1. No category

Fra: Den ældste danske Bibel-Oversættelse (ca. 1475-1500) 1.
Første Mosebog, kapitel 2 (vers 9) til kapitel 14 (incl.).
Digitalisering og kommentar ved lektor Poul E. Jørgensen.
e-mail: 33(a)gvdnet.dk
Første Mose Bog. Cap. 2, V. 92.
[…] Liffsens trææ mith […] ok godheetz ok ondheetz kænnælses træ3, [10] Ok en flodh wtgik aff
lusteligheetz stædh4 til at innævædhæ skullændhe paradiseth5. Hwilket tædæn6 skyfftæs i fyre
haffwet7, [v. 11] En ær naffn phison Thæn ær hwilkæn omkringh gaar all eiulath land8, hwar som
fødes guldh9 ok thet guld ær bæst, [v. 12] Ok ther fynnes bedellium ok dyresteen onichinus10 [13]
Ok thæn annæn flodh ær gyon Thæn ær hwilken omgaar all ethiopielandh [14] Thæn tridie flodhz
naffn ær tygris, thæn gaar amodh assirios11 Thæn fiærdhe floth ær ewfrates. [15] Fforthy12 thog
herræ gudh13 mannæn ok sattæ hannom i lusteligheetz paradiis, at han skulde gøræ ok gømæ thet14,
[16] ok bødh hannom sigændhæ15, æd aff all paradiis trææ, [17] En tw skalt ikkæ æthæ aff godheetz
ok ondheetz kwnnælses trææ, fforthy i hwat dagh tw æthær aff thet trææ, tha skalt tw døø aff
døthen16, [18] Ok herræ gudh sagde Thet ær ikke goth man at ware enæ Wij skullæ gøræ hannom
hiælp, hannom lighæ, [19] for thy17 skaptæ herræ gudh aff jorden allæ jordens dyr ok allæ
hymmelens fwglæ, han leddhe them til adam, at han skulde see hwat han skulde kallæ thæm
Fforthy alt thet adam […]18. [20] … dyr Wtæn adam ikke paafyn[…]19 hiælpere hans ligæ20. [21]
fforthy innæsændhe herræ gudh dwalæ æller søffn i adam Thæn tidh21 han haffdhe soffwet Tha
togh han22 eth aff hans reffbeen ok opfyltæ køth foræ thet, [22] ok herræ gudh bygdhe eller giordhe
ribbenet thet han haffdhe thaget aff adam, i en qwynnæ, ok tilledde hænne til adam [23] Ok adam
sagde Thet been ær nw aff mynæ been Ok køth aff mith køth Hon skal kallæs virago pa latinæ23,
forthy hon ær taghen aff man fforthy vir thet ær man ok ago iæk gør24 [24] for hvilkæ thingh mænnæskæn
forladher fadher ok modher ok skal til høræ sin husrtrw Ok ther skal wordhe too i eeth køth, [25]
Hwer there25 woræ naghæn, adam ok hans hustrw ok the ikke blyghdæs26.
Jtem27 thet tridie capitulum i bibliam28.
[1] Uthæn ormæn29 war klogeræ ok kyndere30, æn allæ iordæns dyr, som herræ gudh haffdhe giorth,
Hwilkæn orm sagdhe til qwynnæn, Hwi bødh gudh edher atj31 skulde ikke ædhæ aff all paradiis
trææ, [2] hwilkæn qwynnæn swaredhe Aff allæ trææns frwkt, som æræ j paradiis æthæ wij, [3]
wtæn aff thet trææs frwkt som ær mith j paradiis, bødh gudh oss ath wij skuldæ ikke æthæ aff, Ok
skuldhe ikke røræ thet Ath maaskee wij skulde ikke døø32. [4] Ormæn sagdhe til qwynnæn
Ængænlundhæ skullæ j døø aff døden [5] fforthy gudh […]33. [6] … thæt war got at æthæ ok
faghert ok lustelikt til asyn Hon thog aff thæs frukt, ok oodh, ok gaff sin man, ok han aadh, [7] ok
beggæs there øghen wordhe opplathne. Thæn tidh34 the soghe them wære nagnæ35, tha sammæn
sydhe the fighen trææ løff, ogh giordhe sigh qwastæ36, [8] ok thæn thidh the haffde hørt Herræ
gudhz røsth gongændhe j paradiis37 til wedreth æftær middagh38, Thaa gømde adam sigh, ok hans
hustru, mith j paradiis trææ39 fraa herræ gudz antlath [9] Ok herræ gudh kalledhe adam ok sagdhe
hannom Adam hwar æstw, [10] Hwilkæn sagdhe, jæk hørdhe thin røøst j paradiis, ok jæk ræddæs
forthy jæk war naghen, ok jæk duldhe40 mik [11] Gudh saghde hwilkæn tegnedhe41 thic at tw wast
naghæn, wtæn at tw42 oost aff trææth, aff hwilket jæk bødh thic, at tw ikke skuldhe ædhæ [12] Ok
tha sagdhe adam Qwynnæn som tw gafft mik til kompæn43, gaff mik aff træeth, ok jæk aadh, [13]
Ok herræ gudh sagdhe til qwynnæn, hwar foræ giordhe tw thet Hwilken som swaredhe Ormen
swegh44 mik ok jæk aadh [14] Ok herræ gud sagdhe til ormæn fforthy at tw giordhe thet Tha skalt
tw ware maledidet blant allæ spaghæ, æller mildhe dyr, ok mellom willæ ok grymmæ dyr45 Tw
skalt gaa paa thit bryst, ok tw skalt ædhæ jordæn46, allæ thinæ liffs daghe, [15] Jæk skal sættæ
wuenskapp47 mellæm […] thinæ wnfongelsæ […] sorgh48 skalt tw fødhe49 […] ok han skal wæræ
thin herræ50 [17] Æn han sagdhe adam fforthy tw hørdæ thin hwstrwæs røst, ok tw aast aff trææth,
aff hwilkæt iæk bøth thic ath tw skulde ikke ædhe, malediith ær iorden j thin gernyngh51, j
arbeydhe52 skalt tw ædhæ aff hænnæ53 j allæ thinæ liffs daghe, [18] thornæ ok tizlæ skal hon
giffwæ thic for grødæ54, ok tw skalt ædhæ jordæns yrtær55, [19] J thit æntletes swedh skalt tw ædhæ
thit brødh, swo længhæ tw skalt jgen kommæ56 i jorden57, aff hwilkæn tw æsth thaghen, fforthy tw
æst mwldh58 ok skal jgen kommæ til mwld, [20] Ok adam kalledhe sin hustruæs naffn eua, for thy
hon skuldhe wæræ allæ leffwendes mænnæskæs modher59, [21] Ok herræ gudh giordhe adam ok
hans husfrw skinkiortelæ60, ok han inførdhe them61 [22] ok sagde them See adam ær giort swo som
en af oss62, widendhe63 got ok onth, Nw forthy mowelske han skal ikkæ sænde sin handh64, ok skal
thaghæ aff liffsæns trææ ok ædhæ, ok skal leffwæ ewynnælighæ [23] Herræ gudh wtsændhæ65
hannom aff lusteligheetz paradiis, At han skulde tilgøræ66 jorden aff hwilkæn han ær taghæn [24]
Ok han wtkaste67 adam ok han sammensættæ68 foræ wællusteligheetz paradiis cherubin then
ænghæl69 […]70
[Kapitel 4]
[…] fødde hon hans brodher abæl, ok abæl war forens hiørde71 ok cain war agærkarll72 [3] Æn thet
war giort73 æffther monghe daghæ, at cayn offredhe gudh gaffwæ, aff jordens frukt [4] ok abæl
offredhe aff sin hiørtz74 første føddhe lam, ok aff theres talie75 Ok herræn saa til abæl ok til hans
gaffwe, [5] æn til cayn ok hans gaffwe han ikke saa76. Ok tha wort kayn wredh hastelighe77 ok hans
antlad sammænfiol78 [6] ok herren sagdhe til hannom Hwi æstw wredh ok hwij sammenfallær thit
æntlæt. [7] Ær thet ey om tw gøør wæl, tw skal jgen taghe goth79, Æn om thu gøør illæ, jstæd skal
thin synd til waræ80 j dørrene81, æn thyn girnæ atthra æller berath skal ware wnder thic82, tw skal
ware hans83 herræ, [8] Ok tha sagdhe cayn til syn brodher abæl Wii skullæ wtgaa, ok then tidh the
ware wtgongæn i agheren, tha stodh cayn opp84 amoth sin brodher abel, ok sloo hannom jhiæll, [9]
Ok herren sagdhe til cayn, hwar ær thin brodher abæl, hwilken som swaredhe Jæk wedh ikke, ikke
ær jæk myn brodhers gømere85 [10] Herræn sagdhe til hannom Hwat giordhe tw, thin brodhers
blothz røst robær aff jorden till mik [11] fforthy skalt tw nw wære maledideth æller forbanneth86
paa jorden hwilken oplodh sin mundh ok opptog thin broders bloth aff thin […]87 [14] See tw
wtkastær mik j dagh aff jordens antlath88 Jæk skal gømæs aff thit antladh, ok jæk skal worde
wawrændhe89 ok fluktiik paa jorden, All hwilkæn90 mik pafynnær han skal jhiælsla mik, [15] Ok
herræn sagde hannom Engenlundhe skall thet swo wordhe, wtæn91 hwilkæn thik sloor jhiæll, han
skall sywfold pynæs92, Ok herræn sattæ tegn y cayn93, ath allæ hwilkæn hannom skulde fynnæ,
skulde ikke jhælslaa hannom [16] Ok cayn wtgik aff herræns antlath, ok bode pa jorden fluktigh til
østerlighæ righe eden94 [17] Æn cayn bewaredhe sig med95 sin hustru, hwilkæn wnfik96 ok føddæ97
enoch 98 [18] Æn enoch føddhe99 Irath, yrath fødde100 maniael, Maniael fødde101 mathusael,
mathusael fødde102 lamech, [19] hwilkæn som thog too hustruer, En war naffn ada, Annæn war
naffn sella, [20] ok Ada føddhe Jael som war theres fadher, som bodhe i pawlwnenæ103, ok
hyrdenæs fadher, [21] ok hans brodhers naffn war Jubal, han war fader syngendes j seydenspil104,
som hedher cithara, ok j orghæn [22] Ok sella fødde tubalcain hwilken war man slaændhe meth
hammær, æller slægher ok war smedh j allæ eres ok jerns gernynghæ105, Æn tubalcains systær heet
noema [23] Ok lamech sagdhe til synæ hwstrwær, ade ok sella hører106 myn røst107, lamechs
hustrwær, atwokter108 […]109 [25] adam æn bewaredhe sig meth sin hustrw ok hun fødde søn ok
kallede hans navn Seeth sighende110, herræn sætte mik annæn sædh111 for abæl, hwem cayn sloo
jhiæll, [26] wtæn ok søn ær fødh sæth112, hwilken han kalledhe enoch113, han begyntæ paakallæ
herræns naffn.
Jtem thet fæmtæ capitulum.
[1] Thænnæ ær adams føtzsels æller slæktes bogh114, j daghen115 j hwilkæn gudh skaptæ manæn116,
han giorde hannom æfftær gudhz æfftærlighende117, [2] man ok qwynnæ118, han skaptæ them, ok
han benedidheth them, Adam kalledhe there naffn j daghen, j hwilken de wore skaptæ119 [3] Æn
adam leffwede120 XXX ok hundreth121 aar, ok han føddæ søn æfftær sin æfftærlignelse ok belete122,
ok han kalledhe hans nafn sæth [4] Ok adams daghæ wore giorde æfftær han føddhe sæth ottæ
hundredhe aar ok han føddhæ sønær ok døtter [5] Ok all tiidh, j hwilken som adam leffde, war IX
hwndredhe ok XXX aar, ok soo dødhe han, [6] ok sæth leffdhe V ok hundredhe aar, ok han føddhe
enos, [7] ok sæth liffdhe siden123 han fødde enos syw ok otæ hundreth aar124, ok han fødhe sønær ok
døttær, [8] Ok allæ sethæs daghæ wore giorde XII aar ok JX hwndredhe125, ok han dødhe, [9] Ok
enos leffdhe halff fæmtesintywe126 aar, ok han fødhe cainan [10] æffter hans oprynnælse æller
føtzel127 han […]128 aar ok ottæ hundredhe ok han føddhe sønær ok døtter, [14] Ok allæ cainans
daghe ware giordh X aar ok JX hwndret129 ok han dødhe, [15] ok malaleel leffde
halfffiærdesintywe130 aar, ok han fødde iaræth, [16] ok malaleel leffdhe æftær han fødhe jaræth
XXX aar ok otte hwndreth, ok han føddhe sønær ok døttær [17] Ok allæ malaleels daghe varæ ottæ
hwndreth aar, ok fem ok halff fæmtæsyntywe131 ok han dødhe, [18] ok jaræth leffde hwndredhe ok
fyretywe aar ok JJ aar132, ok han føddhe enoch, [19] ok jareth han leffdhe æfftær han føddhe enoch
ottæ hwndredhe aar ok han fødde sønær ok døttær, [20] Ok allæ jaræthz daghæ æræ JX hwndredhe
ok tw ok fyretywe aar133, ok han dødhe, [21] framledes enoch leffdhe fæm aar ok trysintywe134, ok
føde mathusalem, [22] ok enoch gik meth gudh135, ok enoch han leffde sidæn han fødhæ
mathusalem IIJ hundredhe aar, ok han fødhe sønær ok døttær, [23] ok allæ hans daghæ ware
giordhe III C aar, fæm ogh trysintywæ aar136, [24] ok han gik meth gudh ok han ikke
oppenbaredes137 forthy gudh bort thog hannom [25] Ok mathusalem leffdhe hwndredhe fyresintywe
ok VIJ aar138, ok han fødhe lamech [26] ok mathusalem leffdhe sidæn han haffdhe fød lamech VIJ
hundredhe […]139 ok han føddhe søn [29] ok han kalledhe hans naffn noe, sighende140 han skal
hugswalæ141 oss aff wore hænders gernyngher ok arbeydhe j æller paa jorden142, hwilkæn herren
malediithe æller forbannedhe, [30] ok lamech leffdhe æfftær han føddhe noe fæmhundredhe halff
fæmtesintywe ok fæm aar ok han fødhe sønær ok døtter [31] Ok allæ lamechs daghe ære giordhe
VIJ hwndredhe halfffiærdesintywe ok VIJ aar, ok han dødhe, [32] Noe then tidh han war
fæmhundredhe aar tha fødhe han sønær, sem ok cham ok japhet.
Jtem thet siætte capitulum.
[1] J thæn tidh mænnæskæn haffdhe begynnæt wordhe monghe paa jorden, ok haffdhe fødh døtter,
[2] gudz børn æller sønær143, seende mænnæskes døtter at the ware faghræ The thogo them til
husfrwer aff allæ hwilke the wtwoldhe [3] Ok gudh sagdhe Min andh144 skal ikke bliffwe
ewynnelighe j mænnæskæth145, for thy thet ær køth146 ok hans daghe skullæ worde tywe ok
hwndredhe aar [4] Jættæ147 ware paa jorden j the daghe, for thy æffter thet at gudhs sønær woræ
jngongne til mennæskes døtter, ok the fødde, The ware148 mæktughe aff werlden ok freydefullæ149
mæn150 [5] Æn gudh seendhe151 ath ther war møghel mennæskens ondskapp paa jorden, ok all
hiertens tænkelse152 ware paaaktendhe153 til onth, allæ tidhæ, [6] hannom tøtthæ154 illæ ware […]155
aff jordens antlat156, hwilkæn jæk skaptæ, aff mænnæskæn, wt til dyrenæ, aff krybendhe dyr, til
hymmelsæns fuglæ157, forthy mik angrær at jæk haffwer giorth them, [8] wtæn158 noe pafan naden
for herræn [9] Thessæ æræ noe slæktæ æller fødinghe159 Noe 160 sannelighe161 rætwiss ok
fulkommæn j syne slæktæ, æller afffødelse162, han gik meth gudh, [10] ok han føddhe tree sønær,
sem, cham ok japhet163, [11] Æn jordæn æller landæt ær skændt æller forgiffwen164 aff ondhæ
sedær, foræ gudh, ok hon ær opfylt meth syndh, [12] Thæn tidh gudh saa jorden ware skændh æller
fordærffwæth165, Sannælighe wtæn tywæl alt køth haffwer skændh æller sønderslidhet sin wey paa
jorden166 [13] Han saghde til noe167, all køthsens ændhe kommær fore mik Jorden er opfylt mæth
syndh aff theres antlath168. Jæk skal forderffwe them meth jorden. [14] Gøør thic en ark169 aff
slæth170 giordhe trææ171 Thw skalt gøræ smaa æller littlæ172 bolighe j archæn, Ok tw skalt smørie
hannom jnnæntil ok wtæntil meth lym173 [15] Swo skalt thw gøre hannom, tree hundredhe alnæ skal
wordhe archæns longheth, halff tridiesintywe witheet, hans høgheeth skal ware tredwghe alnæ [16]
Et windwghe skalt tw gøræ j archæn, j en aln skalt tw fulkommæ thes174 høghet, wdæn175 dørræn
skalt tw sættæ aff syden176, nedher til thet hws mæn skal ædhe j177, ok tree kammeræ hws mæth
[…]178 andh ær j179 wnder hymmelæn, ok allæ thingæ som æræ paa jorden, skullæ fortæres æller
forderffwes180 paa jorden, [18] ok jæk skal sættæ myn samsæt181 meth thic, Thw skal jngaa archæn,
ok thinæ sønær, thin hustrw, ok thinæ sønnærs hwstrwer, meth thic, [19] aff allæ jordens dyr, allæ
hondhe kønz twennæ182, skalt tw jnleddhe j archæn, ok the skullæ leffwe meth thic, mankøns ok
qwynnækøns183, [20] ok fuglene wet sin slækt, ok øgher184 j sin slækt, aff allæ jordens krybendhe
dyr, æfftær sin slækt, twennæ aff allæ hondhe185, skullæ jngaa meth thic, at the moghe leffwe, [21]
forthy skalt tw thaghe meth thic aff allæ madhe186, hwilkæ som kunnæ ædhes ok tw skalt
sammenbæræ hoos thic, at the skulle wordhe swo wæl thic som them j madh187, [22] Forthy
giordhæ noe allæ thing hwilke gudh haffdhe budet hannom.
Thet sywende capitulum.
[1] Ok gudh sagdhe til hannom Jngak tw ok alt thit hws j archæn forthy jæk saa thic rætwiss fore
mik j thæn slækt, [2] 188Af allæ renæ dyr syw hondhe, ok syw handhe189 man ok qwynnæ, wtæn aff
vrænæ dyr too190, too mæn ok too qwynnæ191, [3] wtæn aff hymmelsæns foglæ syw hondhe, ok syw
hondhe, man ok qwynnæ, at sæth æller slekt192 skal heel bliffwe193, øwer all jordens antladh194, [4]
fforthy æfftær syw daghe skal jæk reynæ195 paa jorden j fyretywe daghe ok fyretywæ nættær, ok
jæk […]196 then tidh flodens watn fludhe paa jorden, [7] Ok noe ok hans søner ok hans hustrw, ok
hans sønærs hustrwer inginghe meth hannom j archæn, for197 flodens watne, [8] ok aff renæ dyre ok
wrenæ ok aff hymmelsens fuglæ, ok alt theth ther røres paa jorden, [9] too ok too, jnginghe meth
noe j archæn, man ok qwynne, som herræn haffdhe budhet noe, [10] Thæn tidh syw daghe haffde
framgonghet, flodens watn flødhe paa jorden, [11] j theth siættæ hundredhe aar noes liffs annæn
monith, then søttendhe monens dagh198, synderslitnæ worthe199 storæ haffs grwndz kelder200 ok
hymmelens skyæ æller reynæns lup201 ok gongh, æræ obnæ, [12] ok reyn war giorth paa jorden,
fyretywe daghe ok fyretywe nættær, [13] j then daghs trongh æller øweblik202 jngik noe, sem, cham
ok japhet, hans sønær, ok hans hustrw, ok hans sønærs hustrwer, meth them203 jnginghe j archæn,
[14] Swo ok all dyr æfftær sin slækt, ok allæ øgh204 j sin slækt ok alt thet ther røres pa jorden j sin
slækt, ok allæ fuglæ som flywe kwnne æfftær sin slækt, Ok allæ fuglæ som hedher aues pa latine,
ok allæ fugle som hedher uolucres pa latine205, [15] jnginghe til noe j archæn, twennæ ok twennæ
aff alt køth, j hwilket som ware liffsæns andh, [16] Ok hwilke innængongnæ æræ man ok qwynnæ,
aff alt køth jnginghe […] ok watnene ware […]206 giordhe, ok the oplyffthæ archæn j høwt aff
jorden207, [18] forthy the jnflødhe stærkkelighe ok opfyltæ allæ thing paa jordens øwerstæ,
Framledhes archæn thog til at føres paa watnæth, [19] ok watnænæ møgheth forginghe208 paa
jorden, ok allæ høwe biergh wordhe hwlde ok dwlde209, wnder all hymmelæn, [20] fæmten alnæ
war watnæth høghre ower bierghenæ, hwilket theth haffde owergongæt æller hwlt210, [21] ok alt
køth war fortæreth, hwilket rørdæs paa jorden, fuglæ ok dyr, ok willæ dyr211, ok allæ krybændes,
somn krybe paa jorden, [22] Alle mænnæskæ ok allæ thing hwilke som ware liffsæns andh pa
jorden, wordhe dødhe [23] Ok han affslættæ all wnderstandelsæ, æller hwerthings varælsæ212
hwilkæ som ware paa jorden, aff mænnæskæ wt till fææ soowæl krybelighe dyr som hymmelæns
fuglæ, Ok the worthe slætæ aff jorden wtæn noe bleff jgen enæ213, ok the ther ware meth hannom j
arken. [24] Æn watnenæ finghe æller begribedhe jorden, j halfftridisintywe ok hundredhe214 daghe.
Theth ottændhe capitell.
[1] Uthæn herræn jhwg kom noe, ok dyren, ok øghen, som ware meth hannom j arken, ok han
tilleddhe andæn pa jorden216, ok watnenæ æræ mynskedhe [2] ok haffs grwndz keldhe wore lwktæ,
ok hymmels sky ok reynæns lub ok gongh, ok reyne ware forbwtnæ aff hymmelæn217, [3] ok watne
jgenkom […]218 archæn hwilte then sywendhe monæth, then sywendhe ok tywendhe monens
dagh219, paa armenies biergh220, [5] ok sannælighe221 watnenæ ginghe, ok affwexste222 til tiændhe
moneth, fforthy j thæn tiændhe moneth første monæns dagh, tha oppenbaredhe sigh bierghenes
høffhet. [6] Thæn tidh fyretywe daghe ware framgongne, Noe opladendhe archæns windwe223, [7]
han wtsændhe raffwnæn, hwikkæn wtgik ok ikke jgæn kom, swo længæ at watnæne tørredhes pa
jorden, [8] ok han wtsændhe dwæn æfftær hannom224, at han225 skulde see om watnenæ haffdhe
affladet226, nw paa jordens antlat, [9] Hwilkæn thæn tidh hon haffde ikke funnet ther som hænnæs
fodh haffde fonghet roo, æller hwilæ, hon jgæn kom til hannom j archæn, fforthy watnenæ ware æn
paa al jorden; han utstraktæ sin hondh, ok jnførdhe henne greben j archæn227. [10] Æn han bidde228
æn framledhes andre syw daghe, ok han jgenwiste dwæn229 aff archæn, [11] ok hon kom til hannom
at afftenæn, bærendhe en oliebærtrææs green230 j sin mwndh, fforthy tha understodh noe at watnene
haffdhe affladhet paa jorden [12] Ok han biddhe andhre syw daghe, ok han wtsændhe dwæn
215
hwilken ikke mere ighen kom til hannom, [13] fforthy siætte hundredhe første231 noes liffs aar,
første moneths dagh tha ware watnenæ mynskedh paa jorden, ok noe oplodh arkæn […]232 monens
dagh, tha war jorden thør giorth, [15] Ok gudh taledhe til noe sigændhe233 [16] Wtgak tw ok thin
hustrw, aff arkæn, thine sønær, ok thinæ sønærs hustrwer meth thic, [17] Wtledh meth thic allæ
dyre hwilkæ æræ hoos thic, aff alt køth234 swo wæl j fwglæ som j dyre, ok allæ krybelighe dyræ
som krybe paa jorden235, ok jngaar pa jorden, voxær ok monghefoldh wordher paa jorden, [18]
fforthy wtgik noe ok hans sønær, ok hans hustrw ok hans søners hustruer meth hannom236 [19] ok
allæ dyre ok krybendhe dyre meth hannom, hwilke som krybe paa jorden, æfftær sin slækt,
wtginghe aff arkæn. [20] wtæn noe bygdhæ herren altere237, ok thaghendhe aff allæ fææ, ok renæ
fuglæ, han offredhe paa altereth, [21] ok herræn dønde æller luktedhe238 søtheetz døn, æller lukt, ok
han sagdhe til hannom, Engenlundhe skal jæk mere maledidhe æller forbannæ jorden for
mænnæskæn, fforthy mænnæskenæ syn239 ok hjærtæns tænkælsæ æræ redhebone til onth, j sin
wngdom, fforthy skal jæk jkke slaa meer all leffwendhe siæl, sosom jæk nw giordhe, [22] j allæ
jordens daghe Sæædh ok skyrdh, kwldh ok brynnæ240, sommær ok wintær, nath ok dagh, skullæ
ikke roo æller hwilæ241.
Jtem theth niendhe capitell.
[1] Ok gudh benedidhe æller signedhe noe, ok hans sønær, ok han sagdhe til them, woxær ok
worder monghefoldelighe, ogh opfyllær […] paa jorden […] Allæ […] æræ befaledhe 242 j edher
hondh243, [3] ok alt theth ther røræs paa jorden ok leffwer, wordher edher j math, som244 grønæ
yrter, æller kalæ245 befaledhe246 jæk edher allæ thing. [4] Theth wdentagheth atj skullæ ikke ædhe
køth meth blodh247, [5] fforthy jæk skal wtkræffwe248 edher siæls blodh Theth ær syndh249 aff allæ
dyrenæs hondh ok aff mænnæskæs hondh, Jæk skal wtkræffwe mænnæskæns siæl aff mænnæskæns
æller mantzæns hondh ok hans brodhers hondh250. [6] Hwilken wtgyder mænnæskelighe blodh,
hans blodh skal wtgydes, fforthy sannælighe mænnæskæn ær giorth æfftær gudhz belette æller
æffterlighnæ251 [7] Wtæn j woxæ ok worder mongfoldelighe ok jngaar paa jorden, ok opfyllær
hennæ252 [8] Theth sagdhe ok herræn til noe ok hans sønær [9] See jæk skal skikkæ myn samsæth
æller fridh253 meth edher ok edher slækt, æfftær edher, [10] ok til allæ leffwendhe254 hwilkæn ær
hoss edher, so wæl j fuglæ som j øgh, ok jordens fææ255, ok meth allæ them ther æræ wtgongnæ aff
arkæn, ok allæ jordens dyr, [11] ok skal jæk skikke myn samsæth meth ether, Ok alt køth skal
engenlundhe meer jhielslaas, aff almænelighe flodens watn256, ok ikke skal floden worde hær æffter
forderffwendhe jorden [12]257 Thette skal være samsætz thegn hwilkæt jæk giffwer mellem mik ok
edher, Ok til all leffwendhe siæl hwilkæn ær meth edher j ewynnelighe slæktæ [13] Jæk skal sættæ
myn bwæ j skyæn Ok theth skal waræ samsættæs tegn mellom mik ok jorden, [14] Naar jæk
omkringhdragher hymmelen meth skyænæ, Tha skal myn bwæ oppenbares j skyæn, [15] ok jæk
skal jhwgh kommæ258 myn samsæth meth edher, ok meth allæ leffwendhe siæl, hwilket kødheth
leffwende gør, opholder æller styrke giffwer, ok flodsens watnæ skullæ ikke mer thørræ æller
affslætæ259 alt køth, [16] ok myn bwæ skal wæræ j skyænæ, ok jæk skal see hannom, ok skal j hwg
kommæ ewynnelighe samsæt, Hwilkæn giort ær mællom gudh260 ok mellom all leffwendhe siæl
alskøns køtz261 hwilkæn ær paa jorden [17] Ok gudh sagdhe noe, theth skal wordhe samsættæs tegn,
theth jæk skikkedhe mellom mik ok alt køth paa jorden [18] fforthy ware tree noes sønær som
wtginghæ aff arkæn Sem, Cham ok Japhet, fframdelis262 cham, han ær chanaans263 fadher, [19] The
tree ære noes sønær, aff them æræ monghe madhe sædh aff mennæskæns slækt264 paa all jorden,
[20] Ok noe agærkarl265 begyntæ at øwæ ok yrke266 jorden, ok han plantedhe wingordhe267, [21] ok
han drikkendhe winith268, wort drukæn ok naghen giort269 i syn boligh270. [22] Hwilkæn thæn
tidh271 cham chanaans fadher haffdhe seet sin faders lønlighe thingh272 ware naghen giort, han
kwngiordhe synæ too brødhre wthtiil273, [23] ok sannelighæ274 sem ok japhet paasættæ theræ axæl
en kobæ275, ok jngongendhe276 til baghe277 the huldhe278 there fadhers lønlighe thing, ok theræ
antladh war aff wendhe ok the ikke soghe279 there fadhers lønlighe thing. [24] Æn noe opwognæt
aff winith, Thæn tidh han haffdhe fornwmeth280 hwilke thingh hans myndre søn haffdhe giorth, [25]
Tha sagdhe han Maledideth barn canaan281, thiænerens thiænære282 skal han wordhe synæ brødhre,
[26] Ok han sagdhe benedidhet ær sems hærre gudh283, chanaan skal wordhæ hans284 thiænere, [27]
Gudh skal wtwide285 japhet, ok han skal boo j sems bolige286, ok canaan skal ware hans thiænere.
[28] Æn noe leffdhe æfftær flodhen tryhwndredhe ok halfftridiesintywe aar, [29] Ok han bleff
soo287 dødh288.
Jtem theth tiændhe capitulum289.
[1] Thesse hær æræ noes sønærs slæktæ æller affødelse, sem, cham, ok japhet290, ok them worthe
fødhe sønær æfftær flodhen. [2] Japhet hans sønær gomer, ok magogh, ok madai, Jauan ok tubal, ok
mosoth, ok tyras, [3] framledes291 gomer sønær292 aschenez ok riphat, ok togorma, [4] Æn jauan
sønær elisa, ok tharsis, cethim, ok dodanim [5] Aff them æræ skilde al folkens øør j synæ righe293,
Hwær æfftær synæ twnghe294, ogh hion295 j synæ landh. [6] wtæn cams søner chws ok mesraim, ok
phut, ok canaan, [7] wtæn chws børn æller sønær296 saba, ok erila, ok sabata, ok regnia ok sabatata,
Regnia sønær saba, ok dadan [8] Jtem chws fødde297 membrod298, han begyntæ wæræ mektigh paa
jorden299, [9] Ok han war en stark jeyære300 for herræn Aff hannom wtgik proverbium theth
bisprogh, swo som membroth stærk jeyære for herræn301 [10] wtæn babilon war hans302 righes
begynnelse, ok arath, ok archad, ok chalanne j sennaar landh. [11] Aff theth landh wtgonghen war
assur, ok han byghdhe niniue303 ok stadsens gadhe304, ok chale, [12] ok resen mellom niniuen305 ok
chale, Thæn ær en stor stadh, [13] Ok mesraim føddhe ludim, ok ananim, ok labim, ok nephenum,
[14] ok phetusim, ok capturim 306. [15] Wtæn chanaan fødde sydonem307, sin første føddhe søn,
etheum, [16] ok jebuseum, ok amoreum, gergeseum, [17] eneum, ok aratheum, sineum, [18] ok
aradium, samaritum ok amatheum308, ok wedh them monghe foldhe ware sadhe æller føddhe
cananeorum, amorreorum folke309, [19] Ok chanaan ændhe ware giordhe kommende aff sidone
geraram, alt til gazam310, swo længhe thu skalt jngaa sodomam311 ok gomoram, ok adamam ok
seboim til losa, [20] Thy cams børn æller søner312 j frænskabene313, ok twnghe, ok slækte ok landhe
ok syne folke, [21] ok aff sem ære føddhe allæ eber søners fædhre314 Then større brodher japhet315,
[22] Sems sønær elam316 ok assur, ok arfaxat ok lud ok aram [23] Arams sønær us, ok wlech,
jether317, ok mes, [24] ok arfaxat fødde sala, aff hwem ær wprwnnæn heber, [25] ok too sønær
wordhe føddhe heber318, en haffdhe naffn phaleg, forthy j hans daghe war landeth skyfft319, ok hans
brodhers naffn war jectan, [26] hwilkæn jectan føddhe helmodagh, ok saleph, ok asarmoth, jare [27]
ok aduram, ok asal, decla, [28] ok abal, ok abimahel, saba, [29] ok ofir, ok euila, ok jobab, Alle
thesse æræ jectans søner, [30] ok theres bolighe320 war giorth aff 321 messa, gongændhe322 wt til
sephar, theth østerlighe biergh [31] The æræ sems sønær æfftær frænskapp, ok twnghe, ogh righe j
synæ folke [32] Thesse æræ noes slæktæ, æller frij hione, aff frilagh, optagnæ wedh folkenæ, ok
synæ aff fødinghe323 Aff them æræ folkenæ æller hedninghe324, skifftæ325 paa jorden æfftær floden.
Theth ælæffte capitell.
[1] Jorden var en læbæs æller twnghæs326, ok alt thæn samme talæs327, [2] then tidh the fore aff
østæn328, Tha fwnnæ the en mark329 j sennar landh, Ok the bodhe j then mark, [3] ok tha sagdhe
hwer annær til sin nabo, kommer330, wi skullæ331 gøre til stenæ332, ok wj skullæ steghe333 them j
elden. The haffde til stenæ aff leer for334 kamperstenæ, ok liim for kalk335, [4] ok sagdhe kommær
wi skullæ gøre oss en stadh, ok et thorn, hwes øffret336 æller høwheet skal rækkæ til hymmelen, ok
wj skullæ høktide337 wort naffn, før wj skullæ338 omskyfftæs339 j allæ landhe, [5] wtæn herren
nedfor at han skullæ see stadhen, ok thornæth som adams børn æller søner bygdhe. [6] See340 eth ær
folket, oc allæ theres341 ær en læbæ, ok the begyntæ thettæ gøre, ok the ikke affladhe342 aff there
tankæ, soo længhe the skullæ fulkommæ them j gernynghen343 [7] fforthy kommær, wj344 skullæ
nedherfare, ok samenblandhe æller omskyftæ345 there twnghe, ok hwer man skal ikke høre346 sin
nabos røst. [8] Ok herræn omskyffte æller atskilte them, aff thæn stædh j allæ landhe347 Ok tha
lodhe the aff at byghe stadhæn, [9] ok forthy var hans348 naffn kallæt babæl349, fforthy thær350 vare
sammenblanthe351 allæ jordens læbæ, ok herræn spreddhe them tædhen352 paa allæ righenes
æntlethe353. [10] Thesse her æræ sems slæktæ354, Sem var hundredhe aar, thæn tidh han føddhe
arfaxat, tw aar æffter floden, [11] Ok sem leffdhe æfftær han haffdhe fødh arfaxat, fæm hundredhe
aar, ok føddhe søner, ok døtter, [12] framledes355 arfaxat leffdhe fæm aar ok tredwæ, ok føddhe
sale, [13] ok arfaxat leffde syden han haffdhe fødh sale, tryhundredhe ok try aar356, ok han føddhe
søner ok døtter, [14] ok sale liffdhe tredwghe aar, ok han føddhe heber, [15] ok sale liffdhe syden
han haffdhe fødh heber try ok fyre hundret aar, ok han føddhe sønær ok døtter [16] Wtæn heber han
leffdhe fyre aar, ok tredwghe, ok han føddhe phaleg, [17] Ok heber æffthær han føddhe phaleg,
leffdhe tredwe ok IIIJ hundredhe aar, ok føddhe søner ok døtter, [18] ok phaleg leffdhe tredwe aar
ok han føddhe reu, [19] Ok phaleg æfftær han fødhe reu, leffdhe ny aar ok IJ hundredhe, ok fødde
sønær ok døtter. [20] Wtæn ok357 reu leffdhe tw ok tredue aar, ok han føddhe sarugh, [21] ok reu
han leffdhe æffter han føddhe sarugh syw aar ok tw hundredhe, ok han føddhe sønær ok døtter. [22]
Æn sarugh han leffdhe tredughe aar ok fødhe nachor, [23] æn sarugh leffdhe siden han haffdhe fødh
nachor, tw hundredhe aar, ok føddhe søner ok døtter. [24] Æn nachor leffdhe IX aar ok XX, ok han
fødhe thare, [25] ok nachor syden han haffdhe fødh thare, leffdhe attæn aar ok hwndredhe, ok han
føddhe søner ok døtter, [26] Ok thare leffdhe halff fierdesintywe aar, ok han fødde abram358, ok
nachor, ok aran [27] Wtæn thesse æræ thares slækthe359 Thare føddhe abram, ok nachor, ok aran,
Siden føddhe aran loth, [28] ok aran dødhe for360 thare sin fader, j sin føthzsels landh j caldeins
ur361, theth ær eldh362 [29] Siden thoghe abram ok nachor hustrwer, abrams hustrwes naffn war
saraj363, ok nachors hustrues naffn war melcha, arans dotter, Ok melches fadhers ok fadhers
jesche364, [30] wtæn saraj war wfrwctsamelighe, ok hon haffdhe ikke børn, [31] forthy thok thare
sin søn abram ok loth365 arans søn, sin søns søn, ok saraj sin sonæqwen366, sin søn abrams hustrw,
ok han wtledhe them aff caldeins lys, æller jnnæntændelse367, æller windue368, ok the skuldhe gaa j
canaans landh, ok the kommæ369 til aran ok the bodhe ther, [32] Ok thares daghe æræ giordhe fæm
ok tw hwndredhe aar, ok han dødhe j aran.
Thet tolffte capitel.
[1] Vtæn wor herræ sagdhe til abram, wtgak aff thit landh, ok aff thit frænskap ok slækt Ok aff thin
faders hws, ok kom j theth landh som jæk teer æller sigher thic370, [2] ok jæk skal gøre thic j stort
folk371 Ok skal jæk benedidhe æller signæ thic372, ok stoort gøræ thit naffn, ok tw skalt worde
benedidhet. [3] Jæk skal wælsignæ wælsignendhe thic, ok skal maledide them ther maledidhe, æller
forbannæ thic373, ok j thic skullæ benedidæs æller welsignes allæ jordens frenskap æller slæktæ, [4]
fforthy wtgik abram som wor herræ haffdhe budheth hannom, ok loth gik meth hannom, Fæm ok
halfffierdesintywe aar war abram then tidh han wtgik af aran, [5] ok han thog saray sin hustru meth
sigh, ok loth, sin brodhers søn, ok alt godtz ok eyændom, æller righedom som the haffdhe eyæt j
aran374, ok the wtginghe at the skuldhe gaa j canaan landh. Thæn tidh the kommæ j theth land375 [6]
Abram jgemengik landeth til en stadh som heder sichem376, ok j en dal tilføren clar, welboren ok
møgheth jnnænlysæth377, Æn cananeus han378 war tha j landheth. [7] Ogh herræn han oppenbaredhe
sigh abram ok sagdhe hannom, Thin slækt skal jæk giffwe thenne jordh æller thethe landh379,
hwilkæn byghdhe380 herræn ther et alteræ, hannom hwilken sigh oppenbaret hannom381, [8] Ok
thædhen wtgongendhe382 til eth biergh, hwilkæn som war amoth østæn383 bethel, han wtraktæ384 syn
boligh æller pawlun385, aff westæn bethel386 ok aff østæn hay387, ok han byghdhe ther hærræn
altere388, ok pakaledhe hans naffn [9] Ok abram foregongendhe ok framgongendhe til meloten389.
[10] Æn ther war hungher j landæth, ok abram for neder j egiptæn, at han skulde ther faræ
pellegrims færdh390 fforthy stærk hwngher war j landeth. [11] Thæn tidh theth war nær, at han
skuldhe jngaa egiptæ landh391, Tha sagdhe han til sin hustrw saraj Jæk wedh at tw æst en fagher
qwynnæ, [12] ok at thæn tidh egipciæs mæn392 skullæ see thic, Tha skullæ the sighe Hon ær hans
hustrw, ok tha skullæ the slaa mik j hiell, ok skullæ swo gøme393 thic [13] fforthy bedher jæk thic
sigh at thu æst myn syster, at mik skal wordhe wæl for thic394, ok myn siæl æller mith liff395 skal
leffwe for thin nadhæ, æller sagh skuldh396. [14] Forty thæn tid abram war jngonghen egipten397,
egipte folk398 soghe qwynnæn at hon var møgheth fawer, [15] Tha høffdinghene399 kwngiordhe
theth pharaoni konnynghen400, ok the loffwedhe401 hænæ hoos hannom, ok qwynnen war lønlighe
førdh j pharaonis402 hws [16] Æn the wælgiordhe403 abram for hennæ404, ok hannom ware405 foor ok
øxne, æller nøth406, ok asæn407, ok thienere, ok hion408, ok kamele. [17] Wtæn herræn plawedhe
pharaonem409 meth største plawe ok hans hws410 for411 saraj abrams hustrw [18] Ok pharao kalledhe
abram ok sagdhe hannom Hwat ær thet tw giordhe mik, Hwar foræ sagdhe tw ikke mik ath theth412
hon skulde wære413 thin hwstrw, [19] fforthæn sagh sagdhe thu hænnæ wære thin syster414 at jæk
skulde thaghæ mik hænnæ til hustrw, [20], fforthy see nu, ther ær thin hustrw, thagh hennæ ok gak
bort, [21] pharao bødh mæn415, ok the bort leddhe hannom, ok hans hustrw ok alt theth han haffdhe.
Trætende capitulum.
[1] Forthy for abram op aff egipten, han ok hans husfrw, ok alt theth han haffde, ok loth416 meth
hannom, til theth syndre landh æller righe, [2] Han war gantze righ j guldh ok sylffs eyændom, [3]
Ok han j kom samalech417 aff middawen æller aff theth synnæn til bethel, hwedhen418 han haffdhe
til forne sæt æller fæstæt sin pawlwn, mellem bethel ok hay, [4] j419 alterens stædh, hwilket han
giorde tilforn420 ok ther pakallede han wors herræ421 navn. [5] Æn ok loth som war meth abram war
forins hjørde, ok storæ hiørdhe422 meth øxin ok kør, ok flyttelighe boligh som ær paulwn423, [6] ok
jorden kwnnæ ikke thaghe424 them, at425 the skulde boo sammen Sannelighe426 there gothz ware
møgheth, at the kwnnæ ikke boo samen til hobe, [7] Hwedhen aff427 ther war giort trætte428, mellem
abrams hiordz hiørdhe429, ok loths, Æn430 thæn tidh cananeus, ok ferezeus431 bodhe j theth landh,
[8] fforthy432 sagdhe abram til loth Jæk bedher at ther skal ikke ware delæ, æller wansæmiæ433
mellom mik ok thic, ok mellom mynæ hiørde, ok thinæ hiørde, fforthy wj æræ brødhre434, [9] See
all jorden æller landet ær for thic435, Jæk bedher thic far bort fra mik, om tw gaar til thæn wenstræ
sydhe jæk skal holdhe thæn høghre Om tw skal wtwæliæ thæn høfræ sydhe, jæk skal gaa til thæn
wenstre, [10] fforthy loth han opsloo synæ øghen, ok han saa all omkringh jordens righæ436 hwilkith
alt samen jnwættes437 føræn herræn kulkastæ æller forderffwede sodomam, oc gomorram, so som
herrens paradiis, Ok so som egipcies mæn kommendhe j segor438, [11] ok loth wtwolde sig rigeth439
hooss jordan, ok for bort aff theth østæn440, Ok the ware atskilde bodhe hwær fra sin brodher, [12]
Wtæn abram bodhe j canaans landh, wtæn loth han bodhe æller dwalde441 j thorpe æller byæ442,
hoss jordanem443, ok han bodhe j sodomis444, [13] wtæn sodomite menneske ware snødeste, æller
ondeste445 syndere for herræn, [14] ok herræn sagdhe til abraham446, siden loth war skild fran
hannom, Oplæth thinæ øghen, ok see fran then stædh, j hwilken tw nw æst, til norden, ok til
middaghen, ok til østæn, ok til wæsten, [15] jæk skall giffwe tic all landh æller jordh447, j hwilken
tw seer448, ok thin slækt til ewynnelige, [16] Ok jæk skal gøre thin slækt swosom jordens puluer449,
æller grandh, æller mwldh450. Hwilken menneskæ kan tælie451 jordens mwld æller grandh, han kan
ok tælie thin slækt. [17] Stat opp ok j gømen gak jorden j hennes longheet, ok j sin bredheet, fforthy
jæk skal giffwe thic theth, [18] fforthy abram rørendhe sith pawlwn452, han kom ok bygde hoos
mambres dal453, som ær j ebron, ok han byghdhe ther herræn altere454.
Theth fiortendhe capitulum455.
[1] Vthæn theth war giort j thæn tyme ath amraphel sennars konnyngh, ok arioth456 pontis
konnyngh457, ok codor laomor elamitar: kunghæ458, ok thadar459 folkens konnyngh460, [2]
jnnænginghe461 æller begyntæ strider462 amoth bara sodomites konnyngh, ok amoth bersa gomorres
konnynghe463, ogh amoth senaab adames464 konnyngh, ok amoth semeber seboims konnyngh, ok
amoth bales konnyngh465. [3] Allæ thessæ kommæ samen j en skowelighe dal466, hwilken nw ær
saltæns haff467, [4] fforthy the thiæntæ j tholff aar codorlaomor, ok j theth trætændhe aar ginghe the
fra hannom, [5] forthy468 j theth fiortænde aar kom codorlaomor ok konnynghe, hwilke som ware
meth hannom, Ok the sloæ raphaim j astaroth, carnaim, ok susim meth them469, ok erim j sabe
chariathaim, [6] ok chorreos j seyrs biergh470, wt til pharans markelighe stedher471, hwilke som æræ
j øtken, [7] ok the wore jgenkompnæ ok komme til meffats472 keldhe, hon er cades473, Ok the sloæ
allæ amalechitarum ok amorreorum righe474, hwilke som bodhe j mason475 thamar, [8] ok the
wtginghe sodomes konnynghe476 ok gomorres konnyngh, adames konnynghe, ok seboims
konnyngh, ok bale477 konnyngh, hwilken478 er segor, Ok the wtraktæ æller skikkedhe spithz amoth
them479 i een skowelighe dal480, [9] swo som amoth chodor laomor, elamitarum konnyngh, ok
thadal folkens konnyngh, ogh amraphel sennars konnyngh, ogh arioth pontis æller haffsens
konnyngh481, fire konnynghe, amoth fæm, [10] skowæns dall haffdhe monghe lyms æller clægs
æller seycleres kelde482, fforthy483 sodomor: ok gomores konnynghe484, the omwende rykgenæ485 ok
nederfiollæ ther486. Ok the som jgen haffdhe bleffwet, flyde til biergheth487, [11] The thoghe alt
sodomor: ok gomorres gothz488, ok allæ thinghe som høre til madh489 [12] Ok thoghe loth ok hans
gothz, abrams brodersøns, som bodhe j sodomis, [13] Ok see en som haffdhe wngonghet490,
kwngiordhe abraham491, hebraisce492, hwilken som bodhe j mambres daal amorreis, escols brodhers
ok aners brodhers493, forthy the haffde giorth ok loffwet samsæt494 meth abram, [14] hwilken thæn
tidh abraham haffdhe hørt, swo som hans broders søn loth ware fonghen Tha wttoldhe495 han attæn
ok III hwndredhe synæ ferdughe496 thiænere, ok han forfylghede them wt til dan497, [15] Ok meth
atskildhe kompene498 jnfiøld pa them j natten, ogh slogh them ok forfulgde them alt til saba499, som
ær paa then wenstre sidhe hooss damasce500, ok til fenicem, theth landh501, [16] ok han jgen502
førdhe alt gothz, ok loth, sin broder, ok hans gothz ok qwynnæ ok folk, [17] ok sodomor:
konnyngh503 gik wt amoth hannom, æfftær at han war jgenkomæn aff chodorlaomors slagh504, ok
the konnynghe som meth ham505 ware j sabe daal, som ær506 konnynghens daal, [18] Ok
sannelighe507 melchisedech, salems konnyngh, framførde brødh ok win fforthy han508 war høxste
gudhz præst, [19] ok han benedidheth hannom, ok saghde, benedidhe ær abraham aff høxste gudh,
hwilken som skapte hymmel ok jorden, [20] ok benedidhe ær høw gudh, hwilken weriende,
fiendene æræ befaledhe j thine hender509. Ok han gaff hannom tiændhe aff allæ thingh510, [21]
Sodomorum konnynghe saghde til abraham, giff mik siælene511 ok tagh the andre thinfg. [22]
Hwilken512 som sagdhe Jæk opladher myn hondh513 til herræn høw gudh, hymmellæns ok jordens
eyæræ514, [23] at fraa en tradh ok til en hoosæøøl515, skal jæk ikke thaghe aff allæ thingh, som thinæ
æræ, Ther til at tw ey sighe Jæk righ giorde abraham516, [24] wndenthagen the thing som the wnghæ
mæn adhæ517, ok the mænz delæ som kommæ meth mik, aff518 aner eskol ok mambre, The skullæ
thaghe there delæ.
1
Tekst efter Christian Molbech (ed.): Den ældste danske Bibel-Oversættelse eller det gamle Testamentes otte første
Bøger, fordanskede efter Vulgata (Kiøbenhavn 1828), på nettet http://tinyurl.com/cjz6ngt - Teksten er efter et håndskrift
på det Kongelige Bibliotek Thott 8, 2O, antagelig fra mellem 1475 og1500. Molbech har dog ikke aftrykt hele
håndskriftet, men har kun medtaget ca. 2/3, nemlig de fem Mosebøger, Josvabogen, Ruths Bog og Dommerbogen. If.
GldO rummer trykket en del mindre fejl, i reglen af typen i for j eller u for w. - Håndskriftet har enkelte mindre lakuner;
disse er i denne udgave angivet ved […], og i en fodnote angives det manglende indhold. Molbechs udgave slutter af
med et glossarium, hvor han også har medtaget ord fra de ikke udgivne dele af håndskriftet. I glossariet har Molbech
samlet det han i indledningen s. X kalder forældede eller sieldnere danske Udtryk. Håndskriftet er udfærdiget af tre
forskellige hænder. Sproget rummer adskillige Smaatræk, der kiendeligt røbe den jydske Herkomst (indledn. s. XIV).
Håndskriftet rummer ikke de traditionelle verstal, som Molbech har indsat efter Vulgata. Tegnsætningen har Molbech
næsten overalt uforandret beholdt (indledn. s. XV), men jeg har dog modereret tegnsætningen hvor den er helt
vildledende. Punktum forekommer ret sjældent. Sætningsophør markeres i reglen ved at en ny sætning begynder med en
majuskel.
Verstællingen har jeg indsat i kantede parenteser.
Forkortelser:
1931 = Den autoriserede danske oversættelse af 1931, som er i samme tekstlige tradition som Vulgata Clementina.
1992 = Den autoriserede danske oversættelse af 1992, som er i samme tekstlige tradition som Nova Vulgata.
Bibelfrühdrucke = Gerhard Ising (ed.): Die niederdeutschen Bibelfrühdrucke, Bd. 1 (Berlin 1961).
BRN GG = Brøndum-Nielsen, Johs.: Gammeldansk Grammatik, Bd. 1-8. København 1928-1973.
Diefenbach = Lorenz Diefenbach: Glossarium latino-germanicum mediae et infimae aetatis. Darmstadt 1997
(reprografisk optryk af originaludgaven Frankfurt a. M. 1857).
gl.dansk = gammeldansk(e).
GldBib = Christian Molbech (ed.): Den ældste danske Bibel-Oversættelse eller det gamle Testamentes otte første
Bøger, fordanskede efter Vulgata (Kiøbenhavn 1828).
GldO = Gammeldansk Ordbogs seddelsamling på nettet, under adressen gammeldanskordbog.dk/
GT = Gamle Testamente.
Kalkar = Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske sprog (1300-1700), Bd. 1-5. København 1881-1918.
Lucidarius = Sigurd Kroon et al. (red.): A Danish Teacher's Manual of the Mid-Fifteenth Century. Codex AM76,80.
Volume 1. Transcription and facsimile. Addendum: The Gotfred of Ghemen Print of The Danish Lucidarius (1510).
Lund 1993. Heri s. 126-365 edition af den gammeldanske Lucidarius efter Codex AM76,80, med paralleltekst fra
Gotfred af Ghemen-trykket fra 1510.
Luther 1545 = Luthers bibeloversættelse fra 1545, se f. eks. Hans Volz (ed.): Die gantze Heilige Schrifft, bd. I-III (dtv
1974). Mosebøgerne står i bd. I.
Nova Vulgata = Nova Vulgata fra 1979 (på nettet, f. eks. http://tinyurl.com/45rdw; i noterne Nova Vulgata), som på en
række punkter svarer til den danske 1992-oversættelse.
NT = Ny Testamente.
Tausen = Bjørn Kornerup (ed.): Hans Tausens oversættelse af De Fem Mosebøger (København 1932), uden sidetal.
VulgCl = Vulgata Clementina, udgaven af 1938, trykt i Rom, Tournais, Paris 1956. På nettet http://tinyurl.com/c4b46lt
- der dog ikke i detaljer svarer til 1938-udgaven. Vulgata Clementina er forgængeren for Nova Vulgata.
En grundig præsentation af teksten, med kort tekstprøve, ses i Paul Diderichsen: Dansk Prosahistorie I,1 (København
1968), s. 120-126.
2
Første Mose Bog. Cap. 2, V. 9: således skriver Molbech, idet i håndskriftet hele kapitel 1 og, af kapitel 2, hele v. 1 til
og med dele af v. 9 er gået tabt.
3
hele v. 9 lyder if. 1931: Gud HERREN lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Træer, en Fryd at skue og gode til
Føde, desuden Livets Træ, der stod midt i Haven, og Træet til Kundskab om godt og ondt.
4
aff lusteligheetz stædh: VulgCl har de loco voluptatis = fra frydefuldhedens sted, Nova Vulgata har ex Eden = fra
Edens have, 1931 har (udsprang etc.) i Eden, 1992 har I Eden (udsprang etc.). Ang. oversættelsen af Eden/ paradis: I
Molbechs udgave har 1. Mose, kap. 2, v. 15: i lusteligheetz paradiis, svarende til VulgCl’s in paradiso voluptatis = i
frydefuldhedens paradis, hvor Nova Vulgata har in paradiso Eden = i Edens paradis, 1931 har i Edens Have, og 1992: i
Edens have. I Molbechs udgave har 1. Mose, kap. 3, v. 23 aff lusteligheetz paradis, svarende til VulgCl’s de paradiso
voluptatis = ud af frydefuldhedens paradis, hvor Nova Vulgata har de paradiso Eden = ud af Edens paradis/ fra Edens
have, 1931 har fra Edens Have, og 1992 ud af Edens have. Molbechs udgave har 1. Mose, kap. 3, v. 24: foræ
wællusteligheetz paradiis, hvor VulgCl har ante paradisum voluptatis = foran frydefuldhedens paradis, og hvor Nova
Vulgata har ad orientem paradisi Eden = øst for paradiset /paradisets have, 1931 har østen for Edens Have, og 1992: øst
for Edens have. Eksemplerne viser at man ikke udelukkende bør bruge Nova Vulgata til teksthistorisk arbejde. - Den
latinske betegnelse locus voluptatis = ’frydefuldhedens sted’ skyldes det hebraiske eden, som if. Ordbog over det
danske Sprog, bd. 4 (1922), opslagsordet Eden, betyder lyst, ynde.
5
til at innævædhæ skullændhe paradiseth: er en latinisme. Vulgata har ad irrigandum paradisum = for at vande
paradiset. 1931: (en flod) til at vande haven. Nærværende belæg er ikke nævnt i GldO, opslagsordet invæte, der kun
nævner belægget 1. Mosebog, kap. 13, v. 10: jnwættes = vandedes. Ligeledes har GldO overset GldBib’s Josue Bog,
kap. 13, v. 3 (s. 489): innænwædhær (stedet lyder på gl.dansk af wclar ællær wren flodh, Hwilken som innænwædhær
egipten = VulgCl A fluvio turbido, qui irrigat Ægyptum = fra den uklare flod som vander Ægypten; formuleringen er
forsvundet i nyere udgaver af Vulgata). Ordet synes ordret oversat efter in-rigo, idet in = ind, rigo = at væde.
6
tædæn: derfra
7
haffwet: Molbech har i en fodnote: Skrivfeil for hoffwet. Capita. Vulg. VulgCl har quatuor capita, 1931 har fire
Hovedstrømme, 1992 har fire strømme.
8
eiulath land: fejl for euilath land, som læses Evilat land. VulgCl har terram Hevilath = landet Hevilath.
9
hwar som fødes guldh: VulgCl har ubi nascitur aurum = (ordret) hvor der fødes guld, dvs. hvor der forekommer guld.
Nova Vulgata: ubi est aurum = hvor der er guld. 1931: hvor der findes Guld, 1992: hvor der er guld.
10
ther fynnes bedellium ok dyresteen onichinus: - dyresteen = ædelsten. VulgCl har bdellium, et lapis onychinus =
bdellium og onychinus-sten. Bdellium er harpiks fra et sydarabisk balsamtræ, der brugtes til medicinske formål.
Onychinus er adjektiv til onyx, en halvædelsten. 1931 og 1992 har bdellium og shoham-sten.
11
amodh assirios: ordret fra VulgCl contra Assyrios = hen mod assyrerne. Nova Vulgata har ad orientem Assyriae =
hen mod Assyriens østlige del.
12
fforthy: derfor. Ordet fforthy/ derfor griber vel 1. Mosebog kap. 2, v. 7 op: (1992) Da formede Gud Herren
mennesket af jord.
13
herræ gudh: ordret efter VulgCl Dominus Deus. 1931 oversætter Gud Herren, 1992 det samme. Luther 1545 har Gott
der HERR.
14
at han skulde gøræ ok gømæ thet: VulgCl har ut operaretur, et custodiret illum = (1931) (satte ham) til at dyrke og
vogte den (den = haven).
15
sigændhæ: en latinisme. VulgCl har dicens = sigende.
16
døø aff døthen: konstruktionen lægger sig nær op ad VulgCl morte morieris, ordret: dø ved hjælp af døden.
for thy: derfor
18
Fforthy alt thet adam […] dyr: i håndskriftet er resten af v. 19 og første del af v. 20 bortfaldet. V. 19 og v. 20 lyder if
1931 sådan: [19] Og Gud HERREN dannede af Agerjorden alle Markens Dyr og Himmelens Fugle og førte dem hen til
Adam for at se, hvad han vilde kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende Væsener, det skulde være deres
Navn. [20] Adam gav da alt Kvæget, alle Himmelens Fugle og alle Markens Dyr Navne - men til sig selv fandt Adam
ingen Medhjælp, der passede til ham. Håndskriftet fortsætter altså efter et formodet ”navne til alle markens dyr”.
19
paafyn[…]: Den sidste del af ordet paafyn er afrevet sammen med slutningen af vers 19 og lidt af vers 20. Molbech
skriver paafyn(nethes), altså en sprogligt helt afvigende form, som skyldes hensynet til VulgCl, som gengiver v. 20
sådan: Adae vero non inveniebatur adiutor similis eius = Men for Adam fandtes der ikke en hjælper af hans slags.
Vulgata har altså imperfektum indikativ passiv singularis. På grund af ordresten vælger Molbech - noget uklogt - i sin
rekonstruktion at gøre det stærke verbum svagt. BRN GG, bd. VI (København 1971) s. 88 og bd. VIII (København
1974) kender ikke til svagt bøjede præteritumsformer af verbet ”finne”, ligesom han heller ikke nævner Molbechs
konjektur. Kalkar, bd. I, s. 539-541, opslagsordet Finde, anfører for præteritum passiv pluralis former som fundis,
funnes fundtz, fondes (og begyndende pluralisformer som fandtis, fandis, dannet i analogi med præteritum passiv
singularis). Jeg tolker håndskriftets paafyn enten som rest af en oprindelig præsensform, altså af et oprindeligt
paafynnes, eller som en fejlskrivning af et forlægs paafunnnes/ paafvnnes/ paafwnnes (præteritum indikativ passiv
pluralis); om et eventuelt forlæg, se Molbechs forord s. VI-VII. - Hverken Kalkar eller GldO, opslagsordet pafinne,
kender svagt bøjet præteritum af dette verbum.
20
Wtæn adam ikke paafyn[…] hiælpere hans ligæ: sætningsresterne tyder på en ordret oversættelse fra Vulgata.
21
Thæn tidh: da
22
han = Gud.
23
pa latinæ: står, som det ses i næste note, selvfølgelig ikke i VulgCl.
24
v. 23 lyder if. VulgCl: Dixitque Adam: Hoc nunc os ex ossibus meis, et caro de carne mea; hæc vocabitur Virago,
quoniam de viro sumpta est = (1931) Da sagde Adam: »Denne gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; hun
skal kaldes Kvinde, thi af Manden er hun taget!« Den indføjede etymologi til virago, som Molbech har fået sat med
mindre typer, og som oversætteren vil have til at betyde noget i retning af ”gjort af mand”, skyldes den hebraiske tekst,
hvor ”mand” hedder iš og ”kvinde” išša. Ældre danske bibeloversættelser oversætter ofte išša ved mandinde - således
endnu i bibeloversættelsen fra 1871. Etymologien til virago er i hvert fald forkert. Man hælder i dag snarere til den
anskuelse at det er en sammensætning af vir = mand og virgo = jomfru, pige.
25
there: genitiv af the = af dem.
26
ok the ikke blyghdæs: ordret oversættelse efter VulgCl et non erubescebant = og de følte ikke skam.
27
Jtem: læses item (latin) = og, derpå.
28
capitulum i bibliam: Molbech tilføjer i sin udgave efter ordet bibliam et (sic), fordi kasus er forkert. bibliam er
akkusativ; efter præpositionen ”i” må forventes ablativ. Det burde altså hedde capitulum i biblia, evt. capitulum biblie.
29
ormæn: VulgCl har serpens = slange.
30
klogeræ ok kyndere: VulgCl har blot callidior = mere snu (komparativ af callidus). kyndere: komparativ af kynd =
listig, sml. GldO, opslagsordet kynd, seddel 2.
31
atj = at I
32
Ok skuldhe ikke røræ thet Ath maaskee wij skulde ikke døø: sætningen er ikke et under af klarhed. 1931 skriver: ja, I
maa ikke røre derved, thi saa skal I dø. Den dobbelte negation, hvor på gl.dansk det sidste ”ikke” er overflødigt,
stammer fra det latinske forlæg, idet VulgCl har et ne tangeremus illud, ne forte moriamur, hvor de to ”ne” svarer til de
to danske ”ikke”. Man kunne redde den latinske syntaks ved at oversætte: og vi må ikke røre det, hvis vi ikke vil dø.
33
i håndskriftet er hele v. 5 og begyndelsen af v. 6 bortfaldet. V. 5. og v. 6 lyder if. 1931: men Gud ved, at naar I spiser
deraf, aabnes eders Øjne, saa I bliver som Gud [VulgCl har sicut dii = som guderne. PEJ] til at kende godt og ondt!«
[6] Kvinden blev nu var at at Træet var godt at spise af … - Ang. sicut dii: pluralisformen dii (ental: deus) er en
reminiscens af en oprindelig polyteisme, og denne pluralisform var, i dette vers, den gængse i middelalderlige Vulgataversioner. Sml. andre senmiddelalderlige oversættelser: Bibelfrühdrucke, s. 14-15: Köln ca. 1478 = Ku: also de gode =
som guderne; Köln ca. 1478 = Ke: also de gade = som guderne; Lübeck 1494 = L: also ghöde = som guder; Halberstadt
1522 = H: also de gode = som guderne. Luther 1545 har imidlertid wie Gott = som Gud, ligesom Nova Vulgata har sicut
Deus = som Gud. Problemet angående dii kontra deus synes først løst i renæssancen, hvor man inddrager de hebraiske
kilder, som f. eks. Luther gjorde. Gud kan på hebraisk hedde elohîm, egl. = guderne, men det oversættes i dag ved Gud.
- Middelalderens teologer var godt klar over problemet med en eventuel polyteisme i 1. Mosebog (og andre steder). Se
også 1. Mosebog kap. 1. v. 26 (bortfaldet i GldBib): hvor Gud siger (1992) Lad os skabe mennesker i vort billede, så de
ligner os!. Eller 1. Mosebog, kap. 3, v. 22 i GldBib: See adam ær giort swo som en af oss = 1992: Nu er mennesket
blevet som en af os. - Angelsakseren Alkuin (eller Alcuinus, levede 735-804) forklarer det således, at Gud derved
17
hentyder til Treenigheden: Fader, Søn og Helligånd, se Migne: Patrologiae cursus completus, bd. 100, Alcuini Opera
Omnia (Paris 1863) sp. 525.
34
thæn tidh: da
35
them wære nagnæ: en latinsk konstruktion (akkusativ med infinitiv). VulgCl har se esse nudos = (1931) at de var
nøgne.
36
giordhe sigh qwastæ: VulgCl har fecerunt sibi perizomata = gjorde sig lændeskørter. 1931 fortæller at de syede
figenblade sammen ”og bandt dem om sig”, 1992 har ”og bandt dem om livet”. Valget af ordet kvast kunne tyde på at
oversætteren forestillede sig en art bladdusk til at skjule kønsdelene, som man ofte ser på gamle malerier af Adam og
Eva i syndefaldssituationen. ”perizomata” er flertal af græsk perizoma = lændeskørt. Om brugen af kvast på gl.dansk, se
de få belæg i GldO, opslagsordet kvast. GldO har også opslagsordet kvasteløv (1 belæg), fra et digt af ”Herr Michael”
(fra 1496), hvor Adam og Eva efter syndefaldet skjulte sig i koosteløøf.
37
gongændhe j paradiis: ordret oversat fra VulgCl deambulantis in paradiso = (1931) vandre i haven.
38
til wedreth æftær middagh: ordret oversat fra VulgCl ad auram post meridiem = i eftermiddagsbrisen. aura =
luftning, vejr. 1931: da Dagen blev sval.
39
trææ: pluralis. Som det er karakteristisk for substantiver i neutrum på gl.dansk, får disse ingen endelse i pluralis - et
træk der også er ret almindeligt i nudansk: et lyn/ flere lyn; et råb/ flere råb; et lam/ flere lam etc.
40
duldhe: skjulte. Se GldO, infinitiven dylje.
41
tegnedhe: viste, angav (for). Se GldO, infinitiven tekne. VulgCl har indicavit = forrådte, gjorde bekendt, åbenbarede.
42
wtæn at tw: hvis du da ikke
43
kompæn: ledsagerske. VulgCl har sociam = ledsagerske, hustru. If. GldO, opslagsordet kumpan, bruges dette ord
ofte som oversættelse af latinsk socius/ socia = ledsager(ske). Ordet er låneord fra vulgærlatin companio, via oldfransk
compain og sidst middelnedertysk kumpân/ kumpên.
44
swegh: VulgCl har decepit = bedrog, vildførte.
45
fforthy at tw giordhe thet Tha skalt tw ware maledidet blant allæ spaghæ, æller mildhe dyr, ok mellom willæ ok
grymmæ dyr: VulgCl har: Quia fecisti hoc, maledictus es inter omnia animantia, et bestias terræ = (1931) Fordi du har
gjort dette, være du forbandet blandt alt Kvæget og blandt alle Markens Dyr. GldBib oversætter tilsyneladende omnia
animantia ved allæ spaghæ, æller mildhe dyr; animantia betyder egl. ”levende væsner”; spaghæ/ mildhe er et eksempel
på den hyppige brug af synonymer i gl.danske tekster, og oversættelsen lyder vel sådan for at sætte en modpol op mod
bestias (= vilddyr), som oversættes ved willæ ok grymme dyr. grym = vild, grum. Ang. maledidet = forbandet: ordet er
overtaget fra middelnedertysk maledi(g)en, som igen kommer fra kirkelatin maledicere = forbande. Se GldO,
opslagsordet maledithe.
46
tw skalt ædhæ jordæn: VulgCl har tilsvarende terram comedes = du skal æde jord, mens Nova Vulgata har pulverem
comedes = (1992) støv skal du æde.
47
wuenskapp: læses uvenskap. Da ordet uven på gl.dansk ofte betyder fjende, skal wuenskapp oversættes ved
fjendskab. VulgCl har inimicitias = fjendskab.
48
sorgh: smerte. Opslag i GldO, opslagsordet sorgh, viser mange belæg hvor det gl.danske ord svarer til latinsk dolor =
smerte, klage o.l. VulægCl har da også in dolore = med smerte.
49
skalt tw fødhe: VulgCl har paries (infinitiv párěre) = du skal føde. - Det gl.danske verbum føthe (opslagsordet i
GldO) bruges med to betydninger i teksten, svarende til to forskellige verber på latin. 1. Svarende til det latinske
verbum párěre, hyppigst brugt i 3. person ental perfektum péperit, som kun bruges hvor en kvinde er subjekt. Både
1931 og 1992 oversætter péperit ved fødte. 2. Svarende til det latinske verbum gígněre, hyppigst brugt i 3. person ental
perfektum génuit; kan både bruges med mand eller kvinde som subjekt. - Som eksempel: 1. Mosebog, kap. 4, v. 17-18:
Æn cayn bewaredhe sig med sin hustru, hwilkæn wnfik ok føddæ enoch [18] Æn enoch føddhe Irath = Men Kain havde
samleje med sin hustru, som blev gravid og fødte [sønnen] Enoch, [18] men Enoch blev far til Irath etc. 1931
oversætter normalt genuit ved avlede hvis en mand er subjektet; hvis en kvinde er subjektet, oversættes ved fik eller fik
en søn. 1992 oversætter genuit ved fik, fødte eller fødte en søn o.l.
50
Jæk skal sættæ wuenskapp mellæm […] thinæ wnfongelsæ […] sorgh skalt tw fødhe […] ok han skal wæræ thin
herræ: dele af v. 15 og v. 16 er bortfaldet i håndskriftet. De to vers lyder if. 1931: [15] Jeg sætter Fjendskab mellem dig
og Kvinden, mellem din Sæd og hendes Sæd; den skal knuse dit Hoved, og du skal hugge den i Hælen!« [16] Til
Kvinden sagde han: »Jeg vil meget mangfoldiggøre dit Svangerskabs Møje; med Smerte skal du føde Børn; men til din
Mand skal din Attraa være, og han skal herske over dig!« - thinæ wnfongelsæ (= dine undfangelser) svarer til VulgCl
conceptus tuos, som ligger i 1931-oversættelsens dit Svangerskabs Møje.
51
malediith ær iorden j thin gernyngh: VulgCl har maledicta terra in opere tuo = 1931: … skal Jorden være forbandet
for din Skyld. Nova Vulgata skriver maledicta humus propter te = (1992) … skal agerjorden være forbandet på grund
af dig.
52
arbeydhe: her i den gamle betydning: slid, slæb, møje, en betydning der også findes i gammeltysk, hvorfra ordet er
låneord. VulgCl har laboribus, af labor = anstrengelse, møje, besvær. Sml. 1931: med Møje.
53
aff hænnæ = af jorden
for grødæ: som afgrøde. VulgCl har germinabit tibi = skal vokse frem til dig/ for dig, skal du få som afgrøde.
55
jordæns yrtær: VulgCl har herbam terræ = jordens afgrøde = (1931) Markens Urter. Nova Vulgata har herbas terrae
= jordens urter = (1992) markens planter.
56
swo længhæ tw skalt jgen kommæ: jgenkommæ = komme tilbage. Molbech indsætter et ”til”: swo længhæ (til) tw
skalt igenkommæ - som om der skulle mangle et ”til”. Det gør der ikke. VulgCl har donec revertaris = indtil du skal
vende tilbage, hvor dette donec oversættes ved swo længhæ. Der findes en del eksempler på dette swo længhæ =
”indtil” i denne bibeloversættelse. Søg med GldO, opslagsordet længe, adv., søgebegrænsning 1Mos. .. (GldBib.)/
2Mos. .. (GldBib.) etc. - Eksempler: 1. Mosebog, kap. 11, v. 6: soo længhe the skullæ fulkommæ them i gernynghen =
VulgCl. donec eas opere compleant = indtil de er færdige med arbejdet; 1. Mosebog, kap. 33, v. 14: so længhæ jæk kan
æller skal kommæ = VulgCl donec veniam = indtil jeg kommer; 2. Mosebog 34, v. 35 swolængæ han skuldhe vtgaa =
VulgCl donec exiret = indtil han kommer ud; 3. Mosebog kap 12, v. 4: swo længæ hænnæ rønselses daghe skullæ
fulkommes = VulgCl donec impleantur dies purificationis suæ = indtil hendes rensestid er forbi etc. - Molbech har for
øvrigt ikke i disse eksempler indsat noget ”til”.
57
i jorden: VulgCl har in terram = i jorden; Nova Vulgata har ad humum = i mulden.
58
mwldh: læses muld. VulgCl har pulvis = støv.
59
for thy hon skuldhe wæræ allæ leffwendes mænnæskæs modher: forskellige bibelkommentarer nævner, at denne
forklaring er et ordspil på Hawwāh, den hebraiske form af navnet Eva, som betyder den levendegjorte. VulgCl. kalder
hende Heva, mens Nova Vulgata skriver Eva. Ordspil på personnavne er ganske almindeligt i den hebraiske bibel.
60
skinkiortelæ: VulgCl har tunicas pelliceas = skinddragter. Disse dragter skal vel markere at Adam og Eva nu er trådt
ind i kulturen og ikke blot bærer qwastæ for at skjule deres ”skam”.
61
inførdhe them: klædte dem på. VulgCl har induit eos = klædte dem på. Sml. nudansk iføre.
62
adam ær giort swo som en af oss: VulgCl har Adam quasi unus ex nobis factus est = Adam er gjort som en af os.
Nova Vulgata har homo factus est quasi unus ex nobis = mennesket er gjort som en af os. Adam betyder på hebraisk
menneske. swo som en af oss: flere steder i GT ses reminiscenser af en oprindelig polyteisme, således også 1. Mosebog,
kap. 3, v. 5 (fodnote).
63
widendhe: ordret fra latin sciens = vidende.
64
Nw forthy mowelske han skal ikkæ sænde sin handh: Nw forthy mowelske … ikkæ synes ordret oversat fra VulgCl:
nunc ergo ne forte = nu derfor måske ikke. Hele passagen lyder i VulgCl: nunc ergo ne forte mittat manum suam =
altså, bare han nu ikke tilfældigvis udstrækker sin hånd. Det hele bliver ikke bedre af at den danske oversætter ”kun”
anerkender den klassisk latinske betydning af verbet mittere (= sende), mens vi i VulgCl ser det vulgærlatinske mittere
= anbringe, sætte (sml. fransk mettre). Nova Vulgata har det noget klarere: nunc ergo, ne mittat manum suam. 1931: Nu
skal han ikke række Haanden ud; 1992: Bare det nu ikke rækker hånden ud (det = mennesket).
65
wtsændhæ: VulgCl har emisit: jog bort. Da GldO, opslagsordet utsænde, i alt væsentligt fremviser den moderne
betydning, må det gl.danske wtsændhæ være en ordret oversættelse af latin emisit: e = ud, misit = sendte. 1931 har
forviste.
66
tilgøræ: dyrke. VulgCl har operaretur, et verbum der også anvendtes i kap. 2, v. 16, hvor GldBib oversatte det ved
gøræ.
67
wtkaste: muligvis et oversættelseslån fra middelnedertysk utwerpen eller fra latin ejicere (e = ud, -jicere = kaste).
VulgCl har ejecit = kastede ud. 1931 har drev … ud. GldO, opslagsordet utkaste, har påfaldende mange bibelske belæg
og belæg fra religiøse tekster, hvor utkaste svarer til et latinske forlægs ejicere.
68
sammensættæ: anbragte, stillede. sammensættæ er ordret oversat fra VulgCl collocavit = anbragte, opstillede (col- (af
con) = sammen; locavit = satte, anbragte). 1931 har satte. GldO, opslagsordet samensætje, søgebegrænsning Religion,
viser flere eksempler fra GldBib, hvor verbet bruges i betydningen anbringe, f. eks. 1. Mosebog 22, v. 9: samensættæ,
sml. VulgCl. composuit = anbragte, 1931: lagde … til rette; 5. Mosebog, kap. 11, v. 18 sammensættær, sml. VulgCl
collocate = anbring!, (1931 lade dem være), 1992: de skal sidde; Første Kongebog, kap. 17, v. 24: samænsættæ, sml.
VulgCl conlocavit, 1931 (lod) bosætte; Første Kongebog, kap. 18, v. 33 samensættæ, sml. VulgCl composuit, 1931
lagde … til rette.
69
cherubin then ænghæl: VulgCl har blot cherubin (eller cherubim) = en kerub. Tilføjelsen then ænghel synes dels at
være en forklarende tilføjelse, dels viser den klart at oversætteren opfatter cherubin som ental. Luther har i sin
oversættelse af 1545 tilsvarende lagert fur den garten Eden den Cherubim = satte keruben foran Edens have. 1931 og
1992 har begge keruberne, idet cherubim er hebraisk flertal af cherub. Ordet kunne - som det fremgår af materialet i
GldO, opslagsordet kerub - på gl.dansk hedde cherubin både i ental og flertal (ental, se GldO, seddel 7 og 17). På
middelalderlatin kan ental også lyde cherubinus, som altså er en latinisering af cherubin. Søger man på nettet, finder
man, fra middelalderlige tekster, uden problemer entalsformerne unus cherubin/ unus cherubim (= en kerub) ved siden
af unus cherubinus - samt naturligvis unus cherub.
54
70
i håndskriftet mangler resten af v. 24 samt fra kap. 4, v. 1 og begyndelsen af vers 2. - If. 1931 lyder kap. 3, v. 24 og
kap. 4, v. 1 og begyndelsen af v. 2 således: [24] og han drev Mennesket ud, og østen for Edens Have satte han
Keruberne med det glimtende Flammesværd til at vogte Vejen til Livets Træ. Kap. 4 [1] Adam kendte sin Hustru Eva,
og hun blev frugtsommelig og fødte Kain; og hun sagde: "Jeg har faaet en Søn med HERRENs Hjælp!" [2] Fremdeles
fødte hun hans Broder Abel.
71
hiørde: hyrde. Stort set alle forekomster af dette ord i 1. Mosebog har ø i stammen. Undtagelse kap. 4. v. 20:
hyrdenæs. Sml. GldO, opslagsordet hirthe, sb.
72
abæl war forens hiørde ok cain war agærkarll: nutidige bibelforskere har villet se konflikten mellem Abel og Kain
som konflikten mellem de nomadiske kvægfolk (beduiner) og de fastboende agerdyrkere. agærkarll: GldO,
opslagsordet akerkarl, har kun seks belæg, hvoraf de tre er fra GldBib. Disse tre belæg svarer i VulgCl til agricola, vir
agricola og homo agricola, alle = bonde, agerdyrker. 1931: Agerdyrker.
73
Æn thet war giort: VulgCl har Factum est autem = men det skete.
74
hiørtz: Molbech laver her - samt i en række andre tilfælde - rettelse til det forventede hiortz uden at nævne at
håndskriftet har hiørtz; se eksempelmaterialet i GldO, opslagsordet hjorth. Alene i 1. Mosebog er der så mange
eksempler på skrivningen hiørd (med varianter) at man tør antage, at det ikke blot er en fejlskrivning. Ang. udviklingen
io til iø, se BRN GG, § 178. 3. - Molbech har alene i 1. Mosebog, ud over nærværende sted, stiltiende rettet ø til o i kap.
13, v. 5, kap. 21, v. 28, kap. 26, v. 14, kap. 38, v. 12, kap. 46, v. 32. Ved siden af de, trods alt, ret få eksempler på
varianten hjørth findes talrige eksempler på typen hjorth.
75
aff theres talie: Molbech har følgende note til talie: I Texten Taal, som ved en anden Haand i Marginen er rettet til
Talie. Ordet talie svarer til nudansk talg. VulgCl har de adipibus eorum = (1931) og (af) deres fedme. Se GldO,
opslagsordet talgh.
76
æn til cayn ok hans gaffwe han ikke saa: den løjerlige ordstilling er vel påvirket fra det latinske forlæg. Således har
VulgCl Ad Cain vero, et ad munera illius non respexit = men til Kain og til hans gaver / .. non respexit = (ordret) ikke
han så.
77
hastelighe: heftigt. VulgCl har vehementer = voldsomt.
78
ok hans antlad sammænfiol: 1931: og gik med sænket Hoved. VulgCl har et concidit vultus ejus. - sammenfiol,
præteritum af samenfalle (se GldO), synes ordret oversættelse af concidit (con = sammen, -cidit = faldt). Concidere
betyder ”synke sammen”, ”synke ned” o.l.
79
Ær thet ey om tw gøør wæl, tw skal jgen taghe goth: Er det ikke sådan at hvis du handler vel, skal du også modtage
godt? VulgCl har nonne si bene egeris, recipies = Er det ikke sådan at hvis du handler vel, så bliver du belønnet? 1931: Du ved, at naar du handler vel, kan du løfte Hovedet frit. Nova Vulgata har: Nonne si bene egeris, vultum attolles
= Er det ikke sådan at hvis du handler vel, så kan du gå med løftet hoved?
80
til waræ: ordret oversat fra VulgCl aderit = skal være til stede. GldO, opslagsordet tilvære, har kun få belæg, alle
som gengivelse af en form af det latinske verbum adesse = være til stede.
81
skal thin synd til waræ j dørrene: 1931 oversætter: så lurer Synden ved døren; - j dørrene: VulgCl har in foribus = i
døråbningerne.
82
æn thyn girnæ atthra æller berath skal ware wnder thic: VulgCl har: sed sub te erit appetitus ejus = men under dig
skal dens [syndens] begærlighed være (altså du er over synden, behersker den). - Nova Vulgata har et ad te erit
appetitus eius, som nyere oversættelser gengiver ved (1931) dens Attraa staar til dig, eller (1992) Den vil begære dig.
83
hans = syndens.
84
stod …opp: VulgCl har consurrexit: rejste sig, sprang op (consurrexit: infinitiv consurgere). 1931: sprang Kain ind
på ham; 1992: overfaldt Kain sin bror Abel.
85
ikke ær jæk myn brodhers gømere: VulgCl har num custos fratris mei sum ego? = Er jeg min broders vogter? – 1931:
Skal jeg vogte min Broder? VulgCl’s version svarer ikke til GldBib’s, men der har muligvis været en tradition for på
latin at citere stedet i retning af: non sum ego custos fratris mei.
86
maledideth æller forbanneth: atter et eksempel på indsættelse af et (forklarende?) synonym. VulgCl har blot
maledictus = forbandet. Det er i øvrigt forbavsende at synonymet først dukker op nu, da ordet maledideth (med
varierende stavning) forekom allerede i kap. 3, v. 14 og v. 17 uden ledsagende forklaring.
87
i håndskriftet mangler resten af v. 11 samt hele v. 12 og v. 13. If. 1931 lyder v. 11-13 således: [11] Derfor skal du nu
være bandlyst fra Agerjorden, som aabnede sig og tog din Broders Blod af din Haand! [12] Naar du dyrker
Agerjorden, skal den ikke mere skænke dig sin Kraft; du skal flakke hjemløs om paa Jorden!« [13] Men Kain sagde til
HERREN: »Min Straf er ikke til at bære; - Herrens ord: du skal flakke hjemløs om paa Jorden, svarende til VulgCl
vagus et profugus eris super terram, tager Kain op i v. 14 ero vagus et profugus in terra = 1931: jeg maa […] flakke
hjemløs om paa Jorden, som GldBib oversætter ved: jæk skal worde wawrændhe ok fluktiig paa jorden. Derfor kan
sætningen fra v. 12: du skal flakke hjemløs om på jorden i det bortkomne stykke af håndskriftet med en vis sikkerhed
antage at have lydt: wawrændhe ok fluktiig skalt thu worde paa jorden.
88
aff jordens antlath: VulgCl har a facie terræ = af jordens overflade. Da facies på latin også betyder ansigt, har
oversætteren valgt det ord til sin oversættelse. Samme oversættelse af facies ses i 1. Mosebog kap. 6, v. 7, kap 7, v. 3,
kap. 8, v. 8 og kap. 11, v. 9.
89
wawrændhe: omflakkende, omstrejfende. Se GldO, opslagsordet vavre.
90
All hwilkæn: enhver som
91
wtæn: men
92
pynæs: straffes. VulgCl har punietur = vil blive straffet. Luther 1545 har das soll gerochen … werden = det skal …
hævnes. 1931 har tilsvarende skal han hævnes. Luthers oversættelse skyldes viden om at den hebraiske bibel har
”hævnes”, sml. http://biblos.com/genesis/4-15.htm
93
herræn sattæ tegn y cayn: VulgCl har Posuitque Dominus Cain signum = (ordret) Herren satte Kain et tegn, idet Kain
er hensynsled. 1931: satte et Tegn paa Kain.
94
fluktigh til østerlighæ righe eden: VulgCl har: profugus in terra ad orientalem plagam Eden = som flygtning i landet
øst for Eden. Nova Vulgata har: in terra Nod ad orientalem plagam Eden, svarende til 1931: i Landet Nod østen for
Eden. 1931-oversættelsen har endvidere en note til lokaliteten Nod: betyder Omflakken, Hjemløshed. Altså har Nova
Vulgata erstattet VulgCl’s profugus in terra med in terra Nod. - fluktigh er, som profugus, et adjektiv. Det anvendes
også i nærværende kapitels v. 14, hvor Kain frygter at jæk skal worde wawrændhe ok fluktiig paa jorden, hvor VulgCl
har: ero vagus et profugus in terra, og Nova Vulgata har: ero vagus et profugus in terra, altså uden ”landet
Nod”.VulgCl’s har, stadig i 1. Mosebog, kap 4, i v. 12, har et tredje profugus, i en passage som er bortfaldet i GldBib’s
håndskrift: vagus et profugus eris super terram = omstrejfende og flygtende skal du være på jorden, sml. 1931: du skal
flakke hjemløs om paa Jorden.
95
bewaredhe sig med: havde samleje med. VulgCl har cognovit, ordret’ kendte’, en form der endnu bruges i 1931oversættelsen. Verbet bevare sig = ’have samleje’ bruges i de eksisterende dele i 1. Mosebog - udover i det nærværende
vers - i kap. 4, v. 25: adam æn bewaredhe sig meth sin hustrw (= VulgCl Cognovit quoque adhuc Adam uxorem suam),
kap. 19, v. 35: Thæn tidh hwn bewaret sigh meth hannom (= VulgCl quando concubuerit = mens hun lå hos ham), kap.
38, v. 26: ok thy hwermæn han ikke bewaredhe sigh ytermere meth hænnæ (= VulgCl Attamen ultra non cognovit eam
= men siden havde han ikke samleje med hende). Ang. vendingen bevare sig med: GldO anfører det under verbet bevare
= opretholde, hvilket er en fejl. Det er utvivlsomt et låneord fra middelnedertysk sik bewerren mede = give sig af med,
pleje omgang med, hvor bewerren/ beweren har grundbetydningen vikle sig ind i, se Mittelniederdeutsches Wörterbuch
/ von Karl Schiller und August Lübben. - Bremen, bd. 1 - 6 (1875-1881), bd. 1 (1875), s. 320-32, opslagsordet
”bewerren/ beweren”, især s. 322. – Se også Ordbog over det danske Sprog, opslagsordet II. † bevare.
96
wnfik: undfangede, blev gravid. Se GldO, undfa. Låneord fra middelnedertysk undvân (ordret modtage, nemlig den
mandlige sæd), sml. nyhøjtysk empfangen.
97
føddæ: VulgCl har peperit = fødte, da Kains hustru er den fødende.
98
I VulgCl står følgende afslutning på v. 17: et ædificavit civitatem, vocavitque nomen ejus ex nomine filii sui, Henoch
= (1931) Han grundede en By og gav den sin Søn Hanoks Navn. Bibelfrühdrucke s. 22-23, Luther 1545 etc. har denne
tilføjelse.
99
føddhe: VulgCl har genuit, da det er Enoch der avler barnet.
100
yrath fødde: VulgCl har Irad genuit, da Irad en mand.
101
VulgCl har genuit, da Maniael er en mand.
102
VulgCl har genuit, da Mathusael er en mand
103
som bodhe i pawlwnenæ: som boede i teltene, 1931: der bor i Telte. VulgCl har habitantium in tentoriis = de der
bor (eller boede) i telte. Utvivlsomt er præsens den logiske tid, da det drejer sig om stamfædre til det ”vi har i dag”.
Paulun er if. Ordbog over det danske Sprog, opslagsordet Paulun, låneord fra middelnedertysk pauwelun, paulun, som
igen kommer fra fransk oldfransk paveilun = militærtelt (nufransk pavillon). Om brugen, se GldO, opslagsordet paulun.
104
fader syngendes j seydenspil som hedher cithara, ok j orghæn: kommenterende oversættelse fra VulgCl pater
canentium cithara et organo = fader til dem der spiller cither og orgel. 1931: Stamfader til alle dem, der spiller på
Harpe og Fløjte. - seydenspil er låneord fra middelnedertysk seidenspel (sml. nyhøjtysk Saitenspiel).
105
hwilken war man slaændhe meth hammær, æller slægher ok war smedh j allæ eres og jerns gernynghæ: VulgCl har
det enklere: qui fuit malleator et faber in cuncta opera æris et ferri = som var hammerslager og smed i alle slags
håndværk med kobber og jern. 1931: Stamfader til alle dem der smeder Kobber og Jern; 1992: stamfader til smedene,
alle dem, der forarbejder kobber og jern. - man slaændhe meth hammær, æller slægher: må være et forsøg på at
oversætte det lidt vanskelige malleator (ordret: hammermand). Konstruktionen man slaændhe meth hammær er vel
påvirket af latin syntaks (vir malleo cudens eller lign.). slægher er låneord fra middelnedertysk sleger.
106
hører: hør! Bydeform i 2. person pluralis.
107
Ok lamech sagdhe til synæ hwstrwær, ade ok sella hører myn røst: VulgCl har (med middelalderlig skrivning):
Dixitque Lamech uxoribus suis Ade et Selle: Audite vocem meam = Og Lamech sagde til sine hustruer Ada og Sella:
Hør min røst. - Nova Vulgata har, som GldBib, Dixitque Lamech uxoribus suis: “Ada et Sella, audite vocem meam =
(1931) Og Lemek sagde til sine Hustruer: "Ada og Zilla, hør min Røst. - Spørgsmålet rejser sig imidlertid om Molbech
gengiver håndskriftets tegnsætning. Han skriver i sin indledning s. XV at tegnsætningen har han næsten overalt
uforandret beholdt. Andre senmiddelalderlige oversættelser følger imidlertid strikte VulgCl. Som eksempler:
Bibelfrühdrucke, s. 22-23: Köln ca. 1478 = Ke: ende Lamech sprak to sinen wiuen Ade ende Selle. gy wiue hoert myn
stimme = og Lamech sagde til sine hustruer Ada og Sella: I hustruer, hør min stemme. Lübeck 1494 = L: Vnde lamech
sede to sinen beyden wyuen ade vnde selle Nu horet minen stemne = Og Lamech sagde til sine to hustruer Ada og Sella:
Hør nu min stemme; Halberstadt 1522 = H: Auer Lamech sprack tho synen huesfrouwen Ade vnd Selle / Höret myne
stemme = Men Lamech sagde til sine hustruer Ada og Sella: I kvindet etc. Luther 1545 har: VND Lamech sprach zu
seinen weibern Ada vnd Zilla / Jr weiber etc. = Og Lamech sagde til sine hustruer Ada og Zilla / I kvinder etc. - Og
nyere oversættelser: Frederik IV’s bibel (2. udg. 1718): Og Lamech sagde til sine hustruer Ada og Zilla: hører min røst
etc. I hvert fald fra 1847 kan spores hvad der svarer til Nova Vulgatas version: Bibelen (udg. ved Chr. H. Kalkar),
Kjøbenhavn 1847: Og Lamech sagde til sine Hustruer: Ada og Zilla hører min Røst. PS: Den gl.danske oversætter
burde skrive Ada ok Sella (vokativ) hvis han oversætter som Molbech angiver, alternativt Ade ok Selle (altså i dativ), da
han som nævnt sætter egennavne i samme kasus som de ville have på latin.
108
atwokter: lyt! Bydeform i 2. person pluralis. Se GldO, opslagsordet atvakte.
109
i håndskriftet er resten af v. 23 og v. 24 er bortfaldet. Hele v. 23 og 24 lyder if. 1931: [23] Og Lemek sagde til sine
Hustruer: »Ada og Zilla, hør min Røst, Lemeks Hustruer, lyt til mit Ord: En Mand har jeg dræbt for et Saar, en Dreng
for en Skramme!
[24] Blev Kain hævnet syvfold, så hævnes Lemek syv og halvfjerdsindstyve Gange!«
110
sighende: ordet er ordret oversat efter VulgCl dicens = sigende, idet hun sagde. På hebraisk har hun sagt noget, der
var et ordspil med Seth.
111
annæn sædh: oversat efter VulgCl semen aliud = anden sæd. 1931 har andet Afkom. 1992: en anden søn.
112
wtæn ok søn ær fødh sæth: ordret oversat efter VulgCl Sed et Seth natus est filius, ordret: Men også Seth er født en
søn, 1931: Set fik ogsaa en Søn.
113
Enoch: er en skrivefejl. VulgCl skriver Enos, 1931 Enosj, 1992 Enosh. GldBib skriver da også Enos i 1. Mosebog,
kap. 5, v. 6, v. 7, v. 9.
114
Thænnæ ær adams føtzsels æller slæktes bogh: En art underoverskrift for dette afsnit. Efter bogh ville vi i dag sætte
punktum, da den følgende sætning er en ny hovedsætning. - VulgCl har Hic est liber generationis Adam = dette er
bogen om Adams slægt. 1992 har: Dette er Adams slægtsbog. - Liber generationis betyder slægtsbog, så den gl.danske
oversætter ønsker med ordet føtzsels(bogh) at tydeliggøre hvad ”bogen” også rummer. Luther, der havde en hebraiskkyndig medhjælp i Matthäus Aurogallus, skriver 1545: Djs ist das Buch von des Menschen geschlecht = Dette er bogen
om menneskets slægt - idet Adam på hebraisk betyder menneske. - Vendingerne generationes / liber generationis
forekommer adskillige gange i 1. Mosebog: kap. 6, v. 9; kap. 10, v. 1; kap. 11, v. 10; kap. 11, v. 27; kap. 25, v. 12 og v.
13; kap. 25, v. 19, kap, 36, v. 1; kap. 36, v. 9; kap. 37, v. 2.
115
j daghen: på den dag
116
manæn: VulgCl har hominem = mennesket (betydningen efter den hebraiske bibels adam = menneske), Luther 1545
har den Menschen = mennesket,1931 har Mennesket. - Formentlig mener den gammeldanske oversætter faktisk
”manden”, idet Adam blev skabt først. Andre steder i GT, hvor ordet homo klart forekommer i betydningen menneske,
indsætter oversætteren et synonym, f. eks. 3. Mosebog, kap. 1, v. 2: VulgCl Homo qui … = GldBib mæn [fejl for man]
æller mænnæskæ, hwilken …; 3. Mosebog, kap. 22, v. 3: VulgCl Omnis homo qui … = GldBib All man ællær
mænæskæ hwilke …; 3. Mosebog, kap. 22, v. 18: VulgCl Homo de domo Israel = GldBib Man ællær mænnæskæ, aff
israels hws.
117
æfftær gudhz æfftærlighende: VulgCl har ad similitudinem Dei = i lighed med Gud, 1931: i Guds Billede.
118
man ok qwynnæ: VulgCl har Masculum et feminam = som mandkøn og kvindekøn, 1931: som Mand og Kvinde.
119
Adam kalledhe there naffn i daghen, j hwilken de wore skaptæ: VulgCl har et vocavit nomen eorum Adam, in die
quo creati sunt = og han [Gud. PEJ] kaldte dem ved navn Adam den dag de blev skabt. - Da Adam betyder menneske,
har 1931: og gav dem navnet »Menneske«, da de blev skabt.
120
leffwede: oversættelse af VulgCl vixit = han var i en alder af, havde levet. Heraf fremgår at Adam pludselig er
blevet den ene part, den mandlige, af det i indledningen af kap. 5 omtalte menneskepar - altså ser vi en sammenfletning
af to overleveringsstrenge.
121
XXX ok hundreth = 30 + 100 = 130. Desværre normaliserer Molbech i sin udgave romertallene med klassisk latinsk
forbillede. Det fremgår af GldOs materiale, at de i håndskriftet til nærværende tekst skrives med minuskler, altså 1 = i
eller j, 2 = ii eller ij, 10 = x, hundrede = c. Således har håndskriftet 1. Mosebog, kap. 5, v. 5 ix hwndredhe ok xxx aar,
som Molbech s. 6 skriver IX hwndredhe ok XXX aar. - Om mængdetallene over 20, se BRN GG, bd. IV (København
1962), §§ 547-550. Et stort materiale kan findes i GldO, f. eks. 20-29, se under opslagsordet tjughe; om 30-39, se
thritjughe etc. Tal fra 100-999, se opslagsordet hundreth, om tusind og tusinder, se opslagsordet thusend. - Typerne for
mængdetal for 20 og derover i 1. Mosebog, kap. 5-12 er følgende: Ca. som i dag: tredwghe aar = 30, tw ok tredue aar =
32, halfffiærdesintywe aar = 70, fæm ok halfffierdesintywe aar = 75, halff fæmtesintywe aar = 90, hundredhe aar = 100,
tw hundredhe aar = 200, III hundredhe aar = 300, tryhundredhe ok try aar = 303, tryhwndredhe ok halfftridiesintywe aar
= 350, fæmhundredhe aar = 500, VII hundredhe = 700 [ufuldstændig], ottæ hundredhe aar = 800, ottæ hwndreth aar ok
fem ok halfffæmtæsyntywe = 895, IX hwndrede ok XXX aar = 930, IX hwndredhe ok tw ok fyretywe aar = 942. Enere før 20’ere etc.: IX aar ok XX = 29, fyre aar ok tredwghe = 34, fæm aar ok tredwæ = 35, fæm aar ok trysintywe =
65. - 20’ere etc. + enere: hwndredhe fyresintywe ok VII aar = 187, VII hwndredhe halfffiærdesintywe ok VII aar = 777,
fæmhundredhe halfffæmtesintywe ok fem aar = 595. - Enere, tiere og tyvere etc. før hundreder: V ok hundredhe aar =
105, attæn aar ok hwndredhe = 118, syw aarr ok tw hundredhe = 207, ny aar ok II hundredh = 209, try ok fyre hundrert
aar = 403, fæm ok tw hwndredhe aar = 207,syw og otæ hundreth aar = 807, X aar ok IX hwndret = 910, XII aar ok IX
hwndrede = 912, tywe ok hwndredhe aar = 120, XXX ok hundreth aar = 130, tredwe ok IIII hundrede aar = 430, XXX
aar ok otte hwndreth = 830. Tiere før enere: hwndredhe ok fyretywe aar ok II aar = 142. - Opdelt i to gange aar: III C
aar fæm ogh trysintywæ aar: III C = 300 + 65 = 365. - Man skal være opmærksom på at adskillige aldersangivelser i det
følgende kan afvige fra senere Vulgata-udgaver og bibeloversættelser!
122
æfftær sin æfftærlignelse ok belete: VulgCl har ad imaginem et similitudinem suam = i hans billede og hans lighed.
1931: som var ham lig og i hans Billede.
123
siden: efter
124
syw og otæ hundreth aar = 807 år.
125
XII aar ok JX hwndred = XII aar ok IX hwndrede = 912 år.
126
halff fæmtesintywe = 90
127
æffter hans oprynnælse æller føtzel: VulgCl har Post cujus ortum = efter dennes fødsel. If. GldO, opslagsordet
uprinnelse, kan det gl.danske ord gengive ortus i betydninger som fødsel, ophav, herkomst, oprindelse, (sol)opgang.
Oversætteren har vel fornemmet oprynnælse som en lidt mekanisk og udansk oversættelse af ortus, og indsætter så
synonymet føtzel. If. GldO er føthsel så langt det hyppigste.
128
i håndskriftet er resten af v. 10, versene 11-12 og begyndelsen af v. 13 bortfaldet. Hele v. 10-13 lyder if. 1931: [10]
og efter at Enosj havde avlet Kenan, levede han 815 Aar og avlede Sønner og Døtre; [11] saaledes blev Enosjs fulde
Levetid 905 År, og derpaa døde han. [12] Da Kenan havde levet 70 År, avlede han Mahalal'el; [13] og efter at Kenan
havde avlet Mahalal'el, levede han 840 Aar og avlede Sønner og Døtre.
129
X aar ok JX hwndret = X aar ok IX hwndret = 910 år.
130
halfffiærdesintywe = 70. Den gængse alderangivelse er 65.
131
fem ok halff fæmtæsyntywe = 95
132
hwndredhe ok fyretywe aar ok JJ aar = hwndredhe ok fyretywe aar ok II aar = 142 år. Den gængse alderangivelse er
162.
133
JX = IX = 9. - Den gængse aldersangivelse er 962.
134
fæm aar ok trysintywe = 65 år.
135
ok enoch gik meth gudh: 1931 skriver og Enok vandrede med Gud. VulgCl har Et ambulavit Henoch cum Deo med
samme betydning. Meningen er ”at leve et gudfrygtigt liv”. Luther 1545 oversætter Et ambulavit Henoch cum Deo ved
bleib er in eim göttlichen Leben = forblev han i et gudfrygtigt liv. - I 1. Mosebog, kap. 6, v. 9 hører vi at også Noah gik
meth gudh. Det hedder tilsvarende i VulgCl cum Deo ambulavit = vandrede med Gud, og hos Luther 1545 at Noah füret
ein göttlich Leben = førte et gudfrygtigt Liv.
136
III C aar, fæm ogh trysintywæ aar = 365 år.
137
ok han ikke oppenbaredes: og han forsvandt. VulgCl har et non apparuit = og han viste sig ikke. Imidlertid viser
GldO, opslagordet openbare, søgebegrænsning 1Mos. .. (GldBib.), adskillige eksempler på apparére = åbenbare, så
oversætteren har valgt at gengive apparuit på en ret mekanisk måde, selv om der ikke er tale om egentlige åbenbaringer.
1931: og han var ikke mere. 1992: Så var han der ikke mere. Luther 1545: vnd ward nicht mehr gesehen = og han sås
ikke mere.
138
hwndredhe fyresintywe ok VIJ aar = 187 år.
139
i håndskriftet er resten af v. 26, hele v. 27 og begyndelsen af v. 28 bortfaldet. Hele v. 26-28 lyder if. 1931: [26] og
efter at Metusalem havde avlet Lemek, levede han 782 Aar og avlede Sønner og Døtre; [27] saaledes blev Metusalems
fulde Levetid 969 Aar, og derpaa døde han. [28] Da Lemek havde levet 182 Aar, avlede han en Søn.
140
sighende: ordret oversat fra VulgCl dicens = sigende = det vil sige, det betyder. Navnet Noah skal på hebraisk danne
et ordspil med ordet trøst.
141
hugswalæ: trøste
142
j æller paa jorden: VulgCl har blot in terra, som oversætteren har tolket som de to muligheder. Gl.dansk jord og
latin terra betyder begge 1. jorden = verden, 2. jord = muld, sml. 1. Mosebog, kap. 3, v. 14. 1931 har: med Jorden.
143
gudz børn æller sønær: VulgCl har filii Dei = Guds sønner/ Gudssønnerne; 1931 og 1992 har gudssønnerne.
Begyndelsen af kap. 6 viser et ekko fra en mere polyteistisk verden, med ægteskab mellem de guddommelige og
menneskene, hvor de fik børn sammen. Endvidere omtales halvguder eller heroer samt giganter. En tydelig parallel
finder vi i den oldgræske mytologi.
144
andh: ånd. VulgCl har spiritus = ånd.
145
ikke bliffwe ewynnelighe j mænnæskæth: if. det hidtil fortalte levede de ikke evigt. Men muligvis er der også her et
ekko fra gamle myter, hvor de første mennesker havde evigt liv.
146
for thy thet ær køth: VulgCl har quia caro est = fordi det er kød. 1931 har: eftersom de jo dog er Kød. 1992 har: de
er dødelige.
147
Jættæ: VulgCl har gigantes, 1931: Kæmperne. 1992: kæmper.
148
ok the fødde, The ware …: og de fik børn, disse var …
149
freydefullæ: berømte, navnkundige. Se GldO fræghtheful, og hertil substantivet fræghth = ry, ære.
150
Jættæ ware paa jorden j the daghe, for thy æffter thet at gudhs sønær woræ jngongne til mennæskes døtter, ok the
fødde, The ware mæktughe aff werlden ok freydefullæ mæn: VulgCl har Gigantes autem erant super terram in diebus
illis; postquam enim ingressi sunt filii Dei ad filias hominum, illæque genuerunt, isti sunt potentes a sæculo viri famosi
= Der var kæmper på jorden på den tid: derefter gik gudssønnerne ind til menneskenes døtre, og de fik børn, det er de
mægtige i verden, berømte mænd. Nova Vulgata har: Gigantes erant super terram in diebus illis et etiam postquam
ingressi sunt filii Dei ad filias hominum, illaeque eis genuerunt: isti sunt potentes a saeculo viri famosi = Der var
kæmper på jorden på den tid, og også senere, da gudssønnerne gik ind til menneskenes døtre, og de fik børn, det er de
mægtige i verden, berømte mænd. 1931 har: I hine Dage, da Gudssønnerne gik ind til Menneskedøtrene og disse fødte
dem Børn - men ogsaa senere hen i Tiden - levede Kæmperne paa Jorden. Det er Heltene, hvis Ry naar tilbage til
Fortids Dage. 1992 har nogenlunde tilsvarende: Dengang gudssønnerne gik ind til menneskedøtrene og fik børn med
dem - men også siden hen - var der kæmper på jorden. Det er heltene, navnkundige mænd fra ældgamle dage.
151
seendhe: ordret oversat fra VulgCl videns = idet han så, som så
152
tænkelse: tænkning. Åbenbart et ret almindeligt ord på de tider, se GldO, opslagsordet thænkjelse.
153
paaaktendhe: læses paa-aktendhe = værende rettet mod. Konstruktionen er latinsk påvirket. VulgCl har intenta … ad
= rettet mod.
154
tøtthæ: præteritum af thykje (se GldO).
155
i håndskriftet er resten af v. 6 og begyndelsen af v. 7 bortfaldet. Hele v. 6 og v. 7 lyder if. 1931: [6] Da angrede
HERREN, at han havde gjort Menneskene paa Jorden, og det skar ham i Hjertet. [7] Og HERREN sagde: »Jeg vil
udslette Menneskene, som jeg har skabt, af Jordens Flade, baade Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens, Fugle, thi jeg
angrer, at jeg gjorde dem!«
156
aff jordens antlat: ordret oversættelse af VulgCl a facie terræ = af jordens overflade.
157
aff mænneskæn, wt til dyrenæ, aff krybendhe dyr, til hymmelsæns fuglæ: VulgCl har ab homine usque ad
animantia, a reptili usque ad volucres cæli = fra mennesket og til dyrene, fra krybdyrene og til himlens fugle. 1931 har:
baade Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens, Fugle.
158
wtæn: men
159
Thessæ æræ noe slæktæ æller fødinghe Noe: VulgCl har Hæ sunt generationes Noë = dette er Noahs slægt, at forstå
som: Dette er Noah og hans efterkommere. 1992 har: Dette er Noahs slægshistorie. - slæktæ æller fødinghe: vi ser den
kendte hang til synonymer. Ang. fødinghe: GldO, opslagsordet føthing, har kun dette ene belæg.
160
her synes at mangle et war.
161
sannelighe: både VulgCl og Nova Vulgata har vero som kan oversættes ved i sandhed. Det bør dog her oversættes
ved en mere farveløs konjunktion som men eller og.
162
j syne slæktæ, æller afffødelse: VulgCl har in generationibus suis = ”mens han levede”. Ang. afffødelse, se GldO,
opslagsordet afføthelse. Der er kun tre belæg, alle fra 1. Mosebog i nærværende oversættelse, alle med tveheden slæktæ
æller afffødelse (varierende skrivning): dette, samt kap. 10, v. 1 og kap. 36, v. 9. Ordet affødelse er muligvis tænkt som
en variant til det hyppigt forekommende substantiv afføthe = afkom, eller til substantivet afføthing = efterkommer, se
begge ord i GldO.
163
ok han føddhe tree sønær, sem, cham ok japhet: er indholdsmæssigt en gentagelse af kap. 5, v. 32. Dette skyldes
sikkert det velkendte fænomen, at flere kilder til samme beretning her og der er søgt inkorporeret i 1. Mosebog.
164
Æn jordæn æller landæt ær skændt æller forgiffwen: VulgCl har Corrupta est autem terra = men verden var
moralsk fordærvet.
165
skændh æller fordærffwæth: VulgCl har terram esse corruptam = at verden var moralsk fordærvet.
166
Sannælighe wtæn tywæl alt køth haffwer skændh æller sønderslidhet sin wey paa jorden: VulgCl har omnis quippe
caro corruperat viam suam super terram = thi alt kød havde moralsk set fordærvet sin vej i verden. - Molbech har i sin
udgave (s. 8), efter en vel nyere VulgCl-udgave, sat en parentes om disse ord (Nova Vulgatra har ikke parentesen). If.
GldO, opslagsordet kjot, søgebegrænsning Religion, seddel 99, som citerer dette sted, er der i håndskriftet ikke parentes
om indskuddet. Luther 1545 har heller ikke parentesen. - Sannælighe wtæn tywæl: det svarer til VulgCl quippe, altså
igen er dobbelt oversættelse af ét ord. Bemærk: Oversætteren oversætter i 1. Mosebog det latinske quippe ved
sannælighe (plus evt. et ekstra ord), sml. kap. 9, v. 6 (fforthy sannælighe! Igen en dobbelt oversættelse. Han kender
altså betydningen fordi), kap. 13, v. 6 (Sannelighe), kap. 30, v. 13 (sannelighæ), kap. 50, v. 3 (sannelighe). - Ang.
formen tywæl: Som det ses i GldO, opslagsordet tvivel, er denne form ikke helt sjælden, se f.er sk. seddel, 44, 56, 57,
68. Oversættelsen quippe = sannelighæ er sket uden hensyn til konteksten. Quippe kan nok betyde sandelig/ i sandhed,
men kun hvis det bruges som bekræftelse, f. eks. i et svar. En anden betydning er: thi, nemlig eller lignende. Luther har
i alle tilfældene denn = thi, eftersom. I det omfang 1931 og 1992 oversætter det, har de henholdsvis thi og for.
167
sammenhængen er: Thæn tidh gudh saa jorden ware skændh æller fordærffwæth Han saghde til noe - hvor den
normale ordstilling i GldBib er: Thæn tidh gudh saa jorden ware skændh æller fordærffwæth, tha saghde han til noe …
168
aff theres antlath: VulgCl har a facie eorum = fra deres ansigt, dvs. på grund af dem.
169
ark: skrives senere også arch. VulgCl har arcam = kasse. Luther 1545 har på dette sted Kasten. De gængse danske
oversættelser har ark. - Pagtens ark (2. Mosebog kap. 25, v. 10) betegnes GldBib som en arch, men den er en kasse. Se
GldO, opslagsordet ark.
170
slæth: jævn, glat. Se GldO, opslagsordet slæt, adj. adv.
171
aff slæth giordhe trææ: VulgCl har de lignis lævigatis = af høvlet træ. 1931 har: af Gofertræ. Nova Vulgata har:
de lignis cupressinis = af cyprestræ. 1992 har: af gofer-træ. Gofer henviser det hebraiske ord for træsorten (gopär), men
træarten er angiveligt ikke identificeret.
172
littlæ: if. BRN GG, bd. IV (København 1962) s. 96 kan Formen lillæ ogsaa bruges i Plur.
173
lym: læses lim. VulgCl har bitumine (ablativ af bitumen) = beg.
174
thes = vinduets
175
wdæn: læses uden = men.
176
aff syden: på siden (af arken).
177
thet hws mæn skal ædhe j: her har VulgCl cenacula = spiserum. Cenacula er pluralis af cenaculum. Cenaculum kan
også betyde øverste del, øverste etage. Cenaculum forekommer endvidere oversat i GldBib i Dommerbogen 3, 20; 3,
23; 3, 24; 5, 28 hvor det (med småvariationer) oversættes ved natwordh stowe = aftensmåltids-stue.
178
i håndskriftet er resten af v. 16 og dele af v. 17 er bortfaldet. Hele v. 16 og 17 lyder if. VulgCl således: [16]
Fenestram in arca facies, et in cubito consummabis summitatem ejus; ostium autem arcæ pones ex latere; deorsum,
cœnacula et tristega facies in ea. [17] Ecce ego adducam aquas diluvii super terram, ut interficiam omnem carnem, in
qua spiritus vitæ est subter cælum; universa quæ in terra sunt, consumentur. = (ordret) [16] Et vindue skal du lave i
arken, og med en alen skal du færdiggøre dets højde; men døren til arken skal du sætte på siden; dernæst skal du lave
spiserum og et hus med tre kamre i den. [17] Og se, jeg vil lede oversvømmelsens vande ud over jorden for at dræbe alt
kød som drager ånde under himlen; alt hvad der er på jorden skal blive dræbt. - Nova Vulgata har også fenestram = et
vindue. - 1931 oversætter: [16] du skal anbringe Taget paa Arken, og det skal ikke rage længer ud end een Alen fra
oven; paa Arkens Side skal du sætte Døren, og du skal indrette den med et nederste, et mellemste og et øverste
Stokværk. [17] Se, jeg bringer nu Vandfloden over Jorden for at udrydde alt Kød under Himmelen, som har Livsaande;
alt, hvad der er paa Jorden, skal forgaa. 1992 har nogenlunde tilsvarende [16] Du skal lægge et tag på arken, og
tagrygningen skal du hæve en alen … etc. Luther 1545 har ein Fenster = et vindue, som synes videreført i nye udgaver
af Luther-oversættelsen. En ikke Luther-baseret oversættelse som Die Bibel in heutigem Deutsch (Deutsche
Bibelgesellschaft Stuttgart, 1982) har ein Dach = et tag, med følgende fodnote: Möglich auch: ein Fenster = muligt er
også: et vindue. Problemet er angiveligt at det hebraiske ord på det sted: tzohar alene forekommer her i bibelen, og
normalt blot kan oversættes ved lys, skinnende eller lignende, se den amerikanske rabbi Geoffrey Dennis’ blog
http://tinyurl.com/bo7zx4r
179
andh ær j: sammenhængen er: dræbe alt kød som ånde er i.
180
skullæ fortæres æller forderffwes: VulgCl har som nævnt ovenfor consumentur = skal ødelægges. Verbet consumere
kan betyde både fortære og ødelægge, så oversætteren vil sikkert helgardere sig over for den hellige tekst.
181
samsæt: VulgCl har foedus = forbund. 1931 har Pagt. GldO, opslagsordet samsæt, viser at dette ord er ofte brugt i
gl.dansk, og ofte som oversættelse af latin foedus.
182
allæ hondhe kønz twennæ: to af hvert køn. Meningen er et par af hvert køn. VulgCl har universæ carnis bina = af
alt kød to.
183
mankøns ok qwynnækøns: VulgCl har masculini sexus et feminini = af hankøn og af hunkøn. 1931: Han- og Hundyr
skal det være.
184
øgher: kvæg. På nudansk er øg et nedsættende ord for en hest (krikke o.l.). VulgCl har jumentis (ablativ pluralis af
jumentum). Jumentum betyder egl. trækdyr som kan spændes for (sml. gammellatin jugmentum, af jungere = spænde
for), især brugt om heste, muldyr og æsler. Det samme var tilfældet i oldnordisk, jf. Johan Fritzner: Ordbog over det
gamle norske Sprog (Kristiania 1867), s. 126, opslagsordet eykr, hvor det oversættes ved Lastdyr i Alm. saasom Hest,
Oxe, Asen m.m.). Jumentum kan i middelalderlatin også betyde kvæg, sml. Diefenbach, s. 312, opslagsordet Iumentum.
Luther 1545 har på dette sted Vieh = kvæg. Molbech henviser s. 8 i en fodnote til Tausens oversættelse; her har Tausen
queget. 1931 har Kvæget. GldO, opslagsordet øk, har talrige eksempler hvor Vulgata’s jumentum i GldBib gengives ved
øgh, se f. eks. sedlerne 3, 7, 11, 16, 17. Se også seddel 15, hvor den tilsvarende latinske tekst har bobus = okser!
185
hondhe: arter.
186
aff allæ madhe: efter VulgCl ex omnibus escis = af alle madvarer.
187
skulle wordhe swo wæl thic som them j madh: ordret oversættelse efter VulgCl: erunt tam tibi, quam illis in cibum.
1931 har: at det kan tjene dig og dem til Føde.
188
Af allæ renæ dyr: her påbegyndes en anden version af Guds påbud til Noah om antallet af dyr..
189
syw hondhe, ok syw handhe: ordret oversættelse af VulgCl septena et septena = syv af hver (af mandlige og
kvindelige).
190
too: vel underforstået hondhe, altså = to par.
191
Af allæ renæ dyr syw hondhe, ok syw handhe man ok qwynnæ , wtæn aff vrænæ dyr too, too mæn ok too qwynnæ:
VulgCl har Ex omnibus animantibus mundis tolle septena et septena, masculum et feminam, de animantibus vero
immundis duo et duo, masculum et feminam = af alle de rene dyr syv mandlige og syv kvindelige, men af de urene dyr
to mandlige og to kvindelige. - Ang. formuleringen om de urene dyr de animantibus vero immundis duo et duo,
masculum et feminam: Omkring 1500-tallet fremkommer andre oversættelser, vel grundet på kendskabet til den
hebraiske bibel, så vi får: Bibelfrühdrucke, s. 32-33: Köln ca. 1478 = Ku: twe vnde twe = to og to; Köln ca. 1478 = Ke:
twe = to (dvs. to dyr i alt, en han og en hun); Lübeck 1494 = L: een par = et par; Halberstadt 1522 = H: twe vnd twe =
to og to (altså to par). Luther 1545 har ein Par = et par. 1931 og 1992 har også kun ét par af de urene dyr. De forskellige
tal (et par/ to par) skyldes forskellige versioner af den hebraiske bibeltekst, se Hermann Gunkel: Genesis (Göttingen
1922) s. 62 og s. 143.
192
sæth æller slekt: VulgCl har kun semen = sæd, dvs. efterkommere.
193
skal heel bliffwe: VulgCl har salvetur = skal frelses, skal reddes.
194
øwer all jordens antladh: VulgCl super faciem universæ terræ = over hele jordens ydre (eller overflade).
195
skal jæk reynæ: direkte oversættelse af VulgCl ego pluam, som igen svarer til den hebraiske bibels (jahvisternes)
formulering, se Hermann Gunkel: Genesis (Göttingen 1922) s. 62.
196
i håndskriftet er resten af v. 4, hele v. 5 og begyndelsen af v. 6 bortfaldet. Hele v. 4-6 lyder if. VulgCl: [4] Adhuc
enim, et post dies septem ego pluam super terram quadraginta diebus et quadraginta noctibus; et delebo omnem
substantiam, quam feci, de superficie terræ. [5] Fecit ergo Noë omnia quæ mandaverat ei Dominus. [6] Eratque
sexcentorum annorum quando diluvii aquæ inundaverunt super terram. = (1931) [4] Thi om syv Dage vil jeg lade det
regne paa Jorden i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter og udslette alle Væsener, som jeg har gjort, fra Jordens Flade."
[5] Og Noa gjorde ganske som HERREN havde paalagt ham. [6] Noa var 600 Aar gammel, da Vandfloden kom over
Jorden.
197
for: VulgCl har propter = på grund af.
198
annæn monith, then søttendhe monens dagh: VulgCl udtrykker det tydeligere mense secundo, septimodecimo die
mensis = i den anden måned, på den syttende dag i måneden. Typen then søttendhe monens dagh = den syttende
månedens dag (fra latin septimodecimo die mensis), med skrivningen ”monens”, findes flere steder i GldBib,
afvekslende med typen (j sywendhe moneth) første monethz dagh (se 3. Mosebog, kap. 23, v. 24), sml.GldO,
opslagsordet maneth. Typen søttendhe monens dagh synes dog koncentreret omkring 1. Mosebog, kap. 7 og 8.
199
synderslitnæ worthe: efter VulgCl rupti sunt, ordret: blev brudt i stykker, blev sønderrevet. 1931: brast, 1992: brød
… igennem.
200
kelder: kilder. Sml. GldO, opslagsordet kælde. 1931 har: det store Verdensdybs kilder.
201
lup: løb. I 1. Mosebog, kap. 8, v. 2, har vi reynæns lub. Jf. GldO, opslagsordet løp, er de uomlydte former ganske
almindelige (lup, loop, loff). Da det oldnordiske hlaup på gl.dansk entydigt burde hedde løp, mener BRN GG, bd. I
(København 1928) § 174, Anm. 3, at der kan foreligge ”fremmed Indflydelse”, vel fra middelnedertysk lôp. Endnu på
Holbergs tid finder vi if. Ordbog over det danske Sprog, opslagsordet II. Løb, de uomlydte former. Når alligevel formen
løb sejrer, må det skyldes indflydelse fra verbet løbe. Man bemærker, at svensk, hvor oldnordisk hlaup også burde
resultere i formen løp, i dag har lopp.
202
j then daghs trongh æller øweblik: VulgCl har In articulo diei illius = på det tidspunkt denne dag. Andre
oversættelser har: I begyndelsen af denne dag, således tre af de fire ovenfor nævnte tryk i Bibelfrühdrucke s. 34-35 (In
deme anbegynne des daghes/ In dem anbeginne des dages/ In deme ambeghynne des daghes, mens det fjerde har In
einem artikel des daghes). Luther 1545 har: Eben am selben Tage = På denne samme dag. 1931 har: Selv samme dag. Ordet trongh er if. materialet i GldO, opslagsordet thrang, identisk med det moderne danske trang (adjektiv og
substantiv), og det betyder if. Kalkar, bd IV, s. 431, opslagsordet Trang (trång), som adjektiv, på gl.dansk bl. a. snæver,
trang, og if. Kalkar, bd IV, s. 432, opslagsordet Trang (trång), som substantiv, trængsel, sammenstimlen. Ordet, her som
substantiv, lyder umiddelbart sært i sammenhængen i den gl.danske tekst, men det skyldes sikkert et forsøg fra
oversætteren på at ramme det latinske articulus, som etymologisk er afledt af artus, som adjektiv = sammentrængt,
indesluttet, snæver, som substantiv = snæverhed, trængsel - altså igen et slags forsøg på en helgardering over for den
hellige tekst.
203
ok hans hustrw, ok hans sønærs hustrwer, meth them: meth them = sammen med Noah og hans sønner.
204
øgh: kvæg. VulgCl har jumenta, se note til kap. 6, v. 20: øgher.
205
ok allæ fuglæ som flywe kwnne æfftær sin slækt, Ok allæ fuglæ som hedher aues pa latine, ok allæ fugle som
hedder uolucres pa latine: aues læses aves (pluralis af avis = fugl), uolucres læses volucres (pluralis af volucris = fugl).
Hvad det hedder på latin, står der selvfølgelig ikke noget om, hverken i den hebraiske bibel eller - eksplicit - i VulgCl.
Men den danske oversætter er tydeligt kommet i tvivl ang. ordlyden i VulgCl: cunctumque volatile secundum genus
suum, universæ aves, omnesque volucres = og alt hvad der har vinger af sin art, alle fugle, og alle fugle. Han må være
kommet i tvivl om volatile kontra aves og volucres, og atter har han villet helgardere sig. 1931 har: og alle Fugle efter
deres Arter, alle Fugle, alt, hvad der har Vinger. 1992: og alle slags fugle, alle vingede fugle.
206
aff alt køth jnginghe […] ok watnene ware […]: i håndskriftet er resten af v. 16 og dele af v. 17 bortfaldet. Hele v.
16 og v. 17 lyder if. VulgCl: [16] Et quæ ingressa sunt, masculus et femina ex omni carne introierunt, sicut præceperat
ei Deus; et inclusit eum Dominus deforis. [17] Factumque est diluvium quadraginta diebus super terram; et
multiplicatæ sunt aquæ, et elevaverunt arcam in sublime a terra. = (1931) [16] Han- og Hundyr af alt Kød gik ind, som
Gud havde paabudt, og HERREN lukkede efter ham. [17] Da kom Vandfloden over Jorden i fyrretyve Dage, og Vandet
steg og løftede Arken, så den hævedes over Jorden.
207
j høwt aff jorden: højt over jorden. høwt er et substantiv, sml. GldO, opslagsordet høghth, sb. Den danske vending er
kalkeret efter VulcCl in sublime a terra = højt over jorden.
208
møgheth forginghe: VulgCl har prævaluerunt nimis = bredte sig overmåde. 1931: og Vandet steg og steg. Verbet
forgange synes på gl.dansk at betyde hengå, se GldO, opslagsordet forgange, f. eks. seddel 2, 4, 5, 9.
209
hwlde ok dwlde: betyder det samme, nemlig skjult. VulgCl har blot operti = tildækket. huld er perfektum
participium af verbet hylje, duld er perfektum participium af verbet dylje. Sml. GldO.
210
owergongæt æller hwlt: VulgCl har blot operuerat = havde tildækket.
211
dyr, ok willæ dyr: VulgCl har (caro) animantium et bestiarum = (kød af) tamdyr og af vilde dyr. Luther 1545 har
(Fleisch) an Vieh, an Thieren = (kød) af kvæg, af dyr. 1931 har: Kvæg, vildtlevende Dyr. I 1. Mosebog, kap. 3. v. 14
oversættes animantia med allæ spaghæ, æller mildhe dyr, hvor der vel menes tamdyr, som sættes over for bestias, der
oversættes ved willæ ok grymmæ dyr.
212
han affslættæ all wnderstandelsæ, æller hwerthings varælsæ: VulgCl har delevit omnem substantiam = udslettede alt
eksisterende. wnderstandelse er en ordret gengivelse af substantia (sub = under, stantia = det stående); den normale
betydning er forståelse, indsigt o.l., sml. GldO, opslagsordet understandelse. varelsæ = eksistens. Tilsyneladende er det
stadig oversætteren magtpåliggende med sit wnderstandelse = substantia at bibeholde nærkontakt til den latinske
bibeltekst.
213
wtæn noe bleff jgen enæ: men tilbage blev kun Noah.
214
halfftridisintywe ok hundredhe = 150.
215
jhwg kom: ihukom (= huskede)
216
han tilleddhe andæn pa jorden: ordret oversættelse efter VulgCl adduxit spiritum super terram = ledede ånden (= sin
ånd/ sit åndepust) ud over jorden. Luther 1545 har Wind = vind, blæst, 1931 en Storm, 1992 en storm.
217
reyne ware forbwtnæ aff hymmelæn: ordret oversættelse af VulgCl prohibitæ sunt pluviæ de cælo. Men prohibitæ
betyder snarere ”holdt borte”, altså regnen fra himlen blev holdt borte. Luther 1545 har dem Regen vom Himmel ward
gewehret = regnen fra himlen blev afværget. 1931 Regnen fra Himmelen standsede.
218
i håndskriftet er resten af v. 3 bortfaldet og måske det første ord i v. 4. Hele v. 3 og de indledende ord til v. 4 lyder
if. VulgCl: [3] Reversæque sunt aquæ de terra euntes et redeuntes; et cœperunt minui post centum quinquaginta dies.
[4] Requievitque arca … = [3] og vandene trak sig, lidt efter lidt, tilbage fra jorden og begyndte at formindskes efter
150 dage. [4] Og arken hvilede …
219
then sywendhe ok tywendhe monens dagh: se noten til en tilsvarende formulering i 1. Mosebog, kap. 7, v. 11.
220
paa armenies biergh: da biergh er neutrum, må det antages at ordet kan være flertal. VulgCl har super montes
Armeniæ = på Armeniens bjerge. Nova Vulgata har super montes Ararat = på Ararats bjerge. Bibelfrühdrucke s. 38-39
har alle ”Armeniens bjerg(e)”. Luther 1545 har das gebirge Ararat = Ararats bjerge. 1931: Ararats Bjerge. 1992:
Ararats bjerge.
221
ok sannælighe: både VulgCl og Nova Vulgata har at vero. vero kan isoleret oversættes ved i sandhed. Det bør at
vero her oversættes ved en mere farveløs konjunktion som men eller og.
222
affwexste: GldO registrerer infinitiven som afvakse, men verbet findes kun med dette ene belæg. Det er ordret
oversat fra VulgCl decrescebant = aftog, som består af elementerne de = af og crescebant = voksede.
Præteritumsformen svarer til bøjningen af sideformen vækse, sml. GldO, opslagsordet vakse, seddel 9, 10, 26, 63 etc.
(sml. svensk växa, præteritum växte eller vestjysk væjs, præteritum væjst). Se også BRN GG, bd. VI (København 1971)
s. 177-178.
223
Noe opladendhe archæns windwe: en latinsk konstruktion, sml. VulgCl aperiens Noë fenestram arcæ = idet Noe
åbnede arkens vindue.
224
hannom: Molbech lader trykke forkortelsen ha m.
225
han = Noah
226
affladet: ophørt. Se GldO, opslagsordet aflate.
227
ok jnførdhe henne greben i archæn: lidt håndfast oversættelse af VulgCl et apprehensam intulit in arcam = (ordret)
og pågrebet tog han den ind i arken. Sml. 1931: og tog den ind i Arken til sig.
228
bidde: ventede. Sml. GldO, opslagsordet bithe.
229
han jgenwiste dwæn: han sendte atter duen ud. VulgCl har rursum dimisit columbam = udsendte atter duen. Kalkar
II, s. 379, opslagsordet Igenvise, har kun dette ene eksempel. Formentlig skal det ikke læses som genvise, men som
”viste atter (= igen) duen fra arken”. Denne brug af vise i betydningen sende ses, efter min mening, i GldO,
opslagsordet vise, søgebegrænsning Religion, seddel 43: som tha bliffwer viisth thil then ewige pyne; seddel 104: oc
wisste hannum aff mønstret (= og viste ham ud af templet); eller søgebegrænsning diplom, seddel 4: han scal vises vth
aff gildet; seddel 5: som saa ær visd af gildet meth nidingsnafn. - I kap. 8, v. 7, 8 og 10 har VulgCl ligeledes dimisit,
som GldBib oversætter ved wtsændhe. Formen jgenwiste i v. 10 må altså bero på det latinske adverbium rursum. - Det
gl.danske sprog manglede ellers ikke muligheder for en mere elegant formulering. I Lucidarius s. 350, lin. 16-17 siger
Magisteren om denne genudsendelse af duen: afftær sywendæ dagh lot han i geen æn duæ vth. Tausen oversætter i
1535: saa lod han atter een duæ fløye wdaff arcken.
230
oliebærtrææs green: VulgCl har ramum olivæ virentibus foliis = en oliventræskvist med grønne blade.
Bibelfrühdrucke s. 38-39 har: Köln ca. 1478 = Ku: een gron olyuen twich = en grøn olivenkvist; Köln ca. 1478 = Ke: ein
groen olyuen twich = en grøn olivenkvist; Lübeck 1494 = L: een twych nyt gronen bladen van eneme olywebome = en
kvist med grønne blade fra et oliventræ; Halberstadt 1522 = H: eynen twijch des olyeboms = en kvist fra et oliventræ.
Luther 1545 har ein Oleblat = et olieblad. 1931: et friskt Olieblad. 1992: et frisk olivenblad.
231
siætte hundredhe første: seks hundrede og første.
232
i håndskriftet er resten af v. 13 og begyndelsen af v. 14. Hele v. 13 og v. 14 lyder if. VulgCl: [13] Igitur
sexcentesimo primo anno, primo mense, prima die mensis, imminutæ sunt aquæ super terram; et aperiens Noë tectum
arcæ, aspexit, viditque quod exsiccata esset superficies terræ. [14] Mense secundo, septimo et vigesimo die mensis
arefacta est terra. = 1931: [13] I Noas 601ste Leveaar paa den første Dag i den første Maaned var Vandet tørret bort fra
Jorden. Da tog Noa Dækket af Arken, og da han saa sig om, se, da var Jordens Overflade tør. [14] Paa den syv og
tyvende Dag i den anden Maaned var Jorden tør.
233
sigændhe: en latinisme. VulgCl har dicens = sigende.
234
aff alt køth: 1992 oversætter efter meningen: alle levende væsener.
235
allæ krybelighe dyræ som krybe paa jorden: gengivelsen svarer ret godt til VulgCl’s reptilibus quæ reptant super
terram = 1931 alt Kryb, der kryber paa Jorden. GldO kender ikke ”krypdyr”, men har fem belæg for krypelik, som alle
er fra GldBib! ”krypelik” er altså en hjemmestrikket oversættelse af det latinske adjektiv reptilis, der er dannet over
verbet reptare = krybe. If. Ordbog over det danske Sprog, opslagsordet Krybdyr, synes dette ord at være fremkommet
omkring 1800. Luther oversætter reptilia ved Gewürm, en kollektivdannelse til substantivet Wurm, som i det ældre tysk
bruges om alt krybende. Tausen oversætter, sikkert efter Luther: alle honde orme som krybe paa iorden.
236
Molbech lader trykke forkortelsen ha m.
237
altere: ental, se GldO, opslagsordet altere.
238
dønde æller luktedhe: er synonymer. døne = lugte, dufte, hertil substantivet døn: lugt, duft.
239
mænnæskenæ syn: menneskenes sind. mænnæskenæ er genitiv pluralis.
240
Sæædh ok skyrdh, kwldh ok brynnæ = 1931: Sæd og Høst, Kulde og Hede. skyrdh = afmejning, hertil verbet skære,
sml. GldO, opslagsorder skurth.
241
skullæ ikke roo æller hwilæ: roo, hwilæ er begge verber. VulgCl har non requiescent = 1931: skal … ikke ophøre.
242
befaledhe: overgivet, betroet. Se GldO, opslagsordet befale. Verbum og betydning fra middelnedertysk, se
Mittelniederdeutsches Wörterbuch / von Karl Schiller und August Lübben. - Bremen, bd. 1 - 6 (1875-1881), bd. 1
(1875), s. 307, opslagsordet bevelen, bevalen (der ligesom gl.dansk også kender betydningen ”påbyde”).
243
ogh opfyllær […] paa jorden […] Allæ […] æræ befaledhe i edher hondh: i håndskriftet er slutningen af v. 1 og det
meste af v. 2 bortfaldet. I VulgCl lyder hele v. 1 og v2 således: [1] Benedixitque Deus Noë et filiis ejus. Et dixit ad eos:
Crescite, et multiplicamini, et replete terram. [2] Et terror vester ac tremor sit super cuncta animalia terræ, et super
omnes volucres cæli, cum universis quæ moventur super terram; omnes pisces maris manui vestræ traditi sunt. = (1931)
[1] Derpaa velsignede Gud Noa og hans Sønner og sagde til dem: Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden! [2]
Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle Jordens vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad
Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Haand er de givet!
244
som: ligesom, i lighed med.
245
som grønæ yrter, æller kalæ: VulgCl har: quasi olera virentia = i lighed med grønsager. Imidlertid kan olus (i
pluralis olera) i middelalderlatin både betyde grønsager og kål, sml. Diefenbach, s. 395, opslagsordet Olus, holus.
Muligvis har vi i GldBib atter et forsøg på en sproglig helgardering. - 1992 har: de grønne planter.
246
befaledhe: VulgCl har tradidi = gav, overgav.
247
køth meth blodh: meningen er ”kød med blod i”. VulgCl har Excepto, quod carnem cum sanguine non comedetis =
med undtagelse af at I ikke må spise kød med blod i. - Nova Vulgata har en ændret version: excepto quod carnem cum
anima, quae est in sanguine, non comedetis = med undtagelse af at kød med sjælen, som er i blodet, må I ikke spise.
Sml. 1931: Dog Kød med Sjælen, det er Blodet, maa I ikke spise!, og 1992: Men kød med liv i, med blod i, må I ikke
spise. If. GT er sjælen i blodet.
248
wtkræffwe: GldO, opslagsordet utkrævje, viser at grundbetydningen er kræve, tilbagekræve o.l. VulgCl har
requiram = forlanger, kræver, kræver til regnskab. Luther 1545 skriver rechen = hævne, som jo nok er meningen. 1931
har: kræver jeg hævn.
249
Theth ær syndh: er i Molbechs tekst sat med lidt mindre satsstørrelse end den øvrige tekst og omgivet af kantede
klammer. Det er klart, at det er en kommentar fra oversætteren, da tilsvarende ikke ses i VulgCl.
250
fforthy jæk skal wtkræffwe edher siæls blodh aff allæ dyrenæs hondh ok aff mænnæskæs hondh, Jæk skal
wtkræffwe mænnæskæns siæl aff mænnæskæns æller mantzæns hondh ok hans brodhers hondh: VulgCl har Sanguinem
enim animarum vestrarum requiram de manu cunctarum bestiarum; et de manu hominis, de manu viri, et fratris ejus
requiram animam hominis = men for jeres sjæles blod stiller jeg alle vilddyr til regnskab [som udgyder menneskeblod.
PEJ], og ethvert menneske, og enhver mand og hans broder stiller jeg til regnskab for et menneskes sjæl [= et
menneskes udgydte blod. PEJ]. 1931: Men for eders eget Blod kræver jeg Hævn; af ethvert Dyr kræver jeg Hævn for
det, og af Menneskene indbyrdes kræver jeg Hævn for Menneskenes Liv.
251
æfftær gudhz belette æller æffterlighnæ: VulgCl har ad imaginem … Dei = i Guds billede. If. GldO, opslagsordet
æfterlikende, findes dette ord kun i GldBib. Den gl.danske oversættelse kender dog også efterlignelse, se GldO,
opslagsordet æfterliknelse.
252
Wtæn j woxæ ok worder mongfoldelighe ok jngaar paa jorden ok opfyllær hennæ: VulgCl har Vos autem crescite et
multiplicamini, et ingredimini super terram, et implete eam = Men voks og blive mange og spred jer over jorden og fyld
den. i woxæ: indikativ = I vokser, muligvis et forsøg på at efterligne VulgCl’s vos crescite = voks!, altså imperativ 2.
person plural; en tilsvarende bydeform vil på gl.dansk hedder woksær. worder: imperativ 2. person plural = bliv!
(indikativ 2. pers. pl. vil hedde i worde). jngaar: imperativ 2. person plural = gå ud! (indikativ 2. pers. pl. vil hedde i
gange). opfyllær: imperativ 2. person plural = opfyld! (indikativ 2. pers. pl. vil hedde i opfylle). – Molbech henviser s.
12 i en fodnote til Tausens oversættelse, som kun har imperativer: øxler ok formeres/ rører eder paa iorden/ oc bliffuer
flere oc flere der paa [øxle = formere sig. PEJ]. - Ang. VulgCl crescite: Luther 1545 har seid fruchtbar = vær frugtbare;
1931: I skal blive frugtbare. 1992: I skal blive frugtbare.
253
samsæth æller fridh: VulgCl har blot pactum = aftale, pakt. 1931 har Pagt, 1992 har pagt. - samsæth: sml. samsæt,
1. Mosebog, kap. 6, v. 8. - æller fridh: må være en forklarende tilføjelse, hvis indhold fremgår af det følgende. Muligvis
har oversætteren opfattet pactum som fredsaftale.
254
til allæ leffwendhe: VulgCl har ad omnem animam viventem = til enhver levende sjæl/ til ethvert levende væsen hvilket forklarer entalsformen hwilkæn i det følgende. 1931 har med hvert levende Væsen.
255
som j øgh, ok jordens fææ: VulgCl har quam in jumentis et pecudibus terræ = såvel hvad angår kvæg som jordens
hjorde. 1931 har blot Kvæget.
256
aff almænelighe flodens watn: VulgCl har aquis dilivii = oversvømmelsens vande. almæneligh = altomfattende, sml.
GldO, opslagsordet almænnelik, der dog kun har to belæg: dette, samt almænelighe i 1. Mosebog, kap. 47, v. 22, hvor
der står: aff almæneligfhe ladhe = VulgCl. ex horreis publicis = fra offentlige lader/ magasiner (står noget anderledes i
senere bibelversioner). almænelighe flodens watn svarer godt til Luthers oversættelse Sindflut = den altdækkende flod
(nyere tysk Sündflut og dansk syndflod er senere folkeetymologier).
257
som indledning til vers 12 har VulgCl: Dixitque Deus = og Gud sagde. Tilsvarende indledning ses i Bibelfrühdrucke
s. 44-45, Luther 1545, 1931 og 1992.
258
jhwgh kommæ: ihukomme
259
thørræ æller affslætæ: VulgCl har delendum = udslætte. thørræ: se GldO, opslagsordet thyrre, vb., hvis normale
betydning er tørre, men alene to belæg viser betydningen ”udslætte”, det nærværende samt belægget på seddel 70.
260
gudh: man havde forventet mik. VulgCl og Nova Vulgata har Deum = Gud. Luther 1545 har Mir = mig. 1931 har
mig. 1992: har Gud.
261
all leffwendhe siæl alskøns køtz: ordret oversættelse af VulgCl omnem animam viventem universæ carni = enhver
levende sjæl i alt kød. 1931: hvert levende Væsen, det er alt Kød. 1992: alle levende væsener, alt levende på jorden.
262
fframdelis: endvidere. VulgCl og Nova Vulgata har porro = endvidere, men, og. Luther 1545 har aber = men. 1931
og 1992 sletter det helt.
263
chanaans: Chanaan er her navnet på Kams søn, men er også navnet på landet Kanaan. I 1. Mosebog, kap. 10, v. 6
siges entydigt at Chanaan er Kams søn.
264
aff them æræ monghe madhe sædh aff mennæskæns slækt: fra dem stammer mange slags efterkommere af
menneskenes slægt. VulgCl har ab his disseminatum est omne genus hominum = fra dem er udspredt enhver slægt af
mennesker. Verbet disseminare betyder at udsprede semen = frø, sæd. 1931: fra dem stammer hele Jordens Befolkning.
265
noe agærkarl: Ordret efter VulgCl Noë vir agricola = Noah, en agerdyrker/ Noah agerdyrkeren/ agerdyrkeren Noah.
266
øwæ ok yrke: atter et eksempel på et dobbelt udtryk. VulgCl har blot exercére = dyrke. Ang. øwe: If. GldO,
opslagsordet øve, er den normale betydning den, der svarer til nudansk, og betydningen dyrke synes kun at forekomme i
dette ene eksempel, sml. Kalkar, bd. 4, s. 1000, opslagsordet Øve. Når den gl.danske oversætter alligevel indsætter det,
må det skyldes de mange betydninger af det latinske verbum exercere, samt ønsket om helgardering ved oversættelse af
den hellige skrift. Ang. yrke: If. GldO, opslagsordet yrkje, ses dette verbum med godt tyve belæg, og det bruges alene i
betydningen dyrke. Kalkar, bd. IV, s. 929-930, opslagsordet Yrke, oversætter det med bearbejde, dyrke o.l.
267
wingordhe: ordet er pluralis. VulgCl har vineam (akkusativ af winea) = en vingård.
268
ok han drikkendhe winith: ordret oversat efter VulgCl Bibensque vinum = og idet han drak vinen. winith er tydeligt
nok intetkøn, men if. GldO, opslagsordet vin, findes det i GldBib også i fælleskøn.
269
naghen giort: ordret oversat efter VulgCl denudatus = afdækket, blottet (sml. nudus = nøgen). Meningen er at han
havde sparket tøjet af sig, men allerværst: man kunne se hans kønsdele, hvilket i det gamle Israel betragtedes som
aldeles utilstedeligt. Sml. de til dels forældede danske ord skam = ydre kønsdele, skamhår, skamlæber. 1931: blottede
sig.
270
boligh: VulgCl har tabernaculo, ablativ af tabernaculum = telt. Diefenbach, s. 571, opslagsordet Tabernaculum, har
talrige gammeltyske oversættelser som f. eks. (med moderniseret skrivning) Haus, Wohnung, Hütte, Zelt. Sml. 1931:
Telt.
271
Hwilkæn thæn tidh: da. - Synes at være en klodset efterligning af VulgCl Quod cum (… vidisset) = ”da (han havde
set) det”, som ikke giver rigtig mening i sammenhængen, da objektet for seet følger senere.
272
lønlighe thingh: (ordret) hemmelige ting, hemmelighed. VulgCl har verenda = ting man bør skamme sig over,
kønsdele. Verenda er dannet over verbet veréri = føle skam over, føle sig undselig over. 1931: Blusel. 1992: så sin far
nøgen.
273
wthtiil: udenfor. If. GldO, opslagsordet uttil, er det hyppigste betydning ”til”, ”helt til” o.l., ofte svarende til latin
usque, usque ad. I den betydning forekommer det flere gange i GldBib. Imidlertid er wthtiil på dette sted gengivelse af
VulgCl foras = udenfor.
274
ok sannelighæ: ordret oversat efter VulgCl et vero. Det latinske vero er her en farveløs konjunktion, så et vero kan
oversættes ved og. Luther 1545 har Da = så, da, 1931 har Men. - Se note til sannælighe i 1. Mosebog, kap. 8, v. 5.
275
kobæ: kappe, kjortel, kåbe. VulgCl har pallium = kappe, vid overbeklædning, tunica. Luther 1545 har Kleid =
klædning, klædedragt, kjortel. 1931 har Kappen.
276
jngongendhe: efter VulgCl incedentes = gående derind = idet de gik derind.
277
til baghe: VulgCl har retrorsum = baglæns.
278
huldhe: skjulte. Sml. GldO, opslagsordet hylje.
279
the ikke soghe: ordstillingen kan være påvirket af VulgCl non viderunt = (ordret) de ikke så.
280
Æn noe opwognæt aff winith, Thæn tidh han haffdhe fornwmeth: klarere er VulgCl Evigilans autem Noë ex vino,
cum didicisset … = men da Noah vågnede op efter vinrusen, og da han erfarede … - Muligvis skal opwognæt opfattes
som en perfektum participium, svarende til en latinsk sætning: Evigilatus autem Noë ex vino = da N. var vågnet op efter
vinrusen.
281
Maledideth barn canaan: Vulg Cl har blot: Maledictus Chanaan = forbandet være Kanaan. Der eksisterede en
variant af Vulgata med ordlyden Maledictus puer Chanaan = forbandet være barnet Kanaan; således har tre af de fire
bibeltekster i Bibelfrühdrucke s. 46-47: dat kint chanaan (med mindre variationer) = barnet Kanaan. Sml. David Mark
Whitford: The Curse of Ham in the Early Modern Era (Ashgate 2009), s. 6. - Luther 1545 har som VulgCl: Verflucht
sey Canaan = forbandet være Kanaan, 1931: Forbandet være Kana’an. – I v. 22 er det Kam, Kanaans far, der ser Noahs
usømmelige udseende og gør sine brødre opmærksom på forholdet, mens Kanaan i v. 25 bliver forbandet, som var det
ham, der havde begået en fejl. Hermann Gunkel: Genesis (Göttingen 1922) s. 78 er af den opfattelse at det skyldes en
sammenblanding af to overleveringer, 1. hvor Noahs sønner hedder Sem, Kam og Jafet, og 2. hvor de hedder Sem, Jafet
og Kanaan og Kanaan altså er den yngste, se v. 24. Endvidere at i v. 25 Kanaan skal være træl for sine brødre og disse i
v. 27 hedder Jafet og Sem. - I 1. Mosebog kap. 10 dukker Kam atter op som søn af Noah, og Kam har sønnen Kanaan,
som ingen negative kommentarer får med på vejen, hvilket Kam heller ikke gør.
282
thiænerens thiænære: da VulgCl har servus servorum = tjenernes tjener/ trællenes træl, skal thiænerens utvivlsomt
opfattes som genitiv pluralis = tjenernes. Ang. vokalbortfald i ”Levissimus” (= meget tryksvag position), se BRN GG,
bd. I (København 1928), § 219. 3, især s. 404.
283
sems hærre gudh = Sem’s gud. VulgCl har Dominus Deus Sem = 1931: HERREN, Sems Gud.
284
hans: ud fra paralleliteten, at Kanaan skal være sine brødres træl, må hans være Sem’s.
wtwide: skaffe plads for. wtwide synes ordret oversat efter VulgCl dilatet = skal udstrække. 1992: Måtte Gud skaffe
Jafet plads.
286
bolige: VulgCl har tabenaculis = telte, boliger. Se note til ordet boligh i 1. Mosebog, kap. 9, v. 21.
287
soo: derpå
288
Ok han bleff soo dødh: indledningen til v. 29 er udeladt. I VulgCl lyder hele v. 29: Et impleti sunt omnes dies ejus
nongentorum quinquaginta annorum, et mortuus est = og fuldbyrdet blev alle hans dage med 950 år, og så døde han,
sml. 1931: saaledes blev Noahs fulde Levetid 950 Aar, og derpaa døde han. Konstruktionen bleff … dødh, = VulgCl
mortuus est = døde er usædvanlig i 1.Mosebog. Det normale er dødhe, sml. f. eks. kap. 5, v. 5, v. 8, v. 17 med flere i
kap. 5; eller kap 9, v. 29, kap. 11, v. 32, kap. 25, v. 8 etc.
289
Dette kapitel hævder at være en slægtsbog for Noah med efterkommere, men et stort tal af de i kapitlet omtalte
”sønner” er i virkeligheden folkeslag, især synes det klart der hvor navnet ender på -im = hebraisk flertalsdannelse. Se
Hermann Gunkel: Genesis (Göttingen 1922) s. 84-87 og s. 152-158. Som eksempler der har været foreslået er (stavning
if. 1992): Kittim = hittitterne (et indoeuropæisk folkeslag), som er omtalt i GT, Dodanim (kan også læses Rodanim) =
dorerne, eller folk fra Rhodos (måske også indoeuropæere), Misrajim = ægypterne (ikke semitter).
290
Thesse hær æræ noes sønærs slæktæ æller affødelse, sem, cham, ok japhet: VulgCl har Hæ sunt generationes
filiorum Noë, Sem, Cham et Japheth = dette er Noahs sønners, Sem, Kam og Jafets slægter. VulgCl's Noë, Sem, Cham
et Japheth er umarkerede genitiver. Umarkeret genitiv af hebraiske egennavne er ganske almindeligt i middelalderlatin,
og vi ser at det delvis er overtaget i GldBib, f. eks. gomer sønær, jauan sønær (VulgCl: filii Gomer, filii … Javan), men
cams sønær (VulgCl: filii … Cham). - 1992 har: Dette er Noas sønner Sem, Kam og Jafets slægter. Se også
formuleringen i 1. Mosebog, kap. 5, v. 1: Thænnæ ær adams føtzsels æller slæktes bogh, sml. VulgCl Hic est liber
generationis Adam = 1992 har Dette er Adams slægtsbog. Se endvidere 1. Mosebog, kap. 6, v. 9: Thessæ æræ noe
slæktæ æller fødinghe Noe sannelighe rætwiss ok fulkommæn j syne slæktæ, æller afffødelse, sml. VulgCl Hæ sunt
generationes Noë; Noë vir justus atque perfectus fuit in generationibus suis = 1992 Dette er Noas slægtshistorie. Noa
var en retfærdig mand, udadlelig blandt sine samtidige.
291
framledes: endvidere
292
gomer sønær: Gomer er en umarkeret genitiv efter latinske forbillede (VulgCl: filii Gomer). Typen forekommer i
stort tal i det følgende.
293
Aff them æræ skilde al folkens øør j synæ righe: VulgCl har: Ab his divisæ sunt insulæ gentium in regionibus suis =
fra dem er udskilt folkenes (eller: hedningenes) øer i deres lande. Oversætteren skriver righe for Vulgatas regio. Luther
1545 har: Von diesen sind ausgebreitet die Jnsulen der Heiden in jren Lendern = efter dem er udbredt hedningenes øer i
deres lande. 1992 har: Fra disse udgik folkene på de fjerne øer. Folkene eller hedningene? Problemet ligger i
middelalderens oversættelse af gentium, genitiv pluralis af gens = slægt, folkeslag. Da i kristendommens første
århundreder ”fremmede” folkeslag normalt var hedenske, sker skredet i flertal fra folkeslag til hedninge, hedenske folk
o.l. Se Diefenbach, s. 260, opslagsordene Gens der oversættes ved folk eller hedensk folk (klassisk latin: slægt,
folkestamme); Gentilis der oversættes ved hedensk eller en hedning (klassisk latin: hørende til samme slægt eller folk);
Gentilitas der oversættes ved hedenskab (klassisk latin: det at høre til samme gens).
294
synæ twnghe: er vel ental, sml. VulgCl linguam suam, akkusativ singularis af lingua sua = sit sprog. Om synæ, se
BRN GG, bd. V (København 1965), § 570 B (s. 75 ff).
295
hion: slægt.
296
børn æller sønær: VulgCl har kun filii = sønner.
297
fødde: blev fader til.
298
membrod: VulgCl og Nova Vulgata begge har Nemrod, men der har eksisteret ældre versioner af VulgCl der har
typen Memrod, se Bibelfrühdrucke, s. 48, tekst Ke (= Köln ca. 1478): memroth, eller Lucidarius, s. 234, hvor Codex
AM76,80 har nemroth, mens Ghemen-trykket har memroth (og hvor udgiverne underligt nok antager det for en trykfejl:
presumably just a printing error fpr nemroth).
299
han begyntæ wæræ mektigh paa jorden: ordret efter VulgCl ipse cœpit esse potens in terra. 1992 har: Han var den
første, der blev hersker på jorden.
300
jeyære: jæger
301
Aff hannom wtgik proverbium theth bisprogh, swo som membroth stærk jeyære for herræn: VulgCl har Ob hoc
exivit proverbium: Quasi Nemrod robustus venator coram Domino = På grund af det fremkom den talemåde: Ligesom
Nemrod at være en stærk jæger for Herren. - theth bisprogh: forklarer det latinske proverbium. bisprogh er låneord fra
middelnedertysk bisproke, se Mittelniederdeutsches Wörterbuch / von Karl Schiller und August Lübben. - Bremen, bd.
1 - 6 (1875-1881), bd. 1 (1875), s. 342, opslagsordet bisproke = Sprichwort = ordsprog, sentens. I GldO, opslagsordet
bisprok, findes der 20 belæg med dette ord, hvoraf de 17 er fra det håndskrift, som Molbech har benyttet til sin GldBib;
af de 20 svarer ca. 2/3 til latinsk proverbium (= ordsprog, talemåde) og sidste tredjedel til latinsk parabola (= lignelse,
billedlig tale).
285
302
hans = Membrods.
niniue: VulgCl har Niniven, som er Vulgatas akkusativ-form (nominativ: Ninive).
304
gadhe: flertal (?). VulgCl har plateas civitatis = byens gader. Nova Vulgata har udeladt dette. Det ses endnu i tre af
de tidlige bibeloversættelser i Frühdrucke: Köln ca. 1478 = Ku, Köln ca. 1478 = Ke, Lübeck 1494 = L, men ikke i
Halberstadt 1522 = H. Også hos Luther 1545 mangler det, ligesom det mangler i 1931.
305
mellom niniuen: VulgCl har inter Niniven, hvor Niniven er akkusativ, med nominativen Ninive.
306
herefter er sprunget nogle ord over. VulgCl har yderligere de quibus egressi sunt Philisthiim et Caphtorim = 1931
fra hvem Filisterne udgik, og Kaftorerne.
307
sydonem: læses sidonem, akkusativ af personnavnet Sido. Det forekommer i VulgCl senere i ablativ: Sidone (kap.
10, v. 19), hvor det dog entydigt er stednavnet Sidon. - I det følgende kommer en række latiniserede angiveligt
hebraiske personnavne i akkusativ; det næste er etheum, nominativ etheus.
308
[15] Wtæn chanaan fødde sydonem, sin første føddhe søn, etheum, [16] ok jebuseum, ok amoreum, gergeseum, [17]
eneum, ok aratheum, sineum, [18] ok aradium, samaritum ok amatheum: hertil svarer VulgCl der også opfatter navnene
som personnavne: [15] Chanaan autem genuit Sidonem primogenitum suum. Hethæum, [16] et Jebusæum, et
Amorrhæum, Gergesæum, [17] Hevæum, et Aracæum; Sinæum, [18] et Aradium, Samaræum, et Amathæum = [15] Men
Kanaan blev fader til Sido, hans førstefødte. Og til Hethæus, [16] og Jebusæus, og Amorrhæus, Gergesæus, [17]
Hevæus, og Aracæus; Sinæus, [18] og Aradius, Samaræus, og Amathæus. - Luther 1545 har navnene i v. 16 og 17 som
folkenavne, altså i (latinsk) pluralis: Jebusi, Emori, Girgosi etc. = Jebuserne, Emorerne, Girgoserne etc. Sml. 1992, der
tilsvarende opfatter navnene i v. 16 og v. 17 som folkenavne: [15] Kana'an fik Sidon, sin førstefødte, og Het; [16]
desuden jebusitterne, amoritterne, girgashitterne, [17] hivvitterne, arkitterne, sinitterne, [18] arvaditterne, semaritterne
og hamatitterne. - Ang. GldBib’s samaritum kontra VulgCl’s Samaræum: Her er der tale om to forskellige
overleveringer, men med betegnelse for det samme folk, nemlig folk fra Samaria. Bibelfrühdrucke s. 48-49 har: Köln
ca. 1478 = Ku, Köln ca. 1478 = Ke, og Lübeck 1494 = L: samarithem/ samariten - med ubetydelige variationer, men alle
akkusativ singularis af samarites. Halberstadt 1522 = H har Amariten (fejl for Samariten), som tilsvarende er singularis
akkusativ af (S)Amarites. Luther 1545 opfatter, som nævnt ovenfor, navnene som folkenavne og har latinsk flertal
Zemari = zemarerne.
309
ok wedh them monghe foldhe ware sadhe æller føddhe cananeorum, amorreorum folke = og ved dem var
kananæernes og amorritternes folk sået eller født i stort tal/ mangefold. sadhe æller føddhe er oversættelses- og
forklaringsforsøg af VulgCl’s disseminati = udbredt, udstrøet; stammen i verbet disseminare er semen = sæd, sædekorn.
cananeorum, amorreorum folke: cananeorum, amorreorum er latinsk genitiv pluralis. Da VulgCl kun har populi
Chananæorum = kananæernes folkeslag, må den gammendanske oversætter have brugt en lidt afvigende Vulgataversion.
310
Ok chanaan ændhe ware giordhe kommende aff sidone geraram, alt til gazam: har næppe været forståeligt for en
ikke latinsk kyndig, idet sætningen er en ordret oversættelse af VulgCl: Factique sunt termini Chanaan venientibus a
Sidone Geraram usque Gazam = Og Kanaans grænser forløb, når man kom fra Sidon, til Gerara og lige til Gaza.
chanaan ændhe: ændhe er pluralis, svarende til latinsk termini. termini Chanaan: Chanaan er, i begge sprog, genitiv
uden genitivmarkering. ændhe: nok svarende til det latinske termini, pluralis af terminus = grænse, ende, men if. GldO,
opslagsordet ænde, er dette ret almindeligt i betydningen grænse. kommende: formen efter venientibus: ablativ pluralis
af præsens particium veniens = kommende. geraram: latinsk akkusativ = til Gerara. alt til gazam: alt til svarer til latinsk
VulgCls usque. usque efterfølges af akkusativen Gazam = til Gaza.
311
swo længhe thu skalt jngaa sodomam: ordret efter VulgCl donec ingrediaris Sodomam = indtil du går ind i Sodoma
= indtil du kommer til Sodoma. Atter bibeholder oversætteren den latinske akkusativ Sodomam (nominativ Sódoma)
ligesom ved det efterfølgende gomoram (nominativ Gomóra).
312
Thy cams børn æller søner: Thy giver ingen mening. Forventeligt var The æræ eller Thesse æræ cams børn etc.
VulgCl har Hi sunt filii Cham = dette er Kams sønner - hvor vi i dag ville sige: dette var Kams sønner, da opregningen
hermed er færdig. Typen hi sunt/ isti sunt filii x = dette er x’s sønner, er ganske almindelig i 1. Mosebog, og oversættes
typisk sådan: kap. 10, v. 31: The æræ (sems søner); kap. 25, v. 16: The ære (ysmails sønær); kap. 35, v. 26: The æræ
(jacobs sønær); kap. 36, v. 12: Thesse ære (addas … sønær).
313
frænskabene: slægtskaberne. Se GldO, opslagsordet frændskap.
314
fædhre: VulgCl har patre = fader.
315
ok aff sem ære føddhe allæ eber søners fædhre Then større brodher japhet: Betyder vel: Fra Sem, Jafets storebror,
nedstammer alle Ebers sønners fædre. Den gl.danske oversættelse er noget uoverskuelig, da den lægger sig tæt op af
VulgCl’s De Sem quoque nati sunt, patre omnium filiorum Heber, fratre Japheth majore = Fra Sem, Jafets storebror,
(stam)fader til alle Hebers sønner, kom der også børn til verden. Nova Vulgata har det samme. Sml. 1992: Også Sem
fik sønner. Han var far til alle Eber-sønnerne og var Jafets ældre bror. Det virker underligt hvis oversætteren, der
normalt holder sig nøje til den latinske tekst, har flertalsformen fædhre, hvor Vulgata har entalsformen patre. Imidlertid
viser oversættelserne i Bibelfrühdrucke at der har været en Vulgata-version, som også den danske oversætter har brugt.
303
Bibelfrühdrucke s. 50-51 har Köln ca. 1478 = Ku: Van Sem worden ghebaren de vedere al der kindere heber = Af Sem
blev født fædrene til alle Hebers børn; tilsvarende med småvarianter ses i de tre andre bibeltryk. Den oprindelige
latinske tekst til denne Vulgata-variant findes let på nettet, således i Johannes Lucidus: Chronikon sev emendatio
temporum (Venedig 1575), s. 22 (b), se http://tinyurl.com/cnooww8 De Sem quoque [+ indskudt kommentar. PEJ] nati
sunt patres omnium filiorum Heber = Og af Sem blev født fædrene til alle Hebers sønner; eller: Cornelius a Lapide:
Commentaria in Vetus et Novum Testamentum (Venedig 1749), s. 295: De Sem quoque nati sunt patres omnium
filiorum Heber, se http://tinyurl.com/cl7s6nq - Sætningen Også Sem fik sønner. Han var far til alle Eber-sønnerne
tolkes ofte sådan: Sem er forfader til semitterne og Heber er forfader til hebræerne. Jødiske legender vil vide, at da
sprogene forvirredes omkring babelstårnets bygning, fik kun Heber ikke sit sprog ændret, da han var mod bygningen af
tårnet. Derved videreførte han menneskenes oprindelige sprog, der for jøderne naturligvis var hebraisk.
316
Sems sønær elam: ordret efter VulgCl Filii Sem Ælam etc. = Sems sønner er Ælam etc., eller måske bedre: Sems
sønner: Ælam etc.
317
us, ok wlech, jether: wlech læses Ulech. VulgCl har Us, et Hul, et Gether. Luther 1545, 1931 og 1992 også har Hul.
Imidlertid findes der Vulgata-versioner som har Us, et Ul, et Gether, således kirkefaderen Hieronymus († 420) i
Hebraicae Quaestiones in Genesim, kap. X, som citerer Us, et Ul, et Gether (se http://tinyurl.com/bre95j6), eller Isidor
af Sevilla († 636) i Etymologiarum sive Originum Liber IX, som citerer Hus et Ul et Gether (se
http://tinyurl.com/cafotyx). Man tør derfor antage, hvis man fjerner kommaerne, at skrivningen wlech = ulech er en
fejlskrivning af ul et / wl et eller lignende. Middelalderens t og c ligner ofte hinanden til forveksling, hvilket har medført
utallige fejl i afskrifter.
318
heber: dativ uden kasusmarkering (led: hensynsled).
319
skyfft: læses skifft = delt. VulgCl har divisa = delt. Der er her tale om et ordspil, idet det hebraiske ord for delt
minder om personnavnet Phaleg. I gl.dansk er begrundelsen ”fordi landet var delt” selvfølgelig uforståelig - men man
oversætter som der står på latin. På latin er det ligeså uforståeligt.
320
bolighe: ental. VulgCl har også ental habitatio = boområde, området/ områderne hvor de boede. 1931 har Bosteder.
321
giorth aff: ordret efter VulgCl facta = strakte sig fra.
322
gongændhe: ordret efter VulgCl pergentibus = idet de (boområderne) gik videre/ fortsatte
323
Thesse æræ noes slæktæ, æller frij hione, aff frilagh, optagnæ wedh folkenæ, ok synæ aff fødinghe: en noget
oppustet oversættelse i forhold til VulgCl der har: Hæ familiæ Noë juxta populos et nationes suas = dette er Noahs
slægter efter deres stammer og deres folk. 1992 har Det var Noas sønners slægter i deres slægtshistorie, folkeslag for
folkeslag. - æller frij hione, aff frilagh: er en forklaring til slæktæ (som er flertal). frij hione betyder vel ”fri husstand”
eller ”frie i husstanden”, idet det latinske familia omfattede både frie og ufrie; noget tilsvarende står ikke i Vulgata. aff
frilagh: uklart hvad der menes; skal det læses aff fri lagh? Kalkar, bd. I, s. 777, opslagsordet Frilag skriver: ægteskab? måske inspireret af hjonelagh = ægteskab, giftermål. optagnæ weth: weth må være oversættelsen af latin juxta = i
overensstemmelse med, sml. 1. Mosebog kap. 6, v. 20: juxta genus = alt efter art, i overensstemmelse med arten, som
GldBib oversætter ved wet sin slækt; optagnæ: meningen er vel ’medtaget’, ’nedskrevet’, sml. GldO, opslagsordet
uptake. aff fødinghe: efterkommere, se GldO, opslagsordet afføthing.
324
folkenæ æller hedninghe: da VulgCl har gentes, der både kan betyde folkeslag eller hedninge, søger oversætteren at
få begge dele med, selv om det ikke giver mening. Meningen er folkeslag, sml. Bibelfrühdrucke s. 50-51 der har volk
(med staveforskelle) = folkeslag, Luther 1545 har Leute = mennesker, 1992 har folkeslagene.
325
skifftæ: delt (= delt op i folkeslag).
326
en læbæs æller twnghæs: oversat efter VulgCl’s beskrivende genitiv labii unius = med et tungemål. Klassisk latinsk
labium og gl.dansk læpæ kan ikke uden videre betyde sprog. Vejen til GTs betydning går vel over røst/ tale, i den
billedlige brug, som ses i GldO, opslagsordet læpe, f. eks. seddel 22: han skall oc vocthe sine læber at de icke tale falsk,
eller seddel 27: there swikffullæ læpæ (= deres svigefulde tale). gl.dansk tunge kan betyde sprog, sml. latin lingua =
tunge, sprog.
327
alt thæn samme talæs: oversætteren fortsætter med en latinsk konstruktion (beskrivende genitiv), jf. VulgCl
sermonum eorumdem = (havde) samme måde at tale på. Andre Vulgata-versioner har verborum eorundem = (brugte) de
samme ord.
328
aff østæn: fra østen. Atter er der to versioner af Vulgata: en ældre der har de oriente = fra østen, som i øvrigt Nova
Vulgata har bibeholdt, og som genspejles i Bibelfrühdrucke s. 50-51, der har van orienten = fra Orienten eller van dem
osten/ van oesten = fra østen - og en yngre som Luther 1545, der har gen Morgen = mod øst, eller 1931 østerpaa, 1992
mod øst. Forskellene skyldes angiveligt forskellig tolkening af den hebraiske urtekst.
329
mark: begge Vulgata har campum, akkusativ af campus = mark, plads. Luther 1545 har ein eben Land = en slette.
1931 og 1992 har en dal. Atter en forskellig tolkning af den hebraiske tekst.
330
kommer: imperativ 2. person plural = kom!
331
skullæ: præsens, 1. person pluralis = skal.
332
til stenæ: teglsten. Se GldO, opslagsordet tighlsten. GldBib kender kun del delte skrivning til stenæ, med en enkelt
undtagelse: teylstenenes.
333
wj skullæ steghe: VulgCl har coquamus = lad os brænde. Det latinske cóquere kan både betyde ”stege” og ”brænde
tegl”. Det er underligt at oversættelsen steghe vælges. If. GldO, opslagsordet steke, er det det eneste belæg med
betydningen ”brænde tegl”; noget andet verbum har jeg ikke kunnet lokalisere via GldO (f. eks. bake, brænne, tighl,
tighlsten). Seddel 54, som rummer belægget, anfører en svensk paralleltekst: [the] brændo leer oc giordho tighel. Se
også Fornsvensk Leksikalisk Databas, på nettet http://spraakbanken.gu.se/fsvldb/ opslagsordet tighlsten. Mon ikke
gl.dansk har kendt verbet brænne i den betydning? Det viser Tausens bibeloversættelse at det har, hvor GldBib’s
sætning kommer, wi skullæ gøre til stenæ, ok wj skullæ steghe them j elden hos Tausen lyder: Kommer lader oss stryge
teyl oc brenden.
334
for: i stedet for.
335
liim for kalk: VulgCl har bitumen pro cæmento = jordbeg i stedet for mørtel. Interessant er det at Bibelfrühdrucke s.
51-53 næsten har det samme som GldBib: lym vor kalk (med småvaritioner). 1931 har Tegl som Sten og Jordbeg som
Kalk. 1992 tegl som sten og asfalt som mørtel. - Beskrivelsen svarer til hvad arkæologerne har konstateret i Babylons
ruiner.
336
øffret: overdel
337
høktide: fejre
338
før wj skullæ: dvs. så vi ikke risikerer at skulle.
339
omskyfftæs: spredes, adskilles.
340
see: VulgCl har ecce, som ikke er en verbalform, men en interjektion = nej se, se der eller lignende.
341
allæ theres: VulgCl har omnibus = (fælles) for alle.
342
ok the begyntæ thettæ gøre, ok the ikke affladhe: ordstillingen følger nøje VulgCl’s: cœperuntque hoc facere, nec
desistent = (ordret) og de begyndte dette gøre, og ikke ophører.
343
soo længhe the skullæ fulkommæ them j gernynghen = så længe tingene lykkes for dem. fulkommæ er et hyppigt ord
på gl.dansk, sml. GldO, opslagsordet fulkome, og synes at betyde fuldbyrdes.
344
kommær, wj: formen kommær, oversat efter VulgCl venite, begge imperativ, 2. person flertal, samt pronominet wj
viser et ekko af en ældre tids polyteisme.
345
omskyftæ: sprede, adskille. Sml. 1. Mosebog, kap. 11, v. 4, hvor de er bange for at blive spredt og derfor bygger
tårnet.
346
skal ikke høre: VulgCl har tilsvarende non audiat. Det latinske verbum audire kan, ud over høre, også betyde forstå,
opfatte. Oversættelsen forstå ses i Bibelfrühdrucke s. 52-53, hvor (med småvariationer) Köln ca. 1478 = Ku og Köln ca.
1478 = Ke har versta, mens Lübeck 1494 = L og Halberstadt 1522 = H har hore. Luther 1545 har verneme = hører,
opfatter, 1931 og 1992 har forstår.
347
j allæ landhe = ud i alle lande. VulgCl’s in universas terras, med akkusativ efter in, og hvor Vulgatas ord altså må
betyde ud i alle lande, sikrer betydningen af de gl.danske ord.
348
hans = stadens. ”Stad” er hankøn i gl.dansk.
349
babæl: VulgCl har Babel. Den dansklydende endelse -æl overfor VulgCl’s -el er påfaldende, men stednavnet
forekommer ikke senere i bibelen, så den gl.danske skrivning står isoleret. - Sml. 1. Mosebog, kap. 10, v. 10, hvor
GldBib har formen babilon (= rigets navn). I Lucidarius s. 234, lin. 21-22 nævnes babælonæ tørn, hvor Ghemen-trykket
har Babilonie torn, begge svarende til latin turris Babylonie/ turris Babyloniæ = Babylons tårn (belæg findes let på
nettet - ved siden af turris Babel, svarende til dansk Babelstårnet).
350
thær: ordet er i Molbechs udgave sat i parentes, hvilket vel betyder en konjektur.
351
sammenblanthe: i hebraisk er der et ordspil mellem ordet for ”sammenblande” og bynavnet Babel. Etymologien for
Babel er dog ikke korrekt, idet navnet kommer af babylonsk bab-il = guds port (il = gud).
352
tædhen: derfra. Se GldO, opslagsordet thæthen.
353
æntlethe: VulgCl har faciem, akkusativ af facies = ansigt, ydre. 1931 har over hele jorden.
354
slæktæ: flertal. VulgCl har Hæ sunt generationes Sem = 1992 Dette er Sems slægt.
355
framledes: VulgCl har porro = endvidere.
356
tryhundredhe ok try aar: VulgCl har også 303 år. I Bibelfrühdrucke, s. 52-53 har Köln ca. 1478 = Ku og Köln ca.
1478 = Ke 430, mens Lübeck 1494 = L og Halberstadt 1522 = H har 303. Nova Vulgata og Luther 1545 har 403, det
samme har 1931 og 1992.
357
wtæn ok: lyder som en dobbelt oversættelse af VulgCl autem = men, og. - Sml. dette kapitel v. 5, v. 16, v. 27, v. 30,
hvor autem blot oversættes ved wtæn = men.
358
abram: dette kaldes han indtil 1. Mosebog, kap. 17, v. 5, hvor Gud befaler at hans navn fra nu af skal være
Abraham. Dog har ældre versioner af VulgCl enkelte tilfælde inden, hvor der alligevel skrives Abraham og som GldBib
troligt overtager. Fra omkring 1500 overtages formen Abram indtil kap. 17, v. 5. Se note til kap. 13, v. 14.
359
Wtæn thesse æræ thares slækthe: VulgCl har Hæ sunt autem generationes Thare = 1992 Dette er Teras slægt.
360
for: før. VulgCl har tilsvarende ante = før.
caldeins ur: VulgCl har Ur Chaldæorum = kaldæernes Ur, 1992 Ur i Kaldæa. I 1. Mose bog, kap. 15, v. 7 har
GldBib caldeis vr (læses caldeis ur). Se også 1. Mosebog kap. 11, v. 31: caldæins lys. GldO samler belæggene under
opslagsordet kaldæus, sb., svarende til det latinske substantiv caldæus = kaldæer. Dette synes en nødløsning. Tre - eller
måske fire - af belæggene er latin: seddel 1 (caldei), seddel 5 (Caldeorum), seddel 6 ([c]aldeorum) og seddel 7 (kaldei, i
formen kaldei hænder, måske (!) svarende til latin-dansk caldei hænder = Caldæus’ hænder). Resten opviser former
som caldeins (seddel 2 og 4) og caldeis (seddel 3 og 8), som alle har latinske forlæg svarende til genitiv pluralis
(chaldeorum) - og hertil muligvis seddel 7 kaldei hænder som måske skal forstås som kaldæernes hænder, hvor kaldei i
så fald er en sideform til caldeis/ caldeins, der som nævnt svarer til latinske forlægs chaldæorum.
362
theth ær eldh: er i Molbechs tekst indsat med lidt mindre satsstørrelse end den øvrige tekst. Det er en kommentar fra
oversætteren, da tilsvarende ikke ses i VulgCl. Fra hvilken af de talrige bibelkommentarer oversætteren har det, er ikke
godt at vide. Man finder f. eks. i Nicholaus Lyranus (eller Nicholaus af Lyra, død 1249): Biblia Sacra cum glossis
(Lyon 1545), bd. I, s. 59b, noten In Vr Chaldæorum. Hieron[ymus]. In hebræo in [+ hebraisk tekst] id est in igne
chaldæorum = I Ur Chaldæorum. Hieronymus. På hebraisk betyder i [+ hebraisk tekst] i kaldæernes ild. - Se også
oversætterens yderligere forklaring i nærværende kapitel v. 31, hvoraf det fremgår at forklaringen ”eldh” refererer til
stednavnet Ur.
363
saraj: dette kaldes hun indtil 1. Mosebog, kap. 17, v. 19, hvor Gud befaler at hendes navn fra nu af skal være Sara.
364
melcha, arans dotter, Ok melches fadhers ok fadhers jesche: VulgCl har: Melcha filia Aran, patris Melchæ, et patris
Jeschæ = Melcha, en datter af Aran, Melchas og Jeschas fader. Oversætteren følger nøje det latinske forlægs kasus,
hvilket giver et ret uforståeligt dansk.
365
loth: egennavn.
366
sonæqwen: sønnekone. Sml. GldO, opslagsordet sunekvæn.
367
jnnæntændelse (Molbech har fejlagtigt jnnætændelse): brand, antændelse.
368
aff caldeins lys, æller jnnæntændelse, æller windue: oversætterens forslag til oversættelse af stednavnet Ur, hvor
VulgCl blot har de Ur Chaldæorum = fra kaldæernes Ur (1992: Ur i Kaldæa). - Ang. oversættelsen Ur = lys/
jnnæntændelse/ windue: de tilsyneladende usammenhængende forslag, som ingen mening giver i konteksten, finder
deres begrundelse i oversættelser af stednavnet Ur. Således anfører Simonius Uzetia og Augustinus Calmet i:
Dictionarium Manuale Biblicum, bd. I (Venedig 1769) s. 60 at Ur betød ild, fordi det var en by hvor man soli & astris,
quorum symbolum ignis erat, cultus exhiberetur = (hvor man) havde dyrket solen og stjernerne, som ilden var symbol
på. - GldBibs ”forslag” til oversættelse skal atter ses som et eksempel på forfatterens angst for at fravige den hellige
skrift. - Etymologien Ur = ild (sml. ovenfor v. 28) var udbredt i middelalderen, sml. GldO, opslagsordet kaldæus, seddel
1: sosom tw [tw = Gud. PEJ] frælstæ Abraham aff then eld som caldei vildæ haffue brænt hanum vdi (reference til
VulgCl, GT, Nehemias’ Bog, kap. 9, v. 7: Domine Deus, qui elegisti Abram, et eduxisti eum de igne Chaldæorum = Du
Gud Herren, som udvalgte Abram og førte ham ud af kaldæernes ild. - Kendskabet til etymologien ses hos kirkefaderen
Hieronymus, som i sin Hebraicae Quaestiones in Genesim (se http://tinyurl.com/cesxmut) skriver: Et mortuus est Aran
ante patrem suum in terra, in qua natus est in regione Chaldaeorum. Pro eo, quod legimus, in regione Chaldaeorum, in
Hebraeo habetur, in UR CHESDIM, id est in igne Chaldaeorum. Tradunt autem Hebraei ex hac occasione, istiusmodi
fabulam: Quod Abraham in ignem missus sit, quia ignem adorare noluerit, quem Chaldaei colunt, et Dei auxilio
liberatus, de idololatriae igne profugerit = Og Aran døde før sin fader i det land, hvor han blev født i kaldæernes
område. I stedet for ”i kaldæernes område” som vi læser, har man på hebraisk i UR CHESDIM, det vil sige i kaldæernes
ild. I den sammenhæng overleverer hebræerne følgende legende, at Abraham blev sendt i ilden, fordi han ikke ville
tilbede ilden, som kaldæerne dyrker, og da han var blevet befriet ved Guds hjælp, flygtede han fra den ugudelige
ildstilbedelse [citat slut]. - En søgning på nettet viser talrige citationer af denne udtalelse i trykte teologiske værker.
369
kommæ: præteritum pluralis.
370
teer æller sigher thic: teer = viser. VulgCl har blot monstrabo tibi = vil vise dig.
371
j stort folk: ordret oversættelse af in magnam gentem = til et stort folk.
372
benedidhe æller signæ thic: signæ er sat ind som forklarende verbum. VulgCl har benedicam tibi = jeg vil velsigne
dig.
373
Jæk skal wælsignæ wælsignendhe thic, ok skal maledide them ther maledidhe, æller forbannæ thic: VulgCl har
Benedicam benedicentibus tibi, et maledicam maledicentibus tibi = Jeg vil velsigne dem der velsigner dig og forbande
dem der forbander dig. - Underligt nok laver oversætteren ang. Benedicam benedicentibus tibi en latinsk lydende
konstruktion: Jæk skal wælsignæ wælsignendhe thic som næppe vil have været forståelig for et ulærd publikum, mens
han for maledicam maledicentibus tibi har en rimelig dansklydende oversættelse: ok skal maledide them ther maledidhe,
æller forbannæ thic.
374
alt godtz ok eyændom, æller righedom som the haffdhe eyæt j aran: også ang. denne sætning har der tilsyneladende
eksisteret flere Vulgata-versioner. VulgCl har universamque substantiam quam possederant, et animas quas fecerant in
Haran = alt det gods som de havde ejet og de sjæle som de havde frembragt i Haran. Bibelfrühdrucke s. 56-57 har:
361
Köln ca. 1478 = Ku: vnde alle ere husghesindhe vnde alle ere vee dat he hadde in aram = og hele deres husstand og alt
det kvæg de havde i Aram; Köln ca. 1478 = Ke: det samme som Ku; Lübeck 1494: alle ere gud dat in örer besittinghe
was vnde de lude de se ghemaket hadden in Aram = alt det gods som var i deres besiddelse og de folk de havde lavet i
Aram - med fodnote til de lude de se ghemaket hadden (de folk de havde lavet): vormiddelst vormeringhe des slechtes =
i kraft af slægtens formering. Halberstadt 1522 = H: vnd al öre substancien de se hadden beseten/ Vnd de selen de se
hadden gemaket i Aram = og alt det gods de havde ejet/ Og de sjæle de havde lavet i Aram. Luther 1545 har vnd Seelen
die sie gezeuget hatten in Haran = de sjæle de havde avlet i Haran. 1931: de Folk, de havde vundet sig i Karan. 1992:
alle de folk, de havde skaffet sig i Karan.
375
sætningen fortsætter uden afbrydelse i v. 6.
376
Sichem: godt 50 km nord for Jerusalem.
377
j en dal tilføren clar, welboren ok møgheth jnnænlysæth: VulgCl har: ad convallem illustrem = til en herlig dal.
Nova Vulgata har usque ad Quercum Moreh = til til egetræet Moreh. Luther 1545 har an den hayn More = til lunden
More. 1931 har til Sandsigerens Træ; 1992: til Orakel-egen. For den gl.danske oversætter var det adjektivet illustrem,
akkusativ af illustris, der voldte vanskeligheder, da han ikke vovede blot en oversættelse. Det latinske illustris betyder
oplyst, klar, lys, fornem, anset, berømt; bag ordet gemmer sig lux = lys. - Ang. tilføren clar: GldO, opslagsordet tilforn,
søgebegrænsning Religion, seddel 96, opfatter tilføren clar som ”tidligere klar” - hvilket ikke giver mening i
sammenhængen, men som utvivlsomt er rigtigt. Seddel 96 har imidlertid med håndskrift tilføjelsen preclarus, fra
CatholB. = Johannes Balbus de Janua: Catholicon. Ed.: Petrus Aegidius de Venetiis. [Lyon] 1491. KB inkunabel nr.
492, en latinsk ordbog med forklaringer, første gang trykt 1460; preclarus står som forklaring til illustris. - Et opslag på
nettet http://tinyurl.com/cwjrfak viser, at illustris i dette værk er forklaret ved preclarus = fortræffelig, glimrende, som
oversætteren kan have oversat helt mekanisk (hvis han har kendt værket, eller et tilsvarende): pre/ præ = i forvejen, og
clarus = klar. - GldO, opslagsordet tilforn, synes ud over det omtalte belæg ”tilføren” ikke at kende former med ø; så
muligvis er tilføren en skrivefejl, eller en folkeetymologi. - Ang. welboren: gengiver illustris, brugt som tillægsord til
personer: rex illustris, regina illustris, som kan gengives ved en højvelbåren konge, en højvelbåren dronning. GldO,
opslagsordet vælboren kender det kun om personer, altså ikke om dale. GldBib har det flere gange ud over det
nærværende, men da altid om personer, i reglen gengivende det latinske nobilis = adelig, fornem (4. Mosebog, kap. 1, v.
16: wælbornestæ, Vulgata: nobilissimi; 4. Mosebog, kap. 25, v. 15: wælbornæste, Vulgata: nobilissimi; 5. Mosebog,
kap. 1, v. 15: wælbornæ, Vulgata: nobiles; 1. Samuelsbog, kap. 9, v. 6: wælborne, Vulgata: nobilis). I VulgCl
forekommer - ud over i 1. Mosebog, kap. 12, v. 6 - adjektivet illustris ikke i de dele, der svarer til Molbechs udgave. Ang. jnnænlysæth: muligvis har den latinske tekst, som oversætteren har haft, skrivningen inlustrem, som så er oversat
ord: in = ind, og lustrem er relateret til verbet lustrare ” belyse.
378
cananeus han: cananeus opfattes tydeligt som et personnavn. Begge Vulgata har Chananaeus, uden ”han”, så det
kan også forstås som ”kananæeren”. Det opfattes i nyere tid som et stammenavn. Luther 1545 har die cananiter =
kananæerne, 1931 og 1992 har kana’anæerne.
379
thenne jordh æller thethe landh: VulgCl har terram hanc = denne jord, dette land.
380
hwilkæn byghdhe: følger nøje VulgCl der har Qui ædificavit = som byggede, hvor qui godt nok er et relativt
pronomen, men det refererer til Abram. På dansk kan man ikke lade et relativt pronomen stå så langt fra sit korrelat, så
1931 har: Da byggede han der et Alter. 1992: Dér byggede han et alter.
381
hannom hwilken sigh oppenbaret hannom: til ham (Gud) som havde åbenbart sig for ham (Abram). Klodset
oversættelse af VulgCl qui apparuerat ei = (til Herren) som havde åbenbart sig for ham.
382
thædhen wtgongendhe: ordret efter VulgCl inde transgrediens = idet han drog derfra.
383
amoth østæn: øst for
384
wtraktæ: opslog. wtraktæ skal forstås som ut-raktæ. Oversættelsen wtraktæ er uden hensyn til konteksten, efter
VulgCl tetendit = opslog. Grundbetydningen af verbet tendere er strække, udstrække, række. Sml. GldO, opslagsordet
utrækje.
385
boligh æller pawlun: dobbelt oversættelse af VulgCl tabernaculum = telt. pawlun = telt.
386
aff westæn bethel: VulgCl har ab occidente habens Bethel = idet han havde Bethel mod vest.
387
aff østæn hay: VulgCl har et ab oriente Hai = og Hai mod øst.
388
altare: et alter. Gl.dansk altare kan også være flertal, men VulgCl har altare, som er singularis, mens pluralis af
dette ord lyder altaria. Se også GldO, opslagsordet altere.
389
Ok abram foregongendhe ok framgongendhe til meloten: VulgCl har Perrexitque Abram vadens, et ultra
progrediens ad meridiem = Og Abram drog vandrende afsted og drog videre mod syd. - Det ser ud til at foregongendhe
ok framgongendhe svarer til latin vadens et progrediens, men der er ikke noget der svarer til perrexit! Det er altså faldet
ud. Det næste problem er det gådefulde til meloten, hvor VulgCl har det absolut ikke gådefulde ad meridiem = mod syd,
sydpå. GldO har godtnok opslagsordet meloten, som består af en række håndskrevne sedler, som alene refererer til dette
sted, og hvis konklusion er, at det må være en fejlskrivning. Den normale oversættelse af meridies = syd, er i GldBib
”middag”, som næppe kan fejlskrives - med mindre et forlæg, evt. en kommentar, har haft noget andet. - PS: I den
hebraiske bibel hedder ”sydland” Negev. Det burde man måske skrive i moderne oversættelser; således kunne kap. 12.
v. 9 lyde (variation over 1992): Derpå brød han op og drog fra sted til sted, til han kom til Negev.
390
at han skulde ther faræ pellegrims færdh: lovlig håndfast oversættelse af VulgCl ut peregrinaretur ibi = for der at
drage rundt som en fremmed. 1931 og 1992 har: for at bo dér som fremmed. Til verbet peregrinari = vandre rundt (som
en fremmed) hører substantivet peregrinus = en fremmed. I den kristne middelalder betyder peregrinus normalt pilgrim.
GldO, opslagsordet pilegrim, viser at den moderne betydning er alt overvejende i gl.dansk - undtagen lige i belæggene
fra GldBib, hvor betydningen fremmed gengives ved pilgrim. Se også GldO, opslagsordene pilegrimsfærth og
pilegrimsgang, hvor pilegrimsfærth = vandring til hellige steder er så langt den hyppigste betydning. Afvigelser ses i
belæggene fra GldBib eller andre klodsede oversættelser fra fremmede sprog.
391
at han skuldhe jngaa egiptæ landh: oversætteren ender i en udansk sætning, da han lægger sig tæt op ad VulgCl ut
ingrederetur Ægyptum, hvor akkusativen Ægyptum (nominativ Ægyptus) betyder ”til Ægypten”. Ang. egiptæ landh:
formen er ikke sjælden. Den findes således også i M. Lorenzen (ed.): Mandevilles Rejse (København 1882), s. 4, lin.
16: Egyptæ landh; i Christian Molbech (ed.): Henrik Harpestrengs Danske Lægebog (København 1826) s. 54: egyptæ
land; eller Lucidarius, s. 238, lin. 2 egypthæ land. Sml. GldO, opslagsordene egiptefolk, egiptekunung, egipterike, mens
egipteland - noget ulogisk - ikke findes som selvstændigt opslagsord, men skal søges under opslagsordet land. Som man
vil bemærke, har 1. Mosebog kap. 12, v. 10 egiptæn, kap. 12, v. 14 egipten og kap. 13, v.1 egipten, som er fra tysk.
Tausen betegner kun landet som Egipten, vel påvirket af Luthers Egypten. - Opslagsordet egiptekunung, seddel 2 har
egypto konung (fra Sjælens Trøst), med en henvisning (uden citat, men formen er egypto konunger) til den
gammelsvenske Själinna tröst. Opslagsordet egipterike har kun én seddel med belægget egypto rige (fra Sjælens Trøst),
med henvisning til egyptoland i den gammelsvenske Själinna tröst.
392
egipciæs mæn: VulgCl har Ægyptii = ægypterne/ de ægyptiske mænd. Se GldO, opslagsordet egiptesman.
393
gøme: bevare, lade leve. VulgCl har reservabunt: vil bevare, vil spare.
394
for thic: VulgCl har propter te = på grund af dig.
395
myn siæl æller mith liff: VulgCl har anima mea, der kan betyde både min sjæl og mit liv. 1992: livet.
396
for thin nadhæ, æller sagh skuldh: meningen er ”på grund af dig”. nadhæ og sagh er begge genitiv. VulgCl har ob
gratiam tui = takket være dig. gratia kan isoleret betyde nåde. 1992 har takket være dig. Ang. synonymet sagh: se
Kalkar, bd. III, opslagsordet Sag, pkt. 7, som har for sag = for skyld, der skal læses: for … sag = for … skyld, med bl. a.
dette eksempel fore mynæ saghe = for min skyld.
397
war jngonghen egipten: Oversætteren ender i en udansk sætning, da han lægger sig tæt op ad VulgCl ingressus esset
… Ægyptum, hvor akkusativen Ægyptum (nominativ Ægyptus) betyder ”til Ægypten”.
398
egipte folk: at det er pluralis, ses af verbet soghe. VulgCl har Ægyptii = ægypterne.
399
høffdinghene: VulgCl har principes = fyrsterne. 1931 og 1992 har stormænd.
400
pharaoni konnynghen: for kong Farao. VulgCl har pharaoni (dativ af Pharao) = til Farao, men ikke noget ord for
konge. Oversætteren lader dativen pharaoni stå uden foranstillet præposition.
401
loffwedhe: lovpriste.
402
pharaonis: Faraos. pharaonis er latinsk genitiv af Pharao.
403
wælgiordhe: behandlede godt.
404
for hennæ: VulgCl har propter illam = på grund af hende.
405
hannom ware: ordret - men næppe forståeligt - efter VulgCl fuerunt ei = der blev for ham = han fik.
406
nøth: kvæg. Sml. jysk nøs, af gammeljysk nøth-hus = kostald.
407
asæn: æsler. VulgCl har asini, som vel skal forstås som hanæsler (1992 skriver blot æsler). De sidste to husdyr, som
VulgCl opregner, er asinæ et cameli = hunæsler og kameler, hvor hunæslerne altså er strøget i GldBib. 1992 skriver
æselhopper og kameler.
408
thienere, ok hion: VulgCl har servi et famulæ = tjenere og tjenerinder. Luther 1545 har Knecht und Megde = karle
og piger. 1992 har slaver og slavinder. hion: betyder vel her tyende, tjenestefolk. Hermann Gunkel: Genesis (Göttingen
1922) s. 171 anser servi et famulæ som slaver og slavinder, da de opregnes blandt husdyrerne. Han gør også
opmærksom på at der ikke var kameler i datidens Ægypten.
409
pharaonem: latinsk akkusativ af Pharao.
410
Wtæn herræn plawedhe pharaonem meth største plawe ok hans hws: ordene følger ret nøje rækkefølgen i VulgCl.
1992 har: Men Herren ramte Farao og hans hus med svære plager.
411
for: VulcCl har propter = på grund af.
412
ath theth: begge ord betyder at; thet er jysk, nyjysk te. Pleonasmen forekommer stadig i jysk, se Jysk Ordbog
http://www.jyskordbog.dk/ordbog/ opslagsordet at → Ìat. Se også GldO, opslagsordet thæt, II thæt, konj.
413
skulde wære: var.
414
fforthæn sagh sagdhe thu hænnæ wære thin syster: VulgCl har quam ob causam dixisti esse sororem tuam = af den
grund sagde du at hun var din søster. Men det skal snarere forstås sådan: quam ob causam dixisti esse sororem tuam? =
af hvilken grund sagde du at hun var din søster? Sml. 1992: Hvorfor sagde du, at hun var din søster. - fforthæn sagh
svarer til latin quam ob causam = af den grund; ordet causa kan også betyde sag. hænnæ wære thin syster er overtaget
fra latin esse sororem tuam, en såkaldt akkusativ med infinitiv.
415
mæn: VulgCl har viris = mændene, nogle mænd.
416
loth: et personnavn. Loth er if. 1. Mosebog, kap. 11, v. 31 Abrams nevø.
417
Ok han j kom samalech: samalech er en fejlskrivning for (eller sjusket skrivning for) samaleth = på samme måde.
Ang. j kom: VulgCl har Reversusque est = og han kom tilbage. Meningen med j kom er altså noget med at komme
tilbage. Løsningen på problemet er ikke svær: Man søger i VulgCl’s netudgave på rever (altså første del af revertor,
reversus, reverti o.l.) og finder hurtigt i 1. Mosebog mængder af hits, hvor de gl.danske paralleller bl. a. er: kap. 3, 19
igenkommæ, kap. 8.3 igenkom, kap. 8, 7 igæn kom, kap. 8, 9 igæn kom etc. Således er han j kom en fejl for han jgen
kom. - Ang. samalech: If. GldO, opslagsordet sameleth, er den normale skrivning i nærværende tekst sameledh,
sameleth o.l. Molbech har ikke kunnet tyde ordet og lader trykke: Ok han j kom sqmalech (?) aff middawen etc.
418
hwedhen: Da VulgCl har ubi = hvor, må hwedhen (= hvorfra) være en fejl for hwar = hvor. Se GldO, opslagsordet
hvæthen.
419
j: på. Præpositionen overtaget efter VulgCl in loco altaris = på alterets sted.
420
hwilket han giorde tilforn: som (= alteret) han tidligere havde opført. gøre = lave, fremstille o.l.
421
herræ: genitiv. Sml. BRN GG, bd. III (København 1935), s. 205 og s. 208-209.
422
Æn ok loth [...] war forins hjørde, ok storæ hiørdhe etc.: således har håndskriftet if. GldO, opslagsordet hjorth,
seddel 32, som endvidere anfører at Molbech, i strid med håndskriftet, har ok storæ hiordhe. Sedlerne 32 og 34 opfatter
hjørde/ hiørdhe som hjorde! Om hjørde/ hiørdhe i stedet for det forventelige hjorde/ hiordhe, se note til kap. 4, v. 4:
hiørtz. - Imidlertid er Æn ok loth [...] war forins hjørde, muligvis en forkert oversættelse af VulgCl Sed et Lot [...]
fuerunt greges ovium = (ordret) men også for Loth […] var fårenes hjorde. Loth er en dativ uden kasusangivelse. Sml.
1931: Og Lot [...] ejede ligeledes Smaakvæg etc. - Tilsyneladende opfatter oversætteren Loth som subjekt (Loth … war,
war = singularis), hvorfor hiørde muligvis skal opfattes i betydningen hyrde, hvilket jo kunne passe fint med
eksempelmaterialet i GldO, opslagsordet hirthe. - Hvis det altså var hjorde, der var subjekt - som det er i den latinske
tekst - burde han vel skrive Loth … ware forins hjordhe (ware = pluralis), hvilket ikke lyder dansk, men vor oversætter
viger normalt ikke tilbage for selv vanskeligt forståelige latinismer, se f. eks. 1. Mosebog, kap. 12, v. 16: hannom ware
foor ok øxne, ordret: for ham var får og okser = 1931 han fik Smaakvæg, Hornkvæg etc. - Hvis han måske vil skrive at
Loth var hyrde, har han misforstået teksten, idet Loths hyrder i det umiddelbart følgende kommer i klammeri med
Abrams hyrder. Loth er ikke hyrde, han er ejer af store hjorde, som Abram er det. - Molbechs ok storæ hiordhe er en
konjektur, idet han tydeligt tillægger hjørde betydningen hyrde, mens han tillægger hiørdhe betydningen hjorde og
derfor ændrer det til hiordhe. Og dermed er han enig med mig i tolkningen af den gammeldanske tekst.
423
flyttelighe boligh som ær paulwn: VulgCl har blot tabernacula = telte.
424
taghe: VulgCl har capere = rumme. Oversætteren har valgt den hyppige betydning ”tage”. 1931 har rumme, 1992
har brødføde.
425
at: så. VulgCl har ut = således at.
426
Sannelighe: VulgCl har quippe: eftersom, idet. Skrivningen Sandelighe (med stort S) kunne tyde på at oversætteren
mener, at her begynder en ny sætning - og så kunne sannelighe = i sandhed være en mulighed. Bibelfrühdrucke s. 60-61
har kun wente (med småvariationer i stavningen) = fordi, Luther 1545 har denn = fordi. 1931 har men.
427
Hwedhen aff: af hvilken grund. VulgCl har unde = af hvilken grund. Se GldO, opslagsordet hvæthenaf.
428
trætte: strid, splid
429
hiørdhe: hyrder. Se note til 1. Mosebog, kap. 4, v. 2: hiørde. Sml. GldO, opslagsordet hirthe, sb.
430
æn: men
431
cananeus, ok ferezeus: VulgCl har tilsvarende Chananæus et Pherezæus. Det er personnavne, men skal opfattes som
stammenavne, derfor har 1992: kana'anæerne og perizzitterne.
432
fforthy: derfor
433
delæ, æller wansæmiæ: begge ord betyder splid, uenighed. VulgCl har jurgium med samme betydning. Om delæ, se
GldO, opslagsordet dele, sb.; om wansæmie, se GldO, opslagsordet vansæmje, sb.
434
brødhre: må her betyde slægtninge. Loth er Abrams nevø, se kap. 12, v. 5.
435
ær for thic: (ordret) er foran dig. VulgCl har coram te est = er foran dig. 1992 har ligger åbent foran dig.
436
jordens righæ: Jordan-området. VulgCl har regionem Jordanis = Jordan-egnen. Oversætteren har fordansket flodens
navn til Jorden. Han skriver dog i 1. Mosebog kap. 13, v. 11 og v. 12 samt kap. 50.10 Jordan, mens han i kap. 32, v. 10
atter har Jorden. I 4. Mosebog, hvor Jordan-floden er omtalt adskillige gange, skrives kun Jordan (med evt.
kasusendelser). Ang. righæ: GldBib oversætter gennemgående middelalder-latinsk regio = egn, rige, ved righæ (med
varierende stavning), sml. GldO, opslagsordet rike.
437
jnwættæs: vandedes, var vandrig. VulgCl har irrigabatur (også skrevet inrigabatur) = vandedes. 1992: var […]
vandrig. GldO, opslagsordet invæte, har kun dette ene belæg, hvilket er en fejl. Sml. 1. Mosebog. kap. 2, v. 10:
innævædhe med samme betydning. Det synes ordret oversat efter in-rigo, idet in = ind, rigo = at væde.
438
ok han saa all omkringh jordens righæ hwilkith alt samen jnwættes føræn herræn kulkastæ æller forderffwede
sodomam, oc gomorram, so som herrens paradiis, Ok so som egipcies mæn kommendhe j segor: VulgCl har det noget
tydeligere: vidit omnem circa regionem Jordanis, quæ universa irrigabatur antequam subverteret Dominus Sodomam et
Gomorrham, sicut paradisus Domini, et sicut Ægyptus venientibus in Segor = (1931) da han saa at hele Jordanegnen
(det var før HERREN ødelagde Sodoma og Gomorra) var vandrig som HERRENs Have, som Ægyptens Land, hen ad
Zoar til.
439
rigeth: VulgCl har regionem (akkusativ af regio) = egnen.
440
aff theth østæn: fra østen. VulgCl har ab oriente = fra østen. theth østen er en ret almindelig udtryksform, se GldO,
opslagsordet østen, sb., søgebegrænsning Religion. Nova Vulgata har ad orientem = mod øst. Bibelfrühdrucke s. 62-63
har alle van dem osten (med småvariationer i stavning) = fra østen, mens Luther 1545 har gegen Morgen = mod øst.
1931 har østerpaa, 1992 mod øst.
441
bodhe æller dwalde: underligt at dette andet bodhe i samme vers skal have et synonym med. - dwalde: opholdt sig,
infinitiv if. GldO, dvælje.
442
j thorpe æller byæ: atter en dobbeltskrivning, som vel skyldes at VulgCl har in oppidis = i bebyggelser/ i byer. thorp
er en mindre by. 1992 har byer.
443
hoss jordanem: jordanem er akkusativ af Jordan. Formen er overtaget fra VulgCl der har circa Jordanem = nær
Jordan.
444
j sodomis: overtaget fra VulgCl in Sodomis = i Sodoma. Formen Sodomis er ablativ flertal, idet Sodoma her
optræder som (neutrum) pluralis. Andre steder i 1. Mosebog er Sodoma singularis femininum, se f. eks. kap. 10, v. 11:
Sodomam, eller kap. 13, v. 10: Sodomam, hvor den latinske akkusativ singularis-form er overtaget direkte i GldBib.
445
snødeste, æller ondeste: atter med synonym, idet VulgCl har pessimi = værste, ondeste. Ang. snødeste, se GldO,
opslagsordet snøth.
446
Bibelfrühdrucke s. 62-63 har: Köln ca. 1478 = Ku: abraham; Köln ca. 1478 = Ke: abraham; Lübeck 1494 = L:
abram; Halberstadt 1522 = H: abram. Luther 1545 har Abram, det samme har 1931 og 1992.
447
landh æller jordh: VulgCl har kun terram = land, jord, hvor oversætteren så tager begge muligheder med.
448
j hwilken tw seer: det er lidt uklart hvad meningen med præpositionen ”i” er. VulgCl har quam conspicis = som du
ser.
449
puluer: læses pulver.
450
Ok jæk skal gøre thin slækt swosom jordens puluer, æller grandh, æller mwldh: VulgCl har Faciamque semen tuum
sicut pulverem terræ = (1992) Jeg vil lade dine efterkommere blive som jordens støv. Problemet for oversætteren er
åbenbart pulverem (akkusativ af pulvis) = støv, pulver, jord, til hvilket ord han vælger at give en tredobbelt
oversættelse. If. GldO betyder gl.dansk pulver (låneord fra tysk, som har det fra latin) medicinsk pulver, stødt pulver o.l.
Så han er godt klar over at det ikke passer til stedet i 1. Mosebog. Ordet grandh betyder et støvkorn, jf. GldO,
opslagsordet grand, mens muldh vist blot betyder jord. Se GldO, opslagsordet muld, se også 1. Mosebog, kap. 3, v. 19.
451
Hwilken menneskæ kan tælie = det menneske som kan tælle.
452
fforthy abram rørendhe sith pawlwn: latinsk konstruktion efter VulgCl Movens igitur tabernaculum suum Abram =
så, idet Abram flyttede sit telt. VulgCl har igitur, der her snarere bør oversættes med da eller så, sml. 1931: saa drog
Abram fra Sted til Sted med sine telte.
453
mambres dal: VulgCl har convallem Mambre = dalen Mambre. Nova Vulgata har Quercus Mambre = Mambres
Ege. Bibelfrühdrucke s. 62-63 har alle dal. Luther 1545 har Hayn Mamre = Mamres lund. 1931 har Mamres Lund, 1992
Mamres Ege.
454
altere: - er ental.
455
Der forekommer i dette kapitel en lang række person- og stednavne. Det har ikke noget formål at opregne de mange
tilfælde, hvor GldBib’s navneformer afviger fra f. eks. 1992. Noterne vil derfor i det væsentlige koncentrere sig om det
filologisk interessante. - Det skal pointeres, at adskillige af ”afvigelserne” svarer til de former vi finder i
Bibelfrühdrucke!
456
Arioth: VulgCl har Arioch. I middelalderlige håndskrifter forveksles t og c let, vel især i eksotiske navne.
457
pontis konnyngh: VulgCl har rex Ponti = konge over Pontus. Oversættelsens ponti lyder som et forsøg på en
fordanskning.
458
elamitar: kunghæ: skal læses elamitarum kunghæ = elamitterne konge. VulgCl har rex Elamitarum = elamitternes
konge, så håndskriftet har overtaget den latinske genitiv pluralis elamitarum uændret.
459
thadar: i samme kapitel v. 9 skrives navnet thadal. VulgCl har begge steder Thadal.
460
folkens konnyng: VulgCl og Nova Vulgata har rex gentium = folkenes konge. Men betydningen kan også være
”hedningenes konge”/ ”de hedenske folks konge”. Dette sidste har Bibelfrühdrucke s. 62-64: een koninck der heyden
(med små variationer i stavningen) = en hedningenes konge, Luther 1545 (zu der Zeit Thideal) des königes der Heiden
= (på Thideals tid) kongen over hedningene. 1931: (Tid’al [var konge]) i Gojim, 1992: (Tid’al [var konge]) over Gojim).
Goj er det hebraiske ord for de vantro.
461
jnnænginghe: ordret oversættelse af VulgCl inirent = begyndte. inirent er sammensat at in = ind, plus irent: gik.
Verbet innengange findes if. GldO kun i nærværende bibeloversættelse som ordrette oversættelser af latinske verber
som inire eller ingredi = gå i, og invadere = angribe.
462
strider: kampe, stridigheder. VulgCl har bellum = krig.
463
konnynghe: singularis. VulgCl har regem, akkusativ sgl. af rex = konge. Om typen konnynghe i ental, se BRN GG,
bd. III (København 1935) § 485, Anm. 1.
464
adames: dansk genitivdannelse. VulgCl kalder Senaab/ Sennaab regem Adamæ = Adama’s konge.
465
bales konnyngh: VulgCl har regem Balæ = kongen af Bala. bales er altså en dansk genitivdannelse. Efter Balæ har
VulgCl bemærkningen ipsa est segor = Bala er det samme som Segor - som altså er gledet ud i GldBib eller i et evt.
forlæg, idet samme bemærkning ses i Bibelfrühdrucke s. 54-65 (alle tekster), hos Luther 1545 etc.
466
en skowelighe dal: VulgCl har vallem Silvestrem = en skovbevokset dal. Vulgata skriver imidlertid Silvestrem med
stort for at angive at det er et stednavn, altså burde VulgCl’s version oversættes ved ”den skovbevoksede dal”.
Bibelfrühdrucke s. 64-65 har: Köln ca. 1478 = Ku, Köln ca. 1478 = Ke, og Lübeck 1494 = L: en oversættelse svarende
til en skovbevokset dal; Halberstadt 1522 = H har dat wilde dael = den vilde dal. - Nova Vulgata har vallem Siddim =
Siddims dal. Siddim har også Luther 1545, 1931 og 1992. - Ang. skowelighe: ordet findes if. GldO, opslagsordet
skoghelik, med fem belæg og kun i GldBib. I de fire af belæggene forekommer skoweligh, med småvarianter i
stavningen, entydigt som hjemmestrikket oversættelse af en form af et forlægs silvester = skovbevokset. Adjektivet
silvester er dannet over substantivet silva = skov.
467
saltæns haff: VulgCl og Nova Vulgata har mare salis = salthavet, på dansk Det døde Hav. Oversættelser svarende til
salthavet bruges i Bibelfrühdrucke s. 64-65, hos Luther 1545, 1931 og 1992.
468
forthy: derfor. VulgCl har igitur, der her snarere bør oversættes med da eller så.
469
meth them: VulgCl har cum eis = med dem. Molbech trykker ved en fejl thin. Bibelfrühdrucke har alle svarende til
”med dem”. Nova Vulgata har in Ham = i Ham, som Luther 1545 og de danske nyere bibeloversættelser har.
470
j seyrs biergh: VulgCl har in montibus Seir = i bjergene i Seir.
471
markelighe stedher: VulgCl har Campestria = sletter. Ang. markelighe: ordet findes if. GldO, opslagsordet
markelik, med 30 belæg, men alle i GldBib. Alle svarer til en form af et latinsk forlægs campester = hørende til en slette
eller til åben mark, eller i pluralis campestria = sletter. Så markeligh er - som skowelighe i v. 3 i dette kapitel - entydigt
en hjemmestrikket oversættelse af en form af et forlægs campester. Adjektivet campester er dannet over substantivet
campus = slette, mark. Luther 1545 har die breite Pharan = sletten Pharan. Nova Vulgata har Elpharan, som ses
tilsvarende i 1931 og 1992.
472
meffats: Bibelfrühdrucke har tre gange Mephat og én fejlskrivning Nephat. Luther 1545 har Mispat, 1931 Misipat
og 1992 Mishpat.
473
hon er cades = det er det samme som Cades.
474
allæ amalechitarum ok amorreorum righe: hele amalekitternes og amorritternes område. VulgCl (visse ældre
versioner) har omnem regionem Amalechitarum, et Amorreorum. Det ses at oversætteren overtager de latinske genitiv
pluralis-former Amalechitarum og Amorreorum uændret. - Nyere versioner af VulgCl har omnem regionem
Amalecitarum, et Amorrhæum.
475
mason: er vel fejlskrivning for hason (Luther skriver Hazezon).
476
konnynghe: VulgCl har for dette ord og alle følgende konnynghe/ konnyngh entalsformen rex = konge.
477
bale: latinsk genitiv af Bala, sml. VulgCl rex Balæ = Balas konge.
478
hwilken: refererer til stednavnet bale, sml. VulgCl: (rex Balæ) quæ est Segor = (kongen af Bala), som er det samme
som Segor.
479
the wtraktæ æller skikkedhe spithz amoth them: VulgCl har: direxerunt aciem contra eos = de rettede våbnene mod
dem. VulgCl’s aciem kan betyde od eller spids, men billedligt kan det bruges i betydningen krig, slagorden. Luther
1545 skriver rüsten sich zu streiten = de rustede sig til kamp. - wtraktæ æller skikkedhe: Det latinske direxerunt ligger
bag, hvis infinitiv dirígere kan betyde henvende til, rette mod, anordne. Gl.dansk skikke synes netop at have haft
betydningen anordne, se GldO, opslagsordet skikke. - wtraktæ læses ut-raktæ, se GldO, opslagsordet utrækja.
480
i een skowelighe dal: VulgCl har in valle Silvestri = i den skovbevoksede dal. Se note til en skowelighe dal i dette
kapitels vers 3.
481
arioth pontis æller haffsens konnyngh: VulgCl har Arioch rex Ponti = Arioch, konge over Pontus. Da pontus kan
betyde hav, får vi en kommentar til ponti, som altså ikke står i Vulgata. Sml. dette kapitels v. 1, hvor VulgCl også har
Arioch rex Ponti, men uden kommentar fra oversætteren til ordet pontis.
482
monghe lyms æller clægs æller seycleres kelde: VulgCl har puteos multos bituminis = (1992) var fuld af
asfaltgruber. Bitumen er jordbeg eller jordtjære. Oversætteren har af naturlige grunde svært ved at forestille sig hvad
det er, men véd at det er et blødt materiale, man kan hænge fast i. lym = ler, kalk, se GldO, opslagsordet lime. clæg:
GldO, opslagsordet klæg, sb., har kun tre belæg, if. hvilke ordet betyder ler. seycler: GldO, opslagsordet seghler, har
kun et belæg, nemlig dette sted.Ordet skal forstås som ’sejt ler’. Luther 1545 har Thongruben = lergrave. - I 1. Mosebog
har bitumen optrådt to gange før: kap. 6, v. 14 hvor det oversættes ved lym, og kap. 11.3 hvor det oversættes ved det
samme, stavet liim. Barn Moses’ kurv i 2. Mosebog, kap. 2, v. 3 bliver i GldBib tætnet med liim ok thiære, svarende til
VulgCl bitumine ac pice = (1931) Jordbeg og Tjære.
483
fforthy: VulgCl har itaque = så, men.
484
sodomor: ok gomores konnynghe: skal læses sodomorum ok gomores konnynghe. VulgCl. har rex Sodomorum, et
Gomorrhæ = Sodomas og Gomorras konge. Sodomorum er genitiv pluralis, idet stednavnet Sodoma er pluralis!
485
omwende rykgenæ: VulgCl har terga verterunt = greb flugten, ordret: vendte ryggene til.
486
ther: deri (i tjæregruberne).
487
flyde til biergheth: - vel bort fra den skovbevoksede dal.
488
alt sodomor: ok gomorres gothz: skal læses alt sodomorum ok gomorres gothz. VulgCl har omnem substantiam
Sodomorum et Gomorrhæ = alt gods der tilhørte Sodoma og Gomomorra. Som nævnt ovenfor er Sodomorum genitiv
pluralis, idet stednavnet Sodoma er pluralis!
489
allæ thinghe som høre til madh: 1992 har alt spiseligt. Herefter har VulgCl et abierunt = og de drog bort.
490
wngonghet: undsluppet
491
se note til navnet Abraham i kap. 13, v. 14. Navnet forekommer med den skrivning flere gange i det følgende.
492
hebraisce: den hebraiske. Molbech s. 22 læser hebraiste.
493
j mambres daal amorreis, escols brodhers ok aners brodhers = i amorritten Mambres dal, en broder til Eskol og
broder til Aner. Se note til mambres dal i 1. Mosebog, kap. 13, v. 18. For j mambres daal amorreis har VulgCl in
convalle Mambre Amorrhæi = i Amorræus’ dal Mambre, hvorfor GldBib’s form amorreis må anses for en latinsk
genitiv Amorrhæi med dansk genitiv-s tilføjet. Formen går igen i 1. Mosebog, kap. 48,22. Nominativ af egennavnet
hedder i GldBib overalt amorreus - sml. f. eks. 4. Mosebog kap. 13, v. 30; 5. Mosebog kap. 1, v. 44; Josuas Bog kap. 9,
v. 1 og kap. 12, v. 8 - så man kan ikke antage en dansk nominativ Amorrei med tilføjet genitiv-s.
494
samsæt: forbund.
495
wttoldhe: præteritum af verbet uttælje = optælle. 1931 har mønstrede.
496
ferdughe: våbenføre. Låneord fra middelnedertysk vertig, adjektiv til vart = krigstogt. VulgCl har expeditos =
kampklar.
497
dan: navnet på en egn i det nordlige Palæstina.
498
meth atskildhe kompene: med opdelte ledsagere. VulgCl har divisis sociis med samme betydning. Om ordet
kompene, se GldO, opslagsordet kumpan. I GldBib forekommer det i reglen som gengivelse af latinsk socius =
ledsager, kammerat, fælle o.l. Gl.dansk kumpan er låneord fra middelnedertysk kumpân/ kumpên (og i sidste instans fra
fransk).
499
saba: Bibelfrühdrucke s. 66-67 har soba eller zoba. Luther 1545 har Hoba, som for eftertiden er det gældende.
500
paa then wenstre sidhe hooss damasce: på venstre side af Damaskus. VulgCl har ad lævam Damasci = til venstre for
Damaskus. Den hebraiske bibel har ”nord for Damaskus”, egl. på den mørke side af Damaskus. - Damaskus betegnedes
i middelalderen i folkesprogene ofte som Damasce eller Damaske, se f. eks. P. Hamelius (ed.): Mandeville’s Travels
(London 1919) s. 22: Damasce, eller K. F. A. Scheller (ed.): De Kronika van Sassen (Braunschweig 1826), s. 251:
Damaske, eller C. P. Serrure & Ph. Blommaert (ed.): Kronyk van Vlaenderen (Gent 1839) s. 122: Damaske.
501
ok forfulgde them alt til saba, som ær paa then wenstre sidhe hooss damasce, ok til fenicem, theth landh: svarer til
en ældre version af Vulgata, sml. William Renwick (ed.): Music of the Sarum Office. Tome B. Fasciculus 22 (Ontario/
Canada 2009), s. 845: persecutus est usque Hoba et usque Phenicem, que est ad levam Damasci = forfulgte (dem) til
Hoba og til Phoenice (Fønikien), som ligger til venstre for Damaskus. - ok til fenicem, theth landh: og til landet
Fønikien. Denne lokalitet benævnedes på latin Phoenice eller Phenice. - Tilføjelsen usque Phenicem = til Fønikien
synes udeladt i bibeloversættelser og Vulgata-udgaver fra ca. Luthers tid at regne. Luther 1545 har således vnd jaget sie
bis gen Hoba / die zur lincken der stad Damascus ligt = og jog dem til Hoba som ligger til venstre for Damascus. Mens
Bibelfrühdrucke s. 66-67 (fra 1478-1522) med småvarianter har vnde iaghede se bet to zoba vnde phenicen dat daer
licht to der luchteren syden by damasken = og jagede dem helt til Zoba og til Phoenice som ligger på den venstre/
mørke side af Damaskus. - Phoenice eller Fønikien var et landskab omkring byerne Tyrus og Sidon. – Om Saba kontra
Hoba, se note til 1. Mosebog, kap. 14, v. 15.
502
jgen: tilbage
503
sodomor: konnyngh: læses sodomorum konnyngh = Sodomas konge. sodomorum er en latinsk genitiv pluralis, idet
bynavnet Sodoma er pluralis.
504
chodorlaomors slagh: nedslagtningen af Chodorlaomor.
505
meth ham = med Chodorlaomor.
506
ær: betyder
507
Ok sannelighe: VulgCl har at vero = men, hvor vero = så, nu virker som rent fyld.
508
han = Melchisedech.
509
ok benedidhe ær høw gudh, hwilken weriende, fiendene æræ befaledhe j thine hender: ret tekstnær oversættelse af
VulgCl et benedictus Deus excelsus, quo protegente, hostes in manibus tuis sunt = og velsignet er (eller være) den
højeste Gud, ved hvis beskyttelse fjenderne er i dine hænder. Samme Vulgata-version er brugt i Bibelfrühdrucke s. 6667, mens fra 1500-tallet, og bl. a. med Luther 1545, er brugt den nye version, der har: et benedictus Deus excelsus, qui
tradidit hostes tuos in manus tuas = og velsignet være Gud den højeste, som overgav dine fjender i dine hænder. 1992:
Velsignet være Gud den Højeste, som gav dine fjender i din magt. – Ang. hwilken weriende: ordret efter den latinske
konstruktion i VulgCl quo protegente, hvor verbet protégere = beskytte, forsvare, oversættes ved werie, sml. GldO,
opslagsordet værje.
510
Ok han gaff hannom tiændhe aff allæ thingh: VulgCl har Et dedit ei decimas ex omnibus = og han gav ham tiende af
alle ting. han gaff/ dedit = Abram gav. ham = Melchisedech. Nyere oversættelser indsætter for grundleddet han navnet
Abram, sml. Luther 1545: Vnd dem selben gab Abram den Zehenden von allerley = og til denne (altså Melchisedech)
gav Abram tiende af alt, 1992: Og Abram gav ham tiende af det alt sammen.
511
siælene: ordret efter VulgCl animas = menneskene. Latinsk anima kan også betyde sjæl.
512
hwilken = Abram.
513
Jæk opladher myn hondh = jeg sværger.
514
eyæræ: ejer. Sml. VulgCl possessorem = ejer. Det samme ses i Bibelfrühdrucke, der har besitter (med små
variationer) = ejer. Luther 1545 har endnu Gott / der Himmel und Erden besitzt = Gud der ejer himlen og jorden. Nova
Vulgata har creatorem = skaberen, sml. 1992: skaberen af himmel og jord.
515
fraa en tradh ok til en hoosæøøl: VulgCl har: a filo subtegminis usque ad corigiam caligæ = fra en tråd i et stykke
stof til en rem på en sko. 1992: ikke så meget som en tråd eller en sandalrem. Ang. hoosæøøl: se GldO, opslagsordet
hoseøl, med kun tre belæg: det nærværende samt et antal personnavne! Kan hose betyde sko? Det kan det if. GldO,
opslagsordet hose, hvor belæg, stammende fra Bom, I. og Haastrup, Niels (red.): Christiern Pedersen: Vocabularium ad
usum dacorum ordine litterario cum eorum vulgari interpretatione (Paris 1510). København 1973, har følgende: seddel
41 caliga = sko, støvle oversættes ved hose, og caligatus = skobærende, støvlebærende oversættes ved som hauer hoser
paa. Eksempler på brugen af øl [udtalt ø:l] = rem, se Kalkar bd. IV, s. 991, opslagsordet Øl, eller Ordbog over det
danske Sprog, bd. 27, 1954, opslagsordet I Øl.
516
Jæk righ giorde abraham: skal læses som Jæk righgiorde abraham, en ordret oversættelse af VulgCl Ego ditavi
Abram = jeg gjorde Abram rig.
517
adhæ: præteritum af verbet æte = æde, spise.
518
aff: skal ses som hørende til delæ, altså delæ aff = de dele der tilhører etc.