NYHEDSBREV NR. 6 - FEBRUAR 2011 TIL PRAKTISERENDE LÆGER I KØBENHAVN Fra juli 2011 bliver nyhedsbrevet kun sendt elektronisk. Hvis du ikke allerede har sendt din e-mail adresse, bedes du derfor sende den til Sashia Liv Jensen. E-mail: [email protected] Indhold: Nyt sundhedshus åbner i Vanløse Nye sundhedstilbud i forebyggelsescentrene Forebyggelsescenter, Sundhedshus Vesterbro–Kgs. Enghave – ventetid på Motion XL Sundhedscenter for Kræftramte – overblik over centrets brug Råd og vejledning til patienter med lymfødem Ledige pladser i BørneVægtsCentrets Familiegruppe Rygerne vil gerne have hjælp til at blive røgfri Ny sundhedspolitik i Københavns Kommune - Københavnerne skal leve længere Ryg og Genoptræningscenter København Center for Misbrugsbehandling – ny kontaktinformation Nyt tilbud til borgere med demens samt deres pårørende Nyt tilbud til ældre borgere i Københavns Kommune Nyt sundhedshus åbner i Vanløse Byens tredje sundhedshus åbner i Vanløse i foråret 2011. Sundhedshuset kommer til at indeholde: Et forebyggelsescenter, der ligesom de andre centre har fokus på rehabilitering af patienter med KOL, Type 2 diabetes eller hjertesygdomme samt tilbuddet Motion og kost i dit forebyggelsescenter. Forebyggelsescentrene dækker nu alle bydele i København. Et træningscenter med fokus på almindelig genoptræning samt speciale i genoptræning efter amputation En sygeplejeklinik svarende til de andre klinikker i byen Hjemmesygeplejerskerne i Vanløse Lokalområdekontor Vanløse/Brønshøj-Husum Der gives besked om de nye kontaktoplysninger i en separat flyttemeddelelse. Nye sundhedstilbud i forebyggelsescentrene I Københavns Kommune er der kommet nye sundhedstilbud i forebyggelsescentrene i Sundhedshus Amager og Sundhedshus Vesterbro-Kgs. Enghave: Sundhedsrådgivning Samtale om Alkoholvaner www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1 NYHEDSBREV NR. 6 - FEBRUAR 2011 Tilbuddene er gratis og åbne for personer over 18 år, der bor i Københavns Kommune, og som ikke har KOL, Type 2 Diabetes og/eller hjertesygdom. Lægehenvisning er ikke et krav, men en mulighed. Sundhedsrådgivningen består af én times dialog med en sundhedsrådgiver, hvor patienten gør status over sine sundhedsvaner og sin livsstil i relation til KRAM-faktorerne, og næste skridt mod bedre sundhed afklares. Du kan henvise til tilbuddet elektronisk via blanketten ’Henvisning til sygehus i Storkøbenhavn’. På henvisningen skal fremgå: BMI generelt helbred (fx hypertension, dyslipidæmi og metabolisk syndrom) ønske om indsats Vi anbefaler, at praktiserende læger uden for bydelene Vesterbro-Kgs. Enghave, Valby og Amager fortsat henviser patienter til Motion og kost i dit forebyggelsescenter og rygestop i det lokale forebyggelsescenter i stedet for at henvise patienter til andre bydele alene for at modtage Sundhedsrådgivning. Samtale om Alkoholvaner består af 1-3 samtaler, hvor patienter med et storforbrug af alkohol, men som ikke er behandlingskrævende, har mulighed for at få støtte til at ændre deres alkoholvaner. Pårørende til én, der drikker for meget, kan ligeledes få en samtale om sin situation. Du kan henvise til tilbuddet via henvisning til Sundhedsrådgivning eller via blanketten ’Henvisning til sygehus i Storkøbenhavn’ som fremsendes elektronisk. På henvisningen skal fremgå: Om rådgivningen skal gives til en storforbruger eller til en pårørende. Forebyggelsescenter, Sundhedshus Vesterbro-Kgs. Enghave – ventetid på Motion XL Der er i øjeblikket 3 måneders ventetid på Motion XL. Den aktuelle ventetid opdateres løbende på forebyggelsescentrets hjemmeside: www.fcv.kk.dk og kan ses både under ”For sundhedsfaglige” og under ”Motion XL”. Når henvisningen modtages, sendes der indenfor 1 uge brev til borgeren om, at henvisningen er modtaget samt oplysning om den aktuelle ventetid. Sundhedscenter for Kræftramte – overblik over centrets brug Sundhedscenter for kræftramte har været godt besøgt i 2010. Vi fik i alt henvist 786 patienter med kræft til rehabiliteringsforløb varetaget af Københavns Kommune. Desuden benyttede 658 personer sig af tilbuddet om afklarende samtaler i rådgivningsenheden som drives af Kræftens Bekæmpelse. www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2 NYHEDSBREV NR. 6 - FEBRUAR 2011 Af de i alt 786 henvisninger til rehabiliteringsforløb kom 353 (45 %) via genoptræningsplaner (GOP), mens 384 (49 %) blev henvist via centrets egen henvisning. De sidste 49 patienter (6 %) blev henvist af de praktiserende læger. De henviste var fordelt på 75 % kvinder og 25 % mænd. De fem hyppigste diagnosegrupper blandt de henviste var: Brystkræft: 50,3 % Lungekræft: 10,8 % Mave-/tarmkræft: 8,7 % Prostata-/blære-/testikelkræft: 8,3 % Hæmatologisk kræft: 6,9 % Råd og vejledning til patienter med lymfødem Fremover kan Sundhedscenter for Kræftramte tilbyde råd og vejledning til patienter, der udvikler lymfødem op til 4 år efter endt behandling. Tilbuddet er kun for Københavns Kommunes borgere. Tidligere har tilbuddet kun været en mulighed op til 2 år efter endt behandling, men da dette efterlod en gruppe patienter uden mulighed for hjælp, er det derfor nu udvidet. Ledige pladser i BørneVægtsCentrets Familiegruppe Der er stadig ledige pladser i BørneVægtsCentrets Familiegruppe, som starter den 24. februar. Familiegruppen er for svært overvægtige børn i alderen 12-15 år og deres forældre. Du kan som praktiserende læge henvise børn til tilbuddet, hvis de bor eller går i skole i Valby, Vesterbro/Kgs. Enghave, Amager, Nørrebro eller Bispebjerg. Læs mere om BørneVægtsCentret her: http://www.folkesundhed.kk.dk/TilFagfolk/R%c3%a5dgivnings%20og%20videnscenter%20om%20overv%c3%a6gt.aspx Her kan du også downloade henvisningsblanketten. Kontakt os på tlf. 82 20 52 46. Rygerne vil gerne have hjælp til at blive røgfri Over 75% af dagligrygerne i København ønsker at stoppe med at ryge, og næsten halvdelen ønsker hjælp til at blive røgfri. Det viser tal fra den nye Sundhedsprofil 2010. Du kan som læge spille en vigtig rolle ved at spørge til rygevaner og tage en kort samtale med patienten og henvise til rygestoprådgivning enten på telefon eller kurser. STOPLINIEN tager imod tilmeldinger til Københavns Kommunes rygestopkurser og giver rådgivning om røgfrihed over telefonen til rygere samt pårørende. Det er gratis at ringe. STOPLINIEN tlf. 80 31 31 31. Det er også muligt at tilmelde sig kurser via www.stoplinien.dk. www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 3 NYHEDSBREV NR. 6 - FEBRUAR 2011 Har du brug for mere materiale om rygestop f.eks. visitkort for STOPLINIEN eller pjecer om rygestop på flere sprog, så kontakt Beate Simonsen i Folkesundhed København på mailadressen: [email protected] 16% af de borgere, som har fået information eller tilbud om muligheden for hjælp til rygestop fra lægen har taget imod det. Til sammenligning har kun 6% af de borgere, som ikke har fået information fra egen læge taget imod tilbud om hjælp. Heldigvis tager mange københavnske læger allerede i dag en samtale om rygestop med deres patienter. 39% af dagligrygere i København har indenfor det sidste år fået information eller har taget imod et tilbud fra deres egen læge. Der er stor variation fra bydel til bydel. F.eks. er det 36% i bydelen Vesterbro/Kgs. Enghave og 46% i Brønshøj-Husum. Ny sundhedspolitik i Københavns Kommune - Københavnerne skal leve længere Alt for mange københavnere lever usundt og med for meget sygdom. Det vil Københavns Kommune lave om på med en ny sundhedspolitik. Sundhedspolitikken sætter en række ambitiøse og meget konkrete mål for sundheden i København. Et af målene er, at 1.500 flere børn og unge og 30.000 flere voksne københavnere i 2014 skal leve et fysisk aktivt liv. Der er også helt konkrete mål for, hvor mange flere københavnere, der skal leve uden cigaretter eller et usundt forbrug af alkohol. Styrket samarbejde mellem den kommunale sygepleje, hospitaler og almen praksis om forebyggelse for ældre med diagnoserne lungebetændelse og væskemangel Fortsat udvikling af tilbud om rehabilitering til borgere med kræft Tilbud om sundhedsrådgivning, fysisk aktivitet, rygestop, alkoholrådgivning samt vejledning om kost i sundhedshusene Det er nogle af de mange konkrete initiativer i politikken. Giv din kommentar til forslaget til en ny sundhedspolitik for København på www.kk.dk/laengelevekbh frem til den 11. februar. Her kan du også læse sundhedspolitikken. Sundhedspolitikken forventes vedtaget i Borgerrepræsentationen i april 2011. Ryg og Genoptræningscenter København Ryg og Genoptræningscenter København (tidligere henholdsvis Rygcenter og Sundhedscenter Hans Knudsens Plads) er blevet lagt ind under Genoptræning København i Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR). Lokationsnummer er det samme som hidtil: 579 0000 150953 Center for Misbrugsbehandling – ny kontaktinformation Center for Misbrugsbehandling har fået nyt telefonnummer: 82 20 59 00. Vores nye pjecer vil blive sendt til alle praktiserende læger i København i løbet af februar. www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 4 NYHEDSBREV NR. 6 - FEBRUAR 2011 Nyt tilbud til borgere med demens samt deres pårørende Københavns Kommune tilbyder nu deltagelse i pårørendegrupper, temadage og cafémøder om demens. Nærmere information og tilmelding kan ske til demenskonsulenterne i de enkelte lokalområder: Indre By-Østerbro: Yvonne Latta tlf. 3530 6703 - [email protected] Vesterbro-Kgs. Enghave-Valby: Birgitte Hein Klüwer tlf. 2613 5762 - [email protected] Bispebjerg-Nørrebro: Jytte Hansen tlf. 3530 3070 - [email protected] Amager: Karin Thers tlf. 2612 1246 - [email protected] Vanløse-Brønshøj-Husum: Susie Bybing tlf. 2759 7373 - [email protected] Nyt tilbud til ældre borgere i Københavns Kommune Fra 1. januar 2011 eksisterer tilbuddene om daghjem og dagcenter til +65-årige borgere ikke mere. De er blevet erstattet af et nyt og mere tidssvarende koncept for aktiviteter i dagtimerne, som iværksættes i tæt samarbejde med frivillige organisationer og klubber. Koncept Aktiv hele Livet Målet med det nye koncept ”Aktiv – hele Livet” er at skabe et aktivitetstilbud, der imødekommer både ønsker og behov hos den kommende ældrebefolkning, og har stort fokus på aktivitet og forebyggelse samt understøttelse af sociale relationer. Konceptet repræsenterer et paradigmeskifte i indsatsen – fra at se borgeren som passiv modtager af hjælp – til at se borgeren som en ressource, der er en aktiv medspiller i sit eget og i andres liv. Nyere forskning viser, at man ved systematisk at iværksætte betydningsfulde aktiviteter og understøtte sociale relationer kan påvirke menneskers selvvurderede helbred i positiv retning. Nyere forskning viser også, at et godt selvvurderet helbred kombineret med forbedringer af øvrige faktorer for sundhed (f.eks. kost og motion) forebygger udviklingen af sygdom og tab af funktionsevne. Tre typer af aktivitetstilbud Det samlede koncept har tre typer af tilbud til 3 forskellige målgrupper Et klubtilbud for den raske og ressourcestærke borger, som selv er i stand til at igangsætte og deltage i aktiviteter uden nogen form for støtte fra medarbejdere. Det er et tilbud, der allerede kendes i dag som § 79 klubber, og som fortsætter uændret. Et forebyggende aktivitetstilbud, der er et nyt aktivitetstilbud for borgere, som er selvhjulpne og som kun har brug for let støtte til udførelse og igangsættelse af aktiviteter. www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 5 NYHEDSBREV NR. 6 - FEBRUAR 2011 Et vedligeholdende aktivitetstilbud for borgere, som har behov for et aktivitetstilbud for ikke at miste yderligere funktion. Der er tale om et aktivitetstilbud til personer med nedsat funktionsevne, som derfor forudsætter en individuel visitation. Aktivitetstilbuddet kan gives på to forskellige måder: Enten et aktivitetstilbud i aktivitetscenterregi for borgere med behov for rammer, muligheder og hjælp til at vedligeholde funktionsevne, samt evt. pleje og omsorg. Eller et aktivitetstilbud om aktivitet og/eller træning i eget hjem. Aktivitetstilbuddet er for borgere, som ikke er i stand til at forlade egen bolig af fysiske eller mentale årsager. Hjemmeplejen medvirker under forløbet og fortsætter aktiviteterne, når forløbet afsluttes af aktivitetscentret efter tre måneder. Se mere om tilbuddet på www.kk.dk/borger/aeldre Her er de kommunale aktivitetstilbud Forebyggende tilbud = F; vedligeholdende tilbud = V Centernavn Tilbudstype Adresse Tlf. Kontaktperson Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby Aktivitetscenter Langgade F og V Aktivitetscenter Vigerslev F og V Aktivitetstilbud Solterrasserne V Aktivitetstilbud Rundskuedagen V Aktivitetstilbud Vesterbrogade F Valby Langgade 97 2500 Valby Vigerslevvej 180 2500 Valby Johan Krohns vej 8 2500 Valby Dannebrogsgade 44 1660 København Vesterbrogade 121 1620 København V. 30 46 33 61 Kirsten Tolstrup Wester Kirsten Tolstrup Wester Ulla Løwert Thomsen Jo Helvad 30 46 33 61 Kirsten Tolstrup Wester Indre By/ Østerbro Aktivitetscenter Indre By Aktivitetscenter Østerbro Aktivitetshus Randersgade Aktivitetstilbud Kildevæld Sogn Rosengade 1. København K Strandvejen 119, Hellerup Randersgade 60, København Ø Helsingborggade 16, København Ø 1309 33 34 84 90 Anette Tietze 2900 39 45 13 30 2100 35 30 30 40 Marianne Reynolds Jesper Jespersen 2100 35 30 53 50 Margit Lundager F og V F og V F V www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 36 14 07 81 36 14 07 80 82 55 33 00 35 30 54 00 6 NYHEDSBREV NR. 6 - FEBRUAR 2011 Vanløse/Brønshøj/ Aktivitetscenter Vanløse Aktivitetscenter Brønshøj Aktivitetstilbud Damsøgaard Husum 38 77 23 31 Gitte Ifergan 26 14 20 15 Susanne Christensen Gitte Ifergan V Randbølvej 61 2720 Vanløse Brønshøjvej 17 2700 Brønshøj Hanstholmvej 34 2720 Vanløse Bystævneparken 29 2700 Brønshøj 26 14 20 15 F Susanne Christensen Bispebjerg/ Nørrebro Aktivitetscenter Bispebjerg F og V Aktivitetscenter Nørrebro F og V Aktiviteten Baldersgade F Frederiksborgvej 77 2400 Kbh. NV Ryesgade 20 2200 Kbh. N Baldersgade 3C 2200 Kbh. N 35 30 29 00 Anette Steen Madsen Anette Steen Madsen Pia Timmermann Hansen Amager Aktivitetscenter Hørgården Aktivitetscenter Peder Lykke Aktivitetstilbud Bomiparken Aktivitetstilbud Højdevang Sogn Brydes Allé 30 2300 Kbh. S Peder Lykkes Vej 65 2300 Kbh. S Store Krog 2300 Kbh. S Sundbyvestervej 97 2300 Kbh. S 33 17 84 00 Jette Schneider 32 34 43 21 Kirsten Wahl 32 47 92 71 Bell BohnWilleberg Robert Ploug Aktivitetstilbud Poppelbo F og V F og V F og V F og V F og V V 38 77 23 31 35 28 40 00 35 83 92 03 32 34 08 32 Fra juli 2011 bliver nyhedsbrevet kun sendt elektronisk. Hvis du ikke allerede har sendt din e-mail adresse, bedes du derfor sende den til Sashia Liv Jensen. E-mail: [email protected] www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 7
© Copyright 2024