1. No category

Praktikopgave
Birgit Rævsager
STU 3
Sanseintegration hos mennesker
med autismespektrumforstyrrelser
Christine J. Jørgensen
2. praktikperiode
12. August 2013 – 31. Januar 2014
Praktikvejleder: Katrine Dyrby
Indholdsfortegnelse
Indledning ............................................................................................................ 2
Udfordringsformulering ........................................................................................ 2
Afgrænsning ......................................................................................................... 2
Målformulering..................................................................................................... 3
Metodeafsnit ........................................................................................................ 3
Teoriafsnit ............................................................................................................ 4
Sanseintegrationsforstyrrelser hos mennesker med ASF ............................................................... 4
De tre basale sanser......................................................................................................................................... 6
Vigtigheden af sanseintegration ................................................................................................................. 7
Handleforslag ..................................................................................................................................................... 8
Konklusion .......................................................................................................... 10
Perspektivering ................................................................................................... 11
Litteraturliste ...................................................................................................... 12
Internetsider.................................................................................................................................................... 12
1
Indledning
At være i praktik på Autisme Center Vestsjælland (ACV), stiller store krav til mig
som studerende. Jeg skal være undrende, deltagende, - men også observerende.
Jeg skal italesætte, og være reflekterende over egen praksis, og have bevidsthed
om mine egne faglige kompetencer. Jeg skal bidrage til fælles ansvar over for
kollegaer og brugere, samt jeg skal have indblik i, hvad I mener, når I siger, at I
”skaber gode liv”. I siger selv at det høje faglige niveau bl.a. kommer af, at vi
studerende stiller undrende spørgsmål, og inspirerer med viden indenfor ny
litteratur, metoder og generel vidensdeling i organisationen. Dette stiller, i sig
selv, også høje krav til jer selv som organisation, da I også skal turde tage i mod
og ikke bare gøre som I plejer. Dette er bestemt heller ikke mit indtryk af
organisationen, som jeg opfatter som meget modig, reflekterende og faglig
kompetent. Men er der så overhovedet noget, at undre sig over? Ja, det mener
jeg, at der er.
I min tid som studerende, har jeg hele tiden været særligt optaget af motorik og
sanseintegration, både via mit linjefag (sundhed, krop og bevægelse), min søn
der er taktil sky, samt generel interesse for området. Jeg har efterhånden tilegnet
mig en bred viden om emnet og dets betydning for udviklingen og forståelsen af
mennesker med autismespektrumforstyrrelser (ASF). Så da jeg startede min
praktik på STU3/Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse på ACV, undrede det
mig, at der ikke var et endnu større fokus på området. Dette fører mig til
følgende ”udfordringsformulering” (ikke ”problem” formulering da dette ikke er
et ord, der benyttes på ACV
).
Udfordringsformulering
Hvorfor er det vigtigt at have viden og fokus på sanseintegration og hvilke tiltag
kan man gøre hvis man vil hjælpe, stimulere og udvikle sanseintegrationen hos
mennesker med ASF?
Afgrænsning
Jeg er bevidst om, at sanseintegration hos mennesker med ASF er et meget
komplekst og omfattende område og jeg vil derfor ikke kunne beskrive alt i
2
denne relativt korte opgave. Jeg har derfor valgt at begrænse mig til, at komme
med eksempler på udfordringer hos teamets elever og beskrive de vigtigste
sanser.
Målformulering
Mit mål med opgaven er både at give mig selv, mit team og helst også hele ACV
en endnu større teoretisk viden om sanseintegration- og stimulering og dets
betydning for arbejdet med mennesker med ASF. Jeg ønsker at minde læseren
om, at en indsats på det sansemotoriske område kan virke forebyggende på
nogle af de vanskeligheder disse mennesker oplever – både i forhold til fysiske
og psykiske områder.
Metodeafsnit
Jeg vil tilegne mig viden ved, at læse relevant faglitteratur såsom:
”Sanseintegration hos børn” af A. Jean Ayres, ”Funktionsforstyrrelser” og ”Når
kroppen lærer - sansemotoriske vanskeligheder hos børn med ASF og
DAMP/ADHD” af Kirsten Bundgaard, samt ”Bevægelse og udvikling” af Lise
Alhmann. Derudover har jeg, gennem hele min praktik, observeret eleverne i
STU 3, drøftet deres forskellige udfordringer med min vejleder samt ACVs
interne fysioterapeut, afprøvet forskellige teorier, deltaget i kursus i
Snoezelhuset1 i Gentofte og arrangeret konsulent besøg fra Protac2.
I teoriafsnittet vil jeg se på hvilke sanseintegrationsforstyrrelser, der ofte ses hos
mennesker med ASF. Jeg vil beskrive de tre basale sanser (vestibulære, taktile,
proprioceptive) og hvordan forstyrrelserne kommer til udtryk ved, at komme
med eksempler hos eleverne. Jeg vil forklare, hvorfor det er vigtigt at stimulere
og udvikle sanseintegrationen hos mennesker med ASF. Til slut vil jeg komme
1 Snoezelhuset er et sanseoplevelseshus, hvor formålet er at give brugeren nogle gode sanseoplevelse og
afhjælpe eventuelle sanseproblemer. Det er ikke et behandlingssted. Der vil være en terapeut som giver
introduktion i at bruge huset, hvorefter man kommer og bruger huset selv.
Protac er en virksomhed, der udvikler og producerer sansestimulerende produkter ud fra
sanseintegrationsteori og professionel erfaring inden for ergoterapi.
2
3
med forslag til, hvordan mit team kan implementere endnu mere
sansestimulering, i deres arbejde og indretningen af deres nye lokaler på RV 53.
Teoriafsnit
Sanseintegrationsforstyrrelser hos mennesker med ASF
For at forstå forstyrrelserne, er det nødvendigt, at vide noget om bearbejdningen
af sanseindtryk hos det normalt udviklede barn. Sanseintegration er hjernens
evne til, at forstå og bearbejde den information, den får via sanserne på den
rigtige måde. Den information, vi får fra sanserne fx: berøring, bevægelse, lugt,
smag, syn og hørelse, bliver kombineret med tidligere erfaringer og viden der
allerede,
er
indlejret
i
hjernen.
Hos
mennesker
UDEN
sanseintegrationsforstyrrelser arbejder alle de sensoriske input sammen uden
problemer og man er i stand til, at tolke og filtrere uvæsentlige indtryk fra. Fx
ved man om en berøring er behagelig, hvordan ens krop befinder sig selv om det
er helt mørkt, man kan tilpasse den styrke, man skal bruge for, at udføre
bestemte opgaver og imitere andres bevægelser3.
Allerede når et barn ligger i livmoderen, bliver sanserne påvirket og udviklet.
Gennem det første leveår sker en udvikling, der oftest foregår ret automatisk i
samspil med omgivelserne. Det lille barn søger hele tiden nye udfordringer, er
nysgerrig og vil gerne i kontakt med de personer, der er omkring det. Det
imiterer og spejler de bevægelser fx moderen laver og på den måde udforsker og
lærer det nyt om sig selv og verden omkring det. Barnet får efterhånden
afprøvet, øvet og automatiseret de bevægelser der skal til for, at stå, gå, løbe,
sidde, bruge arme, hænder osv. Senere lærer det også om sproglig
kommunikation, bearbejdning af sanseindtryk og social og psykisk adfærd4.
Vi ved, at børn med ASF har funktionsforstyrrelser inden for de sociale,
kommunikative, kognitive og perceptuelle områder. Den sansemotoriske
udvikling er oftest forsinket i hvert fald for dem på stor støtte. Dette betyder, at
de fleste af eleverne begyndte at kravle og gå senere end andre børn, dog er
3
4
”Sanseintegration hos børn”. Ayres, A. J.
”Bevægelse og udvikling”. Ahlmann, L.
4
deres fysiske udvikling stort set den samme som andre unge mennesker og
derfor ser de ud som andre både i højde og drøjde.
Børn med ASF kan, på grund af deres funktionsforstyrrelse, have svært ved, at
forstå meningen med det der foregår i deres omgivelser. Barnet mangler ofte den
nysgerrighed og drive, der får andre børn til hele tiden, at søge udfordringer og
får derved ikke afprøvet, øvet og til sidst automatiseret sine bevægelser. Man ser
ofte, at børn, med ASF kan have en speciel interesse
inden for et bestemt område og være særdeles gode
til at udføre en bestemt ting i en bestemt
sammenhæng men ikke i andre5.
Fx er en elev i teamet utrolig
god til at holde balancen og
hoppe i trampolin uden at
falde, men han kan ikke
hoppe med samlede ben eller
hoppe ned fra en skammel.
De sensoriske input bliver ikke organiseret eller integreret i hjernen på samme
måde som andre, og de får ikke et præcist og pålideligt billeder af deres egen
krop eller omgivelserne. De har svært ved at aflæse signaler, tilpasse sig og forstå
omgivelserne. De kan reagere ved, at være oversensitive overfor lyde og holde
sig selv for ørerne, selv sige lyde og lave impulsive bevægelser, de kan være
kræsne, håret skal
sidde/føles
på
bestemt måde.
en
En elev, i teamet, uden verbalt sprog, udviser tydeligt denne
sensitivitet ved, at holde sig for ørerne mens han selv siger høje
lyde og rokker frem og tilbage. En anden elev er meget sensitiv
med sit hår og det er kun få udvalgte der må sætte det på en
bestemt måde.
Oversensitive børn er hele tiden oppe på dupperne for, at beskytte sig selv i en
uforudsigelig verden. Sanseintegrationsforstyrrelser kan også komme til udtryk
ved, at barnet er undersensitiv og reagere modsat ved at det, i stedet for at undgå
bevægelse, opsøger vilde bevægelser for at opnå ekstra stimulering. De elsker fx
at snurre rundt, gynge, hoppe og være i konstant bevægelse. De kan virke
rastløse og overaktive, men i virkeligheden forsøger de, at øge deres
opmærksomhed ved, at opsøge sensorisk stimulering. De fleste mennesker med
ASF svinger mellem disse ekstreme positioner og kan både
En elev har meget
voldsomme
over- og underreagere overfor samme type sanseoplevelser
bevægelser,
svinger armene,
mens han går i et
bestemt mønster
rundtkroppen
om sig lærer
selv. – sansemotoriske vanskeligheder hos børn med ASF og DAMP/ADHD”.
5 ”Når
Bundgaard, K.
5
afhængig af tid, dagsform og sammenhæng. Konteksten og relationen til
omgivelserne har stor betydning6.
De tre basale sanser
De taktile, vestibulære og propriceptive sanser er mindre kendte end synet og
hørelsen, men er altafgørende for, hvordan vi opfatter verden. De tiltag og
aktiviteter jeg senere vil foreslå, er alle med til, at udfordre og stimulere de tre
sanser. Ergoterapeut dr. A. Jean Ayres har forsket i disse sanser og har udformet
teorien om sanseintegration og sanseintegrationsforstyrrelser, og hun beskriver
dem således:
Den taktile sans
Den taktile sans er den første, der udvikles hos fostret og når det fødes, er den
fuldt udviklet i modsætning til alle andre sanser, og derfor er berøring og den
tætte kontakt til den nyfødte meget vigtig. Uden en masse taktil stimulering af
kroppen vil nervesystemet være tilbøjelig til at ”komme ud af balance”. Sansen
består af receptorer i huden, der sender informationer til hjernen om bl.a.
berøring, smerte, temperatur, tryk og om noget kradser, eller er ubehageligt.
Særligt mund, hænder og fødder er store sanseområder og er vigtige at
stimulere. Oversensivitet i det taktile system
kaldes også for taktilt forsvar eller taktilt sky,
og kommer til udtryk fx ved at barnet
trækker sig ved berøring eller kun bruger
fingerspidserne frem for hele hånden, når det
rører ved ting. Det undersensitive barn
reagerer for lidt på stimulering, søger
voldsommere kontakt for at mærke sig selv,
eller tygger på ting.
En elev, der er på et meget lavt
udviklingsområde, har en stofbog
som han tygger på og vender med
sine hænder. Dette lader til at
berolige ham.
En elev, der er adopteret fra et
bulgarsk børnehjem, udviser også en
oversensivitet ved oftest at trække
sig ved kram og hun har en høj
smertetærskel.
Den taktile oversensivitet kommer
også til udtryk ved, at især to elever
udelukkende bruger fingerspidserne,
når de skal bære eller røre
genstande.
Den vestibulære sans
Denne sans befinder sig i det indre øre, kaldes også labyrintsansen og hjælper os
til at vide hvordan vi befinder os i forhold til tyngdekraften, om vi bevæger os
eller ej, hvor hurtigt vi bevæger os og i hvilken retning. Det er sådan vi sanser det
rumlige. Sansen er så basal, at vi sjældent tænker over den, men hvis vi drejer
6
”Legebog for børn med autismespektrum- eller sanseintegrationsforstyrrelser”. Sher, B.
6
rundt om os selv, vil vi blive svimle og få kvalme. Har små børn væske i
mellemøret, vil det også påvirke deres balance og de kan have udfordringer i
deres grov motorik. Børn med et underreagerende
vestibulært system vil opsøge voldsomme bevægelser
som fx: hoppe, snurre rundt, gynge i lang tid og være i
konstant bevægelse. De forsøger hele tiden at
stimulere deres vestibulære system for, at tilpasse
deres opmærksomhed.
Den underreagerende
adfærd ses hos de fleste af
eleverne. Især hos en elev
der udtrykker glæde ved at
rokke voldsomt frem og
tilbage og en anden der er
helt ekstatisk, når hun
gynger og kan blive ved i
timevis.
Den proprioceptive sans
Det proprioceptive system ligger i leddene og musklerne og sender besked til
hjernen om hvordan kroppen bevæger sig, eller forholder sig, selv hvis det er
helt mørkt. Det gør, at vi automatisk tilpasser os forskellige situationer og vores
bevægelser afhænger af et effektivt system. Propriception hjælper os med at
bevæge os - hvis der er forstyrrelser virker vi kluntede og langsomme fx at
komme ud af en bil, eller gå ned af en
trappe bliver besværligt. Et ineffektivt
proprioceptivt system påvirker også
finmotorikken og man har svært ved, at
gøre noget uden, at se på det man gør.
Er et menneske undersensitiv vil de
forsøge, at stimulere sig selv ved skære
tænder, støde ind i ting, hoppe og kaste
En elev i teamet er meget langsom i sine
bevægelser og at komme ud af bussen
kræver, at vi hjælper med at placere hans
hænder så han kan holde fast, mens han
går ned. Han udviser også undersensisitiv
adfærd ved, at skære tænder meget
voldsomt.
Derudover
er
hans
muskeltonus meget svag, dog lader han
til, at synes godt om voldsomme slås-lege,
men bliver hurtigt overstimuleret herved.
En anden elev stimulerer sig selv ved at
hoppe og klappe i hænderne ved glæde
med hovedet7.
Vigtigheden af sanseintegration
Hvad kan man så gøre for disse mennesker med ASF, der opfatter verden så
anderledes? Det kræver i hvert fald, at man har kendskab til de forskellige
forstyrrelser og deres indvirke på adfærden, så man kan sætte ind de rette
steder. Jeg er af den overbevisning, at påvirker man en af kroppens kompetencer
får det ikke kun indflydelse på den ene kompetence. Det vil sige at når
mennesker med ASF har kognitive-, sociale-, og kommunikative vanskeligheder,
7
”Når kroppen lærer – sansemotoriske vanskeligheder hos børn med ASF og DAMP/ADHD”.
Bundgaard, K.
7
har det også indflydelse på sansemotorikken. Det påvirker samtidig den anden
vej rundt således, at sansemotoriske forstyrrelser påvirker det kognitive, sociale, og kommunikative funktionsniveau. Eftersom de basale sanser er
grundlæggende for menneskers udvikling, er det nærliggende at sætte ekstra
grundigt ind her.
A. J. Ayres skriver således om udfordringen for børn med ASF:
”Dårlig
sansebearbejdning
hæmmer
udviklingen
af
motorisk
planlægningsfærdigheder på mange leder; barnet har ikke nemt ved at
danne sig et visuelt indtryk af den genstand, der befinder sig foran ham, han
har ikke nogen veludviklet kropsbevidsthed, som han kan bruge til motorisk
planlægning, han har svært ved at forestille sig den mulige anvendelse af en
genstand, han er uvillig til at engagere sig i hensigtsmæssige aktiviteter,
han nægter at lave noget nyt eller ukendt, og når han laver noget er det
ikke en gang sikkert, at han har glæde af det.” (Ayres, A. J. Side 157)
Ayres siger her, at for at vi kan hjælpe barnet bedst muligt, skal vi styrke
sansebearbejdningen således, at flere sanseindtryk kan blive mere effektivt
registreret og de blive bedre i stand til, at håndtere og navigere i en ofte kaotisk
verden. Dette vil give livskvalitet og dermed ”det gode liv” som er ACVs mission8.
Handleforslag
Samtlige elever på STU 3 er sansemæssigt over- eller underreagerende og derfor
er det af stor vigtighed, at man er opmærksom på dette og at man med denne
viden
tilpasser
undervisningen/tilbuddene
til
den
enkelte
elev.
Funktionsniveauet er meget forskelligt og hos de elever hvor niveauet er meget
lavt, er det virkelig udfordrende, at finde og lave relevante øvelser og aktiviteter.
I min praktik i STU3 har der hele tiden været et stort fokus på, at tilbyde
sansestimulerende aktiviteter. Fx er vi hver uge i salen hvor jeg, siden
efterårsferien, har stået for aktiviteterne. Her har vi brugt faldskærmen og
trampolinen, men her kunne indretningen godt være endnu bedre. Her mangler
efter min mening gynger, balancebomme, bænke, sandposer osv. Vi er i
svømmehallen med to af de lavest fungerende elever og det har virkelig høj
8
http://acv.slagelse.dk/om-acv/acv-som-virksomhed
8
prioritet, da det er tydeligt, at de finder stor glæde ved dette. Endvidere cykler
og går vi mange ture på området i både regn og blæst. Eleverne deltager og
udfordres i de daglige praktiske gøremål, som vi finder relevante og som er
inden for deres udviklingszone. Det er faste rytmer, gentagelser og struktur, som
er succeskriteriet for, at eleverne får automatisereret almindelig dagligdags
læring.
I dette efterår har vi været tre personaler været på kursus i Snoezelhuset og jeg
har været derinde flere gange med eleverne på skift. Det er bl.a. dette sted der
har inspireret mig til denne opgave, for det er da begrænsende, at vi skal køre
helt til Gentofte, for at tilbyde dem sansestimulering i et kontrolleret miljø.
Som det kan læses, mener jeg at teamet gør ALT hvad de kan for, at tilbyde
sansemotoriske aktiviteter for eleverne, i det omfang det er muligt. Derfor skal
dette afsnit ikke læses som en kritik, men jeg vil i stedet komme med forslag til,
hvordan de kan implementere endnu mere sansestimulering i deres arbejde og
indretningen af deres nye lokaler på RV 53 samt den tilhørende have.
Pauserum
Indretningen bør være så fleksibel som muligt da sammensætningen af elever
skifter år for år, samtidig skal det være tydeligt hvilken funktion de forskellige
rum har. Jeg har oplevet at mennesker med ASF bør have mulighed for, at trække
sig fra fællesskabet og de fleste har brug for et pauserum. Disse pauserum kan
gøres personlige ved, at hvert rum tilpasses den enkelte elevs behov med fx TV,
musikanlæg eller hængekøje og det ville også være oplagt at dekorere væggene
med farver eller andet kreativt i stedet for hvide vægge.
Større rum
Der kan stadig godt være større rum, der har funktion som klasseværelser, men
de bør kunne opdeles i flere funktioner. Det ville være ideelt at have et
tumlerum/område med mest mulig fri gulvplads, og med måtter og puder så
man ikke kan komme til skade. Tumlelege fremmer automatiseringen af de
grovmotoriske grundbevægelser, og giver en kraftig påvirkning af vestibulær-,
9
propriceptiv-, og taktilsansen. Samtidig øver man både rumlig orientering,
fordybelse og koncentration9.
Redskaber
Som allerede nævnt er alle eleverne sansemæssigt over- eller underreagerende
og der bør derfor forefindes endnu flere sansestimulerende redskaber. For at
påvirke den proprioceptive sans kan nævnes rullebræt, hængekøjer, balancesten
og klodser. Den taktile sans kan påvirkes fx ved at ligge i bold/kuglebad eller
være i ført kuglevest og man kan også stimulere ved hjælp af børster.
Udendørs
Haven på RV 53 er oplagt at indrette som endnu en sansestimulerende aktivitet,
da man i Æblehaven ikke har nogen former for disse ting og derfor er nød, til at
bevæge sig væk fra matriklen. I haven bør være gynger i forskellige
udformninger fx dækgynge, fuglerede og dobbeltgynge for, at stimulere den
vestibulære sans - det samme vil en vippe og rutchebane gøre. En stor
sandkasse/område med spande og skeer er med til at stimulere den taktile sans.
Til sidst vil en trampolin være til stor glæde og stimulering af den proprioceptive
sans. Cykler (tandem og sofacykler) ville også være gode motoriske udfordringer
for eleverne, da man vil kunne tage en enkelt med ud og give oplevelser i
naturen.
Konklusion
Jeg kan konkludere, at det er grundlæggende, at have viden om og fokus på
sansemotorik og sanseintegration hos mennesker med ASF, da det giver en
grundlæggende forståelse for, hvorfor disse mennesker har udfordringer med
selv helt basale opgaver, vi stiller dem. Deres ukoordinerede og klodsede
bevægelser skyldes ikke uvilje, men derimod manglende forudsætninger. Uden
denne viden kan vi ikke tilpasse kravene, så de passer til deres udviklingszone
og vi kan ikke hjælpe dem med at bearbejde de indtryk, de modtager så
forskelligt fra os. Målet for os, er at forbedre sansebearbejdningen for, at flest
mulige sanseindtryk bliver effektivt registreret således, at der skabes overskud
og udviklet evner til, at fungere i samspil med omgivelserne.
9
”Bevægelse og udvikling”. Ahlmann, L.
10
Jeg mener at kunne konkludere, at en indsats der er indenfor barnets formåen på
det sansemotoriske område, vil give barnet en succesoplevelse, en tro på sig selv
og øget livskvalitet. Et barn med tro på sig selv og kropsfornemmelse har lettere
ved at begå sig socialt og vil have lettere ved, at tilegne sig andre færdigheder.
Indsatsen skal tilpasses til hver enkelt elevs funktionsniveau og det er afgørende,
at aktiviteterne er indenfor rækkevidde således, at sansebearbejdningen kan ske
hver dag og så ofte som muligt. Eleverne har nemlig brug for at øve sig mange,
mange gange og i forskellige sammenhænge.
Perspektivering
Når alt dette så er sagt, fører det mig tilbage til min indledning, hvor jeg undrer
mig over, at ACV ikke har et endnu større fokus på sanseintegration- og
stimulering, især når de udfordrer sig selv og hinanden og hele tiden søger at
udvikle sig fagligt for, at blive så kompetente inden for autismespektret, at de når
deres vision om at blive Danmarks Faglige Fyrtårn i 2015?10 Hvis jeg skal forsøge
at svare på det så er der ingen tvivl om, at der findes mange dygtige og
engagerede medarbejdere på ACV men, at de skal blive endnu bedre til, at dele
den viden og synliggøre den overfor hinanden og omverdenen.
Min anden underen går på hvordan kan det være at når ACV skriver, at de er
totalleverandør inden for autismespektret i Danmark og en organisation med
over 500 ansatte, ikke råder over et sansestimuleringstilbud11? Derfor har jeg
forhørt mig hos centerledelsen og fik at vide, at der er planer om, at indrette et
tilbud i forbindelse med de nye lokaler STU3 får på RV 53. Jeg har henvendt mig
til sansehus udvalget (DV7 og DV25) og tilbudt at bidrage med nogle af de
erfaringer jeg har gjort mig i forhold til eleverne i STU3 samt snoezelhuset i
Gentofte. Jeg håber og tror, det vil blive til glæde og gavn for både brugere samt
personale på ACV.
10
11
http://acv.slagelse.dk/om-acv/acv-som-virksomhed
http://acv.slagelse.dk/om-acv/acv-som-virksomhed
11
Litteraturliste
Ahlmann, L. 2002, 3. udgave, ”Bevægelse og udvikling”, Christian Ejlers´ forlag.
Ayres, A. J. 2002, 1. udgave, ”Sanseintegration hos børn”, Forlag Gyldendal.
Bundgaard, K. 2003, 1. udgave, ”Funktionsforstyrrelser – krop og læring”,
Forlag EJ Graphic A/S,Beder.
Bundgaard, K. 2003, 1. udgave, ”Når kroppen lærer - sansemotoriske
vanskeligheder hos børn med ASF og DAMP/ADHD”, Forlag EJ Graphic A/S,Beder
Sher, B. 2011, 1. udgave, ”Legebog for børn med autismespektrum- eller
sanseintegrationsforstyrrelser”. Dansk Psykologisk Forlag
Internetsider
http://acv.slagelse.dk/om-acv/acv-som-virksomhed
12