USA markedsanalysen 2013
M E R K U R A N D E L S K A S S E ÅRSRAPPORT 2013 BERETNING & REGNSKAB 02 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE HOVEDAKTIVITET Andelskassen Merkurs hovedaktivitet er at udøve bankvirksomhed. Merkur arbejder gennem vores bankvirksomhed for et samfund, der kan bære langt ud i fremtiden både for mennesker og natur. Merkur arbejder for - At det enkelte menneske i frihed får de bedste betingelser for at udvikle sine evner og dermed bringes i stand til at handle ud fra egen indsigt. Derfor finansierer vi frie skoler, undervisningsinstitutioner og kulturelle initiativer, også for udsatte grupper. - At alle mennesker behandles ligeværdigt. Derfor finansierer vi nye, tidssvarende ejerformer og sociale fællesskaber inderfor blandt andet landbrug, produktion, handel og bosætning; projekter for socialt belastede børn og unge, eller projekter for udviklingshæmmede børn og voksne. - At produktion og forbrug afspejler samfundets og den enkeltes reelle behov og foregår under hensyntagen til mennesker, natur og miljø. Derfor finansierer vi økologisk og biodynamisk landbrug, vedvarende energi og bæredygtig produktion og handel. Idealsituationen, som vi arbejder henimod, kan karakteriseres ved, at den enkelte ud fra egen indsigt på værdig vis dækker andres behov. MERKUR ANDELSKASSE - ÅRSRAPPORT 2013 Udgives af MERKUR Den Almennyttige Andelskasse www.merkur.dk Redaktion Karl Johnsen (ansvarshavende) [email protected] Layout Jes Boesgaard Madsen og Tobias Frost Imperiet – imperiet.dk og Merkur Oplag 400 Tryk Scanprint A/S Trykt på Munken Print White. Papiret er Svanemærket. Forsidebilleder Øverst: Foto: Alexander Shustov, Unsplash.com Nederst:: Foto: Baisikeli Bagsidebillede Mikkel Østergaard Fotos side 3 Øverst. tv: Fra Merkurs afdeling i Købenahvn. Foto: Mikkel Østergaard. Øverst th: Corporate Cooking er Jyllands eneste cateringfirma som er 100% økologisk. Foto: Corporate Cooking. Midtfor: På Brunlynget Dådyrfarm er dyrenes trivsel i fokus. Foto: Brunlynget Nederst tv: Merkur investerer i vindmøller som en del af indsatsen for at reducere CO2. Nederst th: Baisikeli er en socialøkonomisk virksomhed, som sælger og udlejer cykler. Cyklerne sendes senere til Afrika. Foto: Baisikeli ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE INDHOLDFORTEGNELSE 05 Merkur i 2013 To års underskud er vendt til et overskud 32 Partnerskaber Merkur samarbejder med virksomheder eller organisation som har samme målsætning som os 06 Merkur i tal 38 Lovpligtige oplysninger 08 Tendenser omkring os Debatten om bankerne opleves stadig som aktuel for mange 12 Økonomi og organisation Vi har haft fokus på både daglig drift og reduktion af nedskrivninger 22 Udlån og indlån Merkurs hovedaktivitet er udlån til miljø, kultur, undervisning og det sociale område 28 Internationalt Samarbejdet med udenlandske bankkolleger og andre partnere har høj prioritet i Merkur 40 Grønt regnskab Ressourceforbrug, miljøbelastning og miljøtiltag 46 Socialt regnskab Forhold for medarbejdere og Merkurs bidrag til samfundet 52 Påtegninger 54 Regnskab 60 Noter til regnskab 80 Merkur Fonden Regnskab og beretning for Merkur Fonden 03 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD 04 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE MERKUR I 2013 To års underskud er vendt til et overskud. Der er igen vækst i udlånet og nedskrivningerne er faldende. Samtidig fortsætter kundetilgangen og der har været en stor tilgang af nye andelshavere. Vi oplever på mange måder 2013 som et vendepunkt for Merkur. Efter to år med underskud, har Merkur igen overskud. Resultatet for 2013 blev et overskud på 3,9 mio. kr. Året blev indledt med et ordinært besøg fra Finanstilsynet, som vi oplevede som meget positivt, og som resulterede i en afsluttende rapport med meget få kritikpunkter fra tilsynets side. Vores nye organisation med telefonafdelingen Merkur Hverdag og de to erhvervscentre i Aarhus og København er på plads. Omkostningerne er trimmet, og vi har måttet foretage en mindre reduktion i medarbejderstaben. Prisstrukturen er blevet gennemgået fra A til Z, og vi har med de nye priser både sikret, at vi er konkurrencedygtige og at alle kundegrupper bidrager på en rimelig måde til dækning af Merkurs drifts- og transaktionsomkostninger. Og endelig er vi igen begyndt at vokse på to helt centrale områder: Udlån og andelskapital. Udlånsvæksten er nødvendig for at udnytte det meget store indlånsoverskud, vi har bygget op de seneste år og er også afgørende for den fortsatte styrkelse af driftsindtjeningen. Vækst i andelskapitalen er afgørende for, at vi rent faktisk har mulighed for at vokse på udlån og for at opbygge de nye kapitalbuffere, som den nye europæiske banklovgivning kræver i løbet af de næste 5 år. FALDENDE NEDSKRIVNINGER Den primære årsag til at vi igen kan vise sorte tal, er faldende nedskrivninger. Tab og nedskrivninger faldt fra 41,1 mio. kr. i 2012 til 34,2 mio. kr. Vi forventer, at nedskrivningsprocenten vil falde yderligere over de kommende år ned mod de 0,4%-0,6%, der er vores målsætning. BASISINDTJENING Udlånsvækst, nye indtægter fra investerings- og pensionsaktiviteterne og en stram omkostningsstyring er blandt de virkemidler, der skal bidrage til en forbedret basisindtjening de kommende år. Opgaven har været vanskelig, da den faldende rente på den meget store VI OPLEVER PÅ MANGE MÅDER 2013 SOM ET VENDEPUNKT FOR MERKUR. EFTER TO ÅR MED UNDERSKUD, HAR MERKUR IGEN OVERSKUD. RESULTATET FOR 2013 BLEV ET OVERSKUD PÅ 3,9 MIO. KR. likvide beholdning har neutraliseret effekten af mange af de driftsforbedringer, vi ellers havde opnået. FLERE KUNDER Merkur fik en nettokundetilgang på 1.756 i løbet af året og Merkur har nu 22.997 kunder. Siden finanskrisens begyndelse i 2008 har der været en kundetilvækst på ca. 68% i perioden. Det har i perioder været noget af en udfordring med så mange kunder ventende ved døren i en situation, hvor vi ikke havde mulighed for at ansætte flere medarbejdere. Der er blevet udvist stor tålmodighed, og vi har forståelse for, at nogle ikke ville vente længere. Den nye organisation og nye hjælpeværktøjer gør imidlertid, at vi i løbet af første halvdel af 2014 forventer at kunne smidiggøre processen med at blive kunde i Merkur betydeligt. FLERE ANDELSHAVERE Det er meget glædeligt, at yderligere 690 andelshavere er kommet til, så vi nu er 4.546. Den største stigning i mange år. Andelskapitalen er steget med 10,1 mio. kr., når man ser bort fra en aftalt konvertering af hybrid kernekapital – en stigning på 7,1%. Væksten i andelskapitalen ligger i høj grad sidst på året, og det giver optimisme m.h.t. tilgang af andelskapital i 2014. Den stigende andelskapital har muliggjort det øgede udlån. FORVENTNINGER TIL 2014 Nye europæiske kapitalkrav nødvendiggør, at Merkurs kapitalgrundlag styrkes i løbet af perioden 2014-2019. Vi vil derfor have et fortsat fokus på tegning af andelskapital og en styrket indtjening. For 2014 budgetterer vi med en nedskrivningsprocent på 1,3% og et overskud efter skat på ca. 10 mio. kr. Det forventede resultat fremkommer ved stigende indtægter fra udlån, en begrænset omkostningsvækst og faldende nedskrivninger. 2014 skal være året, hvor Merkur for alvor er tilbage på sporet efter finanskrisens omvæltninger og hvor vores potentiale igen kan begynde at folde sig ud. 05 06 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE 22.997 KUNDER MERKUR I TAL 4.546 ANDELSHAVERE ÅRETS RESULTAT 3,9 MIO. KR. ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE HOVEDTAL I MIO. KR. 2013 2012 2011 2010 2009 106,7 102,0 89,3 79,4 67,9 Resultatopgørelsen Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer 6,3 6,9 0,6 2,7 2,3 Udgifter til personale og administration 66,9 64,2 59,8 55,6 46,8 Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. 34,2 41,1 36,9 19,1 12,6 Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets resultat 3,9 -1,1 -10,2 0,6 2,9 Udlån 1.292,0 1.157,4 1.183,7 1.091,7 998,7 Indlån Balance 2.032,0 1.808,3 1.622,9 1.386,9 1.170,5 Egenkapital 205,9 182,9 179,7 179,4 162,9 Aktiver i alt 2.414,5 2.113,8 1.918,7 1.702,1 1.496,5 385,2 408,3 386,4 438,4 407,4 Garantier Andre oplysninger Antal kunder 22.997 21.241 19.358 17.434 15.945 Antal andelshavere 4.546 3.856 3.703 3.286 3.020 Antal indlånskonti 40.612 36.027 31.953 28.247 25.399 Solvensprocent 14,4 14,6 14,9 16,0 15,4 Kernekapitalprocent Nøgletal i % 12,3 12,5 12,6 13,5 13,2 Egenkapitalforrentning før skat (pct.) 1,9 -0,8 -7,6 0,4 2,5 Egenkapitalforrentning efter skat (pct.) 2,0 -0,6 -5,7 0,3 1,8 Indtjening pr. omkostningskrone 1,0 1,0 0,9 1,0 1,1 Indtjening pr. omkostningskrone, ex. kursreguleringer, nedskrivninger og bankpakker 1,5 1,5 1,4 1,4 1,4 Renterisiko (pct.) 1,3 1,4 1,3 1,1 2,7 Valutaposition (pct.) 1,0 2,0 2,3 2,8 6,7 Valutarisiko (pct.) Overdækning i pct. af lovkrav om likviditet Udlån + nedskrivninger herpå i pct. af indlån 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 279,2 274,4 198,9 220,5 195,2 66,3 66,2 75,7 80,8 86,6 Udlån i forhold til egenkapital 6,3 6,3 6,6 6,1 6,1 Årets udlånsvækst (pct.) 11,6 -2,2 8,4 9,3 11,3 Summen af store engagementer i pct. af basiskapital efter fradrag* 21,6 0,0 88,9 84,5 86,1 1,8 1,2 2,2 0,9 0,3 Andel af tilgodehavender med nedsat rente Årets nedskrivningsprocent 1,8 2,6 2,3 1,2 0,9 Akkumuleret nedskrivningsprocent 3,0 2,5 2,8 1,9 1,3 * Lovkrav til summen af store engagementer er et max. på 800% Finanstilsynet anbefaler et max på 125% (Tilsynsdiamanten) 07 08 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE TENDENSER OMKRING OS I 2013 er brudflader mellem demokratiet og markedet blevet yderligere aktualiseret. Politikerne har svært ved at se de store udfordringer i øjnene og viger tilbage fra den omstilling, der bliver mere og mere nødvendig. STATEN OG MARKEDET Skal statens funktion primært være at servicere erhvervslivet, eller skal dens rolle snarere være at sætte rammer for de forskellige sektorers udfoldelse, herunder erhvervslivet? Dette er ikke en ny diskussion, men der synes blandt de danske politikere at have udkrystalliseret sig en langt højere grad af konsensus omkring ideen om konkurrencestaten – et samfund, hvor erhvervslivet sætter dagsordenen og politikerne lægger f.eks. uddannelse og forskning til rette efter erhvervslivets ønsker og overfører markeds- og konkurrencetænkningen til sektorer, der ellers klassisk har været indrettet på anden vis. Finansministeren har således entydigt udtalt sig til fordel for konkurrencestaten som fremtidens samfundsmodel. Det forandrede forhold mellem stat og marked viser sig f.eks. i de igangværende forhandlinger om en frihandelsaftale mellem USA og EU. Her er det tydeligt, at det er erhvervslivet, der fører an og sætter dagsordenen gennem intensive og lukkede konsultationer med de politiske instanser. En sådan aftale markedsføres ikke overraskende som et middel til at opnå økonomisk vækst og flere arbejdspladser og dermed til gavn for alle, selv om det er højst uklart, på hvilket grundlag disse fordele vil manifestere sig. Det afholder imidlertid ikke fortalerne fra at fremkomme med ret præcise forudsigelser, f.eks. om antallet af forventede nye arbejdspladser. Pressen burde her bore i, hvordan disse tal egentlig fremkommer, men det hører til sjældenhederne, at det sker. Når man tidligere talte om frihandel, mente man ofte fjernelse af toldbarrierer. Dem er der efterhånden ikke mange af mellem Europa og USA, så i dag betyder ”frihandel” noget andet. Det man vil være fri for, er snærende standarder og krav, f.eks. i forhold til miljøet. Amerikanske erhvervsfolk har tydeligt givet udtryk for, at det er afgørende at komme af med EU’s såkaldte forsigtighedsprincip, dvs. at eventuel tvivl om f.eks. et stofs skadelighed skal komme forbrugerne til gode. Men det mest omdiskuterede element i forhandlingerne er nok de såkaldte ISDS tribunaler (ISDS = Investor State Dispute Settlement), som indgår i andre internationale handelsaftaler fra de seneste årtier. Der er tale om en slags voldgiftstribunaler, bestående af tre advokater, der får myndighed til at afgøre tvister mellem stater og virksomheder udenom det normale domstolssystem, uden appelmuligheder og uden den åbenhed, der normalt gælder i de fleste retssager. Man anser det for naturligt, at en virksomhed skal kunne kræve erstatning, hvis ændret lovgivning (f.eks. miljøkrav) medfører, at virksomheden vil tjene færre penge, end den forestillede sig, da den etablerede sig i det pågældende land. En sådan tilstand vil naturligvis virke stærkt hæmmende på politikernes mulighed for at lovgive, selv om det ud fra andre synspunkter ville blive opfattet som en fordel for samfundet som helhed, og at der derfor vil være et demokratisk ønske om netop en sådan lovgivning. Derudover er der tale om en stærk desavouering af det normale retssystem, som dele af erhvervslivet åbenbart opfatter som for langsomt og for besværligt. En sådan tankegang ville være utænkelig i den periode efter 2. verdenskrig, hvor vi i den vestlige verden opbyggede vores velfærdsstater og rent faktisk opnåede store forbedringer for langt de fleste borgere. Det bliver derfor spændende og afgørende, hvordan denne styrkeprøve mellem demokratiet, her i høj grad repræsenteret ved civilsamfundet, og de store virksomheder kommer til at forløbe i de nærmeste måneder og år. FREMVÆKST AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER Over hele Europa ser vi en fremvækst af såkaldte socialøkonomiske virksomheder – dvs. virksomheder, der klart bekender sig til løsning af en samfundsopgave, og som i meget vid udstræk- ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE 1 2 3 1. Merkurs administrerende direktør Lars Pehrson modtog Ebbe Kløvedal Reichs demokratistafet. I begrundelsen hed det blandt andet at Lars Pehrson er en tiltrængt kritisk stemme i debatten om den globale økonomi og aktuelle finanskrise. 2. Afdelingsdirektør i København Claus Skytt deltog i udvalget for socialøkonomiske virksomheder, nedsat af tidligere Erhvervs- og vækstminister Anette Vilhelmsen. Foto: Mikkel Østergaard 3. I oktober 2013, havde Mandag Morgen og Københavns Universitet og Merkur inviteret en af de førende økologiske økonomer, professor Tim Jackson, til at holde en forelæsning og et seminar på Københavns Universitet. Foto: ning lader optjent overskud forblive i virksomheden, så den kan udvikle sig – fremfor at trække overskuddet ud til aktionærer. Socialøkonomiske virksomheder har vist sig at kunne løfte mange ellers vanskelige opgaver, f.eks. i relation til at tilbyde meningsfuld beskæftigelse til udsatte eller svage grupper i samfundet. Der er dermed tale om en helt anden tilgang til det at drive virksomhed end det dominerende shareholder value paradigme, dvs. ideen om, at en virksomhed først og fremmest eksisterer for at skabe fortjeneste til sine ejere. Socialøkonomiske virksomheder har sågar ofte slet ikke nogen ejere, men er typisk organiseret som foreninger, selvejende institutioner eller som en slags andelsselskaber. Løsningen af virksomhedens opgave i samfundet er med andre ord det centrale. Vi har i Danmark ikke været førende m.h.t. at give socialøkonomiske virksomheder gode udviklingsbetingelser, men nu har et udvalg nedsat af regeringen i efteråret 2012 udarbejdet en række forslag til, hvordan socialøkonomiske virksomheder kan spille en større rolle i dansk økonomi og få klarere rammebetingelser. Afdelingsdirektør i Merkur København, Claus Skytt, har været medlem af dette udvalg med baggrund i Merkurs erfaringer med de mange socialøkonomiske virksomheder, vi har som kunder. Udvalget afleverede i 2013 en rapport med anbefalinger til ministeren. Blandt anbefalingerne var bedre finansierings- muligheder for socialøkonomiske virksomheder. Vi ser frem til, at rapportens anbefalinger vil blive fulgt op af politisk handling. KLIMA OG VÆKST I modsætning til for få år siden synes mange politikere i dag at være mere tilbageholdende med at tale om klimaudfordringen. Der har bredt sig en opfattelse af – tydeligvis efter pres fra dele af erhvervslivet – at klimatiltag og energiomstilling vil hæmme den økonomiske vækst, og at den traditionelle vækst må have førsteprioritet. Det er ikke mange år siden, at ganske mange politikere så netop energi- og klimaomstilling som en vækstmotor. Men selv om det politiske niveau tø- 09 10 ÅRSRAPPORT 2013 ver, fortsætter og fortættes debatten om vækst og hvilken form for vækst, vi egentlig ønsker. Og ikke mindst: Hvilken form for vækst er mulig, når vi lever på en afgrænset planet? De økonomer, der bryder med forestillingen om grænseløs materiel vækst udgør fortsat et lille mindretal, men temaet vokser og debatten kvalificeres mere og mere. Mange økonomistuderende oplever, at deres studie mangler nogle dimensioner, der forbinder økonomien med den globale virkelighed og de udfordringer, der er derude: Klima, miljø, ressourceforvaltning, social retfærdighed og meget mere. Det så vi et lovende eksempel på i oktober 2013, hvor Mandag Morgen, Københavns Universitet og Merkur havde inviteret en af de førende økologiske økonomer, professor Tim Jackson fra London, til at holde en forelæsning og et seminar på Københavns Universitet. Forelæsningen blev fulgt af 350 tilhørere, heriblandt en stor andel af studerende fra universitetet. RANGVID-RAPPORTEN I 2013 kunne man markere fem-året for finanskrisens start. Samtidigt stod det klart, at krisen ikke er slut endnu. Debatten om bankerne og deres rolle i økonomien opleves stadig som aktuel for mange, og der er således en fortsat vilje, til at diskutere hvad årsagerne var og hvordan man kan undgå gentagelser. I efteråret 2013 udkom en rapport om baggrunden for finanskrisen med en række anbefalinger til, hvordan man kan forsøge at undgå lignende situationer i fremtiden. Bag rapporten stod Rangvid-udvalget opkaldt efter udvalgsformanden professor Jesper Rangvid og nedsat i 2012 af daværende erhvervsminister Ole Sohn. I udvalget sad en række økonomer samt repræsentanter fra Nationalbanken, Finanstilsynet, Finansrådet, Finansministeriet og Erhvervsministeriet. Rapporten peger blandt andet på, at finanspolitikken i perioden op til krisen var konjunkturmedløbende. Det vil sige at selvom økonomien gik godt op til krisens start, satte den daværende rege- MERKUR ANDELSKASSE ring yderligere gang i økonomien med en lempelig finanspolitik og skattestop, mens den omvendt strammede op, da økonomien begyndte at gå dårligt, netop da der var behov for en lempelse. Det var ifølge udvalget med til at gøre krisen større og længere. Udvalget kom desuden med en række anbefalinger. Blandt andet anbefalede det, at der laves begrænsninger på gearing af udlån. Gearing er den mekanisme, der gør det muligt at udnytte den investerede kapital til at øge balancen gennem for eksempel yderligere låntagning. En ”gammeldags” bank vil typisk have en gearing på 6-8, mens man i de mest ekstreme tilfælde op til finanskrisen kom op på en gearing på over 30. Udvalget anbefalede også øget gennemsigtighed i forhold til, hvordan bankernes solvens beregnes. Solvens er et udtryk for hvor meget kapital en bank har i forhold til de risici, den har påtaget sig. Ens standarder for opgørelse af solvens er nødvendige hvis man skal sammenligne pengeinstitutternes polstring og hvis man skal have et klart billede af, hvor udsatte de enkelte banker er. I dag opgøres solvens reelt mere lempeligt for store end for små banker, og derfor kan deres solvensprocenter ikke sammenlignes. De store banker har nemlig i et stort omfang mulighed for selv at fastsætte, hvor meget de forskellige typer af risici skal vægtes i den samlede opgørelse gennem anvendelse af de såkaldte interne ratingmodeller. I modsætning hertil skal de mindre pengeinstitutter anvende en standardmetode. Forskellen på resultatet af de to metoder kan være ret betydelig, og Rangvid-udvalget foreslår derfor at også de banker, der anvender interne ratingmodeller skal udarbejde og offentliggøre en solvensberegning ud fra standardmetoden. Dermed kan solvensprocenterne bedre sammenlignes. Udvalget kom også med en anbefaling af at afskaffe stemmeretsbegrænsning for andels- og sparekasser. Det er det princip der gør, at hver andelshaver kun har én stemme uanset antallet af andele. Afskaffelsen af stemmeretsbegrænsningen ville derfor være et hårdt slag mod andels- og sparekassernes model, og det er samtidig diskutabelt hvorvidt det skulle få en positiv effekt på bankernes stabilitet. Der er en tendens til, at kapitalen per definition anses for ”klog” og derfor også, at jo mere kapital, en investor har i klemme, des ”klogere” vil investoren optræde. Det er imidlertid ikke svært at finde historiske eksempler på, at denne sammenhæng ikke nødvendigvis er til stede – at en stor investor faktisk kan presse på for øget risikotagning, hvis det opleves som attraktivt i situationen. BANKUNION I slutningen af 2013 blev Euro-landene enige om en model for en bankunion. Aftalen indeholder dels et fælles banktilsyn, der skal tilse de 130 største banker og dels en redningsfond, der skal kunne hjælpe nødstedte banker. Efter planen skal der være 410 mia. kr. i fonden, som skal finansieres af bankerne selv. Aftalen har dog mødt en del kritik for at give en falsk sikkerhed ved ikke at tage fat på det grundlæggende problem, nemlig at nogle af bankerne simpelthen er for store i forhold til de samfund, de betjener. Hvis de største banker i EU kommer i problemer løber redningsfonden trods de mange milliarder hurtigt tør, og så vil det igen blive de europæiske statsbudgetter og dermed skatteyderne, der skal træde til og redde bankerne. Med den tendens til centralisering, der er fremherskende i flere store EU-lande og i EU-systemet som sådan, kan man også frygte, at en krise i en meget stor bank vil blive søgt imødegået gennem sammenlægning med en endnu større bank, sådan som man er vant til at tænke en løsning på en sådan situation. Dermed bliver resultatet blot en endnu større systemisk risiko i fremtiden. Ved redaktionens slutning havde den danske regering endnu ikke taget stilling til, hvor vidt den ønsker en dansk deltagelse i bankunionen. Der er en vis forventning om, at regeringen vil tilslutte sig, bl.a. fordi de største banker presser på med henvisning til, at de mener, det vil billiggøre deres låntagning på de internationale markeder. ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE SIFI-KRAV I efteråret faldt der også en aftale på plads om øgede krav til de såkaldte SIFI’er (Systemically Important Financial Institutions). Det er de banker og andre finansielle virksomheder, der er så store at det kan true samfundsøkonomien, hvis de bryder sammen. Aftalen blev indgået mellem alle folketingets partier undtagen Enhedslisten. SIFI-bankerne skal fremover leve op til et lidt højere kapitalkrav end almindelige banker. Men da de samme store banker har mulighed for at finde dele af den ekstra kapital ved at justere i de interne ratingmodeller, de bruger til opgørelse af deres kapital, er det tvivlsomt, hvor meget ekstra faktisk solvens, reguleringen reelt fører med sig. Nationalbankdirektør Per Callesen var efterfølgende ude at sige at aftalen ikke havde ændret ved, at de systemiske vigtige danske banker er for dårligt polstrede til en ny økonomisk nedtur. De særlige SIFI krav kan opfattes som et politisk greb for at undgå den besværlige og ubekvemme diskussion om en mulig opdeling af de største banker. Vi skal i Danmark huske på, at landets største bank hører til blandt de relativt allerstørste europæiske banker med en balance, der er næsten dobbelt så stor som Danmarks bruttonationalprodukt. REGNEMODELLER Der har i løbet af året været en debat om de regnemodeller som bruges i Fi- nansministeriet. Modellerne tager udgangspunkt i en bestemt økonomisk tænkning og deraf følgende antagelser. Det fører til en forsimpling af debatten hvor nedskæringer, skattelettelser og løntilbageholdenhed fremstilles som en nødvendig økonomisk politik, og ikke et politisk valg blandt flere. Modellernes magt er så stor, fordi de på papiret gør det nemmere at finansiere fx skattelettelser, end øgede udgifter til overførselsindkomster, fordi førstnævnte i modellerne giver flere såkaldte afledte effekter end sidstnævnte, selvom der er uenighed blandt økonomer om hvilket tiltag, der vil give det største samfundsmæssige afkast. Begge forslag vil give flere penge mellem hænderne på borgerne, og et voksende forbrug med deraf følgende vækst i økonomien. Hertil kommer, at beskæring af overførselsindkomster i modellerne anses for at øge arbejdsudbuddet, hvilket modellerne oversætter til flere arbejdspladser, selv om denne sammenhæng er stærkt omdiskuteret. Kritikerne påpeger desuden at værdien af offentlige investeringer i infrastruktur konsekvent undervurderes, og at de fælles værdier derfor forfalder og anlæg af nye skolebygninger, broer, jernbanestrækninger, med videre underprioriteres. Det er en debat der til stadighed bør tages, fordi centrale beslutninger omkring hvordan vi skal indrette vores samfund ikke alene bør dikteres af én økonomisk tænkning og deraf følgende model, der alene bygger på én opfattelse af virkeligheden. Det kan ikke siges tit nok, at økonomi ikke er en objektiv videnskab på linje med f.eks. fysikken. PENSIONSKASSER WWF – Verdensnaturfonden stod i sommeren for en rapport der viste at danske pensionsselskaber er langt mindre grønne end de giver udtryk for. De investerer massivt i olie, gas og kulindustrien og deres grønne investeringer er mindre, end de giver udtryk for. Ikke alene er investeringer i olie-, gas- og kulindustri en investering i klimaforandringer, men det kan også være en økonomisk yderst usikker investering. 80% af alle de tilbageværende olie-, gas- og kul-ressourcer skal blive under jorden for at undgå en klimakatastrofe, men selskaberne er værdisat ud fra at det hele bruges. Hvis fremtidige politikere beslutter at reducere udledningen af CO2, kan disse selskabers værdi falde drastisk. Hvis ikke argumenter omkring klodens eksistens har nogen klangbund, kan man håbe at mere økonomiske argumenter af denne type kan påvirke pensionsselskaberne og deres kunder. MUNKEBO MIKROBRYG Munkebo Mikrobryg er et lokalt bryghus med dybe rødder i den danske bryghistorie. Derfor stammer træet i Munkebos logo Yggdrasil fra nordisk mytologi, og stedets gennemgående tema kommer derfra. Bryghuset er designet i ægte bayersk stil, og ud over at producere traditionsrige stilarter som belgiske, amerikanske, danske, franske og bayerske øl, så udvikler og brygger Munkebo Mikrobryg også nye innovative øl med basis i nordiske råvarer og traditioner. Munkebo Mikrobrygs mål er at give en unik smagsoplevelse. Derfor fokuseres på øl med et lavt indhold af humle, hvor de dominerende smagsgivere er nuancerne fra gæringen. Produkterne kan købes hos specialbutikker landet over. ♥ Munkebo Mikrobryg er i 2013 blevet kunde hos Merkur 11 12 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE ØKONOMI OG ORGANISATION RESULTATER Merkur har fået vendt udviklingen og har i 2013 nået et overskud på 3,9 mio. kr. efter to år med underskud. Vi har haft fokus på både den daglige drift og en reduktion af nedskrivningerne. I 2012 blev kravene til bankernes nedskrivninger øget og det har afspejlet sig i resultaterne, også hos Merkur. Men det betyder også, at vi kan have en forventning om færre tab i de kommende år – også fordi der i Danmark så småt viser sig tegn på forøget tillid til fremtiden og øget økonomisk aktivitet i samfundet. Det er blevet sværere at drive bank. Renten på likvide midler er meget lav og indtægten herfra derfor kraftigt reduceret. Dertil kommer nye kapitalkrav, som især vil ramme de mindre pengeinstitutter. Kundetilvæksten fortsætter, og Merkur fik 3.062 nye kunder i 2013. Med en nettotilgang på 1.756 kunder i 2013 når vi ved årsskiftet op på 22.997 kunder – en vækst på 8,3%. Lige siden starten af Finanskrisen har vi haft en årlig kundetilvækst på mellem 8,3% og 16,4%. Der er stadig stor fokus på bankernes rolle i økonomien og samfundet og der er ikke tegn på, at den positive interesse der har været for Merkur i den forbindelse er ved at aftage. Endnu mere positivt er det, at flere og flere af vores kunder også bliver andelshavere. Således er der nu 4.546 andelshavere i 2013 mod 3.856 i 2012. En tilvækst på 17,9%. Vi har i løbet af året ved flere lejligheder foreslået vores kunder at overveje at blive andelshavere eller til at øge deres andelstegning. Andelene er fundamentet for Merkur, og en forudsætning for at øge udlånet og dermed opfylde vores formål med at låne penge ud til bæredygtige og ansvarlige virksomheder og projekter. Efter nogle år med stilstand i udlånsudviklingen er det glædeligt, at udlånet er vokset med 135 mio. kr. til 1.292 mio. kr. svarende til 11,6%. Væksten er i høj grad sket sidst på året og er udtryk for, KUNDETILVÆKSTEN FORTSÆTTER. MED EN NETTOTILGANG PÅ 1.756 KUNDER I 2013 NÅR VI VED ÅRSSKIFTET OP PÅ 22.997 KUNDER – EN VÆKST PÅ 8,3% at der nu igen er kommet gang i den økonomiske aktivitet. Et forøget udlån er afgørende for en forbedret basisindtjening. Indlånet er derimod vokset med 224 mio. kr. til 2.032 mio. kr. og afspejler den tilvækst der har været i indlånskunder, men skal også ses i sammenhæng med et forøget fokus på investering. En del af kundernes midler er således investeret i bl.a. etisk screenede værdipapirer. Den samlede tilvækst af midler, som er placeret i Merkur, er derfor en del højere: 340 mio. kr. I 2013 har vi igen styrket likviditeten, da indlånsvæksten har været større end udlånsvæksten. Ved årets udgang har Merkur en likviditetsmæssig overdækning i forhold til lovens krav på ikke mindre end 279% (2012: 274%), hvor Finanstilsynets anbefaling i den såkaldte tilsynsdiamant er mindst 50% overdækning, jf. omtalen senere i beretningen. Garantistillelser er faldet med 5,7% fra 408,3 mio. kr. til 385,2 mio. kr. Gæld til kreditinstitutter er steget som følge af nye clearingsprocedurer fra 41,8 mio. kr. til 105,1 mio. kr. Heraf udgør clearingsmellemværende 57,3 mio. kr., som udlignes den følgende dag, og den reelle gæld er derfor 47,8 mio. kr. Den reelle gæld består af mellemværender med kollegabanker som GLS Bank, Triodos Bank og Cultura Sparebank, se bl.a. særskilt afsnit senere i beretningen. Siden krisen begyndte i 2008 har vi ved mange lejligheder givet udtryk for, ÅRETS RESULTAT (1.000 kr.) Årets resultat efter skat 2013 2012 +3.880 -1.139 Andelskurs ved årets udgang 164,48 161,38 Forrentning af andele +1,93% -0,57 % MERKUR ANDELSKASSE Republikken er et kontorfællesskab for kreative. Her kan du få adgang til en arbejdscafé, netværk, undervisning og inspiration, 3d-printer laserskærer, og andre værktøjer samt møde og konferencelokaler. Foto: Republikken ÅRSRAPPORT 2013 13 14 ÅRSRAPPORT 2013 at det er en udfordring på samme tid at skulle bidrage til oprydningen i den danske banksektor og betale ekstra bidrag til Indskydergarantifonden – en samlet omkostning for Merkur på ca. 24 mio. kr. i perioden – og derudover håndtere en generel økonomisk krise, der også giver øgede tab blandt vore egne kunder. I 2013 er det lykkedes at nedbringe nedskrivningerne med ca. 7 mio. kr. i forhold til året før og derigennem opnå et positivt resultat. Der er efterhånden ryddet godt op i de svagere engagementer og vi ser gode muligheder for at fastholde den faldende trend i nedskrivningerne. Vi har arbejdet for en forbedring i basisindtjeningen, men øgede indtægter fra blandt andet investeringsaktivitet m.m. modvirkes af en faldende renteindtægt på den meget store likvide beholdning. Dette fald udgør ca. 4 mio. kr., selv om obligationsbeholdningen er 105 mio. kr. større end året før. Året startede med et ordinært besøg fra Finanstilsynet. Undersøgelsen var en meget positiv oplevelse, og Finanstilsynet havde kun meget få og små ting at udsætte på vores forvaltning af de mange regler og procedurer, der gælder for pengeinstitutter i dag. Finanstilsynets resumé af undersøgelsen findes på Merkurs hjemmeside. Med den negative presse, som banksektoren i Danmark generelt har haft gennem finanskrisen, oplever vi det som meget betryggende at have et veloverstået tilsynsbesøg bag os. Dette håber vi også kunderne vil opleve. Selv MERKUR ANDELSKASSE om Merkurs kunder generelt har været meget loyale under hele krisen, kan vi ikke fortænke nogen i, hvis de har siddet med en snert af usikkerhed, når de har kunnet læse om lukning af snart den ene, snart den anden bank. Merkurs bidrag til Indskydergarantifonden udgjorde i 2013 4,3 mio. kr. mod 2,2 mio. kr. i 2012, hvilket også hører med til billedet af de vilkår, vi driver pengeinstitut under. Beløbet er udtryk for, at den nye betalingsmodel, som skal polstre Indskydergarantifonden med 1% af pengeinstitutternes dækkede indlån i løbet af 4 år, nu er fuld indfaset. Af beløbet udgør 0,8 mio. kr. en efterregulering af omkostningerne til oprydning efter de banker, der lukkede under bankpakkerne. Årets resultat efter skat blev et overskud på 3.879.834 kr., hvilket vi opfatter som tilfredsstillende efter 2 år med underskud, men ikke på højde med, hvad vi anser for et passende niveau for overskud i Merkur. Her er stadig et stykke vej at gå, og vi forventer først at have nået en egenkapitalforrentning på 5-7% i løbet af 2-3 år. Vi har i løbet af 2013 gennemført organisationsændringer og tilpasninger, der skal gøre driften mere effektiv. Vi har også indført et omkostningsbidrag som skal betales af kunder, der ikke på anden måde allerede helt eller delvist bidrager til at dække de generelle omkostninger ved at drive pengeinstitut, f.eks. ved at være låntagere eller andelshavere. Tidligere kunne en stor del af omkostningerne betales via indtægter fra den likvide beholdning, men dis- OMKOSTNINGSSTIGNING I FORHOLD TIL 2012 (1.000 kr.) Indskydergarantifonden 2.135 IT-omkostninger 750 Dankortsystemet 438 Lønsumsafgift 367 Fratrædelsesomkostninger 374 I alt omkostningsstigninger som følge af særlige forhold 4.064 se er nu næsten forsvundet. Skal vi fremover fortsat kunne modtage alle typer af kunder, har dette tiltag været nødvendigt. Vi har gjort en stor indsats for at forklare sammenhængen for kunderne, og det er vores klare indtryk, at langt de fleste har accepteret, at vilkårene for bankdrift har forandret sig grundlæggende de seneste år. Virkningen af de nævnte tiltag vil slå fuldt igennem i 2014 og vil være med til at sikre en fortsat positiv udvikling. Årets resultat foreslås overført til næste år. Resultatet vil dermed forøge andelskassens reserver. BANKPAKKER OG INDSKYDERGARANTIFONDEN Merkur valgte i lighed med stort set alle andre danske pengeinstitutter i oktober 2008 at tilslutte sig den såkaldte Bankpakke I, der etablerede en fuld statsgaranti for alt almindeligt indlån frem til 01.10.2010. Til gengæld betalte bankerne en provision til staten på 15 mia. kr., samt dækkede tab på i alt 10 mia. kr., i alt 25 mia. kr. over de to år. Merkurs andel heraf var 15,2 mio. kr. inkl. det mislykkede forsøg på at redde Roskilde Bank. Alle forpligtelser relateret til Bankpakke I er ophørt pr. 31.12.2010. Bankpakke II bestod af muligheden for at få tilført statslig hybrid kernekapital og statslige garantier for lånekapital. Merkur har ikke gjort brug af disse muligheder. I 2012 og 2013 har vi heldigvis ikke set banklukninger, der har trukket på midlerne i Indskydergarantifonden. INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER Merkurs netto rente- og gebyrindtægter steg med 4,6% fra 102,0 mio. kr. til 106,7 mio. kr. Havde vi ikke haft en nedgang i indtjeningen på likviditeten på 4 mio. kr. som omtalt ovenfor havde stigningen været på 8,5%. Den største del af forbedringen kommer fra nettoprovisionsindtægter og serviceydelser, som steg med 3,8 mio. kr. (17,4%) til 24,0 mio. kr. Omkostningerne steg 7,1% i 2013, fra 70,5 mio. kr. til 75,6 mio. kr. Omkostningsstigningen er i sig selv utilfredsstillende, men består for en stor dels ved- ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE MERKURS BIDRAG TIL BANKPAKKERNE 2008-2013 (1.000 kr.) 2013 2012 2011 2010 2009 2008 I alt 08-13 Garantiprovision til staten 3.296 4.439 999 8.734 Andel af tab, Bankpakke I 2.448 2.908 961 6.317 Indskydergarantifonden, Bankpakke III og IV og ny betalingsordning 4.293 2.158 3.088 I alt 4.293 2.158 3.088 kommende af særlige faktorer, hvoraf de fleste ikke har kunnet påvirkes af Merkur. I budgettet for 2014 regner vi med stigende indtægter som følge af en 10% vækst i udlånet. Lønomkostningerne holdes uændrede i forhold til 2013 og for alle øvrige omkostninger, bortset fra IT-omkostningerne, regnes også stort set med en nul-vækst. For 2014 regner vi med at nå en indtjening pr. omkostningskrone på 1,61 (ekskl. kursreguleringer, nedskrivninger og bidrag til Indskydergarantifonden). Det er en betydelig forbedring i forhold til 2008, hvor dette nøgletal var 1,31. 9.539 5.744 NEDSKRIVNINGER OG TAB 2013 bragte en vending i tabs- og nedskrivningsudviklingen efter de vanskelige år under finanskrisen. Faldet blev på 17,4% til 34,2 mio. kr., svarende til en nedskrivningsprocent på 1,8% (2012: 2,6%) Dette niveau er stadig for højt, men udviklingen går den rigtige vej. I 2014 regner vi med at kunne nedbringe nedskrivningsprocenten til 1,3%. Den primære årsag til det høje nedskrivningsniveau var og er det langt lavere niveau for ejendomspriserne i forhold til tiden før finanskrisen. De sikkerheder Merkur tog i de gode år, viser sig i dag ofte at være en del mindre 7.347 1.960 24.590 værd, hvis en kunde kommer i en situation, hvor sikkerhederne skal realiseres. Selv om Merkur ikke finansierer ejendomsspekulation og har haft en forsigtig tilgang til finansiering af kundernes ejendomme, har prisfaldet ikke kunnet undgå at udløse større tab og nedskrivninger. Merkur er på ingen måde alene om at opleve relativt store nedskrivninger. Det er et vilkår, vi deler med de fleste pengeinstitutter. Ser vi på virkningen af Finanstilsynets strammere nedskrivningsregler, som trådte i kraft i andet kvartal 2012, kan vi se, at vi herefter, i langt højere grad end KVALITETEN AF NEDSKRIVNINGER (1.000 kr.) 2013 af total 2012 af total 2011 af total Akkumulerede nedskrivninger og hensættelser ultimo året, aktive kunder 25.251 52,3% 20.746 56,5% 5.469 13,1% Akkumulerede nedskrivninger og hensættelser ultimo året, kunder under afvikling 23.031 47,7% 16.001 43,5% 36.183 86,9% I alt akkumulerede nedskrivninger og hensættelser 48.282 100,0% 36.747 100,0% 41.652 100,0% NEDSKRIVNINGER OG TAB (1.000 kr.) Individuelle tab, nedskrivninger og hensættelser, netto Gruppevise nedskrivninger Indgået på tidligere afskrevne fordringer Renteindtægter af nedskrivninger 2013 2012 34.886 43.286 1.022 341 -221 -999 -1.480 -1.201 Samlet driftspåvirkning 34.207 41.427 Nedskrivninger opgøres her netto, dvs. at tallet består dels af tilbageførsler af tidligere nedskrivninger – fordi de pågældende kunder nu klarer sig bedre – og dels nye nedskrivninger på kunder, hvor der efter de gældende regler foreligger såkaldt ”objektiv indikation på værdiforringelse”, dvs. en eller flere hændelser, der gør tab på kunden i den nærmeste fremtid sandsynlig. 15 16 ÅRSRAPPORT 2013 tidligere nedskriver på aktive kunder (dvs. kunder der stadig er i drift, betaler renter og afdrag etc.), set i forhold til nedskrivninger på kunder, der er under konkurs, til inkasso eller på anden måde under afvikling. Det betyder også, at der er bedre mulighed for, at vi i samarbejde med kunden kan genoprette økonomien, således at nedskrivningerne ikke fører til MERKUR ANDELSKASSE tab i sidste ende. Dette er delvist en tilbagevenden til den praksis, der var gældende for banksektoren før 2005 (se i øvrigt afsnit om regnskabsregler). For alle aktive kunder med nedskrivninger er der fastlagt en strategi for, hvordan kundens økonomi genoprettes. Fra 2014 og videre frem forventer vi at se en gradvis tilbagevenden til en normal nedskrivningsprocent omkring 0,4% af udlån og garantier. For 2014 budgetterer vi med et beløb på ca. 24 mio. kr. til nedskrivninger. De udlån, som ikke er individuelt nedskrevet – og det vil jo sige langt hovedparten af udlånene – skal vurderes gruppevist. Ligesom der for individuelle kunder kræves en objektiv indikation for værdiforringelse, før der kan nedskrives, skal en sådan indikation også 1. Gartneriet Markhaven er Danmarks største økologiske væksthusgartneri. Markhavens grundide er at levere økologiske grøntsager af høj kvalitet. Foto: Gartneriet Markhaven. 2. Zenz er en bæredygtig frisørkæde, der har specialiseret sig i hårpleje og farve med økologiske og ikke-sundhedsskadelige produkter. Foto: Morten Larsen 3. Selvom Svaneke købmandshandel er en lille butik, finder man et stort udvalg af økologiske delikatesser fra ind- og udland. Foto: Svaneke Købmandshandel. 1 3 2 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE være til stede på gruppeniveau, før der kan blive tale om at nedskrive gruppevist. En sådan indikation kan f.eks. være stigende rente eller arbejdsløshed. Er en eller flere sådanne indikationer til stede, skal det beregnes – via en matematisk model – hvor meget denne værdiforringelse udgør i kroner af den konkrete låneportefølje. De tekniske aspekter af dette er nærmere beskrevet i afsnittet om anvendt regnskabspraksis. Til beregning af de gruppevise nedskrivninger anvender Merkur en model udviklet af Lokale Pengeinstitutter, og som Finanstilsynet på forhånd har accepteret. Resultatet af beregningerne viser en forøgelse af den gruppevise nedskrivning med 1,0 mio. kr. (2012: 0,3 mio. kr.). De samlede gruppevise nedskrivninger ved udgangen af 2013 udgør 3,6 mio. kr. De konstaterede tab udgjorde 19,6 mio. kr. i 2013 mod 47,4 mio. kr. i 2012. Af disse 19,6 mio. kr. var de 10,5 mio. kr. allerede nedskrevet i tidligere år. Der blev i 2012 foretaget en ganske kraftig ”oprydning” i nedskrivningerne. De tilbageværende nedskrivninger har, som det fremgår af tabellen ovenfor, en væsentligt højere kvalitet end i 2011. Målt på balancen 31.12.2013 udgør de samlede akkumulerede nedskrivninger 3,0% af udlån og garantier, mod 2,5% sidste år. Størrelsen af de akkumulerede, men ikke tabte nedskrivninger, kan ikke aflæses direkte af regnskabet, da de modregnes i udlånet. Oplysningerne kan i stedet findes i note 11 til årsregnskabet. Merkur har i årets løb overtaget én ejendom i forbindelse med afvikling af nødlidende engagementer, og der er også solgt én ejendom. Merkur har ved udgangen af 2013 en beholdning på 6 ejendomme. Der er indgået aftale om salg af yderligere én ejendom til effektuering i 2014, ligesom der er indgået en betinget salgsaftale om en anden ejendom. En ejendom til en værdi af 12,9 mio. kr. er nu bogført som en investeringsejendom, da det formentlig vil tage længere tid at finde den rette køber. De tilbageværende ejendomme under aktiver i midlertidig besiddelse er optaget til en værdi af 17,5 mio. kr. Endelig har Merkur overtaget nogle vindmølleandele i forbindelse med afvikling af et engagement, værdi 3,5 mio. kr. Der arbejdes aktivt på at få ejendommene solgt. REGNSKABSREGLER – BASEL II OG BASEL III Finanskrisen har sat fokus på de regnskabs- og solvensregler, som pengeinstitutterne skal efterleve, og som siden 2005 har betydet et skift i forhold til klassiske principper om forsigtig vurdering af aktiverne. Dengang trådte det monstrøse Basel II regelsæt i kraft, som åbner op for en høj grad af selvkontrol, og som giver de største pengeinstitutter store muligheder for selv at fastsætte riDET VILLE EFTER MERKURS OPFATTELSE HAVE VÆRET BEDRE MED ET MERE GRUNDLÆGGENDE OPGØR MED DEN ULIGE BEHANDLING AF STORE OG SMÅ PENGEINSTITUTTER OG DEN STORE KOMPLEKSITET. DER ER BEHOV FOR ENKLE OG TRANSPARENTE REGLER, SOM ALLE SKAL FØLGE OG SOM IKKE FAVORISERER DE STØRSTE FINANSIELLE VIRKSOMHEDER sikoen ved deres aktiver gennem anvendelse af såkaldte interne ratingmodeller. Disse regler er påvirket af hensyn til aktionærer i shareholder value orienterede virksomheder og disses muligheder for at tjene mest muligt på kort sigt. Fokus på opgørelse til markedsværdi af alle aktiver har under højkonjunkturen medvirket til at puste bankernes aktiver op, således at nedskrivningerne under den nuværende lavkonjunktur vil have tendens til at ramme ekstra hårdt. I 2013 blev de længe ventede justeringer til Basel-reglerne vedtaget i EU. Det nye regelsæt kaldes Basel III eller CRD IV. Justeringerne går i en mere forsigtig retning, hvilket er positivt – men desværre bibeholder man den kompleksitet og uoverskuelighed, der kendetegnede reglerne under Basel II. Man bygger så at sige blot yderligere nogle komponenter ovenpå. Basel III reglerne indfases gradvist og får først fuld effekt i 2019. Der er tale om en ganske betydelig mængde ny kapital, som pengeinstitutterne skal opbygge via indtjening eller kapitaltegning. Særligt de mindre pengeinstitutter skal skaffe det meste af den ekstra kapital i form af ”rigtige penge”, modsat de store banker der delvist har løst udfordringen ved at justere på deres interne ratingmodeller. Det ville efter Merkurs opfattelse have været bedre med et mere grundlæggende opgør med den ulige behandling af store og små pengeinstitutter og den store kompleksitet (det samlede regelsæt fylder flere tusinde sider). Der er behov for enkle og transparente regler, som alle skal følge og som ikke favoriserer de største finansielle virksomheder. Som en del af Basel III reglerne indgår en styrkelse af kapitalens kvalitet – dvs. større andel af egentlig egenkapital (aktiekapital/andelskapital) og mindre hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital. Merkur har altid haft en høj andel af kernekapital og overholder i dag de regler for kapitalens sammensætning, som bliver gældende fremover. RISIKORAPPORT Som en del af Basel-reglerne skal alle pengeinstitutter gennemføre en såkaldt ”Søjle III-rapportering”, i henhold til den del af reglerne, der handler om den såkaldte markedsdisciplin. Denne betegnelse dækker over en forestilling om, at hvis deltagerne på markedet har tilstrækkeligt med informationer til at vurdere en finansiel virksomhed, vil dels virksomheden i højere grad tilstræbe en hensigtsmæssig (”disciplineret”) opførsel for at blive værdisat højt, dels vil det være lettere at værdisætte instituttet. Denne rapportering, kaldet risikorapport, findes på Merkurs hjemmeside, samme sted som årsrapporten. 17 18 ÅRSRAPPORT 2013 TILSYNSDIAMANT Finanstilsynet har i lyset af finanskrisen indført en række målepunkter, som kan give en indikation af, om et pengeinstitut er på vej ud i for store risici. De 5 målepunkter stilles op i en 5-kant, deraf betegnelsen ”diamant”, og er følgende: 1. Summen af store engagementer bør ikke overstige 125% af pengeinstituttets basiskapital. Store engagementer er defineret som engagementer, der udgør mere end 10% af basiskapitalen. 2.Udlån målt i forhold til arbejdende kapital (som består af indlån, egenkapital og efterstillede kapitalindskud. Udstedte obligationer med restløbetid over 1 år og gæld til Nationalbanken med restløbetid over 1 år kan også indgå, men dette er p.t. ikke aktuelt for Merkur) bør være højst 1:1. Dette forhold kaldes ”funding ratio”. 3.Pengeinstituttet bør have en likviditetsoverdækning på mindst 50% i forhold til lovens krav. 4.Pengeinstituttet bør højst have en eksponering mod ejendomssektoren på 25% af udlåns- og garantimassen. Det understreges, at ejendomssektoren naturligvis består af meget andet end de spekulanter, der har fået så megen opmærksomhed i forbindelse med lukkede og på andre måder kriseramte banker. 5.Den årlige udlånsvækst bør ikke overstige 20%. Det skal understreges, at overskridelse af målepunkterne ikke i sig selv indebærer en overtrædelse af lovgivningen – en overskridelse vil blot føre til for- MERKUR ANDELSKASSE skellige grader af øget opmærksomhed og reaktioner fra Finanstilsynets side. Finanstilsynet forventer formentlig også, at målepunkterne vil have en disciplinerende indflydelse på pengeinstitutterne. Merkur opfylder ved udgangen af 2013 alle 5 målepunkter. SOLVENSBEHOV Alle pengeinstitutter har fra og med årsrapporten for 2009 skullet offentliggøre deres såkaldte solvensbehov. Solvensbehovet er en del af selvkontroltankesættet, som omtalt ovenfor, og er pengeinstituttets egen vurdering af, hvor meget kapital man skal have. Der har været meget fokus på solvensbehovet og ganske megen debat om, hvordan det skal håndteres. Frem til efteråret 2012 ville en banks manglende opfyldelse af solvensbehovet føre til umiddelbar lukning, hvilket der som bekendt har været en del eksempler på. Nu er reglerne omkring solvensbehovet ændret på to væsentlige områder: For det første behandles solvensbehovet nu som et såkaldt ”blødt krav”, hvilket vil sige, at en bank, der ikke opfylder sit solvensbehov, men stadig har mindst 8% solvens (minimumskravet, som er et ”hårdt” krav) vil få en rimelig frist til at genoprette sin kapital. For det andet er metoden til opgørelsen af solvensbehovet ændret fra en stresstest til en model, der lægger tillæg oven i minimumskravet, deraf betegnelsen ”8+ model”. Den nye model fører til lidt højere solvensbehov – til gengæld er det positivt, at den ny model er mere objektiv og metodefriheden er ind- skrænket. Dermed bliver det lettere at sammenligne pengeinstitutternes solvensbehov. Merkur følger på alle punkter den vejledning til opgørelse af solvensbehovet, som Finanstilsynet har udarbejdet. En udførlig beskrivelse af solvensbehovet og dets komponenter indgår i risikorapporten (”Søjle III rapporteringen”), som kan findes på Merkurs hjemmeside www.merkur.dk sammen med årsrapporten. Tillæg som følge af branchekoncentration og andel af store engagementer er nu fuldt indfaset, i modsætning til sidste år, hvor de blev medtaget med 50%. Som det fremgår, har den fulde indfasning ikke betydet stigende solvensbehov for Merkur, da andre komponenter er blevet tilsvarende reduceret. En solvensoverdækning på 4,1% finder vi acceptabel. I de kommende år vil vi have fokus på at øge solvensen som følge af de nye kapitalkrav efterhånden, som de træder i kraft. Tegning af ny kapital vil derfor være et helt centralt emne i 2014 og de følgende år. ANDELSKAPITAL OG ANSVARLIG LÅNEKAPITAL I løbet af de 15 år Merkurs andele har givet mulighed for afkast har de givet en samlet værdistigning på 64,5%, hvilket i forhold til mange andre investeringer egentlig er ganske pænt, navnlig når man ser andelene som det, de er tænkt som: En langsigtet investering. Afkastene for årene 2008-2013 blev væsentligt ringere på grund af udgifterne til bankpakkerne og de forøgede ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE AFKAST AF ANDELE: UDVIKLING I SOLVENSBEHOV 8% 2013 6% 2012 4% Solvensbehov 10,3 10,5 2% Faktisk solvens 14,4 14,6 Solvensoverdækning 4,1 4,1 Lovens minimumskrav til solvens 8,0 8,0 0% -2 % -4 % -6 % 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 TILSYNSDIAMANTEN KAPITALGRUNDLAG 2013 2012 Sum af store engagementer 21,6% 0,0% Udlån i forhold til arbejdende kapital 56,8% 57,0% 279,2% 274,4% Eksponering mod ejendomssektoren 8,4% 9,0% Udlånsvækst 11,6% -2,2% Likviditetsoverdækning (1.000 KR.) Andelskapital inkl. overkurs ved emission 2013 2012 UDVIKL. I % 161.770 142.695 13,4% 44.116 40.236 9,6% 0 9.000 - 100,0% Ansvarlig lånekapital 38.565 37.586 2,6% Samlet kapitalgrundlag 244.451 229.517 6,5% 14,4 % 14,6 % Reserver og opskriv ningshenlæggelser Hybrid kernekapital SUMMEN AF STORE ENGAGEMENTER UDLÅNSVÆKST PÅ ÅRSBASIS LIKVIDITETSOVERDÆKNING FUNDINGRATIO EJENDOMSEKSPONERING Solvensprocent 19 20 ÅRSRAPPORT 2013 nedskrivninger under lavkonjunkturen, således som det fremgår af tabellen. Gennem 2013 er andelskapitalen vokset med 10,1 mio. kr., eller 7,1 %, når man ser bort fra en allerede aftalt konvertering af 9 mio. kr. hybrid kernekapital i januar 2013. Det er en meget positiv udvikling. Væksten i andelskapitalen tog navnlig fart i 2. halvår og det giver grobund for optimisme m.h.t. kapitaltegningen i 2014. Den positive udvikling ses også i antallet af andelshavere, som er øget med 690 til 4.546 andelshavere pr. 31.12.2013. Til sammenligning steg antallet af andelshavere kun med 153 i 2012. Merkurs generalforsamling bemyndigede i 2009 bestyrelsen til at optage hybrid kernekapital op til 40 mio. kr. En række af Merkurs kunder har tegnet hybrid kernekapital for i alt 9 mio. kr. Den indbetalte hybride kernekapital er som aftalt med indskyderne konverteret til andele den 2. januar 2013. I alt har udenlandske samarbejdspartnere investeret ca. 54 mio. kr. i Merkur i form af andelskapital og ansvarlig lånekapital. SELSKABSLEDELSE OG BESTYRELSESEVALUERING Finansrådet, som Merkur ikke er medlem af, har udarbejdet en række anbefalinger omkring selskabsledelse, som rådets medlemmer er forpligtede til at forholde sig til, enten i deres årsrapport eller ved offentliggørelse på anden måde. Disse anbefalinger er senest opdateret i 2013. Finansrådets anbefalinger er tydeligvis opbygget med et aktiebaseret pengeinstitut i tankerne og ud fra en shareholder value tilgang til problemstillingerne. Merkur er ikke forpligtet af denne aftale, da vi som sagt ikke er medlem af Finansrådet. Vi har naturligvis i Merkur alligevel – og uafhængigt af Finansrådets anbefalinger – forholdt os til en række forhold omkring ledelsen af andelskassen. Merkur har valgt at udarbejde sit eget materiale om selskabsledelse, der er opbygget således, at det er muligt at foretage en sammenligning med de elementer, som også indgår i Finansrådets anbefa- MERKUR ANDELSKASSE TIL- OG FRATRÅDTE Ansat Fratrådt Ansatte 31.12.2013 1 4 29 København afdeling 2 3 23 Aalborg afdeling Hovedkontor og stabsfunktioner Merkur Hverdag 4 1 Aarhus afdeling 6 1 Odense afdeling I alt linger. Samtidig tager Merkurs materiale hensyn til, at vi er et andelsselskab og ikke ledes efter en shareholder value tankegang, men derimod tager højde for at Merkur har en opgave i samfundet, og at alle involverede interessenter bør have gavn af Merkurs virksomhed. Merkurs rapport, der også er blevet opdateret i 2013, findes på www.merkur.dk sammen med årsrapporten. Alle pengeinstitutters bestyrelser har i efteråret 2012 skullet foretage en selv evaluering af deres sammensætning og kompetencer og indsende resultatet heraf til Finanstilsynet. Herefter skal pengeinstitutterne årligt foretage en selvevaluering, der dog ikke skal indsendes til tilsynet, men være et værktøj for bestyrelsen til løbende at vurdere, om den har de rette kompetencer. Merkurs bestyrelse har draget nytte af allerede tidligere at have foretaget en omfattende selvevaluering, før dette blev et lovkrav. Erfaringerne herfra har dermed kunnet anvendes i den lovpligtige evaluering. Finanstilsynet har ikke haft anmærkninger til Merkurs bestyrelse, hverken dens sammensætning eller medlemmernes kompetencer. ORGANISATION OG MEDARBEJDERE Merkur har i 2013 ansat 4 nye medarbejdere, mens 8 er fratrådt. I Aalborg findes telefonafdelingen Merkur Hverdag, der samtidig fungerer som telefonreception for hele andelskassen, regnskabsafdeling, overordnet kreditfunktion og produktion af dokumenter og tinglysning. I København findes direktionssekre- 8 5 4 8 75 tariat, personalefunktion og kommunikationsafdeling, herunder Pengevirkes redaktion. I Aarhus findes administration af Merkur Udviklingslån A/S. Andelskassen har i 2013 gennemført en større organisationsændring. Ændringen indeholder følgende 3 hovedelementer: - Etablering af to erhvervscentre i hhv. Købehavn og Århus afdeling til betjening af de større erhvervskunder. Dette sikrer bedre vidensdeling og sparring mellem erhvervsrådgiverne. - Etablering af kundecenteret Merkur Hverdag til mindre kunder, som bliver telefonisk betjent af et team, der vil tage beslutning om mindre kreditter og i øvrigt alle ekspeditioner i forhold til kunden. Dermed undgår kunderne at skulle vente på at komme i kontakt med en bestemt person, således som det ofte var tilfældet før. Merkur Hverdag er placeret i Aalborg afdeling. - Etablering af en specialistenhed for pension og forsikring, der bistår afdelingerne og forestår den mere komplekse rådgivning direkte i forhold til kunderne. Målet med den nye organisation er at forbedre kundebetjeningen og tilgængeligheden samt sætte Merkur i stand til at betjene mange flere kunder på en mere omkostningseffektiv måde end tidligere. En sådan effektivisering er helt nødvendig med den store kundetilgang, vi kan forvente, og med den voldsomme udhulning af vores indtægter fra den likvide beholdning, som det lave renteniveau har medført. ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE Merkur har medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, valgt første gang i 2007. Det har været en frugtbar fornyelse af bestyrelsesarbejdet. Den nuværende valgperiode udløber i 2015. Som repræsentantskabsvalgt bestyrelsesmedlem er Annette Hartvig Larsen nyvalgt i 2013. IT Merkurs IT-løsninger leveres af Bankernes EDB Central (BEC). Igennem mange år har Merkur været indirekte medlem af BEC via selskabet De Mindre Pengeinstitutters Dataformidling A.m.b.a. (DMPD), som Merkur i sin tid var med til at oprette sammen med en række andre andelskasser og en sparekasse. I mange år var det en god løsning, da det sikrede Merkur og de øvrige medlemmer af DMPD en besparelse på den samlede omkostning til IT, da vi i forhold til BEC optrådte som ét medlem. Som årene er gået, er Merkur vokset langt mere end de øvrige medlemmer af DMPD, og da BEC ændrede sin prisstruktur grundlæggende i 2013, var konstruktionen ikke længere holdbar. Som en konsekvens af den nye situation er Merkur i 2013 udtrådt af DMPD og er blevet direkte medlem af BEC. Der er i den forbindelse aftalt en indfasningsordning over de kommende år. Vi budgetterer derfor med en stigning i omkostningen til BEC i 2014 på 3,7 mio. kr. Til gengæld forventer vi at få glæde af den direkte kontakt til BEC, hvor vi får bedre mulighed for at øve indflydelse på systemudviklingen. I 2013 har vi fået bedre mulighed for at udveksle dokumenter elektronisk med kunderne, som kan underskrive gennem deres netbank. Det er en udvikling, som vil fortsætte i 2014. Af andre nyskabelser, som vi ser frem til, kan nævnes en bedre og mere digitalt understøttet proces til nye kunder. CITISENSE Citisense er en århusiansk virksomhed, der vil gøre en forskel. Virksomheden tror på, at processer hvor mennesker mødes om projekter og beslutninger er vigtige. For at understøtte og kvalificere processerne, har Citisense udviklet web-baserede platforme, hvor alt om et projekt samles på ét sted - inklusiv den dialog der er omkring emnet. Kunderne er både private og offentlige aktører, der typisk har projekter og processer i gang, der involverer mange parter. Det kan som i Mariagerfjord Kommune være implementering af den nye folkeskolelov eller som i Samsø Kommune, der kører processen om den nye Ballen Færgehavn på Citisense platforme. Uanset hvem brugerne er vil oplevelsen være gennemsigtighed, overblik, inkludering og mulighed for dialog. ♥ Citisense er kunde i Merkur 21 22 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE UDLÅN OG INDLÅN Merkurs hovedaktivitet er udlån til virksomheder, institutioner og projekter indenfor miljø, kultur, undervisning og det sociale område. UDLÅN TIL PRIVATE Merkurs udlån og garantistillelse til private er steget i 2013 med 4,7%, mens de samlede kredit- og garantirammer til Merkurs kerneområder er vokset med 9,1%. De tilsagte private udlån og garantier ligger ved udgangen af 2013 i alt på 30,5% af de totale udlåns- og garantirammer (”tilsagt” i tabellen), mod 31,4% i 2012. Fraregnes garantier udgør den private andel 29,8% af det samlede tilsagte udlån, hvilket er et lille fald i forhold til 2012 (30,8%). Faldet i garantistillelsen skyldes en kombination af hurtigere tinglysnings- behandling og lavere aktivitet på boligmarkedet. Samlet set er det fortsat sådan, at de private kunder leverer et stort indlånsoverskud, som udnyttes til udlån til Merkurs kerneområder. De private kunder leverer – som det fremgår senere i kapitlet – 67,6% af indlånet, mens de samlet set aftager 30,5% af udlånet (ekskl. uudnyttede trækningsrettigheder). Merkur har ressourcer til at dække vore kunders lånebehov, uanset om de er erhvervsdrivende, institutioner eller private kunder. Udlånspotentialet for 2014 er – i kraft af det stærkt stigende indlån – yderligere forøget. SAMMENSÆTNING AF UDLÅN OG GARANTIER TIL PRIVATE (1.000 kr.) 2013 2012 +/- i % Andelsboliglån 182.454 161.031 13,3 Ejerboliglån 137.875 133.213 3,5 Andre lån og kreditter 79.422 69.400 14,4 Købesumsgarantier og andre midlertidige garantier mm. 44.184 38.895 13,6 Totalkredit, kortsigtede sagsgarantier 43.705 75.563 -42,2 37.611 36.451 3,2 525.251 514.555 2,1 Totalkredit, langsigtede garantier I alt ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE UDLÅN OG GARANTIER PR. 31.12.2013 2013 2012 Formål Beløb kr 1.000 % af total Tilsagt kr 1.000 % af total Antal lån Beløb kr 1.000 % af total Tilsagt kr 1.000 % af total Frie skoler og børnehaver 287.870 16,7 317.360 16,3 478 261.174 16,2 293.822 16,2 478 8,0 Sociale institutioner 186.621 10,8 198.579 10,2 183 178.425 11,1 186.182 10,3 194 6,7 Højskole- og seminarievirksomhed 31.035 1,8 39.674 2,0 22 17.215 1,1 22.746 1,3 22 74,4 Kulturel virksomhed 23.235 1,3 26.983 1,4 87 23.921 1,5 26.684 1,5 87 1,1 Medicin, læger og behandlere 5.727 0,3 7.782 0,4 35 1.608 0,1 2.309 0,1 36 237,0 Studielån 4.440 0,3 4.518 0,2 76 4.113 0,3 4.249 0,2 75 6,3 Biodynamisk jordbrug 9.858 0,6 13.879 0,7 29 4.165 0,3 6.573 0,4 20 111,2 Økologisk jordbrug 110.156 6,4 134.980 6,9 157 104.161 6,5 128.895 7,1 169 4,7 Fødevarevirksomhed 107.962 6,3 131.266 6,7 125 120.114 7,5 137.248 7,6 126 -4,4 Anden erhvervsvirksomhed 211.507 12,3 236.245 12,1 714 223.662 13,9 253.664 14,0 727 -6,9 Vedvarende energi 62.782 3,6 76.133 3,9 39 29.281 1,8 42.160 2,3 29 80,6 Landsbyfællesskaber og økol.byggeri 94.180 5,5 96.204 4,9 273 85.323 5,3 88.251 4,9 217 9,0 958 0,1 1.364 0,1 7 1.053 0,1 1.591 0,1 9 -14,3 62.948 3,7 69.804 3,6 65 39.833 2,5 47.016 2,6 60 48,5 69,5 1.354.771 69,5 2.290 1.094.048 68,0 1.241.390 68,6 2.249 9,1 30,5 593.416 30,5 4.271 32,0 566.952 31,4 3.927 4,7 1.724.530 100,0 1.948.187 100,0 6.561 1.608.603 100,0 1.808.342 100,0 6.176 7,7 14.128 14.128 12.774 12.774 Skov- og naturprojekter Andre almennyttige formål* Almennyttige formål i alt Private lån og garantier (især bolig) Udlån og garantier i alt *Heraf sektorselskaber, indskydergarantiordning m.m. 1.199.279 525.251 514.555 Antal Tilsagt lån +/- i % Tallene er statistiske data. I de statistiske data er der ikke taget hensyn til amortiseret kostpris og nedskrivninger på engagementerne, hvorfor totaler i mindre grad afviger fra årsregnsskabets oplysninger om udlån og garantier. SKOLER OG BØRNEHAVER zz Udvikling af evner, ideer og kreativitet er selve drivkraften i den langsigtede samfundsudvikling, også den økonomiske udvikling. Derfor er størst mulig frihed for pædagogisk indhold og ideskabelse det optimale for samfundet. Erhvervsinteresser skal holdes ude og statslige anvisninger til indhold hæmmer engagementet på de enkelte skoler og institutioner. Friheden omkring det indholdsmæssige bør gælde såvel i den offentlige skole som i de frie skoler. I dag fokuseres der generelt for meget på kontrol af forenklede målbare elementer. Merkur finansierer friskoler, efterskoler, frie børnehaver m.m. De samlede kredit- og garantirammer til skoler og børnehaver er steget fra 2012 til 2013 med 8,0% til 317,4 mio. kr. Merkur har fået en række nye kunder på området, både skoler og børnehaver. Veletablerede institutioner med relativ lav risiko, der skifter til Merkur, ofte i forbindelse med en bygningsrenovering el.lign., udgør hovedparten af de nye kunder. Også et antal nyetablerede institutioner præget af stærk lokal opbakning har vi kunnet finansiere. Offentlige besparelser rammer både de offentlige og de frie skoler, men man har politisk valgt at spare ekstra på de frie skoler ved gradvist at sænke den såkaldte koblingsprocent for tilskud til hhv. de offentlige og de frie skoler. I mange år har friskolerne modtaget et tilskud pr. elev, der svarer til 75% af det gennemsnitlige udgiftsniveau i folkeskolen. Denne procent er nu nedsat til 71%. Denne skæve fordeling af besparelserne er efter Merkurs opfattelse usaglig og giver naturligvis skolerne ekstra udfordringer med at tilpasse budgetterne. 23 24 ÅRSRAPPORT 2013 SOCIALE INSTITUTIONER OG PROJEKTER MERKUR ANDELSKASSE HØJSKOLE OG SEMINARIEVIRKSOMHED KULTUR, STUDIELÅN OG SUNDHED zz Alle i samfundet skal behandles ligevær- zz Merkur finansierer højskoler og andre frie zz Vigtigheden af uddannelse og evneudvikdigt. Handicappede, udviklingshæmmede, sent udviklede, misbrugere, og andre udsatte og marginaliserede grupper har brug for bo-, arbejds- og uddannelsesmuligheder, der er tilpasset deres særlige behov. Derfor finansierer Merkur bl.a. bofællesskaber for udviklingshæmmede, sociale opholdssteder, værksteder og andre arbejdspladser m.m. Udlån og garantier til sociale institutioner er steget med 6,7% i 2013. Stigningen skyldes primært etablerede institutioner, som har ønsket at skifte til Merkur. Den pressede kommunale økonomi giver anledning til særlig opmærksomhed omkring institutionerne, da man mange steder forsøger at realisere nogle hurtige besparelser på dette område. Det kan vise sig at blive dyrt på længere sigt, hvis vanskeligt stillede børn og unge ikke får tilstrækkelig opbakning til at komme på ret køl. Af samme grund ser vi ikke mange nyoprettede institutioner på dette område, og vi må også udvise særlig forsigtighed ved udlån, før institutionen har vist sin evne til at skabe den nødvendige belægning. Fra 2014 igangsættes et nyt socialtilsyn, som skærper kravene til ledelse, økonomistyring og faglig kvalitet hos såvel offentlige, private som uafhængige institutioner. Merkur har fokus på at følge vores kunders forberedelse til det nye tilsyn, som bl.a. kan hjælpe institutionerne til at blive bedre til at dokumentere det, de faktisk gør. undervisningsinstitutioner for voksne, da disse ligesom børneskolen giver mulighed for at den enkelte kan udvikle sine evner. Universiteter og forskning er områder, som Merkur ikke har anledning til at finansiere, men som vi følger nøje. Fri forskning er under pres fra politiske og økonomiske interesser, der prioriterer ’anvendt forskning’ - forskning der hurtigt kan omsættes til indtjening i erhvervslivet. Store og afgørende spring i samfundsudviklingen kommer imidlertid ofte fra opdagelser, der ikke er efterspurgt på forhånd. Hvad Merkur i praksis kan gøre er at finansiere højskoler og andre frie undervisningsinstitutioner for voksne. ling betyder, at Merkur gerne hjælper enkeltmennesker med lån til gennemførelse af uddannelse i situationer, hvor offentlige støttemidler er utilstrækkelige. Vi vil gerne medvirke til, at også mindre og måske også eksperimenterende kulturinstitutioner kan finde fodfæste og udvikle sig. Derfor finansierer vi et bredt udvalg af kulturprojekter, f.eks. teatre, spillesteder, kunstnere m.m. På sundhedsområdet mener vi grundlæggende, at den enkelte skal have frihed til selv at tage stilling til indholdet. Derfor vil vi gerne finansiere seriøse alternative behandlere og udvikling af metoder. Udlånsområdet er lille med kun 1,8% af de samlede kredit- og garantirammer, og en stigning på 16,9 mio. kr. svarer derfor til en procentvis stigning på 74,4%. Stigningen skyldes nye kunder og energirenovering på nogle af skolerne. Vilkårene for højskoler i Danmark er vanskelige. Det kræver stor dygtighed at drive en højskole, der kan tiltrække det nødvendige antal elever. Det er dog vores indtryk, at det udskilningsløb, der er foregået blandt højskolerne, er ved at være tilendebragt, og at der generelt er tilstrækkeligt elevgrundlag til de tilbageværende skoler. Her er tale om tre små udlånsområder, der samlet set kun fylder lidt i udlånsstatistikken. Det hører dog med, at der typisk er tale om små lån. Der var i 2013 en stigning på hele 237% i udlånet til sundhed. Samtidig er der færre lån i gruppen. Stigningen – som målt i kroner er begrænset - skyldes primært, at Merkur i 2013 har fået en virksomhed, der fremstiller homøopatisk medicin, som kunde. LANDBRUG OG FØDEVARER zz Merkur ønsker at fremme langsigtet bæredygtig produktion af fødevarer med høj kvalitet. Økologisk og biodynamisk landbrug tager hensyn til miljøet og sikrer en høj kvalitet både i forhold til ernæring og gastronomi. Danmark er et gammelt landbrugsland, men også et land med en unik grundvandsressource. Fremtiden for dansk landbrug ligger ikke i at forsøge at konkurrere med udlandet på masseproduktion, men at bibeholde fokus på produktion af kvalitetsfødevarer. I den forbindelse er det også vigtigt at holde GMO ude af dansk landbrug. UDLÅNSAKTIVITET Udlånsvækst Antal nye lån og garantier Samlet antal lån og garantier Gennemsnitlig lånestørrelse 2013 2012 134,6 mio. kr. -26,3 mio. kr. 2.282 2.224 6.561 6.176 297.000 kr. 293.000 kr. Udlånet til økologisk og biodynamisk jordbrug er samlet steget med 9,9% i 2013. Det økologiske jordbrug, som er langt den største gruppe af de to, er steget med 4,7% Forædling og handel med økologiske og bæredygtige fødevarer er som ud- ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE 1 2 1. Teater Fantast er et lille vesterbro-baseret turneteater. De har blandt andet haft forestillinger om jul & hjemløshed, kæledyr & død. Foto: Natasja Rydvald 2. Landsforeningen Levende Hav arbejder for et rent hav og et økologisk fiskeri. Her er det foreningens ombyggede fiskekutter MS Anton, som lejes ud til skoler og institutioner og andre, som ønsker at komme en dag til havs. lånsområde faldet med 4,4% i forhold til 2012. Dansk landbrug generelt er fanget i en meget uhensigtsmæssig situation med store industrielle bedrifter, der ikke kan løbe rundt økonomisk, og som derfor kan være vanskelige at generationsskifte. Særligt de største landbrug har fået alt for meget gæld. Økologisk landbrug er mindre udsat og har klaret sig relativt bedre. Afregningspriserne viser positive tendenser, og driftsøkonomien ser lysere ud. På det seneste har ændrede forhold dog betydet forskydninger til ugunst for økologien. Mælkekvoternes bortfald fra 2015 vil gøre det muligt for konventionelle landbrug at øge produktionen med tilkøbt foder – en mulighed økologiske landbrug ikke har. Det har givet anledning til at landbrug – somme tider efter pres fra bankerne – lægger tilbage til konventionel drift for at kunne udnytte denne mulighed. I Sønderjylland – der har landets højeste koncentration af økologisk malkekvæg - gør støtteordninger til tysk biogas det attraktivt at dyrke majs på store arealer, der ellers ville blive brugt til malkekvægsbrug. Hvis ikke der findes en løsning, kan tysk biogas blive en alvorlig trussel. Også økologisk landbrug har store udfordringer med generationsskiftet. Det kan blive en alvorlig forhindring for økologiens udbredelse, og er endnu en grund til at vurdere alternative ejer- og driftsformer. Der vokser initiativer frem bl.a. på Samsø og i Sønderjylland, hvor der arbejdes med en bred vifte af nye former for samarbejde og ejerskab, og flere af disse omfatter både forarbejdnings- og salgsled samt forbrugere. Det er meget spændende initiativer, som vi ser en naturlig interesse i at følge. Den økologiske sag er ikke national, men global. Blandt andet derfor har Merkur udviklet muligheder for at finansiere økologi i 3. verdenslande via verdenshandelskreditterne og i samarbejde med Merkur Udviklingslån A/S. Se omtalen senere i beretningen. ANDEN ERHVERVSVIRKSOMHED zz Merkur ønsker at fremme et erhvervsliv, der dækker reelle behov, og som tilbyder nye og fremtidsrettede løsninger på nogle af de mange udfordringer samfundet står overfor. Merkur har en stor og blandet portefølje af lån til forskellige typer virksomheder såsom genbrug, håndværk, bæredygtig byggevirksomhed, fair-trade butikker, rådgivere og konsulenter, økologisk tøj og tekstil, caféer og meget mere. Mange iværksættere virkeliggør deres ideer med Merkur som finansiel partner. Dette udlånsområde som dækker meget bredt er faldet 6,9% i årets løb og udgør 14,0% af de samlede kredit- og garantirammer. Der er ydet i alt 714 lån, kreditter og garantier. Det viser, at der er tale om et meget stort antal små virksomheder. Merkur deltager i den statslige Vækstfonds garantiprogrammer, som indebærer en delvis garanti fra Vækstfonden til lån og kreditter til mindre iværksættervirksomheder. VEDVARENDE ENERGI zz Energiforsyning er et område, hvor forskellen mellem langsigtet og kortsigtet tænkning træder tydeligt frem. Fossil energi er en kort parentes i verdenshistorien, hvor vi på et par hundrede år har brændt de kulbrinteressourcer, som naturen har været millioner af år om at opbygge. De vedvarende energiformer vil derimod blive ved at være der, og vil naturligvis også være det langsigtede mest økonomiske at satse på. Klimasituationen vil sætte yderligere fokus på den vedvarende energi, der skal udbygges kraftigt de kommende år. Merkur ønsker at være med dér, hvor vores størrelse gør det muligt, ikke mindst når det drejer sig om energiløsninger for husstande, institutioner og mindre virksomheder. Udlånet til vedvarende energi er procentuelt steget markant i 2013 med 80,6%. Det skyldes primært, at vi har kunnet finansiere en række solcelleanlæg. Vi har indgået partnerskab med elselskabet NRGi om energioptimering af skoler og institutioner. Samarbejdet 25 26 ÅRSRAPPORT 2013 fortsætter og forstærkes nu med nye muligheder for boligforeninger og erhvervsvirksomheder. Med Energitjenesten har vi et partnerskab omkring energirådgivning til private boligejere. Disse partnerskaber og en målrettet indsats med henblik på at energioptimere og installere vedvarende energi i mindre skala hos vores private kunder og institutionskunder er en del af baggrunden for væksten på området i 2013. Vi regner med at det er en udvikling der vil fortsætte i 2014. LANDSBYFÆLLESSKABER OG ØKOLOGISK BYGGERI zz Man kan vælge at bo bæredygtigt på forskellige måder. Man kan f.eks. tænke bæredygtighed ind i sit husbyggeri, eller man kan være del af et økologisk landsbyfællesskab. Boligen står for en meget stor del af vores ressourceog energiforbrug og er samtidig rammen for en stor del af vores tilværelse. Merkur har fra start været med helt fremme i forhold til økologisk bosætning og byggeri, og dermed været med til at vise vejen for både byggeindustri og finansieringsinstitutter. Ydermere har alle vores boligrådgivere fået videreuddannelse i boligens energiforhold. Økologiske landsbysamfund og økologisk byggeri er vokset med 9,0% til samlede kredit- og garantirammer på MERKUR ANDELSKASSE 96,2 mio. kr. svarende til 4,9% af de samlede kredit- og garantirammer. En øget bevågenhed fra samfundets side for de muligheder, der ligger i at bygge bæredygtigt og energirigtigt, vil være et centralt element i enhver national klimastrategi. Regeringen har bl.a. ved at samle klima, energi og bygninger i et ministerium signaleret, at man ser store opgaver og muligheder på dette område. Regeringen har i 2013 foreløbig fremlagt et virkemiddelkatalog med økonomiske vurderinger af de enkelte virkemidler. Der mangler stadig at blive udarbejdet en samlet plan for, hvordan man vil løse den store opgave. Danmark er efterhånden kommet ret langt bagud i forhold til andre lande, som f.eks. Tyskland og Østrig, der har været pionerer med de såkaldte passivhuse. Det er også samfundsøkonomisk oplagt, hvis der er nedgang i andre former for byggeri, at motivere til varige forbedringer i den bestående boligmasse – her ligger megen beskæftigelse for håndværkerne. SKOV- OG NATURPROJEKTER zz Danmark er intensivt opdyrket, men en del af jorden er bedre egnet til skov eller anden form for naturgenopretning. Der findes tilskudsordninger, der fremmer f.eks. plantning af skov, samt anlæggelse eller genopretning af søer og vådområder. Merkur fremmer gerne en sådan naturgenopretning, når det sker i respekt for de biotoper der er naturlige for Danmark, ikke mindst løvskov. Udlånsområdet er lille med 0,1% af de samlede kredit- og garantirammer, stort set uændret i forhold til 2012. Området har tidligere haft større betydning for Merkur, men skiftende politiske signaler omkring hvad man ønsker på området, og kaotiske tilskudsordninger gør det vanskeligt at operere på sikker grund. Så længe der ikke er skabt en langsigtet klarhed, er det ikke et område, vi ønsker at gå yderligere ind i. ANDRE ALMENNYTTIGE FORMÅL zz Merkur ønsker at fremme et levende og dynamisk civilsamfund, der udgør en vigtig afbalancerende faktor mellem den økonomiske og den politiske magt. Megen pionervirksomhed og ny udvikling har taget sit udspring i civilsamfundet, tænk blot på starten af det danske vindmølleeventyr. I denne gruppe ligger finansiering af NGO’er og andre foreningsbaserede aktiviteter. Endvidere er Merkurs egen garantistillelse for diverse sektorselskaber eller sektorprojekter placeret her, med 14,1 mio. kr. ud af de i alt 69,8 mio. kr. Udlånsområdet er steget i årets løb med 48,5%. Stigningen skyldes primært finansiering af ejendomme til NGO’er. HJORTDAL KØBMAND Hjortdal Købmand er en lokal købmandsforretning, som i juni 2013 åbnede i Hjortdal i Nordjylland. Købmandsbutikken, der både er en andelsforening og en socialøkonomisk virksomhed har to målsætninger. Den ene er købmandsdrift, der understøtter områdets behov for en lokal indkøbsmulighed og udvikling af lokalområdet. Den anden er et arbejdsrettet tilbud for unge med psykisk sårbarhed, så denne målgruppe kan få en tilknytning til arbejdsmarkedet eller kommer i gang med en uddannelse. Hjortdal beskæftigede ultimo 2013, 14 unge mennesker samt tre fuldtidsansatte, og 350 andelsbeviser var blevet solgt. Bestyrelsen er lokalt forankret, og i november måned 2013 modtog bestyrelsen ’Årets ildsjælepris’ af Jammerbugt Kommune for sin indsats med at etablere en socialøkonomisk virksomhed. ♥ Hjortdal Købmand er kunde i Merkur ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE INDLÅN Merkurs mulighed for at finansiere projekter afhænger af, at vore kunder stiller indlånsmidler til rådighed. Indlånet er spredt på mange hænder, ikke mindst blandt de private kunder. De private kunder står for 68% af indlånet, hvilket er et lille fald i forhold til sidste års 70%. De resterende 32% er fordelt blandt de øvrige kunder – med NGO’er, sociale institutioner og virksomheder som nogle af de mere markante. Som led i vores bestræbelser på at være så gennemsigtige som muligt præsenterer vi alle de virksomheder og institutioner, Merkur låner penge til på www.minepengegørgavn.dk. Det er muligt at se virksomhederne opdelt på bl.a. brancher og geografi, og for hver virksomhed er der en kort præsentation med bl.a. kontaktoplysninger. Det er Merkur det eneste danske pengeinstitut der gør. Merkur har altid ønsket at basere vores udlånsvirksomhed på egne kunders indlån. Vi ønsker ikke at finansiere os på kapitalmarkederne, og vi ønsker heller ikke ved særlige slagtilbud at tiltrække indlån fra kunder, der ikke i øvrigt er interesserede i den måde, vi driver bank på. Denne strategi har givet likviditetsmæssig stabilitet, ikke mindst i de urolige ti- der vi har været igennem under finanskrisen. Af Merkurs samlede indlån på 2.032 mio. kr. er de 78,4% dækket af Indskydergarantifonden. De resterende 21,6%, svarende til 439 mio. kr. overstiger dækningsgrænsen på ca. 750.000 kr. pr. kunde. Merkurs indlånsoverskud er tilstrækkeligt stort til, at vi uden videre kan udbetale denne del. Merkurs kunder har mulighed for at ”øremærke” deres indlån, således at det danner basis for udlån til enten et specifikt projekt eller en type af projekter. I 2013 er det øremærkede indlån steget med 3,8%, så det nu udgør 117 mio. kr. mod 112 mio. kr. året før, eller 5,7% af det samlede indlån mod 6,2% året før. Mange kunder vælger ikke at øremærke deres indlån, fordi de først og fremmest har valgt Merkur på grund af den overordnede udlånspolitik og ønsker at overlade prioriteringen til Merkur. Udover økologisk jordbrug er det især projekter med mange mennesker omkring sig, som skoler og landsbyfællesskaber, der anvender muligheden for at øremærke indlån. RENTEAFKALD Merkur har siden starten givet mulighed for at afstå fra hele eller en del af renten på visse indlånsformer. Dermed har ind- EFFEKT AF KONTI MED STØTTEELEMENTER ØREMÆRKEDE INDLÅN (1.000 kr.) 2013 2012 +/- i % Støttekonti 552 446 23,8 % Operation Dagsværk 104 103 0,9 % CO2-sparekonto 465 810 -42,6 % 23 34 -32,4 % 1.144 1.393 -17,9 % Renteafkald I alt RENTEAFKALD Samlet renteafkald i 2013 Samlet renteafkald i perioden 2004-2013 skyderne mulighed for at holde udlånsrenten nede til gavn for de almennyttige låntagere. Støtten gives videre til specifikke initiativer efter Merkurs valg. Det meget lave renteniveau betyder imidlertid, at midlerne i puljen er blevet begrænsede, og faldt således fra 34 tkr. i 2012 til 23 tkr. i 2013. Beløbet er af bestyrelsen fordelt blandt kunder, der har gjort en særlig nyskabende indsats, eller som har haft en økonomisk svær periode, som de har bearbejdet med stor og ofte frivillig indsats. Renteafkaldet for 2013 er fordelt som en direkte nedsættelse af udlånsrenten for ni forskellige kunder. De fleste er institutioner for udviklingshæmmede eller bo- og skoletilbud for unge med udfordringer. Der er desuden et par friskoler og et par socialøkonomiske virksomheder iblandt. Set sammen med de forskellige typer af støttekonti (se kapitlet om partnerskaber) har Merkur og Merkurs kunder således genereret en mærkbar støtte til forskellige initiativer på lidt mere end 1,1 mio. kr. i 2013 gennem de muligheder, som Merkur stiller til rådighed. 23.288 kr. 1.166.310 kr. (1000 kr.) Indlån Antal konti % af total Skole og børnehaveformål 32.610 153 27,9 Videreuddannelse 6.212 44 5,3 Sociale institutioner 17.833 103 15,3 Kulturel virksomhed 4.366 70 3,8 Biodynamisk jordbrug 7.982 116 6,8 Økologisk jordbrug 13.570 153 11,6 Fødevarer og andre erhverv 16.780 222 14,4 Landsbyfællesskaber 8.592 118 7,4 Vedvarende energi 6.655 85 5,7 Andet I alt 2.141 41 1,8 116.741 1.105 100,0 27 28 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE INTERNATIONALT Samarbejdet med udenlandske bankkolleger og andre partnere har høj prioritet i Merkur. Det er til stor glæde og inspiration løbende at kunne deltage i erfaringsudvekslinger og fælles strategiarbejde, og glæden bliver ikke mindre, når man kan etablere konkrete finansieringer af større projekter i fællesskab. Med vore skandinaviske kolleger Cultura Sparebank (Norge) og Ekobanken (Sverige) har vi et tæt samarbejde, også om finansiering af større projekter. Med Cultura har vi desuden et redaktionelt samarbejde omkring vores kundemagasin Pengevirke. TYSKLAND Merkur har besluttet gradvist at afvikle vores tyske aktiviteter, da vi ikke på længere sigt kan tilføre noget, som de tyske kunder ikke kan få hos andre bæredygtige banker, der har Tyskland som deres marked. Kundeantallet er desuden for lille til, at Merkur kan oprethol- de den nødvendige specialviden på en ressourceeffektiv måde. Ved udgangen af 2013 havde Merkur et indlån fra Tyskland på 3,9 mio. kr., fordelt på 69 konti, mod 5,7 mio. kr. året før. Udlån til tyske kunder udgør 1,4 mio. kr. mod 1,6 mio. kr. året før. FINLAND I 2002 igangsatte vi et tilbud til finske kunder, der muliggjorde indskud på indlånskonti. Men vi har måttet konstatere, at det er vanskeligt at operere i det finske bankmarked, særligt når vi ikke kan tilbyde adgang til transaktionskonti og betalingsløsninger. På den baggrund er det blevet besluttet at Merkurs aktiviteter i Finland afsluttes. I forlængelse heraf vil engagementerne med de finske kunder gradvis blive afviklet. Det finske indlån udgjorde ved udgangen af 2013 15,5 mio. kr, mod 16,3 mio.kr. sidste år. Udlånet til finske kunder udgjorde 9,3 mio. kr. mod 10,6 mio kr. sidste år. TRIODOSBANK OG GLS GEMEINSCHAFTSBANK Samarbejdet med vore vigtigste mellemeuropæiske samarbejdspartnere Triodosbank, Holland, og GLS Gemeinschaftsbank i Tyskland er fortsat. Det samlede udlån fra de to banker gennem Merkur udgør 18,3 mio. kr. (2012: 22,1 mio. kr.), da et lån er indfriet i årets løb. Rent teknisk indskyder bankerne penge i Merkur, som for deres risiko udlånes af Merkur til de aftalte fælles projekter. På denne måde skabes et fælles og ensartet aftalegrundlag i forhold til projektet, og Merkur varetager hele den daglige administration med opkrævning af ydelser osv. Med Triodos har vi et samarbejde omkring salg af investeringsbeviser fra Triodos’ internationale investeringsselskab til danske kunder. Det danske marked for etisk investering er ikke udviklet i samme grad som i mange andre lande, og de få investeringsmuligheder, der i Danmark har haft KUNDERNES BEHOLDNING AF TRIODOS INVESTERINGSBEVISER (1.000 kr.) 2013 2012 Udvikling i % Triodos Sustainable Equity Fund 22.066 8.667 154,6 Triodos Sustainable Bond Fund 24.353 18.330 32,9 Triodos Sustainable Pioneer Fund 15.095 6.392 136,2 Triodos Renewables Europe Fund 33.682 28.615 17,7 40.010 22.454 78,2 135.206 84.458 60,1 Triodos Microfinance Fund I alt ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE 1 2 3 mio. kr. 140 KUNDERNES SAMLEDE BEHOLDNING AF TRIODOSPAPIRER 120 100 80 60 40 20 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 1.ACLEDa bank som Triodos Microfinance Fund er medejer af, sætter høje krav til bæredygtighed. Når de yder mikrolån til fiskerne i Cambodias Tonle Sap Sø, er de med til at sikre fiskebestanden til fremtidige fiskere. Foto: Triodos Microfinance Fund. 2. Triodos Renewables Europe Fund investerer i opførsel af vedvarende energikilder rundt om i Europa. Foto: Triodos Renewables Europe Fund. 3. Siden introduktionen i 2008 er Merkurs kunders beholdning af Triodospapirer steget kraftigt. etiketten ”etisk” har tilmed været præget af en relativ begrænset screening af selskaberne i de pågældende porteføljer. Triodos udfører efter Merkurs opfattelse den bedste og mest grundige screening af børsnoterede virksomheder med over 100 forskellige indikatorer, og der screenes både for miljømæssige og sociale forhold. Virksomhederne må ikke være involveret i våbenproduktion, atomenergi, miljøskadelige kemikalier, tobak, pornografi eller pelsdyr. Virksomhederne må heller ikke forbindes med korruption, menneskerettighedskrænkelser, lovovertrædelser, forurening, dyreforsøg, genmanipulation og industrielt landbrug. Der er to Triodos-fonde, hvor man investerer direkte i henholdsvis vedvarende energiproduktion og mikrofinans. Triodos har mange års erfaring, og hører til blandt de ledende på dette område. Triodos Renewables Europe Fund (vedvarende energiproduktion) Triodos Microfinance Fund (mikrofinans) Derudover er der 3 forskellige investeringsbeviser baseret på etisk screenede børsnoterede værdipapirer: TRIODOS UDFØRER DEN BEDSTE OG MEST GRUNDIGE SCREENING AF BØRSNOTEREDE VIRKSOMHEDER MED OVER 100 FORSKELLIGE INDIKATORER, OG DER SCREENES BÅDE FOR MILJØMÆSSIGE OG SOCIALE FORHOLD Triodos Sustainable Pioneer Fund (aktier i mindre og mellemstore virksomheder, med særlig vægt på frontløbere indenfor temaerne klima, sundhed og en ren planet). Triodos Sustainable Equity Fund (aktier i store selskaber). Triodos Sustainable Bond Fund (virksomhedsobligationer i store selskaber og statsobligationer). De virksomheder, som der investeres i via Sustainable fondene, er blandt de virksomheder, som kan levere udstyr til f.eks. produktion af vedvarende energi, eller som er ledende m.h.t. at tage virksomhedernes miljømæssige og sociale ansvar alvorligt. Dermed er de som virksomheder blandt de bedst fremtidssikrede. Alle fem investeringsbeviser kan anvendes til pensionsopsparing. 29 30 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE Ecology Building Society er det seneste medlem af Global Alliance for Banking on Values. Siden 1981 har de tilbudt byggelån til miljøvenligt og bæredygtigt byggeri i Storbritanien, der finansieres af mere end 10.000 indlånere. Foto: Ecology Building Society Triodos Sustainable Equity Fund og Triodos Sustainable Pioneer Fund er blevet godkendt til dansk aktiebeskatning og beskattes på linje med danske aktiebaserede investeringsforeninger. Dermed falder skattesatsen fra maksimalt 45,5% til 27% for de første 48.300 kr. i aktieindkomst. De to Triodos Sustainable Funds er nogle af de første udenlandske investeringsinstitutter der godkendes til dansk aktieindkomstbeskatning, og de første med en bæredygtig og etisk profil. Dermed bliver etiske investeringer ligestillet i konkurrencen med traditionelle danske investeringsforeninger. 2013 har været endnu et godt år for udviklingen i Merkurs formidling af investeringsbeviser. Væksten fra sidste år er på hele 60,1% fra 84 mio. kr. til 135 mio. kr. Det giver samtidig mere end en tredobling i den samlede portefølje siden 2010. Mange kunder – både bestående og nye – har søgt efter transparente alternativer til de traditionelle investeringsmuligheder. Merkur forventer en fortsat vækst på dette område i de kommende år. GLOBAL ALLIANCE FOR BANKING ON VALUES Merkur var i 2009 medstifter af et nyt globalt netværk specifikt for banker med en værdi- og samfundsorienteret profil: Global Alliance for Banking on Values. Netværket vokser stadig og har fået fire nye medlemmer i 2013, så der nu er 25 banker i netværket som dækker 6 kontinenter med en samlet balance på over 60 mia. US dollars. Ved at optræde samlet er målet at vise et stærkt alternativ til de forretningsmodeller, der førte til finanskrisen. Også indbyrdes er der meget at lære, fordi bankernes fokus spænder vidt: Fra mikrofinansbanker i Asien, Afrika og Latin- amerika over miljøteknologi i Californien til allround socialt- og miljøorienterede banker i Europa. I 2013 arrangerede Merkur i samarbejde med Global Alliance og Copenhagen Business School et velbesøgt offentligt møde med bud på fremtidens forretningsmodeller for banker. Mødet lå i forlængelse af et seminar for Global Alliance medlemsbankerne og med Merkur som vært, der havde det formål at udveksle og udvikle ideer til at promovere bæredygtig bankvirksomhed. Global Alliance har taget initiativ til at etablere et særligt investeringsselskab, der skal investere i bæredygtig bankvirksomhed. Dette planlægges at blive operationelt i 2014. Et andet fælles projekt er udviklingen af et standardiseret sæt af ikke-finansielle målepunkter, således at bankerne kan måle nogle af de effekter, bankvirksomheden har på samfundet. Det kan dreje ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE sig om CO2 reduktioner, skabelse af arbejdspladser, adgang til energi, omlægning af landbrugsarealer til økologisk drift, uddannelsesprogrammer for kunderne og meget mere. INAISE Netværket INAISE (International Association of Investors in the Social Economy), er et bredere globalt finansnetværk, der ikke kun omfatter banker, men også mikrokredit, lokalsamfundsudvikling, kontinentale og nationale netværk, forskning og uddannelse m.m. Fokus for INAISE er at skabe kontakt mellem de forskellige medlemmer og aktører i det internationale, samfundsorienterede finansmiljø, bl.a. ved afholdelse af en årlig konference. FEBEA FEBEA er et europæisk netværk for alternative banker og finansieringsinstitutioner, med især en del sydeuropæiske medlemmer. FEBEA er et praktisk orienteret netværk med vægt på at udvikle finansielle instrumenter, som medlemmerne kan have gavn af. På det overordnede plan arbejder FEBEA sammen med INAISE, som FEBEA også som netværk er medlem af. Gennem samarbejdet i FEBEA har Merkur fået kontakt til 3 banker, som i 2008 har foretaget indskud af ansvarlig lånekapital i Merkur. Tilsvarende førte disse kontakter i 2010 til en aftale med Credit Cooperatif fra Frankrig om køb af andele for 1 mio. euro af den beholdning, som staten var kommet til at eje gennem Bankpakke I. INSTITUTE FOR SOCIAL BANKING Merkur er medstifter af Institute for Social Banking sammen med andre medlemmer af INAISE. Institute for Social Banking foranstalter uddannelsesmuligheder for såvel medarbejdere fra bankerne som for studerende fra universiteter og handelshøjskoler. Uddannelsestilbuddene skal øge de studerendes viden om bankvæsen og økonomi med afsæt i den praksis, som stifterne og lignende banker udøver. Studierne kan føre frem til en mastergrad i Social Banking. Hvert år afholdes en uges sommerskole, der samler op imod 100 yngre deltagere. LÆS MERE Global Alliance for Banking on Values, gabv.org INAISE, inaise.org FEBEA, febea.org Institute for Social Banking, social-banking.org GRAM SLOT Gram Slot er en unik og meget alsidig virksomhed under stadig udvikling. Virksomheden består af hotel, slotskøkken og ferielejligheder og et stort, økologisk landbrug. Gram Slot er samtidig en kulturinstitution med levende formidling af historie, arkitektur, kultur og natur. Visionen på Gram Slot er at være samlingspunkt og dynamo – for både erhvervslivet og kulturen i Syd- og Sønderjylland. Med omlægningen af Gram og Nybøl Godsers 440 hektar agerjord til et moderne økologisk landbrug, sættes der fokus på dyrevelfærd og åbenhed. Gram Slot har siden 2010 solgt sine økologiske produkter i REMA 1000s butikker landet over. Siden, er samarbejdet blevet udvidet, i det REMA 1000 er blevet medejer af Gram Slots økologiske landbrug. Som led i en kulturarvsbevarende indsats, er de gamle bygninger på Gram Slot blevet renoveret. Merkur har i 2013 ydet et Klimalån i forbindelse med projektet. ♥ Gram Slot er kunde i Merkur 31 32 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE PARTNERSKABER Merkur indgår partnerskaber med organisationer eller virksomheder, der på den ene eller den anden måde har sammenfaldende målsætning med os. Det er en vigtig del af vores strategi og vi bestræber os på til stadighed at udvikle dette felt, når der opstår muligheder for det. STØTTEKONTI Vi har i 2013 samarbejdet med ti organisationer omkring støttekonti. Støttekonti for to organisationer - STS og NOAH kan dog ikke længere nyoprettes. Vi lægger vægt på, at de pågældende organisationer primært selv markedsfører deres respektive støttekonti blandt deres egne medlemmer og bidragydere. Vi har haft støttekonti i 18 år, og i den periode har vi samlet set udbetalt støttebidrag på lidt over 5,9 mio. kr. Støttekontopartnerne er: WWF Verdensnaturfonden. En velkendt international organisation, der arbejder med miljøforhold og naturbevarelse over hele verden. Red Barnet, én af Danmarks største og mest kendte humanitære organisationer, der har fokus på børns vilkår, både i udviklingslandene og herhjemme. VE, VedvarendeEnergi, en græsrodsorganisation der gennem mange år har arbejdet for at fremme udnyttelse af den vedvarende energi. MS, Mellemfolkeligt Samvirke. En stor bistandsorganisation, der har aktiviteter i mange lande. Mellemfolkeligt Samvirke arbejder side om side med de mest udsatte mennesker og ruster dem til selv at kæmpe for de forandringer, de har brug for. Verdens Skove (tidl. Nepenthes) har siden 1983 arbejdet for bevarelse og bæredygtig brug af verdens skove. Verdens Skove arbejder bl.a. for øget brug af FSC certificeret træ. Det Økologiske Råd, en uafhængig organisation, der fremlægger undersøgelser og forslag i den danske og inter nationale miljødebat. Arbejdet finansieres af projekter, medlemsbidrag og altså nu også bidrag fra en støttekonto. Amnesty International, med over 3 millioner medlemmer på verdensplan er Amnesty verdens største netværk af menneskerettighedsforkæmpere. Amnesty er uafhængig af stater, regeringer og kommercielle og religiøse interesser. Danmarks Naturfredningsforening, en af Danmarks største grønne organisationer, som arbejder for, at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med en smuk og varieret natur og et rent og sundt miljø. STS International Solidarity, en mindre organisation, der startede omkring et arbejde i Tuzla i Bosnien, men som nu også har aktiviteter i bl.a. Somalia og Pakistan. NOAH, den danske afdeling af miljøorganisationen Friends of the Earth. En af Danmarks ældste græsrodsorganisationer, der bl.a. har markeret sig med en kritisk holdning til genmodificering og visse biobrændsler. OPERATION DAGSVÆRK Dagsværkskontoen er en særlig type støttekonto som Merkur lancerede i samarbejde med Operation Dagsværk i 2006. I modsætning til de øvrige støttekonti er der tale om en løbende konto til unge op til 24 år, og der kan tilknyttes Dankort eller MasterCard Debit kort til kontoen. Operation Dagsværk støttes af Merkur med 100 kr. pr. aktiv konto pr. år. Der var i 2013 en beskeden fremgang i antallet af dagsværkskonti, der voksede med 1% fra 1.028 til 1.038 konti. Det førte til en støtte til Operation Dagsværk på 103.800 kr. CO2-SPAREKONTO Merkurs CO2-sparekonto, markedsføres under devisen ”afkast 3 gange”, nemlig til indskyderen, samfundet og til vedvarende energi i Afrika. Det samfundsmæssige afkast fremkommer via Merkurs udlån, der i en lang række tilfælde er langt mere klimavenlige end ellers, f.eks. økologisk landbrug eller økologisk byggeri. Afkastet til vedvarende energi i Afrika fremkommer ved, at Merkur betaler en støtte beregnet som en andel af det samlede indestående på CO2 sparekontiene. I 2013 var det 15.000 kr. pr. kvartal for hver påbegyndt 25 mio. kr. indestående på kontotypen. 2013 endte med et indestående på i alt 194 mio. kr. (2012: 161 mio. kr.), og det samlede støttebeløb blev 465.000 kr. (2012: 810.000 kr.). Støttebeløbet er lavere end året før på trods af et større indestående fordi støttebeløbet er nedsat som et led i tilpasningen af omkostningerne. Siden kontoen blev introduceret, har den genereret et samlet støttebeløb på 3.745.000 kr. ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE Med en støttekonto støtter du en organisation der for eksempel arbejder med natur, rettigheder eller udvikling. Det Økologiske Råd arbejder på at udvikle nye og bæredygtige veje til et bedre miljø, indenfor for eksempel landbruget og trafik. De arbejder med luftforurening, klima, farlig kemi og udvikling af vedarende energiformer. Foto: Bo Normander RESULTAT STØTTEKONTI 2013 Støttebidrag 2013 Støttebidrag 2012 Udvikling i % Antal konti 2013 Samlet støtte 1996-2013 WWF Verdensnaturfonden 153 128 19,5% 586 2.304 Red Barnet 95 83 14,5% 628 1.502 VedvarendeEnergi 107 85 25,9% 468 709 Mellemfolkeligt Samvirke 37 33 12,1% 223 393 STS International Solidarity 14 19 -26,3% 79 239 Verdens Skove 69 50 38,0% 311 522 Det Økologiske Råd 23 12 91,7% 125 89 9 12 -25,0% 9 70 Amnesty International 32 19 68,4% 185 59 Danmarks Naturfredningsforening 13 5 160,0% 48 18 552 446 23,7% 2.662 5.905 (1.000 kr.) NOAH I alt 33 34 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE Har man en CO2-sparekonto, har man i 2013 været med til at finansiere en kombineret toiletbygning og biogasanlæg i forbindelse med en skole i slumområdet Kibera i Nairobi, Kenya. Foto: Vedvarende Energi Under denne ordning har Merkur blandt andet støttet: - Styrkelse af senegalesiske mikrofinansinstitutters mulighed for at give lån til solceller til private. Dette projekt gennemføres af vores franske samarbejdspartner SIDI. - Solceller og et solcelledrevet køleselskab til vacciner i forbindelse med en sundhedsklinik og et forskningsprojekt i Zimbabwe. Forskningen skal undersøge teorien om en snæver sammenhæng mellem udbredelsen af sneglefeber (bilharziose) og udviklingen af HIV til AIDS. Dette er der meget store perspektiver i, for det koster to årlige piller á 5 kr. at forebygge sneglefeber. - Kombineret toiletbygning og biogastank på Sct Christine’s school i Kibera-slummen, Nairobi. Bygningen forbedrer de sanitære forhold for både elever og omkringboende. Den producerer biogas til skolekøkkenets komfurer og billiggør dermed maden. Bygningen rummer desuden forsamlingsrum til lokalbefolkningen, internetcafe mm. Der er flere andre projekter under forberedelse. Det kendetegner projekterne, at de har mange virkninger på en gang. Et projekt der opsætter solceller til skoler i Burkino Faso er et godt eksempel: Eleverne kan læse deres lektier om aftenen. Lærerne kan rette opgaver og forberede sig alene eller holde møder sammen. Elektriciteten giver også mulighed for at have en computer og hente undervisningsmateriale eller andet. Hele landsbyen får mulighed for at bruge skolen til forsamlingsrum til undervisning, møder og andet. Lys på skolerne er medvirkende til at højne standarden og dermed få flere børn i skole, og det højner deres skoleresultater, så flere kan gå videre i uddannelsessystemet. En velforberedt investering i vedvarende energi kan således give en meget stort gevinst. VERDENSHANDELSKONTOEN Verdenshandelskontoen er en særlig kontoform, der retter sig mod finansiering af eksport af bæredygtige produkter fra leverandører i udviklingslande. Der er tale om en indlånskonto, som er bundet i en periode og som tager del i risikoen ved de tilhørende udlånsaktiviteter. Denne risiko blev aktualiseret i det forløbne år, idet et låneforhold blev lukket med tab, og tabet ikke kunne dækkes fuldt ud af den garantifond, som låntagerne indbetaler til. Derfor måtte vi for første gang siden kontoens etablering i 2005 bede indskyderne på Verdenshandelskontiene om at bidrage til ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE dækning af tabet: For det første blev der ikke tilskrevet rente for 2013, for det andet blev der trukket 3,5% af indeståendet på alle konti. Kontoen har i øvrigt udviklet sig stabilt, og pr. 31.12.2013 var der 119 konti med et samlet indestående på 4,0 mio. kr. (2012: 122 konti med et indestående på 3,9 mio. kr.). Dette indestående har siden kontoens etablering dannet baggrund for bl.a. følgende kreditter: - African organic (Amfri Farms), Uganda. Økologisk og biodynamisk landbrug, grossist og forarbejdningsvirksomhed. Til virksomheden er knyttet 150 såkaldte ”outgrowers”, små landbrug, der dyrker økologisk og leverer til virksomheden. Amfri Farms har et tæt samarbejde med den danske grossistvirksomhed Solhjulet, og det er gennem dette samarbejde, der bl.a. leveres frugt til Thise Mejeris populære ”Uganda-yoghurt”. - Ingemann Food Nicaragua S.A. Ingemann er en virksomhed, der producerer økologisk honning til eksport til primært Europa. Produktion af økologisk honning kræver, at der ikke er konventionelt landbrug eller kommercielt dyrehold indenfor nogle kilometers afstand, hvilket i praksis betyder, at det skal ske i en slags naturområder. I disse områder er der ikke mange indtægtsmuligheder, men biavl er en mulighed med stort potentiale. Ingemann træner nicaraguanerne i at opbygge deres egen biavlervirksomhed, og får den certificeret og eksporteret. Se mere på ingemann.com.ni - Sumar, Bolivia, er en familieejet virksomhed, der indkøber og forarbejder kakaobønner fra vildtvoksende kakaotræer i den bolivianske jungle. Kakaotræet kommer oprindelig fra dette sted, så der er tale om den helt oprindelige form for kakao. Sumar har et tæt samarbejde med den danske kok og chocolatier Rasmus Bo Bojesen, som laver sin prisbelønnede Oialla-chokolade af bønnerne. Se mere: oialla.dk Omkring årsskiftet var der udlånt ca. 2,1 mio. kr., men tallet svinger en del, da kreditterne typisk kun løber nogle måneder. Det er både vanskeligt og tidskrævende at låne penge ud i udviklingslande. Men det giver alligevel god mening at Merkur beskæftiger sig med dette område. De stedlige banktilbud er nemlig ofte helt utilstrækkelige og for dyre og vanskelige at opnå. Med kreditterne kan de små virksomheder vokse og ansætte flere. I nogle tilfælde betyder det, at kreditten fra Merkur er det første skridt til en godkendelse som kreditkunde i en lokal bank, hvilket naturligvis er at foretrække. Merkur ønsker ikke at konkurrere med lokale banker, der tilbyder fair vilkår. Det er oplagt at bruge Verdenshandelskreditter i forbindelse med Merkur Udviklingslån A/S (se næste afsnit) og der har da også været udarbejdet koordinerede tilbud. Det har dog endnu ikke haft det store omfang, men da det er den samme medarbejder, der arbejder med begge områder, er det en mulighed, som hele tiden indgår i sagsbehandlingen. Af samme grund – og fordi kreditterne i perioder kan lægge beslag på en ganske stor del af indlånet på Verdenshandelskonti – ønsker vi fortsat at øge indlånet på kontoformen. MERKUR UDVIKLINGSLÅN A/S Merkur Udviklingslån A/S er en lånemulighed for mindre virksomheder og kooperativer, der mangler adgang til lånekapital til anlægsinvesteringer, og en investeringsmulighed for private og organisationer, der gerne vil investere i relation til udviklingslande. Merkur Udviklingslån A/S er skabt i partnerskab med Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), der har indbetalt 7,5 mio. kr. af den samlede aktiekapital på 15 mio. kr. Merkur Andelskasse har selv indskudt 1 mio. kr. som aktiekapital (ejerandel 6,6%), og 6,5 mio. kr. er tegnet af 184 aktionærer. I 2010 blev de første udlån udbetalt, og låneporteføljen beløber sig nu til cirka 3,8 mio. kr. Arbejdet med at få lån færdigforhandlet og udbetalt har imidlertid vist sig at være langt mere tidskrævende end forventet. Således er der fx tilbudt langt flere lån end porteføljen afspejler – lån som enten ikke er aftaget, eller som stadig venter på, at forudsætningerne skal falde på plads. Der arbejdes videre på at få udlånt de resterende midler. Der er indgået en administrationsaf- RÅD & DÅD Råd & Dåd er et økologisk gartneri med tilhørende gård- og genbrugsbutik, der drives som en socialøkonomisk virksomhed. Råd & Dåd blev grundlagt 1994 og ligger i Brovst, Nordjylland. Råd og Dåd arbejder for at skabe meningsfyldte bo- og arbejdsmuligheder for mennesker, som af den ene eller anden grund, ikke kan klare ’ræset’ på arbejdsmarkedet. Virksomheden arbejder ud fra teorien om at ’alle duer til noget’, og forsøger i bredt omfang at finde ud af, hvilke ressourcer hver enkelt medarbejder har, og udnytte disse til noget produktivt. ♥ Råd & Dåd er kunde i Merkur 35 36 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE tale mellem Merkur Andelskasse og Merkur Udviklingslån A/S om varetagelse af den daglige drift af selskabet. Der vil foreligge en separat årsrapport fra Merkur Udviklingslån A/S i løbet af april 2014. ANSVARLIG PENSION Pensionsområdet har gennemgået betydelige ændringer fra politisk hold de seneste år, og lovgivningen lægger nu i langt højere grad op til, at borgerne sparer op på ordninger med livsvarige ydelser, de såkaldte livrenteprodukter. Disse kan kun oprettes i pensionsselskaber og forsikringsselskaber. Tilbage i pengeinstitutterne står ratepensioner med en indskudsmulighed på 50.900 kr. om året og et nyt produkt, såkaldt aldersopsparing, som der ikke er fradragsret for. I 2013 indledte Merkur et samarbejde med det kundeejede pensionsselskab AP Pension. Dermed kan vi tilbyde vores kunder et livrenteprodukt, hvor vores kunder kan investere pengene efter etiske retningslinjer, på samme måde som Merkurs kunder kan i dag, ved investering af midler på f.eks. ratepensioner i Merkur. Merkur har introduceret etiske investeringsprodukter i Danmark i samarbejde med Triodos, og det er afgørende for os, at disse produkter også kan anvendes i relation til opsparing i livrenteprodukter. AP Pension er et uafhængigt, demokratisk ledet og kundeejet pensionsselskab, der har rødder tilbage i andelsbevægelsen, hvilket gør dem til en passende samarbejdspartner for Merkur. Vi venter os meget af dette nye partnerskab. Det nye koncept omfatter såvel individuelle ordninger med overløbslivrenter som firmapensionsordninger. Firmapensionsordninger er et voksende område for Merkur, da flere organisationer og virksomheder sammen med deres medarbejdere ønsker at forholde sig til, hvor deres pensionsopsparing arbejder. PENSIONSORDNING TIL SOCIALE INSTITUTIONER Merkur har tidligere haft et samarbejde med PFA om en pensionsordning for ansatte ved socialpædagogiske opholdssteder. Pensionsindbetalingen deles mellem PFA og Merkur. PFA tager sig af forsikringsdækningerne og dele af, eller hele opsparingen, mens Merkur udelukkende tager sig af opsparing, herunder investering af midlerne efter kontohavers eget valg. Et særligt sigte med Merkur-delen er finansiering af netop den type initiativer, som de deltagende institutioner står for. Fra 1. marts 2013 har PFA lukket for nye tilmeldinger. De eksisterende aftaler fortsætter som hidtil. LETPENSION Merkur var i 2006 sammen med en lang række andre lokale og regionale pengeinstitutter medstifter af selskabet LetPension, der efter planen skulle levere pensions- og forsikringsydelser til pengeinstitutternes kunder. Imidlertid blev projektet ramt af vanskeligheder og LetPensions bestyrelse meddelte i 2009, at store dele af den oprindelige plan var opgivet. I stedet blev der indgået en samarbejdsaftale mellem LetPension og PFA Pension, der skulle levere dels livrenteprodukter, MERKURS REALKREDITPORTEFØLJE (mio. kr.) 2013 2012 Udvikling Totalkredit A/S 1.201 1.083 10,9 % DLR Kredit A/S 491 510 -3,7 % 238 308 -22,7 % 1.930 1.901 1,5 % LR Kredit A/S I alt dels forsikringsprodukter. LetPension blev dermed reduceret til en formidlingsmodel og et rådgivnings- og uddannelsesværktøj for de tilsluttede pengeinstitutter. Efter at Merkur har påbegyndt samarbejdet med AP Pension om Ansvarlig Pension oprettes der ikke flere nye aftaler i LetPension. De eksisterende aftaler kan fortsætte. DLR KREDIT A/S OG LR REALKREDIT A/S Merkur har et godt samarbejde med DLR Kredit A/S, som vi er medejere af. DLR Kredit A/S ejes af lokale og regionale pengeinstitutter. Merkur har ved udgangen af 2013 formidlet en låneportefølje af realkreditlån til økologisk landbrug på 298 mio. kr., hvilket er et lille fald i forhold til året før, hvor porteføljen udgjorde 314 mio. kr. DLR Kredit A/S yder også lån til andre ejendomstyper udover landbrug, primært udlejningsejendomme, private andelsboliger, blandede kontor- og forretningsejendomme, samt industri- og håndværksejendomme. For disse ejendomskategorier står Merkur for en låneportefølje på 193 mio. kr., mod 196 mio. kr. i 2012. DLR Kredit A/S bidrager til Merkurs indtægter med såvel formidlingsprovision, porteføljeprovision og andel i DLR Kredit A/S’s overskud. I 2005 indgik vi et samarbejde med LR Realkredit A/S, den tidligere Landsbankernes Reallånefond, der har specialiseret sig i udlån til blandt andet skoler og institutioner, der som bekendt er et af Merkurs kerneområder. Vi har ved udgangen af 2013 oparbejdet en portefølje af lån til institutioner gennem LR Realkredit A/S på 238 mio. kr., fordelt ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE Merkur har indgået et klimapartnerskab med energiselskabet NRGi om energirenovering af især skoler og institutioner. Foto: NRGi på 48 lån, (2012: 308 mio. kr., fordelt på 57 lån). Det store fald skyldes, at den periode, hvor Merkur stiller garanti for en del af lånet, udløb i 2013 for et antal låns vedkommende. TOTALKREDIT A/S Omkring realkreditlån til private samarbejder vi med Totalkredit. Totalkredits koncept er meget decentralt og al sagsbehandling, udskrivning af dokumenter osv. sker i de enkelte pengeinstitutter, og dermed også i Merkur. Dette koncept passer Merkur og Merkurs kunder særdeles godt, og efterhånden har Merkur opbygget en låneportefølje i Totalkredit på 1.201 mio. kr. fordelt på 1.301 lån. Dette er en positiv udvikling i forhold til sidste år, hvor de tilsvarende tal var 1.083 mio. kr. fordelt på 1.063 lån. Merkur modtager en porteføljeprovision og i denne modregnes eventuelle tab, som Totalkredit måtte få på den del af ejendommenes belåning, der ligger ud over 60% af ejendommenes værdi på belåningstidspunktet. Der er i 2013 modregnet tab på 549.000 kr. (2012: 0 kr). SPARINVEST I 2012 indgik Merkur et nyt samarbejde med Sparinvest. Sparinvest, der har sine rødder i sparekassebevægelsen, opretter og forvalter investeringsforeninger. Merkur havde et behov for at kunne tilbyde sine kunder kollektive investeringer i obligationer som et supplement til vores egne investeringsprodukter fra Triodos (se andetsteds i beretningen). Sparinvests produkter er konventionelle på samme måde som vore realkreditpartneres er det, men deres tilgang til obligationsinvestering passer os godt, og vi har fået en meget positiv start på samarbejdet. Merkurs portefølje hos Sparinvest er vokset betydeligt i løbet af året og udgør ved udgangen af 2013 112,1 mio. kr. (2012: 46,6 mio. kr.). NRGI NRGi er et stort kundeejet energiselskab med hovedsæde i Århus. Merkur har indgået et klimapartnerskab med NRGi med henblik på at understøtte de bedst mulige energiløsninger hos Merkurs kunder, uanset om det drejer sig om energioptimering eller installation af vedvarende energi, som f.eks. solceller eller varmepumper. NRGi har den tekniske ekspertise og kan vurdere energitilstanden i kundernes ejendomme, og Merkur kan stille finansieringsløsninger til rådighed. Som en del af samarbejdet har NRGi foretaget et indskud af ansvarlig lånekapital i Merkur, og der er mulighed for yderligere kapitalindskud i takt med, at samarbejdet udvikler sig. 37 38 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE LOVPLIGTIGE OPLYSNINGER LEDELSEN BESTYRELSE Bestyrelsesformand: Morten Gunge, Arkitekt m.a.a. (f. 1948) Indvalgt i bestyrelsen i 1993, og aktuel valgperiode udløber i 2015. Uafhængighed: Opfylder ikke fuldt ud Komitéen for god selskabsledelses definition af uafhængighed, idet Morten Gunge har siddet mere end 12 år i Merkurs bestyrelse. Bestyrelsen vurderer dog ikke, at dette konkret påvirker Morten Gunges uafhængighed. Andelsbeholdning: 100 stk. Direktør i: Morten Gunge Arkitekt MAA Bestyrelsesmedlem i: Merkur Udviklingslån A/S (formand) Forudsætninger og kompetencer: Arkitekt m.a.a. Bredt kendskab til alle de relevante forhold indenfor bankdrift, samt indgående kendskab til økologisk byggeri og ejendomme generelt. Indgående kendskab til Merkurs værdigrundlag og historie. Næstformand: Henrik Tølløse, Økonomichef (f. 1958) Indvalgt i bestyrelsen 2001. Aktuel valgperiode udløber 2014. Uafhængighed: Opfylder ikke fuldt ud Komitéen for god selskabsledelses definition af uafhængighed, idet Henrik Tølløse har siddet mere end 12 år i Merkurs bestyrelse. Bestyrelsen vurderer dog ikke, at dette konkret påvirker Henrik Tølløses uafhængighed. Andelsbeholdning: 149 stk. Direktør i: VinoVenue ApS Bestyrelsesmedlem i: VinoVenue ApS, Ejendomsfonden Søtofte Forudsætninger og kompetencer: Bankuddannet med speciale i værdipapirer og investering. Indgående kendskab til alle relevante forhold indenfor bankdrift, herunder strategiske forhold, samt ejendomme bl.a. via uddannelse som ejendomsmægler. Godt kendskab til Merkurs værdigrundlag og historie. Medlem: Annette Hartvig Larsen, Adm. dir. (f. 1963) Indvalgt i bestyrelsen 2011. Aktuel valgperiode udløber 2016. Uafhængighed: Opfylder Komitéen for god selskabsledelses definition af uafhængighed. Andelsbeholdning: 9 stk. Administrerende direktør i: Aarstiderne A/S Bestyrelsesmedlem i: Aarstiderne Engros A/S, Ät Ekologiskt Sverige KB, Krogerup Avlsgaard A/S, 23 Visual ApS, Krogerup Højskole. Forudsætninger og kompetencer: Cand. Agro. og HD i organisation. Indgående kendskab til ledelse og organisation af mellemstore virksomheder, samt et godt kendskab til landbrugsdrift og fødevarebranchen. Medlem: Jakob Brochmann Laursen, Underdirektør (f. 1963) Indvalgt i bestyrelsen i 2011, og aktuel valgperiode udløber i 2014. Bestyrelsens særlige regnskabskyndige i Revisionsudvalget. Uafhængighed: Opfylder Komitéen for god selskabsledelses definition af uafhængighed. Andelsbeholdning: 35 stk. Underdirektør i: Alka Forsikring Direktør i: Sandaasen ejendomme v/ Jakob Laursen, Sandaasen Økologiske gård v/ Jakob Laursen, Bestyrelsesmedlem i: Ejerforeningen Værkstedvej 4-6, Valby (Erhvervs udlejningsejendom). Forudsætninger og kompetencer: Cand.polit. Indgående kendskab til drift af bank, forsikring og realkredit, herunder strategiske forhold. Medlem: Klaus Loehr-Petersen, Projektleder (f. 1952) Indvalgt i bestyrelsen i 2002, og aktuel valgperiode udløber i 2016. Uafhængighed: Opfylder Komitéen for god selskabsledelses definition af uafhængighed. Andelsbeholdning: 15 stk. Bestyrelsesmedlem i: Ingen Forudsætninger og kompetencer: Handelsuddannet. Indgående kendskab til biodynamisk og økologisk fødevareproduktion, samt en stort netværk i det biodynamiske og økologiske miljø. Medlem: Lene Diemer, Advokat (f. 1961) Indvalgt i bestyrelsen 2010. Aktuel valgperiode udløber 2015. Uafhængighed: Opfylder Komitéen for god selskabsledelses definition af uafhængighed. ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE Andelsbeholdning: 92 stk. Bestyrelsesmedlem i: Fonden for Unges Uddannelsescenter (bestyrelsesformand), Lænkeambulatorierne i Danmark (Næstformand), Det Socialøkonomiske Kompagni ApS, DESOKO (indehaver), Foreningen Søgården Forudsætninger og kompetencer: Advokat. Indgående kendskab til juridiske forhold, herunder særligt vedrørende undervisningsinstitutioner og sociale institutioner fra bl.a. egen advokatpraksis og tidligere ansættelse i Undervisningsministeriet. Medlem: Annette Lindholt, Kunderådgiver, privat & erhverv (f. 1961) Medarbejdervalgt til bestyrelsen i 2007, og aktuel valgperiode udløber i 2015. Andelsbeholdning: 50 stk. Bestyrelsesmedlem i: Ingen Forudsætninger og kompetencer: Bankuddannet. Godt kendskab til bankdrift generelt, med særlig fokus på privatområdet og mindre erhverv. Medlem: Henrik Kronel, Kunderådgiver, investering (f. 1966) Medarbejdervalgt til bestyrelsen i 2007, og aktuel valgperiode udløber i 2015. Andelsbeholdning: 29 stk. Bestyrelsesmedlem i: Ingen Forudsætninger og kompetencer: Bankuddannet. Godt kendskab til bankdrift generelt, med særlig fokus på investering og værdipapirer. Medlem: Majken Brinch Sørensen, Kunderådgiver, privat (f. 1975) Medarbejdervalgt til bestyrelsen i 2011, og aktuel valgperiode udløber i 2015. Andelsbeholdning: 18 stk. Bestyrelsesmedlem i: Ingen Forudsætninger og kompetencer: Bankuddannet. Godt kendskab til bankdrift generelt, med særlig fokus på privat- og boligområdet. DIREKTION Administrerende direktør: Lars Pehrson (f. 1958) Administrerende direktør i Merkur siden etableringen i 1982. Andelsbeholdning: 253 stk. Direktør i: Merkur Udviklingslån A/S Bestyrelsesmedlem i: Ingen Direktør: Asbjørn Andersen (f. 1959) Direktør siden 2009, ansat i Merkur i 2002. Andelsbeholdning: 68 stk. Bestyrelsesmedlem i: Ingen REVISIONSUDVALG Merkur har med virkning fra april 2009 nedsat et separat revisionsudvalg. Udvalgets opgaver omfatter: - overvågning af regnskabsaflæggelsesprocessen, - overvågning af, om Merkurs interne kontrol- og risikostyringssystemer fungerer effektivt, - overvågning af den lovpligtige revision af årsregnskabet mv. og - overvågning af og kontrol med revisors uafhængighed. Der er udarbejdet et kommissorium for revisionsudvalget, hvor rammerne for udvalgets arbejde beskrives. I 2013 har Revisionsudvalget haft særlig fokus på risici omkring ejendomme og rammen for obligationsbeholdningens renterisiko. Revisionsudvalget består af: Henrik Tølløse, formand Jakob Brochmann Laursen, særligt sagkyndigt medlem Annette Lindholt Bestyrelsen har udpeget Jakob Brochmann Laursen som særligt sagkyndigt medlem af revisionsudvalget på baggrund af hans kompetencer omkring risikostyring fra bl.a. nuværende stilling som underdirektør i et større forsikringsselskab og hans virke i andelskassens bestyrelse. Det er bestyrelsens opfattelse, at Jakob Brochmann Laursen besidder de efter bekendtgørelsen om revisionsudvalg fornødne kvalifikationer. TUNØ RØGERI Grundet stagnerende antal turister på Tunø, gik øens foreninger i 2011 sammen om at lave en langsigtet plan for at sætte gang i Tunøs udvikling. Tunø Røgeri er et af projekterne og meningen er, at røgeriet skal være vartegn for Tunø og et nyt tilbud til turister. Tunø Røgeri åbner i Påsken 2014 og bliver et gammeldags brændefyret røgeri. Med gode råvarer, skaldyr, delikatesser og duften af røget sild, skal stedet skabe lokale arbejdspladser samt liv og aktivitet på Tunø Havn. Det er planen, at lystsejlere, turister og de fastboende skal kunne købe mad i røgeriet og spise den på havnen hvert år fra påske til efterårsferie. ♥ Tunø Røgeri er kunde i Merkur 39 40 ÅRSRAPPORT 2013 USÆDVANLIGE FORHOLD Merkur har i 2013 ikke været påvirket af usædvanlige forhold. UDVIKLING I AKTIVITETER OG ØKONOMISKE FORHOLD Merkur forventede i sin årsrapport for 2012 et årsresultat for 2013 i niveauet 8-10 mio. kr. efter skat. I dette skøn indgik et overslag på størrelsen af nedskrivninger på udlån m.v. samt tabsbidrag til Indskydergarantifonden, på i alt ca. 24 mio. kr. Dette skøn blev i halvårsrapporten for 2013 nedsat til niveauet 2-5 mio. kr. Det var forventningen, at indlån og udlån ville være uændrede i forhold til 2012. Et resultat på 3,8 mio. kr. i 2013 er en del under det oprindeligt forventede, men ligger indenfor forventningen fra halvårsrapporten. Afvigelsen skyldes primært en nedskrivning, som var en forsinket udløber af Finanstilsynets besøg i Merkur i februar-marts 2013. Var nedskrivningens størrelse blevet afklaret på det tidspunkt og ikke først i juni 2013, ville denne nedskrivning være blevet bogført i 2012 regnskabet. På indlån har væksten været på 12,4%, og dermed en del over det forventede. Væksten i udlån blev 11,6% og dermed også væsentligt over det forventede. Udlånsvæksten ligger primært i den sidste del af året. Solvensprocenten forventedes at stige til 15-16%. Den faktiske solvensprocent blev 14,4% og nåede dermed ikke op i det forventede interval. Basiskapitalen blev rent faktisk styrket med 17,0 mio. kr., men da udlånet samtidig steg, blev solvensprocenten lavere end ventet. USIKKERHED VED INDREGNING OG MÅLING Ved opgørelsen af de regnskabsmæssige værdier er der udøvet skøn. De udøvede skøn er baseret på forudsætninger, som ledelsen finder forsvarlige. Det vigtigste regnskabsmæssige skøn vedrører nedskrivninger på udlån og tilgodehavender, hvor kvantificering af risikoen for manglende fremtidige MERKUR ANDELSKASSE betalinger er forbundet med et væsentligt skøn. Særligt omkring gruppevise nedskrivninger, som beregnes efter en matematisk model udarbejdet af Lokale Pengeinstitutter, kan en vis usikkerhed ikke udelukkes, da tallene fremkommer som følge af matematiske beregninger på grundlag af en bagvedliggende statistisk sammenhæng mellem en række samfundsøkonomiske forhold og tabsudviklingen, og ikke som følge af skøn baseret på konkrete forhold. BEGIVENHEDER EFTER REGNSKABSÅRETS AFSLUTNING Fra balancedagen og frem til i dag er der ikke indtrådt forhold, der forrykker vurderingen af årsrapporten. FORVENTET UDVIKLING 2014 Der forventes et resultat for 2014 på mellem 8-11 mio. kr. efter skat. I dette resultatskøn indgår et skøn over nedskrivninger på udlån m.v. på ca. 24 mio. kr. Indlån og udlån forventes at stige ca. 10% i forhold til 2013. For indlåns vedkommende er der tale om en nettovirkning af en tilgang af nye indlån på 1520% og en omplacering af indlån til investeringsprodukter. Den økonomiske aktivitet er igen stigende i det danske samfund, og det vil give basis for en udlånsstigning. Der forventes et gradvist lavere niveau for nedskrivninger på udlån efterhånden som konjunkturerne normaliserer sig. Resultatforventningen er behæftet med stor usikkerhed, navnlig fordi udgiften til tab og nedskrivninger er vanskelig at estimere. Andelskassens basiskapital forventes styrket, således at solvensprocenten kan holde trit med udlånsvæksten og endda stige moderat indenfor intervallet 14-15%. Den nye kapital udover indtjeningen forventes hovedsageligt at komme fra andelskassens kunder. Endelig forventes en solvenslettelse som følge af nye europæiske regler, der giver en lavere risikovægt til små og mellemstore virksomheder med engagementer under 1,5 mio. EUR. ANVENDELSE AF KAPITALDÆKNINGSREGLER Merkur har vurderet behovet for at anvende avancerede metoder under kapitaldækningsreglerne, der for Merkurs vedkommende trådte i kraft fra 1. januar 2008. Merkurs størrelse taget i betragtning har vi næppe nogen mulighed for at anvende sådanne avancerede metoder, med mindre de i et vist omfang stilles til rådighed gennem BEC. Merkur har derfor fra 2008 anvendt standardmetoden for kredit- og markedsrisici samt basisindikatormetoden for operationelle risici. FORRETNINGSMÆSSIGE RISICI Andelskassens væsentligste forretningsmæssige risiko er udlån og garantistillelse. Merkur tilstræber en spredning af udlånet på forskellige brancher. Om forholdene i de enkelte brancher, som Merkur særligt låner penge ud til, henvises til årsrapportens afsnit om udlånsvirksomheden. En stor del af sikkerheden for andelskassens udlån består i fast ejendom. Dette indebærer en risiko for forringet sikkerhedsværdi i en lavkonjunktursituation, da mange lån er bevilget i tider, hvor ejendomsværdierne var højere. Vi har derfor fokus på at sikre, at vore kunders driftsøkonomi er holdbar, og at der sættes ind i tide, hvis der viser sig svaghedstegn omkring driften. Nogle af de kundesegmenter Merkur arbejder med, kan blive udsat for ændrede markedsvilkår eller rammevilkår på en måde, som vil udgøre en forretningsmæssig risiko for Merkur. De vigtigste af disse forretningsmæssige risici er: - Økologiske landbrug kan udvikle sig negativt med hensyn til afsætning eller afregningspriser, ligesom landbrugsstøttevilkårene kan ændres til ugunst for økologisk landbrug. - Vedvarende energi kan få forringede afregnings- eller støttevilkår. Typisk er det ikke juridisk muligt at ændre vilkårene for allerede opførte energianlæg. Der har heller ikke været tegn på forringede vilkår for vedvarende ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE energi i Danmark, bortset fra en periode med usikkerhed omkring vilkårene for solenergi. Denne usikkerhed berørte ikke allerede installerede anlæg. - Skoler og institutioner kan få forringede betingelser fra det offentliges side, f.eks. i forbindelse med offentlige besparelser. Vi har set sådanne aktuelle forringelser bl.a. ved at kommunerne forsøger at begrænse udgifterne til anbringelse af børn og unge på socialpædagogiske opholdssteder og andre institutioner (se nærmere i afsnittene om frie skoler og sociale institutioner). Vi har derfor fokus på opfølgning i forhold til, at skolerne og institutionerne får tilpasset deres budgetter. Det nye socialtilsyn fra 2014 vil også stille nye krav til sociale institutioner, men dette kan også være en fordel, da gode institutioner bedre vil kunne dokumentere deres kvalitet. LØNPOLITIK Bestyrelsen har den 23.12.2010 vedtaget en løn- og pensionspolitik for bestyrelse, direktion og ansatte, herunder ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på andelskassens risikoprofil (væsentlige risikotagere), samt ansatte i kontrolfunktioner i Merkur. Lønpolitikken er godkendt af general forsamlingen den 9. april 2011. Bestyrelsen vurderer lønpolitikken én gang årligt, senest på bestyrelsesmødet den 23. august 2013. Vurderingen førte ikke til ændringer. Lønpolitikken har til hensigt at fremme en lønpolitik og -praksis, der er i overensstemmelse med, og fremmer en sund og effektiv risikostyring i Merkur. FINANSIELLE RISICI Andelskassen har ikke usædvanlige finansielle risici og foretager ikke spekulationsvirksomhed. Der henvises derudover til regnskabets note 30 om risikostyring. ANSATTE, HERUNDER VÆSENTLIGE RISIKOTAGERE Der udbetales ikke variable løndele til ansatte generelt, herunder til ansatte hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på andelskassens risikoprofil (væsentlige risikotagere), hverken i form af løn, aktier, optioner eller pensionsbidrag. ANSATTE I KONTROLFUNKTIONER Der udbetales ikke variable løndele til ansatte i kontrolfunktioner. AFLØNNINGSUDVALG Merkur har ikke nedsat noget aflønningsudvalg. SØJLE III RAPPORTERING, SOLVENSBEHOV M.M. Andelskassens såkaldte ”Søjle III Rapport” (risikooplysninger) i.h.t. Basel II reglerne kan findes på hjemmesiden merkur.dk under samme menupunkt som årsrapporten. Heri findes også oplysninger om solvensbehov og selskabsledelse. BESTYRELSE OG DIREKTION Der udbetales ikke variable løndele (”bonus”) til bestyrelse og direktion, hverken i form af løn, aktier, optioner eller pensionsbidrag. FLAKKEBJERG EFTERSKOLE Flakkebjerg Efterskole ligger 10 km syd for Slagelse og er en efterskole for elever på både 9. og 10. klassetrin. Skolen har til huse i store gamle bygninger i smukke omgivelser med god plads til mange aktiviteter både ude og inde. Skolen tilbyder projektorienteret undervisning indenfor teater/kunst, politik/medier og science/sport på 6 forskellige linjer. Netop forskelligheden og medborgerskabet er denne efterskoles styrke. Skolens kultur og miljø kan nok bedst beskrives som ”i byen, på landet” og værdierne om bæredygtighed og demokrati kan mærkes i hverdagen. Merkur har ydet to klimalån til Flakkebjerg Efterskole. Et til energirenovering og et til etablering af et stort landbaseret solcelleanlæg som stod færdigt i marts 2013. Solcelleanlægget skal levere elektricitet til hele skolen og gøre skolen helt selvforsynende på el-energi. ♥ Flakkebjerg Efterskole er kunde i Merkur 41 42 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE GRØNT REGNSKAB Siden 2004 har Merkur hvert år udarbejdet et grønt regnskab. Regnskabet præsenterer det årlige ressourceforbrug internt i organisationen og tydeliggør dermed Merkurs direkte miljøbelastning. Det grønne regnskab skal illustrere udviklingen i Merkurs forbrug samt internt motivere til at holde ressourceforbruget nede. OMTANKE FOR MILJØET Merkur har gennem sin kerneforretning stor omtanke for miljøet, og det afspejler sig også i tilgangen til organisationens eget ressourceforbrug. Merkur har formuleret en indkøbspolitik, der foreskriver, at der altid tages hensyn til miljøet, når der indkøbes varer. Således skal økologi, lavenergi og miljøcertificerede varer så vidt muligt prioriteres. Alt papiraffald fra Merkurs afdelinger bliver sendt til genbrug. Derudover arbejder Merkurs afdelinger hver i sær med at udvide affaldssorteringen og dermed genbruget til også at omfatte andre ressourcer. Hensigten er at begrænse det restaffald, der sendes til forbrænding via dagrenovation. At udvise omtanke for miljøet handler i høj grad om at skabe en kultur, hvor det er naturligt for medarbejderne at prioritere ud fra miljøhensyn. Merkur søger løbende, via overordnede politikker og gennem den daglige ledelse, at holde emnet i fokus. Erfaringsopsamling og udveksling af gode ideer til ressourcebesparelser, er et fast programpunkt, når de medarbejdervalgte arbejdsmiljørepræsentanter mødes. I dagligdagen er det også arbejdsmiljørepræsentanterne, der sammen med afdelingslederne, har til opgave at motivere medarbejderstaben til at fastholde og udvikle miljøvenlige vaner. INVESTERINGER I ENERGI PRODUKTION Merkur ønsker så vidt muligt at kompensere for eget energiforbrug gennem tilsvarende investering i anlæg til energiproduktion. Da energiproduktionen endnu ikke overgår forbruget, er det hensigten fortsat at øge Merkurs investering i vedvarende energianlæg. Når Merkur investerer i energiproduktion, vægtes det, at der er tale om etablering af nye produktionsanlæg. Energiproduktionen fra de energianlæg Merkur har investeret i indregnes i energiregnskabet. I praksis er det, det pågældende energianlægs samlede årsproduktion sat i forhold til Merkurs ejerandel, som indregnes. Ved udgangen af 2013 ejede Merkur andele i tre produktionsanlæg; to danske andelsejede vindmølleanlæg og et solcelleanlæg i Spanien. Energiproduktion fra vindmøller afhænger af hvor meget det blæser, og energiproduktion fra solcelleanlæg afhænger af antallet af solskinstimer. Derfor kan produktionen fra de energianlæg Merkur er medejer af svinge fra år til år. Vindmølleanlæggene har i 2013 produceret mindre end i 2012, mens solcelleanlægget har produceret mere. Sammenlagt har Merkurs energiproduktion været lavere i 2013 end i 2012. ENERGIFORBRUG Det direkte energiforbrug består af varme og el til Merkurs kontorer. I 2013 er forbruget af både varme og el steget, hvilket ikke er tilfredsstillende. Det øgede varmeforbrug hænger sam- men med, at vejret i Danmark i første kvartal 2013 var væsentlig koldere end gennemsnittet for årstiden. Desuden har det ikke været et prioriteret fokusområde at nedbringe varmeforbruget i Merkur. Grunden er, at Merkur på tre ud af fire adresser bor til leje. Energiinvesteringer i bygningen, som eksempelvis bedre isolering eller nye vinduer, skal derfor gennemføres af bygningens ejer. Af denne grund vil energibesparelser på varmeforbruget heller ikke i det kommende år være førsteprioritet. Strømforbruget er steget til trods for, at Merkur i 2013 har fortsat investeringen i strømbesparende løsninger i afdelingerne. Belysningen i afdelingerne i Odense og København er i løbet af 2013 fuldt udskiftet til LED. Der er flere steder installeret lyssensorer i rum uden arbejdspladser, og en del printere er blevet udskiftet til nye modeller med lavere strømforbrug. At det samlede strømforbrug alligevel er steget, hænger til dels sammen med, at der har været flere medarbejdere i en stor del af året. Samtidig må det erkendes, at det ikke i tilstrækkelig grad er lykkedes at ændre medarbejdernes vaner. Dette arbejde vil i 2014 blive intensiveret samtidig med, at der fortsat vil blive investeret i energisparende løsninger. TRANSPORT - TJENESTEREJSER Merkurs medarbejdere transporterer sig i arbejdstiden, når de skal på kundebesøg, til møder, på kursus og lignende. I den forbindelse, er der udarbejdet en rejsepolitik som foreskriver, at den enkelte medarbejder i sit valg af transportform ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD ENERGIFORBRUG 2013 2012 kWh Omregnet til kg CO2 kWh Omregnet til kg CO2 289.127 49.152 279.195 47.463 62.513 29.819 61.268 29.225 351.640 78.970 340.463 76.688 Middelgrunden Vindmøllelaug -15.545 -7.415 -19.868 -9.477 Hvidovre Vindmøllelaug -79.875 -38.100 -87.740 -41.852 Plasticueros, solcelleanlæg i Spanien -119.849 -57.168 -116.523 -55.581 -215.269 -102.683 -224.131 -106.911 136.371 -23.713 116.332 -30.223 1.714 -298 1.497 -389 Fjernvarmeforbrug El I alt Andel af elproduktion fra: Indirekte egenproduktion i alt Energiforbrug netto, i alt Forbrug pr. medarbejder* *Antallet af medarbejdere er beregnet som det gennemsnitlige antal beskæftigede omregnet til heltid. I 2013 er der 79,6 medarbejdere, mod 77,7 året før. 43 44 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE FORETRUKKET TRANSPORTMIDDEL Antal medarbejdere Antal kilometer pr. år Omregnet til kg CO2 2013 2012 2013 2012 2013 2012 Gang/cykel 25 33 85.196 82.981 0 0 Bil 16 20 206.462 243.167 27.666 32.584 Bus 13 12 85.225 103.288 8.857 10.734 Tog 21 14 458.153 322.028 7.330 5.152 I alt 75 79 835.036 751.464 43.853 48.470 Pr. medarbejder 585 614 Der er taget udgangspunkt i den enkelte medarbejders foretrukne transportmiddel. Ved omregning til CO2 benyttes standard omregningsr´faktorer fra bla. dsb.dk, movia.dk og climatefriendly.com. Emissionsfaktoren er beregnet efter et vejet gennemsnit af medarbejdernes bilvalg. Den gennemsnitlige bil ligger lidt bedre end en klasse B bil, men ikke helt som en klasse A bil. TJENESTEREJSER 2013 Bil, delebil, taxa 2012 km omregnet til kg CO2 km omregnet til kg CO2 103.361 13.850 99.265 13.302 Bus 980 102 986 103 Tog 94.559 1.513 109.795 1.757 Færge 446 312 349 244 Fly 120.272 88.600 175.742 52.630 I alt tjenesterejser 319.618 104.377 386.137 68.036 TOTAL CO2-UDLEDNING (kg CO2) 2013 2012 Energiforbrug -23.713 -30.223 Tjenesterejser 104.377 68.035 Transport hjem/arbejde 43.853 48.471 I alt 124.517 86.283 Indkøbte Climate Clearing enheder -125.000 -87.000 0 0 Netto CO2 udledning INDKØBT PAPIR (kg) Papir fra BEC Markedsføringsmateriale, inkl. Pengevirke Andet papir, brev- og kopipapir samt kuverter 2013 2012 420 563 5.192 5.043 5.178 3.794 I alt 10.790 9.400 Returneret papir -6.672 -5.680 4.118 3.720 Netto papirforbrug ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE skal udvise miljøhensyn i det omfang, det er foreneligt med en rimelig rejsetid. I og med at Merkur organisatorisk ikke er samlet på et sted, er en stor del af tjenesterejserne forbundet med interne møder. Denne transport søges begrænset blandt andet ved brug af videokonference frem for fysiske møder. Det kan glædeligt noteres at antallet af flyrejser mellem København og Aalborg er faldet fra 105 i 2012 til 84 i 2013. Alligevel er CO2-emissionerne fra disse flyvninger steget væsentligt. Det skyldes, at den benyttede emissionsberegningsfaktor er blevet opreguleret væsentligt. Merkur beregner emissioner fra flytransport via climatefriendly.com. Denne tjeneste tager højde for, at emissionen pr. km er større ved korte flyvninger end ved lange. Merkur engagerer sig i internationalt arbejde med det formål at fremme og udvikle bæredygtig bankdrift globalt. Det indebærer rejseaktivitet udover landets grænser. I 2013 har denne aktivitet medført færre flyrejser ud af Europa end foregående år. Til gengæld kan det allerede på nuværende tidspunkt forudsiges, at den internationale rejseaktivitet vil stige i 2014. For flytransporten er den samlede konklusion for 2013, at antallet af tilbagelagte kilometer er faldet, mens CO2udledningen er steget. Flytransport vejer relativt tungest i den samlede opgørelse over CO2-forbrug ved tjenesterejser. Derfor afspejler samme tendens sig i den samlede opgørelse. TRANSPORT – TIL OG FRA ARBEJDE I Merkur er medarbejderne den væsentligste ressource. Hvis ikke de er til stede til at betjene kunderne, fungerer virksomheden ikke. Derfor indregnes medarbejdernes transport til og fra arbejde i Merkurs samlede miljøpåvirkning. I 2013 er CO2-udledningen fra medarbejdernes transport til og fra arbejde faldet i forhold til året før. Det gælder både den samlede udledning samt udledningen målt pr. medarbejder. Samtidig er medarbejdernes afstand til arbejdspladsen vokset væsentligt. Grunden til at øget afstand ikke har medført øget CO2-udledning er, at mange medarbejdere benytter tog som primær transportform. Det er glædeligt at notere, at selvom antallet af medarbejdere, der primært går eller cykler er faldet, er antallet af kilometer tilbagelagt ved disse CO2neutrale transportformer steget. Det ses som et udtryk for, at der blandt medarbejderene er en villighed til at vælge cyklen, også over større afstande. KOMPENSATION FOR CO2 Fra 2006 er den samlede CO2udledning fra Merkurs aktiviteter søgt neutraliseret gennem indkøb af Climate Clearing-enheder. Climate Clearingenhederne handles gennem Climate Neutral Group, Holland, som garanterer at CO2-reduktionerne opstår som et resultat af skovplantning og etablering af vedvarende energianlæg. Climate Neutral Groups Climate Clearing-enheder opfylder den såkaldte ”gold standard”, som bl.a. anbefales af WWF. På baggrund af nettoenergiforbruget i 2013 er der indkøbt Climate Clearing enheder svarende til 125.000 kg CO2. PAPIRFORBRUG Merkur bruger papir til brevpapir, kuverter, kopier, dokumenter, it-udskrifter m.m., samt til kundebladet Pengevirke og markedsføringsmateriale. En del af papiret bruges internt og makuleres og sendes til genbrug efter brug - resten SAMLET FORBRUG 2013 2010 Besparelse Samlet bruttoenergiforbrug i kg CO2 227.200 251.319 9,6 % Samlet nettoenergiforbrug i kg CO2 124.517 180.599 31,1 % 10.790 11.260 4,2 % 4.118 6.085 32,3 % Samlet bruttopapirforbrug i kg Samlet nettopapirforbrug i kg sendes ud til kunder. I 2013 er der sket en stigning i Merkurs papirforbrug i forhold til 2012. Primært er der brugt mere brev- og kopipapir. Stigningen skyldes, at der lovgivningsmæssigt er skærpede krav omkring de oplysninger kunderne skal have på skrift, eksempelvis i forbindelse med optagelse af lån. Forbruget af papir til markedsførings materialer er også steget en smule. Det skyldes dels, at forbruget i 2012 var ekstraordinært lavt, og dels at kundetilgangen i Merkur nødvendigvis har ført til et øget oplagstal af kundematerialer. I slutningen af 2013 blev der åbnet op for digital underskrift på visse dokumenter. Det er håbet at en øget digitalisering i fremtiden vil bidrage til et fald i Merkurs papirforbrug. I forbindelse hertil er det positivt, at hele 2/3 af Merkurs kunder har valgt at modtage kontoudskrifter og årsopgørelser i deres e-boks. OPFØLGNING PÅ MÅLSÆTNING I 2011 udarbejdede Merkur i samarbejde med WWF en målsætning om, at CO2udledningen over en treårig periode skulle reduceres med 12%, og at papirforbruget skulle reduceres med 3%. 2010 blev valgt som basisår. Det var en ambitiøs målsætning, ikke mindst når man tager i betragtning, at Merkur i perioden er vokset både hvad angår antallet af kunder og antallet af medarbejdere. Ved udgangen af 2013 kan det konstateres, at målsætningen for så vidt angår nettoenergiforbrug til fulde er opfyldt. Til gengæld er målet ikke helt nået, hvis Merkurs energiproduktion ikke indregnes. Yderligere må det konstateres, at 2013 isoleret set ikke har bidraget til at nå målet. Målsætningen for besparelse af papir er opfyldt både når returpapiret indregnes og ikke indregnes. Målopfyldelsen er på dette område sket som en kontinuerlig proces over perioden. På baggrund af de opnåede resultater vil der i 2014 blive arbejdet med at sætte nye mål for begrænsning af ressourceforbruget i Merkur. Særligt vil fokus være på, hvordan bruttoenergiforbruget kan nedbringes. 45 46 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE SOCIALT REGNSKAB Siden 2005 har Merkur udarbejdet et socialt regnskab for at være åbne omkring, hvordan de menneskelige ressourcer forvaltes i Merkur, og hvordan Merkur gennem sit virke påvirker samfundet. Merkur har i 2013 reduceret antallet af medarbejdere, hvilket står i kontrast til en længere årrække, hvor medarbejderantallet er øget i takt med det stigende antal kunder i Merkur. Da Merkur fortsat oplever kundetilgang, er reduktionen i medarbejderstaben sket som led i en overordnet omkostningstilpasning med fokus på effektivisering af hele organisationen. Det har desværre betydet, at Merkur, for første gang i sin historie, har gennemført en generel organisationstilpasning hvor medarbejdere er blevet afskediget. Omstruktureringen har omvendt betydet oprettelse af tre nye koordinerende stillinger (kreditchef, kundechef og værdikoordinator) samt den nye enhed ’Merkur Hverdag’. Organisationstilpasningen skal sikre en fagligt stærk og effektiv organisation. I Merkur tages der hensyn til de enkelte medarbejderes behov, også når det er nødvendigt at afskedige. Derfor er alle afskedigede medarbejdere blevet tilbudt hjælp til at komme videre, og der er i tilrettelæggelsen af fratrædelsesforløbet, så vidt muligt, taget højde for den enkeltes ønsker. MEDARBEJDERNES TRIVSEL Der arbejdes løbende på at sikre medarbejdernes trivsel i Merkur. Merkur havde tidligere som en relativt lille organisation et begrænset behov for nedskrevne rettigheder og politikker. I takt med at organisationen er vokset, er der opstået behov for øget formalisering. Derfor er der blevet udarbejdet en række politikker, som beskriver medarbejdernes rettigheder. Af disse kan nævnes ’Seniorpolitik’, der bl.a. giver medarbejdere over 60 år ret til en ekstra uges ferie om året samt mulighed for en gradvis nedsættelse af arbejdstiden. ’Familiepolitikken’ forsøger at tage hensyn til medarbejdernes private forhold i en bred forstand. Det betyder f.eks. at ekstraordinær frihed kan accepteres, ikke bare i forbindelse med syge børn, men også hvis børnebørns eller ældre familiemedlemmers sygdom nødvendiggør fravær fra jobbet. Merkur har i en årrække haft en socialfond med formål at yde økonomisk støtte til medarbejdere, der er kommet i en vanskelig situation. Det kan f.eks. være i forbindelse med sundhedsbehandling, hvor sundhedsforsikringen ikke dækker eller som tilskud til rekreation. Der arbejdes fortsat på at beskrive de trivselsfremmende foranstaltninger, så det sikres at alle medarbejdere har kendskab til de muligheder, der tilbydes i Merkur. Alle politikker og lignende på området er samlet i Merkurs Medarbejderhåndbog. MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING Ved udgangen af 2013 var der ansat 75 medarbejdere i Merkur. Blandt medarbejderne generelt er fordelingen mellem kønnene relativ lige. Der viser sig en større kønsmæssig ulighed i stillinger med ledelsesmæssigt ansvar. Der er opmærksomhed på det uhensigtsmæssige i denne skævhed, og derfor tilstræbes en mere ensartet kønsfordeling også i organisationens ledelseslag. Det er derfor glædeligt at notere, at der i 2013, er opnået en kønsmæssig balance blandt Mellemledere og stabsledere og i Bestyrelsen. Der er i 2013 udarbejdet måltal og politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i Merkurs ledelse som følge af et nyt lovkrav herom. Bag politikken ligger et princip om, at ligelig kønsmæssig fordeling tilstræbes, men at kompetence altid vil være afgørende. Gennemsnitsalderen i Merkur er relativ høj og har været stigende over de seneste år. Ikke mindst er en voksende andel af medarbejderne over 60 år. Det kan give udfordringer i de kommende år, idet en del af disse medarbejdere naturligt vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet inden for en overskuelig årrække. De modne medarbejdere vurderes som en væsentlig ressource i Merkur, da de har solid faglig erfaring og er me- ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE ANTAL MEDARBEJDERE 2013 2012 79 75 4 11 Fratrådt, pensionering 1 0 Fratrådt, andre årsager 7 7 Antal fastansatte ultimo året 75 79 Antal medarbejdere på deltid 12 9 Antal fastansatte primo året Tilgang, nyansættelser Omregnet til heltidsstillinger Fratrådt, andre årsager, i % af primo 73 77 8,9% 9,3% 2013 2012 KØN Antal Procent Antal Procent Mænd 42 56,0 43 54,4 Kvinder 33 44,0 36 45,6 KØNSFORDELING OPDELT PÅ STILLINGSTYPER 2013 Direktion 2012 Mænd Kvinder Mænd Kvinder 2 0 2 0 Afdelingsdirektører/øvrige direktører 4 1 4 1 Mellemledere og stabsledere 3 2 3 1 Bestyrelse 5 4 6 3 ALDER 2013 Under 30 år 2012 Antal Procent Antal Procent 3 4,0 5 6,3 30-39 år 16 21,3 16 20,3 40-49 år 18 24,0 19 24,1 50-59 år 30 40,0 33 41,8 8 10,7 6 7,5 60 år Gennemsnitsalder 48 år 47 år ANCIENNITET 2013 2012 Antal Procent Antal Procent Indtil 3 år 22 29,3 33 41,8 3-5 år 31 41,3 22 27,8 6-10 år 8 10,7 12 15,2 11 eller flere 14 18,7 12 15,2 47 48 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE Midt i København dyrker DYRK Nørrebro deres egne grøntsager i en taghave på femte sal med udsigt over byen. Foto: DYRk Nørrebro get dedikerede i deres job. Som tidligere nævnt, forsøger Merkur derfor med Seniorpolitikken at imødekomme de modne medarbejderes behov. ANCIENNITET Antallet af nyansættelser har været markant lavere i 2013 end tidligere år. Dette kan aflæses direkte i oversigten over medarbejdernes anciennitet. Der er i Merkur en stor gruppe medarbejdere, som har været i virksomheden i mange år. På den ene side er det en fordel, da det giver stor stabilitet og en stærk kultur. På den anden side indebærer det en fare for stagnation i organisationen. Derfor er der fokus på løbende at hente inspiration udefra, således at den nødvendige energi og åbenhed overfor forandringer bevares i organisationen. Merkur har i 2013 har haft tre tidsbegrænsede ansættelser, herunder en ulønnet praktikant, som ikke i indgår i datagrundlaget. bejdernes arbejdstid, pension, løn og ferie. Lønspredningen i Merkur er lille sammenlignet med andre finansielle virksomheder. Det er udtryk for et grundlæggende princip, som også ønskes fastholdt i fremtiden. Merkur udbetaler ikke individuelle resultatafhængige tillæg, og der ydes ingen løntillæg på baggrund af medarbejdernes anciennitet. Løntillæg gives alene som funktionstillæg eller på baggrund af en medarbejders særlige kvalifikationer. Medarbejdernes (ekskl. lederstillinger) løn spænder over en begyndelsesløn for en trainee på 21.453 kr. til en slutløn for en specialiseret og fagligt erfaren specialist/rådgiver på 42.832 kr. Der er en tendens til at de daglige opgaver i Merkur kræver højere faglighed og specialviden, hvilket afspejles i, at antallet af højere lønnede medarbejdere stiger. Denne tendens forventes fortsat fremover. LØNFORHOLD Merkur har sin egen løn- og arbejdstidsaftale, som forhandles hvert 2. år. Den er senest blevet forhandlet i december 2012 gældende for årene 2013-2014. Aftalen fastsætter rammerne for medar- BESTYRELSENS HONORAR Alle bestyrelsesmedlemmer i Merkur honoreres med et fast årligt honorar på hhv. 75.974 kr. til de menige medlemmer og 121.701 kr. til formanden. Såfremt et bestyrelsesmedlem løser aftalte op- LØN Antal stillinger Gennemsnitsløn* Direktion 2 56.199 kr. Afdelingsdirektører m.v. 5 47.761 kr. Øvrige ledere 5 42.914 kr. Medarbejdere 63 32.927 kr. * Beløbene er løn pr. måned, pr. stilling omregnet til fuldtid, i december 2013. Der er ikke indregnet arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag, som for alle medarbejdergrupper udgør 11,5% samt ferietillæg, som udgør 3% (undtagen direktionen, der ikke modtager ferietillæg). gaver i forbindelse med bestyrelsesarbejdet, honoreres dette særskilt til en timetakst på 410 kr. SYGDOM Delvise sygedage er medtalt alene med de timer, hvor der reelt har været fravær. Det er glædeligt at notere, at det samlede sygefravær i Merkur er faldet i 2013, hvilket skyldes en væsentlig reduktion af fravær pga. langtidssygdom. Det betyder, at sygefraværet i Merkur er en smule lavere end i den finansielle sektor generelt, hvor det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder er 6,3 dage (Finanssektorens Arbejdsgiverforenings fraværsstatistik 2012). Selvom omsorgsfraværet i Merkur er bredere defineret end i finanssektoren generelt, der alene giver mulighed for fravær ved børns sygdom, ligger omsorgsfraværet i Merkur på niveau med sektoren, hvor det gennemsnitlige fravær pga. børns sygdom er 0,75 dage (Finanssektorens Arbejdsgiverforenings fraværsstatistik 2012). KOMPETENCEUDVIKLING I forbindelse med den gennemførte organisationstilpasning er der kommet ekstra fokus på at alle medarbejdere 49 50 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE SYGEFRAVÆR 2013 2012 Egen sygdom 435 523 Heraf langtidssygdom 120 250 23 65 Gennemsnitligt sygefravær pr. medarb. 5,8 6,6 Gennemsnitligt sygefravær pr. medarb. ekskl. langtidssygdom 3,9 2,6 Omsorgsfravær (herunder barn syg) 54 43 Gennemsnitligt omsorgsfravær pr. medarbejder 0,7 0,5 508 514 0 0 2013 2012 16.080 17.113 Uddannelse 447 380 Heraf anvendt til faglig uddannelse 194 183 Heraf anvendt til værdimæssig uddannelse 253 197 Uddannelsesdage pr. medarbejder (heltidsstil.) 6,0 4,8 (Antal dage) Heraf langtidssygdom på deltid Andet fravær Barselsorlov (herunder fædreorlov) Anden orlov ANTAL ARBEJDSDAGE (Antal dage) Samlet antal arbejdsdage SKAT OG AFGIFTER (1.000 kr.) Betalt selskabsskat af Merkurs overskud m.v.* 2013 2012 0 0 Lønsumsafgift** 4.087 3.762 Moms*** 1.680 2.217 55 51 5.822 6.030 1.951 1.254 Energiafgifter, ca. I alt betalt af Merkur Opkrævet af Merkur hos kunderne på vegne af staten: Pensionsskat Pensionsskat ved ophævelse af pensionsordninger 25 8 Arbejdsmarkedsbidrag vedr. pensionsindbetalinger (arbejdsgiverordninger) 1.923 1.932 I alt skatter/afgifter opkrævet hos kunderne 3.899 3.194 * Den beregnede skat af årets skattepligtige indkomst udgør 83.400 kr. Pga. underskud i 2011 og 2012 modregnes det skattemæssige underskud fra tidligere år i den beregnede skat for 2013. ** Den finansielle sektor betaler, sammen med ganske få andre brancher, en særlig afgift på lønsummen, dvs. for at have mennesker ansat. ***Pengeinstitutter er i modsætning til produktions-, handels- og servicevirksomheder kun momsregistrerede på enkelte aktivitetsområder. Det betyder, at Merkur ikke kan fratrække fuld moms af indkøb og anskaffelser – ud af ovenstående momsbeløb har Merkur kun haft mulighed for at fratrække ca. 16.800 kr. i 2013. ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE også fremover besidder de nødvendige kompetencer for at udfylde deres jobfunktion. Da kompleksiteten i arbejdsopgaverne for mange medarbejdere tillige er øget, har der i 2013 været et voksende uddannelsesbehov i organisationen. Merkurs særlige profil som værdibaseret pengeinstitut fordrer at medarbejdernes kompetenceudvikling både indeholder elementer af faglig- og værdimæssig karakter. Begge dele er nødvendige for, at medarbejderne kan yde kunderne den service, som forventes. Uddannelsestilbud af faglig karakter indhentes primært eksternt, mens størstedelen af den værdimæssige uddannelse gennemføres via interne kurser. Udover den registrerede uddannelse, som fremgår af tabellen, tilbydes medarbejderne kompetenceudvikling via Finanssektorens Uddannelsescenters e-learningskurser, som alle medarbejdere har fri adgang til. Merkur har igennem en årrække udbudt uddannelsesstillinger, hvor unge med finansøkonom-baggrund blev an- sat i et 2-årigt traineeforløb. I 2012 var tre medarbejdere ansat i trainee-stillinger. To af disse trainees har afsluttet deres uddannelse i 2013. Grundet den gennemførte organisationstilpasning har det desværre ikke været muligt at tilbyde disse medarbejdere fastansættelse i Merkur efter endt uddannelse. Ved udgangen af 2013 er der således kun én medarbejder ansat i uddannelsesstilling i Merkur (ansat i 2013). MERKUR OG SAMFUNDET Merkur søger gennem sin kerneforretning at bidrage til en positiv samfundsudvikling gennem udlån til sociale, miljømæssige og kulturelle projekter. Derudover engagerer Merkur sig i udbredelsen af viden om økologisk økonomi og bæredygtig bankdrift. Løbende forsøger Merkur at komme i dialog med samfundets beslutningstagere, og der bruges mange ressourcer på aktiviteter, der skaber samfundsmæssig værdi i et bredere perspektiv end Merkurs kerneforretning. Vi oplever en stigende interesse for vores virksomhed, hvilket ikke kun ses på øget kundeantal, men også ved hyppigere frekvens af henvendelser vedrørende interviews, invitationer til arrangementer, deltagelse i projekter mv. Relevansen af henvendelserne vurderes fra gang til gang, således at ressourcerne også her anvendes bedst muligt. I 2013 har Merkur bl.a. engageret sig i et udvalgsarbejde nedsat af Socialministeriet, som har udmøntet sig i fem anbefalinger til forbedringer af vilkårene for socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Merkur har også været projektpartner på et EU-projekt, som har igangsat initiativer til understøttelse af socialøkonomiske virksomheder. Endelig var Merkur i efteråret medarrangør af et heldagsseminar med den britiske professor Tim Jackson fra University of Surrey. Seminaret handlede om grøn vækst og indeholdt både et offentligt foredrag, og en lukket debat med repræsentanter fra erhvervslivet, NGO’er og den akademiske verden. Udover de nævnte aktiviteter bidrager Merkur til samfundet direkte via vores skattebetaling. MIDTFYNS FRITIDSCENTER Midtfyns Fritidscenter ligger i hjertet af Ringe. Den overordnede idé er at være hele Midtfyns mødested, og centret har et ønske om at være så alsidig som muligt. Stedet henvender sig derfor til både private personer, erhverv, kultur- og idrætsforeninger, ved at tilbyde et bredt udvalg af faciliteter, såsom møde- og selskabslokaler, cafe, fitnesscenter, svømme- og idrætshal samt overnatning med mere. Midtfyns Fritidscenter arbejder frem imod at blive grønt certificeret efter ordningen ’Den Grønne Nøgle’. I den forbindelse har Merkur ydet klimalån til et solcelleanlæg på taget af centrets svømmehal, som blev sat i drift i juli 2013. Pumperne til svømmehallen er altid i gang, og derfor er 40 procent af svømmehallens energi genereret ved hjælp af solcelleanlægget. ♥ Midtfyns Fritidscenter er kunde i Merkur 51 52 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE LEDELSESPÅTEGNING Vi har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar-31. december 2013 for Merkur, Den Almennyttige Andelskasse. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Det er vores opfattelse at årsregnskabet giver et retvisende billede af andelskassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet af andelskassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2013. Ledelsesberetningen indeholder efter vor opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i andelskassens aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og andelskassens finansielle stilling samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som andelskassen står over for. Årsrapporten indeholder et grønt regnskab og et socialt regnskab, som andelskassen ikke er forpligtet til at udarbejde. Vi erklærer, at det grønne og det sociale regnskab giver et retvisende billede indenfor rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger, for så vidt som sådanne retningslinjer findes. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Aalborg, den 28. februar 2014 DIREKTION: Lars Pehrson Asbjørn Andersen BESTYRELSE: Morten Gunge (formand) Jakob Brochmann Laursen Annette Lindholt Henrik Tølløse (næstformand) Klaus Loehr-Petersen Henrik Kronel Annette Hartvig Larsen Lene Diemer Majken Brinch Sørensen Foranstående årsrapport for 2013 godkendes på ordinær generalforsamling, den 12. april 2014 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER Til kapitalejerne i Merkur, Den Almennyttige Andelskasse PÅTEGNING PÅ ÅRSREGNSKABET Vi har revideret årsregnskabet, omfattende side 54-77, for Merkur, Den Almennyttige Andelskasse for regnskabsåret 1. januar-31. december 2013, der omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. om effektiviteten af andelskassens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. LEDELSENS ANSVAR FOR ÅRSREGNSKABET Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. REVISORS ANSVAR Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for andelskassens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion KONKLUSION Det er vores opfattelse, at årsregnskabet, omfattende side 54-77, giver et retvisende billede af andelskassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet af andelskassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar-31. december 2013 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. UDTALELSE OM LEDELSESBERETNINGEN Vi har i henhold til lov om finansiel virksomhed gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Aalborg, den 28. februar 2014 Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Per Lindholt Christensen Statsaut. revisor 53 54 ÅRSRAPPORT 2013 REGNSKAB MERKUR ANDELSKASSE ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE RESULTAT- OG TOTALINDKOMSTOPGØRELSE FOR 2013 (1.000. kr.) 2013 2012 Note Renteindtægter 95.985 99.656 2 Renteudgifter -13.348 -17.982 3 Netto renteindtægter 82.637 81.674 Udbytte af aktier m.v. Gebyrer og provisionsindtægter Afgivne gebyrer og provisionsudgifter Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer Andre driftsindtægter Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på materielle aktiver Andre driftsudgifter Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder Resultat før skat Skat 20 97 25.932 21.840 4 -1.929 -1.628 5 106.660 101.983 6.287 6.936 489 1.173 -66.857 -64.155 7 -984 -1.057 9 -7.725 -4.977 10 -34.207 -41.427 11 41 -14 3.704 -1.538 176 399 3.880 -1.139 3.880 -1.139 3.880 -1.139 Valutakursregulering andele i EUR 0 -50 Skat af totalindkomst 0 0 Anden totalindkomst efter skat 0 -50 3.880 -1.189 Årets resultat Forslag til resultatdisponering Overført til næste år Totalindkomstopgørelse Årets resultat Anden totalindkomst: Årets totalindkomst 6 12 55 56 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE BALANCE PR 31.12.2013 AKTIVER (1.000 kr.) Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker 2013 2012 135.839 88.257 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 27.418 29.309 Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris Note 13 1.291.968 1.157.425 14 Obligationer til dagsværdi 789.197 683.987 16 Obligationer til amortiseret kostpris 49.672 49.590 17 Aktier m.v. 37.189 52.479 18 638 597 19 12.904 0 20 20 Kapitalandele i associerede virksomheder Grunde og bygninger Grund og bygninger (investeringsejendom) Grund og bygning (domicilejendomme) Øvrige materielle aktiver Aktuelle skatteaktiver Udskudte skatteaktiver Aktiver i midlertidig besiddelse 7.979 5.236 20.883 5.236 1.408 1.194 20 603 779 12 4.875 4.696 12 20.980 29.912 21 Andre aktiver 31.772 8.372 22 Periodeafgrænsningsposter 2.034 1.964 2.414.476 2.113.797 AKTIVER I ALT ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE BALANCE PR 31.12.2013 PASSIVER (1.000 kr.) Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Indlån og anden gæld Andre passiver GÆLD I ALT Hensættelse til pensioner og lignende forpligtelser 2013 2012 Note 105.066 41.808 23 2.032.023 1.808.256 24 32.826 32.656 2.169.915 1.882.720 110 211 0 1.349 110 1.560 Efterstillede kapitalindskud 38.565 46.586 EFTERSTILLEDE KAPITALINDSKUD 38.565 46.586 112.458 100.669 49.312 42.026 859 859 Hensættelser til tab på garantier HENSATTE FORPLIGTELSER I ALT 25 26 EGENKAPITAL Andelskapital Overkurs ved emission Opskrivningshenlæggelser Andre reserver Overført overskud EGENKAPITAL I ALT PASSIVER I ALT 4.708 4.708 38.549 34.669 205.886 182.931 2.414.476 2.113.797 IKKE-BALANCEFØRTE POSTER Garantier 385.168 408.293 IKKE-BALANCEFØRTE POSTER I ALT 385.168 408.293 27 57 58 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE EGENKAPITALOPGØRELSE FOR 2013 (1.000 kr.) 2013 2012 100.669 102.122 A-andele konverteret 0 -10.518 Andele tegnet ved konvertering 0 6.583 Andelskapital: Andelskapital primo Ny indbetalt andelskapital I alt Andelenes kurs ved årets slutning: 11.789 2.482 112.458 100.669 164,48 161,36 42.026 36.177 Overkurs ved emission: Overkurs ved emission, primo Overkurs ved konvertering af A-andele Overkurs ved nytegning Anden totalindkomst 0 4.146 7.286 1.753 0 -50 49.312 42.026 Saldo ved årets begyndelse 859 859 I alt 859 859 Andre reserver, primo 4.708 4.708 I alt 4.708 4.708 34.669 35.808 I alt Opskrivningshenlæggelse: Andre reserver: Overført overskud: Overført overskud, primo Årets resultat I alt 3.880 -1.139 38.549 34.669 34.669 35.808 3.880 -1.139 Specifikation: Overført overskud, primo Årets resultat Anden totalindkomst Samlet totalindkomst Anden totalindkomst ovf. til overkurs ved emission Årets resultat I alt 0 -50 3.880 -1.190 0 50 3.880 -1.140 38.549 34.669 Note ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE EGENKAPITALOPGØRELSE FOR 2013 (FORTSAT) (1.000 kr.) 2013 2012 112.458 100.669 49.312 42.026 859 859 Egenkapitalen ved årets slutning sammensætter sig således: Andelskapital Overkurs ved emission Opskrivningshenlæggelse, ejendom Andre reserver Overført overskud I alt 4.708 4.708 38.549 34.669 205.886 182.931 17.937 18.087 416 -150 Andre oplysninger om reserverne Frie reserver (tidligere A-kapital) Andel af overført overskud ved årets begyndelse Forholdsmæssig andel af årets resultat Andel af andre reserver 2.353 2.353 20.706 20.290 Andel af overført overskud ved årets begyndelse 16.732 17.721 Forholdsmæssig andel af årets resultat 3.464 -989 I alt Kursreguleringsfond (tidligere B-kapital) Andel af andre reserver I alt 2.355 2.355 22.551 19.087 Note 59 60 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE NOTER TIL MERKURS REGNSKAB 2013 NOTEOVERSIGT 1. Væsentlig anvendt regnskabspraksis og væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder 2. Renteindtægter 3. Renteudgifter 4. Gebyrer og provisionsindtægter 5. Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 6. Kursreguleringer 7. Udgifter til personale og administration 8. Øvrige administrationsudgifter (specifikation) 9. Afskrivninger på materielle aktiver 10. Andre driftsudgifter 11. Nedskrivninger og hensættelser på udlån og tilgodehavender m.v. 12. Skat 13. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 14. Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris 15. Udlån og garantidebitorer fordelt på sektorer og brancher 16. Obligationer til dagsværdi 17. Obligationer til amortiseret kostpris 18. Aktier m.v. 19. Kapitalandele i associerede virksomheder 20. Materielle anlægsaktiver 21. Aktiver i midlertidig besiddelse 22. Andre aktiver 23. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 24. Indlån og anden gæld 25. Hensatte forpligtelser 26. Efterstillede kapitalindskud 27. Garantier 28. Kapitalkrav 29. Solvensprocent 30. Finansielle risici og politikker og mål for styringen af finansielle risici 31. Transaktioner med nærtstående parter i regnskabsåret 32. Antal ansatte 33. Hoved- og nøgletal ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE NOTE 1 VÆSENTLIG ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS OG VÆSENTLIGE REGNSKABSMÆSSIGE SKØN, FORUDSÆTNINGER OG USIKKERHEDER Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmægler selskaber.. Årsregnskabet præsenteres i danske kroner og afrundes til nærmeste 1.000 kr. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for 2012. Der er foretaget mindre justeringer i forbindelse med klassificering af omkostninger og specifikationer i noter. Sammenligningstallene er tilrettet i overensstemmelse hermed. Justeringerne har ikke påvirket resultat og egenkapital. GENERELT OM INDREGNING OG MÅLING Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde andelskassen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når andelskassen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå andelskassen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles immaterielle og materielle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages der hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Dog indregnes værdistigninger på domicilejendomme direkte på egenkapitalen. OMREGNING AF FREMMED VALUTA Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. På balancedagen anvendes balancedagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og betalingsdagens, henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som kursreguleringer. RESULTATOPGØRELSEN RENTER, GEBYRER OG PROVISIONER Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode, de vedrører. Provisioner og gebyrer, der er en integreret del af den effektive rente for et udlån, indregnes som en del af amortiseret kostpris og dermed som en integreret del af udlånet under renteindtægter. Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodiseres over løbetiden. Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgørelsen på transaktionsdagen. Provisioner fra Totalkredit og DLR kan gøres til genstand for modregning for tab, som Totalkredit og DLR måtte lide på lån, formidlet af andelskassen og som hovedregel beliggende mellem 60% og 80% af Totalkredits vurdering og for DLRs vedkommende for det tab der måtte være på lånet. UDGIFTER TIL PERSONALE OG ADMINISTRATION Udgifter til personale omfatter løn samt sociale omkostninger og pensioner. Omkostninger til ydelser og goder til ansatte indregnes i takt med de ansattes præstation af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og goder. Der afsættes beløb til dækning af særlige personaleforpligtelser, f.eks. barselsorlov. Andelskassen har indgået aftale om en pensionsordning med hovedparten af medarbejderne. Der indbetales faste bidrag til pensionskonti i andelskassen eller til en pensionskasse. Andelskassen har ingen forpligtelse til at indbetale yderligere bidrag, og der består ikke pensionsforpligtelser udover det nævnte. SKAT Årets skat, som består af årets aktuelle skat og ændring af udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt a conto skat. Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som nettoaktiver. BALANCEN TILGODEHAVENDER HOS KREDITINSTITUTTER OG CENTRALBANKER Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker omfatter tilgodehavender hos andre kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker. Regnskabsposten måles til dagsværdi. UDLÅN OG ANDRE TILGODEHAVENDER TIL AMORTISERET KOSTPRIS Regnskabsposten består af udlån, hvor udbetalingen er sket direkte til låntager. Udlån måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag af stiftelsesprovision og nedskrivninger til imødegåelse af indtrådte, men endnu ikke realiserede tab. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender foretages såvel individuelt som gruppevist. I vurderingen af nedskrivningerne er der taget højde for den seneste præcisering af reglerne, som er foretaget i bilag 10 til regnskabsbekendtgørelsen af 30. marts 2012. Nedskrivninger til tab foretages, når der er objektiv indikation for værdiforringelse. Der foreligger objektiv indikation for værdiforringelse af et udlån, hvis en eller flere af følgende begivenheder er indtruffet: - Låntager er i betydelig økonomiske vanskeligheder - Låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter - Når andelskassen yder låntager lempelser i vilkår, som ikke ville være overvejet, hvis ikke låntager var i økonomiske vanskeligheder eller - Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller blive omfattet af anden økonomisk rekonstruktion. Nedskrivninger foretages med forskellen mel- 61 62 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE NOTE 1 (FORTSAT) lem den regnskabsmæssige værdi af nedskrivningen og nutidsværdien af den forventede fremtidige betaling på udlånet, herunder realisationsværdi af eventuelle sikkerheder. Til beregningen af nutidsværdien anvendes for fastforrentede udlån og tilgodehavender den oprindeligt fastsatte effektive rentesats. For variabelt forrentede udlån og tilgodehavender anvendes den aktuelle effektive rentesats på udlånet og tilgodehavendet. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige betalinger. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender føres på en korrektivkonto, som modregnes under udlån. I resultatopgørelsen indregnes nedskrivninger under posten nedskrivninger på udlån. Værdiregulering og nettodriftsomkostninger vedrørende overtagne aktiver føres ligeledes herunder. OBLIGATIONER Obligationer, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen for det pågældende marked på balancedagen. Obligationer med begrænset daglig omsætning på aktive markeder, måles til amortiseret kostpris med udgangspunkt i dagsværdien pr. 01.07.2008. De pågældende obligationer – som kun udgør én fondskode – kategoriseres som et ”hold-til-udløb”-aktiv, hvilket indebærer, at forskellen mellem dagsværdien pr. 01.07.2008 og indfrielseskursen ved udløb medtages løbende i resultatopgørelsen over perioden som en lineær værdistigning. Der henvises til regnskabets note 17. AKTIER M.V. Aktier måles til dagsværdi. Unoterede aktier i selskaber som andelskassen ejer i fællesskab med en række andre pengeinstitutter måles til dagsværdi opgjort efter anbefalinger fra foreningen Lokale Pengeinstitutter. Dagsværdien for andre unoterede eller illikvide aktier tager udgangspunkt i tilgængelige oplysninger om handler og lignende eller alternativt kapitalberegninger. Unoterede kapitalandele, hvor det ikke er muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris. KAPITALANDELE I ASSOCIEREDE SELSKABER Kapitalandele i associerede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode (equity-metoden), hvilket indebærer, at kapitalandelene måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi. I resultatopgørelsen indregnes andelskassens andel af virksomhedernes resultat efter skat. MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Materielle anlægsaktiver måles ved første indregning til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte knyttet til anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Investeringsejendomme Investeringsejendomme er ejendomme, som besiddes for at opnå lejeindtægter og/eller kapitalgevinster. Investeringsejendomme måles efter første indregning til dagsværdi i overensstemmelse med principperne i bilag 9 til regnskabsbekendtgørelsen. Ændringer i dagsværdi på investeringsejendomme indregnes i resultatopgørelsen. Domicilejendomme Domicilejendomme måles efter første indregning til omvurderet værdi. Omvurdering foretages så hyppigt, at der ikke forekommer væsentlige forskelle til dagsværdien. Eksterne eksperter er involveret i målingen af domicilejendomme. Andelskassens ejendomme er senest vurderet i 2013. Væsentlige stigninger i domicilejendommens omvurderede værdi indregnes under opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen. Væsentlige fald i værdien indregnes i resultatopgørelsen, med mindre der er tale om tilbageførsel af tidligere foretagne opskrivninger. Afskrivninger foretages på baggrund af den opskrevne værdi. Domicilejendomme afskrives over en periode på 50 år. Øvrige materielle aktiver Øvrige materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af de øvrige aktivers forventede brugstider: IT-udstyr og maskiner Inventar Indretning af lejede lokaler Klimaanlæg Vindmøller 3 år 3 år 5 år 10 år 25 år AKTIVER I MIDLERTIDIG BESIDDELSE Aktiver i midlertidig besiddelse omfatter materielle aktiver overtaget i forbindelse med nødlidende engagementer. Aktiverne måles til det laveste beløb af den regnskabsmæssige værdi eller dagsværdi med fradrag af omkostninger ved salg. Aktiverne er kun midlertidigt i andelskassens besiddelse. Aktiver og dertil knyttede forpligtelser udskilles i særskilte linjer i balancen. Eventuel værdiregulering af aktiver i midlertidig besiddelse indregnes i resultatopgørelsen under nedskrivninger på udlån og tilgodehavender. PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. HENSATTE FORPLIGTELSER Forpligtelser og garantier, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på andelskassens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Forpligtelsen opgøres til nutidsværdien af de omkostninger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen. VÆSENTLIGE REGNSKABSMÆSSIGE SKØN, FORUDSÆTNINGER OG USIKKERHEDER Årsregnskabet udarbejdes ud fra visse særlige forudsætninger, der medfører brug af regnskabsmæssige skøn. Disse skøn foretages af ledelsen i overensstemmelse med regnskabspraksis og på baggrund af historiske erfaringer samt forudsætninger, som ledelsen anser som forsvarlige og realistiske. Forudsætningerne kan være ufuldstændige og uventede fremtidi- ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE NOTE 1 (FORTSAT) ge begivenheder eller omstændigheder kan opstå, ligesom andre vil kunne komme frem til andre skøn. De områder, som indebærer en højere grad af vurdering eller kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og skøn er væsentlige for regnskabet, er angivet nedenfor. Ved udarbejdelsen af årsregnskabet foretager ledelsen en række regnskabsmæssige vurderinger, der danner grundlag for præsentation, indregning og måling af andelskassens aktiver og forpligtelser. Årsregnskabet er aflagt efter princip om going concern ud fra den nuværende gældende praksis og fortolkning af reglerne for danske pengeinstitutter. De væsentligste skøn, som ledelsen foretager i forbindelse med indregning og måling af disse aktiver og forpligtelser, og den væsentlige skønsmæssige usikkerhed forbundet med udarbejdelsen af årsrapporten for 2013, er de samme som ved udarbejdelsen af årsrapporten for 2012: - Måling af udlån - Måling af investeringsejendomme og domicilejendomme - Måling af udskudte skatteaktiver - Måling af midlertidige overtagne aktiver - Institutspecifikke forhold MÅLING AF UDLÅN Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er foretaget i overensstemmelse med regnskabspraksis, og er baseret på en række forudsætninger. Såfremt disse forudsætninger ændres, kan regnskabsaflæggelsen blive påvirket, og påvirkningen kan være væsentlig. Ændringer kan forekomme ved en ændring i praksis fra myndighedernes side, ligesom ændrede principper fra ledelsen – såsom f.eks. tidshorisonten – ændres. Som følge af de nuværende og seneste års konjunkturusikkerheder er værdiansættelsen af sikkerheder i andelskassens engagementer forsat forbundet med usikkerhed, og sikkerhederne i erhvervsejendomme i høj grad påvirket af de aktuelle skøn over afkast i ejendomsmarkedet. Nedskrivningerne er opgjort i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen bilag 10 og vurderede sikkerhedsværdier. Værdierne er i nogle tilfælde fastlagt i et illikvidt marked, hvor kendskab til reelle handels- og belånings- værdier er meget sparsom. En afgørende faktor for nedskrivninger på landbrugsengagementer er værdien af landbrugsjorden. I de foretagne nedskrivningsberegninger for landbrugsengagementer, hvor der er vurderet at være en objektiv indikation for værdiforringelse, er der maksimalt anvendt en hektar pris svarende til de priser som Finanstilsynet har meddelt for området. For private kunder er der usikkerhed forbundet med opgørelse af nedskrivninger. Da det for en del af kunderne kan konstateres, at selvom de på nuværende tidspunkt kan betale ydelserne på lånene, så vil yderligere krav til afdrag eller rente presse betalingsevnen. Hertil kommer, risikoen for at en række boligejere ikke vil kunne afhænde deres bolig uden tab. For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse. Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med 2 grupper fordelt på én gruppe af privatkunder og én gruppe af erhvervskunder. Den gruppevise vurdering foretages ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af foreningen Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling heraf. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/ tvangsauktioner m.fl. Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er i udgangspunktet beregnet på baggrund af tabsdata for hele pengeinstitutsektoren. Andelskassen har derfor vurderet om modelestimaterne skal tilpasses kreditrisikoen for egen udlånsportefølje. Andelskassen har vurderet, at modellens estimater passer på vores egne forhold. Modellens estimater danner baggrund for beregningen af de gruppevise nedskrivninger. For hver gruppe af udlån og tilgodehavender fremkommer et estimat, som udtrykker den procentuelle værdiforringelse, som knytter sig til en given gruppe af udlån og tilgodehavender på balancedagen. Ved at sammenligne med det enkelte udlåns oprindelige tabsrisiko og udlånets tabsrisiko primo den aktuelle regnskabsperiode fremkommer det enkelte udlåns bidrag til den gruppevise nedskrivning. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige betalinger. MÅLING AF INVESTERINGSOG DOMICILEJENDOMME Investeringsejendomme og domicilejendomme, hvor der er væsentlig skøn forbundet med fastlæggelsen af et forrentningskrav til afhændelse indenfor en 6 måneders periode med salgsbestræbelser. MÅLING AF UDSKUDTE SKATTEAKTIVER Udskudte skatteaktiver indregnes for alle uudnyttede skattemæssige underskud, i den udstrækning det anses for sandsynligt, at der inden for en overskuelig årrække realiseres skattemæssige overskud, hvori underskuddene kan modregnes. Andelskassen forventer med budgettet for 2014 at kunne bruge hele det oparbejdede skattemæssige underskud. Pr. 31.12.2013 har andelskassen vurderet, at den del af det udskudte skatteaktiv på 4.875 t. kr. der vedrører skattemæssigt underskud på 3.459 t.kr. vil kunne realiseres i 2014. MÅLING AF MIDLERTIDIGE OVERTAGNE AKTIVER Midlertidige overtagne aktiver, hvor der væsentlige skøn forbundet med fastlæggelsen af salgsværdien og tidspunktet for salg af de overtagne aktiver. INSTITUTSPECIFIKKE FORHOLD Måling af unoterede aktier og visse obligationer Målingen af unoterede aktier og visse obligationer er kun i mindre grad baseret på observerbare markedsdata. Hertil kommer, at der for en række unoterede aktier ikke har været omsætning heri i en årrække. Måling af unoterede aktier og obligationer er der opgjort til skønnet markedsværdi og er således behæftet med usikkerhed. 63 64 ÅRSRAPPORT 2013 (1.000 kr.) NOTE 2 MERKUR ANDELSKASSE 2013 2012 RENTEINDTÆGTER Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 105 613 Udlån og andre tilgodehavender 87.716 87.523 Obligationer 7.978 11.421 Øvrige renteindtægter 186 99 95.985 99.656 0 0 Kreditinstitutter og centralbanker 2.170 1.965 Indlån og anden gæld 9.570 13.894 Efterstillede kapitalindskud 1.606 2.111 I alt Heraf udgør indtægter af ægte købs- og tilbagesalgsforretninger F.s.v. angår renterindtægter fra udlån består en vis opdeling på geografiske markeder, idet andelskassen udover Danmark har renteindtægter fra Finland, Tyskland og Norge. Indtægterne er ubetydelige i forhold til andelskassens samlede virksomhed, og omfanget af de udenlandske aktiviteter er beskrevet i ledelsesberetningen. NOTE 3 RENTEUDGIFTER Øvrige renteudgifter 2 12 13.348 17.982 0 0 Værdipapirhandel og depoter 1.656 1.255 Betalingsformidling 5.059 4.123 4.113 3.217 Garantiprovision 8.316 6.728 Øvrige gebyrer og provisioner 6.788 6.517 25.932 21.840 Vurderingshonorarer, eksterne vurderingsmænd 297 210 Interbankgebyrer 500 462 Internationale gebyrer, Visa og Mastercard 704 680 Pensionssystem, Letpension 218 254 Afgivet garantiprovision 210 22 1.929 1.628 I alt Heraf udgør renteudgifter af ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger NOTE 4 GEBYRER OG PROVISIONSINDTÆGTER Lånesagsgebyrer I alt NOTE 5 AFGIVNE GEBYRER OG PROVISIONSUDGIFTER I alt NOTE 6 KURSREGULERINGER Obligationer Aktier og kapitalandele Valuta I alt NOTE 7 929 4.819 4.710 1.646 648 471 6.287 6.936 UDGIFTER TIL PERSONALE OG ADMINISTRATION Lønninger og vederlag til bestyrelse, direktion og repræsentantskab: Lønninger og vederlag til bestyrelse 907 898 Lønninger og vederlag til direktion 1.495 1.449 2.402 2.347 I alt ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE (1.000 kr.) NOTE 7 2013 2012 Lønninger 33.078 31.394 Pensioner 3.800 3.656 Udgifter til social sikring (lønsumsafgift m.v.) 4.500 4.133 41.378 39.183 UDGIFTER TIL PERSONALE OG ADMINISTRATION (FORTSAT) Personaleudgifter: I alt Øvrige administrationsudgifter (note 8) 23.077 22.625 66.857 64.155 Morten Gunge, bestyrelsesformand 197 197 Henrik Tølløse, næstformand * 103 118 Jacob Brochmann Laursen* 135 102 Klaus Loehr-Petersen 76 76 Lene Diemer 80 47 Annette Hartvig Larsen (indtrådt april 2013) 51 0 Finn Madsen (udtrådt april 2013) 38 98 0 32 Annette Lindholt* 76 76 Henrik Kronel 76 76 I alt I de samlede personaleudgifter indgår udbetalt honorar for andre tjenesteydelser til bestyrelsesmedlemmer med t.kr. 42 Andelskassen anvender ikke incitamentsaflønning eller resultatafhængig aflønning i nogen form. Hverken for direktion, bestyrelse eller medarbejdere. Andelskassen har ikke påtaget sig pensionsforpligtelser overfor ledelsen udover den pension der følger de normale ansættelsesvilkår for medarbejderne i Merkur. Specifikation af lønninger og honorarer til bestyrelse og direktion Bestyrelsen: Peer Jøker (udtrådt april 2012) Medarbejdervalgte: Majken Brinch Sørensen * =udgør bestyrelsens revisionsudvalg 76 76 908 898 685 645 Bestyrelsens vederlag indeholder ikke variable dele. Direktionen: Lars Pehrson, Adm. direktør Fast løn incl. fri telefon og forsikringer Variabel løn Pension 0 0 78 73 685 678 Asbjørn Andersen, direktør Fast løn incl. fri telefon og forsikringer Variabel løn Pension Samlet løn, pension, telefon og forsikringer direktion 0 0 78 77 1.526 1.473 4.145 3.541 7 6 Væsentlige risikotagere: Fast løn incl. pension, fri telefon og forsikringer Antal ansatte med indflydelse på risikoprofilen: 65 66 ÅRSRAPPORT 2013 (1.000 kr.) NOTE 8 MERKUR ANDELSKASSE 2013 2012 10.415 9.732 ØVRIGE ADMINISTRATIONSUDGIFTER Edb-udgifter, BEC Andre Edb-udgifter og IP telefoni 320 253 Kontorartikler og blanketter m.v. 1.015 1.147 Telefon og telefax 99 110 Porto 483 360 Rejser m.v. 661 599 Repræsentation 20 13 378 350 Kørsel m.v. Andre personaleudgifter Kurser og uddannelse Husleje m.v. 562 706 1.531 1.674 2.426 2.282 Vedligeholdelse lokaler, service m.v. 346 237 Servicekontrakt, edb-udstyr 308 333 Forsikringer 305 269 Faglige kontingenter m.v. 504 497 Bladet Pengevirke 554 636 2.223 2.485 Markedsføring og brochurer Repræsentationskontor, Tyskland 57 56 Omkostninger vedr. aktiviteter i Finland 204 224 Revision* 593 530 22 66 9 20 Advokatomkostninger Co2 neutralisering Andet inkl. momsregulering I alt 42 46 23.077 22.625 * Honorar til den generalforsamlingsvalgte revision: Lovpligtig revision af årsregnskabet 498 490 Andre erklæringsopgaver med sikkerhed 41 40 Skatterådgivning 5 0 49 0 593 530 Andre ydelser Samlet honorar til den generalforsamlingsvalgte revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision NOTE 9 AFSKRIVNINGER PÅ MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Domicilejendomme 153 117 Driftsmidler 610 673 Indretning af lejede lokaler 203 249 Andele i vindmøllelaug I alt NOTE 10 18 18 984 1.057 ANDRE DRIFTSUDGIFTER Diverse gebyrer 803 686 NETS gebyrer 1.060 947 Dankort gebyrer 1.535 1.097 Udgifter vedr. egen fondsbeholdning 34 89 Bidrag til indskydergarantifonden 4.293 2.158 I alt 7.725 4.977 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE (1.000 kr.) NOTE 11 2013 2012 NEDSKRIVNINGER OG HENSÆTTELSER Individuelle nedskrivninger Akkumulerede nedskrivninger primo året 36.747 41.651 Nedskrivninger og hensættelser i årets løb 27.111 29.360 Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabår -5.108 -1.962 Endelig tabt/afskrevet tidligere nedskrevet -10.468 -32.302 Akkumulerede individuelle nedskrivninger ultimo året 48.282 36.747 Akkumulerede nedskrivninger primo året 2.540 2.199 Nedskrivninger i årets løb 1.022 341 3.562 2.540 Samlede ændringer i nedskrivninger i årets løb 12.557 -4.564 Årets tab, tidligere nedskrevet 10.468 32.302 9.136 15.096 -221 -999 Årets værdiregulering overtagne ejendomme 2.250 450 Omkostninger, aktiver i midlertidig besiddelse 1.497 343 Gruppevise nedskrivninger Akkumulerede gruppevise nedskrivninger ultimo året Årets samlede tab og nedskrivninger Endelig tabt, ikke tidligere nedskrevet Indgået på tidligere afskrevne fordringer Rentekorrektion (renter af nedskrivningskontoen) -1.480 -1.201 34.207 41.427 I procent af udlån og garantier 3,0 2,5 Årets tab og nedskrivninger i procent af udlån og garantier 1,8 2,6 31.874 19.478 1,8 1,2 Udlån og tilgodehavender med objektiv indikation for værdiforringelse, før nedskrivning 100.681 74.206 Udlån og tilgodehavender med objektiv indikation for værdiforringelse, efter nedskrivning 52.399 36.204 Årets samlede tab og nedskrivninger Akkumuleret nedskrivningsprocent Rentenulstillede lån som følge af låntagers økonomiske problemer I procent af udlån og garantier Yderligere oplysninger om udlån, der ikke er fuldt nedskrevne 67 68 ÅRSRAPPORT 2013 (1.000 kr.) NOTE 12 MERKUR ANDELSKASSE 2013 2012 0 0 SKAT Årets aktuelle skat Ændring i udskudt skat som følge af ændret skatteprocent -171 0 Regulering af udskudt skat 351 398 -4 1 I alt Regulering af skat tidligere år 176 399 Effektiv skatteprocent af årets resultat udgør 4,8 25,9 Regnskabsmæssigt resultat før skat 3.704 -1.538 Beregnet skat heraf ved skatteprocent på 25 926 -384 Ændringer i udskudt skat som følge af ændret skatteprocent -171 0 3 -1 Skattemæssig værdi af ikke-fradragsberettigede omkostninger og ikke skattepligtige indtægter Andel af resultat i associeret virksomhed Skatteværdi af ikke-skattepligtige indtægter Øvrige skattemæssige reguleringer Regulering vedrørende tidligere år Skat af årets resultat -10 3 -1.175 0 607 12 -4 1 176 399 98 206 Udskudte skatteaktiver Materielle anlægsaktiver Periodiseringer 1.221 824 Medarbejderforpligtelser 26 53 Øvrige 71 0 Skattemæssige underskud til fremførsel 3.459 3.613 I alt udskudte skatteaktiver 4.875 4.696 Tilgodehavende skat Beregnet skat af årets resultat Betalt a’conto skat Betalt udbytteskat I alt NOTE 13 0 0 600 772 3 7 603 779 25.202 27.038 TILGODEHAVENDER HOS KREDITINSTITUTTER OG CENTRALBANKER Fordelt efter restløbetid Anfordringstilgodehavender Over 1 år til og med 5 år I alt 2.216 2.271 27.418 29.309 Fordelt efter art NOTE 14 Tilgodehavender hos kreditinstitutter 27.418 29.309 I alt 27.418 29.309 På anfordring 196.133 173.905 Til og med 3 måneder 50.279 54.712 Over 3 måneder til og med 1 år 87.670 96.812 Over 1 år til og med 5 år 296.301 240.045 Over 5 år 661.585 591.951 1.291.968 1.157.425 UDLÅN OG ANDRE TILGODEHAVENDER TIL AMORTISERET KOSTPRIS Fordelt efter restløbetid I alt Restløbetid er beregnet ud fra forud fastlagte kriterier, der bl.a. medfører, at kasse kreditter uden fast genforhandlingsdato opfattes som anfordringstilgodehavender. ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE (1.000 kr.) NOTE 15 2013 2012 0,0 0,0 2.1 Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 7,9 8,4 2.2 Industri og råstofindvinding 4,9 4,4 2.3 Energiforsyning 1,3 0,9 UDLÅN OG GARANTIDEBITORER Fordelt på sektor og brancher Udlån + garanti debitorer i procent ultimo året 1. Offentlige myndigheder 2. Erhverv 2.4 Bygge- og anlæg 1,1 1,3 2.5 Handel 2,7 3,1 2.6 Transport, hoteller og restauranter 1,8 1,8 2.7 Information og kommunikation 1,7 1,9 2.8 Finansiering og forsikring 2,2 2,7 2.9 Fast ejendom 8,8 9,1 2.10 Øvrige erhverv 20,8 17,4 2.10 Skoler og børnehaver 17,0 19,2 I alt erhverv 70,2 70,2 3. Private 29,8 29,8 100,0 100,0 Realkreditobligationer 789.197 683.987 I alt 789.197 683.987 35.000 169.143 1-3 I alt Afgrænsningen mellem erhverv og privat er anderledes end i andelskassens egen og mere retvisende statistik, der er indeholdt i ledelsesberetningen. NOTE 16 OBLIGATIONER TIL DAGSVÆRDI Heraf udløber i næste regnskabsår Obligationerne er værdiansat til markedsværdi (børskurs 31.12.2013). Der er oprettet et depot, der er forberedt for pantsætning til Nationalbanken til sikkerhed for eventuelle lån. Dette depot indeholder obligationer for nom. t.kr. 155.845. Træk på Nationalbanken 31.12.2013 (clearingsmellemværende note 23) dækkes af af sikkerhedsstillelse og kontant indestående NOTE 17 OBLIGATIONER TIL AMORTISERET KOSTPRIS Skibskreditobligationer 2018 49.672 49.590 I alt 49.672 49.590 Obligationerne opgjort til markedsværdi (børskurs) 49.900 48.498 Renteindtægter fra beholdningen, indregnet i resultatopgørelsen 254 528 Kursreguleringer fra beholdningen, indregnet i resultatopgørelsen 82 82 I alt indregnet i resultatopgørelsen 336 610 Effekt på resultatopgørelsen såfremt omklassificering ikke var blevet foretaget i 2008. 228 -1.092 På baggrund af en betydelig forvridning i prisfastsættelsen af ovenstående obligationer har Andelskassen pr. 1.7.2008 omklasseficeret obligationer med en nominel værdi på t.kr. 50.000 og en dagsværdi (børsværdi) på t.kr. 49.225 fra obligationsbeholdningen til ”hold til udløb” aktiver. På omklassifikationstidspunktet udgjorde den gennemsnitlige effektive rente på porteføljen 5,59% og de skønnede betalingsstrømme t.kr. 2.795 pr. år til udløb i 2018. Den nominelle rentesats er 1.1.2014 ændret til 0,4925% for 1. halvår 2014 - med deraf følgende ændring i den beregnede effektive forrentning. 69 70 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE (1000 kr.) NOTE 18 2013 2012 AKTIER M.V. Kapitalandele Andre aktier Øvrige kapitalandele I alt 31.738 29.576 5.451 22.903 37.189 52.479 Specifikation af beholdningen af aktier m.v. VP A/S 11 11 De Mindre Pengeinstitutters Dataformidling A.m.b.A 0 20.579 28.585 27.093 740 732 39 258 DLR Kredit A/S Let-P Holding A/S Bankernes Kontantservice A/S Nets Holding A/S Merkur Udviklingslån A/S Folkesparekassen Bankernes edb Central a.m.b.a Triodosbank, Holland GLS Gemeinschaftsbank, Bochum, Tyskland Trion Geldberatungsgenossenschaft, Tyskland Freie Gemeinschaftsbank, Schweiz SEFEA - Societá Europea Finanza Etica ed Alternativa, Italien 165 129 1.025 935 327 327 3.299 0 356 347 39 39 1 1 24 25 298 298 Shared Interest Society Ltd., England 18 18 Oikocredit, Holland 25 25 28 28 Solidarité Internationale, pour le Développement & l'Investissement, Frankrig Banca Etica, Italien Cultura Sparebank, Norge Ekobanken, Sverige I alt NOTE 19 746 0 1.146 1.316 317 318 37.189 52.479 559 559 KAPITALANDELE I ASSOCIEREDE VIRKSOMHEDER Plasticueros ApS Ejerandel % Egenkapital 37,5 200.000 EUR Kapitalandele til anskaffelssum Kursregulering, overkurs og valtuakurs 51 51 Opskrevet med andel af resultat 28 -13 638 597 Regnskabsmæssig værdi ultimo Væsentlige vilkår: Mellemværende (lån i EUR) med selskabet er ydet på andelskassens normale vilkår. Selskabet har hjemsted i Lyngby og har som aktivitet at eje et solcelleanlæg i Spanien. Anlægget blev idriftsat medio 2010, hvor anlægget gav et mindre underskud. I årene 2011-2013 har anlægget genereret et overskud. Opskrivning ovenfor er Merkurs andel af summen af resultatet for perioden 2010-2013. ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE (1000 kr.) NOTE 20 2013 2012 Investeringsejendom Dagsværdi primo Tilgang i årets løb 0 12.904 0 0 Dagsværdi ultimo 12.904 0 Omvurderet værdi ved seneste regnskabsårs afslutning 5.877 5.877 Tilgang i årets løb 2.896 0 Omvurderet værdi før afskrivninger 8.773 5.877 Afskrivninger primo 641 524 Årets afskrivninger 153 117 Afskrivninger ultimo 794 641 7.979 5.236 20.883 5.236 GRUNDE OG BYGNINGER Domicilejendomme Omvurderet værdi ultimo Ejendomsinteresser i alt NOTE 20 Seneste offentlige ejendomsværdi, domicilejendomme 8.750 4.450 Ekstern vurdering af domicilejendomme Ekstern vurdering foretages hvert 3. år og blev senest foretaget i december 2013. Ny lejlighed anskaffet december 2013 er ikke eksternt vurderet, men optaget til anskaf.sum. 8.127 5.250 Kostpris primo 8.779 8.337 Tilgang i årets løb 1.044 441 9.823 8.778 Afskrivninger primo 7.584 6.644 Årets afskrivninger 831 940 Afskrivninger ultimo 8.415 7.584 Bogført værdi ultimo 1.408 1.194 20.980 29.912 6.497 3.465 ØVRIGE MATERIELLE AKTIVER Den samlede kostpris, ultimo NOTE 21 AKTIVER I MIDLERTIDIG BESIDDELSE Aktiver overtaget ved afvikling af engagementer og som søges afhændet NOTE 22 ANDRE AKTIVER Diverse tilgodehavender Huslejedepositum samt depositum hos Edb central Tilgodehavende renter I alt NOTE 23 22.020 419 3.255 4.488 31.772 8.372 86.777 19.675 GÆLD TIL KREDITINSTITUTTER OG CENTRALBANKER Fordelt efter restløbetid På anfordring Over 1 år til og med 5 år Over 5 år I alt 0 7.834 18.289 14.299 105.066 41.808 Fordelt efter art Gæld til centralbanker 56.125 0 Gæld til kreditinstitutter 48.941 41.808 105.066 41.808 I alt 71 72 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE (1000 kr.) NOTE 24 2013 2012 1.523.167 1.263.685 INDLÅN OG ANDEN GÆLD Fordelt efter restløbetid På anfordring Indlån med opsigelsesvarsel: Til og med 3 måneder 65.377 76.021 Over 3 måneder og til og med 1 år 105.592 94.272 Over 1 år og til og med 5 år 105.739 121.642 Over 5 år 232.148 252.636 2.032.023 1.808.256 1.443.548 1.187.448 I alt Fordelt efter indlånstyper På anfordring Med opsigelsesvarsel 133.432 116.687 Tidsindskud 116.281 138.273 Særlige indlånsformer I alt NOTE 25 365.848 1.808.256 HENSATTE FORPLIGTELSER Garantier NOTE 26 338.762 2.032.023 0 1.349 Hensættelse til pensioner og lignende forpligtelser 110 211 I alt 110 1.560 38.565 37.586 EFTERSTILLEDE KAPITALINDSKUD Supplerende kapital Hybrid kernekapital I alt Efterstillede kapitalindskud anvendt til opgørelse af basiskapital Renter Supplerende kapital Der er i årets løb ikke ekstraordinært indfriet supplerende kapitalindskud. Omkostninger ved optagelse eller indfrielse af supplerende kapitalindskud udgør kr. 0. Supplerende kapitalindskud, der udgør mere end 10% af det samlede kapitalindskud, kan specificeres således: Størrelse i t.kr. rentesats* forfald 7.460 valuta EUR 2,538 31/1 2017 7.460 EUR 3,529 30/6 2018 7.460 EUR 5,041 5/10 2020 7.460 EUR 5,318 30/4 2020 * rentesatsen på de nævnte kapitalindskud er variabel med fastrenteperioder af varierende længde - den oplyste rentesats er pr. 31.12.2013. Der findes ikke specielle betingelser f.s.v. angår hurtigere tilbagebetaling eller andre vilkår for ovenstående efterstillede kapitalindskud. Kapitalindskuddene er amortisable. Hybrid kernekapital Den hybride kernekapital blev konverteret til andelskapital i januar 2013. Konverteringen til andelskapital var en del af aftalen der blev indgået ved tegningen af den hybride kernekapital. 0 9.000 38.565 46.586 36.732 42.186 1.990 2.111 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE (1000 kr.) NOTE 27 2013 2012 Finansgarantier 115.033 124.040 Tabsgarantier for realkreditudlån 233.174 234.164 36.747 49.901 GARANTIER Tinglysnings- og konverteringsgarantier Øvrige garantier I alt NOTE 28 213 188 385.167 408.293 127.477 117.011 KAPITALKRAV Kapitalkrav i medfør af §124, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed Opgørelse af basiskapital Egenkapital ultimo 205.886 182.931 Fradrag, udskudte aktiverede skatteaktiver -4.875 -4.696 Ansvarlig lånekapital med fradrag for løbetid under 3 år 36.732 33.186 0 9.000 Hybrid kernekapital Fradrag for kapitalandele i andre kreditinstitutter Basiskapital ultimo NOTE 29 -7.765 -7.422 229.978 212.999 200.151 177.377 0 9.000 SOLVENSPROCENT (MINIMUMSKRAV 8 %) Kernekapital før fradrag Medregnet hybrid kernekapital Fradrag i kernekapital Fradrag i basiskapital incl. opskrivningshenlæggelse -3.882 -3.711 196.269 182.666 -3.023 -2.853 Medregnet supplerende kapital 36.732 33.186 Basiskapital efter fradrag i alt 229.978 212.999 Vægtede aktiver og ikke balanceførte poster 1.281.900 1.187.817 Vægtede poster med operationel risiko 176.473 151.553 Vægtede poster med markedsrisiko 135.088 123.266 1.593.461 1.462.636 Vægtede poster i alt Solvensprocent 14,4 14,6 Kernekapital efter fradrag i procent af vægtede poster 12,3 12,5 73 74 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE (1000 kr.) NOTE 30 FINANCIELLE RISICI OG POLITIKKER OG MÅL FOR STYRINGEN AF FINANSIELLE RISICI Risikostyring Merkur er eksponeret overfor forskellige typer af risici. Formålet med andelskassens politikker for risikostyring er at minimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder eller i de udlånsområder, hvor Merkur er aktiv. Merkur udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og styring af de risici, som til dagligt påvirker andelskassen. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring og modtager løbende rapportering om udviklingen i risici og udnyttelse af de tildelte risikorammer. Den daglige styring af risici fortages af direktionen og andre ledende medarbejdere. Kreditrisiko De væsentligste risici i andelskassen er i sagens natur kreditrisiko. Andelskassens risikostyringspolitikker er derfor tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer og forventet sikkerhed. Der er endvidere vedtaget politikker, der begrænser eksponeringen i forhold til ethvert kreditinstitut, som andelskassen har forretninger med. Andelskassen følger løbende alle udlån og garantier. Andelskassen klassificerer kunderne i 7 kreditbonitetsgrupper. Denne klassifikation ajourføres løbende med informationer og data omkring kunderne, således vi har et ajourført billede af kundernes kreditværdighed. Klassifikationen er kompatibel med Finanstilsynets klassifikation. Fordelingen på risikoklasserne i procent : Bonitetsgruppe 2013 2012 8,1 7,4 2 - Svage 0,1 3,0 3 - OBS kunder 6,1 4,3 4 - Gode kunder under middel 18,3 17,3 5 - Gode kunder 47,2 48,5 6 - Gode kunder over middel 14,8 13,3 4,4 3,8 1 - OIV 7 - Solide kunder Ej fordelt* I alt 1,0 2,4 100,0 100,0 *Bonitetskoden indlægges på engagementer der er større end 10 t.kr. Klassifikationen af kunderne gennemføres løbende ved genforhandling af engagement eller ved at der observeres hændelser på kunden, der kan være overtræk/restancer og registreringer fra RKI. Klassifikationsmodellen har kørt siden 2. halvår af 2012, og der følges løbende op i forhold til klassifikation af kunderne. Beskrivelse af sikkerhed I henhold til Merkurs kreditpolitik søges udlånet dækket af med sikkerhedsstillelse, hvilket som hovedregel sker ved pant i fast ejendom, løsøre og/eller fordringer. Herudover tages der eventuelt sikkerhed i selskabers aktier/anparter, tilbagetrædelseserklæring samt kaution. Markedsrisiko Andelskassens markedsrisiko styres via fastsatte limits for en række af risikomål. Opgørelse og overvågning sker på daglig basis. Rapporteringen udarbejdes af andelskassens regnskabsafdeling. Direktionen modtager dagligt rapportering om risici. Bestyrelsen modtager rapportering om udviklingen i markedsrisici på månedsbasis. Valutarisiko Andelskassen fører konti i Euro for sine finske og tyske kunder, samt for enkelte danske kunder. I forbindelse med samarbejdet med Cultura Sparebank og Ekobanken føres enkelte konti i henholdsvis NOK og SEK. Endelig føres enkelte konti i andre hovedvalutaer. Andelskassens politik er til stadighed at have en neutral valutaposition. I praksis kan der opstå mindre positioner, der ikke indebærer nogen risiko af betydning. ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE (1000 kr.) NOTE 30 2013 2012 FINANCIELLE RISICI OG POLITIKKER OG MÅL FOR STYRINGEN AF FINANSIELLE RISICI (FORTSAT) Aktiver i fremmed valuta -109.010 -104.819 Passiver i fremmed valuta 110.098 100.499 514 61 1.602 -4.259 -407 -4.259 Ikke balanceførte poster i fremmed valuta Nettopositioner Heraf lang position Heraf kort position = Valutakursindikator 1 Valutakursindikator 1 i procent af kernekapital efter fradrag 2.009 0 0,2 2,0 Renterisiko Renterisikoen beregnes i overensstemmelse med Finanstilsynets vejledning. Renterisiko opstår i andelskassen primært ved placering af overskydende likviditet i variabel og fastforrentede obligationer. Renterisikoen må i henhold til Merkurs politik udgøre 3,25% af kernekapitalen efter fradrag. Kernekapitalen efter fradrag er opgjort til t.kr. 196.269. Renterisikoen må derfor max. udgøre t.kr. 6.379. Ultimo december er renterisikoen opgjort til t.kr. 2.649. Renterisikoen opgøres således: Værdipapirer 3.721 5.118 Fastforrentede ind- og udlån -1.072 -2.570 I alt 2.649 2.548 Renterisiko opdelt på valutaer med størst renterisiko (valuta) DKK 2.883 4.120 EUR -215 -1.552 SEK -19 -20 I alt 2.649 2.548 1,9 2,8 -0,5 -1,4 1,3 1,4 Renterisiko i procent af kernekapital efter fradrag: Værdipapirer Fastforrentede ind- og udlån Renterisiko i procent af kernekapital efter fradrag Renterisikoen er defineret som det tab andelskassen vil lide af andelskassens kernekapital efter fradrag, ved en stigning i den effektive rente på 1 procentpoint på de fastforrentede eksponeringer Aktierisiko Andelskassen køber kun aktier i virksomheder og kreditinstitutter, med hvem der består et strategisk samarbejde eller vi i øvrigt har en samarbejdsrelation. Aktier købes derfor ikke med salg for øje. Merkurs aktiebeholdning er i stor udstrækning uafhængig af udviklingen på det generelle aktiemarked. Likviditetsrisiko Andelskassens likvide beredskab bliver styret ved at opretholde tilstrækkelige likvider, ultralikvide værdipapirer og tilstrækkelige kreditfaciliteter. Det likvide beredskab fastlægges så det til enhver tid er stabilt og tilstrækkeligt. Merkurs likviditet ligger væsentligt over lovens minimumskrav og over det overdækningskrav på 50%, som andelskassens bestyrelse har fastsat. Likviditeten udgør 970 mio.kr. pr. 31.12.2013. Likviditetskravet er opgjort til 256 mio.kr. og overdækningen udgør således 714 mio.kr. eller 279%. Af likviditetsreserven udgør faciliteter stillet til rådighed fra finansielle aktører alene 5 mio.kr. og overdæningen kan således modstå en situation hvor andelskassens kunder trækker alle midler ud, der ikke er dækket af Indskydergarantifonden og stadig have en likviditetsreserve på 270 mio.kr. Dette svarer til, at andelskassens dækkede indlån yderligere kan reduceres med 13% inden lovgivningens krav til likviditet er nået. Andelskassens samlede indlån kan derfor tåle at blive reduceret med 35%, uden der er behov for at få tilført yderligere likviditet. Operationel risiko Der er udarbejdet skriftlige forretningsgange med henblik på at minimere afhængighed af enkeltpersoner, ligesom nødplaner for IT skal begrænse tab i tilfælde af manglende IT-faciliteter eller anden lignende krisesituation. Operationel risiko som følge af kriminalitet og ansvarspådragelse er forsikringsdækket. Søjle III rapportering Andelskassens såkaldte ”Søjle 3 Rapport” (Risikooplysninger) i.h.t. Basel II reglerne kan findes på hjemmesiden på: www.merkur.dk/OmMerkur/%C3%85rsrapporter/tabid/280/Default.aspx 75 76 ÅRSRAPPORT 2013 (1000 kr.) NOTE 31 MERKUR ANDELSKASSE 2013 2012 TRANSAKTIONER MED NÆRTSTÅENDE PARTER I REGNSKABSÅRET Lån, rammer m.v. til ledelsen Direktion 653 675 Bestyrelsen 4.141 3.568 Sikkerhedsstillelser Direktion Bestyrelsen 625 625 3.250 5.278 79,6 77,7 Væsentlige vilkår: Lån til direktion og bestyrelsesmedlemmer er ydet på andelskassens normale vilkår. Renten til disse udlån ligger i intervallet 3,5% - 13,50%. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er omfattet af de særlige medarbejdervilkår f.s.v. angår renter - som ligger i samme renteinterval som nævnt ovenfor. Bestyrelsen har ikke ejerandele på mere end 25% i selskaber, som har mellemværender med Merkur. I.h.t. Regnskabsbekendtgørelsens §120, stk. 4 er oplysninger om mellemværende med repræsentantskabet udeladt. NOTE 32 ANTAL ANSATTE, OMREGNET TIL HELTID Antal ansatte, omregnet til heltid ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE (mio. kr.) 2013 2012 2011 2010 2009 NOTE 33 HOVEDTAL I MIO. KR. 2013 2012 2011 2010 2009 106,7 102,0 89,3 79,4 67,9 6,3 6,9 0,6 2,7 2,3 Udgifter til personale og administration 66,9 64,2 59,8 55,6 46,8 Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. Resultatopgørelsen Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer 34,2 41,1 36,9 19,1 12,6 Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets resultat 3,9 -1,1 -10,2 0,6 2,9 Balance Udlån 1.292,0 1.157,4 1.183,7 1.091,7 998,7 Indlån 2.032,0 1.808,3 1.622,9 1.386,9 1.170,5 Egenkapital 205,9 182,9 179,7 179,4 162,9 Aktiver i alt 2.414,5 2.113,8 1.918,7 1.702,1 1.496,5 385,2 408,3 386,4 438,4 407,4 Garantier Andre oplysninger Antal kunder 22.997 21.241 19.358 17.434 15.945 Antal andelshavere 4.546 3.856 3.703 3.286 3.020 Antal indlånskonti 40.612 36.027 31.953 28.247 25.399 Solvensprocent 14,4 14,6 14,9 16,0 15,4 Kernekapitalprocent Nøgletal i % 12,3 12,5 12,6 13,5 13,2 Egenkapitalforrentning før skat (pct.) 1,9 -0,8 -7,6 0,4 2,5 Egenkapitalforrentning efter skat (pct.) 2,0 -0,6 -5,7 0,3 1,8 Indtjening pr. omkostningskrone Indtjening pr. omkostningskrone, ex. kursreguleringer, nedskrivninger og bankpakker Renterisiko (pct.) 1,0 1,0 0,9 1,0 1,1 1,5 1,5 1,4 1,4 1,4 1,3 1,4 1,3 1,1 2,7 Valutaposition (pct.) 1,0 2,0 2,3 2,8 6,7 Valutarisiko (pct.) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 279,2 274,4 198,9 220,5 195,2 66,3 66,2 75,7 80,8 86,6 Udlån i forhold til egenkapital 6,3 6,3 6,6 6,1 6,1 Årets udlånsvækst (pct.) Summen af store engagementer i pct. af basiskapital efter fradrag* Andel af tilgodehavender med nedsat rente 11,6 -2,2 8,4 9,3 11,3 21,6 0,0 88,9 84,5 86,1 Overdækning i pct. af lovkrav om likviditet Udlån + nedskrivninger herpå i pct. af indlån 1,8 1,2 2,2 0,9 0,3 Årets nedskrivningsprocent 1,8 2,6 2,3 1,2 0,9 Akkumuleret nedskrivningsprocent 3,0 2,5 2,8 1,9 1,3 77 78 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE MENNESKER I MERKUR REPRÆSENTANTSKAB Anke Stubsgaard, Hjortshøj Anne-Birgitte Olsen, Roskilde Annette Hartvig Larsen, Humlebæk Bjarne Petersen, Kongerslev Bodil Søgård, Steenstrup Carsten Ohm, København Finn Madsen, København Henning Rasmussen, Rønde Henrik Tølløse, Ringsted Jakob Brochmann Laursen, Hillerød Jean-Paul Clipet, København Jens-Erik Nielsen, Espergærde Jette Plougheld, Skagen Judy Jacoubsen, København Jørn Ussing Larsen, Hjørring Kai Drewes, Kirke Saaby Karen Lendal, Stenlille Klaus Loehr-Petersen, Vejle Lene Diemer, Frederiksberg Morten Gunge, Søborg Natasha Carstens, Ishøj Peer Jøker, Silkeborg Steen Hildebrandt, København Søren Egge Rasmussen, Hjortshøj Søren Rønhede, Vordingborg BESTYRELSE Morten Gunge, formand Henrik Tølløse, næstformand Annette Hartvig Larsen Jakob Brochmann Laursen Klaus Loehr-Petersen Lene Diemer Annette Lindholt (medarbejdervalgt) Henrik Kronel (medarbejdervalgt) Majken Brinch Sørensen (medarbejdervalgt) DIREKTION Lars Pehrson, administrerende direktør Asbjørn Andersen, direktør MEDARBEJDERE KØBENHAVN Claus Skytt, afdelingsdirektør Corinna Fleury, stedfortræder Allan Høgsbro Andersen Bo Libak Nørnberg Claus Kristiansen Devrim Ülgü Henrik Weiss Jensen Irene Nielsen Kia Bergstrøm Genz Kristoffer Korsak Leif Svane Lene Lillelund Lise Andersen Lise Arnbo Mathilde Breining Hassing Matthias Köppe Niklas Bentzen Ole Jørgensen Ole Parbo Peter Jessen René Stålkjær Stig Mårtensson Tina Rasmussen Tina Sønderstrup ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD ODENSE Jesper Kromann, afdelingsdirektør Kirsten Jeppesen Kurt Hartmann Søren Bohn Willeberg Ulrik Jul Anderschou AARHUS Peter Wissing, afdelingsdirektør Carsten Juul Jacob Egholm Lorenzen Linda Vahl Majken Brink Sørensen Mette Winter Nielsen Ole Andersen Per Andersen AALBORG Søren Thomsen, afdelingsdirektør Annette Lindholt Christine Stentoft Nielsen Søren Sivesgaard MERKUR HVERDAG Søren Thomsen, afdelingsdirektør Anette Pedersen Laila J. Jensen Lone Munk Vilsgaard Louise Plætner Larsen Thomas Rosschou PENSION & INVESTERING Carsten Ringgaard, kundechef Anja Rosenkilde Henrik Kronel Jan Malling Jensen Jeannette Plough Nielsen Lene Thomsen Lisbeth M. Jensen REGNSKAB Dorte Buus, regnskabschef Henrik Mortensen Søren D. Sørensen KREDIT Jan Klarbæk, kreditchef Marianne Marcussen Tom Lorenzen KOMMUNIKATION & HR Caroline Panum, kunde- og personaledirektør Ann Hybertz Frandsen Daniel Håkanson Hanne Brodersen Karl Johnsen Kirsten Arup Mette Thyssen ADMINISTRATION & PRODUKTION Torben Høgaard Nielsen, gruppeleder Nils Nielsen, stedfortræder Annemette S. Rønnow Chris Thrane Jette Ibsen Peter Berg Lauridsen Trine Møller Monrad 79 80 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR FONDEN MERKUR ANDELSKASSE ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR FONDEN LEDELSESBERETNING MERKUR FONDEN 2013 LEDELSESBERETNING FOR 2013 Hensigten med Merkur Fonden er at have et instrument, der kan arbejde med gaver og donationer på tilsvarende måde, som andelskassen arbejder med ind- og udlån. Fondens formål er bredt defineret, således at såvel sociale, kulturelle, forsknings- og miljømæssige formål kan støttes. Fonden er godkendt af skattemyndighederne efter ligningslovens § 8A. Dette indebærer, at det er muligt at trække gaver til fonden fra i den skattepligtige indkomst inden for en beløbsgrænse på 14.500 kr. LEDELSE OG HOVEDAKTIVITETER Merkur Fonden ledes af en bestyrelse bestående af 3 medlemmer, der udpeges af andelskassens bestyrelse, samt yderligere 2-4 medlemmer, som de 3 bestyrelsesmedlemmer selv udpeger for 3 år ad gangen. Merkur Fonden har udpeget nogle hovedområder, som prioriteres i de kommende år. De første fokusområder er fri forskning, samt udviklingsprojekter i Afrika og Latinamerika, hvor fondens samarbejdspartnere er små danske organisationer med en høj grad af direkte, personlig kontakt og frivillig indsats. Fondens aktiviteter og de støttede projekter beskrives på fondens hjemmeside merkurfonden.dk. Her findes bl.a. en oversigt over støttede projekter, beskrivelser af en stor del af dem og links til projekternes egne hjemmesider. DONATIONER I 2013 Merkur Fonden modtog i 2013 gaver fra 216 personer, foreninger, mv. for i alt 953.078 kr., mod 672.992 kr. i 2012. Der er således tale om en pæn fremgang i de modtagne gaver i forhold til året før. Udviklingen i de modtagne donationer viser en positiv udvikling over de seneste 5 år. UDDELINGER Merkur Fonden øger langsomt, men stabilt, sine aktiviteter, og der bliver gradvist skabt større opmærksomhed om Merkur Fondens arbejde. Selv om Merkur Fonden bliver profileret selvstændigt, er det fortsat tanken at vise det tætte værdifællesskab, som Merkur Fonden har med Merkur Andelskasse. Visionen er at skabe en samlet pengeformidlingsvirksomhed, der rådgiver om og håndterer gave-, opsparings- og investeringsmidler. I denne samlede pengeformidlingsvirksomhed indgår Merkur Fonden som det instrument, der har et særligt blik for det nyskabende og for initiativer, der kan blive frugtbare for samfundet på lang sigt, hvis de tilføres gavemidler. I økonomisk mere trange tider som de nuværende, vil det være en udfordring at fastholde vigtigheden af at give midler til vigtige udviklingsopgaver, som er helt afhængige af velvilje fra givere. Fonden har gennem årene fået et meget stort antal ansøgninger, som i de fleste tilfælde var absolut støtteværdige formål, men som var alt for store projek- UDVIKLING I MODTAGNE DONATIONER 2013 2012 2011 2010 2009 Modtaget (1.000 kr.) 953 673 546 596* 539 Antal givere 216 180 174 138 165 * heraf kr. 117.000 fra Merkur Andelskasses andel af Nordisk Råds Natur- og Miljøpris. UDVIKLING I UDDELINGER Uddelt (1.000 kr.) Antal projekter 2013 2012 2011 2010 2009 665 674 727 482* 454 20 28 30 24 22 Fonden afholdt ikke et uddelingsmøde i december 2010, hvilket vi ellers normalt gør. Derfor blev en del uddelinger først besluttet i begyndelsen af 2011, hvilket forklarer det store spring i uddelingerne mellem 2010 og 2011. 81 82 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR FONDEN Foreningen Biodynamisk Forskningsforening forsker i fødevarekvalitet. ter i forhold til fondens økonomiske formåen. Det er derfor fortsat en nødvendighed at foretage en prioritering af de midler, der har været til rådighed. Fondens støtte for tiden går overvejende til fokusprojekter inden for fri forskning og udviklingsprojekter i Afrika og Latinamerika. På hjemmesiden oplyses , at fonden indtil videre kun yder støtte til andre projekter i begrænset omfang, typisk i størrelsesordenen 3.000 – 5.000 kr. Dette har en positiv effekt i den for- stand, at ansøgerne nu har et mere realistisk billede af Merkur Fondens formåen. Vi har således i hele 2013 oplevet at få ansøgninger, der var mere målrettede i forhold til den relativt beskedne støtte, vi har mulighed for at give. Vi modtager rigtig mange gode og velfunderede ansøgninger, men Merkur Fonden har stadig ikke kunnet honorere dem alle til trods for stigningen i de modtagne beløb. Derfor fortsætter vi en tid endnu med at arbejde med ovennævnte vejle- dende angivelse af støttebidrag for støtten til andre projekter end vores fokusprojekter. Ønsker som giverne har fremsat om donationernes anvendelse, er der blevet taget hensyn til i 2013. Vi håber, at nyhedsbreve, hjemmesiden og den øvrige informationsindsats i de kommende år vil give resultater i form af en bedre balance mellem de indkomne gavemidler og antallet af ansøgninger om støtte. MERKUR FONDEN ÅRSRAPPORT 2013 HVAD HAR MERKUR FONDEN STØTTET I 2013? Biodynamisk Forskningsforening, 20.000 kr., foreningen blev dannet i 1997. Foreningens målsætning er en helhedsorienteret forskning i fødevarekvalitet, og formidling af et helhedsorienteret syn på natur, dyrkning af fødevarer og kvalitet. Der anvendes de billeddannende metoder biokrystallisation og stigbilledmetode som et værdifuldt bidrag til de velkendte kemiske analyser af indholdsstoffer. Foreningen har siden 1998, i samarbejde med tyske og hollandske kolleger, gennemført en omfattende udvikling af metoderne, og disse er i dag videnskabeligt godkendte. Stigbilledforskning, 4.000 kr, arbejder med den udadvendte formidling af stigbilledforskningen. stigbilledforskning.dk. Børnene i Gorom Gorom, 206.000 kr. Burkina Faso var oprindeligt en fransk koloni, der dengang hed Øvre Volta. Den ligger i Vestafrika. Gorom-Gorom har omkring 10.000 indbyggere, der overvejende lever af dyrehold og hirsedyrkning. I 30 år har en fejlslagen høst snarere været reglen end undtagelsen. Nøden hænger sammen med, at landsbyen ligger nær Saharas sydgrænse i det klimatisk meget følsomme Sahelbælte og derfor er en af de fattigste provinser i et land, der er et af verdens fattigste. Sult er for de fleste et tilbagevendende problem, og mange børn er både fejl- og underernærede. De færreste burkinere kan læse og skrive, og antallet af skolesøgende børn i Oudalan er væsentligt lavere end landets gennemsnit. Men skolegang til alle er det politisk højest prioriterede område i disse år. Burkinerne består af mange forskellige folkeslag, der gennem mange år har levet fredeligt og harmonisk side om side - de har med andre ord ressourcer, som vi måske kunne lære af? SUG Nepal, 67.500 kr., seniorer uden grænser I Kathmandu i Nepal bor Sabitri, 57-årig enke, der har taget mange børn til sig, lige nu 18, som ingen forsørgere har. De boede til leje, men blev sagt op i 2007. Siden er det lykkedes at samle penge ind til at købe en grund og bygge et hus til dem. Huset, der ejes af en forening bag Sabitri, er nu helt færdigt og alle befinder sig godt der. Der er biogasanlæg, som drives af toiletudledningen fra de 5 toiletter i huset (før havde de 1, der altid var i stykker). Der er installeret solfangeranlæg til varmt vand. EKSEMPLER PÅ ØVRIGE STØTTEDE PROJEKTER: Address Africa, 5.000 kr, støtte til projekt ”Make Meru Green”, hvor frivillige studerende uddanner lokalbefolkningen i bæredygtighed og affaldshåndtering. Derudover er der blevet stillet træplanter til rådighed, så de kan genskabe de skovområder, der tidligere er blevet fældet, til savn for lokalbefolkningen, naturen og dyrelivet i området. Kulturcentrum Järna, 4.000 kr. , et sommerprojekt der blev afholdt med det formål at aktivere og sætte folk til at sikre en bedre fremtid for vores jord. Der vil være fokus på løsninger, der arbejder for at sikre og genoprette en sund, levende jord af hensyn til vores sundhed, fødevaresikkerhed og klima. Landsforeningen Støtte før Afskeden, 4.000 kr., en nonprofit landsforening med et upolitisk og ureligiøst virke, hvis formål er at være katalysator på et tabubelagt område. Ved hjælp af donationer kan der ydes støtte til terminalt syge og døende, samt deres pårørende, med henblik på at sikre en værdig og respektfuld afsked, når livet slutter. Merkur Fonden har i 2013 bevilget i alt 664.760 kr. i uddelinger til 20 projekter, mod 674.510. kr. sidste år. Merkur Fonden har gennem sine 16 driftsår uddelt i alt over 5,1 mio. kr. til 145 forskellige projekter. Fonden råder fortsat kun over begrænsede midler, men vi håber at kunne inspirere til en stigning i de indkomne bidrag, således at vi i fremtiden bliver i stand til at støtte flere initiativer. 83 84 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR FONDEN RESULTATOPGØRELSE FOR PERIODEN 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2013 kr. 2013 2012 953.078 953.078 672.992 672.992 Administration Revision Finanstilsynet, afgiftsbidrag Omkostninger vedr. hjemmeside mv. Andre omkostninger, herunder rejser Administrationsomkostninger 5.000 5.000 1.413 1.766 2.764 15.943 5.000 5.000 1.295 1.744 45 13.084 Resultat før renter 937.135 659.908 Renteindtægter 15.635 16.762 Resultat før skat 952.770 676.670 Skat af årets resultat ÅRETS RESULTAT 0 952.770 0 676.670 664.760 0 0 96.820 16.498 174.692 952.770 676.510 -2.000 0 0 16.017 -13.857 676.670 Likvide beholdninger OMSÆTNINGSAKTIVER 1.109.272 1.109.272 818.262 818.262 AKTIVER I ALT 1.109.272 818.262 Grundkapital 1. januar 2013 Henlagt af årets resultat Grundkapital 31. december 2013 549.933 16.498 566.431 533.916 16.017 549.933 Overførsel til næste år 1. januar 2013 Henlagt af årets resultat Overførsel til næste år 31. december 2013 258.329 174.692 433.021 272.186 -13.857 258.329 0 0 96.820 96.820 0 0 0 0 1.096.272 808.262 Besluttede, endnu ikke foretagne uddelinger Skyldinge omkostninger Kortfristede gældsforpligtelser 3.000 10.000 13.000 0 10.000 10.000 GÆLDSFORPLIGTELSER 13.000 10.000 1.109.272 818.262 Modtagne gaver til almen uddeling Årets indtægter Resultatdisponering Årets besluttede uddelinger Tilbageført ikke gennemførte uddelinger Hensættelse til senere uddeling primo Hensættelse til senere uddeling ultimo Henlagt til grundkapital Overført til næste år BALANCE Hensat til senere uddeling 1. januar 2013 Uddelt i året Henlagt af årets resultat Hensat til senere uddeling 31. december 2013 EGENKAPITAL PASSIVER I ALT ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR FONDEN DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER Til bestyrelsen i Merkur Fonden Vi har revideret årsregnskabet for Merkur Fonden for regnskabsåret 01.01.13 - 31.12.13, der omfatter resultatopgørelse, balance, anvendt regnskabspraksis og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. LEDELSENS ANSVAR FOR ÅRSREGNSKABET Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. KONKLUSION Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.12.13 samt af resultatet af fondens aktiviteter for regnskabsåret 01.01.13 - 31.12.13 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. REVISORS ANSVAR Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for fondens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af fondens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. UDTALELSE OM LEDELSESBERETNINGEN Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Aalborg, den 28. februar 2014 Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Per Lindholt Christensen Statsaut. revisor 85 86 ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE ÅRSRAPPORT 2013 MERKUR ANDELSKASSE FOTOS: MIKKEL ØSTERGAARD ADRESSER Hovedsæde og København afdeling Vesterbrogade 40, 1. 1620 København V Aalborg afdeling Bispensgade 16, 1. 9000 Aalborg Tel + 45 7027 2706 Aarhus afdeling Sct. Clemens Torv 17, 1. Postboks 5158 8100 Aarhus C merkur.dk Odense afdeling Mageløs 12, 1. tv. Postboks 1205 5100 Odense C Merkur Hverdag Bispensgade 16, 1. 9000 Aalborg [email protected] 87 FINANSIERING AF FREMTIDENS SAMFUND Merkur arbejder gennem vores bankvirksomhed for et samfund, der kan bære langt ud i fremtiden både for mennesker og natur. Som kunde bidrager du til en bæredygtig udvikling. Hvis du også er andelshaver, er du med til at sætte endnu mere tempo på den bæredygtige udvikling. Andele er nemlig forudsætningen for, at vi kan låne dit indlån ud til samfundsgavnlige initiativer.
© Copyright 2024