Afstand mellem konsoller/understøtning
ved opmuring på tegloverliggere
Rekvirent:
Kalk og Teglværksforeningen af 1893
Nørre Voldgade 48
1358 København K
Att.: Tommy Bisgaard
Udført af civilingeniør Poul Christiansen
Århus, den 17. oktober 2011
Ordrenr.:
0308/412782
Resultatet af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed.
I uddrag kun efter Teknologisk Instituts godkendelse.
Byggeri
2011-10-17
0308/412782
pdc/jnk/vw
Indledning
Teknologisk Institut, Byggeri har for Kalk og Teglværksforeningen af 1893 udført
dette projekt, der har til formål at bestemme differentierede værdier for afstanden
mellem konsoller og midlertidige understøtninger i forbindelse med opmuring på
tegloverliggere.
Når bæreevne og nedbøjning omtales i projektet, menes der i den nyopførte tilstand
(altså umiddelbart efter opmuring) medmindre, der angives specifikt i den hærdnede
tilstand.
Baggrund
Ved opmuring er grænsen for afstande mellem midlertidige understøtninger nu
skønsmæssigt sat til 60 cm. Denne grænse har været gældende i årtier og er nu også
begyndt at vinde indpas i forbindelse med projektering af konsoller og deres indbyrdes afstande.
Det er sjældent, at afstanden overholdes i forbindelse med midlertidige understøtninger for større åbninger. Er lysningsvidden fx 2 - 2½ m placeres normalt kun én
midlertidig understøtning i midten ud fra en fornemmelse af, at 60 cm grænsen er
for konservativ.
Konsoller placeres typisk med en afstand på 0,48 m – 1,0 m. Såfremt der optræder
skader på murværket (typisk revner) i kombination med afstande > 0,6 m kan disse
”lange afstande” beskrives som primær årsag, selvom fejlene ligger andetsteds. Dette er naturligvis ikke er hensigtsmæssigt.
Det er endvidere ret fordyrende for murværket, at konsoller ofte bliver placeret pr
0,6 m, såfremt dette ikke er nødvendigt.
Beskrivelse af mekanisme og parametre
Ved opmuring ovenpå tegloverligger vil nedbøjningen af overliggeren ingenlunde
svare til den faktiske egenvægt af mørtel og sten.
Nedbøjningen bliver væsentlig lavere, hvilket skyldes, at der i det overliggende nyopførte murværk introduceres spændinger, der bidrager til lastoptagelsen sammen
med tegloverliggeren.
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
2
2011-10-17
0308/412782
I det nyopførte murværk er styrkeparametrene nominelt 0, men kræfterne optages alligevel via friktion og de kapillarkræfter, der opstår, når stenen suger mørtlen død.
En række parametre vil have indflydelse på den optimale afstand mellem konsoller/midlertidige understøtninger.
Det er naturligvis ikke muligt at udføre forsøg, der klarlægger alle parametres indflydelse på mekanismerne og den indbyrdes kombinationsvirkning. En del af mekanismerne må vurderes ud fra erfaring og de aktuelle forsøg, og andre mekanismer
behandles konservativt.
Parametrene gennemgås og beskrives her:
1. Placering af eventuelt pap/murfolie i væggen. Pap/murfolie placeret nær
tegloverligger vil typisk svække bæreevnen (specielt i den hærdnede tilstand).
I forsøgene indlægges folie i 3-5 skifte, således at effekten af denne inkluderes i målinger og modelopbygninger.
2. Simpelt understøttet eller kontinuerligt opbygget. Såfremt murværket fortsætter på begge sider af understøtningen, vil dette medføre en indspænding,
der reducerer nedbøjningen.
Alle forsøg og betragtninger udføres som simpelt understøttet. Herved vil en
eventuel indspænding blot udgøre en ekstra sikkerhed.
3. Den totale højde af murværket.
Denne parameter medtages i modeller og anbefalinger.
4. Hastigheden hvormed murværket opmures. Såfremt hvert skifte mures over
lang afstand/tid, vil en begyndende hærdning sikre større bæreevne i forhold
til en opmuring over kortere afstande.
Forsøgene udføres med en skiftelængde på 1,80 m. Dette vurderes at være
tilstrækkelig konservativt.
5. Stenenes minutsugning kan have en betydning i kombination med den anvendte mørtel. Stærkt sugende sten vil sandsynligvis give lidt større kapillarkræfter, men mængden af vand i mørtlen vil samtidig blive reduceret.
Forsøgene udføres med moderat sugende sten. Forhold for svagt sugende
sten behandles erfaringsmæssigt.
Forsøgsudførelse
Der anvendes følgende sten og mørtel:
- Mørtel: KC 50/50/700 tør
- Sten: Typesten B (minutsugning: 2,1 kg/m2)
Der udføres 3 forsøgsrækker med parametre som angivet i tabel 1.
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
3
2011-10-17
0308/412782
Figur 1. Oversigt over forsøgsopbygning
I den opmurede væg indlægges murforlie under opmuringen. Dette skal illudere, at
fugtspærren vil opdele den aktuelle væg i en teglbjælke og en belastning. Over murfolien indlægges stigarmering, således at den overliggende vægdel senere kan afmonteres og teglbjælken afprøves.
Tabel 1. Oversigt over forsøgsparametre ved opmuring
Væg
I
II
III
Effektiv længde
(L) (mm)
535
1150
1747
Folie i
x. skifte x=
3
4
5
Total længde
(Ltotal) (mm)
593
1198
1797
Den samlede højde af vægfelterne er 13 skifter.
Alle tykkelser er 108 mm.
Nedbøjningen måltes løbende under opmuringen og efter opmuringen.
Efter 28 døgn afmonteres den del af væggen, der ligger over folien således, at væggens bæreevne i den hærdnede tilstand kunne bestemmes ved prøvning. Til denne
flytning blev i studsfuger ved enderne indlagt en krydsfinerskive, som kunne anvendes til løftet. Endvidere blev der i liggefugen over folien indlagt et stk. Murtec stigarmering, som skulle sikre, at det overliggende vægfelt kunne transporteres i ét
stykke. Disse anordninger vurderes ikke at have nogen betydning for de aktuelle forsøgsresultater.
Forsøgsresultater
Forsøgsparametre efter afmontering af overliggende vægdel samt brudforsøg er angivet i efterfølgende figur og tabel.
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
4
2011-10-17
0308/412782
Figur 2. Prøvelegemer efter afmontering af øvre vægdel og brudforsøg
I brudlasten er medregnet egenvægt af overliggende forsøgsudstyr, som ikke blev
registreret af transducer samt egenvægt af teglbjælke.
Forholdet mellem højde og av er søgt holdt nogenlunde konstant således, at trykstringerens vinkel på liggefugen er rimelig konstant i de 3 forsøg.
Før forsøget måltes med retskede nedbøjningen af de ubelastede bjælker. Målingen
er vanskelig at udføre nøjagtig, og resultatet er kun angivet med ét betydende ciffer.
Denne nedbøjning er slutnedbøjningen i forhold til de løbende målte nedbøjninger.
Arbejdslinierne for de 3 forsøg er vedlagt som bilag 1. Bemærk for L=1747 er hele
kurven ikke med, da flytningstransducerne blev fjernet før det endelige brud, da der
var fare for skader på udstyr.
Tabel 2. Brudforsøg. Efter afmontering af overliggende vægdel
Væg
I
II
III
Eff. længde
(L) (mm)
535
1150
1747
Højde Brudlast
(mm)
(kN)
187
255
324
36,07
28,20
48,65
Belastningshastighed
(kN/min)
2–3
3
3
av
(mm)
245
338
424
Nedbøjning
før belastning
(mm)
0
0
6
Analyse af brudforsøg
Forsøgene analyseres ved at beregne den til brudværdierne tilhørende kohæsion
(fvk0). Dette er gjort i bilag 2. Relevante resultater er angivet i efterfølgende tabel 3.
Kommentarer til beregningerne:
- Alle partialkoefficienter sættes til 1,0.
- Styrkeparametrene fk og E0k er estimeret ud fra stentrykstyrke og mørtelsammensætning (disse parametre er mindre betydende).
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
5
2011-10-17
0308/412782
Tabel 3. Analyse af brudforsøg.
Teglbjælke
I
II
III
Eff.
Brudlast
længde
(kN)
(L)
(mm)
535
1150
1747
36,07
28,20
48,65
Udnyttelses- RevneBrud
Beregnet
grader
tøjning gennem nedbøjning
M/Q
(%)
sten/antal
(mm)/
skifter
sv.t.% af
total
maks last
1,24
0,99/1,0
1,48
2 /3
0,84/18 %
0,54
0,63/0,99
0,36
1 /4
0,59/36 %
0,83
1,0/1,0
0,59
1 /5
1,56/50 %
fvk0
Parameteren for fvk0 er bestemt således, at forskydningskapaciteten er fuldt udnyttet
(det vil sige udnyttelsesgraden er 1,0). Det ses, at for teglbjælke I og III er momentkapaciteten tillige udnyttet.
I bilag 3 er angivet foto af forsøgsudførelse. Det ses, at bruddet gennem teglbjælke I
går igennem 2 sten ud af 3 skifter, da forbandtet forløber på en måde, der ikke naturligt giver brudlinerne mulighed for at løbe i fugerne. I teglbjælke I har området med
maksimalt moment en ringe udstrækning i modsætning til de 2 øvrige teglbjælker,
hvor området med maksimalt moment og forskydningskraft ligger mellem de 2 lastpåvirkninger.
Alle disse forhold vil forøge den nominelle værdi af forskydningsstyrken (fvk0) for
teglbjælke I, og det kan således ikke konkluderes, at styrken stiger, des kortere
spænd bjælken udføres med. Den fundne værdi for forskydningsstyrken (fvk0) for
teglbjælke III underbygger dette.
Det ses, at den, i beregningerne fundne nedbøjning, svarer til lasten ved 18 – 50 %
af brudlasten. Det er ikke forventeligt, at nedbøjningen i brudgrænsetilstanden på
nogen måde kan beregnes via den forventede nedbøjning i anvendelsesgrænsetilstanden, hvor der regnes med begyndelsesstivhederne. Der ses dog en sammenhæng
mellem længden og det fundne lastforhold (18  50 %). Denne kraftige afvigelse
for korte bjælker skyldes givetvis, at der ved beregningen af nedbøjningen kun tages
hensyn til momentstivheden, mens der for korte bjælker vil være et betragteligt bidrag til nedbøjningen stammende fra forskydningsstivheden. Da nedbøjningen for
korte bjælker normalt er minimal, vurderes at dette forhold er underordnet.
Da brudstyrken for den lange teglbjælke III er stor, på trods af en initialnedbøjning
på 6 mm (stammende fra den manglende midlertidige understøtning) konkluderes, at
der ikke opstår nogen reduktion i styrken af teglbjælker, der har en større afstand
mellem understøtningerne end 60 cm.
Den aktuelle nedbøjning på 6 mm for en bjælke med en effektiv længde på cirka
1800 mm svarer til 1/300 × L. Grænsen skal i praksis sættes væsentlig lavere.
Det konkluderes overordnet, at grænserne for afstande mellem midlertidige understøtninger og konsoller skal bestemmes ud fra de aktuelle nedbøjninger og ikke ud
fra styrkeforhold.
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
6
2011-10-17
0308/412782
Målte nedbøjninger
Som maksimalt krav til nedbøjningen sættes værdien 1/800 × længden samt 3,0 mm,
som skønnes at være konservativ. Værdien er besluttet ud fra en subjektiv vurdering,
hvor der er taget hensyn til, at beregningerne, etc. udføres uden partialkoefficienter,
da der ikke er tale om et sikkerhedsmæssigt problem, men alene æstetiske/tolerancemæssige forhold.
Nedbøjninger blev målt løbende under opmuringen og de efterfølgende dage, dels
med elektronisk logningsudstyr og dels med manuelt logningsudstyr (måleure).
Resultaterne er samlet i efterfølgende grafer. Graferne er opdelt i 2 for at forøge nøjagtigheden.
Opmuringen blev foretaget i løbet af cirka ¾ time i et jævnt konstant tempo.
Fotografisk dokumentation af opmuringen ses i bilag 4.
Nedbøjning af teglbjælker
1,4
Nedbøjning (mm)
1,2
1
0,8
0,6
L = 535 mm
0,4
L = 1150 mm
0,2
0
0
1
2
3
4
5
6
Timer
Figur 3. Nedbøjning under og efter opmuring af teglbjælke I og II
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
7
2011-10-17
0308/412782
Nedbøjning (mm)
Nedbøjning af teglbjælker
5
4,5
4
3,5
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
L = 1747 mm
0
1
2
3
Timer
Figur 4. Nedbøjning under og efter opmuring af teglbjælke III
Nedbøjningen de efterfølgende dage blev tillige målt. Forløbet er vist i efterfølgende
grafer, hvor ”tillægsnedbøjningen” er angivet. Efter 8 døgn blev målinger afsluttet,
da vognene skulle flyttes, hvilket gav store udsving, som ikke kunne tilskrives
hærdningsforløbet, og dels var det asymptotiske forløb tydeligt.
Forsat nedbøjning
Nedbøjning (mm)
0,25
0,2
0,15
L = 1747 mm
0,1
L = 1150 mm
0,05
L = 535 mm
0
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Døgn
Figur 5. Nedbøjning efter opmuring af teglbjælker
Langtidsnedbøjningen for de 3 bjælker kunne således bestemmes til:
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
8
2011-10-17
0308/412782
Tabel 4. Nedbøjninger (mm)
Væg
I
II
III
Nedbøjning
før opmuring
0,03
0,48
2,56
Nedbøjning
under og
umiddelbart
efter opmuring
0,21
1,2
4,55
Nedbøjning i
de efterfølgende 8 dage
Samlet
nedbøjning
Målt nedbøjning med
retskede
før belastning
0,01
0,08
0,23
0,25
1,76
7,34
0
0
6
Nedbøjning af overliggeren, før opmuring blev påbegyndt, var vanskelig at måle.
Værdien er derfor beregnet og efterfølgende vurderet i praksis og fundet acceptabel
Nedbøjning målt med retskede (sidste kolonne) er naturligvis noget unøjagtig, da
tegloverligger har skævheder med hensyn til de enkelte stens placering og bjælken
som helhed.
Beregnede nedbøjninger
Såfremt nedbøjningen beregnes ud fra stivheden af tegloverliggeren alene fås langt
større nedbøjninger end de aktuelt målte. Værdierne er angivet i nedenstående tabel:
Tabel 5. Nedbøjninger bestemt ud fra stivheden af tegloverliggeren alene
Væg
I
II
III
Nedbøjning
bestemt ud fra stivheden af
tegloverliggeren alene
0,300
6,153
33,192
Målt nedbøjning
Forhold mellem
værdierne
0,22
1,28
4,78
1,20
3,50
4,52
Forudsætninger:
E
Last
I
4000 N/mm2
1,65 kN/m
1.497.375 mm4 (1/12 × 108× 553)
Det ses, at der gennem de opmurede skifter opnås en vis ”tillægsstivhed”, hvilket
også er forventeligt og kendt.
Forskellen mellem værdierne stiger, såfremt spændvidden stiger. Mekanismen er illustreret på nedenstående figur.
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
9
2011-10-17
0308/412782
Figur 6. Begyndende nedbøjning af teglbjælke under opmuring
Mekanisme:
Såfremt spændvidden stiger, optræder der en ”kraftig” nedbøjning af bjælken som
helhed. Dette introducerer en krumning (χ) i bjælken under opførelsen. Krumningen
introducerer forskydningsspændinger, hvilket afstiver bjælken og i princippet medfører en større effektiv højde af det aktive tværsnit.
For korte bjælker, der ikke har nogen synderlig nedbøjning, optræder dette fænomen
kun i mindre grad.
Det er væsentligt at få klarlagt mekanismen, idet den betyder, at dobbeltskifte tegloverliggere ikke har en stivhed, der svarer til geometrien, idet en del af stivheden
rent faktisk opnås ved en begyndende nedbøjning/krumning, og da en 2 skiftes overligger ikke initialt har så stor nedbøjning ,opnås der mindre ”tillægsstivhed”.
Beregningsmodel
Det antages, at forholdene er rimelig lineærelastiske, samt at tillægget til den effektive højde af bjælken under opmuringen er ligefrem proportional med krumningen.
Proportionalitetskonstanten benævnes (k). Den effektive højde af opmuringen forøges således under opmuringen, men stigningstakten aftager idet krumningen aftager.
Bestemmelse af krumningen og den løbende udbøjning skal foretages successivt,
idet den effektive højde jo stiger med opmuringen.
Eneste ubekendte i ovenstående antagede beregningsmodel er k, der bestemmes iterativt. Det vil sige k bestemmes således, at udbøjningen for de lange bjælker svarer
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
10
2011-10-17
0308/412782
nogenlunde overens med den målte udbøjning. For den korte bjælke må forventes, at
modellen, såfremt kalibreret til de lange bjælker, giver mindre udbøjning, da forskydningsstivheden (der normalt ses bort fra) her er dominerende. Da udbøjningen
for disse korte bjælker er uproblematisk, udbygges modellen ikke.
Bestemmelse af k:
Ved bestemmelse af k betragtes således forholdene under opmuringen.
Ved iteration bestemmes k:
k = 1,41×106 som giver den korrekte udbøjning ved bjælke III
k = 1,79×106 som giver den korrekte udbøjning ved bjælke II
k kalibreres ikke for den korte bjælke I på grund af de før omtalte usikkerhedsmomenter (forskydningsstivhed).
Sættes
k = 1,60 × 106 fås følgende estimerede forløb for nedbøjningen under
opmuringsprocessen. Til sammenligning er indledningsvis angivet ”det virkelige”
forløb under opmuringsprocessen
Nedbøjning af teglbjælker
1,4
Nedbøjning (mm)
1,2
1
0,8
0,6
L = 535 mm
0,4
L = 1150 mm
0,2
0
0,0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
0,7
0,8
0,9
Timer
Figur 7. Virkeligt forløb under opmuring
I figur 7 L = 535 blev opmuringen afsluttet efter 0,83 time. Dette svarer til de 12
skifter i figur 9
I figur 7 L = 1150 blev opmuringen afsluttet efter 0,81 time. Dette svarer til de 12
skifter i figur 10
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
11
2011-10-17
0308/412782
Nedbøjning (mm)
Nedbøjning af teglbjælker
5
4,5
4
3,5
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
L = 1747 mm
0,0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
0,7
Timer
Figur 8. Virkeligt forløb under opmuring
I figur 8 L = 1747 blev opmuringen afsluttet efter 0,72 time. Dette svarer til de 12
skifter i figur 11
Beregnet forløb. L = 535 mm
0,14
Nedbøjning (mm)
0,12
0,1
0,08
0,06
0,04
0,02
0
0
2
4
6
8
10
12
Antal skifter påmuret
Figur 9. Estimeret forløb for nedbøjning under opmuring
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
12
2011-10-17
0308/412782
Beregnet forløb. L=1150 mm
1,4
Nedbøjning (mm)
1,2
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
0
2
4
6
8
10
12
Antal skifter påmuret
Figur 10. Estimeret forløb for nedbøjning under opmuring
Nedbøjning (mm)
Beregnet forløb. L = 1747 mm
5
4,5
4
3,5
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
0
2
4
6
8
10
12
Antal skifter påmuret
Figur 11. Estimeret forløb for nedbøjning under opmuring
Som en del af beregningerne bestemtes løbende den effektive højde, som altså steg
på grund af den optrædende nedbøjning og krumning. Værdierne bestemt på baggrund af beregningerne er angivet i nedenstående tabel.
Tabel 6. Effektiv højde. Forløb under opmuring
Væg
I
II
III
Forløb af effektiv højde af bjælke under opmuring (mm)
55  87
55  132
55  158
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
13
2011-10-17
0308/412782
Beregningsværktøj
Ovenstående model anses for gældende, når andre længder og andre initialhøjder (2
skiftes overligger, etc) skal vurderes.
I efterfølgende tabel er angivet beregnede værdier for nedbøjningen. Her er ovenstående model anvendt og k = 1,6 ×106.
Med fed skrift er angivet værdier, der overholder kriteriet (u < L/800 × længden og < 3,0 mm).
Tabel 7. Beregnede udbøjninger angivet som L/u
L/u
Nedbøjning
1. skiftes overligger
2. skiftes overligger
3.skiftes overligger
L
4
15
45
4
15
45
4
15
45
535
4350
2140
1704 41473
12022
5734
842
1677
998
817 14033
4457
2513
1150
603
514 6725
914
2337
1465
1320
652
448
387 4475
1642
1072
1448
521
368
333 3423
1299
872
1747
334
246
217 1985
577
816
1065
2046
231
175
157 1265
557
407
652
1949
2345
168
131
118
403
303
426
861
1281
2708
821
3043
På baggrund af disse beregnede værdier angives i bilag 5 konservative værdier, hvor
der tillige er taget diverse pragmatiske hensyn. Endvidere er i dette bilag udformet
diverse eksempler. Bilaget kan direkte anvendes som praktisk information til brugere.
Århus, den 17. oktober 2011
Teknologisk Institut, Byggeri
Poul Christiansen
Dir. tlf.: 72 20 38 20
E-mail: [email protected]
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
/
Jørgen Nymark Klavsen
Dir. tlf.: 72 20 38 28
E-mail: [email protected]
14
2011-10-17
0308/412782
Bilag 1
Side 1 af 3
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
2011-10-17
0308/412782
Bilag 1
Side 2 af 3
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
2011-10-17
0308/412782
Bilag 1
Side 3 af 3
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
2011-10-17
0308/412782
Bilag 2
Side 1 af 12
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
2011-10-17
0308/412782
Bilag 2
Side 2 af 12
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
2011-10-17
0308/412782
Bilag 2
Side 3 af 12
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
2011-10-17
0308/412782
Bilag 2
Side 4 af 12
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
2011-10-17
0308/412782
Bilag 2
Side 5 af 12
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
2011-10-17
0308/412782
Bilag 2
Side 6 af 12
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
2011-10-17
0308/412782
Bilag 2
Side 7 af 12
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
2011-10-17
0308/412782
Bilag 2
Side 8 af 12
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
2011-10-17
0308/412782
Bilag 2
Side 9 af 12
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
2011-10-17
0308/412782
Bilag 2
Side 10 af 12
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
2011-10-17
0308/412782
Bilag 2
Side 11 af 12
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
2011-10-17
0308/412782
Bilag 2
Side 12 af 12
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
2011-10-17
0308/412782
Bilag 3
Side 1 af 5
Foto 1. Afmontering af overliggende vægge
Foto 2. Afmontering af overliggende vægge
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
2011-10-17
0308/412782
Bilag 3
Side 2 af 5
Foto 3. Afmontering af overliggende vægge
Foto 4. Prøvning af væg I. Brud gennem 2 af 3 mulige
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
2011-10-17
0308/412782
Bilag 3
Side 3 af 5
Foto 5. Prøvning af væg I. Brud gennem 2 af 3 mulige
Foto 6. Prøvning af væg II
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
2011-10-17
0308/412782
Bilag 3
Side 4 af 5
Foto 7. Prøvning af væg II. Brud gennem 1 af 4 mulige
Foto 8. Prøvning af væg III
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
2011-10-17
0308/412782
Bilag 3
Side 5 af 5
Foto 9. Prøvning af væg III. Brud gennem 1 af 5 mulige
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
2011-10-17
0308/412782
Bilag 4
Side 1 af 2
Foto 10. Opmuring af prøvelegemer
Foto 11. Opmuring af prøvelegemer
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
2011-10-17
0308/412782
Bilag 4
Side 2 af 2
Foto 12. Indlæggelse af armering og x-finerplader til senere afmontering af vægdel
over fugtspærre
Foto 13. Måling af nedbøjning i midten af bjælkerne
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
2011-10-17
0308/412782
Bilag 5
Side 1 af 2
Maksimums afstand mellem midlertidige understøtninger (eller konsoller) ifm
opmuring af teglbjælker.
Tabellerne er gældende for:
KC 50/50/700 eller stærkere
Forspændte overliggere og bjælker.
Forspænding iht. DMUKs bestemmelser.
Tabel 1. Maksimum understøtningsafstand (m)
Tegloverligger
1 skifte
2 skifte
3 skifter (selvbærende)
Murværkets højde incl. overligger
4 skifter
15 skifter
1,0
0,9
2,0
1,6
2,6
2,2
+45 skifter
0,8
1,2
1,6
Tabellen dækker: Moderat til stærksugende sten (minutsugning > 2,0 kg/m2). For
svagt sugende sten reduceres afstandene med 25 %.
Såfremt lysningsvidden er mindre end ovenstående værdier, kan teglbjælken opmures uden midlertidig understøtning.
De selvbærende bjælker må ikke mellemunderstøttes, og de aktuelle længder er
maksimallængder.
Bemærk: Ovenstående er ikke en dimensioneringstabel.
Teglbjælken skal naturligvis beregnes på sædvanlig vis, bl.a. afhængig af placeringen af fugtspærren, for situationen uden midlertidige understøtninger og såfremt, der
påføres yderligere last efter hærdning
For alle højder og stentyper kan følgende tabel udformes
Tabel 2. Gældende for alle højder og stentyper
Tegloverligger
1 skifte
2 skifte
3 skifter (selvbærende)
Minimums afstand (m)
0,6
0,9
1,2
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II
2011-10-17
0308/412782
Bilag 5
Side 2 af 2
Eksempler
Eksempel 1:
Over et 1,2 × 1,2 m vindue indlægges en 2 skifte tegloverligger i ydermuren. Der
opmures 2 m murværk (30 skifter) over dette vindue indtil næste vindue.
Der anvendes KC 50/50/700 og normalt sugende sten.
Ved interpolation ses, at maksimumsafstanden, før der skal anvendes midlertidig
understøtning, er 1,4 m.
Bjælken kan opmures uden anvendelse af midlertidige understøtninger.
Eksempel 2:
Over et vindue med bredden 1,8 m indlægges en 1 skifte tegloverligger i ydermuren.
Der opmures 1 m murværk (15 skifter) over dette vindue.
Der anvendes KC 50/50/700 og normalt sugende sten.
Det ses, at maksimumsafstanden, før der skal anvendes midlertidig understøtning, er
0,9 m.
Bjælken opmures ved anvendelse af én midlertidig understøtning, der placeres i
midten.
Eksempel 3:
Ved et byggeri skal der placeres konsoller, som skal bære det overliggende murværk
i +3 m højde.
Der anvendes KC 50/50/700 og normalt sugende sten.
Der kan anvendes følgende afstande mellem konsollerne:
Tabel 3. Maksimums afstande mellem konsoller
Tegloverligger mellem konsoller
1 skifte
2 skifte
3 skifter(selvbærende)
Afstande mellemkonsoller
0,8
1,2
1,6
I mange tilfælde bliver det konsollernes bæreevne, der bliver afgørende.
412782 Rapport - KT93 - Afstand melle us og konsol II