1. No category

Opdræt og udsætning af fjervildt
KOMPENDIUM
Kristian Stenkjær
de t nat u r- og biov ide nsk a be l ige fa k u lt e t
kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
Januar 2013
Titel
Opdræt og udsætning af fjervildt
Dette kompendium tager udgangspunkt i ønsket om at skabe et sæt
vejledende normer for opdræt og udsætning af fasaner. Punkterne er
opstillet ud fra den lovgivning, der er på området.
Forfatter
Kristian Stenkjær
Serietitel
Kompendium – Januar 2013
DTP
Jette Alsing Larsen
Billeder
Kristian Stenkjær
Udgiver
Skov & Landskab
Københavns Universitet
Rolighedsvej 23
1958 Frederiksberg C
Tlf. 35 28 15 50
E-post [email protected]
Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse
I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapporten samt
anvendelse af Center for Skov, Landskab og Planlægnings navn kun
tilladt efter skriftlig tilladelse.
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse3
Forord4
1. Avlsfasaner
5
1.1 Volieren 5
1.2 Foder og vand 6
1.3 Æglægning 7
1.4 Indsamling og desinfektion af rugeæg 7
1.5 Opbevaring af rugeæg 9
1.6 Daglige hygiejniske regler 2. Opdræt 10
11
2.1 Daglige hygiejniske regler 11
2.2 Opdræt af fasankyllinger uden brug af fjerpilningshæmmende midler
12
3. Sygdomme
14
4. Udsætning
15
5. Regler om krydsoverensstemmelse (KO)
16
5.1 Hold af vildtfugle og udsætning
17
5.2 Anvendelse af medicin i fjervildtbesætninger 17
6. Vejledning om krydsoverensstemmelse (KO)
20
6.1 Konsekvens af ovenstående uddrag af gældende bekendtgørelser m.m. 21
6.2 Besætninger med avlsfugle på volierer året rundt
21
6.3 Overvågning af i forhold til sygdomme, som er til fare for mennesker og husdyr
21
6.4 Undersøgelse af blodprøver og ællinger/kyllinger i forbindelse med overvågning
for Aviær influenza
22
6.5 Hvem er ansvarlig? 24
6.6 Ansvar for erhvervede og overdragede arealer
24
6.7 Eksempler på konsekvenser af overtrædelser
24
3
Forord
Dette kompendium tager udgangspunkt i ønsket om at skabe et sæt vejledende normer for opdræt og udsætning af fasaner. Punkterne er opstillet ud
fra den lovgivning, der er på området.
Formålet med kompendiet er at supplere lovgivningen med retningslinjer
ud fra nye og gamle erfaringer og etiske overvejelser. Kompendiet vejleder
i praksis om det grundlag, som opdræts- og udsætningsarbejdet bør finde
sted på.
Kompendiet er udarbejdet ud fra viden opnået gennem forskning om fjerpilningshæmmende midler (Danmarks Jordbrugs Forskning, Foulum og
Foreningen Danske Herregaardsjægere, 2003) samt almindelig kendt hygiejnisk og veterinær viden.
Kompendiet er udarbejdet, fordi ny lovgivning fastslår, at der skal sker en
udfasning af forskellige hjælpemidler. Det er fx antibiotiske vækstfremmere,
coccidiostatika i foderblandinger til fasaner, samt at næbringe og anden
brug af fjerpilningshæmmende midler af metal og plastik fremover er forbudt at anvende på fjervildt.
De danske Landboforeninger, Danmarks Jægerforbund og Dansk Skovforening har i maj 2000 udarbejdet ”Interne retningslinjer for opdræt, udsætning og jagt på ænder, agerhøns og fasaner”. De indgår i kompendium med
flere punkter.
Endelig supplerer kompendiet Vildtforvaltningsrådets etiske regler.
4
1. Avlsfasaner
Fasanerne indfanges så sent på vinteren som muligt, for at opholdsperioden
i volieren minimeres.
Det er vigtigt, at indfangne fasaner fra ét revir ikke blandes med fasaner fra
et andet revir.
Hold derfor volieren med de indfangede fasaner isoleret fra andre fasanopdrættere og undgå både direkte og indirekte kontakt til andre typer af fuglevildt.
Ingen avlsfasaner må næbtrimmes!
Fasaner kan indfanges i naturen med tilladelse fra Naturstyrelsen.
1.1 Volieren
Det er vigtigt, at volieren er placeret et sted med sol og i læ for vind.
Volieren bør flyttes hvert 3. år. Som et minimum foretages jord behandling
eller/og en udskiftning af jord eller grus hvert år.
Volieren skal være beriget med græsbund i mindst den ene halvdel af volieren.
Der skal være vand- og foder automater for hver 10-15 fugle fordelt i volieren.
Del volieren i to halvdele. Den første halvdel skal være på 1,5 m2 pr. fugl,
når fuglene indsættes efter indfangning. Når græsset først i april er kommet
5
Salat er et er et godt tilskud til fasaner på voliere.
i vækst i den anden halvdel af volieren, udvides volieren med denne del til et
minimum på 3 m2 pr. fugl.
Berig volieren med et rigeligt antal nåletræer fordelt i volieren. Det kan fx
være med kasserede juletræer, så der skabes mulighed for, at fuglene kan
flyve op til nattesæde og søge skjul. Disse træer kan også fungere som redeskjul. Det har en god trivselsmæssig effekt og vil medvirke til at sænke
stressniveauet. Skift træerne i løbet af sæsonen, når de har tabt nålene.
Sæt nogle voliererammer ind i volieren som kryds eller som et fiskeben. Det
skaber en masse hjørner og kroge, hvor fasanhanerne kan fordele sig og
skabe en form for territorium med deres høner. Også dette har en god trivselsmæssig effekt og vil medvirke til at sænke stressniveauet.
Det er vigtigt, at der er en overdækning, hvor der altid er tørt sand, så fuglene kan bade.
Der skal være rigeligt med siddepinde i volieren, og disse skal for deles i
hele volieren. Det sikrer, at fuglene ubesværet kan flyve op og ordne deres
fjerdragt og tørre efter regn.
1.2 Foder og vand
Brug kun det bedste foder til avlsfuglene og start tilvænning til kraftfoder i
marts. Når fuglene får kraftfoder, er det meget vigtigt, at de har fri adgang
til vand (pas på i frost-perioder).
Kråseflint anbefales. Fuglene skal have adgang til skarpt grus i volieren.
Østersskaller, beregnet til høns, er et godt produkt at give som kalktilskud
og kråsemateriale. Blandes fx direkte i kraftfoderet i forholdet 1-2 %.
6
Giv dagligt tilskud af grovfoder fx roer, salat, æbler, gulerødder m.m. Det
er vigtigt, at dette fordeles over hele volieren. Effekten af det daglige tilskud
af forskellige former for fodertilskud gør, at man forlænger fuglenes fødesøgningsproces, så den mere ligner den naturlige fødesøgning.
Det er vigtigt at sikre adgang til rent drikkevand. Bruges vandtønder kan
det være nødvendigt enten periodisk eller kontinuerligt at tilsætte avlsfasanernes drikkevand en form for desinfektionsmiddel beregnet til formålet
for at undgå en bakterieopformering i drikkevandsanlægget.
Det er også vigtigt, at vandautomater og foderautomater er fordelt i volieren, så fuglene ikke skal kæmpe for at komme til.
Vitamintilskud kan gives i samråd med dyrlægen. Det aftales med dyrlægen,
hvordan og hvornår og hvilke vitaminer, der skal bruges. Forkert anvendelse er skadelig.
En god måde at tildele avlsfasaner ekstra vitaminer på er ved at sprøjte det
over foderet med en spray. Hvis dosis er 10 ml per 100 l vand, er dosen 10
ml per 50 kg foder.
Det er en tommelfingerregel, at fjerkræ drikker det dobbelte af, hvad de
æder af foder. Fordelen ved at give fuglene vitaminer i foderet frem for at
give dem det i vandet er, at koncentreret vitamin i vandingsanlægget kan
give en uheldig grobund for bakterier.
1.3 Æglægning
Fra sidst i marts, hvor fasanhønerne begynder at udvikle deres ovarier, og
før æglægningen går i gang, er fasanhønerne særlig følsomme over for at
blive stressede. Undgå derfor at håndtere dem mere end nødvendigt. Vær
i øvrigt bevidst om, at man bør indarbejde nogle daglige rutiner omkring
avlsfasanerne. Gå fx den samme vej rundt i volieren. Samme person og
samme tøj skræmmer fuglene mindst muligt. Stille og rolig adfærd er vigtig.
Fasanhøner har det bedst med at lægge deres æg i en rede eller i et skjul.
Det er en meget vigtig del af fasanhønens adfærd at gå lidt for sig selv og
danne en rede, hvor de kan lægge deres æg. Et redeskjul i en voliere kan bestå af en trækasse med halm, hø eller høvlspåner eller blot ved, at en grangren anbringes henover et par halmballer eller andet skjul.
Husk at redeskjulene til stadighed skal holdes rene, og at grangrene løbende
skal udskiftes, når de taber nåle. Det vil sikre, at de steder, hvor hønerne lægger deres æg, er tørre og rene og vil sikre, at store dele af de lagte æg er rene.
1.4 Indsamling og desinfektion af rugeæg
Indsaml æg mindst to gange dagligt i højsæsonen.
7
Sørg for, at snavsede æg samles for sig, så de rene æg ikke forurenes af de
snavsede.
Undlad at vaske rene æg.
Lad æggene køle langsomt ned til en 16°-18° inden man går i gang med at
vaske de snavsede æg.
Vask de snavsede æg i 40° varmt
vand.
Vask de snavsede æg i 40° varmt vand. Sæt ikke snavsede æg i blød i vandet,
da det kan sætte rugeprocessen i gang.
Vaskevandets temperatur på 40° styres nemt ved hjælp af et termostatstyret
blandingsbatteri til en almindelig bruser. Vandet fra varmtvandsbeholderen
skal være over 78° for at undgå bakterieudvikling i beholderen.
Det er vigtigt, at æggene er kølet af, og at vaskevandet er varmere end æggene, idet der på den måde opstår et overtryk inde i æggene, der forhindrer,
at æggene suger bakterieforurenet vaskevand igennem skallen under vaskeprocessen.
Det kan være hensigtsmæssigt at tilsætte vaskevandet klor. Det kan sker ved
hjælp af en doseringspumpe, der kan indstilles til at give den forskrevne
procent.
Kloren tilsættes i form af Natriumhypocloritopløsning 12,4 % aktiv klor,
også kaldet Blegeessens. Til skyllevand til æg er forskrevet dosis 0,1 % =
125 p.p.m.
Vejledning: Sæt doseringspumpen på 1 %. Lav en stamopløsning på 10 liter
vand tilsat 1liter Natrium-hypocloritopløsning 12,4 % aktiv klor. Denne
dosering rækker til 1000 liter ægskyllevand.
Det er meget vigtigt, at der ikke anvendes andre vaskemidler, syre, sæber eller desinfektionsmidler sammen med klor i vaskerummet. Sammenblanding
kan udvikle meget giftige dampe. Skyl afløbsrør og vandlåse grundigt ud
med rent vand efter sæsonen.
Det anbefales, at de rene æg desinficeres med et anerkendt desinfektionsmiddel. Et produkt, som anbefales af rugeriet, hedder Sanocetri og forhandles af firmaet Trinol. Det er vigtigt at følge brugsanvisningen nøje.
Æggene skal tørres på trådrammer eller på plastbakker, inden de sættes i
transportbakker.
Derefter skal æggene stilles til tørre ved 15-20°.
Når æggene er helt tørre, sættes de i nye bakker.
Æg kan også efterfølgende – når de er tørre – desinficeres ved at ryge dem
med formalin i et særligt indrettet rygekammer. Fremgangsmåden er denne:
8
1. Mængden af formalin afstemmes nøje i forholdt til rygekammerets størrelse (beregn rumfang i m3).
A.Anvend 23,4 % formalin 50 ml + 15 ml kaliumpermanganat i nåle
(kemikaliestruktur) per m3 rygerum.
B. Rygningen foretages ved at placere den afmålte mængde kaliumpermanganat i en fladbundet stålskål, der placeres i rygekammeret og
tilsættes den afmålte formalin. Der vil nu ske en kemisk reaktion,
hvor der udvikles en kraftig formalinrøg. Derfor skal døren til rygekamret lukkes straks efter tilsætningen af formalin.
C. Der kan også anvendes formaldegenpulver (følg brugsanvisningen
nøje).
Temperaturen i rygekammeret skal være 25°. Monter et termostatstyret
elvarmepanel så denne temperatur kan holdes. Indstil termostaten efter et
ophængt termometer.
Luftfugtigheden i rygekammeret skal være minimum 70 % relativ luftfugtighed. Hæld vand på vægge og gulv og mål fugtigheden med et hygrometer. Afstem på denne måde mængden af vand, der skal bruges i kammeret.
Æggene skal ryges i præcis 21 minutter. Monter en ventilator, der automatisk startes ved hjælp af et relæ. Formalinrøgen skal blæses ud i det fri.
Der skal luftes ud i en halv time, før æggene tages ud af rygekamret.
Formalindampene kan neutraliseres ved, at man hælder en lille smule tredobbelt salmiakspiritus på gulvet i rygekammeret (prøv med et par teskefulde til at begynde med).
Formalindampe er meget giftige, så anvend helmaske åndedrætsværn med
filtre, der er beregnet til formålet.
Der kan eventuelt anvendes andre metoder, der anbefales af fx rugeægsbranchen, dyrlæger med flere. Fælles for alle metoder gælder, at forskrifterne skal følges nøje.
1.5 Opbevaring af rugeæg
Æggene opbevares i rene æggebakker med spidsen af ægget nedad. Genbrug ikke engangsbakker!
Æggene kan også sættes direkte i rengjorte rugebakker til rugemaskinen.
Det anbefales, at æggene daglig vippes fra side til side ca. 30º-40º.
Den bedste alder på et rugeæg til ilægning i rugemaskine er 5 døgn.
9
1.6 Daglige hygiejniske regler
Opret en barriere mellem de æglæggende avlsfasaner og den øvrige del af
jagtvæsenet. Skift støvler inden der gås ind til fuglene. Adskil værktøj, skovle, spande, foderøser, fangstnet m.m. fra kyllingeafdelingen. Såfremt der er
flere medarbejdere, er det en god ide at dele opgaverne, så det ikke er den
samme person, der passer avlsfuglene og kyllingerne.
Berig forgården med græstørv eller lignende.
Gødningsriste under vanderne og foderautomaterne er med til at holde en
afstand til gødningen og dermed til smitstoffer.
Fjern så meget gødning som muligt med rive og skovl.
Rengør og vask vandautomater med desinfektionsmidler mindst en gang
ugentligt.
Fjern døde fasaner øjeblikkeligt, og destruer dem forsvarligt efter gældende
regler (spørg i den lokale fødevareregion).
Sørg for at rotter og mus er bekæmpet.
Sørg for rengjorte og desinficerede flader i vaskerum og opbevaringsrum til
æg.
Vask hænder inden rugeæg håndteres.
Undgå besøg i opdrættet af personer, der har med andet fjerkræ at gøre.
Gode hygiejniske regler er en af forudsætningerne for et godt opdræt.
10
2. Opdræt
Der er mange måder at opdrætte fasankyllinger på. De punkter, som her er
beskrevet, omhandler alene problemet med at undgå fjerpilning og sygdomme. Der henvises desuden til de hygiejniske retningslinier, som er beskrevet
under avlsfugle.
Det gælder generelt:
Opdrætshuse og grej skal være klar i god tid før brug.
Det er vigtigt at gennemgå sin produktion og arbejdsprocedurer med en
dyrlæge og diskutere med vedkommende, hvordan man bedst muligt optimerer sundhed, velfærd og hygiejne i opdrættet.
Sørg for at vegetationen, der skal være i volieren, er sået i god tid, før den
skal bruges.
Bland ikke kyllinger fra forskellige rugeægsbesætninger og rugerier sammen.
De forskellige hold af kyllinger, der kommer i løbet af sæsonen, skal holdes
så adskilt fra hinanden som muligt, både under opdrætningen og under udsætningen i terrænet.
Opdræthuse og grej skal rengøres og desinficeres så hurtigt som muligt efter sæsonen.
Foretag en jordbehandling, pløjning eller fræsning af voliererne efter sæsonen.
For at forebygge sygdomme i opdrættet er det mest optimalt at flytte opdrætssystemet til en ny lokalitet med en omdrift på 3 år.
Jordbehandling og udskiftning af grus m.m. er kun en alternativ metode.
Den vil aldrig komme på højde med at flytte opdrætningsplads til et nyt
sted.
2.1 Daglige hygiejniske regler
De daglige hygiejniske regler for opdræt af kyllinger er som for avlsfugle,
dog med visse tillæg.
Vær ekstra påpasselig med de daggamle kyllinger. Vask hænder inden de
håndteres.
Start altid med at fodre de yngste kyllinger. Prøv at isolere de yngste kyllinger bedst muligt fra de øvrige kyllinger den første uge.
11
Støvbadning er vigtigt for kyllingernes trivsel.
Vær meget omhyggelig med at holde kyllingerne isoleret fra avlsfugle, ægrum m.m. Skift som et minimum fodtøj mellem de adskilte afsnit i opdrættet.
Når avlsfuglene udsættes efter æglægning, er det vigtigt ikke at sætte dem
ud i nærheden af opdrætspladsen for kyllingerne.
Undgå at tiltrække fasaner fra året før til opdrætspladsen.
Det er vigtigt at tilsætte kyllingernes drikkevand en kontinuerlig form for
desinfektionsmiddel, som er beregnet til dette formål. Derved undgås en
bakterieopformering i drikkevandsanlægget.
Vask dagligt vandautomater med desinfektionsmidler.
Fjern øjeblikkeligt døde kyllinger fra opdrætspladsen.
2.2 Opdræt af fasankyllinger uden brug af
fjerpilningshæmmende midler
Det er vigtigt at forstå, at fjerpilning hos fasankyllinger muligvis kan være
udløst af en fejlprægning i starten af kyllingernes liv. Fasankyllinger har en
prægningsfase, som løber over de første 4-6 dage af deres liv. Her præges de
på deres moderhøne eller et andet fjerkræ, som fx de hvide tam-hønsekyllinger, der bruges som en slags surrogatmødre eller erstatningsmødre til at
holde sammen på fasankyllingerne, når de sættes ud i skoven.
For at forstå hvordan en høne passer sine kyllinger, er det vigtigt at vide,
hvilke behov vi skal tilfredsstille hos de små kyllinger.
De første døgn en fasanhøne går med et kuld kyllinger, sidder kyllingerne
12
22-23 timer i mørke og varme under hønen. De er kun aktive og udenfor
hønen i meget kort tid de første døgn. Her sker mange ting. Kyllingerne
præges først og fremmest på hønen. Hønen lærer dem, hvad der er føde. Er
kyllingen blevet kold og træt, går den ind i mørke og varme under hønen.
Det er disse faktorer, vi skal være bevidste om, når vi opdrætter fasankyllinger. For lang daglængde eller for høj lysintensitet kan stresse kyllingerne.
Det kan medføre en uhensigtsmæssig stor hakkeaktivitet med fjerpilning
og evt. kannibalisme til følge. Resultatet kan være dårlig trivsel, nedsat immunforsvar og dermed sygdomme.
De følgende punkter er udarbejdet i forhold til den forskning, der er foretaget vedr. fjerpilningshæmmende midler i 2003. Rapporten blev tilgængelig i
eftersommeren 2004.
Kyllingerne skal have adgang til den overdækkede løbegård (forgård, der
giver ly for vind og vejr), helst fra 4. levedag.
Fasankyllinger over 2 uger skal have adgang til netoverdækket løbegård
med jordbund og grøn vegetation.
Der bør kun anvendes kunstigt lys i opdrætshuset de første 48 timer af kyllingernes liv. Efter den tid er det vigtigt, at der er mørkt om natten. Om
dagen tillades kun det minimale lys, der kommer fra luftspjæld og lemme,
hvorfra kyllingerne har adgang til løbegården.
Det er vigtigt, at kyllingerne så tidligt som muligt får adgang til den overdækkede løbegård, hvor der er dagslys, og hvor miljøet er beriget med græstørv, vand og foder. Der kan fx startes med en masonitkrans i en cirkel ud
fra opdrætshuset. Hvis vejret er koldt, kan denne masonitkrans overdækkes
med en plastikfolie, der hæftes til kransen med tøjklemmer.
Det er vigtigt, at kyllingerne præges på mørke og varme. Når kyllingerne
er kolde og trætte søger de ind under hønen. Når de er udhvilede, varme
og friske og miljøet er lyst og beriget, går de ud. Denne vekslen fra det ene
miljø til det andet er tæt på, hvad kyllingerne oplever under en høne. Det
er denne vekselvirkning, der er det enkeltelement, som har haft den største
effekt på bekæmpelse af fjerpilning.
Kyllingemødre, som drives af enten elektricitet eller gas, kan anvendes, men
da bør man også berige forgården med græstørv eller lignende. En kyllingemor til 350 kyllinger skal være ca. 150 cm x 200 cm. Til elektricitet kan
de være flade. Varmekilden må ikke være almindelige grisevarmepærer, som
giver for meget lys. Til gas er det nødvendigt, at kyllingemødrene har en vis
højde (ca. 90 cm), så gasbrænderen kan hænge frit. Det er vigtigt, at varmekilden – uanset type – er termostatstyret, således at styringen af varmen er
præcis.
Kyllingemødrene skal være forsynet med et skørt forneden bestående af fibertexdug ca. 15 cm bredt (højt), klippet op i 15 mm brede frynser. Frynser
13
skal, udover at illudere en hønes fjerdragt, være med til at holde på varmen,
nedsætte risikoen for træk og holde lyset ude fra det varme og mørke miljø.
Kyllingemødrene kan have en god effekt på kyllingernes velbefindende og
begrænse fjerpilning. Især i kyllingeopdrætsstalde har de vist sig at være
meget økonomiske. De har her nedsat udgiften til varme med 25 % af det
tidligere forbrug, hvor der har været brugt traditionelle varmekilder. Til
gengæld kan man risikere en overdødelighed i den første uge, hvis ikke man
er meget påpasselig med at sikre sig, at kyllingerne kan finde ind i varmen.
Det er vigtigt at kontrollere, at temperaturen under kyllingemødrene ikke
kommer under 36 grader, også midt på natten.
Berigelse af løbegården ved såning af hvede, havre, lucerne, lupin m.m. er
en faktor, der har haft stor effekt på velfærden og dermed på fjerpilningen.
Det er vigtigt, at vegetationen er så stor, at kyllingerne kan gemme sig i den.
Andre positive forbedringer af løbegården er fx brede udløbslemme fra
huse og forgårde, løbegårde, der er mere kvadratiske, og korte og brede i
stedet for lange og smalle. De har en målbar effekt – dog i begrænset grad.
Halmballer af den lille modelplaceret under overdækningen (forgården) har
også en god effekt, når kyllingerne får lov til at sidde på dem og rundt om
dem. Derved undgår man, at de klumper sig sammen i et enkelt hjørne.
Siddepinde, grene fra løvtræer og grantræer er også vigtige elementer.
Blandt andet til at inspirere kyllingerne til at flyve op til nattesæde, som jo
er meget væsentligt, når kyllingerne skal sættes ud i naturen.
Det er meget vigtigt at undgå at stresse kyllingerne. Enhver omgang med
fuglene skal være stille og roligt. Undgå at jage med kyllingerne, når de skal
ind til natten. Få denne arbejdsgang til at forløbe så stille som muligt.
3. Sygdomme
Hold øje med kyllingernes sundhedstilstand. Enhver ændring i fuglenes
vejrtrækning, ændring i afføringens konsistens, ændret adfærd eller øget
dødelighed bør lede til ekstra opmærksomhed og evt. hurtig kontakt til dyrlægen.
Indsend jævnligt døde kyllinger til relevant laboratorium for analyse.
Brug altid den udleverede eller ordinerede medicin efter forskriften og tildel
altid medicin i den foreskrevne periode.
Husk, at der altid skal føres journal over brugt medicin. Optegnelserne skal
14
indeholde oplysninger om dato, behandlingsperiode, hvilke hold, der er medicinerede, samt hvilken dosering der er brugt.
Det er ikke et mål i sig selv at opdrætte fasankyllinger uden brug af dyrlægebesøg og medicin, hvis der har været behov for begge dele. Tværtimod!
4. Udsætning
Kun sunde – og dermed stærke – fugle må udsættes!
Udsatte fugle må ikke udsættes eller fodres så tæt sammen, at de på noget
tidspunkt beskadiger hinanden - herunder ødelægger hinandens fjerdragt
eller haler.
Tamhane placeret i træerne for natten, således at fasankyllingerne lære at flyve op til nattesæde,
så de er beskyttet for blandt andet ræv.
15
Anvendes tamfjerkræ, skal fjerkræets bur være rummeligt, med fast bund
og være sikret behørigt mod vejrlig. Stil højere krav end de generelle regler
foreskriver.
Undgå lang transport af fasankyllingerne.
Brug kun egnede rene kasser til transport.
Bland ikke kyllinger fra forskellige opdrættere sammen på samme revir.
Udsæt ikke fasankyllinger i nærheden af, hvor der udsættes ænder.
Forsøg at skifte mellem egnede udsætningspladser, så de samme pladser
ikke anvendes 2 år i træk.
Hvis der anvendes udsætningsindhegninger, så hold ikke fuglene under
hegn i mere end 3 uger.
Giv kyllingerne kraftfoder til de er ca. 14 uger. Væn gradvis fuglene til hel
hvede eller majs fra 10-14 ugers alderen.
Sørg for at sprede foderet til fasankyllingerne så meget, at der ikke er for
stor konkurrence om foderet. Dette kan stresse fuglene unødvendigt, når
de skal æde.
Sørg altid for rigeligt og rent drikkevand på udsætningspladsen.
Intet vildt bør nedlægges, før det er fuldt udviklet og kan anvendes til fødevare dvs.:
Fasaner minimum 17 uger.
Agerhøns minimum 15 uger.
Gråænder minimum 16 uger.
5. Regler om
krydsoverensstemmelse (KO)
Krydsoverensstemmelse betyder, at landbrugere, der modtager direkte støtte eller tilskud efter visse ordninger under landdistriktsprogrammet, skal
overholde en række krav til miljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugsmæssig stand for at få udbetalt sin støtte/sit tilskud uden nedsættelse.
Den myndighed, der normalt har ansvaret for kontrollen på det pågældende
område, skal kontrollere, at kravene overholdes. Fødevareministeriet administrerer støtten på baggrund af kontrolresultaterne.
16
5.1 Hold af vildtfugle og udsætning
Et opdræt af fjervildt med en årlig produktion på over 100 fugle eller 200
æg er en erhvervsmæssig landbrugsproduktion. Dermed er det en besætning, som kræver registrering i det Centrale Husdyrs Register (CHR).
Ejeren af en bedrift med fjervildt skal før ibrugtagning anmeldes til registrering i fødevareregionen. Det kan ske digitalt eller ved henvendelse til
fødevareregionen. Oplysninger om besætningen, antal af dyr og typer skal
altid holdes ajour i CHR. Det kan ske digitalt ved hjælp af CHR nr. og tilhørende kode. Sker?
Naturstyrelsen (NST) har fastlagt, at indfangning af fasaner kan ske i februar og frem til 20. marts Herefter skal man indberette til CHR, at vildtfuglebesætningen nu indeholder X antal avlsfugle.
Når besætningen får daggamle kyllinger hjem fra et rugeri, skal de indberettes til CHR med antal. Når avlsfuglene, senest den 25. maj, jf. indfangningstilladelse fra NST, bliver genudsat, skal denne ændring også registreres. Sidst, men ikke mindst, skal man registrere 0 fugle i besætningen, når
produktionen er udsat/solgt i løbet af august.
Det er specielt vigtigt at overholde denne registrering, når besætningen går
fra 0 fugle om vinteren, til et antal avlsfuglene indsættes og til 0 igen, når
den sidste opdrættede fugl er udsat. Ajourføring er vigtig, fordi en besætning, der er registreret med fugle, indgår i beredskabet i forhold til forebyggelse af spredning af fugleinfluenza. En besætning registreret med 0 fugle
kan ikke indgår i det beredskab og være underlagt de foranstaltninger, der
foretages i forhold til udbrud af fx fugleinfluenza.
5.2 Anvendelse af medicin i fjervildtbesætninger
Dyrlægen kan kun ordinere medicin til en besætning, der indeholdende
fugle eller dyr. Derfor er manglende eller forkert registrering i CHR også
omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse.
Det vil sige, at jagtvæsner/jagtkonsortier, der ikke har en aktiv besætning,
ikke kan få ordineret medicin af en dyrlæge til vildtfugle.
Jagtvæsner/vildtfugleopdrættere, som har avlsfugle og opdræt af kyllinger,
kan få dyrlæge-ordineret medicin så længe, der er fugle i besætningen.
Dyrlægen kan kun ordinere medicin til fugle så længe de er i en
registreret besætning.
Jagtvæsner, der kun har indfangede avlsfugle og har dem på voliere til og
med den 25. maj, kan kun få dyrlægeordineret medicin til behandling, mens
avlsfuglene er på voliere. Behandlingen skal være afsluttet senest den 25.
maj dvs. inden genudsætning. Indfangningstilladelse fra Naturstyrelsen
foreskriver nemlig, at de indfangede avlsfugle af fasaner skal udsættes senest
den 25. maj.
17
Hvis der skal gives medicin til fuglevildtopdræt, skal dyrlægen stille en
diagnose for en sygdom. Det sker normalt efter en besigtigelse af besætningen. Grundlaget er iagttagelse af symptomer, obduktioner og laboratorieundersøgelser. Ud fra diagnosen ordineres en behandling for en større eller
mindre del af besætningen.
Den ordinerede behandling kan være i form af medikamenter, udleveret via
recept fra dyrlægen på apoteket, som tilsættes vandet. Det kan også være
fodermedicinering. Hvis der er tale om premix, skal dyrlægen sende recepten til foderstofproducenten. De foreskrevne behandlinger er på 5 dage,
fordi en besætning kun må opbevare medicin i 5 dage. Kun undtagelsesvis
kan det ske længere og kun i tilfælde, hvor behandlingstiden er længere fx
Flubenol (antiparasitærlægemiddel), hvor det er 7 dage – 7 dage er så grænsen. Herefter skal overskydende medicin/medicineret foder bortskaffes på
lovlig vis.
Der kan kun gives medicin til en besætning af fuglevildt af en dyrlæge, og
det kan kun ske på den adresse, som besætningen er CHR-registreret på.
Besætningen skal være ajourført i CHR, så det fremgår, at besætningen er
aktiv og indeholder den type fugle, som der skal ordineres medicin til.
Når dyrlægen ordinerer medicin til fx fasankyllinger til udsætning i naturen
skal han være opmærksom på, at ”bekendtgørelsen om opdræt af fjervildt”
indeholder regler om, at fasankyllinger, der opdrættes til udsætning i naturen, skal udsættes senest, når de er 6 uger gamle. 6 ugersreglen har en undtagelse, hvis der er ugunstigt vejrlig i forhold til udsætningen af vildtfugl.
Et sygdomsudbrud, som kræver dyrlæge ordineret behandling, vil også være
omfattet af undtagelsesregelen, da udsætning af sygefugle vil være i strid
med dyreværnsloven.
Det samme gør sig gældende i forhold til ”bekendtgørelse om udsætning
af vildt, jagtmåder og jagtredskaber”. Her står, at fjervildt skal være udsat
Når fasaner eller andet fjervildt er udsat i naturen, kan dyrlægen ikke ordinere medicin til fuglene
længere.
18
i naturen senest en måned før jagttidens begyndelse. Derfor kan dyrlægen
i princippet kun ordinere medicin til vildtfugleopdræt, så behandlingen er
afsluttet en måned før den pågældende vildtarts jagttid. Bekendtgørelsen
indeholder ingen undtagelser. Hvis dyrlægen har stillet en behandlingskrævende diagnose, kan fuglene ikke udsættes lovligt. Derfor kræver det en
dispensation fra Naturstyrelsen, som administrerer bekendtgørelsen, idet en
dyrlæges anbefaling/vurdering også vil være nødvendig.
Fasaner, der er udsat i naturen, er ikke længere en besætning. De er i princippet nu en del af den vilde fauna. De er kun en besætning så længe, de er
på den CHR registrerede adresse og i et opdrætssystem, som er godkendt til
opdræt af fasaner.
En indhegning af fasanudsætningspladser som tjener det formål at holde
lidt sammen på de udsatte fasankyllinger og at holde rovvildt på afstand,
men som ellers ikke lever op til bekendtgørelsen om opdræt af fjervildt
(krav til voliere m.m.), er ikke tilstrækkeligt til, at det betegnes som en fjervildtbesætning, der kan ordineres medicin til. En indhegning af en sådan
udsætningsplads med fasankyllinger vil blive betegnet som dyr i menneskelig varetægt. Det bevirker, at de skal tilses dagligt og fodres og vandes
forsvarligt.
Uddrag af bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr
samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer, jf. bekendtgørelse nr. 780 af 24.06.2010 med tilhørende
ændringer:
Opbevaring og mærkning af lægemidler til dyr
§ 3. Dyreejeren må kun opbevare receptpligtige lægemidler, som dyreejeren har erhvervet
gennem dyrlæge, apotek eller anden virksomhed, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til
forhandling af lægemidler.
Stk. 2. Lægemidler til dyr skal opbevares under rene og ordentlige forhold og utilgængeligt for
uvedkommende.
§ 4. Den ansvarlige for besætningen må kun opbevare receptpligtige lægemidler til produktionsdyr, for hvilke dyrlægen har udleveret en skriftlig anvisning.
Stk. 2. For lægemidler, som dyrlægen har ordineret på baggrund af en telefonkonsultation
imellem to rådgivningsbesøg, gælder anvisningen fra det seneste rådgivningsbesøg.
§ 5. Den ansvarlige for besætningen må kun opbevare receptpligtige lægemidler til produktionsdyr indenfor ordineringsperioden, medmindre lægemidlerne er genordineret inden ordineringsperiodens udløb.
Stk. 2. Receptpligtige lægemidler til produktionsdyr skal opbevares på det CHR-nummer, som
de er udleveret eller ordineret til.
§ 6. Hvis et lægemiddels etiket er placeret på en yderemballage, skal lægemidlet og yderemballagen opbevares samlet. Etiketten må ikke ødelægges eller fjernes.
Stk. 2. Lægemidler uden tilhørende etiket må ikke opbevares i besætningen.
Herefter følger uddrag af bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr nr 785 af 25.06.2010 med tilhørende
ændringer
.
19
Anvendelse, udlevering og ordinering af antiparasitære lægemidler
§ 28. Til behandling af dyr kan dyrlægen uanset § 23, stk. 1, og § 24, stk. 1-5, udlevere eller
ordinere antiparasitære lægemidler til gennemførelse af én behandling af det eller de dyr, for
hvilke dyrlægen har stillet en diagnose.
Stk. 2.Antiparasitære lægemidler kan i helt særlige tilfælde, hvor der er en veterinærfaglig
begrundelse herfor, anvendes, udleveres eller ordineres uden forudgående konstateret parasitbelastning. Dyrlægen skal i disse tilfælde føre optegnelser, der begrunder anvendelsen, udleveringen eller ordineringen. Optegnelserne skal opbevares i 5 år og på forlangende forevises for
eller udleveres til kontrolmyndigheden.
6. Vejledning om
krydsoverensstemmelse (KO)
Her følger uddrag af bekendtgørelse nr. 57 af 26.01.2012 med tilhørende
ændringer.
Krav 2.14: Veterinære lægemidler
1.Landbrugere, der opdrætter, høster eller jager dyr eller producerer primærprodukter af animalsk oprindelse skal især træffe passende foranstaltninger til alt efter omstændighederne
at bruge veterinære lægemidler korrekt i henhold til den relevante lovgivning:
a) Der må kun anvendes lægemidler, som dyreejeren har erhvervet gennem dyrlæge, apotek
eller anden virksomhed, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til distribution af lægemidler.
b) Receptpligtige lægemidler til dyr skal anvendes i overensstemmelse med dyrlægens anvisning.
c) Lægemidler til dyr må ikke anvendes efter ordineringsperiodens udløb, med mindre de er
genordineret inden for ordineringsperioden.
2.Enhver, der markedsfører fødevareproducerende dyr er forpligtet til kun at levere dyr eller
produkter fra dyr, som
a) ikke har fået indgivet ikke-tilladte stoffer,
b)ikke har været underkastet ulovlig behandling, og
c) for hvilke den fastsatte tilbageholdelsestid er overholdt.
3.Fødevareproducerende dyr, der indeholder restkoncentrationer af et tilladt lægemiddel,
som overstiger den fastsatte maksimalgrænseværdi, må ikke leveres til slagtning eller til
marked for slagtedyr.
4.Fødevareproducerende dyr, der er indgivet forbudte eller ikke-tilladte stoffer, herunder
dyr, som har gennemgået terapeutisk eller zooteknisk behandling, og hvor behandlingen
er sket i strid med betingelserne herfor, må ikke have ophold i en besætning, medmindre
dyrene er under offentlig kontrol, og dyrene må ikke markedsføres.
5.Produkter, der stammer fra fødevareproducerende dyr, herunder kød, mælk, æg og honning, må ikke markedsføres, sælges, overdrages, forarbejdes eller anvendes til konsum, hvis
de
a) indeholder restkoncentrationer af et tilladt veterinært lægemiddel over den fastsatte maksi malgrænseværdi, eller
b)indeholder rester af stoffer, der stammer fra ulovlig behandling.
6.Produkter, som stammer fra fødevareproducerende dyr, der har været behandlet i stridmed
punkt 2 må ikke markedsføres, sælges, overdrages eller forarbejdes med henblik på konsum.
20
6.1 Konsekvens af ovenstående uddrag af gældende
bekendtgørelser m.m.
Hvis et jagtvæsen overtræder disse regler vedrørende lægemidler til dyr, vil
de ikke kunne jage og omsætte det vildt og de udsatte fugle, som har været
udsat for ulovlige behandling. Derudover vil de få bøder og være berørt af
KO. Det samme gør sig gældende, hvis vildtet bliver nedlagt med blyhagl.
En dyrlæge må ikke ordinere medicin til en CHR-registreret besætning som
ikke har dyr i sin besætning. En dyrlæge må ikke ordinere medicin til fasaner udsat i naturen. Det, man i den forbindelse skal være opmærksom på,
er, at ulovlig transport af lægemidler rundt i terrænet og fodring med lægemidler i naturen er ulovligt og vil udløse en bøde, samt være en forsætlig
overtrædelse af KO.
6.2 Besætninger med avlsfugle på volierer året rundt
Opdrættere, som har avlsfugle fra kyllinger/ællinger, skal foretage vaccination af det opdrættede fjervildt, som ikke udsættes dvs. dem, der forbliver
på voliere til følgende sæson/sæsoner. Vaccination foretages med inaktiveret
Paramyxovirus-vaccine, der beskytter mod Newcastle disease.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at fjerkræ, der ikke er vaccineret tidligere, basisvaccineres med 2 injektioner med 4 ugers mellemrum, første gang tidligst
ved 6-ugers alderen. Vaccinationen skal påbegyndes, inden fjervildtet er 12
uger gammelt. Revaccination foretages én gang årligt.
Manglende vaccination er omfattet af KO-forhold og har ingen bagatelgrænse, idet det har betydning for dyr og menneskers sundhed.
6.3 Overvågning af i forhold til sygdomme, som er til
fare for mennesker og husdyr
Ejeren af eller den ansvarlige for opdrættet fjervildt skal som nævnt være
registreret i CHR og skal straks underrette fødevareregionen i tilfælde af:
• Væsentligt fald i indtagelse af foder eller vand i besætningen.
• Fald i ægproduktionen på mere end 5 % udover det normale produktionsniveau i mere end 2 dage.
• En overdødelighed på 3 % enheder i løbet af 3 dage i forhold til forventet
dødelighed for den pågældende fjervildttype og alder.
En fjervildtbesætning skal undersøges ved hjælp af blodprøver fra avlsfuglene forud for æglægningsperioden. Blodprøven giver besætningen status
som ”fri for fugleinfluenza” i 2 måneder. Når det gælder avlsfasaner, er det
hensigtsmæssigt at udtage prøverne lige efter den 25. marts, da besætningen
21
derefter har status af fri, indtil avlsfuglene skal genudsættes. Det samme gør
sig gældende for ænder og agerhøns. Her skal man blot tages højde for andre terminer.
6.4 Undersøgelse af blodprøver og ællinger/kyllinger
i forbindelse med overvågning for Aviær influenza
Undersøgelser i besætninger med gråænder
I besætningen prøves fire gange i sæsonen:
1) Første prøvning: Der udtages 20 blodprøver af avlsdyr, inden æglægningens begyndelse.
2)Anden prøvning: Der udtages 10 aflivede, mindst 2 uger gamle ællinger
fra første hold.
3)Tredje prøvning: Der udtages 10 aflivede, mindst 2 uger gamle ællinger
fra et hold midt i sæsonen.
4)Fjerde prøvning: Der udtages 10 aflivede, mindst 2 uger gamle ællinger
af sidste hold i sæsonen.
Hvis der i virksomheden ikke er avlsdyr, bortfalder første prøvning.
Undersøgelser i besætninger med fasaner og agerhøns, inkl. rødhøns
og stenhøns
I hver besætning prøves fire gange i sæsonen:
1) Første prøvning: Der udtages 10 blodprøver af avlsdyr, inden æglægningens begyndelse.
2)Anden prøvning: Der udtages 10 aflivede, mindst 2 uger gamle kyllinger
fra første hold i sæsonen.
3)Tredje prøvning: Der udtages 10 aflivede, mindst 2 uger gamle kyllinger
fra et hold midt i sæsonen.
4)Fjerde prøvning: Der udtages 10 aflivede, mindst 2 uger gamle kyllinger
af sidste hold i sæsonen.
Hvis der i virksomheden ikke er avlsdyr, bortfalder første prøvning.
I fjervildtbesætninger, hvor der anvendes høns ved opdræt og udsætning af
fasaner og agerhøns, udtages og indsendes følgende prøver indenfor 3 uger
efter genindsættelse i bedriftens hønsebesætning:
• 10 blodprøver af høns. Anvendes indtil 10 høns, udtages blodprøve fra
hver enkelt høne.
Her følger et uddrag af bekendtgørelsen med kopi af informationsskrivelse.
Der skal opbevares en kopi af såvel sælger som køber i mindst 2 år.
22
Informationsskrivelse til brug ved omsætning af opdrættet fjervildt, som er prøvet
for aviær influenza
I medfør af § 13, stk. 1, i bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos
fjerkræ og opdrættet fjervildt skal fjervildt, der omsættes fra besætninger med omsætning af
opdrættet fjervildt, være ledsaget af en informationsskrivelse udfyldt og underskrevet af sælgeren om, at besætningen indenfor de seneste 2 måneder er undersøgt for aviær influenza
med negativt resultat.
Undersøgelser for aviær influenza, der er foretaget i en anden besætning end den besætning,
hvorfra fjerkræet videreomsættes, kan ikke erstatte den ovenfor nævnte undersøgelse for
aviær influenza, jf. § 12, stk. 2.
Dette gælder dog ikke besætninger med opdrættet fjervildt, der på omsætningstidspunktet er
på indtil 100 stk. af sådanne dyr. Endvidere er daggamle kyllinger fra fasaner, agerhøns, rødhøns og stenhøns samt daggamle ællinger undtaget herfor.
Sælger:
Køber:
Navn:
Navn:
Adresse og evt. tlf.nr., mobil og e-mail:
Adresse og evt. tlf.nr., mobil og e-mail:
CHR nr.:
Evt. CHR nr.:
Dyrets betegnelse:
Art/Race:
Antal:
Laboratorieundersøgelse for aviær influenza:
Angiv Veterinærinstituttets sagsnummer på laboratoriesvaret for undersøgelse for aviær influenza:
Angiv dato for hvornår laboratoriesvaret er besvaret:
Angiv antal undersøgte prøver:
Angiv om alle prøver blev undersøgt med negativt resultat (sæt kryds):
Jeg erklærer under strafansvar efter straffelovens § 163, at foranstående oplysninger er rigtige. Efter
straffelovens § 163 straffes den, som i øvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt
eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke har
viden om, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
BEMÆRK:
Opdrættede ællinger må ikke indsættes i andre besætninger, men skal udsættes direkte i naturen, jf.
bekendtgørelse om opdræt af fjervildt. Informationsskrivelsen eller en kopi heraf skal af sælger og køber
opbevares i mindst 2 år og på forlangende forevises repræsentanter for fødevareregionen.
_______________
Dato
__________________
Sælgers underskrift
23
Enhver, der holder dyr, skal føre optegnelser over al medicinsk behandling
og over antallet af døde dyr, som måtte være konstateret i forbindelse med
hvert enkelt tilsyn.
Optegnelser skal opbevares i mindst tre år og stilles til rådighed i forbindelse med en inspektion eller efter anmodning.
Det vil sige, at der skal være en liste på hvert kyllingehus, hvor der i princippet slås en streg for hver død kylling. Listerne skal gemmes i 3 år. Det
er vigtigt at tage denne regel alvorligt, da undladelse og mangel af denne
egenkontrol er forbundet med KO.
Personer, der sætter fjervildt ud i naturen, skal foretage optegnelser over
udsætningen, herunder dato, sted samt antal og art af de udsatte fugle. Optegnelserne skal opbevares i mindst 5 år fra optegnelsestidspunktet og skal
på forlangende forevises repræsentanter for fødevareregionen.
6.5 Hvem er ansvarlig?
Herunder følger uddrag af vejledningen om kontrol med krydsoverensstemmelse 2012.
Landbrugeren, der modtager midler fra den direkte støtteordning, er omfattet af gælder reglerne om krydsoverensstemmelse for alle landbrugsarealer
og alle landbrugsaktiviteter, der udføres på bedriften. Landbrugsaktiviteter
vedrører produktion, avl eller dyrkning af landbrugsprodukter, herunder
høst, malkning, opdræt af husdyr og hold af husdyr til landbrugsformål eller bevarelse af jord i god landbrugs- og miljømæssig stand.
Bemærk: Landbrugeren holdes også ansvarlig for handlinger eller undladelser foretaget af personalet på bedriften.
6.6 Ansvar for erhvervede og overdragede arealer
Støttemodtager er ansvarlig for de overtrædelser, der konstateres på landbrugsarealer og ikke-landbrugsarealer, som indgår i hans ansøgning, og som
han har erhvervet eller overdraget i løbet af støtteåret. Det gælder, selvom
overtrædelsen kan tilskrives den person, som støttemodtager har erhvervet
eller overdraget arealet til/fra.
Det vil sige, at hvis en overtrædelse fortsætter eller finder sted efter at støttemodtager har overdraget arealet, er det fortsat støttemodtager, der er
ansvarlig, selvom overtrædelse kan tilskrives den, der har erhvervet arealet.
Det er også støttemodtager, der er ansvarlig for konstaterede overtrædelse,
der fandt sted før han erhvervede arealet i det pågældende kalenderår. Dog
gælder, at hvis overtrædelsen direkte kan tilskrives en anden person, end
den der søger støtte for arealet (evt. overdrager/erhverver), og denne person
også har søgt om støtte i det pågældende år, så er det denne person, der er
ansvarlig for overtrædelsen og skal indberettes.
24
Ved ”erhvervet” forstås køb, forpagtning, leje eller lignende. Ved ”overdraget” forstås salg, forpagtning, leje eller lignende.
6.7 Eksempler på konsekvenser af overtrædelser
Et jagtvæsen har fået ordineret et foder, som er tilsat antiparasitære lægemidler på recept af sin dyrlæge til behandling af luftrørsorm (Gapes). Efter
endt behandling i besætningen opbevares den resterende mængde foder på
besætningsadressen. I september efter en sensommer med en del regn er
der set fasankyllinger på udsætningspladsen med Gapes. Der indledes en
behandling med det resterende foderlægemiddel på udsætningspladsen i
naturen.
Hvis behandlingen foretages af en jagtlejer, som er kommet i besiddelse af
lægemidlet på tredje hånd, er der tale om en yderligere ulovlig og forsætlig
overtrædelse af reglerne på området.
Her overtrædes reglerne om:
1. Resterende medicin skal, efter endt behandling, bortskaffes fra besætningsadressen på lovlig vis (apotek eller foderstofforretning hvor medikamenterne kommer fra).
2. Transport af foderlægemidler.
3. Behandling uden dyrlæge ordination.
4. Ulovlig anvendelse af veterinære lægemidler, med risiko i forhold til folkesundheden.
5.Krydsoverensstemmelsesreglerne.
Konsekvens:
1.Bøder.
2. Tilbageholdelse af enkeltbetaling og krav om tilbagebetaling af støtte fra
den støttemodtager, der er ansvarlig for det landbrugsareal, hvor overtrædelsen er konstateret.
3. Virksomheden/jagtvæsnet/jagtkonsortiet vil ikke kunne jage, markedsføre, sælges, overdrage det nedlagte vildt.
En jagtlejer/jagtkonsortium udsætter nogle fasankyllinger på et jagtterræn.
Kyllingerne er ikke fulgt af den obligatoriske informationsskrivelse, som
man skal bruge ved køb og salg af opdrættet fjervildt. Den ansvarlige for
fjervildtudsætningen har heller ikke foretaget den optegnelse over udsætningen, herunder dato, sted, samt antal og art af de udsatte fugle, som også
er lovpligtig.
Her overtrædes reglerne om:
1. Pligt til overvågning for Aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt.
2. Forebyggelse af indslæbning og spredning af smitsomme sygdomme, der
kan overføres til mennesker gennem fødevarer.
3. Krydsoverensstemmelsesreglerne overtrædes ikke, hvis ejeren har taget
forbehold i jagtlejekontrakten.
25
Konsekvens:
1.Bøder.
2. Jagtlejeren/jagtkonsortiet vil ikke kunne jage, markedsføre, sælges, overdrage det nedlagte vildt.
De nævnte forhold har alle et perspektiv i forhold til folke- og dyresundhed.
De er en del af enten et overvågningsprogram for smitsomme sygdomme,
som kan ramme mennesker eller dyr, eller også er de en del af lovgivningen
om brug af veterinære lægemidler, der ligeledes, hvis de ikke anvendes efter
reglerne, vil være en risiko i forhold til folkesundhed.
Overtrædelse af disse love og de tilhørende bekendtgørelser vil i de fleste
tilfælde være forsætlig overtrædelse af krydsoverensstemmelsesreglerne.
Alle former for overtrædelser kan i øvrigt give bøder eller fængsel i op til to
år.
26