, I 1, / f~'~~~~ '" ./' )/ . \. DB ER 06 TIEPP R Skal mob/erne skiftes ud til jttl, da se vort store ttdvalg Vi har: Dagligstuer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. fra kr. 840,00 Spisestuer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. fra kr. 960,00 L<enes tolc, polstrede . . . . . . . . . . .. fra kr. 115,00 Sofaborde, teak eller nod ... .... era kr. 68,00 Ottoman, med ryg . . . . . . . . . . . .. fra kr. 245,00 Sovesofaer ......... . G yngestol era kr. 78,00 . ... ... fra kr. 395,00 Gram tzpper Uldne vendetzpper 400 x 300 ..... . . . . .. kr. 766,00 400 x 300 .... . ... . . . kr. 395,00 350 x 250 ... ... . ... . kr. 556,00 350 x 250. . . . . . . . . . .. kr. 235,00 300 x 100 .... . ...... kr. 383,00 300 x 200. kr. 166,00 SengetCl!pper. DivantCl!pper . VCI!gtCl!pper . Forliggere . Marokkopuder m. m. DE BEDSTE JULEGAVE-IDEER FAR MAN ALTID HOS Ingen jul uden et par nye sko eller pelsstevler Ruskind Damest,lVler 46,85 39,85 Stovletter era 53,85 10,85 J NY S o BRANDE . TELEFON 11 t For iden: Vwurb'//(IU a( Brof1d~ Kirk( . FoLO: Poul Lun ! IS Ilf46 BRANDEJUL Udsendes graN i 6800 eksernplarer til sarntlige husstande i Brande og ornliggende sogne 21. argang - Udgivet af Brande HandeIsstandsforening - Julen 1964 HVORFOR holder vi jul? AI provst Kr. Adventstiden er en sken tid. Disse uger ind unde r jul, hvor dagene vel b!iver kortere og kortere, hvor det vel ogsa blive r mere og mere vinterligt, ede og koldt i naturen, men hvor alligevel en egen hygge begynder at gere sig greldende, en srerlig stemning vokser frem. Advent er en tid, hvor del' er megen travlhed, men dog ogsa tid til forventningens glrede, tid til stilhed trods de talrige opgaver, del' kalder pa os. I adventstiden er del' mange, del' glreder sig til at komme hjem til jul. Det er altid godt at komme hjem, men det er srerlig godt at komme hjem til jul, ikke blot til nogle ferie dage, men hjem til barndommens go de verden. Vi kan ikke undvrere at holde jul. Del' er i alt fald mange, mange, del' ikke kan det. Ja, mon ikke de allerfleste mennesker feler en trang til a t holde jul. Men hvorfor holder vi jul? Nogle vil maske svare, at det er denne mrerkelige stem ning, man gern e vii opl eve ar eiter ar. Man vil gerne samles til hjemmenes julefest, man vii gerne have juletrre og jule gavel'. Man vil gerne have aile julens traditioner overholdt. Del' er no get fredfyldt ved julen, som man ikke vil undvrere. Man vil vrere sammen med sin e nrermeste i hjemmene. Man vii synge julens salmer og sange. Mange vii ogsa i kirke ved juletid. D e l' er nu engang et og andet i tilvrerelsen, som tank erne ved juletid med glrede vender tilbage til. Del' er ingen tid pa aret, hvor minderne bliver sa levende som netop ved juletid. Del' er maske teller ingen tid pa aret, hvor man stre rkere bliver mindet om, hvor hurtigt de ar gar, som det er os mennesker beskaret at leve i denne verden. Slregt skal felge slregters gang. Det gar sa mrerkelig hurtigt. Men bvorfor bolder vi jul? Er det bare d et med julestemning, julegaver, juletrre og juletraditioner? Er det bare det m ed mindernes verden og eftertankens tid? Vi kan vel aile svare, at vi holder jul for at mindes Jesu fedsel i Be tlehem. For at fa dette buds kab forkyndt igen i hele verden, julens budskab om, at os er en frelser fedt. Vi holder jul, fordi den kristne menighed pa den made kan takke for julens budskab. For .at vi kan prise Guds navn og tage imod hans frelse . For nogle iblandt os er dette sa ligetil. For andre er det maske sadan, at tankerne gar i samme ret ning, men man evner ikke at udtrykke det sa klart. De fl este synes nok e ndnu, at nar juletrreet tamdes , vii man ogsa synge nogle af julens salmer, og hvor julesalmen klinger hal' og Herren bud pa jord. - Otte, Brande I ikke kender«. Da Johannes sagde dette, val' del' endnu ikke ret mange, som havde mulighed for at kende Jesus. Han skulle ferst til at begynde sin gerning. Men det kunne se ud til, at dette ord af Johannes DebeI' altid hal' sin gyldighed. Del' hal' nok gennem tiderne vreret mange, som hal' kendt Jesus Kristus. Hele den bekendende kristne menighed. Men del' hal' ogsa vreret mange, som ikke hal' kendt ham, del' stod midt iblandt demo Vi kalder Danmark et krlstent land og vort folk et kristent folk. Vi er mange, som gerne vil brere det kristne navn. Men vi trrenger nok aile til at lade det ord, Johannes DebeI' den gang sagde om Jesus, vrere os en pamindelse. At kende Jesus Kristus er at kende hans velgerninger. Det er at kende hans ord til t1'0st og fred. Det er at vrere hjemme i hans menighed. Det er at kende ham som herre, dommer og freiseI'. Det er at kende ham som mand i lys, men dog Gud i len. Det er at ville vrere i hans tjeneste. Det er det, at man ikke veti sig noget andet til salighed end den kors frestede og opstandne herre. Kingo udtrykker det sadan i sin vreldige paskesalme : Jeg kan fele i mit hjerte, at min sjrel hal' trest deraf, som kan !indre al min smerte, n:h jeg mindes kun din grav og betrenker hvor du la udi dedens merke vra og stod op med kraft og rere, hvad kan stene glrede vrere? Hvorfor holder vi sa jul? Det er for at lrere julens hene stedse bedre at kende. Vi kan aile trrenge til det. Sa er en sand, glredelig jul da den hejtid, del' bringer os nrermere til ham, del' er kommet for at skabe fred pa jord, den fred , del' skal begynde i hvert menneskes hjerte. Den fred, del' skabes hos os, nar vi pa personligste made herer julens budskab og tager imod det. Glredelig jul! Kr. ~Ue. BRANDE Mf2JBELFABRIK Hvorfor holder vi jul? L.ad mig nrevne et ord, som Johannes DebeI' engang hal' sagt om Jesus: »Midt iblandt jer star den, 1 Handels- og Landbrugsbanken BRANDE Filial af Herning Handels- og Landbrugsbank, Aktieselskab Telefon 90 og 180 Kontortid kl. 10-12 og 14-16, IBrdag kl. 9-12 Fredag tillige fra kl. 19-20 Kontorer: Blah_j, Fasterholt og Thyregod Bankens aktiekapital kr. 2.500.000 - reserver ca. kr. 9.600.000 2 Byen og jernbanen I I I I I I Glimt fra en udviklingstid Ved stationsforstander Holger Jorgensen Med n<esten konstant stigning pi\. 12,5 'j,,,,, og med kurver med radius ned til 350 m, snor Vejle-Herningbanen sig n<esten som en bjergbane gennem Grejsdalen op mod den jyske h0jderyg. Nar banen er naet over vandskellet, iler den med lange retlinede str<ekninger uden n<evnev<erdige stigninger ind over den jyske hedeflade mod Herning. Med denne bane fik Brande sin ferste jernbaneforbindelse. Str<ekningen Vejle-Give var anlagt som privatbane, bevilget i 1889. Privatbaneanl<eg blev pa den tid st0ttet af staten ved fIere forskellige former for underst0ttelse. Loven om disse baner i vedkommende egne, og maden hvorpa de blev til, gay anledning til kraftig kritik, navnlig fra politikeren Christen Bergs side. Han h<evdede, at det med de former for stats st0tte, som i de sidste ar var givet privatbanerne, var det umuligt for fattige egn e at blive forsynet med baneanl<eg. Det ledende princip ved privatbaneordningen var efter hans mening det, at man gay til de egne, der havde meget, og tog fra dem, der intet havde (gennem skatterne). I rigsdagen udtalte han v e d en lejlighed: »Det er min menneskelige, lige 80m det er min politiske betragtning, at der aldrig er vel signelse ved at v<ere uretf<erdig imod de sma, og som det g<elder klasser i folket, g<elder det ogsa egne og forhold i vort land«. I jernbaneloven af 27. maj 1908 har sadanne synspunkter formentlig gjort sig g<eldende, idet de i Brande krydsende baner blev anlagt og drevet af staten saledes: overtagelse af Vejle-Give-banen, og i forts<ettelse heraf anl<eg af en bane fra Give over Thyregod og Brande til Herning (abnet 111 1914). Endvidere anl<eg af en bane fra Funder over Brande og Grindsted til Bramminge. Denne bane blev abnet i to tempi: Bramminge-Brande 1111 1917 og Funder-Brande 1110 1920. Allerede inden baneanl<eggene havde Brande by en efter for holdene stor bebyggelse; men med Brande station som knude punkt, har de v<eret medvirkende til byens videre udvikling. I mange ar var byen pr<eget af de mange jernbanefolk, som blev stationeret her, og hvoraf efterhanden mange bosatte sig. Jernbanetrafikken og byens erhverv og handel tog et v<el digt opsving under og efter ferste verdenskrig (1914-18). Ligesom under 2. verdenskrig var det navnlig br<endselstrans porterne, der tog fart. I 1920-21 var transporten af brunkul oppe pa 145.000 tons fra lejerne i trekanten Videb<ek-Herning Brande. I 1940 abnedes et sidespor fra Brande til lejerne i Ronnum, og aret efter - ud fra dette - et sidespor til lejerne i Sand feld Fra disse lejer l<essedes daglig ca. 80 jernbanevogne. Disse spor er nu nedlagt. Den st0rste s.a mling af brunkulslejer findes i Seby, hvorfra et sidespor udmunder pa hovedbanen ved Fasterholt. Her blev l<esset ca. 150 jernbanevogne daglig. Endnu i dag l<esses der daglig ca. 85 jernbanevogne i Seby til hhv. »Midtkraft«, Arhus, og »Vestkraft«, Esbjerg, med befordring over Brande station. I tyverne og trediverne indtraf en konkurrence fra den st<erkt stigende biltrafik, men i bes<ettelsesarene, da der var benzinrestriktioner og forbud mod private personbiler, skete der en st<erk stigning i DSBs befordringsm<engde - pa grund af bilkonkurrencens bortfald. Den indenlandske br<endselssituation og de tyske milit<er transporter, stortrafikken under merkl<egning, medf0rte sv<ere arbejdsforhold pa stationen, der manglede sporplads. L<essede og tomme vogne hobede sig op, sa det var nedvendigt om natten at hens<ette vogne i visse hovedspor ud til stationens yderste gr<ense for at kunne oprangere tog og fere tog gen nem stationen. Enkelte gange var hovedvej 18 sp<erret af jernbanevogne, som unge ubet<enksomme mennesker havdc »leget « med. N<etterne val" ofte dramatiske pa grund af sabotagen, som is<er satte ind i 1944-45. Togfremf0relsen pa de forskellige baner kunne <endres fra time til time. Stationens hj<elpetog var flere gange udsat for sabotage. Ved sadanne lejligheder blev den lokale »v<ernemagt« urolig og aggressiv, og skuddene knaldede og hvislede i den merke nat. BRANDE JUL 1964 Indholdsfortegnelse Provst Kr. Otte: Hvorfor holder vi jul? Side Stationsforstander H. Jergensen: Byen og Jernbanen . ... .......... . .... . .. . .. .. ..... 3 Livet i den gamle vandmelle ....... . ... . .. 5 Fra Ghanas varme til Danmarks kulde . . .. 8 En gammel bondesl<egt fra Brand£"-egnen .. 15 Klara Midtgaard Nielsen: Kirkevejen ...... 17 Mellen i Uhre ................ .. ............ 19 Nordisk st<evne i Sydslesvig .. .. .... . .... . 22 B, rger Asker Christiansen: Hilsen til Danmark . .. ..... . .... . ... ... . ....... . . . .... . 23 A. Duedahl Madsen : Hestesved som antabus 25 1 Dansk Andels JEgeksport TELEFON 101 - BRANDE I_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _- il BRANDE AUTOLAKERERI HaraM O. Jensen Hyvildvej Telefon 424 Opretning af skrerme og karosseri foretages pa samme vrel'ksted 1----------------------------------------------1 1 HELMS & OEHLENSCHLAGER SHELL-service Vejlevej - Brande -- Telefon 256 Auto- og traktor-salg og reparation MIDTJYDSK GULVBEL4EGNING Vinyl -- Kork -- Gummi Plastic og linoleum SVEND RAHBECK Vejlevej 23 . Brande. Telefon 585 Sabotage aistedkom personlig risiko for personalet. For eksempel den 14. september 1944: Sent pa aftenen blev en sten med vedbunden seddel med tekst: »Bomber pa tid. Fjern ojeblikkelig dansk personale fra stationspladsen. -- Sabotor 9. april«, kastet ind gennem vinduet. Kort tid eiter indtraf eksplosionen og hjrelpevognen blev totalt odelagt. »Grreshopperne« val' i aktivitet hele natten. Ved 5-tiden om morgenen blev stationsarbejder Egon Gra versen, del' val' pa vej til tjeneste, drrebt ved skud fra vagten ved KFUMs Fritidshjem pa hjornet .af Borgergade-Stations vej, del' val' i tyskernes hrender og i hvis nrerhed en anden sabotage havde fundet sted. (Mindetavle i Borgergade). Eitel' denne sorgelige begivenhed strejkede alt personale og statio nen val' lukket et par dage. Personlig val' jeg ude for et .hold up«. En tysk underofficer, del' ledede en ammunitionstransport fra Hjol1und til Tysk 1.and, forlangte af behagelighedsgrunde et person tog mod Bramminge omrangeret. Efter at jeg havde overbevist mig om, at toget val' rigtigt oprangeret, nregtede jeg, da det ville forsinke toget. Underofficeren reagerede saledes: »Hvis om rangeringen ikke er begyndt om 5 minutter, bliver De skudt!« En anden »gefreiter« satte mig et gevrer for brystet, og »ned trellingen« begyndte. Jeg svarede: »Toget korer om 4 minut ter«. Han lod sig efterhimden tale til rette, og toget korte nresten rettidigt. Det val' ubehageligt, salamge det stod pa. Ogsa for de mange tilskuere, del' strommede til. Personaleberedskabet pa Brande station naede maksimum i besrettelsestiden og androg (foruden tyske jernbanemrend, del' val' helt passive) ca. 100 lokomotivfolk (nu 10), 44 togfolk (nu 12), ca. 60 stationspersonale (nu 28), ca. 25 remisearbej dere (nu 5), 18 kontorpersonale (nu 8), ca. 10 vognopsyns mrend (nu 4) samt personale ved bane- og signaltjenesten. Pa grund af rationaliseringen og navnlig overgang ira damp diesel-elektrisk drivkraft er styrkerne reduceret som nrevnt. Remisen med maskindepot val' i sin tid overfyldt. Nu huser den kun et par museumsgenstande, nemlig det gamle lokomotiv nr. 1 samt en »gris«, som er det sidste Hs rangerlokomotiv i Jylland. Efter begge verdenskrige skete del' en stadig forbedring af bilerne, og som folge heraf opstod en skrerpet konkurrence. Bilernes takster er mere elastiske end DSBs, som er fastsat ved loy. Hvor bilerne hal' en monopolagtig stilling og navnlig i de banel0se omrader , hvor de hal' deres store berettigelse, kan de tage kompensation for reducerede takster. -- For habentlig viI del' i lang tid vrere en god vekselvirkning mel lem banens og byens virksomheder. Stationen vii gore sit bedste. Holger Jorgensen. til STATSANSTALTEN FOR LlVSFORSIKRING Storste og eneste statsgaranterede livsfol1Sikringsvirksomhed Egon T. Rix . Telefon Brande 550 BRANDE BIO Telefon 280 Billetsalget abnes 1 time for forste forestillings begyndelse, ogsa for telefonhestilling pa nr. 280 Kai Andresen Brande . Telefon 143 - 142 ST0T KRA:FTENS BEKA:MPELSE Et specialvrerksted for gode reparationer VW -- Scania Vabis -- Lukas batterier .. . der hvor garantien er st0rst Bundgaard Poulsens Malerforretning Telefon Brande Il9 4 Telefon Skrelsk0r 49 Livet i den gamle vandm011e Trcek fra JJgamle dage" fortalt af Mads Moller Kristensen ved Th. Jessen Tegninger: Kaj Husum Demonstrationer i Brande hl'lrer ikke alene nutiden til. De har fundet sted allerede langt tilbage i tiden, nar sognets befolkning - eller en del af den - f01te sig gaet for mer i en sag, som havde deres srerlige bevagenhed. En af de f0rste demonstrationer, som der berettes om, fandt sted i 1884, da bl'llgerne gik hl'ljt om jernbaneplanerne. Sognets befolkning var delt op i to lejre. Beboerne i nordsognet I'lnskede den eventuelle jernbanelinjc fI'Jrt nord om Brande by, mens S0n dersogns-folkene ville have den syd om byen. Den dag. der pe. Brande Kro skulle hoi des ml'lde om sagen, samledes et halvt hundrede vogne pa bakken ved Brandlund, hvorfra man i sluttet rrekke - et ganske imponerende demonstra tionstog - k0rte ind gennem byen og stoppede op ved Brande M011e. Den dag kneb det at fa plads til aile heste i mI'Jllens staid, der altid stod gratis til radighed for egnens landmrend. Pa den tid var der stort ml'llieri, og der kom ofte mange mennesker i mellen, hvor man sa fik travlt bade med at male korn og med at fa udvekslet .nyheder«. Brande MI'JlIe blev oprettet i 1855 af Jens Kjeldsen Lang kjrer fra Stampen, en S0n af den meget foretagsomme K jeld Thomsen (eller Kjeld Stampen), hvis navn gentagne gange dukker op i Brande sogns historie. Jens Kjeldsen fik overladt en del af de jorder, der havde tilhl'Jrt »Stampen'< , og lod bygge vandml'lile neden for den nuvrerende ml'lliegard. Kana len fra stampevrerket blev fI'Jrt videre pa den nordlige side af det gamle alI'Jb omtrent til det sted, hvor da ve rende land- inspekt0r K. E. Kristiansen byggede sin villa, det vii sige ved den nuvrerende SkjoldborgalJ{~s fortsrettelse. Jens Kjeldsen Langkjrers sl'lnner delte fredreneejendommen, saledes at Kjeld Langkjrer overtog Stampen og Peder Lang kjrer ml'llien. Begge Langkjrer-sl'lnnerne dl'lde i en forholdsvis ung alder. Peder Langkjrers enke afstod ml'llien i 1870'erne til gardejer Kristen Hansen fra NI'lrre Langelund. Kristen Hansen havde ejendom i DI'Jrken, og da hans SI'Jn, Hans Kri stensen i 1876 var hjemme pa besl'lg fra Amerika, satte Kristen Hansen og hustru en del ind pa, at fa s0nnen til at blive her hjemme i stedet for pany at drage afsted. Kristen Hansen tilbod at k0be molleri til S0nnen. Resultatet blev, at garden i D0rken blev solgt og Brande M0l1e erhvervet for et rimeligt bell'lb. I 1884 blev Brande M01.1e fiyttet til sin nuvrerende plads. Flytningen har sin egen historiske baggrund. M0l1eri var en indbringende forretning, og omkring 1870-1880 blev der eta bleret adskiIlige ml'llier rundt om i sognene. BI'lnderne lod i udstrakt grad deres korn formale pa de mindre ml'lller, hvis antal efterhanden blev meget stort. Omkring 1890 skal der saledes have vreret ikke frerre end otte ml'liler i Brande sogn. Omkring 1880 blev der bygget en vindm01le i Brande. Den blev placeret pa arealer 0St for kroen og markedspladsen, og med den beIiggenhed kunne den godt medfl'lre betydelig konkurrence for den gamle vandml'llie. Vindm0l1en fik imid lertid ikke nogen lang levetid, idet Hans Kristensen ved at NYH ED til aile ejere af oliefyrl AUTOMATISK • OPFYLDNING af Deres olietank gratis graddag •• • SERVICE • -fA lderligere o plY8ninger Deres ofieforbrug beregnes dBg for OOg gennem sammen ligning mellem udendI'JrstemperBturen og Deres varma behov. Deres olietBnk fyldes op i god tid, inden den I"ber !er. De far markedets bedste fyringsolie - Esso fyringsolie. De far fuld kontrol med leverBncen - stemplet af den automatiske gennemstrI'Jmningsmilier - sa. De be h"ver ikke at vmre hjemme, nar vi fylder op. Kontant- eller pill0 maneders rentefrivBrmekonto. nOI Depotindehaver Villy Hansen BmeAlle Brande Telf. 447 5 CERES-DEPOT EWALD IBSEN BYBUD OG FLYTTEFORRETNING Telefon 261 Stationsvej ERIK RASMUSSEN Kolonial - Yin - Delikatesse Telefon 161 »Volmerhus« B~RGE TOFT KRISTENSEN Kod - Fla!sk - Pala!g Telefon 475 Viadukten 8 PEDER CHR. PEDERSEN Vognmand Telefon 207 Viadukten 18, Brande Husk at kobe JULEKAFFEN hos EWALDS KOLONIAL Telefon 277 • Viadukten Varerne bringes overalt - ogsa pa landct FALCK-ZONEN Assistance ydes overalt Brande Tell. 35 W. RAHN JENSEN Murermester og betonvaretabrik Brande - Telefon 153 R. ANDERSEN Kobmand Viadukten, Brande 6 Telefon 287 Dell gamle vandml1lle ved Stampm flytte sin vandmolle la!ngere ind mod byen, forstod at fast holde en stor del af sine kunder. Vindmollens omsa!tning svandt langsomt men sikkert og molleriet gik i forfald. Mollen blev solgt til nedbrydning. Tilbage som en mindelse fra den tid star endnu selve beboelseshuset pa hjornet af Norregade og Mollestra!de. Mads Moller Kristensen, Torvegade 6, der er son af moller Hans Kristensen, forta!ller, at hjemmet i Brande Molle var et naturligt samlingssted. Ved den gamle molle gik en vej fra den nuva!rende Skjoldborgsalle over molleda!mningen og videre gennem engene mod syd til Langkja!r og Hyvild. I 1884 traf Hans Kristensen beslutning om at flytte mollen la!ngere ind mod byen. Omlobskanalen og da!mningen blev forla!nget til den nuva!rende plads, hvor vandet med et fald pa nogle meter finder tilbage til det gamle lileje. Den nye molle blev fa!rdigbygget i 1886. Fra stivningen syd for moll en blev der anl.agt en kanal, ad hvilken vandet fortes direkte ind i molleriet, hvorefter bagvandet gik ud i Saedeba!kken. Ved siden af mollen opfortes mollehuset, en efter datidens forhold statelig 7 fags bygning med egetnes vinduesrammer og andet solidt bygningsmateriel. Dets tilva!relse som stuehus for mol leriet er forla!ngst ophort, men det hal' dannet rammen om forskelligt virke. Bl. a. har der va!ret tekstilfabrik, og nu har Carl Willy cykelforretning i stueetagen, mens der st.adig er beboelseslejlighed oven pa. I 1910 solgte fru Anne Kristensen moll en til sin son Kr. Hansen Kristensen, og det fra den tidligere vandmolle ud skilte jordtilliggende blev overdraget til den anden son, Mads Moller Kristensen, og man opforte Melllegarden ved Vejlevej, del' blev Helle og Mads Moller Kristensens hjem i de felrste ar af deres a!gteskab. Konkurrencen om kunderne kunne ofte va!re hard, for ta!ller Mads Melller KristenSEn. Der var forst det med vind mollerne, men siden kom ogsa dEn indbyrdes »krig« mellem vandm0llerne. Molleren i Tornvig molle ved Holtum aa, fandt paa at sende en vogn ud til bonderne efter korn til for maling. Det gay en sVa!r forskydning i kundekredsen, men Hans Kristensen satte ogsa vogn ind, og sa var freden gen oprettet, for savidt som Carl Olsen Tornvig foreslog et forlig, hvorefter hver m0lle igen skulle have sin naturlige kunde kreds. Ved modet i mollehuset udvekslede bonderne familienyt og andre begivenheder. Der blev sladret en del, og der blev ogsa fortalt historier. Snakken gik som regel livligst efter de store markedsdage, som tidligere blev holdt i Brande. Da modte folk fra hele Jylland og fra Fyn, sa nyhederne var pra!get af lidt andet end de rent lokele anliggender. Der blev lagt til eller trukket fra, og sa var det op til folk om selv at finde ud af, hvad der var overdrivelse eller hvad der havde et vist sandsynlighedens ska!r ov('r sig. Der er en del pudsige histori er fra begivenhe de rne omkring rigsdagsvillgene, striden om jernbanens linjef0ring, vejbygge riet osv. Ogsa gamle sagn og ove rleveringer kunne man lytte til i mellehuset. En enkelt historie h a r holdt sig h ardnakket gennem de skiftende generationer. Den har tilknytning til Langkjrer vandmelle, hvis davrerende ejer skrantede. En dag meldte konen, at prresten var pa vej. Mellere n udbr0d da, at han ikke ville have noget med den Guds mand a t gere, men skulle han de, viile han have konens Ieite om, at hans fri mureremblem skulle nedlregges i kisten. I forvirringen om kring begraveisen glemte man at lregge frimurerembl emet i kisten, og overleveringen fortreller, at det ved natte tide spegte i Langkjrer melle. Mellerens enke betroede sig til nogle mrend, som dristigt abnede graven, og med nedlreggel sen af emblemet opfyldte Ieftet pa mellerens dedsleje. Derefter herte spegeriet op! Fra den nyere tid fortrelles om en fornejelig stenhandel, der har tilknytning til Tornvig Melle. Unde r beseg i Brande fortillte en landmand, at han pa sit omrade i nrerheden af mellen havde fundet en mrengde sten, som han godt ville s:Elge. Et par af byens kendte mrend, fabrikant Johannes Mar tensen og meller Hans Kristensen, gik ind pa handelen, men det viste sig 8nart, at stenene ikke tilherte landmanden m e n amtsvejvresnet, idet de hidrerte fra en stenkiste, der fert e den gamle la ndevej fra Brilnde til Herning over Holtum aa ikke langt fra Tornvig Melle. Det drejede sig om svrere, til hugne sten i flere meters lrengde, der var anvendt enten som st0ttepiller eller breresten, i lighed med de sten, der endnu kan findes enkelte steder ved bro erne langs Hrervejen, sa le des Immervad bro og Pouls bro i Senderjylland. Brande Beholder- og Maskinfabrik v i Therman Pedersen Markedspladsen - Telefon 516 ReJerveret LAURIDS ,RAHN & S0N Kolonial - Delikiltesse Telefon 128 JULENS GLlEDER er smukke blomster og fikse juledekorationer fra M. BALLE Telefon 1 BLADKIOSKEN Julekort . Brevpapir Beger og blade Storegade 2 a , Telefon 47 Dri'k s;tassaniser e t s edm~lk KOLONIAL - DELIKATESSE Langkjeer Mejeri TELEFON 33 Bred - Mrelk - Is ELLEN og CHR. GJESING 0rbrekvej - Telefon 438 - Brande GOLBfEKDAL MASKINFABRIK Smede- og m ask inal'bejde - OLIEFYR Centralvarme installeres BPs Bentonette OLIEFYR DAN-REGN vandingsanlreg monteres INDHENT TILBUD TLf. BRANDE 123 7 Fra Ghanas varme til anmarks kulde I fire ar har Brande huset en sortglinsende afrikansk char metrold, der er meget sympatisk og en god gesandt for den unge sta,t Ghana . Han er blevet et med Brande. Nu er det, som h0rer han byen til. De gcettede rigtigt: Den 26-arige David Asante!! H.an har i hele perioden arbejdet pa Brande M0befabrik, hvis ejer, fabrikant J0rgen Clausen, var initiativtageren til at skaffe David til Brande. »Hvorledes opstod hele denne ide, fabrikant Clausen?« »Jo, ser De. Vi har en stor eksport til Afrika, hvorfor vi rna gare noget for at lcere de nye lande at kende og skabe tillid og mellemfolkelig forstaelse. Det hele er et led i U landshjcelpen. Den eneste rigtige fremgangsmade er at ud danne deres folk. Hvis U-landsproblemet var sa let - jeg tcenker pa, hvis al den festivitas med indsamling af penge virkelig hjalp -, sa havde det vceret l0St for lang tid siden. Det er gaet til pa den made, at udenrigsministeriet gennem vicekonsul Skensved i Ghana har sagt god for David Asante. Det var tilfceldigt, at det blev en ghaneser. Vi satte i f0rste omgang ind pa Congo, pa hvilket tidspunkt landet imidlertid kom i borgerkrig. Det er gaet ualmindeJig fint . Men tro nu ikke, at der ikke har vceret og stadig er vanskeligheder og problemer. Man rna hele tiden holde sig klart, at David m0dte med en ind stilling vidt forskellig fra vores. Han havde i begyndelsen vanskeligt ved at klare sig. Han kunne f. eks. ikke bruge et toilet og en seng. Bag aile hans ord og handJinger rna vi vcere klar over, at der stadig ligger en helt anden indstilling. Jeg kan ikke holde i hfmd og samtidig uddanne. Derfor er jeg meget glad for, at han fik kriminalassistent N . M. Hau gard og frue som vcertsfolk. Han boede i de to f0rste maneder pa hotellet ved Dalgasstenen, hvorefter det lykkedes os at fa vcerelse ved Haugards. Haugard er jo kendt for sin interesse for ungdommen, og fruen har vceret som en mor for David. Havde han ikke haft fru Haugard til at pusle om sig, er jeg bange for, at han var k0rt sur. Heller ik ke vii jeg kimse ad, at han har faet sa mange gode kammerater gennem sit fod- Etl dybt alvorlig David gar meget op i Jit arbejde boldspil. Men stadig rna vi holde for 0je, at hans grundind stilling er anderledes end vores. Jeg siger ikke dette for pa nogen made at gore det hele mindre lysemdt. For det er DEN MEST VI HAR STORT U DVALG I: Fotoalbum W Lr.. <t: z 0:: :2 CD 0 0 ~ I 0:: 0 ~ Lr.. I W 8 ~ Rammer fot '\U\e~ O d\lef " hos Fotografiapparater Smalfilmsapparater Stativer Projektionsapparater POUl lUND Kikkerter Atelier og fotohandel samt meget andet Storegade 11 A . TIl". 51 . Brande JULEGAVE fotoudstyr nemlig gaet virkelig godt. Men jeg sigel' det, for at vi kan nrerme os det sande og det reelle! Lad mig gentage, at kan man ikke lide eksport m. m., rna man ikke ga i gang med sadan et forehavende «. KNIBER MED ADMINISTRATIONEN. Del' er ca. 35 ghanesere under uddannelse i Danmark i Iilje blikket. De fleste er ved landbruget. Del' er kun en i mlilbel faget, David. Vi traf David hjemme pa sit vrerelse ved krimi nalassistent Haug:'\rd, netop hjemkommen fra sit arbejde, endnu med sin snurrige arbejdskasket pa hovedet. »Er du troot oven pa arbejdsdagen? « »Ja, mh jeg skal vrere rerlig. Vi arbejder under hliljtl'yk i 0jeblikket.. »Al'bejder man ellel's hardere end i Ghana? « David, del' kommer fra byen Obo i Midtghana, men tidligt flyttede til hovedstaden Accra, hvor han kom i lrere og blev udloort som mlilbelsnedkersvend, kan med denne baggrund give en reel sammenligning: »Ja, betydeligt h:'\rdere. Tempoet er meget hurtigere. Det, del' flilrst og fremmest er forskel p:'\ ellers, er tilrettelregnin gen af arbejdet. I mit flildeland skorter det en del, mens man rnA sige, at den her i Danmark er virkelig god«. Denne udtalelse stemmer fuldstrendig overens med, hvor fabrikant Clausen i hovedsagen hal' sat ind pA Davids ud dannelse, at fA ham gjort minded til at vrere mellemled fra kontor til produktion, fra administrationen til produktionen. Han skal lrere at kunne tilrettelregge arbejde. Brande Jersey Olaf Povlsen Trikotagefabrik Telefon 555 - BRANDE - Telefon 555 Alt i EI-udstyr til det moderne hjem. - Vi demonstrerer gerne 3000 klik • 3000 flammer en eneste patyldning I Ronson Varaflame gaslightere er vor tids mest fuldkomne resultat af arelang tekni.sk forskning. Kun Ronson lightere har det enestAende Varaflame system med Iynhurtig flamme kontroJ. Aile Varaflame lightere fyldes pa fem sekunder fra en Ronson Multi-Fill. - kom ind og se vort store udvalg. If,Mm. BP OLIEFYR installeres. - Forlang tilbud A. Midtgaard Nielsen aut. el-installatlilr World's greatest lighters Herningvej . Brande . Telecfon 499 CENTRUM Tel.fon 400 9 David sammen med familien Haugaard var pa vcerksted, f0rste gang, jeg si'! sne. 1h, hvor sa det prent ud. og det virkede si'! beroligende. Det var sprendende for mig at komme ud at mrerke det. Nu kan jeg sla fast, at det er rart at se pi'!, ikke rart at komme ind i! « David taler et f1ydende og korrekt dansk. Naturligvis har han accent, men den virker kun yderllgere charmerende. Han lcerte pa nresten rekordtid at klare sig pi'! dansk. I den ret ning ydede han en beundringsvrerdig prrestation, isrer pa baggrund af, hvor svrert dansk er at lcere for udlrendinge. Nu er hans sprog rigt udbygget med aile mulige specielle dan ske vendinger. »Med hensyn til sprog m0dte jeg i begyndelsen mange store vanskeligheder. Jeg kunne engelsk, som vi taler i Ghana. Derfor kabte jeg mig en Iille engelsk-dansk ordbog, som jeg anvendte, nar det kneb. Efterhanden har jeg si'! lrert sproget. Jeg har vceret engelsklrerer pfl aftenkursus, mens jeg i I'ljebllkket underviser i engelsk i frltidsklllbben. Jeg har for 0vrigt haft mange pudsige sprogepisoder. Dels ni'!r jeg skulle udtrykke mig pi'! dansk, dels nar nogen ville udtrykke sig pa engelsk til mig. SA SNE FOR FeRSTE GANG. 01 november 1960 kom jeg til Danmark. Da dansk m0bel industri var sa bemmt og anerkendt verden over, var det mit store 0nske at komme til landet og fi'! en udd;mnelse del'. Min fabrik, der er statsejet, har betalt min rejse og ydet mig stipendier«. »November var en kedelig maned for dig at begynde pa? « oJa, uha«, siger David med et bredt smil, der prresenterer den herligste rrekke perlehvide trender. »Jeg glemmer aldrig den f0rste tid. 1h, hvor jeg fr0S. Nu vii jeg tro, at kllmaet for mig er som for enhver dansker. Jeg har tilvrennet mig«. .Du sa sne for f0rste gang?« .Jeg havde set sne pi'! film, men aldrig mcerket dot. Jeg RIS OG ROS TIL DANSKERNE. . Foruden klima- og sprogvanskeligheder m0dte jeg mange andre vanskeligheder. Jeg glemmer aldrig den f0rste gang, jeg gik en tur pa gaden. For mig f0!tes det, som om folks 0jne var ved at blive sprrengt af nysgerrighed for at se pi'! mig. Jeg husker, der stod en hel flok og snakkede. Aile vendte sig om og kikkede, og de blev ved med at kikke. 1h, hvor var det irret . . . « »Det rna du have vreret klar over pa forhand?« »Nej, nej«, sval'ede David helt ilter. • Det kom som en stor overraskelse for mig, og hvor val' det generende. Lige meget hvor jeg kom, kikkede man pa mig «. Opret en kapitalbindingskonto Det indskudte bel0b herpa kan tr<rkkes fra pa selvangivel sen inden for 1500,- kroner gr<rnsen. (Ikke fors0rgere 1000,- kroner). Udnyt yderligere konto for skattelettelse (max. 1000,- kroner) Brande Sogns Spare- og Laanekasse Telefon 65 BENYT SPAREBOKSEN 10 »Det val' rigtignok ris til danskerne. Hal' du ingen ros? « »Ellers hal' jeg kun tak til danskerne. Jeg synes, jeg blev vreldig godt modtaget her i Brande. Jeg er glad for at vrere her. Jeg hal' fAet mange venner, og jeg ved, jeg er velkom men mange steder. Srerlig t.aknemmeJig er jeg over for mine vrertsfolk, familien HaugArd. Jeg har det, som val' jeg hjemme, og de g0r alt for at hjrelpe mig. S0nnen Anders og jeg hal' det virkeJig godt sammen. Anders har hjulpet mig meget, isrer med sproget«. Hr. og fru Haug<'ird kunne for deres part udtrykke, at de aldrig har haft nogen til leje, som de har vreret mere til fredse med. »Vi hal' hjulpet ham meget«, sigel' fru H.augard. •Til gen greld har han hjulpet os meget, praktisk ved at ordne et par d0re for os m. m., men ogsA med hensyn til Anders, der nu er 16 ar gammel. Han har kun korrigeret Anders til den rigtige side. Han er sA rettrenkende og velopdragen«. »At modtage en fremmed pA den mAde«, falder kriminal assistent Haugard ind, . er den bedste reklame, landet k.an yde. I de f0rste par ar kaldte han min kone »mor«. Hun var ogsA som en mol' for ham. Han kom virkelig og betroede sig til hende, og ellers .. .« »Ja, det gjorde han . . .« »Qg ellers vii jeg fl'emhreve, at min kone ogsA forstod at rette ham, nAr han gjorde noget forkert. Hans Jivsindstilling hal' faet en drejning . NAr han kommer hjem, vii h.an altid pr0ve at vrere, som vi hal' vreret. F lETTER I eSTTYSKLAND. • David har en fretter, Charles, der er under uddannelse i 0sttyskland inden for sanitetsvresenet. Han hal' vreret at be s0ge os flere gange. Han er slet ikke faldet til. Han bor i storbyen Magdeburg. Han h.ar beskrevet sin fritid p a f0lgende mAde : »Jeg gAr en tur ned pa banegarden, derfra en tur ned til havnen, derfra tilb.age til banegArden, hvorefter jeg ende lig gAr hjem til et tomt vrerelse«. Denne fretter lrenges meget hjem. »Det tror jeg ikke, David g0r. Han giver i hvert fald ikke udseende deraf«. »Nu har du vreret her i Danmark sA lang tid. Lrenges du aldrig hjem, David?« »Det hal' jeg ikke tid til. Selvf0lgelig k.an det ske, at jeg lrenges hjem, men jeg hal' et formAl med at vrere her, og sA lrenge jeg har det, vil jeg ikke lrenges hjem. Jeg vil na mit mal, inden jeg begynder at trenke p a min familie derhjemme«. Knlber det med at fin de den helt rigtige NYTTEGAVE TIL JULEN enten til fruen eller datteren - sa lad os give Dem et par tips PIGEKJOLER . NATTeJ . UNDERTeJ STReMPER. HATTE. BRODERIER Se udvalget hos VIOLA Solgarden - Brande - Telefon 50 HERRET0J og DRENGET0J i moderne snit og I stort udvalg I - ~ :IJ I= M. DINESEN •BRANDE· TElF.122 JULEGAVER Sko til aile Fagmandens gal'antl for kvalitet og pasform far De i Victor Jepsens Skot_isforretning Telefon 132 HAR MG I DANSK. I to vintre hal' David vreret pa handvrerkerskolen i Sender borg, og sidste vinte r deltog han i undervisningen pa den nye Herning Hejskole, idet han passede sit arbejde om dagen og h0jskolen om aftenen. »Formanden for handvrerkerskolen i Senderborg, statsskole konsulent Toftdahl-Meller, del' val' undervisningsministerens hejre hand angaende de tekniske sp0rgsmAl, h.a r hjulpet David meget«, udtaler fabrikant Clausen. »Det er hans skyld, at David, nar han er udlrert til maj, kan fii. dansk svendebrev uden at have gflet pa teknisk skole. Han havde lovet David at komme til svendepl'0ven i maj, men dede desvrerre for ganske nylig. Til gengreld for den tekniske skole hal' David pa meget fine betingelser - skulle kun betale kosten, under visningen og opholdet val' gratis taget mestersvende eksamen pa hflndvrerkerskolen i Sendel'borg pa lige fod med sine danske kollegel'. Jeg vii fremhreve, at han fik mg i dansk. Det, synes jeg, er meget fint . Nar David er frerdig til maj, er han den f0rste ghaneser, del' far dansk svendebrev«. »David v.ar en god agent for firmaet engang. En aften fik jeg beseg af en forretningsforbindelse fra Nigeria . Jeg ville Aile raske drenges juleensker er et par fodboldstevler KOLONIAL - VIN - KONSERVES Husk VOl' ekstrafine KAFFE (Colombia-blanding) Hos T. C. O.-kabmanden er priserne rigtige H. L. Aastrup & SOD Telefon 92 - Brande 11 K0B DERES BR0D I Franks konditori Herningv ej 8 . Brande . Telefon 96 gerne have David med til forhandlingerne. Jeg ringede efter ham. Han val' imidlertid i Herning, men mindre end en time efter stillede han. Og det val' sandt at sige en fornojelse. Lad mig lige indskyde, at i Nigeria harman pengene. Det e1' del', de rige bor, mens Ghana faktisk er fattig. Det val' meget morsomt, da David kom. Han sagde »goddag, og velkommen« pa nige1'ianerens sprog og talte ellers los med ham om, at man skulle passe meget pa ikke at komme i usikre forret ningsforbindelser. Jo, han var en god agent for fi1'maet «. »Hvad sa, nar David er frerdig til maj? « ll Gennem udenrigsministeriet hal' vi hele tiden forbind else med Ghana og far neje Yore instrukser om ham. Sa kommer han utvivlsomt tilbage. Landet er klar over, at det ikke kan undvrere ham. Det er sprendende at se , hvad d el' sker, nar han kommer tilbage«. VILLE GERNE pA KUNSTHANDVlERKERSKOLEN. Altid f0rsteklasses KeD-FL~SK-PAAL~G llDavid, du viI ikke selv vrere helt tilfreds, hvis du sendes tilbage, nar du er udlrert til maj?« »Nej . Sa kommer det store og sprendende sporgsmal. Jeg ved, de hal' strerkt brug for mig. Men jeg ville sa forfrerdelig gerne fortsrette pa kunsthandvrerkerskolen i Kobenhavn. Jeg vil meget gerne have en uddannelse som designer - mobel arkitekt«. Bestillinger pa gres og render modtages POPULlER FODBOLDSPILLER. B0RGE ANDERSEN Slagtermester Brandlundvej 1 - Telefon 187 Fa. Tornvig-Jensen Engros- og agenturforretning BRANDE - TELEFON 84 Munke Millie mel og Lise margarine Som et kapitel for sig taler Davids sportsverden. Han er en meget ivrig - og samtidig dygtig fodboldspiller, del' hvad tekniske frerdighed angar langt overgar de f1este danskere, hvortil kommer et fremragende hovedspil. Hans tekniskc spil er et tydeligt udt1'yk for negres m edfedte boldsans, deres smidige muskulatur og afslappede bevregelser. Og er del' nogen steder, hvor David er populrer, sA er det j Brande Idrretsforening. Det kunne formanden for BIF, Hans Melgard, overbevi sende bekrrefte. »David er meget populrer blandt spillere og ledere, og d e t hal' han vreret, lige siden han vis te sig forste gang«, udtaler Hans Molgard. »Jeg hal' ogsa det indtryk. at han befinder sig virkelig godt. Evnen til at drible og trylle m e d bolden hal' han bevaret. men samtidig er han blevet en god hold spiller med gode afleveringer. fun havde en kamp pa forste holdet i 1962 mod Herning IK. men i ar har han kronet sine prrestationer med at blive udtaget ll regulrert« til Brandes Jyllands-seriehold efter nogle stralende kampe pa andet holdet. Det er fuldt fortjent, at han fik chancen. og han hal' spillet nogle gode kampe. BRANDE KOMMUNE Kommunekontoret Ekspeditionstid: Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10-12 og 14-16, fred,ag kl. 10-12 og 15,30-18,30, lordag kl. 10-12 Jule- og nytarsaftensdag lukket hele dagen Ingenierkontoret: Onsdag kl. 11-12, fredag kl. 17-18 12 Da David begyndte at spille, val' det en hel sensation. Mange klubber ringede og forespurgte, om vi ikke kunne spille en tneningskamp med dem, men vi skulle rigtignok have David med. Han er den f0rste ghaneser, del' hal' spillet turneringsfodbold og den eneste, del' hal' spillet i JBUs for nemmeste rrekke. En anden ghaneser, pa Kal0 Landbrugs skole, hal' spillet pa R0ndes hold i serie 5. David er en meget beskeden type. Han fortaite, at Ghanas maim and ved olympiaden i Tokio val' fra samme klub som han, "Olympics«, men han understregede flere gange, at han selv kun naede at komme pa andetholdet. I 0vrigt hal' han udtait mange gange, at han har en broder, der er meget bedre. Vi har vrere t glade for David og ligefrem stolte over ham. Det r glredeligt, at sporten har hjulpet med til at skabe ham forbindelser. I 0vrigt tror jeg, han hal' vreret heldig med at komme til sa lille en by som Brande«. T0JBODEN vi E. JUNGE TORVET - TELEFON 465 TV-STJERNE. »Hvad mener du om den danske mad, David?« »Den er fin«, svarer David med et stort smil og et glimt i 0jet. »Hvis jeg ikke havde mit fodboldspil, tror jeg hurtigt, jeg ville tage faretruende meget pa i vregt. Da jeg kom, vejede jeg 65 kg, nu holder jeg mig pa 67, men en overgang, mens jeg val' i S0nderborg og ikke spillede fodbold, val' jeg heit oppe pi! 72 kg! I 0vrigt undrer det mig, at danskerne i s a koldt et land, spiser sa megen kold mad. Nede ved os skal maden altid varmes. Man synes, det skulle vrere lige omvendt«. »Du har vreret TV-stjerne flere gange?« . Skal vi sige, jeg har vreret i fjernsynet tre gange. Stjerne har jeg ingenlunde vreret. F0rst var jeg med under fjern synets U-landshjrelp fra Sanderborg, senere i .Ung L0rdag« fra Herning H",jskole, og i sommeren 1963 var jeg med i en udsendelse fra udstillingen . Ferie for Alle« fra Herningc. »Har du mrerket noget til racefordomme her i landet?« »Ikke i almindelighed. M en jeg hal' dog et kedeligt tiifrelde, som j2g imidlertid ikke har noget imod at nrevne. Jeg kom lidt sammen med en pige i S0nderborg. Da der var gaet nogen tid, kom hendes bror hen til mig og sagde : »Har du nogen sinde set to forskeIlige fugle, der har passet sammen?« Vi kom i diskussion, hvor det ene ord vel tog det andet. »Det har sadan en knregt som du ikke forstand pa «, svarede jeg. »Tror du, min far og mor er dumme?« slyngede han ud. »Nil, din far og mol' ogsa. Jeg troede kun, det var dig ... « »Hvordan virker sadan noget pa dig?« »Jeg ved godt, at det ogsa kan ske over for en tysker. Der 8RANDTEX vi Aage Petersen Brande Masklnfabrlk • Tlf. 87 Specialforretningen MED DET STORE JULEGAVEUDVALG Dynebetr;ek - Plaider Senge- og vatt;epper Duge - Handkl;eder * Brande Tlf.4B4 13 for tager jeg det ikke sa hl!ljtideligt. Lad mig understrege, at jeg synes, der ikke er noget at sige til, at nogen ikke kan tage det. Man ma ikke forvente, at aIle mennesker kan forsta det. Ellers har jeg kun haft oplevelser, som jeg viI sige skyIdes ubetrenksomhed, det samme som en, der er udprreget tyk eller bar andre skavanker med udseendet, ml!lder. Jeg var engang i Fredericia til en udstilling. Der var to mrend, som stod og kikkede pa mig et stykke tid. Sa sagde den ene til den anden: »Kan du ikke se, at han trrenger til at ga hjem og vaske sig!« J eg vendte mig om og sagde : »Hvad er det, du siger . .. ?« Du kan tro, de blev lange i ansigterne!" »Er der ellers noget af vrerdi ud over det uddannelsesmres sige, du tager med hjem?« »Ja, og isrer viI jeg fremhreve en ting hos danskerne. Vi i Ghana er alt for temperamentsfulde. Danskerne derimod er kolde og rolige og forstar at fa uoverensstemmelser klaret i mindelighed. Det sretter jeg meget stor pris pa. Jeg haber, jeg er blevet »smittet«. Og jeg tror det faktisk. Det viI jeg i hvert fald gerne bringe med mig hjem«. Bessg Restaurant "Hsjmark« • Telefon 443 HEINES VIKTUALIER Torvet Telefon 546 ARNKILDES TRAKTORSERVICE Ferguson traktorer Vejlevej . Brande . Telefon 13 VEJLEVEJS Kr2SBMANDSFORRETNING Alfred Nielsen At David har haft stort udbytte af sin tid i Brande og fort sat viI fa det i den kommende tid, hersker der vel ingen tvivl om. Men akkurat lige sa sikkert er det, at Brande som sadan og kredse i byen i srerdeleshed har haft lige sa stort udbytte og stadig nyder at h0ste det. Ikke fordi han er afrikaner, neger, derfor anderledes - all right, ogsa derfor -, men altovervejende, fordi han er .. . " DAVID ASANTE! ! ! KENT OLSEN Telefon 291 BMW LAMBRmA motorcykler scooter Aut. forhandler E. Mogensen Vejlevej 10 • Brande • Telefon 224 Mine kunder i by og pa land enskes en glredelig jul og et godt nytAr - P. A. PEDERSEN NY KJOLE TIL JUL- M0belforretningen Storegade 68 - Telefon 75 BRANDE EJENDOMSKONTOR Husk - ogsa blot for By og landejendomme at se, er De altid velkommen. KJOlER i aile st0rrelser KJOlER vI Karl Ibsen Vejlevej " Telefon 39 A. C. POULSENS VULKANISERJNGSANSTALT Vejlevej - Telefon 375 - Brande i aile prisklasser Sven Holm Kaj Jergensens Eftf. 14 Mine kunder i by og pa land I!Inskes en glredelig jul og et godt nytar ARNE LARSEN Malermester Telefon 671 En gammel bondesbegt fra Brande-egnen > lnteressant historisk alsnit om IIdviklingen i en hede-tgn I 1939 skrev friskolelaerer Jergen Jergensen Borup, Bev lingbjerg, en slaegtshistorie »Fra Adel til Bonde« om slaegten Laurids L. J . Lange til Nr. Karstoft. Heri flettedes ogs;l en raekke optegnelser om den gren af slaegten, der havde sit hjem i Usseltoft og som fik s;l stor indflydelse pa udviklingen i Brande sogn. J . Jergensen Borup fortaeller indledende om sin interesse for Nerre Karstoft og Brandholm, der opstod, da han som hjorddreng passede ca. 120 lesgaende far og lam i Uhre Kaer og Sandfeld Hede. Farene fik loy til at ga, hvor de vilde snart i Gejlbjerg i Skarrild sogn, snart i Sandfeldbjerre i Brande sogn. Pa sollyse sommerdage havde man den herligste udsigt fra »ae Konghyw« ved Sandfeld, fortaeller J. J . Borup. Mod nord - helt ovre ved Kollund og Ikast sas »Loke drivende med sine geder«. Mod vest: Amborg og Skarrilds vidtstrakte h edeflade. Mod syd: Landsbyen Branduhre bagved Uhre Kaer, og i baggrunden: Skaerlund og Devling hedebakker. Mod est : Brande kirke, de mere civiliserede og opdyrkede egne, mit barndomshjem og regen fra dets skorsten, der nok kunne vaekke den ensomme drengs dybeste laengsel efter bame hjemmets dejllge paradis. Men hvorfor hed hejen »ae Konghyw« eller »Mizarshyw«, som den ogs;l kaldtes? - Jo, for her havde i gamle dage st<let et »vaeldigt slaw« mellem sysselkongen Wrol fra Brandholm og kong Mizar, der nok var »vesterfrae«. Begge konger slow hverander ihjel, aa Mizar blew begravet i ae konghyw og Wrol i Wrolshyw ve hans hjemmen (Brandholm). Maske havde kong Mizar sit hjem pa N0rre Karstoft - det vides ikke, men i en hjorddrengs fantasi var det let nok at drage en sadan slutning, og d erved vaktes min ferste interesse for de to nabogodser. Senere er interessen for naevnte garde og enkelte af disses ejere i hej grad uddybet, fordi jeg senere traf p;l navne, der har en interessant, historisk baggrund, som nok kan fortaelle om personer og begivenheder, der ikke ber glemmes. J. Jergensen Borup beretter om Skarrild sogn, der omkring 1870 betegnedes som »et bakket land med skarpsandede jorder - det herer til Nerrejyllands vildeste hedeegne«. Naeppe over 1110 er opdyrket, det evrige daekkes af lyng, tildels I ud strakte, sammenhaengende heder. Dengang havde sognet kun 687 indbyggere, der foruden jordbrug, som er hovederhvervet, fandt nogen afsaetnlng af uldbundne Yarer. Sognets beboere var straebsomme, n0jsomme og selvhjulpne, og der fandtes nogenlunde velstaende men ogsa yderst fattige folk . Til de sidste herte Jens Hus og hans »bjergsomme« kone, Lene Hus, der boede i en jordhule i ae .Gejlbjerre«. Aldrig har jeg set noget sa fattigt som deres hjem, fortaeller J. Jergensen Borup. Intet bohave, kun en jordbaenk og noget, der skulle forestille en seng, best;lende af lyng og pjalter pa den bare jord. Jens Hus emaerede sig aerIigt og redeIigt som skorstensfejer og tigger. Len e alene ved tiggeri. Laereren fortaeller om eneboeren Niels Piilgaard pa Gejl bjerre, der kun havde en hund og en tyr til selskab, og om en selvhjulpen kone Ann Viig. - Der felger en ganske inter essant beretning om slaegterne pa Nerre Karstoft og om for greningen til Usseltoft-slaegten, der st<lr som en god type p;l Lange-slaegten i sin helhed. Q0r k0kkentimer til minutter ...... Ballerup IDEAL Mixer m. standardudstyr kr. 375,00 A. Simonsen EL- i nstalla tionsforretn Ing Den rigtige gave til hende ... BRANDE • TELEFON 45 15 OG SAG~~iEI3~R V~ ~ ~ i ~ ~~j~~~~ PA Igen i iiI' kan bern og voksne opleve den rigtige julestemning ved et beseg i Brande. Smukke juleudstillinger og den festlige julebelys ning danner en s<eregen stemning. JUI.ENS ARRANGEMENTER Sr6ndag den 13. december: Kl. 14 og kl. 20,15: Julekoncert i Brande kirke under medvirken af organist Gr0nvallCl Nielsen og frue, Brande kristeUge Sangkor og Pr<estelundsskolens bernekor, ledet ad' l<ererne Stuckert, samt blokflejtekor. Kl. 15,30: Den store juletombola abnes pa Torvet til fordel for j ulevelgereniheden. Sr6ndag den 20, december: Kl. ca. 15 ankommer den store N:lSSEFAMILIE til Brande station, hvomra der er optog gennem byens gader til Torvet. Der uddeles godteposer til 'bernene. ILLUMS oI1kester ira SHkeborg spiUer foran optoget og pa Torvet. Den store TOMBOLA pa Torvet abnes. Velkommen til julehandel i Brande Byens forretninger er flbne spndag den 20. december kl. 16-20 I ugen fra den 17. til 23. december er forretningerne !'lbne til kl. 20 Juleaftensdag lukkes kl. 14 Denne annonce er indrykket af MF 16 Usseltoft (Wszeltofft) mevnes i 1664. Den var oprindelig en hedegard pa 700 tdr. Id., udskilt fra Harrildgaard, hvis jord da var pa ca. 1100 tdr. Id. I 1688 ejedes Usseltoft af adelig jomfru Anna Katrine Ackeleje, der har faet garden tildelt som sin part af en arv. I 1787 ejedes garden af Peder Pedersen (kaldet Pre Usseltoft) fedt pa Sandfeldgaard, som pa den tid var nabo til Nr. Karstoft (ca. 5 km) . - Peder Pedersen og hans hustru Karen Kristensdatter havde med hinanden seks bern, hvoraf den yngste, Jergen Pedersen, blev gift med Johanne Marie Sofie Lange. Om Jergen Usseltoft har en gammel murer, Morten Frandsen, Brandlurtd, fortalt, at »han var i besiddelse af gode evner og et ualniindellgt handsnille, men var til tider grov og opfarende, lidt stor af sig selv og af bedriften i Usseltoft, hvorfor Morten fandt det ret tr<ef fende, at Jergens nabo, gamle Mads Overgaard, engang i Mortens paher sagde til Jergen: »Du gO.r miss<el alti m<e stewl 0, n<er en ajen jen ska go m<e tr<esko!« Jergen Usseltoft er skildret som en af sognets bedste m<end pa den tid, dygtig som landmand, punkt\ig og bestemt i sin optr<eden, rask til handling og papassende 1 sin bedrift. Som mange af datidens gardm<end var han dygtig til hus flid, is<er val' det smedehimdv<erket, han gay sig af med, og han var bekendt som en dygtig pIovsmed. Morten Frandsen har indgaende fortalt om, hvordan Jergen opfandt en muld plade til ploven, som skaffede ham ry og fuldst<endig tilintet gjorde den tidligere lige muldfj<eI, del' var anbragt pa de gamle lr<eplove. Jergen Usselloft og Johanne Lange efterlod sig fem senner og tre detre - kaidet Usseltoft-sl<egten. lEgteparrets sjette barn, datteren Ane, fedt 1835, blev gardmandskone i UsseItoft, gift med Peder Anton Thomsen fra Brandholm. Ane Usse1toft fik ved sin ded i 191~ feige nde vidnesbyrd af l<erer Chr. Testesen Christensen, Lemvig : "Hun gjorde sin gerning i stilhed; men det var en stor og betydningsfuld gerning, hun fik fuldfert, og som sent vil glemmes. Hendes store opofrelse som hustru og moder og ikke mindst som husmoder vi! mindes af mange og hal' haft betyd ning for dem, nar de selv skulle danne hjem. - Men ogsa andre vi! mindes hende med taknemlighed. For de fattige var hendes del' aldrig Iukket. Hendes varme og medfelende hjerte bed h ende at hj<elpe med, hvad hun kunne, og samtidigt havde hun altid et opmuntrende og vejledende ord til enhver, hun kunne hj<elpe. Hun slillede store fordringer til sig selv«. Om hendes bror, Niels Sendertoft (fedt 1831, ded 1913), skrev Methinus Sendergaard, Dersiund, i Vejle Amts Folkeblad : »Niels Sendertoft havde arvet meget af sin faders driftighed og evne ti! selvhj<elp, men hans virksomhed var maske mere i det stille i hjemmet. Han var en hjemmets mand. Man kunne med god grund betegne hans livsvirksomhed med Grundtvigs ord : »Et j<evnt og muntert, virksomt liv pa jord,(, og man kunne feje til, at han var »lysvagen for aIt skent og stort herneden«. I Peter Moller H:AFNIA Storegade 18-20 Brande . Telf. 313 F"ORSIKRINC CARLSBERG DEPOT I 1859 overtog Niels Sendertoft 52 tdr. Id. - mest hede fra Usseltoft, blev gift med Else Marie Christensen fra Brand lund og flyttede ind i de bygninger, som val' opfert pil ejen dommen kaldet .Sendertoft«. Og sa begyndte han sin kamp imod heden. Del' val' mergel toet ved gilrden, sa del' skulle blot arbejde til for at fil den op og ud pa marken, og det gik Niels til med god vilje. Ved siden af sit landbrug kunne han fil tid til at forfoerdige forskellige ting til salg. Han lavede saledes troeskovle med jernbeslag (det val' fer jernskovlene kom frem), og disse skovle val' kendt i stor omkreds som de bedste, man kunne fa. De val' stoerke og faldt godt i hilnden«. Ved nytarstid 1869 de de Niels Sendertofts hustru, og et arstid eiter giftede han sig med Karen Larsen fra Derslund, hvis stamtavle gar tilbage tl! Brandholm-sloegten og stor bonden Niels Andersen Vonge til Donneruplund, Hastrup m. f1. godser. Med hende, som ved giftermlllet fik navnet Karen Sendertoft, fulgte 22 tdr. ld. hede fra hendes fedegilrd, og 15 ar efter kebte han yderligere 40 tdr Id. og senere 28 tdr. ld. hede (142 tdr. ld. i alt), som han med stor dygtighed fik opdyrket og omplantet med levende hegn - andre til efter felgelse saledes, at den dengang sa troefattige og »re dborre doekkede ,' egn nu er forvandlet til frodige marker og noesten overalt omgivet af levende hegn. Nie ls Sendertoft - del' lige som s0stcren Ane Usseltoft val' hjertelig og imedekommende over for folk - blev medlem af sogneradet og val' med til i 1864 at paligne de ferste skatter efter formue og lejlighed. Han val' senere kirkevoerge, fattig forstander og boniteringsmand, ligesom han altid fulgte skole sagen med interesse. Han val' en god gammeldags kristen, som dagligt loeste et stykke i sin andagtsbog. og sa travlt havde han sjoeldent, at del' ikke kunne blive tid til en kort b0n og en salme. Han ville ogsa ge rne efter endt dagvoerk fere en samtale med b0rnenc og med Iremmede, nar de kom pa beseg, og nar han - med piben i munden - val' optaget af at h0re, sperge og svare, val' han hyggeligheden selv, sil enhver matte fele sig inderlig godt tilpas ved at voere i hans selskab. De tre sestre og fern bredre fra Usseltoft Val' kraftige og noget grove af legemsbygning, solide i al deres foerd, arbejd somme og retskafne mennesker, som i deres hjem altid val' i virksomhed fra tidlig morgen til sen aften, og som hver for sig hal' efterladt sig gode minde l' og et stort afkom af frie bender med nedarvet adelsproeg og adelssind, som fuldtud bekroefter, »at arbejde (og sindelag) adler manden«, hvad enten han bor i borg eUer hytte. (I uddrag ved Th. J.) BRANDE G~DNINGSFORENING Telefon 88 BRANDE Aile arter kunstg0dning Landbrugskemikalier v. O. Albrechtsen Telefon 316 Brandlundvej. Brande HAR DE FRAGTPROBLEMER? Vi ordner aUe arter forsendelser BRANDE FRAGTCENTRAL Markedspladsen Telefon 666 VEJLE-BRANDE-HERNING RUTEBILERNE Brande . Telefon 292 Fine JULEKORT lige hjemkommen Julehefter - billedbegcr - malebeger TORVEKIOSKEN Birthe Petersen . Telefon 71 liS BRANDE TEGLVJERK v i P. E. Munk & Bommersholdt Telefon 188 Byg smukt og billigt - byg med tegJ! BYGNINGSARBEJDE - BUTIKS MONTERING - SNEDKERARBEJDE Reinh. Andersens snedkeri Erik Moesgaard Brandlundvej . Brande . Telefon 246 LOKALFORENINGEN »FREM« BRANDE Korn . Foderstoffer »Jaffo«-blandinger til alle husdyr Slaglemelle Kornterreri moderne soedekornsrenseri Telefon 88 17 - Kirkevejen - Vor her her her Brande Trcelaslhandel aktieselskab gamle kirke stir her bred og hvid, stod den helt fra mldgammel tid, medtes slmgter fra vest og est, var der glrede, her fJmdt de trest. De gamle slregter fulgtes i felge og flok skred sindigt fremad. de niede det nok. Nye slregter felger, de glemmer dog ej, at stadig findes den gamle kirkevej. Telefon 430 (3 lin.) Din slmgt og min slregt, var ogsi iblandt de gamle slregter, der kirkevejen fandt. Dage kommer og gi r, alt forandrer sig, stadig dog findes den gamle kirkevej . Trcelast Bygningsartikler Sfylfbegods Felger vi v ejen, da finder vi ind til stedet med fred for aIle sind, Brcendsel og der herer vi det gamle ord og knreler stille ved Vor Herres bordo Veedol fyringsolie Altid bedst og altid billigst Snart klokkerne vil kalde og kime julen ind, gid det mi finde genklang i aIle sind. Si julens budskab glemmes ej. Vi medes pi den gamle kirkevej . KLARA MIDTGAARD NIELSEN Kompagniskab Min tidligere medarbejder, advokat J. Mansfeld-Giese, er fra 1. januar 1965 optaget som kompagnon i min forret ning, der fremtidig drives under navnet I. Mldtgaard " J. Mansfeld-Giese Sagferer I. Midtgaard, Brande 18 M0LLEN I UHRE M011eri er et af de reldste erhverv i Danmark. Gennem arhundreder har man drevet m011eri, f0rst i beskeden form, indtil mekaniseringen og senere industri aliseringen slog igennem. Sasnart man fandt pa, at srette mekanisk kraft til at drive kvrernen, blev denne udveksling udnyttet dels ved vand, dels ved vind. Mellen i Uhre er den reldste af m0llerne i Brande sogn nrest efter Arvad vandmelle, som dog forlrengst er nedlagt. Det fortrelles, at der i »gamle dage« var en bestemmelse om, at der skulle vrere mindst en mil mellem mellerne - for at give melleren rimelig nrering. Den meget foretagsomme Kjeld Stampen skal have udmAlt strrekningen fra Arvad melle til Uhre ved at binde en halmvisk til et vognhjul. Hjulets radius, ganget med det antal gange, halmvisken gik rundt, skulle sikre, at afstanden mellem de to meller blev overholdt. Men kendsgerningen er, at Kjeld Stampen (eller det mere borgerlige navn Kjeld Thomsen) ansegte amtsrlldet om til ladelse til at anlregge en vindmelle i Brande sogn. Sogne forstanderskabet havde andragendet til erklrering i et mede den 12. januar 1842. Sogneforstanderskabet vedtog at svare, at man ansA det »bllde ufornedent og ubiIIigt mod nuvrerende m0ller, hvis vrerk var i meget god stand og udvidet de senere lIr, ligesom der ville blive for ringe nrering til de to meller«. Kjeld Stampen lod sig ikke afskrrekke med denne afvisning, men fortsatte sine bestrrebelser og opnAede tilladelse til at anlregge en m~J!le i Uhre. Det blev en stubm0lle af den slags, hvor man drejer hele mellen for at holde den i vinden. Stub mellen eksisterede kun i nogle fA Ar. Kjeld Stampen solgte den til Kr. Rauff, der udskiftede stubmellen med den nu vrerende strAtrekte m0lle. Det er sAledes godt 100 Ar siden, Uhre melle opstod i den skikkelse, hvori den er kendt viden om. Der har fundet restaureringer sted, men den nyere tids overgang til motordrift har gjort vindmellen overfledig, og mellen er gaet delvis i forfald. Vingerne og det ydre trrevrerk er forlrengst mernet, men alt indre trrevrerk stllr strerkt og solidt som ved opferelsen. Uhre melle har gennemlevet mange ejerskifter indtil ar hundredskiftet, men i 1900 kom meller Rasmus Nielsen til. Han var fra Gadbjerg, mistede som lille dreng begge sine for reldre og lrerte hurtigt at klare sig selv. Han var ferst ved landbruget, fik senere Iyst til melleriet, kom i 1882 i meller Taenker De pA cen tralvarme og oliefyr eller pA en moderne ollekamin, sA ring til det lokale BP depot. Hos os kan De fA sag kyndig vejledning helt uden forbindende I ethvert spergsmAI, som vedrerer oliefy ring ellerfyrlngsolier. OgsA installation er vi Oem behJaelpelig med, gerne gennem Deres egen instal later. Uanset om det gaelder smA eller store anloog, begynder moderne olle fyring hos BP. BRANDE DEPOT: STEEN ROSSEL Solglrden . Tlf. 635 Del gam/e mglleri er siadig inlakt. Erik EbbestrI Niebm ved den gam/Ii kvarn 19 Brande Melle IVAN NYGAARD. TELF. 15 Melleri . Sasaedrenseri . Korn . Foderstof- og Gedningsforretning KERNEHUSET Frugt - grent - blomster AAGE JENSEN Brande Telefon 440 Uhre Molle i dag Husk Konditoriet »Den IWe CaIiH( Ove Nielsen Storegade - Brande - Telefon 102 H. MADSEN & S~N Blikkenslager Vand og sanitct - Kosangas Telefon 70 OST - KAFFE - FRUGT KAFFEB~RSEN vi Ivar Nielsen Storegade . Brande . Telefon 645 AA. CLAUSEN HANSEN Handelsgartneri Telefon 160 • Brande HANS OLESEN Slagtermester TORVET - BRANDE - TELEFON 167 Ked - Flaesk - Fjerkrae Palaeg FASTERHOLT & SfZJN Temrer og bygningssnedker laere p~ Egholm melle 'J'ed Terring, havde en overgang k0b mandsh.andel i Harrcse (mens han samtidig passede hvervet som postbud), drev i nogle ~r Givskov melle, som siden blev flyttet til Give, og overtog i 1900 Uhre melle. Rasmus Nielsen var en meget virksom mand. De gamle mellehjul, der var bundet og tappet af solidt trae, fik lov til at snurre som aldrig fer, og travlheden varede ved helt ind i besaettelsestiden. Melleriets motorisering ferte med sig, at nye maskiner blev taget i brug i lager og mellehus ved siden af den gamle strataekte melle. I krigsarene oplevede mellen en storhedstid. Den mAtte ga naesten i degndrift og malede bade mel og gryn. - Mellen havde ikke indlagt elektricitet, og for at klare de store m am g der korn, m!itte man lane el-kabler hos naerboende landmaend. Man hjalp hinanden p!i bedste m!ide. Rs. Nielsen overdrog efter omkring 35 !irs virke mellen til sennen Niels Ebbesen Nielsen, der havde laert hos sin far og som ogs!i i en hel del !ir havde den gamle Rasmus Nielsen i naerheden, n!ir et eller andet problems lesning traengte sig p!i. Den strataekte melle var i drift til hen mod 1945. Det ydre traevaerk gik i forfald, og under en brandstorm blreste de mernede vinger ned. Uhre melle er sjrelden i sin art. Der er en melle af lignende konstruktion p!i Holmsland, men der synes ikke at vaere store muligheder for at redde denne melle fra helt at forfalde, hvorimod der skulle vaere gode chancer for bevarelsen af Uhre melle. Men skal eftertiden have glaede af denne melle, m~ en redningsaktion saettes i ga n g snarest. Den gamle, lappede mellehat skal udskiftes samtidig med, at der skal anbringes et nyt krej-vaerk, det spil af hjul, der drejer mellehatten og vingerne op i vindretningen. Mellens indre er yderst velbevaret, det gaelder b~de bjaelkerne, de mange store og sma traehjul og lofterne. Enkelte braedder fra nyere tid og den morsomme lille trappe op gennem mellen skal sikkert delvis fornyes, men ellers er det den ydre ramme, BRANDE LlSTEFABRIK Telefon 700' Telefon 700' 20 som helt skal udskiftes, idet str/Uaget er svrert beskadiget, isrer umiddelbart under »hatten«. Forskellige hold fugle hal' i .irenes l0b holdt til under m0llehatten. I nogle ar val' del' ugler, men nu f0rer en svrerm af duel' en ret behagelig til vrerelse, sk0nt det til tider kan suse slemt i trrevrerket, fordi grAspurve og andre sm8fugle nresten dagligt piller ved stra klcedningen. Fredningen af Uhre m0lle hal' vceret pa tale i nogle ar. Nationalmuseet hal' flere gange sendt eksperter til Uhre for at se pa m0llen, og del' blev udarbejdet et overslag over om kostningerne ved restaureringen, idet en istandscettelse mll gll forud for den eventuelle fredning. " ;: .~ ~ ;~r;,~/~ /// ~/ , Da spergsmalet om restaurering og fredning f0rste gang dukkede op, havde man brugt de til rlldighed stillede midler til istandsrettelse af en rrekke andre gamle m011er, fortrinsvis vandm0ller. Del' er nu i forbindelse med restaureringen af Uhre m0lle ncevnt et bel0b pa ca. 30.000 kr. F l'.a National museets side blev det gjort greldende, at del' ogsa burde vrere et lokalt initiativ, og derfor har Brande Turistforening taget sagen i sin hAnd. Man regner med at kunne fA gennemfert en indsamling til en grundfond pA en halv snes tusinde kro ner, hvorefter man kan henvende sig til de forskellige kom munale og statslige instanser om at vrere med til opgavens lesning. Man er i Brande Turistforening af den mening, at sagen b0r sllges lest, mens det endnu er muligt at redde resterne af den gamle melle. Ved istandsrettelsen vil Uhre m0lle blive en turistmressig attraktion, fordi den bliver den eneste be varede stl'lItrekte m0lle i Danmark. Julekort - Julebeger - Lommebeger Kalendere for 1965 Legetej til jul - Stort udvalg Anna Hansen . Galanteri & Papirhandel Telefon 327 Deres HANDARBEJDE finder De Rusklndscardlgan mad pynte· kanter. ryg og .rmar I patent· slrlknlng • kun • • • • • • • • . 88 _ • Nylonskjortar mad per· 'akt pas/arm • alia mo· deme flip/aeonsr. Frs 29 50 , BRODERICENTRALEN v. R. Brandt Andersen Alt i stel og stof til lampeskrerme Storegade 38 . Telefon 384 Nehrkorns blomster TORVET Valslddanda harre·pull· oyar mid moderne, ep" hal.udak.rtnll • 39 85 , UnderteJ • aUa atarrel..r • prla pro a.l: Harrer 7$1 • dranll. • .. • .. • • • • • 7 00 TELEFON 575 ANTIKVITETER TI P-TOP. vi BRANDE Svend Nielsen. Tlf. 159 FISK - VrLDT - KONSERVES ERLING OVERGAARD TORVETS FISKEHANDEL Telefon 216 21 , Kongbonde Pall Paturs son, Fcereerne, i samtale med Anja Karstoft foran kirk en i Overse. Nordisk st~vne i Sydslesvig FravAbenskjoldsoverrcek kelsen: Ingrid Brunsel og Gerd-Nina Boman med Skogers smukke krystal skA.I, Mary Vesterholm med Alinekoskis vAben skjold, Anja Karstoft med urfuglen, Mart Andersson med (jrnskoldsviks byvA. ben og lcengst til hejre stIBvnets vIBrt, C. B. Kars toft. Det nordiske folkelige samarbejde fik pany en kraftig un derstregning ved venskabsstrevnet i sommeren 1964. Medlemmer af Foreningen Norden i Brande, Ejstrupholm, Vester, Thyregod og Blaah0j samledes med grester fra de 0vrige nordiske venskabsomrAder: Hveragerdi i Island, Skoger i Norge, Ornskoldsvik i Sverige og Alinekoski i Finland. Strev net fik en meget smuk optakt ved et samvrel' pa Midtjyllands Ungdomsskole i Ejstrupholm, hvor der blev sunget og talt, og man sAledes straks fandt den hyggelige tone, del' er de nor diske bredrefolk imellem. degnetjeneste og pastor Karstoft prredikede. Det finske sang kor bidrog med sin sk0nne sang til at g0re gudstjenesten til en virkelig oplevelse. Det egentlige venskabsstrevne var i iiI' henlagt til Sydsles vig. Her kunne strevnets indbydere - med pastor C. B. Kars toft, Tarp, i spidsen - byde de henved 200 nordiske grester velkommen, deriblandt nresten 100 fra Finland, der val' re prresenteret bade med et hold folkedansere, et sangkor og et stort orkester. Overrrekkeisen af de nordiske vAbenskjold til den sydsles vigske venskabskreds foregik pA Jaruplund H0jskole, hvis smukke sal dannede en festlig ramme om strevnets h0jde punkt. De nordiske flag dannede en flatterende baggrund for aftenens arrangement, der kulminerede med overrrekkeise af de respektive vAbenskjolde og gaYer. Med denne overrrekkelse er man for 0vrigt miet igennem rrekken med udvekslinger af viibenskjolde, som for Brande-egnens vedkommende reprresen teres ved Brandes viibenskjold med urkokken, fremstillet som billedskrererarbejde pA Brande sogneriids bekostning. Ved strevnet i Sydslesvig var det ganske naturligt, at det i de forskellige taler blev understreget, at vi midt i det euro preiske skal stii fast i det danske og det nordiske. Et af strevnets store begivenheder val' gudstjenesten om formiddagen, sendag d en 7. juni i den gamle Overs0 kirke, hvor den stoute frereske kongsbonde Pall Patursson gjorde De mange nordiske grester lagde hjemvejen over Brande, hvor del' pany blev lejlighed til i et festligt samvrer at knytte venskabsbAndene endnu s1rerkere. HERRE- OG DRENGE-EKVIPERING BOSTON VILHELM THORN Arkitekt Herremagasin TORVET TELEFON 303 E. LORENTZEN Autovrerksted Telefon 305 AUTORISERET 22 Norregade 10 ~ FORHANDLEA Prrestelunden - Brande - Telefon 412 S(2)REN S(2)RENSEN Malermester Vejlevej . Brande. Telefon 235 Det gamle spill, at engang skal vi m0te Hilsen til Danmark vor egen solnedgang i nattens skj0d, og natten favner dig og hvisker til en vandrer : ditt liv begynner f0rst, nAr du er d0d. Men inntil da, nAr solnedgangen en gang kommer, grip dagen i de gode venners lag. Birger Asker Christiansen, bonde og digter i Brandes norske venskabssogn, Skoger, har sendt sine mange venner pa Lev livet leende, for gode venners latter Brande-egnen denne hilsen: er takk til skaberen for hver en dag. Lev livet leende, men grat med den som grater, Min lunefulde skjebne gay mig danske venner, lytt til et usagt ord, t0r tArers str0m, som jeg er skilt i fra med mange mil. ga aid rig ubudt inn i venners minnetempel, Nu sitter jeg i vintenn0rkets 0de stue for hellige er ungdoms hap og dmm. og leser vennens brev med takk og smil. I vinterm0rket, venner, er det godt A huske Jeg skriver svar og lover, at til nreste sommer en sommerhimmel over Danmarks jord, da skal j eg komme til et yndigt land den gnmne skov, den mde lyng pA heden, og h0re rugen nynne, havrens bjelde ringle det skj0nne land, hvor mine venner bor. og i et hay af ild se solens rand. Hvad er vel skj0nnere enn denne aftenstund, nar sol gar ned, og natten stunder til, DAMERNES JULEINDK0B og du har venner hos dig som forstar og tier - til dette drama, dette gamIe spill. selvf0lgeIig hos E. MeLGAARD Telefon 211 Torvet Smllkk~t~ h1~m m~J gmllkk~t~ 9atJin~t Har De et gardinproblem - da tal med os. Vi giver Dem gode nld, og vi har et stort udvalg efter alles smag. Afnyheder find~ navnlig IE~:~~~tt~1 ,pind i mange smukke farver, aIle lys- og vaskeregte. VI TAGER MAL V I 5 Y R VI H.A:NGER OP LEOPOLD THAARUP BRANDE . TELEFON 7 23 I Julegaver i aIle prislag Renseriet "PERFECT" Briller - Ure Guld - S01v - Plet R e nse ri - S. NIS-HANSSEN Urm age r - Guldsm ed - B ra nd e - F a rveri - Vasker i T eleron 245 TOrl'egade, Brande T elefon 175 Lige meget hvor De ellers handler KAFFE b er D e kebe h os os, d en er udS0gt, f r iskbrrendt og m a let i Iuft tret m askin e, og d e n er drejere. AndeIs-Kartoffelmelsfabrikken ,,MIDTJYLLAND" Brande - Teleron 126 J UUL MATHIASSEN Torvet - Tel eron 61 - Brande SAJYKA BRANDE-THYREGOD KARTOFFELSEKTION Interessentse Isk ab et Brande Elvrerk Spisek a l'tofler fra so r t e re-central BRANDE . TELEFON 693 Teleron 43 Alt i I. klasses k0d, flresk, paalreg og salater Brande Brugsforening a. m . b. a. DETAILHANDEL - Vejle Slagteri's udsalg Storegade 35 - 24 Teleron 9 TELEFON 10 Hestesved sam antabus Granskning i cyprianus'er, der heist skal lreses bagfra - - og anden fordums snak med reldre mennesker, bl. a. nu afdode museumsforstander, dr. phil. H. P. Hansen og fundet af et gammelt »areladeapparat« har givet redaktor A. Duedahl Madsen stof til denne artikel, hvori omtales gamle husriid, mrerkelige medikamenter for mange sygdomme og iovrigt mangt og meget, primitiv fo IkeInedicin som nutidsmennesker vii trrekke pa smilebandet ad. Tegninger af Kaj Husum Mennesker har aIle dage sogt helbredelse hos naturen. Dels har man h e ntet l<egedom fra sten, jord, vand, planter, dyr og mennesket selv. Dels harman yed magi sogt at overfere men neskets sygdomme til jord, dyr og lignende. I VOl' oplyste tid er det kun de fcerreste, del' kender noget til disse primitive helbredelsesmetoder. Dog findes der endnu celdre folk, del' er fortrolige med de gamle hjemmerad, som de tydeligt hu sker blev brugt i vid udstr<ekning i deres barndomstid, navn lig i tyndt befolkede egne, hvor man havde langt til lcege og apotek. Mange af fortidens hdbredelsesanvisninger stammer fra gamle l<egebeger og eyprianus'er, og til den <egte eyprianus knyttedes megen mystik. Det hed sig bl. a., at den skulle l<eses bagfra, og sa skulle den vcere handskrevet med rede hogstaver. Umuligt val' det, sagde man, at brcende den mysti ske bog. Ild kunne ikke fort<ere den, og hvis man ville have den tilintetgjort, val' del' ikke andet at gore, hed det sig, end at kaste den i rindende vand. Cyprianus blev oprindelig betragtet som Djrevelens mod stykke til den hellige skrift, Bibelen, men efterhanden blev den almindeligvis regnet som handbog for de sakaldte kloge folk, del' i scerlig grad befattede sig med at kurrere alskens sygdomme. Fra de <eldste tider og op til yore dage harman overalt kureret navnlig med spyt, sved, urin og ekskrementer af bade dyr og mennesker. Allerede i Bibelen berettes om spyt som helbredclsesmiddel. Hundene kom og slikkede sarene pa Lazarus, og Jesus helbredte en dovstum og en blindfodt med spyt. Ogsa i VOl' tid er det almindelig kendt, at en hunds tunge er scerlig lcegsom. Kulturhistorikeren , nu afdede museumsforstander, dr. phil. H. P. Hansen, Herning, kunne give interessante beskrivelser af dansk folkemedicin, og en hel del hal' han bevaret for eftersl<egten i en lille publikation »Primitiv folkemediein «. Oplysningerne her til er hentet i gamle hlmdskrevne l<ege beger og cyprianus'er samt hos reldre mennesker. Museumsforstander Hansen hal' fortalt mig, at han selv hal' erfaret spyttets helbredende virkning. Som barn havde han faet en ringOI'm, og da han fulgte sin model'S anvisning om at smere ringormen med fastende spyt, forsvandt den. I en l<egebog fra 1633 hedder det: »Hvad man spytter efter maltid h.aver ingen kraft, men efter fordojelsen nogen. Men et ungt menneske, som l<enge hal' fastet, intet <edt eller druk ket, hans spyt skal v<ere kraftigst«. Videre hedder det, at med et ungt menneskes fastende spyt kan man forgive slan gel', ligesom del' gives anvisninger pa, hvorledes man med pastrygning .a f spyt kan kurere en lang r<ekke sygdomme, bl. a. mavesmerter, sten i blreren, halslidelser og forkelelse af lever og milt. Det er dejligt at lcese I flrets store bogkatalog, som De har faet med posten - kan D finde gavel' til hele familien. Alle julepublikatiolle r med Hvem Hvad-Hvor, Kvindens H. H. H., Bla~k sprutten, SvikmeJien, Storm P., Ved julelampens sk<er og mange Here er nu udkommet. Desuden har vi mange andre gaveideer samt smukke ting til bord og juletr<e. Kom ind og se vor udstilling. 0nsk bfJger giv bBger... Brande Boghandel P. Westergaard - Tlf. 500 BRANDE 25 Garde 09 huse k16bes 09 anvises Ej end omsha ndl er Helge Andreasen H ernin gvej 25 . Brande . Tclefon 267 Hotel BRANDE VIL DE SPISE GODT SOVE VEL, MADSENS HOTEl! OG BO I BRANDE PA Brande Savvrerk og EmhaIIagefabrik BURTON CLAUSEN Telefon 80 v i H . M. BERTHELSEN Telefon 120 Brande Materialhandel A/S P. C. RASMUSSENS MASKINFABRIK v i G . FISCHER TELEFON 55 TELEFON 600 Kolonial - Material Kemikalier og sygeplejeartiklcr Dansk Dammann Asfalt Brande - Telefon 227 - de nyeste STRIKVARER - det lrekrcste UNDERT0J - de smarteste STR0MPER - DET er ;ulegaver H'ENNING SORENSEN ~~ 355 BRANDE • 26 T~F. Sved hal' ikke vmret brugt meget i folkemcdicin. I en l;:egebog fra 1500 betegnes sved af en hiirdtarbejdende mand som et godt middel mod bullenskab, og i Henrik Kokborgs cyprianus hedder det, at hestesved blandet i brmndevin kan fii en dranker til at blive afholdende! Men ellers er sved ismr omtalt som elskovsmiddel. G.av man en kvinde et reble eller en kringle, der var gennemtrukket af ens sved, ville hun bekomme elskov til vedkommende. Blandt de menneskelige ekskrementer hal' urin som Imge middel spillet en smrlig stor rolle. Denne medicin blev ordi neret og brugt af oldtidens, middclalderens og senere tiders be mmte Imger. Og op imod VOl' tid har den vmret anvendt og bruges vistnok lejlighedsvis endnu hist og her som et nemt og godt hjemmerad. Det pastod H. P. Hansen i det mindste. I de gamle lregebeger og cyprianus'er gives mange an vis ninger pa, hvorledes urin kan kurere Sal' og forskellige syg domme. Blodige sal' kunne man vaske med patientens egen urin cller lave en salve ved at stege en mggeblomme i smer og mre det ud med salt og urin. En sadan salve Imgede, og den skulle ikke efterlade ar. Her f0lger en rrekke af de optegnelser, som jeg hal' faet af H. P. Hansen, og som viser, at ogsa folk i VOl' tid har erfaret urinens helbredende virkning: Gamle Jens Kjrer i Gullestrup ved Herning gik i Imngere tid med et Sal' pa sin ene kind, og det val' noget, del' val' kommet af sig selv. Da en nabo lagde mrerke til, at saret val' forsvundet, spurgte han til, hvad Jens havde brugt. Svaret 10d: A, a bmjt nat wand. - Val' det borvand? spurgte naboen. - Nej, svarede Jens, det wa samrend nat a mi rejt! Fik folk i Hallundbrek revner pa hmnder eller fedder, va skede de stederne med varm urin, og nar de sa la med vanier eller sokker pa om natten, val' det helet nreste morgen. K0R Redaktel' Larsen-Ledet brugte ko-urin mod hudafskrabning og udslet med god virkning, da han val' dreng. En reldre mand fra Holstebro hal' fortalt, at da han var dreng, fik hans mol' rosen i et ben. Hun s0gte Imge med ne gativt resultat og blev efterhanden sa darlig, at hun hverken kunne stil eller gao Da fik hun det hjemmerad at bruge sit eget vand og tyk kamfer til behandling af benet. Sa kom det sig. I Dybe boede i sin tid en kone, del' kurerede darlige fingre med noget hun kaldte sidaktivvand, men man pastod, at det val' hendes eget vand, hun havde kommet lidt kamfer i. Efter hvad H. P. Hansen havde fact oplyst, skulle midlct vrere godt nok. H. P. Hansen havde ogsa mange eksempler pa, at urin blev drukket mod indvendige sygdommc. To mmnd i Aulum drak en snaps urin tre morgener i trrek, nar de havde gulsot, og sa val' de kureret, pastod de. Den ene havde fortalt en Imge om kuren, og lregen havde sagt til ham, at det val' de samme bestanddele, som fandtes i urin, han brugte mod guIsot. I et hjem i Nr. Nissum fik tre b0rn haIssyge. De to d0de, men det trE·dje reddede man, hed det sig, ved at give det urin. I Sevel boede en kone, der val' plaget at gigt i hrenderne. Hver morgen gik denne kone, eftcr hvad hun selv fortalte, i smug ud i k0kkenet, da hendes mand ikke syntes om det, og tog en snaps af sin egen urin. Hun hmvdede, at det hjalp fortrmffeligt. Mod blrerebetmndelse ordinerede den kloge mand Kjeld Bjerg i Lomborg, at patienten skulle drikke sit eget vand. Det val' en gammel snak, at en mand kunne drikke sa me gen br<endevin og blive sa medtaget, at det kunne sla ild i ham, sadan at forsta, at del' stod en blil flamme ud af hans mund. Det eneste rad, man da vidste, val' at give ham urin. OPEL KAD ETT * Kurvesikker * Fantastisk acceleration * Rummefig med krempe bagagerum * Synkroniseret 4 trins gear * Tophastighed 130 km BRANDE MOTOR COMPAGNI Ais Telefon 539-540 Autoriseret forhandler GENUtAl MOTORS 27 ,. Til julen har vi atter i ar righol digt udvalg i 0vigs G Iarmesterforretn ing JULEKNAS og JULEGAVER Storegade 4 . Telefon 136 Noget for Alt i glasa rbejde Indra mning af bille der enhver smag ~ Altid til tjeneste m ed tilbud af enhver art Storegade 9 . Telefon 6 cj~. ~ Vejle lImts101keblad S),dflstjyllands storste dagblad )r~ ~ _~ I~; ~ Georg Jacobsens Danseinstitnt ex am. dans el<ere r ~ fl 1.. } -J-. _\ L~ -' , Brande . T clefon 380 ~ Medl em af Dansk Danse lre rerforcning Husk Yore l<ek r e Vrelg KRANSEKAGER ALPINA til JULEN til ungdommen af i dag Lange Jorgensen Torvets Conditori Telefon 38 P. NISSEN . Urmager og optiker Storegade 9 . Brande . Telefon 135 Giv SMYKKER i julcgavc Brande Andelsmejeri GULD og S0LV URE - OPTIK TELEFON 12 St.a ssani serct sedm <elk KNUD FRANK Torvet . Brande . T el efon 461 28 Flere og flere k0ber kaffe pa Brandlundvej hos ERNA KNUDSEN Telefon 257 LAURITS MADSEN T0mrermester Herningvej 6 Telefon 221 BP AUTO-SERVICE Herningvej 31 . Brande . Telf. 73 Vask - 5mBring . Autoreparationer Elskovsmikstur var eltertragtet ... H. P. Hansen kunne give flere morsomme beretninger om, hvorledes man iik sadanne »brande« slukket. Man kunne ogsa vrenne en mand af med at drikke spiritus yed at give ham urin .af en vrad so. Virkningen skal have vreret ligesa effektiv som vor tids antabus-kure. Men der yar ogsa andre midler. Herning Museum gemmer saledes en klukflaske, der har tilh0rt en drikfreldig degn i Rind. I flasken findes skelettet af en mus, som degnekonen havde puttet i flasken, da en d0d mus i brrendevinen skulle fa drikfreldige til at fa brrendevinslede. Idette tilfrelde op naedes dog ikke det 0nskede resultat. Rind-degnen fandt ud af, at der val' andre flasker og .andre kvindfolk ... Lregerne anerkendte i fordums dage urinen som helbredel sesmiddel. H. P. Hansen fortalte, at under en tyfusepidemi i Rabjerg i Vendsyssel omkring 1870 undgik en lrege sygdom men ved, at han drak € n portion af sit eget vand, inden han gik ind til patienter. Den grreske lrege Diskurides, der levede i f0rste arhundrede efter Kristus, yar en begejstret tilhrenger af urin-medicin, og h.an anbefalede bl. a. at indtage urin som modgift mod slange bid og d0delig gift. Denne helbredelsesmetode har holdt sig i de jyske hedeegne op til vor tid. Fra Nr. Nissum fortrelles, at husm0drene altid i reldre tid havde en k rukke staende med urin. Det samme var tilfreldet DAGNY NIELSEN Duzaine Hansell<s hofteholdere og busteholdere Skylonstr0mper - Trikotage AIle VOle kunder i by og pa land 0nskes en glrede\ig jul og godt nytar CHR. RAHBEK & SfZJN Smedemestre Bra.nde . Telefon 95 _ 335 Har De EL· problemer saa henvend Dem til - ' \.., Ku rt S0renSen aut. el-instaIlat0r Borgergade 10 - Brande _ Telf. 721 Alt i baby- og b0rnet0j Torvegade . Brande . Telefon 367 MARTIN JENSEN Birchows Eft!. Bageri Udvalg i moderne belysning og el-artikler Torvegade 8 . Telefon 76 29 Brande - .Tele fon 30 ,Besog Yore julepyntede lokaler Prov den gode gammeldags JULEPLATTE; SUd - Grisesylte - Ribbensteg Medisterpolse Sort poise - RodkiH - Roget lammelar Sirup 'm. m. samtostepind 'B ordbestilIing; ,Benyt Brande ,30 Ogsa i ar arrangerer vi en festlig nytarsaften Adgang.- kort a kr. 15,00 fas hos betjeni-ngen VESTERAGER M0bel- og polstemorretning Telefon 505 Torvegade 4, Brande Alfred Z. Ovesen ,BRANDE - TELEFON 192 Husk det store udvalg til julebordet K. NIELSEN SIagtermester Torvegade Telefon 63 JULEGAVER Gaver kaJIl godt vrere et problem men gil. Dem en tur til Torvegade 20 og se vort store udvalg i mohler og trepper. Brande 30 MAGNUS RASMUSSEN Telefon 179 de midtjyske hedeegne. 'B !ev en ko f. eks. hugormebidt, fik den en flaske urin, og sa vaskede man stedet, hvor den var bidt med samme medic in. Urin har ogsa v1£ret brugt mod insektstik. I Nr. Nissum val' del' en kone, del' blev stukket pa l<eben af en bi. Da hun Iii. og var dodssyg, gay et par tilkaldte nabokoner hende urin at drikke, og hun blev rask. Som skonhedsmiddel val' urin ogsa anvendt i <eldre tid . En grov og mandhaftig kvinde, Ane Marlene Jargensdatter, del' levede i Barslund ved Hoven til henimod slutningen af forrige arhundrede og lavede jydepotter, havde en pafaldende fin, ren og skrer hud. En dag opdagede naboen grunden dertil. Hun vaskede sig i urin. Men An Malen val' ikke nogen enlig svale i den retning. Det val' del', efter hvad H. P. Hansen pastod, adskillige kvin del', del' gjorde i <eldre tid, og det skal v<ere en kendsgerning, at urin er et <eldgammelt, kosmetisk middel. I en fjern for tid harman, s.agde Hansen, naturligvis opdaget, at urin r ensede godt, m eget bedre end almindeligt vand. Det var gammel skik at anvende urin til vaskning af uldtoj. Afdode Jens Rom lund i Hodsager, der stammede fra Ravnstrup, kunne mindes, at b0nderne korte urin ind til et uldspinderi og farveri i Viborg. Man hal' ogsa brugt det til at vaske vinduer i, deraf blev glasset sa klart! I reldre tid val' ekskrementer af bade dyr og mennesker kendt velegnet til at forhekse bade folk og fre med, selv om det val' mere sj<eldent. Menneskeekskrementer kaldtes »gult plaster«, og det blev navnligt anvendt til trrek pa bulne ste del'. Frisk komog val' ogsa anvendelig, det val' mildere og ikke sii. virksomt. For nreseblod anbefaledes varm svinegod ning, for mavesmerter skulle man konsumere kattegadning bl:mdet med yin! Sogadning i eddike kunne borttage rynker i ansigtet, og mod fnat. anbefaledes gasegodning, del' val' blan det med kalveurin. Hundegodning oplast i kogt m<elk val' godt mod halssyge. Havde en kone sv<ert ved at fade, skulle man blande oksegodning og honning sammen, varme det og l<egge det under konens bryst. H. P. H ansen tvivlede pa, at nutidens mennesker havde megen tiltro til sadanne kure, nar medikamenterne ikke val' fra et apotek eller en medicinalfabrik. Dog fandt han ingen grund til at freste pr<edikatet overtro yed et simpelt hjemme did , nar det hal' hjulpet. Og del' er vel ingen sa »fornuftige«, sagde han, at de tar sigte en syg hest, kalv eller gris for at vrere overtroisk, fordi dyret hal' faet urin som medicin og er kommet sig. Selv havde Hansen faet bevis pa, at dette er sket. Det val' i 1944, at en gardejer i Lj0rring beklagede sig til Hansen ove r, at han havde seks kalve, otte m<'meder gamle, som led af en mrerkelig utrivelighedssygdom og ikke rigtig ville tage nrering til sig. Hansen gay ham det gamle rad .at give kalvene urin, og ved selvsyn konstaterede Hansen, at urinen havde den pastaede helbredende virkning, da kalvene kom sig. Dette tilfrelde gay i ovrigt anledning til, at museumsforstan deren for alvor gay sig til at sysle med spargsmiilet: urin og ekskrementer som folkemedicin. Han val' klar over, at urin indeholder forskellige mikronreringsstofier, salte, fosfor, mi neraler, hormoner og maske mere, end videnskaben endnu RADIO - FJERNSYN - SYMASKINER EJNER JENSEN Torvegade 6 Telefon 460 har opdaget. At indholdet af disse stoffer varierer meget cfter individernes fede, er en selvfelge, men det kan ogs1\ give stof til eftertanke. I den nyere tid har man som bekendt brugt at udvinde vcerdifulde hormonprceparatel' af hoppens urin til gravide kvinder. Vidt forskellige selvgjorte helbredelsesmetoder har vceret anvendt op til den nyere tid. F. eks. areladning, som var en almindelig foreteelse overalt i landet for 6()-70 ar siden. AI mindeligvis gik man ikke til lcege for at fa en sadan behand ling foretaget. lVIan havde en »arelademaskine«, hvor »Iade jerneh ved hjcelp af en kraftig fjeder huggede hul i aren i det indvendige albueled. Der blev bundet et terklcede stramt om ov erarmen, sa pulsaren svulmede op og kom til syne. Sa blev der hugget til, og blodet stod i vejret som et springvand. I reglen blev der tappet en tallerkenfuld blod. Ofte kunne det vcere bade sort og materiefyldt, sagde man, og ved lad ningen fjernede man af det usunde blod, og det gay sterre velbefindende. Min gamle morfar, hvis »areIadeapparat« jeg hal' fundet i en gammel skuffe, havde meget at gere som are lader. Det val' i hans tid meget almindeligt, at folk med regel mcessige mellemrum lod sig tappe for blod. Pa Heming Museum findes et stort skab, hvori opbevares mange gamle, interessante genstande, som har vceret anvendt til sygdomsbehandlinger. Der er forskellige redskaber, salve krukker med mystiske ingredienser, cyprianus'er og et medi cinskab, der har tilhert den navnkundige kloge mand Helll·ik Kokborg fra Seve!. Heri findes ogsa en bibliofil lcekkerbidsken, Henrik Smeds berommelige lcegebog fra 1577. Fra denne bog er hentet stof til d e fleste cyprianuser. Nu er bogen bade pjaJtet og skidden. men den er interess,ant at studere. Det hcender ikke sa sjcel dent, at Herning Museums nuvcerende leder, gymnasierektor C, L . Christensen, tager det gamle va!rk frem, selv om bogen ligesom ncervcere nde artikel beretter om mangt og meget, som folk i yore dage trcekker pa smilebandet ad ... BRANDE BANK A'ktieselskab Egnens ·b ank Afdelinger: Filskov Banik - Thyreg od Ban'k - Fa'steI1h{)Jt Bank KENWOOD CHEF Kokken maskinen erkanalt ISENKR£MMER Det er slovt at lave mad, men forberedelserne kan vcere besvaerllge·. Dertor skal De have en Kenwood, der tager slg af alt "slave arbejdet". Kenwood kan simpelthen alt - den rerer, pisker, aelter og mixer, og til Chef-modellen fAs mere ekstra tilbeher end til no gen anden kekkenmaskine. Med garanti og service fra S. A. G. kr. 695,-. TH. WILLEMSEN JERNBANEGADE TELEFON BRANDE 41 31 ~ .0" ;:~F K0RT roR VE N fRA li G TAL TET LEGEME FDR SAM LING SLUT SOM liOLDE ~;,uN D TAL GLJD INDE ll lV I DERE :N"avn og adresse Indsend opgaven senest mandag den 21. december 1964 til Brande Jul, Storegade 7. Skriv tydeligt (Hulk at Ia!!tte ;ulem..rker pi konvolutten) 32 I. prremie 2. 3. 100,00 kr. 50,00 kr. 25,00 kr. Vi vasker ait for alIe! Gi en tur i »C EN' R Mcc og find en nyttig julegave. Ud!ejnillg af: For eks. Vinyl-filt til Deres gulv, kvm. DUGE - SERVIETTER Plastbehalldlede, kmekfrie voxduge i modefarver, pro mtr. • •..... ............. 19,75 14,50 DABSK]OLER VOEvede plastic-forliggere i almuemon ster, pro stk. .. . ... .. . . . ... .............. 22,50 Ingen kobetvang »C E T « Brande 09 Omegns Andelsvask ri A. m. b. a . . Brande . Telefon 373 M DT YDE S rute- 09 selskabsbiler Telefon: Brande 300 . I2Ilgod 193 . Yarde 2.1367 Silkeborg- Brande-0Igod- Yarde Benyt Brande-turistbiler til udflugts- og selskabsture . jVloderne turistbusser udlejes AR BISGAARD BRANDE c '" ~ OJ ~L.. I1J > o c c I '" Hvorfor ikke glcede hele famiHen med en af de mange spcen dende 8&0 modeller? BEOCORD 2 000 K ... De kan ikke und ga a t have h~rt a m BEOCORD 2000 t< (Stt reoma. e r) - de n 10rst e ruldtran sisto r ise rede. s!:m ip ro fes.'S io nelle H ivFi - ste r co b ~n dop t ag e r, beremmet i inter na tio na lc fag - og b~nda ma. t 0 rk red'Se fo r sin germemt:r:nk te, avancerede kons t ru ktio n og fremragendc ydee vn e. Beo: ord 2000 K e r 0n sk eb ~ nd op tag e r e.r'l fo r J! le. de r in teresse re r sig fo r bAndo p t agc re - 09 hv e m g0r ef t~rh.Ande n ikke det? Fa:; bl.de i 2- og 4-spors udgavc. PRIS: KR. 2095. B & 0 Capri T V 611 KJ er g.n. ke algj o r! d ~t sik re fje r nsyn , der er I r~mme i dag . De t h u mes t dri llS' dc-t stor e ~' r', ap« T V-a utoma ti k, en uscedvanlig btl led.s karphed 09 e r en u dp r ~get la ng d lstance mo dt age r. Det er till ige meget smukt ud fo rmet me d e t he lt »gl ak j alous i -f ro n tlukke. og net kall f i n0d, t ~ alt" t! l ler pa l isander . Hvorfor noj es med mindr~ end en B & O ? PRIS: KR. 1935. T7~-r > r- B & 0 BEOMASTER 900 K Beomaster 900 K er den mes pok cg0 rerld c radionyhed i de senere B & 0 ») b! ot try k pien ~r, la!1gt forud for udviklingen: Lang. lav 09 raflineret og m ~ d st ore te.k nisk e ny hede r , sa som emi nen t to nefy lde, t akket v<:ere de revo lu JOr"erende B & 0 tr yk k amme.rh0 j ttalere , inge fl ~ut Q matik , der suger fM·&t ationerne ind 09 fa;tlAser i nds ti lling n. fo rbe r edt for rad i ostereofoni, dup le)( -skal.:l etc. etc. Ha r D e ikke Iyst ti I at h0re 09 ~e Beom sster 900 K? Vi har lige fiet de n hjem. opv armning sti d , 2x6 wa.tt udgangs.eJre k t , B & 0 BEOMASTER 900 K. PRIS: KR. 965. BRANDE TELF. 152-652 ,1'eJ~ E UlTS FO UUJJ
© Copyright 2024