Kommunikations‐ og kampagneplanlægning: Sepstrup og Fruensgaard // Academica // 2010 Forslag til brug af bogen i 10 x 3 timers undervisningsforløb Emne Sider Sidetal Indhold Lektion 1 Begreber + Planlægningens systematik 15‐35 183‐196 33 Lektion 2 Kommunikationsteoriens grundmodeller + Model for kommunikationsprocessen 35‐55 145‐183 58 Lektion 3 Overtalelsesteori + Effektmodeller + Uses and gratifications + 55‐84 30 De væsentligste begreber fastlægges og diskuteres i lyset af den stigende begrebsforvirring i praksis. Herudover arbejdes med planlægningens systematik. I lektion 2 arbejdes med de helt grundlæggende forståelser af kommunikationsprocessen ‐ herunder de tre modtagermodeller, der dominerer den strategiske kommunikations praksis. Derudover introduceres en model for kommunikationsprocessen, hvilket vil bliver grundlaget for de kommende teoretiske diskussioner af hvordan kommunikation virker. Overtalelsesteorien beskæftiger sig især med, hvilken sammenhæng der er mellem viden, holdninger og adfærd, og hvordan kampagner kan påvirke disse. De såkaldte effektmodeller forklarer forløbet fra P(åvirkning) til I(ndividets) A(geren). Uses and Gratifications tilgangen repræsenterer et modsat perspektiv til ”hvad kommunikation gør med modtageren”, nemlig hvad modtageren bruger kommunikationen til. Copyright. Preben Sepstrup & Pernille Fruensgaard. Academica 2010. Øvelser Brug øvelse 12.1 til gruppearbejde, hvor de studerende kan fremlægge deres briefing i plenum efterfølgende. Brug et udvalg af øvelserne 3.1, 3.2, 3.3, 3.4 og 11.1, 11.2, 11.3, 11.4, 11.5 og 11.5 til diskussion på holdet. Giv de studerende 15 minutter to‐og‐ to og diskutér derefter i plenum. Som hjemmearbejde anbefales at bede de studerende finde en aktuel kampagne som de gennemgår ud modellen for kommunikations‐ processen fra lektion 2. Øvelse 4.1 egner sig godt til diskussion på holdet. Også øvelse 5.1 er velegnet til diskussion på holdet. Lektion 4 Mødet mellem interpersonel kommunikation og massekommunikation + Diffusionsteori + Branding Informationskløfter – kommunikationsstyrke 84‐111 133‐145 39 Lektion 4 omhandler tre teoretiske emner, og deres betydning for kommunikationsprocessen og planlægning af kampagner. 111‐133 22 Emnet for lektionen er desværre overset i både teori og praksis. Kapitlet rummer en stor kompleksitet og har masser af materiale til diskussion på holdet. Lektion 6 Situationsanalyse + Mål + Målgruppe 196‐229 306‐357 84 Lektion 7 Prioritering og budget + Valg af kommunikationsform 229‐265 36 Lektion 5 Copyright. Preben Sepstrup & Pernille Fruensgaard. Academica 2010. Anvend øvelse 8.1 til diskussion på holdet efter indledende to‐og‐to diskussion om de fem innovationspunkter. Øvelse 9.1 til gruppearbejde på holdet. Vælg en kampagne per gruppe og derefter fremlæggelse og diskussion på holdet. I disse tre kapitler beskrives og diskuteres disse nøgle‐ Lektion 6 rummer mange gode begreber i kampagnestrategien. Er problemet reelt et muligheder for øvelser. Øvelse 13.1 kommunikations‐problem? Hvad er et godt mål? Og er god til forberedelse inden hvordan defineres og segmenteres en målgruppe mest undervisning, mens øvelse 13.3 og hensigtsmæssigt? 15.1 egner sig godt til gennemførelse i undervisningen. Vigtigt holdet har læst cases inden. Før handlingsplanen for en kampagne kan udarbejdes, er Anvend øvelserne 16.1, 17.2, 17.4, prioritering og budget vigtigt for at lykkes med alle de 17.5 og 17.7 til diskussion på holdet. potentielle tiltag. Den hensigtsmæssige strategi vejes op Vælg hvilke der skal arbejdes med i mod de tilgængelige ressourcer. Valg af grupper og hvilke der blot diskuteres kommunikationsform er tæt sammenhængende med dette. i plenum, da der ikke er tid til alle øvelser. Lektion 8 Kampagnens budskab 265‐281 20 Der findes kun få teoretiske kilder til arbejdet med kampagnens budskab. Derfor anbefales en praktisk diskussion af mulige løsninger og virkemidler samt diskussion af hvilken teori der vil kunne inddrages. Lektion 9 Medievalg 281‐295 14 Medievalget er en veldefineret disciplin i kampagneplanlægningen og varetages ofte af bureauer. Afsender bør dog have et teoretisk og begrebsmæssigt fundament for kvalificeret at kunne deltage i diskussionen om dette og udfordre de valg der foretages. Lektion 10 Måling af kampagnens effekt 295‐306 11 En god kampagne kræver gode resultater, men hvad er de rigtige parametre at måle på og hvordan gøres dette? Praksis er præget af mange udbydere, modsatrettede målinger og uigennemskuelige analyseresultater. Copyright. Preben Sepstrup & Pernille Fruensgaard. Academica 2010. Anvend øvelserne 18.2 samt 18.4 til to‐og‐to diskussion på holdet med efterfølgende diskussion i plenum. Brug øvelse 18.4 til gruppearbejde og efterfølgende fremlæggelse til diskussion i plenum. Fremlæggelse af de grundlæggende begreber i medievalget fra Læs Mere s. 285. Diskutér desuden eksempel 19.1 ifht fordele og ulemper ved udregning af effektiv frekvens. Anvend eksempel 19.4 som grundlag for en øvelse hvor de studerende bedes segmentere en bredt afgrænset målgruppe. Øvelse 20.1 er god til diskussion på holdet efter indledende gruppearbejde hvor grupperne anvender case E som grundlag for diskussionen.