Bagland 40 2005 8-16 § 104 Hinnerup Kollegiet har opbygget mere end 25 års erfaring med en pædagogisk indsats for mennesker med ASF. Det har resulteret i en kortlægning af ASF, som et handicap med nogle grundlæggende fælles træk, men også fremhævet, at det kan komme meget individuelt til udtryk. Vi ved, at der er et stort behov for både botilbud samt dagtilbud til unge og voksne med ASF. Hinnerup Kollegiets tilbud er tilpasset forskellige grupper inden for det autistiske spektrum. I Randers har Hinnerup Kollegiet en række botilbud til mennesker med ASF. Bagland støtter op om disse og er et dagtilbud, som hjælper brugerne til at få afklaret deres job- og uddannelsesmuligheder, ligesom vi kan tilbyde kurser, der tager udgangspunkt i deres kompetencer. HINNERUP • Bagland støtter op om Hinnerup Kollegiets mål om helhedstilbud for voksne med ASF og er et springbræt videre mod job, praktik eller uddannelse. Hver bruger får tilknyttet en koordinator, som støtter op om udviklingen. • Kontakt: Bagland Vestergade 10 8900 Randers Telefon: 4040 1228 Plads til aktiviteter, rum til alle Dagtilbuddet Bagland er et tilbud for alle, som er tilknyttet Hinnerup Kollegiets botilbud i Randers, samt for en række eksterne brugere. I 2008 flyttede Bagland i nye lokaler, hvor der er mere plads til alle de aktiviteter og kurser, som stedet tilbyder. Men også plads til individuelle aktiviteter, som mange af brugerne efterspørger. At have ASF kommer meget forskelligt til udtryk, og det er Baglands mål at kunne rumme forskelligheden uanset kompetencer og interesser. Klar til livet Unge og voksne med ASF har de samme overvejelser om fremtiden som alle andre mennesker. Hvad er jeg god til? Hvilket job kunne være spændende? Kan jeg gennemføre en uddannelse? Baglands opgave er først og fremmest at hjælpe den enkelte bruger med at afklare muligheder og kompetencer. Det kan være svært for mennesker med ASF at gøre på egen hånd. Bagland hjælper brugerne i disse situationer. Det betyder i praksis, at vi udfører en arbejdsmarkedsafklaring, hvor den enkelte får afprøvet sine kompetencer. Herefter tager vi i fællesskab med brugeren stilling til, om næste skridt er begyndelsen på en uddannelse, et fleksjob, et løntilskudsjob eller en anden løsning. Bagland Arbejdsmarked Henvender sig til den bruger, som har kompetencer til en udadvendt hverdag. Det kan være i form af et fleksjob eller en uddannelse på en ekstern uddannelsesinstitution. Hver bruger får udarbejdet en individuel jobplan med både kortsigtede og langsigtede mål, samt en række beskrivelser om forventninger. En jobkoordinator er tilknyttet brugeren og hjælper med at tage kontakt til en eventuel arbejdsgiver eller uddannelsesinstitution. Koordinatoren kan også være med til det første møde og være en støtte i den første tid, ligesom han på forhånd får afklaret, hvilke krav der stilles på arbejdspladsen og løbende følger med i, hvordan det går ved besøg på arbejdsplads eller uddannelsesinstitution. Bagland har en bred kontaktflade med lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Bagland Projekt Bagland Projekt er for de brugere, der har brug for et mere individuelt tilbud, samtidig med at de får brugt deres kompetencer. Ikke alle mennesker med ASF kan begynde voksenlivet med at tage en uddannelse eller gå i job. Bagland tilbyder en lang række interne undervisningsforløb, der alle er skabt ud fra de ønsker, som brugerne har. Det kan være PC-kørekort, at lave musik på PC, lave blad eller madlavning. Derudover planlægges en række virksomhedsbesøg, så brugerne får kendskab til mulighederne på arbejdsmarkedet. Alle brugerne på Bagland Projekt har et fast tilrettelagt modulskema, der skaber overblik over ugens forskellige aktiviteter. Klub Backstage Klub Backstage er et cafétilbud for Baglands brugere og deres gæster. Caféen er åben i eftermiddagstimerne, inden de unge skal videre hjem, men der er også enkelte aftenog weekendarrangementer. Aktiviteterne i Klub Backstage er helt uformelle og opstår ud fra brugernes ønsker. Her er plads til at hygge sig eller dyrke en fritidsinteresse sammen med andre. På hjemmesiden eller i månedsprogrammet kan brugerne orientere sig om caféens aktiviteter. HINNERUP Stadion Alle 1 · DK-8382 Hinnerup · Telefon 8691 1055 · [email protected] · www.hinnerup-kollegiet.dk
© Copyright 2024