1. No category

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst
Jehan Ettema, 16. januar 2014
Indholdsfortegnelse
Overordnet beskrivelse ........................................................................................................................... 1
Analysen .................................................................................................................................................. 2
Beskrivelse af 3 scenarier.................................................................................................................... 2
Simuleringseksperimentet .................................................................................................................. 3
Regressionsmodellen .......................................................................................................................... 5
Definitionen af diarré og parameterisering af scenarierne .................................................................... 8
Referencer............................................................................................................................................. 10
Detaljeret eksempel af 3 scenarier ved 2 management niveauer ........................................................ 11
Om SimHerd, øvrige priser og forbehold .............................................................................................. 14
Overordnet beskrivelse
Simuleringsmodellen SimHerd er brugt til at analysere stigningen af DB i 3 forskellige scenarier i
forhold til et default scenarie. De 3 scenarier repræsenterer 3 mulige virkninger af anvendelsen af
vaccinen. SimHerd modellen har analyseret stigningen af DB i disse 3 scenarier ved 160 forskellige
kombinationer af management niveauer (kombinationer af reproduktionseffektivitet,
udskiftningsprocent, ydelse, kalvedødelighed, forekomsten og sværhedsgraden af diarré) og priser
(mælkepris, foderpris og prisen på kælvekvier). Efterfølgende er der for hvert scenarie lavet en
regressionsanalyse hvormed sammenhængen beskrives mellem stigningen i DB (responsvariablen, y)
og forklarende variabler (variabler som beskriver management niveauer; reproduktionseffektivitet
(x1) ,…, pris (x9)). Regressionsmodelen er indbygget i et regneark (Microsoft Excel) og regnerarket er
konverteret til html hvormed arket er brugbart on line (på næste side vises et skærmbillede af
regnemodulen). Brugeren kan få arket til at vise stigningen i DB (y) i de 3 scenarier ved at tilpasse de
forskellige parametre (x1..x9, = de blå tal i skærmbilledet) som beskriver management niveauet.
1
Linket til arket: http://www.simherd.com/calc682/calc682.htm
Analysen
Beskrivelse af 3 scenarier
I analysen har SimHerd modellen analyseret nedenstående 3 scenarier.
1. -50% kalvedødelighed
Der simuleres en halvering af forekomsten af diarré og en halvering af kalvenes
dødelighedsrisiko. Der simuleres ikke en forbedring af kalvenes tilvækst eller ydelse i 1.
laktation. Dette scenarie analyserer blot betydningen af færre døde kalve og dermed
værdien af at der overlever flere kalve.
2. -50% kalvedødelighed og -50% syge kalve (bedre tilvækst)
Der simuleres en halvering af forekomsten af diarré som både giver 50% færre døde kalve og
50% færre syge kalve. Færre sygdomme simuleres på kalv-niveau ved en bedre tilvækst med
5 (10) kg i de første 90 dage, kvierne påbegyndes 45 (90) dage før, ydelsen i første laktation
er 4% (6%) højere og foderoptagelse i opdræt perioden er 3% (4,5) højere hvis de ikke har
haft et mildt tilfælde af diarré som kalv. I parenteser vises den forudsætte forbedring i
tilfældet af svære tilfælde af diarré.
3. -75% kalvedødelighed og -75% syge kalve (bedre tilvækst)
I dette scenarier falder forekomsten af diarré med 75% som nedsætter forekomsten af
dødelighed og sygdom. Færre sygdomme er simuleret på samme måde som beskrevet under
scenarie 2; forekomsten af syge kalve er dog reduceret med 75% isf. 50%.
2
Simuleringseksperimentet
Simuleringsmodellen SimHerd er brugt til at simulere 4 scenarier; de tre scenarier og et default
scenarie. I de 3 scenarier er alle parametre lige ift. default scenariet, på nær af de parametre som
beskriver kalvenes dødelighed, tilvækst, foderoptagelse, starttidspunkt for inseminering og ydelse i
1. laktation. Simulering af 4 scenarier kan dermed bruges til at beregne forskellen i dækningsbidrag
ift. default scenarie. De 4 scenarier er analyseret for forskellige management niveauer og priser
(tabel 1).
Tabel 1: Parametrene hørende til forskellige management niveauer og priser
Management parameter
eller pris
Reproduktionseffektivitet
Forekomst kalvedød. %
Forekomst diarré %
Prop. svær diarré %
Udskiftnings%
EKM pr. årsko
Kr. pr. kg EKM
Kr. pr. kvie
Kr. pr. dag opdræt
Niveau
1
13
11
50
75
40
9.800
3
10.000
8,5
2
16
7
30
25
30
11.000
2,5
8.500
7,5
3
19
2
10
4
26
At kombinere alle management niveauer og priser som vist i tabel 1 ville give 2304 kombinationer
(4*3*3*2*2*2*2*2*2 = 2304) i alt. Simuleringseksperimentet bliver for stort hvis de 4 scenarier skal
analyseres ved alle disse kombinationer (4*2304 = 9216). På baggrund af erfaringer med modellen er
der lavet en selektion af relevante kombinationer af niveauerne.
Erfaringer har for eksempel vist at værdien af at en ekstra kalv overlever ikke kun afhænger af
niveauet af besætningens reproduktionseffektivitet og kalvedødelighed, men også af interaktionen
mellem disse to management parametre. Værdien af en ekstra kalv afhænger også af mælkeprisen,
men betydningen af mælkeprisen er i mindre grad afhængig af andre management niveauer og
priser.
Desuden er der undladt nogen ekstreme kombinationer af management niveauer; det er ikke
realistisk at det laveste niveau af reproduktionseffektivitet og det højeste niveau af kalvedødelighed
findes i kombination med det højeste niveau af udskiftningsprocent; hvis der ikke fødes mange kalve
og dødelighedsraten af disse kalve er oven i købet høj, så har besætningen ikke mange kvier til
rådighed til at udsætte køer med. I tabel 2 vises en oversigt af alle forskellige kombinationer af
management niveauer og priser.
3
1
Kr. pr. kvie
Kr. pr. dag
opdræt
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
..
..
..
Kr. pr. kg
EKM
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
1
2
1
1
2
1
2
1
2
1
2
..
..
..
EKM pr.
årsko
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
1
1
2
3
3
1
1
2
2
3
3
..
..
..
Udskiftning%
1
1
1
1
2
2
2
2
3
3
3
3
1
1
2
2
2
2
3
3
3
3
1
1
1
2
2
3
3
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
..
..
..
Prop. svær
diarré %
1
2
3
4
1
2
3
4
1
2
3
4
3
4
1
2
3
4
1
2
3
4
1
2
3
1
2
1
2
3
3
3
3
3
3
3
3
3
3
3
..
..
..
Forekomst
diarré %
Forekomst
kalvedød. %
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
1
41..80
81..120
121..160
Reproduktio
nseffektivitet
Kombination
Tabel 2: 160 forskellige kombinationer af management niveauer og pris forudsætninger
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
2
2
2
2
2
2
1
1
1
1
1
2
2
2
2
2
2
..
..
..
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
Kombination 41 og 1 (42 og 2,…, 40 og 80) )er lige bortset fra opdræt omkostninger per dag
4
Regressionsmodellen
For hvert scenarie har modellen simuleret en stigning i DB ved 160 kombinationer af management
niveauer (160 forskelle mellem scenariet og default scenariet). I det statistiske program R er der
lavet en regressionsanalyse på dette datasæt med 160 observationer. Regressionsanalysen er lavet
for hvert af de tre scenarier.
Herned vises de rå resultater af regressionsanalysen
Scenarie 1 (-50% kalvedødelighed)


Y=scen1 (DB stigning i scenarie 1)
Xn = forklarende variabler: ufrivud.mean (niveauet af ufrivillig udskiftning i besætningen),
dodeklvpct.mean (kalvedødelighed), GRN (=dummyvariable, GoodReproNiveau (GRN) =1
hvis reproduktionseffektivitet >17), repeff.mean (reproduktionseffektivitet), krprdag.mean
(opdrætomkostninger pr.dag), KrPrEkm.mean (mælkepris), KrPrKlKv (pris pr. kælvekvie),
yield24 (gennemsnitlige ydelse i de første 24 uger efter kælvning)
lm(formula = scen1 ~ ufrivud.mean * dodeklvpct.mean + GRN *
dodeklvpct.mean * repeff.mean + krprdag.mean + KrPrEkm.mean +
KrPrKlKv.mean + yield24, data = regress03)
Residuals:
Min
1Q
-25198.2 -3376.3
Median
-370.8
3Q
3473.9
Max
26298.0
Coefficients:
Estimate Std. Error t value Pr(>|t|)
(Intercept)
-2.933e+04 3.632e+04 -0.808 0.42041
ufrivud.mean
-1.293e+02 2.993e+02 -0.432 0.66630
dodeklvpct.mean
2.042e+04 2.177e+03
9.382 < 2e-16
GRN
-1.229e+03 1.688e+04 -0.073 0.94203
repeff.mean
2.587e+04 9.493e+04
0.272 0.78557
krprdag.mean
-2.915e+03 1.664e+03 -1.752 0.08141
KrPrEkm.mean
7.619e+03 3.549e+03
2.146 0.03313
KrPrKlKv.mean
1.605e+00 1.183e+00
1.357 0.17646
yield24
2.689e+02 4.482e+02
0.600 0.54926
ufrivud.mean:dodeklvpct.mean
1.304e+02 4.750e+01
2.745 0.00665
dodeklvpct.mean:GRN
-1.676e+04 2.649e+03 -6.326 1.83e-09
GRN:repeff.mean
7.332e+03 1.050e+05
0.070 0.94441
dodeklvpct.mean:repeff.mean
-1.108e+05 1.519e+04 -7.292 8.53e-12
dodeklvpct.mean:GRN:repeff.mean 9.630e+04 1.658e+04
5.808 2.70e-08
--Signif. codes: 0 ‘***’ 0.001 ‘**’ 0.01 ‘*’ 0.05 ‘.’ 0.1 ‘ ’ 1
***
.
*
**
***
***
***
Residual standard error: 8877 on 186 degrees of freedom
Multiple R-squared: 0.8439, Adjusted R-squared: 0.833
F-statistic: 77.37 on 13 and 186 DF, p-value: < 2.2e-16
Estimaterne for de forskellige forklarende variabler og interaktionstermer er indbygget i regnearket
hvorefter scen1 kan beskrives som en funktion af variablerne.
5
Scenarie 2 (-50% kalvedødelighed og -50% syge kalve)


Y=scen2 (DB stigning i scenarie 2)
Xn = forklarende variabler: ufrivud.mean (niveauet af ufrivillig udskiftning i besætningen),
dodeklvpct.mean (kalvedødelighed), GRN (=dummyvariable, GoodReproNiveau (GRN) =1
hvis reproduktionseffektivitet >17), repeff.mean (reproduktionseffektivitet), krprdag.mean
(opdrætomkostninger pr.dag), KrPrEkm.mean (mælkepris), KrPrKlKv (pris pr. kælvekvie),
yield24 (gennemsnitlige ydelse i de første 24 uger efter kælvning), D (forekomst diarré), S
(proportion af diarré tilfælde som er milde)
lm(formula = scen2 ~ ufrivud.mean * dodeklvpct.mean + GRN *
dodeklvpct.mean *
repeff.mean + krprdag.mean + KrPrEkm.mean + KrPrKlKv.mean +
D * S + yield24, data = regress03)
Residuals:
Min
1Q Median
-44346 -5666 -1343
3Q
4041
Max
48324
Coefficients:
Estimate Std. Error t value Pr(>|t|)
(Intercept)
-5.439e+04 6.463e+04 -0.842 0.40115
ufrivud.mean
9.944e+01 5.326e+02
0.187 0.85211
dodeklvpct.mean
3.006e+04 3.885e+03
7.736 6.66e-13
GRN
-6.372e+04 3.002e+04 -2.123 0.03512
repeff.mean
-3.692e+05 1.687e+05 -2.188 0.02990
krprdag.mean
-2.826e+03 2.957e+03 -0.956 0.34051
KrPrEkm.mean
1.741e+04 6.307e+03
2.760 0.00637
KrPrKlKv.mean
2.437e+00 2.102e+00
1.159 0.24794
D
7.891e+04 1.888e+04
4.180 4.52e-05
S
1.545e+04 9.443e+03
1.636 0.10347
yield24
1.563e+03 8.030e+02
1.947 0.05311
ufrivud.mean:dodeklvpct.mean
1.957e+02 8.545e+01
2.290 0.02316
dodeklvpct.mean:GRN
-2.787e+04 4.715e+03 -5.912 1.63e-08
GRN:repeff.mean
4.007e+05 1.866e+05
2.147 0.03312
dodeklvpct.mean:repeff.mean
-1.790e+05 2.703e+04 -6.622 3.81e-10
D:S
2.384e+04 3.913e+04
0.609 0.54308
dodeklvpct.mean:GRN:repeff.mean 1.628e+05 2.949e+04
5.519 1.15e-07
--Signif. codes: 0 ‘***’ 0.001 ‘**’ 0.01 ‘*’ 0.05 ‘.’ 0.1 ‘ ’ 1
Residual standard error: 15770 on 183 degrees of freedom
Multiple R-squared: 0.8573, Adjusted R-squared: 0.8448
F-statistic: 68.71 on 16 and 183 DF, p-value: < 2.2e-16
6
***
*
*
**
***
.
*
***
*
***
***
Scenarie 3 (-75% kalvedødelighed og -75% syge kalve)


Y=scen3 (DB stigning i scenarie 3)
Xn = forklarende variabler: ufrivud.mean (niveauet af ufrivillig udskiftning i besætningen),
dodeklvpct.mean (kalvedødelighed), GRN (=dummyvariable, GoodReproNiveau (GRN) =1
hvis reproduktionseffektivitet >17), repeff.mean (reproduktionseffektivitet), krprdag.mean
(opdrætomkostninger pr.dag), KrPrEkm.mean (mælkepris), KrPrKlKv (pris pr. kælvekvie),
yield24 (gennemsnitlige ydelse i de første 24 uger efter kælvning), D (forekomst diarré), S
(proportion af diarré tilfælde som er milde)
lm(formula = scen3 ~ ufrivud.mean * dodeklvpct.mean + GRN *
dodeklvpct.mean * repeff.mean + krprdag.mean + KrPrEkm.mean +
KrPrKlKv.mean + D * S + yield24, data = regress03)
Residuals:
Min
1Q Median
-64192 -6090 -1397
3Q
4507
Max
71324
Coefficients:
Estimate Std. Error t value Pr(>|t|)
(Intercept)
-1.330e+05 8.777e+04 -1.516 0.13132
ufrivud.mean
5.423e+02 7.232e+02
0.750 0.45436
dodeklvpct.mean
6.141e+04 5.276e+03 11.638 < 2e-16
GRN
-5.199e+04 4.076e+04 -1.276 0.20373
repeff.mean
-2.846e+05 2.291e+05 -1.243 0.21564
krprdag.mean
-3.988e+03 4.015e+03 -0.993 0.32193
KrPrEkm.mean
2.462e+04 8.564e+03
2.875 0.00452
KrPrKlKv.mean
3.563e+00 2.855e+00
1.248 0.21366
D
1.103e+05 2.563e+04
4.302 2.75e-05
S
1.197e+04 1.282e+04
0.933 0.35195
yield24
2.667e+03 1.090e+03
2.445 0.01542
ufrivud.mean:dodeklvpct.mean
1.830e+02 1.160e+02
1.577 0.11641
dodeklvpct.mean:GRN
-5.794e+04 6.402e+03 -9.050 < 2e-16
GRN:repeff.mean
3.198e+05 2.534e+05
1.262 0.20858
dodeklvpct.mean:repeff.mean
-3.656e+05 3.671e+04 -9.960 < 2e-16
D:S
3.132e+04 5.313e+04
0.590 0.55624
dodeklvpct.mean:GRN:repeff.mean 3.507e+05 4.005e+04
8.757 1.33e-15
--Signif. codes: 0 ‘***’ 0.001 ‘**’ 0.01 ‘*’ 0.05 ‘.’ 0.1 ‘ ’ 1
***
**
***
*
***
***
***
Residual standard error: 21420 on 183 degrees of freedom
Multiple R-squared: 0.8814, Adjusted R-squared: 0.871
F-statistic: 84.99 on 16 and 183 DF, p-value: < 2.2e-16
Figur 1 viser til illustration et eksempel af resultater for scenarie 1 som er genereret med SimHerd og
som er estimeret ved hjælp af regressionsmodellen (fitted). Figuren viser hvordan de fittede værdier
fra regressionsmodellen stemmer overens med SimHerd for 12 kombinationer af kalvedødelighed og
reproduktionseffektivitet.
7
Figur 1: stigningen i DB i scenarie 1 simuleret af SimHerd og estimeret med regressionsmodellen
(fitted) ved forskellige niveauer af reproduktionseffektivitet og kalvedødelighed.
Definitionen af diarré og parameterisering af scenarierne
Effekt på ydelse
Det er antaget at et mildt tilfælde af diarré nedsætter ydelsen i første laktation med 344 kg
(Svensson og Hultgren, 2008). Det svarer til 4% da ydelsen i denne studie lå på cirka 8000 kg pr.
laktation. I samme studie blev der ikke fundet en effekt af svære tilfælde på ydelsen. Det skyldtes
ifølge forskerne det lave antal svære tilfælde i datasættet. I denne analyse er der gået ud fra at
effekten på ydelsen for svære tilfælde af diarré er 50% større. Det vil sige at forudsætningen for
ydelses fald pga. et alvorligt tilfælde af diarré er 6%.
Effekt på reproduktion
Et svensk forsøg fandt at medianen for kælvningsalderen var 3 måneder højere hvis kalven har haft
lungebetændelse (reference mangler: side 59 i slideshow ” Kalvhälsa Skara 2009”). Selvom diarré er i
fokus i simuleringsstudiet, så er det forudsat at et mildt og svært tilfælde af diarré øger kviernes
alder ved første inseminering med hhv. 45 og 90 dage. Grunden til at denne effekt er inkluderet er at
det ikke var muligt at tilskrive effekten til enten lungebetændelse eller diarré i denne studie. Det var
faktisk heller ikke muligt i studiet af Svensson og Hultgren (2008). De påstår følgende
”Because most cases of diarrhea were mild and diseased calves soon recovered, it seems
unlikely that the diarrhea per se caused such effects. Occurrence of diarrhea is, however,
strongly associated with respiratory disease, which is known to generally have longer
convalescence and more profound effects on growth rate (Lundborget al., 2003).”
Desuden diskuteres i artiklen at det ikke kun behøver at være den lavere tilvækst og dermed
størrelse af kvien som nedsætter ydelsen i første laktation, men at der kan være forskel i
parenchymal DNA og RNA i yvervævet (epigenetics).
8
Effekt på tilvækst
Det er antaget at kalvens tilvækst ved 90 dage er 5-10 kg lavere hvis kalven har haft diarré. I et
svensk forsøg var kalvenes tilvækst cirka 8 kg lavere ved 90 dage hvis kalven havde haft både diarré
og lungebetændelse (Lundborg et al. 2003). Det er forudsat at et mildt og svært tilfælde af diarré
nedsætter væksten med hhv. 5 og 10 kg. I artiklen diskuteres at effekten af sygdommene på tilvækst
undervurderes da der sandsynligvis er en del syge kalve blandt de kalve som blev betragtet som rask
i analysen (mange falsk negative kalve).
Foderoptagelse
I simuleringsstudiet påbegyndes kvierne før uden at deres vægt ved kælvning er ændret. Det betyder
at kvierne skal vokse frem til den samme vægt i kortere tid. I SimHerd modellen styres tilvæksten af
alle kalve da det ikke er muligt at specificere kurven af nogen (syge) kalve. I figur 2 vises vækstkurven
for en flok raske kalve og en flok kalve hvor 50% af kalvene har diarré (50% mildt og 50% svært). De
raske kalve opnår en kælvningsvægt på cirka 550 kg efter 25 måneder (760 dage); cirka 30 før ift.
flokken med syge kalve. Ud fra denne tilvækst beregnes at foderbehovet gennem hele opdræt
perioden er i gennemsnit 3,75% højere for den raske flok.
Figur 2: vækstkurver (Gompertz) for en flok raske kalve (rask)ift. til en flok hvori 50% af kalvene har
diarré (syg).
Kælvningsinterval
I denne analyse er effekten af diarré eller lungebetændelse på kælvningsinterval mellem første og
anden kælvning ikke inkluderet. Et Svensk forsøg fandt at kælvningsintervallet stiger med 12% hvis
kalven har haft et alvorligt tilfælde af lungebetændelse (Hultgren og Svensson, 2010). På trods af
den beskrevne usikkerhed mellem effekten af sygdommene som beskrevet for oven, har vi ikke
inkluderet effekten på kælvningsintervallet. I artiklen drejede det sig specifikt om ”severe respiratory
disease” og det drejede sig om en meget lav forekomst (0,88%).
Yversundhed
Hultgren og Svensson (2009) fandt en 1,4 højere risiko for at få yverbetændelse hvis kalven har haft
et svært tilfælde af diarré mellem den 3. og 7. måned. Forskellen var signifikant ift. kalve som har
9
haft et mildt tilfælde af diarré men ikke signifikant ift. kalve som ikke har haft diarré. Disse resultater
er vanskeligt at forklare og er efter min mening ikke overbevisende.
Behandlingsomkostninger
Berge et al. (2009) opgjorde behandlingsomkostninger af 97 kalve gennem en måned.
Omkostningerne af medicin og tidsforbrug lå på $894 og $239, henholdsvis. Cirka 14% af kalvene var
syg i denne periode (13,5 syge kalve). De samlede omkostninger per syg kalv ligger dermed på $84
($1133/13,5 = $84 = 462 dkr.).
En Svensk opgørelse viste følgende omkostninger (side 55 i slideshow ” Kalvhälsa Skara 2009”):
 75 kr., elektrolyt
 175 kr., medicin/vet/lab
 200 kr., 1 times arbejde
Hvis ovenstående gælder for et svært tilfælde, så er det samlet 450 kr.. Ved at gå ud fra at et mildt
tilfælde kun behandles med elektrolyt og at der bruges 0,5 timer pr kalv, så giver det samlet 175 kr.
Det Svenske studie stemmer godt overens med Berge et al. (2009). I analysen blev der derfor
antaget at et svært tilfælde koster 400 kr. og et mildt tilfælde koster 150 kr. I det Svenske studie er
der selvfølgelig tale om Svenske kroner, men studiet er også cirka 5 år gammel. At bruge beløbene i
Danske kroner som er 50 kr. lavere er sandsynligvis ikke overvurderet. Prisen kan dog tilpasses af
arkets bruger.
Referencer
Berge A. C. B., D.A. Moore, T.E. Besser and W.M. Sischo. 2009. Targeting therapy to minimize
antimicrobial use in preweaned calves: effects on health, growth and treatment costs. Journal of
Dairy Science, 92, 4707-4714.
Hultgren J. and Svensson, C. 2009. Lifetime risk and cost of clinical mastitis in dairy cows in relation
to heifer rearing conditions in southwest Sweden. Journal of Dairy Science, 92, 3274-3280.
Hultgren J. and Svensson, C. 2010. Calving Interval in Dairy Cows in Relation to Heifer Rearing
Conditions in Southwest Sweden. Reprod. Dom. Anim. 45, 136–141.
Lundborg G.K., P.A. Oltenacu, D.O. Maizon, E.C. Svensson, P.G.A. Liberg. Dam-related effects on
heart girth at birth, morbidity and growth rate from birth to 90 days of age in Swedish dairy calves.
Preventive Veterinary Medicine, Volume 60, Issue 2, 8 August 2003, Pages 175-190
Svensson C., Hultgren, J. Associations Between Housing, Management, and Morbidity During Rearing
and Subsequent First-Lactation Milk Production of Dairy Cows in Southwest Sweden. Journal of Dairy
Science, 91, 1510-1518.
10
Detaljeret eksempel af 3 scenarier ved 2 management niveauer
I dette afsnit vises et detaljeret oversigt af simuleringsresultater for 2 kombinationer af management
niveauer. Kombination 2 (se tabel 3, det er et udklip af tabel 2) repræsenter en besætning med
gennemsnitlig reproduktion og en høj kalvedødelighed. Kombination 8 er en besætning med bedre
reproduktion og en lav kalvedødelighed. Alt andet er lige i disse to besætninger.
36%
36%
3
3
8500
8500
Kr. pr. dag
opdræt
9800
9800
Kr. pr. kvie
Kr. pr. kg
EKM
75%
75%
EKM pr.
årsko
30%
30%
Udskiftning%
Forekomst
kalvedød. %
11%
7%
Prop. svær
diarré %
16
26
Forekomst
diarré %
2
8
Reproduktio
nseffektivitet
Kombination
Tabel 3: to kombinationer som repræsenterer to besætninger hvoraf simuleringsresultaterne vises i
detalje i tabel 4.
7,5
7,5
Tekniske resultater af simuleringsstudiet
I tabel 4 vises et udpluk af simulerede tekniske tal i de 2 besætninger. Resultaterne repræsenterer
simuleringsår 6 til 10. Ved at se på denne periode er vi sikre på at alle fordeler (og ulemper) i
scenarierne er slået igennem. Økonomien i scenariernes første år fokuseres på senere.
Tabel 4: Udvalgte tekniske nøgletal for simuleringsår 6 til 10
Gns. repro, høj kalvedød. (kombi 2)
Kalvedødelighed %
Årskøer
Udskiftningsprocent
Kælvninger pr. årsko
Default
11,4
199
37
1,01
Alder ved kælvning
25,8
Antal årskvier
171
Solgte kvier
0
EKM pr. årsko
9.879
1
Forskel ift. default scenarie
Scenarierne 1
1
2
3
-5,7
-5,7
-8,5
+1
+1
+1
+3
+4
+5
+0,05
+0,06
+0,08
0
+20
+2
+98
-0,5
+21
+3
+147
-0,6
+28
+5
+176
God repro, gns. kalvedød. (kombi 8)
Default
7
200
32
1,12
25,8
200
22
9.980
Scenarierne 1
1
2
3
-3,5
-3,5
-5,2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
+8
+3
0
-0,5
+5
+5
+29
-0,6
+9
+7
+45
I besætning 2 (kombi 2 = gns. repro og høj kalvedødelighed) har hver kalv som overlever en værdi
for besætningen; udskiftningsprocenten stiger da besætningen har brug for at få udskiftet køer.
Udskiftningsprocenten er ”kun” 37% i default scenariet da der ikke er flere kvier til at udsætte køer
med (antal solgte kvier = 0). Når nu flere kalve overlever udsættes flere køer og flere kvier indgår og
kælver (flere kælvninger!) i besætningen. Ydelsesstigningen i scenarie 1 skyldes ikke kalvenes bedre
sundhed (det inkluderedes ikke i scenarie 1), men ydelsen stiger indirekte pga. udskiftning af flere
køer (det er jo de lavt ydende, sent lakterende køer som bliver skubbet ud) og flere kælvninger.
11
Udskiftningsprocenten og antal kælvninger stiger endnu mere i scenarie 2 ift. scenarie 1 da
kælvningsalderen falder; kalven bliver hurtigere til ko som gør at udskiftningsmuligheder stiger
endnu mere. Besætningen har dog også mulighed for at sælge et par kvier om året.
Ydelsen stiger yderligere i scenarie 2 og 3 da vi har simuleret en højere ydelse af 1. kalvskøer.
I besætning 8 (kombi 8 = god repro og gennemsnitlig kalvedødelighed) har hver kalv som overlever
ikke en intern værdi. Den eneste forskel i scenarie 1 ift. default er en stigning i antal årskvier og i
antal solgte kvier; hver ekstra kalv som overlever bliver solgt som kælvekvie da der er et overskud i
forvejen dvs. i default scenariet.
Antal årskvier i scenarie 2 (+5) er lavere end i scenarie 1 (+8). Det skyldes at overlevelsen af flere
kalve modarbejdes af den lavere kælvningsalder. Der er flere kvier men de går hurtigere igennem
opdræt perioden som gør at antallet af årskvier er (lidt) lavere i scenarie 2 ift. 1.
Økonomiske resultater af simuleringsstudiet
Tabel 5: Udvalgte økonomiske tal for simuleringsår 6 til 10
Gns. repro, høj kalvedød. (kombi 2)
Default
Scenarierne 1
1
2
3
God repro, gns. kalvedød. (kombi 8)
Default
Scenarierne 1
1
2
3
Indtægter (x 1000)
Mælk
Køer
Kalve
Kvier
I alt
5901
301
74
33
6308
+76
+31
+6
+21
+135
+108
+40
+7
+26
+182
+127
+50
+10
+45
+233
5976
244
84
248
6552
+2
+2
+1
+28
+34
+20
+4
+2
+37
+63
+30
+5
+2
+59
+97
Udgifter (x 1000)
Foder, køer
Foder, kvier
Behandlinger
Insemineringer
Øvrige omk.
I alt
1936
476
71
81
270
2833
+21
+55
-3
+6
+3
+82
+28
+61
-3
+8
+4
+97
+33
+81
-5
+10
+6
+125
1962
556
87
93
276
2984
+1
+20
-7
+1
+3
+17
+5
+16
-7
+2
+2
+17
+7
+28
-11
+3
+3
+31
DB pr. år (x 1000)
3475
+53
+85
+108
3580
+16
+45
+66
+216
+374
+489
17 873
+76
+220
+323
DB pr. årsko
17 429
1
Forskel ift. default scenarie
Tabellen med de økonomiske tal kan typisk forklares ved at se på tabellen med de tekniske tal (tabel
4). Stigningen indtægterne fra mælk kan forklares ud fra stigningen i ydelsen som vist i tabel 4.
Udover en stigning af indtægterne viser tabel 5 også at udgifterne i besætning 8 men især i
besætning 2 er steget markant. Stigningen i foder udgifter til kvier kan forklares ud fra stigningen af
antallet af årskvier (tabel 4) men også stigningen i foderoptagelsen (fremgår ikke i tabel 4).
12
Udviklingen i de første 5 år.
I tabel 5 vises hvordan økonomien ser ud i simuleringsår 6 til 10. Ved at se på denne periode er vi
sikre på at alle fordeler (og ulemper) i scenarierne er slået igennem. Gevinsten af sundere og flere
kalve vil dog være lavere i de første 2-3 år; der går 2 år inden de ekstra/sundere kalve kommer ind i
malkestalden. Det er ikke muligt at estimere udviklingen af økonomien i alle 10 år for hvert scenarie
og for hver kombination af management niveau. Det kræver at der laves en regressionsanalyse af
forskellen i DB for hvert af de 10 år. I figur 3 vises proportionen af den langsigtede gevinst (stigning i
DB pr. år som vist i tabel 5) som opnås i de første 5 år for de samme 2 besætninger (2 og 8).
120%
100%
80%
besætning 8
proportion af den
60%
langsigtede
stigning i DB
gennemsnit af 2 og 8
besætning 2
40%
20%
0%
1
2
3
4
5
År
6
7
8
9
10
Figur 3: Udviklingen i forskellen i DB mellem scenarie 1 og default scenariet udtrykt som en
proportion af forskellen om er opnået i årene 6 til 10. Resultaterne vises for besætning 2 og 8
(=kombination 2 og 8) og det kalkulerede gennemsnittet af de to besætninger.
Tabel 5 viste at kalven har en intern værdi i besætning 2 og at den årlige DB i årene 6 til 10 er 53.000
kr. højere. Figuren viser dog at den værdi får alvor kommer til udtryk efter 4-5 år. I de første 3 år
opnås kun 25-30% af den stigning. Stigningen i mælkeydelsen som opnås på grund af at den stigende
tilstrækkelighed af kvier begynder i det tredje simuleringsår. Der går endnu et par år inden kalvene
født af disse kvier også bliver til kvier igen (snebolden ruller langsomt). Grunden til at der trods alt er
en forskel i de første år skyldes besparelsen af behandlingsomkostninger. Desuden vokser
ungdyrbesætningen; denne udvidelse kaldes for statusforskydning og den bogføres som en indtægt.
Forskellen i scenarie 1 ift. default scenariet er lavere for besætning 8 (16.000 kr., tabel 5) men
gevinsten opnås hurtigere. Stigningen i DB i denne besætning kan kun tilskrives salget af flere kvier;
det nye, højere niveau af ungdyr og solgte kvier er allerede opnået og konstant efter 3 år.
Resultaterne viser overordnet at jo større gevinsten i et scenarie, jo længere går det inden gevinsten
er slået igennem. Det gælder ikke kun for scenarie 1 men også for de andre 2. Den grønne linje viser
gennemsnittet for de to besætninger; forskellen i DB pr. år i simuleringsår 1 og 2 er cirka på 40% og
90% af gevinsten er opnået efter 4 år.
13
Om SimHerd, øvrige priser og forbehold
Priser og omkostninger som er brugt i analysen er baseret på farmtal online (mælkepris og slagte
pris), opgørelse af behandlingsomkostninger (sygdomsbehandling) og budgetkalkuler 2010-2011.
Kg EKM
3 kr. og 2,5 kr.
Slagtepris, kg levevægt
8 kr.
Kælvekvie
10.000 og 8500 kr.
Tyr kalv
700 kr.
Fuldfoderpris, køer
1,40 kr.
Grovfoderpris, kvier
1,1 kr. *
Kraftfoderpris, kvier
1,65 kr. *
Behandlingsomkostninger, mælkefeber
500 kr.
Behandlingsomkostninger, børbetændelse
250 kr.
Behandlingsomkostninger, ketose
250 kr.
Behandlingsomkostninger, efterbyrd
200 kr.
Behandlingsomkostninger, yverbetændelse
500 kr.
Behandlingsomkostninger, digital dermatitis
100 kr.
Behandlingsomkostninger, klovbrandbyld
330 kr.
Behandlingsomkostninger, klov og ben problemer
480 kr.
Inseminering, normal sæd
150 kr.
Øvrige omkostninger pr. årsko (avl, dyrlæge, rådgivning)
1050 kr.
Øvrige omkostninger pr. årskvie (vaccination mm.)
300 og 665 kr. *
*Opdræt omkostninger er på cirka 7,5 og 8,5 kr. pr. dag, henholdsvis
Forbehold
Simuleringsmodellen har givet det bedste bud på resultaterne af de forskellige scenarier. SimHerd
tager efter bedste evner højde for den biologiske usikkerhed på ko-niveau. Modellen tager ikke
højde for alle usikkerhed som der kan opstå i den virkelige verden (som for eksempel vejret,
mælkeprisen). SimHerd er ikke ansvarlig for bedriftens fremtidige resultater. Modellen viser desuden
hvad DB bliver hvis forbedringerne opnås; udgifterne som skal føre til forbedringerne er ikke
inkluderet i beregningerne. Regressionsmodellerne er lavet ud fra et designet
simuleringseksperiment. SimHerd A/S er ikke ansvarlig for uoverensstemmelser mellem
regressionsmodellen og selve simuleringsmodellen.
Mere information angående de forudsatte virkninger af sygdomme på køernes produktion og
general baggrundsinformation om modellen findes på hjemmesiden www.simherd.com.
Jehan Ettema, SimHerd A/S, [email protected]
14