Kommunalbestyrelsen vedtog i
2003 en samlet vision for Sundeved Kommune:
”Sammen giver vi landsbyerne livskraft”
Kroppen bag visionen er følgende:
Sammen
Fællesskab, inddrager, ejerskab
giverArbejder for, skaber, aktiv handling
viAlle ansatte og kommunal politikere
landsbyerneAvnbøl/Ullerup, Blans, Nybøl og Vester Sottrup
livskraftbæredygtighed, understøtter udvikling der skaber attraktive arbejdspladser og en god bokommune
Visionen efterlever kommunens overordnede værdier og målsætninger og samtidig er det en vision der
er bæredygtig i såvel den nuværende struktur som i en eventuelt kommende ændret struktur.
164
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
4.5.3
Befolkningsudviklingen
Dette emne er behandlet i den
fælles kommuneplan for Sønderborg området og behandles derfor ikke her.
Sundeved kommunalbestyrelse
vil dog fastholde målsætningen
for området.
Sundeved Kommune vil arbejde for:
at være fleksibel, således at udsving i befolkningstallet ikke påvirker den kommunale service
negativt.
Målsætning:
Det er Kommunalbestyrelsens mål
at styrke landsbyområdernes fællesskaber ved at øge indbyggertallet
NYBØL
R
165
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
4.5.4
Boligbyggeriet
Boligudviklingen
Målsætning for området
Det er Kommunalbestyrelsens hensigt,
• at der til stadighed skal kunne anvises ledigt byggegrundsareal i alle
byzone byerne,
• at være åben for forslag om alternative bolig- og boformer,
• at byggegrundene ud fra en helhedsbetragtning skal være prisbillige,
• at byudviklingen i videst muligt omfang skal tage hensyn til de naturmæssige og landskabelige kvaliteter, der er nært forbundet med bosætningen i Sundeved,
• at boligtilbuddet skal understøttes
af et godt offentligt serviceniveau,
samt
• at der i samarbejde med almennyttige boligforeninger, private andelsboligforeninger og private investorer
skal søges gennemført offentligt
støttet byggeri i en takt, der til enhver tid modsvarer det aktuelle behov
Målsætning: Alternative boformer
For at få en større tilflytning til Kommunen skal der - også i fremtiden –
skabes nye boligområder med attraktive grunde.
Endvidere skal der være mulighed
for etablering af storparceller.
De boliger der opføres i planperioden vil fortrinsvis blive fordelt mellem almene boliger (tæt-lav) og parcelhuse (åben-lav).
166
I temaet Boliger og bo-miljøer i
fælles delen er der en beskrivelse af de overordnede forhold for
Sønderborg-området.
Sundeved kommunes kommunalbestyrelse har dog valgt at
bibeholde målsætningen for
området.
Alternative boformer
Kommunalbestyrelsen er positivt indstillet over for ønsker om
etablering af storparceller/ hobbylandbrug. De vil fortrinsvis blive placeret i randen af byområderne - og fortrinsvis i forbindelse med de mindre byer.
Fordelingen mellem de forskellige boligtyper og mellem de forskellige områder i kommunen
skal ske således, at behovet til
enhver tid kan opfyldes.
Sundeved Kommune vil arbejde for:
• at der løbende opføres et antal
almennyttige boliger.
• at der udlægges areal til boliger i den sydlige del af Ullerup
med udsigt og stiforbindelser
til naturområdet Tranekær.
• at de åbne udsigtspunkter i byerne bevares.
4.5.5
Erhverv og
beskæftigelse
I den fælles del af kommuneplanen bliver de overordnet
forhold behandlet.
Sundeved kommunes kommunalbestyrelsen har dog
valgt at fastholde målsætningen for området.
Erhvervsarealer
Den almindelige afmatning på
landsplan har også kunnet
mærkes i Sundeved Kommune.
I 1994 var der udlagt 34,5 ha til
erhvervsområder i Kommunen.
Af disse var de 8 ha uudnyttede.
I Vester Sottrup var der 2,2 ha
ledigt, i Nybøl var der 4,8 ha og i
Ullerup 1 ha ledigt erhvervsareal. For 2 eksisterende virksomheder (slagteriet ved Blans og foderstofforretningen i Ullerup)
er der udarbejdet lokalplaner og
blevet bebygget.
Der er begge steder ledige arealer, som er beregnet til virksomhedernes egne fremtidige
udvidelser.
Fra 1994-99 blev der udlagt
yderligere 3,1 ha - 5.08.J - ved
Blans til slagteriet. Dette område forbliver dog i landzone.
Erhvervsarealet Vestvejen i Ullerup er planlagt, byggemodnet
og delvist bebygget. Udover de
nævnte arealer er der restarealer ved eksisterende erhvervsvirksomheder. Disse arealer er
beregnet til virksomhedernes
egne fremtidige udvidelser.
Kommuneplanen skal - i henhold til Regionplanen - sikre, at
R
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
der i rammerne for lokalplanlægning ikke udlægges erhvervsarealer til mere end 14
års forbrug. Det fremtidige arealbehov fastlægges ud fra gennemsnittet af de seneste 5 års
erhvervsbyggeri ganget med
14. Der udlægges ikke yderlige
erhvervsareal i denne plan.
Det er Kommunalbestyrelsens
hensigt, at lettere industri, håndværksvirksomhed samt lagerog værkstedsvirksomhed skal
placeres i erhvervsområdet
4.09E nord for Ullerup eller i
2.09.E nord for Amtsvejen i Nybøl således, at virksomhederne
ikke medfører gener for den øvrige by med hensyn til trafik og
forurening (røg, støj og lugt).
Det er endvidere Kommunalbe-
Erhvervspolitik
For at styrke erhvervsudviklingen blev Sundeved Erhvervsgruppe oprettet i 1994. Formålet
med erhvervsgruppen er:
• at fremme erhvervsliv og turisme i Sundeved Kommune,
• at udbrede kendskabet til Sundeved Kommunes mange fortrin, samt
• at være samarbejdspartner
med Kommunalbestyrelsen.
Enhver erhvervsdrivende samt
momsregistrerede virksomheder med adresse i Sundeved
kan være medlem af Erhvervsgruppen.
Sundeved Kommune vil
arbejde for:
• at være virksomhederne be-
styrelsens ønske, at der skal
sikres gode adgangsforhold til
erhvervsområderne både for
kørende, gående og cyklende.
Reservearealer til erhvervsformål bør indtil ibrugtagning udnyttes produktivt som landbrugsjord.
Miljøstrategi
Sundeved Kommune har fastlagt en miljøstrategi for erhvervsområderne, der sigter på
at placere nye virksomheder således, at konflikter med omgivelserne kan undgås. Dette udmøntes bl.a. i udlæg af erhvervsarealer til forskellige
kategorier af virksomheder samt
i krav til erhvervsområdernes
udformning.
hjælpelige med drift, etablering, udvidelse m.v. gennem
rådgivning og vejledning, et
aktivt miljøtilsyn samt effektiv
byggesagsbehandling.
• at der udarbejdes miljøstrategier for erhvervsområderne. Herved kan miljøgener forebygges og virksomhederne får tydelige og entydige forudsætninger at investere ud
fra. Samtidig sikres beboere i tilgrænsende områder et godt
miljø.
• at erhvervsområderne bygningsmæssigt og landskabeligt
behandles sådan, at de fremtræder tiltalende og i harmoni
med omgivelserne.
• at de teknologiske muligheder
Målsætning
Kommunalbestyrelsen vil gennem
fælleskommunale samarbejder sikre, at der er attraktive erhvervsarealer til rådighed i Sønderborg-området. Kommunen vil arbejde for, at
der i takt med behovet planlægges
og byggemodnes et fælleskommunalt erhvervsareal ved Ragebøl, således at udbygningen starter på
Sønderborgs side af kommunegrænsen og derefter fortsætter i
Sundeved. Desuden skal der lokalt i
Kommunen være lokaliseringsmuligheder for håndværksvirksomheder
og lignende.
for elektronisk kommunikation
er blandt de bedste i landet,
således at flere stimuleres til at
benytte hjemmearbejdspladser.
• at trafikken gennem området
tilgodeses ved udbygning af
eksisterende veje.
Målsætning
Der skal skabes udviklingsmuligheder for erhvervsliv og ansatte gennem erhvervssamarbejde i Sønderborg-området og i dialog med det lokale erhvervsliv.
Målsætning
Rådgivning til iværksættere og mindre erhvervsdrivende påbegyndes
lokalt.
167
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
Målsætning
Kommunalbestyrelsen vil tilstræbe,
at alle tilbydes dagpleje, børnehave
og grundskole i det lokalområde,
hvor de bor.
Dagpleje, børnehaver, skole og skolefritidsordninger samarbejder i lokalområdet med det formål, at skabe
pædagogisk sammenhæng og lette
børnenes overgang mellem de forskellige ordninger.
4.5.6
Børn og unge
Børn og unge området udvikles inden for følgende værdier:
• at institutionerne gerne må
være forskellige, så længe
kommunen, forældre og
børn og andre interesseredes værdiforestillinger opfyldes bedre og bedre.
• at de enkelte brugerstyrelser
har råderum.
• at interessenterne inddrages
i udviklingen af børneområdet.
• at forudsætning for udvikling og indlæring er, at medarbejderne føler at de har et
godt arbejdsliv.
Sociale institutioner og servicetilbud.
I 1996 indførte Kommunen pasningsgaranti. Garantien omfatter børn fra 1/2 år til og med 3.
klasse. Det skal derfor sikres, at
der altid er tilstrækkelig kapaci-
168
tet i kommunale institutionerne,
og at alle med et reelt pasningsbehov kan få det dækket. Udover, at der altid er kapacitet i de
kommunale institutioner har
borgerne også mulighed for at
vælge selv at ansætte en person til pasning af egne børn. Det er fortsat målet at tilvejebringe pasningsmuligheder, der
tilgodeser de forekommende
pædagogiske, pasningsmæssige og sociale behov.
Det er imidlertid meget usikkert
at lave prognoser for børnepasningen, såvel som for fritidsordningen og skoleområdet.
Der er mange faktorer, der er afgørende for udviklingen, så
som:
· arbejdsmarkedssituationen,
· antallet af forældre, der vælger børnepasningsorlov,
· forældre der vælger fritvalgsordninger
· børn der passes udenfor kommunen
· børn som kommunen passer
for forældre fra andre kommuner
· størrelsen af det supplerende
tilskud,
·antallet af til- og fraflytninger i
kommunen,
· ønsket om hjemmepasning og
søgningen tilefterskolerne og
friskolerne.
I 2004 indarbejdedes nye læreplaner fra socialministeriet i
dagpleje og børnehaverne. Interessenterne blev inddraget i
denne proces. Ny lov betyder
også at forældrene kan vælge
over kommunegrænserne.
De 0-2 årige
Pasningsbehovet for de 1/2-2
årige dækkes af den kommunale dagpleje. Der er en forældrevalgt bestyrelse for dagplejen.
Den 25.11. 2003 var der 203
børn i dagplejealderen 1/2-2 år,
hvoraf de 132 var optaget i den
kommunale dagpleje.
Det årlige fødselstal forventes at
blive på 75 børn +/÷ 10 %.
Målsætning
Kommunalbestyrelsen er af
den opfattelse, at pasningsbehovet for de 1/2-2 årige skal
kunne dækkes af dagplejen.
De 3-6 årige
Den 25.11 2003 var der 247
børn i alderen 3-6 år, hvoraf 227 børn var optaget i en af de 5
børnehaver.
De 3-6 åriges pasningsbehov
søges dækket gennem daginstitutionspladser. Der er fem daginstitutioner i kommunen, og de
er alle selvejende med forældrevalgte bestyrelser.
Målsætning
Kommunalbestyrelsen er af
den opfattelse, at pasningsbehovet for de 3-6 årige skal
tilstræbes dækket af daginstitutionsforanstaltninger.
De 7-10 årige
I skolefritidsordningen (SFO)
bliver der kun optaget børn i aldersgruppen børnehaveklasse
til og med 3. klasse. Alle skolebørn tilbydes nu pasning i skolefritidsordninger på Bakkensbro
R
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
Skole, Nybøl Skole eller Nydamskolen.
Normeringen er øget fra 88 i
1992 til 158 i 2003/2004. Kommunalbestyrelsen finder, at
kommunen med det nuværende
antal pladser i skolefritidsordningen står godt rustet til at møde den kommende planperiode
efter at. skolefritidsordningen
ved Nydamskolen udbyggedes
med nye lokaler i 2004 SFO’erne indgår i landsbyområdernes
fællesskaber SFO´erne samarbejder tæt med skolerne, der i
perioden 2000- 20004 har udvidet undervisningstiden for børnene der går i børnhaveklasse
til og med 3. klasse. Personalet
fra skolefritidsordningerne indgår i den udvidede skoledag.
Målsætning
Kommunalbestyrelsen ønsker, at børn efter skoletid
skal trives og udvikle selvværd i landsbyområdernes
fællesskaber.
Ungdomsskole og klubber
I Sundeved Kommune er der en
velfungerende ungdomsskole
med en række tilbud til de 14-18
årige:
• Almen undervisning med en
bred vifte af fag. Denne undervisning er skolens fundament.
• Prøveforberedende undervisning der lægger op til, at eleverne kan tage de samme prøver som i folkeskolen.
• Specialundervisning i små
hold tilrettelagt efter den enkelte elevs behov.
• Knallertundervisning startende
3-5 gange om året.
• Fritidsarrangementer og lejrskoler i weekender og ferier
mod betaling af rejse og opholdsudgifter.
Undervisningen foregår på Skolevej i Vester Sottrup.
På Nydamskolen i Vester Sottrup findes kommunens åbne
klub, café 21, som er for unge i
14-18 års alderen. Der er gratis
medlemskab for alle i aldersgruppen.
I de 4 lokalområder findes der
miniklubber for 4.-7. årgang.
Økonomisk støttes klubdriften af
midler, der er underlagt ungdomsskolens budgetansvar.
7. klasserne kan deltage i dele
af ungdomsskolens tilbud.
Målsætning
Ungdomsklub og ungdomsskole skal være med til at sikre den enkelte unge udviklingsmuligheder og skabe
fællesskabsfølelse blandt
kommunens unge.
Det er målet, at minimum 75%
af alle kommunens unge deltager i ungdomsklub og ungdomsskole.
Kommunalbestyrelsen tilstræber at der i planperioden
udarbejdes en fritids- og ungdomspolitik for kommunen.
Kommunal tandpleje
Der er gratis kommunal tandpleje for alle unge fra 0-18 år. Fra 2
1/2 år tilbydes eftersyn, forebyggende aktiviteter og behandling
på den kommunale tandklinik i
Vester Sottrup. For de 0-2 1/2
årige er der særlige tilbud.
Den 1.1.1999 var der tilmeldt
1.099 0-14 årige, 70 15 årige
samt 142 16-17 årige, i alt 1.311
børn og unge. 6 16-17 årige var
i privat behandling.
Tandreguleringsbehandling hos
specialtandlæge foregår på
tandklinikken. Specialtandlægeordningen er fælleskommunal
med Broager, Gråsten og Lundtoft kommuner. 31 15-årige har
den 1.1.1999 modtaget tandregulering på et tidspunkt.
I 1994 indførtes der som noget
nyt forebyggende og behandlende tandpleje for plejehjemsbeboere og personer, som på
grund af vidtgående fysisk eller
psykisk handicap kun vanskeligt
kan benytte de almindelige
tandlægetilbud.
Den 1.1.1999 var der 25 plejehjemsbeboere i undersøgende
og forebyggende omsorgstandpleje. 23 behandles på den
kommunale tandpleje og 2 i privat praksis.
Målsætning
Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at tandplejens
serviceniveau opretholdes,
så der ydes god forebyggelse
og behandling, at forbedre
tandsundhed og mundhygiejne og at tandbehandlingen
foregår i trygge rammer
Sundhedstjenesten
Sundhedsplejen har siden
169
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
august 1991 været en egen
kommunal, kombineret ordning,
omfattende småbørns- og skolebørnssundhedsplejen.
Indsatsen er kombineret med
skolelægens arbejde. Sundhedsplejen er et tilbud til alle familier med børn og unge i alderen 0-16 år. Målet er at styrke og
støtte forældres/børns/unges
muligheder for at få en sund opvækst og et godt helbred. Dette
sker i et samarbejde med forældre, skole og daginstitutioner.
De 0 - 6 årige
Familier med småbørn tilbydes
hjemmebesøg afstemt efter barnets og familiens behov, normalt
op til 2 1/2 års alderen.
I hjemmebesøgene fokuseres
der på det enkelte barns udvikling, trivsel og sundhedstilstand.
Sundhedsplejersken støtter og
vejleder om det enkelte barns
og familiens behov. Efter aftale
med familien kan der henvises
til andre faggrupper f.eks. læge,
sagsbehandler, fysioterapeut
m.v. Mødrene får tilbud om at
være med i mødregrupper, hvor
sundhedsplejersken deltager.
Emner, der normalt tages op på
et eller andet tidspunkt evt. i
grupper eller ved hjemmebesøgene, er amning, kost, tandpleje, sygdomme, vaccination,
forebyggelse af ulykker, børns
udvikling, stimulation, opdragelse, familiens fysiske-, psykiskeog sociale situation - herunder
fødselsreaktioner-, parforhold,
søskendeforhold m.v. Sundhedsplejersken har sammen
med Kommunens børne/unge
170
læge konsulentfunktion overfor
dagplejen og daginstitutionerne
m.h.t. generelle emner som hygiejne, sygdomme, kost udvikling m.v. Personalet kan også få
vejledning om det enkelte barn,
hvis der er særlige behov.
Skoleeleverne
Skolelægeordningen påregnes
også i årene fremover at skulle
fungere i et fælleskommunalt regi sammen med Bov, Lundtoft,
Gråsten og Broager kommuner.
I 0-klassen foretages der en indskolingsundersøgelse, hvor der
ud over den almindelige lægeundersøgelse også tales om
trivsel og udvikling.
Børnene i 1., 3., 5. og 7. klasserne kommer årligt til undersøgelse og sundhedsorienterende
samtale hos sundhedsplejersken. De øvrige årgange bliver
undersøgt efter behov og efter
ønske fra forældre, børnene eller skolen. Desuden får disse
klasser tilbudt sundhedsundervisning.
Den individuelle samtale eller
klasseundervisningen kan omfatte kost, forebyggelse af sygdomme, trivsel i skolen og hjemmet m.m. afhængig af elevens
alder og behov. Sundhedsplejersken kan endvidere undervise eleverne i emner som pubertet, prævention, kønssygdomme, misbrug m.m. samt bistå
lærerne med vejledning og oplysning.
Efter 9. klasse foretages der en
udskolingsundersøgelse. Ud
over den almindelige lægeun-
dersøgelse tales der - med henblik på medicinsk erhvervsvejledning - med de unge om helbred, sygdom, ”skavanker” samt
fremtidsplaner i forhold til uddannelse og erhverv.
Målsætning
Sundhedsplejen og skole
sundhedstjenesten skal være
med til at fremme trivsel og
udvikling for derved at forebygge sygdom, fremme sundhed og medvirke til et godt fysisk og psykisk miljø i institution, skole og hjem.
Desuden skal der ydes konsulentfunktion for dagpleje,
daginstitutioner, skoler og
forældre.
Skoler
Der er 3 folkeskoler i Sundeved
Kommune. De ligger i Vester
Sottrup, Ullerup og Nybøl. Bakkensbro Skole i Ullerup og Nybøl Skole har klassetrin fra børnehaveklasse til 7.klasse med 1
spor, mens Nydamskolen i Vester Sottrup har fra børnehaveklasse til 9. klasse. Der er 1-2
spor fra 0. til 7. klasse og 3-4
spor fra 8. til 9. klasse. Skolen
er overbygningsskole for kommunens skoler.
Alssundskolen i Sønderborg
fungerer p.t. som kommunens
10. klassetilbud. Skolernes bygninger er løbende blevet tilpasset kravene i folkeskoleloven. I
2004 ud- og ombyggedes Nydamskolen og Nybøl skole. Med
denne udbygning fremstår alle
skoler tidssvarende og vel vedligeholdte. I den forløbne planpe-
R
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
riode er der sket en betydelig
udvidelse af antallet af computere, og der er derfor indrettet
medieafdelinger på alle skoler.
Eckersbergskolen i Blans blev
nedlagt i august 1995 og skoledistriktet blev lagt sammen med
Bakkensbro skoledistrikt.
Kommunen solgte den 1.8.1999
bygningerne til Eckersberg Friskole.
I skoleåret 2003/2004 var der
787 skolesøgende børn i alderen 6 - 16 år, hvoraf de 600 var
fordelt i de 3 kommuneskoler.
Det svarer til 76 % af de skolesøgende.
Den resterende del gik i private
fri- og efterskoler.
I 2004 og 2005 indarbejdes de
nye læreplaner i skolerne. Interessenterne inddrages i arbejdet med at beskrive og prioritere
arbejdet med læreplanerne.
Kommunen forventer stort set et
uændret antal elever i den kommende planperiode. Med baggrund i et ønske om lokal forankring, som indebærer en skolestruktur, der gør det muligt at
tilbyde de yngste årgange undervisning i lokalområderne, har
Kommunalbestyrelsen besluttet, at de tre folkeskoler i kommunen opretholdes. I 2003 har
der været gennemført dialog og
høring med skolerne om fremtidens skolestrukturen. På baggrund af høringerne har kommunalbestyrelsen konfirmeret
den nuværende struktur.
Vester Sottrup-området
Nydamskolen havde i 2003/2004 314 elever. Det an-
slås, at elevtallet i 2008 vil være
steget med 16 elever til 330.
Ullerup-området
I 2003/2004 havde Bakkensbro
Skole 155 elever.
Nybøl-området
I 2003/2004 havde Nybøl Skole
131 elever. Det forventes, at
elevtallet vil stige lidt til 140 i
2008.
Målsætninger
Kommunalbestyrelsen har
vedtaget et “værdihandlerum”, som alle skoler og fritidsordninger i Kommunen
arbejder efter.
Hvert år udvælger den enkelte
skole et område, som den udarbejder handlingsplaner for.
Kommunalbestyrelsen vælger også indsatsområder
hvert år, som skolerne skal
blive bedre til. Værdihandlerummet er de etiske og politiske målbare værdier, som til
enhver tid opfyldes:
Sociale kompetencer
• Børn og ansatte trives.
• Børn og ansatte bidrager aktivt i skolens og SFO´s demokratiske processer med
respekt og tolerance for hinanden.
• Ansatte og børn forstår, at
de er en del af miljøet og
handler ansvarligt i forhold
til det.
Personlige kompetencer
• Børnene udvikler evnen til
fordybelse.
• Børnene bevarer lysten til at
lære.
• Ud fra egne evner og i samarbejde med andre tilegner
børnene sig kundskaber og
viden.
• Børn udvikler selvværd.
Faglige kompetencer
• I slutningen af 2. klasse er
børnene middel gode til gode læsere. For børn, der ikke
er det, udarbejdes der handlingsplaner for, hvornår de
bliver det.
• Elever gennemfører selvstændige undervisningsprojekter.
• Som resultat af læringen kan
eleverne gennemføre en formel ungdomsuddannelse.
Organisatoriske kompetencer
• Med udgangspunkt i børns
og ansattes stærke sider, tilbydes den enkelte videreudvikling af disse.
• Den enkelte familie og forældregruppe inddrages aktivt i løsningen af opdragelse, læring og trivsel.
• Det åbne land, kysten, det
lokale erhvervsliv, lokale foreninger, institutioner, enkeltpersoner og lokalhistorien
inddrages i indlæringsmiljøet.
• Gennem skolesamarbejde
opnås indsigt i skolernes
forskellige kulturer og forståelse for sammenhæng
mellem grundskolerne og
Kommunens overbygning.
171
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
• Børnehave og skole/SFO
samarbejder tæt af hensyn
til det enkelte barn.
• Skoler/SFO, der deltager i
eksterne udviklingsforsøg
får tilført ekstra ressourcer
fra en kommunal pulje.
• Der er udarbejdet 3-årsplaner for bygningerne.
Signaler på forringet trivsel
hos børn og familier skal altid
medføre, at nærmeste
ansat(te) eller den, der har set
signalet, handler. Handlingen
skal tage udgangspunkt i barnets og familiens stærke sider ud fra accept af forskellighed.
Sundeved Kommune vil arbejde for:
• at skolernes faciliteter udnyttes således, at de kan være til
endnu større gavn - også for
den ikke-skolesøgende del af
befolkningen.
• at skolerne fortsætter udviklingen hen imod øget trivsel og
indlæring for eleverne samt en
effektiv udnyttelse af ressourcerne.
• at dagpleje, børnehaver og
skoler udfører forebyggende
arbejde med truede børn og
familier.
4.5.7
Pleje og
sundhed
muligheder for den enkelte. Tilbudene skal være fleksible og
bidrage mest muligt til at gøre
ældre selvhjulpne. Borgerne i
lokalområdet søges inddraget i
løsninger af opgaver på ældreområdet.
sundeved ældrecenter
Sundeved Kommunes målsætning
på pleje og sundhedsområdet:
Sundeved Kommune ønsker at fremme en udvikling, hvor der lægges
vægt på en forebyggende indsats,
der skal understøtte den enkeltes
livskvalitet.
172
Det er Sundeved Kommunes
hensigt, alt efter situationen,
at:
- fremme den enkelte borgers
sundhedstilstand
- bevare den enkelte borgers
sundhedstilstand
- genoprette den enkelte borgers sundhedstilstand.
Sundeved Kommunes tilbud
skal tilpasses den enkelte borgers behov og ressourcer. Ældrepolitikken skal prioritere svage og ældre med særlige behov,
samt sikre en høj grad af valg-
Ældreråd og klageråd:
Sundeved Kommune har efter
reglerne i Retssikkerhedsloven
oprettet et Ældre- og handicapråd. Ældre- og handicaprådet
rådgiver kommunalbestyrelsen i
ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen
om lokalpolitiske spørgsmål, der
vedrører de ældre. Kommunalbestyrelsen skal høre Ældre- og
handicaprådet om alle forslag,
der vedrører de ældre.
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
Mere konkret og lokalt kan konstateres, at der er udviklet et tæt
og dagligt samarbejde mellem
Ældre- og handicaprådet og ældreområdet (hjemmepleje/plejehjem og Aktivitets- og Ældrecentret).
sundeved ældrecenter
R
Ældrerådet består af 5 personer, og vælges for 2 år ad gangen. Aktuel valgperiode løber til
udgangen af 2005.
Klageråd:
Sundeved Kommune har oprettet et klageråd. Klagerådet drøfter og formidler klager over afgørelser om tilbud efter Servicelovens §§ 71 og 72, samt følger
udviklingen på området.
Klagerådet består af 6 medlemmer: 3 fra Ældre- og handicaprådet valgt af rådet, 2 fra kommunalbestyrelsen valgt af kommunalbestyrelsen, 1 valgt af
invalideorganisationerne i kommunen.
Udvikling på ældreområdet:
Der er såvel i den foregående
planperiode som i den forløbne
del af indeværende planperiode
sket stor udvikling på ældreområdet. For så vidt angår udviklingen i døgnplejetilbud m.m. beskrives dette under døgnpleje.
Antallet af ældre i kommunen
har i den første del af planperioden været meget stabil. Dette
både i antal af personer over
67/over 80, i antal af førtids- og
folkepensionister, og i antal af
brugere af praktisk bistand og
pleje.
Efter den aktuelle befolkningsprognose vil antallet af ældre stige fra 2005 og resten af planperioden. Stigningen er fordelt
ujævnt over perioden (over 67årige fra 586 i 2004 til 662 i
2009, og over 80-årige fra 157 i
2004 til 172 i 2009). Over 67-årige stiger således i perioden
med 76 svarende til ca. 13 %,
og over 80-årige stiger i perioden med 15 svarende til ca.
10%. Stigningen er således procentuelt mindst hos de over 80årige, hvor plejebehovet vil være størst). Stigningen indikerer
et behov for løbende at tilpasse
indsatsen til det ændrede antal
brugere. Tallene skal dog tages
med et vist forbehold – bl.a. fordi det er kommunens opfattelse,
at nogle af de kommende ældre
fraflytter kommunen, når de
nærmer sig pensionsalderen.
Døgnpleje
Området omfatter primært prak-
tisk bistand i eget hjem, samt
ophold på plejehjem, herunder
også madservice, genoptræning m.m.
Området har siden 1973 været
administreret ved, at praktisk bistand og pleje i eget hjem blev
ydet af Sundeved Kommune via
Hjemmeplejen, og samtidig blev
driften af Sundeved Plejehjem
varetaget af Danske Diakonhjem – efter overenskomst. I
1997 købte kommunen plejehjemmet, og fra 1/1-2004 er der
sket væsentlige ændringer i organiseringen.
Kommunalbestyrelsen besluttede at opsige overenskomsten
med Danske Diakonhjem med
virkning fra 1/1-04 (drift af plejehjemmet). Fra 1/1-04 drives hele ældreområdet som en kommunal organisation, med en administrativ leder af hele m-
rådet. Dette er sket på samme
173
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
tid, som plejehjemmet ombygges, og der er indført frit valg på
områderne praktisk bistand og
personlig pleje.
I forhold til den daglige drift er
området fortsat delt op i en gruppe, der varetager opgaverne på
plejehjemmet, og en gruppe der
servicerer borgere i eget hjem
(den tidligere hjemmepleje).
Plejehjemmet blev i 2004 ombygget til 31 plejeboliger, som
organiseres i 4 bo-levemiljøer.
Plejen udføres således også efter bo- leveprincipperne fremover.
sundeved ældrecenter
De borgere der fortsat bor i eget
hjem (ikke plejeboligerne på plejehjemmet) har nu fået mulighed
for frit valg af leverandør. Indførelsen af frit valg har krævet betydelige administrative ressourcer på ældreområdet. I 2005 har
kommunen godkendt en privat
174
leverandør, denne betjener på
plantidspunktet ca. 10 borgere.
Frit valgs-området forventes
dog udviklet i de kommende år,
med mulighed for at der kommer flere private leverandører.
Medio 2005 leverer kommunen
således fortsat selvde fleste
ydelser. Frit valgs-reglerne vil –
om de reelt anvendes eller ej –
løbende kræve administrative
ressourcer, ligesom de har haft
væsentlig indflydelse på områdets organisering.
Boligforhold
I årene 2001 – 2003 har den lokale boligforening bygget en del
nye andelsboliger i kommunen.
Boligerne har været familieboliger og ældreboliger. Fælles for
dem alle er dog, at de er ældreog handicapegnede. Dette har
medført en klar forøgelse af antallet af velegnede boliger til ældre og handicappede i kommunen. Kommunen har i øvrigt fast
anvisningsret til 34 boligforeningslejligheder, som alle er
ældre- og handicapegnede –
blandt disse også egentlige ældreboliger. Behovet i planperioden vurderes at være dækket.
Udover dette ombyggede kommunen i 2003/2004 Sundeved
Plejehjem m.m., således at det
nu består af 31 2-værelses plejeboliger på plejehjemmet og 8
2-værelses ældreboliger i tilknytning til plejehjemmet (fungerer som ”tryghedsboliger”).
Plejeboligerne på plejehjemmet
er organiseret i 4 bo- levemiljøer. Alle disse boliger er ejet af
kommunen, men administreres
af den lokale boligforening.
Kommunen har anvisningsretten.
Antallet af boliger ved plejehjemmet (39) er søgt tilpasset
befolkningsudviklingen i den indeværende planperiode. Derudover er der fortsat ledigt areal
ved plejehjemmet, hvor der efter
behov kan udbygges.
Målsætning
Der skal være et varieret udbud af boliger til ældre, således at flere allerede fra 60-års
alderen har mulighed for at
forberede alderdommens bolig.Kommunen ønsker at øge
udbuddet af boliger til ældre.
Samarbejde mellem Ældreråd
og bygherre om indretning af
ældreboliger.
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
Bofællesskaber for handicappede
Sundeved Kommune har ikke
selv etableret sådanne boligformer. Der findes dog to godkendte private opholdssteder i kommunen.
Der vurderes ikke i planperioden at blive behov for boliger i et
sådant omfang, at det giver
grundlag for at kommunen selv
etablerer dem. Der er tale om få
personer, og med forskellige behov. Behovet dækkes ved anvendelse af andre kommuners
tilbud, amtets tilbud og private
opholdssteder.
Udviklingen i behovet for sådanne boliger følges løbende i planperioden.
Sundeved Kommune etablerede i 1997 et værested for psykisk syge – i kombination med
en støtte- kontaktpersonordning.
I løbet af planperioden er behovet for – og anvendelsen af tilbudet øget. Det vurderes, at der
i løbet af planperioden vil blive
behov for at vurdere, hvorvidt tilbudet skal udvides.
Sundeved Aktivitetscenter
På Forsamlingsgården i Vester
Sottrup har Sundeved Kommune etableret et aktivitetscenter
(det kommunale omsorgsarbejde).
I centret varetages omsorgsarbejdet i samarbejde med et bru-
gerråd. Der udbydes en række
forskellige aktiviteter til en bred
personkreds (folkepensionister,
førtidspensionister, efterlønsmodtagere, psykisk syge m.m.).
Der udsendes aktivitetsprogram. Gennem den forløbne del
af planperioden har såvel antallet af brugere som antallet af aktiviteter været stigende. Det vurderes, at antallet af brugere fortsat vil stige – dels i forbindelse
med stigningen af antallet af ældre i kommunen – og dels i forbindelse med løbende udvikling
af tilbudene. Behovet for indsats
på området vurderes derfor løbende i planperioden.
4.5.8
Kultur og fritid
De faciliteter, Kommunen stiller
til rådighed inden for kultur og
fritid, skal så vidt muligt være tilgængelige for alle aldersgrupper. Kommunen ønsker at støtte
aktiviteter, der udbygger sociale
og kulturelle netværk, hvor det
kan være med til at modvirke
problemer, som ellers medfører
krav om forøget offentlig indsats.
De kultur- og fritidsaktiviteter
borgerne selv tager initiativ til,
skal fortsat udgøre den væsentligste del af tilbuddene i Kommunen. For at fastholde Kommunen som en attraktiv tilflyt-
bredbæk
R
175
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
Målsætning
Kommunalbestyrelsen vil understøtte frivillige i at skabe fritids- og kulturtilbud. Målet er, at børn og voksne
i Sundeved Kommune har et samlet
og varieret tilbud.
ningskommune har Kommunal-
bestyrelsen formuleret en ræk-
ke overordnede målsætninger
på fritids- og kulturområdet
Bibliotek
I samarbejde med Broager
Kommune er der den 1. januar
2000 etableret et biblioteksforbund med det formål at drive et
fælles bibliotek under navnet
Sundeved og Broagerlands Biblioteker. Sundeved har sin biblioteksbygning på Skolevej 8 i Vester
Sottrup. Det er et heltidsbibliotek med faguddannet personale
og der er åbent 27 timer om
ugen. Biblioteket varetager klargøring af materiale til skolebibliotekerne.
Folkebiblioteket har udviklet
specielle tilbud til dagpleje, børnehaver, skoler og ældrecenter.
Sundeved Bibliotek varetager
den kommunale information.
Denne information indsamles
og opdateres, bearbejdes og
formidles både i elektronisk og
trykt form.
Målsætning
Det er Kommunalbestyrelsen
agt at give fri og lige adgang
til information og viden som
afgørende forudsætning for
176
aktiv medleven i samfundet.
Biblioteket skal give borgerne
et bredt sammensat bibliotekstilbud.
Alle informationsbærende
materialer er ligestillede - i
den udstrækning de lever op
til bibliotekslovens krav om
egnethed, kvalitet, alsidighed
og aktualitet. Biblioteket skal
endvidere fremme oplysning,
uddannelse og kulturel aktivitet.
Biblioteket skal herudover
være et mødested, der imødekommer borgernes forskellige
behov for oplevelser, fordybelse, aktivitet, at hente viden
samt at mødes med andre.
Biblioteket skal varetage en
del af den kommunale information. ”Opslagstavlen”
(Kommunens faste annoncering i en ugeavis) skal opfylde
de behov Kommunen, institutioner, foreninger og organisationer har for - i kort form at give og modtage informationer.
Sundeved Kommunes ”hjemmeside” skal ligeledes opfylde de krav og forventninger,
borgerne har til selv at kunne
foretage beregninger og betjene sig selv ved at sende ansøgninger ind elektronisk.
Hjemmesiden bruges af borgerne til dialog om Kommunens udvikling og til at udvikle de lokale netværk. Samlet
skal den kommunale information understøtte Sundeveds
identitet og landsbyområdernes fællesskaber.
Undervisning/oplysning
Kommunen yder tilskud til Sundeved Musikskole. Der er i Sundeved Kommune 7 aktive ”aftenskoler”: Oplysningsforbundene
AOF, FOF, og LOF, og de lokale
Nybøl Aftenskole, Ullerup og
Omegns Husholdningsforening,
Kor 92 - Sundeved samt Ordblindeskolen Sundeved.
Idrætsfaciliteter
Der er 2 idrætshaller - Sundevedhallerne 1 og 2 - i Kommunen. Af sportspladser findes der
i Vester Sottrup 26.000 m2 boldbaneareal og løbe- og springbaner ved Nydamskolen, samt
8.000 m2 boldbaneareal ved
Skolevej.
I Nybøl er der 14.000 m2 boldbaneareal samt springbaner, i
Ullerup 12.000 m2 boldbanearealer
samt springbaner og i Blans
17.000 m2 boldbanearealer.
I Nybøl, Ullerup og Blans er der
klubhuse i tilknytning til sportspladserne.
Der er 5 tennisbaner og 4 gymnastiksale i Kommunen.
Øvrige aktiviteter og foreninger
I Sundeved Kommune er der et
rigt og varieret foreningsliv.
• Sønderborg Motorclub, der
ejer og driver en motorbane øst
for Nybøl.
• Sundeved Rideklub, der disponerer over en ridehal, staldbygninger og udendørs anlæg ved
Peerløkke/Legbjergvej i Vester
Sottrup.
• Sundeved Skytteforening, der
råder over en indendørs skyde-
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
Museer
Den 1. januar 2000 blev der indgået en “Samarbejdsaftale med
Museet på Sønderborg Slot”
mellem Sønderjyllands Amt og
Sønderborg, Augustenborg,
Broager, Gråsten og Sundeved
kommuner: Samarbejdsaftalen
er bl.a. medvirkende til den museale drift af ”Cathrinesminde
Teglværksmuseum”. Aftalen
gælder for 5 år.
nydam mose
bane i kælderen under Nydamskolen samt et udendørs anlæg, der er beliggende ved
Mosevej i Blans.
• KFUM-spejderne, der har tilholdssted i en spejderhytte på
Avnbøløstenvej.
• Nybøl Idrætsforening, der råder over 3 tennisbaner på det
kommunale idrætsanlæg i Nybøl, samt Sundeved tennis
Club, der tilsvarende råder
over 2 baner i forbindelse med
idrætspladsen i Blans.
Nydambåden
Nydamselskabet har planer om
at opføre en “naust” (vikingeskibshal) ved Sottrupskov.
Nausten skal naturligvis rumme
den planlagte kopi af Nydambåden.
Samlingssteder
I Vester Sottrup ligger Forsamlingsgården Sundeved, der drives med kommunalt tilskud til
bygningens drift, og i Nybøl ligger Sundeved Centret.
Endelig driver kommunen lejrskoleejendommen ”Solhjem”,
hvor der er ca. 50 årlige udlejninger.
nydam mose
R
177
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
4.5.9
Veje og trafik
Målsætning
Hovedmålet med vej- og stiplanlægningen og den kollektive trafik er, at
alle får mulighed for at færdes sikkert på kryds og tværs i Kommunen.
Den trafikale struktur er bygget
op som et delvist differentieret
system, bestående af overordnede veje, fordelingsveje, stamveje og boligveje samt stier.
Kommunen gennemskæres af
et net af amtsveje, som skaber
direkte forbindelse mellem kommuneby og lokalbyer, og tillige
skaber gode forbindelser til de
større byer i regionen.
Sundeveds beliggenhed ved
porten til Alssundområdet giver
en hård belastning på det overordnede vejnet. Denne belastning forventes at stige, hvorfor
det er påkrævet med en forbedring af det overordnede vejnet.
Den stigende biltrafik vil formentlig også betyde en øget
CO2 belastning.
Amtet har ikke reserveret arealer til cykelstier, men kommunen
har på eget initiativ og for egen
regning etableret et par stykker
langs amtsvejene. I 1993 anlagde Kommunen cykelsti i eget
tracé mellem Nybøl og Vester
Sottrup og i 1997 blev der ligeledes udført cykelsti i eget tracé
mellem Avnbøl og Ullerup.
I 1999 blev der i samarbejde
med Amtet gennemført et trafiksanerings-projekt ved Nydamvej/Skolevej i Vester Sottrup.
Der blev etableret en stitunnel
under Aabenraavej. Samtidig
blev det farlige kryds lukket, og
der blev udført en parallelvej til
Basåkrydset, hvor der blev etableret en rundkørsel.
I 2001 blev den første del af cykelstien fra Blans til slagteriet
etableret.
gl. landevej
Trafiksanering
Der er i den forløbne planperiode blevet udført hastighedsdæmpende foranstaltninger af
forskellig art.
Der er således opstillet byporte
ved flere af de større byer og der
er etableret bump og forsætninger af vejbanerne flere steder.
Ved Nydamskolen er der gennemført en større, samlet trafiksanering i forbindelse med, at
178
Skolevejens børnehave blev flyttet til en nyopført institution i tilknytning til skoleområdet.
I forbindelse med et debatoplæg
vedr. byudvikling og trafiksikkerhed i Vester Sottrup, blev det besluttet et opstille et hastighedsdisplay på Skolevej, samt etablering af flere hævede flader i
byen.
Den fremtidige trafikstruktur
Vejnettet i Kommunen omfatter
hovedlandeveje (amtsveje),
kommuneveje og private veje.
Person- og lastbiltrafikken forventes fortsat at stige i årene
fremover. Det vil betyde en yderligere belastning af vejnettet, og
ikke mindst kræve en fortsat indsats for at sikre og helst forbedre
trafiksikkerheden.
Først og fremmest må der ske
en forbedring af hovedfærdselsårerne mellem Sønderborg og
den sønderjyske motorvej. Kommunen mener, at det bør ske
ved en udbygning af de eksisterende veje, men er ret ene om
det synspunkt. Sønderjyllands
Amt har således udarbejdet et
regionplantillæg nr. 27: Ny motorvej mellem Kliplev og Sønderborg.
Trafiksikkerhedsplan
Kommunen har udarbejdet en
trafiksikkerhedsplan, for at lægge op til en målrettet indsats til
forbedring af trafiksikkerheden i
kommunen.
Trafiksikkerhedsplanen koordineres med kommunens øvrige
fysiske og økonomiske planlægning. Flere af punkterne i planen
er udført.
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
Stier
Nye stier vil fortrinsvis blive anlagt som forbindelse mellem byområder og grønne områder, og
i planlægningen og udformningen af det fremtidige stisystem
vil der blive taget højde for, at
afstandene bliver kortest mulige, og at stierne bliver spændende at færdes på.
Cykelruter
Sammen med turistforeningen
er der udpeget et vidtstrakt net
af cykelruter. Ruterne er afmærket langs vejene og fremgår i
øvrigt også af Amtets cykelrutekort.
Kollektiv trafik
Den kollektive trafik har mange
daglige forbindelser til Sønderborg, Aabenraa og Flensborg.
Buskørsel
Den kollektive bustrafik består
af regionale og lokale trafikruter.
De lokale trafikruter er hovedsaglig opbygget omkring skolebuskørslen og giver samtidig
befolkningen i oplandet mulighed for at benytte den offentlige
og private service i byerne.
Den kollektive bustrafik finansieres dels af Sønderjyllands
Amt, dels af Kommunen. Til
busruterne er der knyttet en
særlig handicapordning. Der
kan i den kommende planperiode evt. blive tale om at omlægge nogle af de eksisterende
ruter f. eks. i forbindelse med, at
skolerne mere og mere overgår
til at være heldagsskoler.
Jernbanen
Der er tilsyneladende ikke længere planer om at etablere
standsningsmuligheder for toget
i Sundeved Kommune. Kommunen ser gerne, at der etableres
standsningsmuligheder, men
ønsker ikke at der lukkes flere
overkørsler, idet sådanne vil
medføre en opsplitning af de eksisterende lokalsamfund.
Målsætning
Kommunalbestyrelsen vil arbejde for et fastholde den nuværende kollektive trafik.
Der skal sikres en trafikstruktur, der tilgodeser den bedst
mulige udnyttelse af de kollektive trafikmuligheder.
De aktuelle behov for kollektiv transport vil blive tilgodeset som hidtil. Der vil blive ar-
bejdet på en større fleksibilitet, for eksempel ved
anvendelse af tilkalderuter og
lignende.
Sundeved Kommune vil arbejde for:
• at der udføres hastighedsdæmpende foranstaltninger på
flere gader i lokalbyerne.
• at skabe trygge trafikmiljøer i
byområderne.
• at udbygge stinettet.
• en fortløbende forbedring af
uhensigtsmæssige vejkryds i
landområderne.
• at der indføres mere fleksible
og behovsorienterede kollektive bustrafiksystemer som for
eksempel tilkalderuter.
• at bybustrafikken i Sønderborg
søges udvidet til at omfatte Nybøl og Vester Sottrup.
dsb
R
179
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
4.5.10
Forsyningsvirksomheder
Vandforsyning
Som grundlag for vandforsyningsplanlægningen skal Amtet
i samarbejde med kommunerne
udarbejde en vandindvindingsplan for hele Amtet og for de enkelte kommuner.
Der blev i 2002 udarbejdet en
vandforsyningsplan for Sundeved Kommune.
Der er i Kommunen 7 private almene vandværker: Avnbøl/Ullerup-, Blans-, Nybøl-, Stenderup-,
Snogbækskov-, Vester Sottrupog Øster Sottrup Vandværk.
Generelt er drikkevandskvaliteten tilfredsstillende, og der er i
øjeblikket ingen planer om ændringer i vandforsyningen.
Drikkevandsinteresser
Sønderjyllands Amt har i Regionplanen udpeget områder med
“særlige drikkevandsinteresser”.
Langt den største del af Sundeved Kommune er udpeget som
”område med særlige drikkevandsinteresser”. Kun den nordligste del langs kysten ved Als
Målsætning
Kommunalbestyrelsen vil tilstræbe
at opretholde den hidtidige forsyningsstruktur. Forsyning sikkerheden øges ved i nødsituationer at
fremføre drikkevand i tankvogne og
forbrugsvand i brandslanger.
180
Fjord og den sydligste del ved
Nybøl Nor er undtaget.
Formålet er at beskytte grundvandet i disse områder og sikre
den fremtidige drikkevandsforsyning.
I Regionplanen er resten af
Kommunen inddelt i områder
med “drikkevandsinteresser” og
områder med “begrænsede drikkevandsinteresser”.
Et mindre område syd for Nybøl
er udpeget som ”område med
begrænsede drikkevandsinteresser”. Resten af Kommunen
er ”områder med almindelige
drikkevandsinteresser”.
Det må forventes, at Amtet som
led i regionplanlægningen, inden for de nærmeste år, skal til
at udarbejde en samlet plan for
hele amtet for tilrettelæggelse
og prioritering af indsatsen mod
grundvandsforurening. Planen
kommer sandsynligvis til at angive prioriteringen af områderne, tidsrammer for udarbejdelse
af detaljerede indsatsplaner
samt iværksættelse af den faktiske indsats.
For at opnå en effektiv beskyttelse af grundvandsområderne
må det forventes, at der i løbet
af planperioden bl.a. vil blive
søgt indgået frivillige aftaler med
landbruget om begrænsning af
gødningsforbruget og anvendelse af pesticider.
Når Amtets prioritering af den
fremtidige indsats er vedtaget,
skal Kommunen undersøge, om
den kommunale vandforsyningsplan skal ajourføres / revideres. Dette vil ske inden for de
nærmeste år.
Spildevand
Kommunen vedtog den seneste
spildevandsplan i 2001. Den
dækker perioden 2001-2004. Planen beskriver bl.a., hvilke tiltag der planlægges i kloakoplandene, i det åbne land samt udbygning af renseanlæggene.
Gennem årene er Kommunens
renseanlæg blev udbygget, så
de opfylder strengere krav til det
udledte spildevand.
Kloakforsyningsområderne er
udbygget således, at langt den
overvejende del af tæt bebyggelse afleder til de offentlige renseanlæg i Nybøl, Ullerup eller
Blans. Det betyder, at udledningen af næringsstoffer fra byområderne til vandløb og søer er
blevet væsentligt nedsat.
I det åbne land er samtlige ejendomme tilsluttet den kommunale
tømningsordning for septictanke.
Der er og bliver løbende foretaget renoveringer af afløbssystemerne.
Varmeplanlægning
Alle byzonebyerne er forsynet
med naturgas. I gasområderne
er der nedlagt forbud mod elvarme.
Ved byudvikling af byzonebyerne påregnes der udført naturgasforsyning.
Der er ikke planlagt kollektiv varmeforsyning i de øvrige byer eller i landområderne.
Affald
I de senere år er der etableret
en række affaldsbehandlingsog modtageanlæg.
R
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
Affaldsbehandling sker i samarbejde med de øvrige Alssundkommuner i affaldsselskabet
ASA’s regi. Dette samarbejde
forventes gradvist udbygget. I
samarbejdet indgår bl.a. driften
af et fælles kraftvarmeværk.
Sundeved Kommune har i den
anledning forpligtet sig til at levere affald til anlægget i en årrække.
Der er etableret bemandede
genbrugspladser i 6 kommuner
under ASA. Her kan borgerne
aflevere deres affald i de forskellige fraktioner, så der kan
opnås en høj grad af genbrug.
På genbrugspladserne kan der
også afleveres farligt affald fra
private husstande.
Den fælleskommunale losseplads i Skodsbøl har tilstrækkelig god restkapacitet. På lossepladsen deponeres hovedsagelig ikke brændbart affald fra
deltagerkommunerne under
ASA.
Genanvendelige materialer og
storskrald fra husholdninger af-
leveres på genbrugspladserne.
For virksomheder er der etableret en fælleskommunal erhvervscontainerplads i Sønderborg.
Olie- og kemikalieaffald afleveres til den fælleskommunale
ordning SMOK (Sønderjyllands
Modtagestation for Olie- og Kemikalieaffald).
Der er indført frivillig hjemmekompostering af grønt affald, og
der er udarbejdet regulativer
for dagrenovation, erhvervsaffald, farligt erhvervsaffald, klinisk risikoaffald, olie- og bezinudskilleranlæg og affald derfra
og for håndtering af overskudsjord. Der er udarbejdet en affaldsplan for perioden 20052016.
Målsætning
Kommunalbestyrelsen vil prioritere information af borgere
og virksomheder højt, for på
den måde at påvirke til bedre
adfærd på affalds- og miljøområdet.
I Kommunens egne virksomheder fremmes brugen af renere teknologi.
Sundeved Kommune vil arbejde for:
• at sikre en forbedret rensning
af husholdningsspildevand fra
enkeltejendomme i det åbne
land, hvor det er nødvendigt af
hensyn til en forbedring af
vandløbenes miljømæssige tilstand.
• Mere genanvendelse.
• Øge kvaliteten i affaldsbehandlingen. (dvs. reducere miljøpåvirkningerne fra de miljøbelastende stoffer og udnytte
ressourcerne i affaldet bedre)
• Stabilisering af affaldsmængderne.
• at nå det mål i 2008 at 20% af
dagrenovationen indsamles til
genanvendelse og at maksimalt 80% af affaldet bortskaffes til forbrænding.
181
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
4.5.11
Miljø og natur
nydam mose
Miljøet
I de senere år har der på nationalt og internationalt niveau været øget fokus på miljømæssige
problemer. Det gælder for områder som rent drikkevand, forurening af have, søer og vandløb
især med næringsstoffer, bortskaffelse af affald samt reduktion af energiforbruget og dermed
mindskelse af CO2 udledning.
Miljølovgivningen er gennem
årene blevet strammet op og
kommunernes aktuelle indsats
på området er steget væsentligt.
I Sundeved Kommune har den
øgede opmærksomhed over for
miljøproblemerne bl.a. ført til, at
spildevandsrensningen i bysamfundene er forbedret væsentligt ved, at eksisterende anlæg er udbygget til en bedre
spildevandsrensning.
182
I det åbne land er samtlige husstande med septic- eller samletanke tilsluttet den kommunale
tømningsordning.
Kommunalbestyrelsen har vedtaget vandløbsregulativer for alle kommunale vandløb, og disse
vedligeholdes i dag miljøvenligt.
Kommunalbestyrelsen deltager
også i samarbejde med andre
myndigheder om at gennemføre
naturgenopretningsprojekter.
Formålet er at genskabe vådområder, mindske miljøbelastningen og skabe attraktive og
rekreative områder både for lokalbefolkningen og for turister.
Sundeved Kommune deltager i
et fælleskommunalt affaldssamarbejde, som er blevet væsentligt udbygget i de senere år.
Ud over dette samarbejde og de
forpligtelser det medfører, er der
anlagt containerpladser for aflevering af affald og der tilbydes frivillig hjemmekompostering af
grønt affald – alt sammen med
henblik på at mindske affaldsmængderne til slutbehandling.
Der er udarbejdet en ny affaldsplan.
Varmeforsyningen i byzonebyerne baseres nu på det fuldt udbyggede naturgasnet.
Et godt miljø er dog ikke kun et
spørgsmål om den kommunale
indsats. Den enkelte borger, erhvervslivet og ikke mindst landbruget må fortsat aktivt inddrages i det fremtidige miljøarbejde.
Som miljømyndighed lægger
Kommunen derfor vægt på at
fastholde og helst forbedre dialogen med borgerne og virksomhederne om miljøforhold.
Denne dialog skal i den kommende planperiode sikres, dels
gennem det forestående Agenda 21 arbejde og dels gennem
mere information om miljøindsatsen.
Viser undersøgelsen, at de med
etableringen af kunstige søer
forbundne forhold omkring fugle
mv. vil være hindrende eller til
fare for luftfarten, kan etableringen ikke gennemføres det pågældende sted.
Statens Luftfartsvæsen skal således inddrages i sagsbehandlingen, og Amtet vil følge Statens luftfartsvæsens bestemmelser om forholdsregler til
nedsættelse af kollissionsrisikoen mellem luftfartøjer og fugle/
pattedyr på flyvepladser (BL 316).
Vandløb, søer og kystvande
I Regionplan 2005 er der i Kommunen udpeget 2 søer / vådområder med miljøkvalitetsmålsætningen “et naturligt og alsidigt
dyre- og planteliv”. Det er Lundsø og Sandbjerg Mølledam.
Regionplanens retningslinier for
disse områder angiver, hvilke restriktioner der er pålagt for at opfylde denne målsætning.
Dette gælder især forbud mod
udledning af spildevand samt
sikring mod tilgroning og opfyldning fra tilført organisk og uorganisk materiale. Hvor det er nødvendigt, skal søernes vandkvalitet, vandspejlets udstrækning og
vanddybden søges sikret ved
gennemførelse af restaurerende
indgreb for at opretholde eller
genskabe denne målsætning.
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
Den østlige, midterste del af
kommunen fra Avnbøløsten til
henholdsvis Sottrup Storskov,
kommunegrænsen og Ragebøl
betragtes som sø-oplande,
hvorfra udledningen af fosfor
skal tilnærmes baggrundsniveauet.
Den midterste del af Kommunen, fra Blansskov - Blans - Vester Snogbæk - Øster Snogbæk
og syd-vest på til Vester Sottrup
– Ullerup - Rufas - Bojskov og
kommunegrænsen betragtes
som opland til særligt sårbare
vandløb, såsom Bovrup Bæk,
Blå Å, Ballegård Møllebæk og
Snogbæk.
En del af Kommunens vandløb
er klassificerede som gyde- og
yngelopvækstområder for laksefisk, men det er kun Adsbøl
Bæk samt Blå Å ved Brobøl, der
i henhold til Regionplanen opfylder denne målsætning på plantidspunktet.
Mellem Sandbjerg og Nydam er
Sandbjerg vandløb klassificeret
som karpefiskevand, men regionplanens målsætning er ikke
opfyldt på plantidspunktet.Als
Fjord er ud for Ballegård klassificeret som spildevandsnærområde.
Blå Å, Ballegård Møllebæk og
Snogbæk er klassificerede som
opstrøms at være særligt forureningsfølsomme.
bredbæk
Søerne og vådområderne samt
deres tilløb er udpeget som
særligt forureningsfølsomme.
Lundsø og Sandbjerg Mølledam
opfylder ikke regionplanens
målsætning.
bredbæk
R
183
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
Hovedparten af Als Fjord er fra
Åbenrå Fjord til Sottrupskov
klassificeret som område med
naturgivent iltsvind.
Det er Kommunens hensigt at
gennemføre vandløbsrestaureringer de steder i vandløbene,
hvor fiskenes opgang er hindret
af spærringer som f.eks. styrt og
vejunderføringer.
I 2001 gennemførte Kommunen
en regulering af Bredbæk. Den
eksisterende dæmning ved Nybøl Vandmølle blev gennembrudt og der blev anlagt et 120
m langt omløb.
I 2003/2004 er der udlagt gydegrus, store sten til skjul og etableret sandfang i Snogbæk i samarbejde med Vandplejen ANA
(et formaliseret samarbejde
mellem 3 lokale sportsfiskerforeninger)
Formålet med en miljøvenlig
vandløbsvedligeholdelse og
den forbedrede spildevandsrensning fra byer og ejendomme i det åbne land er at genskabe naturlige levesteder for fisk,
Målsætning
Kommunalbestyrelsen vil vurdere
planlægnings- og anlægsvirksomhed i forhold til natur og miljø. De
valgte løsninger skal indeholde elementer, der forbedrer naturen og
miljøet.
Samtidig skal det søges at forbedre
oplevelsesmulighederne for borgerne.
184
dyr og vandplanter.
Sønderjyllands Amts seneste
forureningsmålinger i vandløbene viser, at der fortsat er en række vandløb i Kommunen som ikke lever op til de målsætninger,
der er fastlagt i Regionplanen.
Hertil kommer, at de fysiske forhold i nogle af vandløbene forhindrer, at disse vandløb igen
kan blive til naturlige levesteder
for fauna og flora.
Mange vandløb i Kommunen
har tidligere udviklet en dårlig
vandkvalitet især som følge af
tilførsel af organiske stoffer og
næringssalte gennem længere
tid. Tilførslen fra spildevand er
mindsket gennem de senere år,
og med de planlagte rensetiltag
for ejendomme i det åbne land
vil denne tilførsel mindskes endnu mere. Hvor det er muligt, vil
der yderligere blive vurderet, om
et ændret vandløbsprofil kan bidrage til vandløbets selvrensende effekt. Dette kan etableres
ved at lade grødetotter i forskellig størrelse stå tilbage, så der
med tiden dannes mindre slyngninger i vandløbet.
Miljøkrav til virksomheder og
landbrug
Kommunen fører løbende tilsyn
med virksomheder og landbrug.
Disse har generelt været gode til
at efterleve gældende miljøkrav.
Der skal også fremover føres tilsyn, men det er målet, at der i
endnu højere grad, end tilfældet
er i dag, i stedet for kontrol arbejdes med forebyggelse og
rådgivning i samarbejde med
virksomhederne og landbruget. Sundeved Kommune vil arbejde for:
• at energistyring i Kommunens
bygninger fortsat optimeres, og
at der med baggrund heri i de
nærmeste år udarbejdes et
kommunalt grønt regnskab,
som også kan udvides til at
omfatte andre miljøforhold.
• at deltage i relevante naturgenopretningsprojekter.
R
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
4.5.13
Turisme
Turismen ventes at stige og få
større betydning i de kommende
år. Siden 1988 er antallet af
overnattende turister i Sønderjylland vokset stærkt. Det samlede antal overnatninger steg fra
2,8 mio. i 1987 til 4,1 mio. i 1992
og 4,3 mio. i 1996. Heri er tillige
ikke medregnet den private
sommerhusudlejning samt overnatninger i lystbådehavnene.
Amtet forventer, at behovet for
overnatningspladser vil stige
med 24% fra 1995 til år 2000.
Det vil også have betydning for
Sundeved Kommune, hvor
overnatningskapaciteten i dag
udnyttes næsten 100% i sæsonen.
Ud fra en model for turismen,
som Institut for Grænseregionsforskning har lavet, fremgår det,
at turismen kun har en økonomisk og beskæftigelsesmæssig
effekt på 2-3% af den samlede
omsætning og beskæftigelse i
amtet.
I Sundeved Kommune er denne
effekt formentlig endog noget
mindre. Turismen har - og vil
formentlig fortsat have - en begrænset omsætnings- og beskæftigelsesmæssig effekt.
Kommunens turistpolitik
De turistmæssige mest attraktive områder i Kommunen knytter
sig til kyststrækningerne langs
Als Sund og Als Fjord samt området langs Nybøl Nor.
Kommunen vil arbejde for at udvikle turismen således, at der
også gives lokalbefolkningen
flere oplevelsesmuligheder.
Kommunen vil i sin planlægning
støtte private initiativer, der skaber overnatningsmuligheder og
vil - ud over de eksisterende etablere naturstier et antal steder i Kommunen for at sikre adgang til de attraktive naturområder.
Siden 2004 har kommunen indgået i det fælles turistsamarbejde ”Ferieregion Sønderborg” .
“Ferieregion Sønderborg” skal
være børnefamiliernes ferieparadis, og tematurismen med
masser af maritime aktiviteter,
kulturarrangementer og naturoplevelser vil tiltrække nye målgrupper, der søger aktiviteter i
ferien. “Ferieregion Sønderborg” skal være mødestedet for
erhvervsturismen i Sønderjylland med konferencer, møder
og udstillinger. Med åbningen af
Danfoss Univers i 2005 er der
skabt grundlag for en øget regional turismeudvikling, og “Ferieregion Sønderborg” vil blive
stedet hvor attraktionsudviklingen får optimale vilkår.
Ballebro
Sønderjyllands Amt, Nordborg
og Sundeved Kommuner vedtog at investere i en ny færge
mellem Ballebro og Hardeshøj.
Derfor blev der i 2001/2002
etableret et nyt færgeleje.
I forbindelse med det nye færgeleje anlagde Kommunen i
samarbejde med et lokalt bådelaug en jollehavn. Kommunen
fik desuden anlagt en badestrand. Dermed gik et meget
Målsætning
Turismen udvikles og markedsføres
i samarbejde med andre kommuner.
Kun ferie- og fritidsanlæg, der også
vil give Kommunens borgere øgede
oplevelsesmuligheder, vil blive søgt
gennemført
gammelt ønske om en jollehavn
ved Ballebro i opfyldelse.
Desuden vil Kommunen arbejde
for forbedringer andre steder
langs Kommunens kyster, når
muligheden byder sig.
Campingpladser og overnatningsmuligheder
Der er lokalplanlagt en campingplads ved Ballebro.
Ved Stenderup Kirke er der lokalplanlagt og etableret en
plads til 30 enheder. Den bruges til bibelcamping.
Herudover er der overnatningsmuligheder på Ballebro Færgekro i Blans med 9 dobbelt og 2
enkeltværelser i alt 20 sengepladser.
I flg loven er det muligt, at indrette op til 10 ferielejligheder/
værelser i bygninger på landbrugsejendomme (med eller
uden drift), når ejeren selv bor
på ejendommen. Der er indrettet to ferieboliger på denne måde.
Nomadeturisme
Antallet af nomadeturister –
vandrere og cyklister – forventes at stige i de kommende år.
Kommunen har etableret en primitiv overnatningsplads ved
185
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
Solhjem, herudover er der to private overnatningspladser i Sundeved.
Naturstier
I 1994 blev den 7,5 km lange
natursti, Nydamstien, åbnet
mellem Nydam Mose, Sottrupskov og Sandbjerg Slot. Stien kan på længere sigt indgå i
en stiforbindelse langs hele
Kommunens nord- og
østkyst og blive et supplement til
Gendarmstien. På længere sigt
ønskes der en sti langs Nybøl
Nor.
I forbindelse med etablering af
naturstier er det et overordnet
mål, at stierne anlægges med
størst muligt hensyn til dyr- og
plantelivet, og til lodsejernes interesser (landbrugsdrift, kreaturgræsning, jagt m.v.).
Cykelruter
Langs kysten ligger den nationale cykelrute, som løber langs
Jyllands østkyst. Fra denne og
ud til Ballebro er der en regional
cykelrute.
Der er desuden et net af lokale
cykelruter, som er afmærket og
vist på et kort over cykelruter i
Flensborg Fjord området og på
Als.
vester sottrup kirke
Nydam-fundene
I samarbejde med den private
forening, Nydamselskabet, arbejdes der på at udbrede kendskabet til de spændende jernalderfund i Nydam mose.
Det undersøges for tiden, om
forholdene i mosen er sådan, at
det er forsvarligt at deponere resten af tingene i mosen for eftertiden.
Nydamselskabet har planer om
at bygge en sødygtig kopi af
Nydambåden. Ligesom der er
planer om at bygge en “naust”
(skibshal) til båden ved Sottrupskov.
186
Sundeved Kommune vil arbejde for:
• at udnytte og markedsføre de
turistmæssige attraktioner.
• at fremme mulighederne for
markedsføring af oplevelsesture og –ruter gennem Kommunen.
• at der etableres flere cykelruter
og primitive overnatnings-pladser f.eks. i tilknytning til cykelruterne.
R
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
4.5.13
Det åbne land
Natur og landskab
Det åbne land udlægges generelt til jordbrugsformål. Det er
dog ikke alene jordbrugserhvervene, der har interesser her. Der
er områder, der ligger nær ved
byerne, og som kunne tænkes
inddraget til byformål eller til rekreative formål.
I det åbne land er der tillige frednings- og bevaringsinteresser.
Desuden er der råstofinteresser,
der skal tilgodeses sammen
med arealernes anvendelse til
jordbrugsformål.
Naturområder
Regionplanen definerer naturområder i fire kategorier:
Naturområder, som er områder
med særligt stort naturindhold,
set i forhold til »område med naturinteresser og biologiske korridorer)«.
Områder med naturinteresser er
områder der hovedsageligt anvendes til land- eller skovbrug,
og som vurderes at være særligt færdigfulde for naturen, såfremt driften ophører.
Biologiske korridorer er spredningsveje for dyr og planter og
som vurderes at være eller kunne blive særligt værdifulde for
vilde dyr og planter, hvis driften
ophører.
Områder som særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige
naturarealer, er som noget nyt
kommet med i regionplanen.
Det er visse moser, heder og
overdrev hvor tilgængeligheden
af plantenæringsstoffer i jordbunden er naturligt lav og hvor
der samtidig forekommer et alsidigt dyre- og planteliv. Områderne er udpegede fordi de ikke
længere er så almindelige i det
sønderjyske landskab. Lavbundsarealer
Lavbundsarealer er kunstigt afvandede vådområder, som tidligere har været våde enge, moser, lavvandede søer og fjordarme. Vådområder spiller en
meget vigtig rolle for natur og
miljø. Imidlertid er talrige vådområder gennem årene forsvundet, hvilket har reduceret
den biologiske mangfoldighed
betydeligt.
Amtsrådet har udarbejdet et forslag til udpegning af lavbundsarealer, som repræsenterer
biologiske og miljømæssige interesser med henblik på en
fremtidig genopretning gennem
vandstandshævning.
Regionplanen udpeger to forskellige typer af lavbundsarealer.
• Den ene type - ”VMP-II lavbundsarealer” - udpeges efter
Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 132 af 17. juli 1998
om lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder.
Bestemmelserne for VMP-II lavbundsarealer fremgår af regionplanen.
• Den anden type - ”Øvrige lavbundsarealer” - omfatter arealer, hvor der ved vandstandshævning
Målsætning
Forureningen af vandløb, søer og
moser ønskes nedbragt. Ved ændringer af landskabet skal det tilstræbes, at der samtidig skabes
bedre vilkår for plante- og dyreliv.
kan genskabes områder med
stor natur- og landskabsmæssig
værdi.
Generelt gælder det for lavbundsarealerne, at de bør friholdes for byggeri og anlæg, som
vil kunne hindre en eventuel
fremtidig vandstandshævning.
Det gælder dog ikke nødvendigt
landbrugsbyggeri.
De udpegede områder i Sundeved kommune kan ses i Regionplanen
Internationale naturbeskyttelsesområder
Danmark har tiltrådt Ramsarkonventionen, som har til formål
at beskytte lavvandede havområder og vådområder, der har
international betydning som levesteder for vandfugle.
Ramsar-, EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder
betegnes nu samlet som ”Internationale naturbeskyttelsesområder”, og inden for disse områder vil der ikke blive givet tilladelse til etablering af vindmøller
og udlæg af byudviklingsområder.
Der vil ikke være indskrænkninger af landbrugsdriften eller det
landbrugsbyggeri, der kan foregå uden tilladelse efter anden
187
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
lovgivning. Nybøl Nor samt et
mindre område ved Tralskov er
udpegede som ”internationale
naturbeskyttelsesområder”.
Biologiske korridorer
Regionplanen udpeger endvidere naturområdetypen ”biologiske korridorer”, som primært er
udpeget i forbindelse med eksisterende beskyttede naturtyper
og biologiske interesseområder,
og som skal fremme spredningen af dyr og planter.
I henhold til Regionplanens retningslinier skal disse biologiske
korridorer søges bevaret og om
muligt forbedres. Ved etablering
af nye trafikanlæg bør de biologiske korridorer sikres ved anvendelse af faunapassager. Det
samme gælder ved etableringeller ombygninger af større eksisterende anlæg.
Snogbæk og forløbet videre
mod Nybøl Nor er udpeget som
”biologisk korridor”. Desuden er
forløbene langs Kommunens
østgrænse og langs Nybøl Nor
og langs kysten ved Als Fjord og
Als Sund udpeget som ”biologiske korridorer”.
De ”biologiske korridorer” kan
ses i Regionplanen.
Landskabet
Landskabet varetages i Regionplanen ved udpegningen af
”værdifulde landskaber”, hvor
geologiske, landskabelig og friluftsmæssige interesser skal
sikres. Disse områder omfatter:
• arealer af særlig geologisk
værdi
188
• arealer, hvor landskabsbilledet
er af enestående og særlig
værdi
• arealer af særlig betydning for
friluftslivet.
Når der i Regionplanen skal tages hensyn til landskabsbilledet,
kan det betyde, at der ikke kan
foregå ændringer i arealanvendelsen eller at der kun kan ske
ændringer under særlig hensyn
til landskabet. Dette gælder dog
ikke for landbrugsdriften af arealerne.
I Sundeved Kommune er udpeget flere områder som er værdifulde landskaber.
• Avnbøl Sned
• Området omkring Truenbro
• Kyststrækningen langs Nybøl
Nor
• Et område øst for Nybøl
• Et område i kommunens sydvestlige hjørne
• Et område nord for Ullerup
Skov
• Et område fra Øster Snogbæk
og ned omkring Snogbæks udgrening.
Udpegningerne fremgår af regionplanen
Større uforstyrrede landskaber
I 1992 udgav Skov- og Naturstyrelsen rapporten ”Større uforstyrrede landskaber”, hvori det
beskrives, hvorledes landskabet
siden 1950’erne i stigende grad
er blevet påvirket af store tekniske anlæg således, at forekomsten af større, sammenhængende landskaber uden påvirkninger er ved at være sjældne.
Staten har henstillet til amterne
at sikre, at der ikke sker unød-
vendige indgreb i de tilbageblevne uforstyrrede landskaber.
Regionplanen omfatter derfor
denne områdetype. I Sundeved
Kommune er området langs kysten fra Knarhøj og næsten til
Sandbjerg udpeget som ”større
uforstyrrede landskaber”.
Kirkeomgivelser
Kirkeomgivelserne var som noget nyt medtaget i Regionplan
2001-2012 og er med igen i Regionplan 2005. Det skyldes, at
kirkernes betydning som kendingsmærker i landskabet ikke
må forringes. I kirkernes nære
omgivelser – kirkelandskabet må der derfor kun opføres bygninger og tekniske anlæg m.m.,
hvis det kan påvises, at byggeriet visuelt ikke slører eller forringer indblikket til kirken eller virker forstyrrende på kirkens nære
omgivelser.
Kirkelandskabet består af en
indblikszone og en baggrundszone. Indblikszonen er arealet
fra kirken og ud til den offentlige
vej, hvorfra indblik er muligt. I
indblikszonen kan selv lave bebyggelser og beplantning medføre, at indblikket til kirken sløres eller forringes, derfor bør det
undgås i denne zone. Baggrundszonen er arealerne, som i
forhold til indblik danner baggrund for kirken. Her virker lave
bebyggelser m.v. ikke så forstyrrende i forhold til kirken. Derimod kan høje bygninger, antenner og vindmøller forringe baggrunden. De udpegede arealer
kan ses i Regionplanen.
R
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
Værdifulde kystlandskaber
I Regionplanen er der tillige udpeget ”værdifulde kystlandskaber”. Disse omfatter relativt ubebyggede arealer, der opleves kystnært, eller hvorfra vandet direkte kan ses, når det
samtidig er udpeget som værende af interesse for geologi,
landskabsbilledet eller friluftslivet.
Regionplanens retningslinier
angiver, hvilke restriktioner, der
er lagt på disse områder. Områderne skal bl. a. som udgangspunkt friholdes for yderligere bebyggelse eller tekniske anlæg,
og der må ikke opføres byggeri
eller anlægsarbejder, der kan
forringe kystens naturmæssige,
landskabelige, kulturhistoriske
eller rekreative værdi. Retningslinien omfatter dog ikke byggeri,
der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugs- og skovejendomme.
Endvidere skal landskabsformer, blotlagte geologiske profiler m. v., som særligt tydeligt viser landskabets geologiske tilblivelse, søges bevaret.
Geologiske profiler af særlig og
enestående værdi i kystlinier og
råstofgrave skal også søges
holdt åbne og tilgængelige.
I Sundeved Kommune er hele
kyststrækningen mod Als Fjord
og Als Sund fra Blå Å til Sandbjerg udpeget som ”værdifulde
kystlandskaber”
Bevaring og pleje
Der er stadigvæk en mindre risiko for, at mindre vandhuller og
moser bliver fyldt op, vandløb
rørlagt og levende hegn fældet.
I 1992 blev naturbeskyttelsesloven revideret således, at søer
med et areal på over 100 m2 er
omfattet af forbudet mod ændringer. Desuden sikres moser,
strandenge og strand-sumpe,
ferske enge og overdrev. Der vil
kun i særlige tilfælde blive givet
tilladelse til rørlægning af vandløb.
Sten- og jorddiger er også beskyttede ligesom levende hegn,
der står på disse diger.
I øvrigt er der helt bestemte regler for, hvilke levende hegn, der
er beskyttede.
Reglerne findes i Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 572 af
25/6 1992.
I ”Jordbrugsområder med naturinteresser” samt i ”områder af
særlig landskabelig værdi” bør
ikke-beskyttede levende hegn
kun fældes efter samråd med
Kommunen, og generelt bør der
- hvis levende hegn nedlægges
- plantes nye hegn efter principper, som er i overensstemmelse
med landskabets karakter.
Levende hegn har - foruden
landskabsmæssige kvaliteter den funktion at være leve- steder og vandringsveje for mange
dyr og fugle. Forsvinder disse
korridorer mellem skove, søer,
moser og vandløb, vil forskellige
dyre- og fuglearter uddø i det
pågældende område.
Målsætning
Der bør gøres en indsats for
at bevare og genskabe de levende hegn.
Kystplanlægning
I planlovens kapitel 2A er der
bestemmelser om planlægning
og administration af kystområderne.
Bestemmelserne gælder for en
ca. 3 km bred zone langs alle
landets kyster. En stor del af
Kommunen er omfattet af bestemmelserne, og det skal sikres, at områderne planlægges
og administreres, så natur- og
landskabsværdierne bevares,
og at de rekreative områder bevarer deres værdi.
Bestemmelserne gør ikke kystnærhedszonen til en forbudszone, men fastslår kystnærhedszonen som et nationalt interesse- område, hvor planlægning
og enhver form for nyanlæg skal
tage særlige hensyn.
Hovedprincipperne i kystplanlægningen er:
• at der skal være særlige planlægningsmæssige og/ eller
funktionelle begrundelser for
lokaliseringen af byggeri og
andre anlæg, at der ikke må
opføres byggeri, der kræver
inddragelse af områder ude i
vandet eller særlig kystbeskyttelse,
• at der ikke udlægges sommerhusområder,
og
• at offentlighedens adgang til
kysten sikres og udbygges.
Skovrejsning
Skovrejsningsplanlægningen er
bl.a. resultatet af en beslutning i
EU om, at kornproduktionen i
medlemslandene skal bringes
ned. Med skovrejsningsplanlægningen lægges der op til en
189
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
fordobling af skovarealet i Danmark i løbet af en trægeneration, dvs. 75 år. I dag er ca. 12%
af det åbne land dækket af skov.
I Sønderjylland er det ca. 8%,
og Sønderjylland er det amt
uden for København, som har
mindst skov.
Hensigten med at udpege skovrejsningsområder er at udpege
arealer, hvor ny skov kan opfylde formålet som nytteskov og
rekreativt område, samt levested for vilde dyr og planter.
Skovrejsning på landbrugsarealer kan også på længere sigt
være med til at beskytte grundvandet i områder med særlige
drikkevandsinteresser.
Desuden skal der etableres mere naturskov, hvor der ikke sker
indgreb i bevoksning eller ved
produktion.
I Sundeved Kommune udgør
skovene kun en lille del af arealet. Der er ingen skovrejsningsområder i Kommunen.
Regionplanen udpeger også
områder, hvor skovrejsning er
uønsket. Udpegningerne kan
ses af Regionplanen. En del af
Kommunen er i Regionplanen
udpeget som normalområde.
Her kan der plantes skov i henhold til gældende lovgivning.
Der foreligger ingen konkrete
planer om skovrejsning, da der
ikke har været nogen private ansøgninger. Dette skyldes sandsynligvis, at jordens bonitet er
så høj, at der er bedre økonomi i
korndyrkning.
Råstofindvinding
I Regionplan 2005 er der ved
Nybøl Nor udpeget et graveom-
190
råde for gul-brændende ler. Der
er desuden udpeget to området
til enkeltindvindinger for sand,
sten og grus øst for Nybøl. I regionplanen er der fastlagt retningslinier for områderne samt
for efterbehandlingen af områderne.
Teglværkerne
På grund af istidsaflejringerne er
leret omkring Nybøl Nor særdeles velegnet til fremstilling af
teglsten. Det betød, at der opstod mange teglværker rundt
omkring noret. Tre af dem er beliggende i Sundeved Kommune,
nemlig:
Vesterled Teglværk
Grundlagt i 1844.
Bachmanns Teglværk
Grundlagt ca. 1850 er i 2004
overtaget af Vesterled Teglværk
og Carl Matzens Teglværker A/S Broager
Stoffers Teglværk
Grundlagt i 1840 er i 2000 overtaget af Vesterled Teglværk.
Udviklingen har betydet, at teglstensproduktionen ikke er nær
så mandskabskrævende som i
gamle dage. I dag er der beskæftiget godt 40 mand i alt i
produktionen på de tre værker.
Teknologisk er der også sket en
udvikling. De tidligere ringovne
er erstattet af tunnelovne, som
betyder en større produktionsmulighed. I begyndelsen af
1900-tallet var værkernes samlede produktion på 17 millioner
sten om året. I dag er kapaciteten 52 millioner sten.
Det har betydet, at leret ikke
længere kan hentes i umiddelbar nærhed af værkerne. Der
suppleres derfor med ler fra andre lergrave i op til 40 kilometers
afstand.
Teglværkerne og deres omgivelser er med til at gøre Nybøl Norområdet til noget ganske enestående. Sønderjyllands Amt har
i samarbejde med kommunerne
lavet en planlægning for området som helhed.
Veje og stier i det åbne land
Langs mange af Kommunens
veje er de gamle levende hegn
bevaret, og enkelte steder er der
i nyere tid blevet plantet nye
hegn.
Langs kysten ved Als Fjord og
Als Sund er der udpeget en national cykelrute. Ved Sandbjerg
og Sottrupskov er Nydamstien
etableret.
Bebyggelser i landområdet
Der er flere mindre bebyggelser
i Kommunen. De ligger alle i
landzone, og der er ikke udarbejdet lokalplaner for dem. I
Kommuneplanen regnes der ikke med egentlige nye arealer til
boligformål i disse bebyggelser,
men en meget begrænset boligtilvækst vil kunne foregå ved
“hul-udfyldning” i den eksisterende bebyggelse.
Industri m.m. i det åbne land
Industrivirksomheder skal, selv
om de har tilknytning til landbrugserhvervet, placeres i erhvervsområderne. Nedlagte
R
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
landbrugsejendomme i landsbyerne vil kunne anvendes til andre formål som f.eks. boliger, liberale erhverv, håndværk, og
lagervirksomhed eller offentlige
formål
samt til lettere industri, der ikke
skønnes at være til gene for omgivelserne.
Målsætning
At fremme erhvervsudviklingen i landsbyerne ved anvendelse af nedlagte landbrugsejendomme.
At skabe mindst mulige gener
for den erhvervsmæssige udnyttelse af det åbne land
Areal-interesser
I det åbne land er der mange
modstridende interesser. To af
de mest markante er landbrugsdrift contra byudvikling. Det kan
i sagens natur ikke undgås, at
byudvikling skaber problemer
for landbrugsdriften, men Kommunalbestyrelsen vil bestræbe
sig på at løse eller mindske problemerne.
Det kan blandt andet ske ved i
videst muligt omfang at tage
hensyn til eksisterende landbrugsbedrifter, når de kommende byudviklingsretninger skal
fastlægges. Desuden vil kommunen medvirke til eventuelle
jordfordelinger i forbindelse med
arealerhvervelser. Yderligere
kan der etableres afskærmende
beplantninger mellem by og
landbrugsarealer. Og endelig
kan Kommunen medvirke til oplysning og dermed forståelse for
hinandens synspunkter.
Sundeved Kommune vil arbejde for:
• at fremme anvendelsen af alternative energikilder.
• at mindske energiforbruget og/
eller ændre den anvendte
energiform i en mere miljøvenlig retning i privat som kommunalt regi.
• at bosætningen i landdistriktet
fremmes.
• at fremme mere effektive
spredningsmuligheder for dyr
og planter via upåvirkede,
større og sammenhængende
naturområder og småbiotoper.
• at plante flere træer i almindelighed.
Vindmøller
I Regionplan 2001-2012 skete
der en reducering i mulige vindmølle placeringer, idet det kun
er muligt at opstille og udskifte
vindmøller i de udpegede vindmølleområder. For Sundeved
Kommune betyder det de to
møller ved Vester Sottrup.
Amtet har udarbejdet en ny plan
for vindmøller, den har i perioden 7. januar til 2. februar 2004
været udsendt i offentlig debat.
Amtet udsendte planforslaget, - som bliver et tillæg til Regionplan 2001 –2012, i perioden 1. juli - 31. august 2005 og forventer at tillægget bliver endeligt vedtaget på et tidspunkt så
det kan indskrives i den endelige udgave af Regionplan 2005 – 2016.
Eksisterende vindmøller
Der er 3 eksisterende vindmøller i Kommunen. Den ene mølle
er placeret ved Nybøl Nor ved
Kommunens sydgrænse og har
en navhøjde på 22 m og en totalhøjde på 30 m. Den har en effekt på 75 kW. De 2 andre er
placeret nord-vest for Stenderup og har en navhøjde på 45 m
og vingerotorer på 44 m. De har
hver en effekt på 600 kW.
Kommunens vindmølleplan
Sundeved Kommunalbestyrelse
vedtog i 1996 vindmølleplanen i
form af et tillæg til daværende
Kommuneplan. De område
vindmølleplanen udpeger er ikke i overensstemmelse med
den tidligere regionplan. Amtet
har oplyst, at området udgår.
Kommunen har derfor udtaget
arealet af planlægningen. Der
er således ikke længere udpeget et areal til vindmøller i Sundeved Kommune.
Husstandsmøller
Vindmølleplanen åbner mulighed for, at der kan opstilles husstandsmøller i hele kommunen dog med visse begrænsninger
og hensyn.
Ved vurdering af den enkelte
sag vil følgende kriterier blive
lagt til grund: Der vil blive foretaget en helhedsbetragtning af
møllens placering i forhold til
bygninger, beplantninger, landskabselementer og kulturhistoriske værdier. Afstanden mellem
mølle og den nærmeste bygning
må ikke overstige 2 gange møllens navhøjde. Møllens højde
skal afpasses efter de nærmeste bygninger.
Det bør tilstræbes, at hustands-
møller i nærheden af hinanden
får en ensartet udformning.
191
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
På grund af risikoen for støjgener, vil husstandsmøller i tættere bebyggelse (f.eks. landsbyer)
normalt ikke blive anbefalet.
4.5.14
Økonomisk
planlægning
Kommunens økonomiske planlægning er – ligesom den fysiske planlægning – en planlægning, der på tværs af forvaltningsområder betragter hele
kommunens fremtidige udvikling under ét.
Den økonomiske planlægning
sker ved vurdering af fremtidige
udgifter og indtægter, analysering af de økonomiske konsekvenser af anden planlægning
og planlægning af finansiering
af kommunens virksomhed.
Herved opnås, at prioriteringen
finder sted på grundlag af en
kortlægning af alle væsentlige
aktiviteter, såvel nuværende
Målsætning
at skabe et beslutningsgrundlag for
kommunalbestyrelsen som baseres
på beregninger og analyser af de
fremtidige økonomiske konsekvenser:
af den nuværende aktivitet,
af de forandringer, der er udtrykt i
planlægningen,
og af de forventninger, som har betydning for kommunens økonomi.
192
som fremtidige således at de bliver vurderet under ét og set i relation til mulighederne for skatteudskrivning.
Det bliver herved muligt for kommunen at se de finansielle konsekvenser af at vælge én opgave frem for andre, at fremskynde, udsætte eller opgive nye
aktiviteter og at ændre indholdet
i igangværende aktiviteter.
Økonomistyring
Visionen er, at kommunen vil
gennemføre mål- og rammestyring på relevante områder, således at der sker en direkte kobling mellem kommuneplan, virksomhedsplaner og budget.
Målsætning
Kommunen vil arbejde på at
opdele målsætningerne til
konkrete delmål, så vi fortløbende kan vurdere de opnåede resultater.
Økonomistyringen omfatter:
• de ledelsesprocesser og foranstaltninger, der påvirker aktørernes økonomiske adfærd i
den ønskede retning.
• at anvende styreformer, budgetlægningsmetoder og resultatvurdering og at organisere
økonomifunktionen med henblik på at opfylde de politisk
opstillede mål med brug af færrest mulige ressourcer.
• overblik over de forskellige måder, hvormed kommunen har
mulighed for at påvirke den
økonomiske adfærd og prioriteringer, gennem regler og
holdninger.
• rapportering til det politiske og
administrative niveau.
Målsætning
at økonomistyringen gør det
muligt politisk at foretage
tværgående økonomiske prioriteringer samt skabe rammerne foren effektiv drift og opfølgning både på det centrale
og det decentrale niveau.
Ledelsesinformation og ledelsestilsyn
De overordnede kompetenceregler i kommunen fremgår af en
række regelsæt, og hver enkelt
leders/medarbejders kompetence og hovedarbejdsområder er
angivet i stillingsbeskrivelserne.
Dagsordener fra alle møder ligger på lokalnettet, ligesom mødeplanen er tilgængelig på lokalnettet. Alle medarbejdere på
kommunekontoret og alle institutioner har adgang til lokalnettet.
Målsætning
at give medarbejderne mulighed for at følge med i hvad der
foregår i kommunen.
at motivere de ansattes økonomiske adfærd i den ønskede retning gennem ledelsesprocesser og ledelsestilsyn.
DE LOKALE HOVEDSTRUKTURER
de lokale hovedstrukturer Sundeved Kommune
Målsætning
at fastholde en økonomisk
stabilitet, hvor serviceniveauet i alle lokalområderne sikres.
at sikre at samtlige driftsudgifter finansieres af skatter og
generelle tilskud således at
gældsætning undgås.
at fastholde en kassebeholdning, der sikrer kommunalbestyrelsens handlefrihed.
at der generelt spares op til
større anlægsinvesteringer,
således at der kun optages
lån, når dette er den økonomisk bedste løsning.
sandbjerg slot
Politisk Økonomisk planlægning
sandbjerg slot
R
193
DEN FÆLLES HOVEDSTRUKTUR
de lokale hovedstrukturer Sydals Kommune
4.6 Sydals Kommune
Indholdfortegnelse
194
4.6.1 Indledning
side 196
4.6.2 Bymønster og centerstruktur
side 197
4.6.3 Befolkning
side 198
4.6.4 Boligbyggeriet
side 200
4.6.5 Erhverv og beskæftigelse
side 203
4.6.6 Detailhandel
side 207
4.6.7 Børn og unge
side 210
4.6.8 Skoler
side 213
4.6.9 Pleje og sundhed
side 216
4.6.10 Kultur og fritid
side 221
4.6.11 Veje og trafik
side 225
4.6.12 Teknik og miljø
side 228
4.6.13 Miljø og natur
side 234
4.6.14 Sommerhuse
side 237
4.6.15 Turisme
side 238
4.6.16 Det åbne land
side 243
4.6.17 Landbrug
side 253
4.6.18 Hørup-området
side 256
4.6.19 Tandslet-området
side 259
4.6.20 Lysabild-området
side 261
4.6.21 Kegnæs-området
side 263
4.6.22 Jordbrugsparceller
side 265
4.6.23 Landsbyafgrænsning
side 266
R
DEN FÆLLES HOVEDSTRUKTUR
de lokale hovedstrukturer Sydals Kommune
195
DEN FÆLLES HOVEDSTRUKTUR
de lokale hovedstrukturer Sydals Kommune
4.6.1 Indledning
Sydals Kommuneplan dækker
perioden 2005-2017.
Det er en punktvis revision af
den tidligere kommuneplan, der
dækkede perioden 1999-2008.
Søndre Landevej gennem Høruphav
I samarbejde med de andre
kommuner i Sønderborg - området (Augustenborg, Broager,
Gråsten, Nordborg, Sundeved
og Sønderborg kommuner) har
kommunalbestyrelsen udarbejdet “Planstrategi for Sønderborg
- området”.
196
Ud fra strategien er der udarbejdet en ny Kommuneplan for
Sydals for perioden 2005-2017.
Kommuneplanen indeholder
de overordnede mål for Sydals Kommune`s udvikling, som
Kommunalbestyrelsen vil arbejde for i planperioden.
Planen består af tre dele. I dette hæfte “Kommuneplan 20052017” fastlægges del I: “Fælles
hovedstruktur for Sønderborg -
området” samt del II : “Hovedstruktur for Sydals Kommune”,
og det indeholder en sammenfattende planlægning inden for
en række udvalgte emner.
Kommuneplanens andet hæfte indeholder del III: “Rammer
for lokalplanlægning i Sydals
Kommune”. Det er de overordnede bestemmelser, der ligger
til grund for de mere detaljerede
lokalplaner.
R
DEN FÆLLES HOVEDSTRUKTUR
de lokale hovedstrukturer Sydals Kommune
4.6.2 Bymønster og
centerstruktur
KOMMUNECENTER OG
LOKALBYER
Høruphav er kommunecenter
og består af Kirke Hørup, Hørup
og Høruphav. Ved kommunalreformen vil Høruphav ændre status til områdecenter. Det rummer den offentlige og private
service, der overvejende betjener hele Kommunen. Her er også Kommunens bredeste udbud
af boliger og arbejdspladser.
Tandslet og Lysabild-Skovby er
lokalcentre, der har offentlig og
privat service i et omfang, der
overvejende gør dem selvforsynende med butikker m.v. samt
med skoler og børneinstitutioner.
Den øvrige offentlige og private
service fordeles hensigtsmæssigt i mellem kommunecenter
og lokalcentre.
Der skal fremover på baggrund
af lokalplanlægning kunne etableres landbrugsparceller i mindre byer. Det vil kunne ske i
Holballe under fornøden hensyntagen til eksisterende boligområder .
BOLIGER
Hovedparten af de nye boliger, der bygges i den kommen-
de planperiode frem til 2017 herunder også andelsboliger skal placeres i Hørup-området,
mens der i Tandslet, Lysabild/
Skovby og på Kegnæs bliver en
mindre tilvækst af parcelhuse
og andelsboliger.
KOMMUNEN VIL ARBEJDE
FOR:
•at der blive udpeget områder
ved lokalbyer og landsbyerne
for at skabe mulighed for landbrugsparceller og lignende.
MÅLSÆTNING
I de nye boligområder skal der tilstræbes en blanding af de forskellige
boligtyper og ejerforhold for at opnå varierede og oplevelsesrige områder.
Boligområderne skal udformes trafiksikre og handicapvenlige, og friarealerne skal udformes hensigtsmæssige og beplantes efter en samlet plan.
• at Kommunens handelsstruktur bliver styrket.
• at fremme gode børnepasningsmuligheder, attraktive fritidsaktiviteter, alsidige kulturelle tilbud og et varieret udbud af bosætningsmuligheder.
• at der opføres forskellige attraktive boligtyper, som kan
være med til at højne områdernes oplevelsesværdi.
• at samarbejdet med de øvrige
kommuner i Sønderborg-området fortsat styrkes og udbygges.
197
DEN FÆLLES HOVEDSTRUKTUR
de lokale hovedstrukturer Sydals Kommune
4.6.3 Befolkning
BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN
I prognosen for perioden frem
til 31.12.2012 forventes det, at
befolkningstallet i hele Kommunen vil stige til 6.841 - svarende
til 5,1 % i forhold til 31.12.2003.
Prognosen er en fremskrivning
af befolkningsudviklingen frem
til 2004 sammenkædet med
Kommunens målsætninger for
fremtidigt boligbyggeri.
Antallet af 3-6 årige er steget
kraftigere end forventet frem til
2004, men forventes - som følge af den store tilbagegang af
0-2 årige - at falde frem til både
2009 og 2013 med 12,6% ialt.
Aldersgruppen 7-13 år er, som
en følge af den store tilgang af
de 3-6 årige, steget markant
frem til 2004. Herefter forventes der dog - som en følge af de
nuværende små årgange i de
yngre aldersgrupper - at antallet af 7-13 årige vil gå tilbage i
hele perioden frem til 2013 med
13,6% ialt.
For de 14-16 årige forventes der
en større vækst frem til 2009,
men herefter en mindre tilbagegang. Der vil dog samlet i perioden frem til 2013 være en stigning på 4,9%.
For de 17-66 årige forventedes
der en rimelig stigning frem til
2004, hvorefter den skulle mindskes frem til 2008. Der har imidlertid været en tilbagegang på
2,7% frem til 2004. Frem mod
BEFOLKNINGENS
ALDERSSAMMENSÆTNING
Det var forventet, at antallet
af 0-2 årige ville stige markant
frem til 2004, hvorefter der kun
forventedes en mindre stigning
frem til 2008.
Der har imidlertid frem til 2004
været en større tilbagegang på
6,9%, og frem til 2009 forventes der kun en lille stigning på
2,3% der frem til 2013 bliver på
7,4% ialt.
Befolkningsudviklingen 1996 - 2012 pr. 31.12
1996
2003
0 - 2 årige
3 - 6 årige
7 - 13 årige
14 - 16 årige
17 - 66 årige
67 - 99 årige
231
342
567
237
4.171
874
215
366
656
266
4.060
948
I alt
6.422
6.511
Ændring i
forhold til 1996
%
Ændring i
forhold til 2003
%
2008
2012
- 6,9
+ 7,0
+15,7
+12,2
- 2,7
+ 8,5
220
325
608
303
4.030
1.107
231
320
567
279
4.006
1.288
+ 7,4
- 12,6
- 13,6
+ 4,9
- 1,3
+ 35,9
+ 1,4
6.661
6.691
+ 2,8*
*Svarer til ca. 0,3% pr. år i perioden 2004-13 mod ca. 0,2% pr. år i perioden 1997-2003
198
2009 og 2013 forventes der en
fortsat mindre tilbagegang på
i alt 1,3%. Antallet af personer
over 40 år forventes at stige relativt meget igennem perioden.
Fra 1997 og frem til 2004 har aldersgruppen 0-67 år stort set
været uforandret, mens gruppen over 67 år er steget med
8,5%. Denne udvikling forventes at blive mere markant frem
mod 2013, med en tilbagegang
for gruppen 0-67 år på 2,9% og
en tilvækst for gruppen over 67
år på hele 35,9%.
Denne udvikling på ældreområdet er generel for hele landet. Frem til 2018 forventes der
i Sønderborg-området således
en stigning for de 65-79 årige
på 26% og 31% for de 80-100
årige.
For Sydals Kommune vil det
medføre et i bedste fald uændret beskatningsgrundlag, men
samtidig betyde øgede udgifter
til den offentlige sektor, især inden for ældreområdet.
Ser man på den samlede befolkningsudvikling, så steg befolkningstallet i perioden 19972004 med ca. 1,4%. Frem mod
2009 forventes der en stigning
i befolkningstallet på ca. 2,3%,
svarende til 150 personer, en
stigning der vil blive noget mindre fra 2009 frem til 2013, hvor
den vil være på ca. 0,5% svarende til 30 personer.
R
DEN FÆLLES HOVEDSTRUKTUR
de lokale hovedstrukturer Sydals Kommune
Samlet forventes væksten frem
til 2013 at blive på 230 personer
svarende til ca. 3,5%.
Lokalområderne
I Hørup-området regnedes der
fra 1997 og frem til 2005 med
en befolkningstilvækst på 7,4
%. Den har frem til 2004 i stedet
været på hele 8,7%
Fra 2004 og frem til 2013 forventes stigningen at være på
120 personer svarende til 3,7%.
I Lysabild regnedes der fra 1997
og frem til 2005 med en befolkningstilvækst på 3,0%. Der har
frem til 2004 i stedet været en
tilbagegang på hele 6,9%
Frem til 2013 forventes denne
udvikling imidlertid vendt til en
fremgang på 30 personer svarende til 1,9%.
I Tandslet regnedes der fra 1997
og frem til 2005 med en befolkningstilvækst på 3,9%.
Der har frem til 2004 i stedet
været en tilbagegang på 0,9%
Fra 2004 og frem til 2013 forventes tilbagegangen vendt til
en tilvækst på 22 personer svarende til 1,9%.
På Kegnæs forventedes der fra
1997 og frem til 2005 en svag
befolkningstilvækst på 1,3%.
Der har frem til 2004 i stedet
været en tilbagegang på hele
7,5%
Frem til 2013 forventes en tilvækst på 8 personer svarende
til 1,4%.
Overordnet har Kommunen
samlet fra 1997 og frem til 2004
således haft en fremgang på
1,4%, men mens Hørup-området har haft en befolkningstilvækst på 8,7%, over dobbelt
så stor som forventet, så har de
øvrige områder samlet - i mod
en forventet fremgang - haft en
tilbagegang på 5,0%.
Denne udvikling forventes vendt
med Kommunens planmæssige tiltag således, at der frem til
2013 regnes med en vækst.
MÅLSÆTNING
Det er Kommunalbestyrelsens mål
at stabilisere indbyggertallet og
styrke lokalsamfundene samt fremme en harmonisk alderssammensætning for at sikre Kommunen en
sund økonomi og et tidssvarende
serviceniveau.
Befolkningsudviklingen 1992 - 2012 fordelt på lokalområder den 31.12:
1992
1996
%
2003
%
2008
%
2012
%
Hørup
Lysabild
Tandslet
Kegnæs
3.026
1.699
1.198
626
2.980
1.660
1.155
627
- 1,5
- 2,3
- 3,6
+0,2
3.240
1.546
1.145
580
+ 8,7
- 6,9
- 0,9
- 7,5
3.346
1.572
1.164
579
+ 3,3
+ 1,7
+ 1,7
- 0,2
3.360
1.576
1.167
588
+ 0,4
+ 0,3
+ 0,3
+ 1,6
I alt
6.549
6.422
- 1,9
6.511
+ 1,4
6.661 + 2,3
6.691 + 0,5
199
DEN FÆLLES HOVEDSTRUKTUR
de lokale hovedstrukturer Sydals Kommune
4.6.4 Boligbyggeriet
BOLIGUDVIKLINGEN
Den 1.1.1997 var der 2.765 boliger i Kommunen.
Den 1.12.2004 var der 2.907 boliger svarende til et årligt byggeri
på 17-18 boliger.
Ud over nybyggeriet påvirkes
boligtallet af nedlagte boliger
især inden for landbruget, boliger overgået til sommerhusstatus, tofamiliershuse der er blevet
til bolig for én familie og sommerhuse, der er blevet til helårsbeboelse.
Fra den 1.1.2005 til den
31.12.2017 regnes der med en
tilvækst på 122 åben-lav og 94
tæt-lav boliger, i alt 216 boliger.
Arealudlæg til boligformål baseres på, at fremtidige områder - i
gennemsnit - bebygges med en
tæthed på ca. 10 boliger pr. ha.
Det er i overensstemmelse med
Miljø- og Energiministeriets henstilling.
MÅLSÆTNING
De 18 boliger, der gennemsnitlig
vil blive opført om året frem til år
2017, vil fortrinsvis blive fordelt ligeligt mellem andels-boliger (tæt
lav) og parcelhuse (åben lav), således at efterspørgslen altid kan
tilfredsstilles.
200
Med et forventet boligbyggeri i perioden 2005 - 2010 på 108
nye boliger og 108 nye i perioden 2011 - 2017, er der tilstrækkelig rummelighed inden for de
eksisterende og planlagte arealudlæg.
Samtidig må der regnes med, at
der bliver etableret flere boliger
ved om- og tilbygninger.
AREALRESERVER TIL
BOLIGFORMÅL
I Regionplan 2001-2012 er det
bl.a. anført, at der ikke samlet må udlægges større arealer til byformål i kommunen end
nødvendigt til dækning af det
forventede udbygningsbehov i
planperioden, og at udlægget ikke strider imod de øvrige regionplanmæssige interesser for arealanvendelsen.
Der skal i kommuneplanerne
optages op-gørelser over den
eksisterende restrummelighed
af arealer til forskellige byformål
samt opgørelser over behovet
inden for planperioden for nye
arealudlæg til byformål.
Ved byformål forstås bl.a. boligformål og erhvervsformål herunder forsyningsvirksomhed.
Kommuneplanen skal således
sikre, at der i rammerne for lokalplanlægning ikke udlægges
boligarealer til mere end 12 års
forbrug. Det fremtidige arealbehov fastlægges normalt ud fra
gennemsnittet af de seneste 5
års boligbyggeri ganget med 12.
I Kommunen har det gennemsnitlige årlige byggeri i perioden
2000-04 været på ca. 18 boliger.
Med baggrund heri er rummelighedsbehovet set over en 12 års
periode fastsat til ca. 216 boliger svarende til ca. 24,4 ha.
Uudnyttet boligareal er - incl. regionplanlagte udlæg - den
1.12.2004 opgjort til 295-346 ledige grunde eller ca. 34,7 ha således, at der ved planperiodens
udløb er en arealreserve på ca.
10 ha.
Der skal i henhold til prognosen
således ikke udlægges arealer
udover allerede planlagte til boligformål i planperioden.
Kommunens ønske om attraktivt beliggende grunde er i Regionplan 2001-2012 blevet tilgodeset med udlæg af et 4,1
ha stort areal til boligformål øst
for Høruphav, beliggende landværts boligområdet Hørup Klint,
men inden for kystnærhedszonen. En del af området er også beliggende inden for den
nye 300 m beskyttelseslinie fra
stranden og 300 m beskyttelseslinie fra skove.
En lokalplan og kommuneplantillæg for området er vedtaget.