her

 Sælgere til Aarhus’ største og eneste eksklusive Ford bilhus Med 9 bilhuse er Via Biler A/S blandt de største bilforretninger i Danmark. Vi er autoriseret Ford & Toyota forhandler i Østjylland og Storkøbenhavn og repræsenterer Hertz biludlejning i Aarhus City, Aarhus Lufthavn og Karup Lufthavn. Ud fra en strategisk beslutning om at styrke Fords position i Aarhus overtog Via Biler den 1. januar 2014 Koch Biler på Vintervej i Aarhus Vest. Forretningen bliver Aarhus’ største og eneste eksklusive Ford bilhus og kommer til at danne rammen om Fords aggressive plan om introduktion af 25 nye modeller de næste fem år. Vi søger derfor to kompetente og erfarne sælgere, som sammen med de øvrige medarbejdere i Aarhus Vest kan skabe vækst i vores nye Ford bilhus. Hvis du er interesseret i at være en del af en spændende bilvirksomhed, hvor kvaliteten af dit salgstalent samt din hjælpsomhed og ærlighed er altafgørende egenskaber, så er denne stilling med sikkerhed noget for dig. Hos os er medarbejderne det vigtigste aktiv, og hver afdeling er kendetegnet ved en engageret medarbejderstab. Vi forventer, at du kommer fra en lignende stilling indenfor bilbranchen, og at du har følgende kvaliteter og kvalifikationer: • lyst til at sælge biler og skabe resultater • proaktiv i dit arbejde med at skabe salg • rutineret i opkøb af brugte biler • skarp til opfølgning på kundeemner • sætter pris på at arbejde om søndagen, da det er afgørende for at skabe et stort salg • gør en forskel, hver eneste gang du er i kontakt med en kunde • lyst til hele tiden at blive bedre • lyst til at være en del af en vinderkultur Via Biler A/S Vores mission er at skabe langvarige forhold til kunder, medarbejdere og leverandører. Alt, hvad vi foretager os, udspringer af en klippefast tro på, at en langsigtet relation er det mest fordelagtige for både kunderne og os selv. Derfor gør vi os umage med at bygge et langvarigt forhold – og holder os fra kortsigtede, tvivlsomme løsninger. Vi kan tilbyde vores kommende sælgere en god og fri omgangstone, som inspirerer alle til at komme med meninger, gode ideer og løsninger, der kan styrke vores stærke relationer til vores kunder. For os handler det om, at Via Biler A/S skal være et godt og udfordrende sted at arbejde – hver dag! Ansøgning Er du overbevist om, at du er den rette sælger for Via Biler, skal du søge stillingen via dette link: https://app.jobmatchprofile.com/kq53kp Du bedes vedhæfte ansøgning inkl. foto, CV samt referencer og andet relevant materiale. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgsdirektør Michael Johnsen på telefon 61161817. Ansøgningsfrist: Fredag d. 26. januar 2014.