Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden bedst kan gøre for at nedbringe ejendommens samlede negative påvirkning af klimaet. Indsatsområderne er nedbringning af mængden af udledte af klimagasser, indlejring af mere kulstof i jorden samt forøgelse af udbytterne. Klimahandlingsplanen er udarbejdet sammen med og på basis af oplysninger, der er stillet til rådighed af ejendommens driftsleder. Fakta om bedriften 2011 Ejendom: Årskøer: 120 stk. Stald: Dybstrøelse Dyrkningsareal: 174 ha Jordbundstype: 1-3 JB Energi: Opvarmning: Genvinding Malkesystem: Sildeben Mælkekøling: Vandkøling Vandboringer: 3 stk. Naturarealer: Læhegn: 15 km Naturareal: ja Produktions skov: nej Sammendrag af klima indsatserne på bedriften For at mindske brugen af fossile brændstoffer skiftes produktionen af grønpiller ud med let fordøjeligt kløvergræsensilage. Dæktrykket ved markarbejde sænkes og tre ældre cirkulationspumper udskiftes i malkestalden. For at mindske udledningen af metan øges ydelsen pr. ko, mens kvoten holdes konstant. Og kviernes kælvningsalder nedsættes fra 25,3 til 24 mdr. Deltagere ved bedriftsrådgivningsbesøget Jens Krogh, Ejer Erik Kristensen, Økologisk Landsforening tel. 40780521 tel. 30627545 Underskrift Ejer / Driftsleder Ansvarlig konsulent Klimaberegning Ejendommens udledning af drivhusgasser er modelberegnet ved en livscyklusvurdering. Til brug for dette er anvendt: Klimameteret. Kulstoflagringen i sædskifte og læhegn er beregnet med ØKO C-TOOL. Foderindkøb betegner drivhusgasudledningen fra dyrkning, forarbejdning og transport af indkøbt foder. Energi omfatter det direkte energiforbrug på bedriften og energi brugt af eksterne maskinstationer. Mark opgørelsen betegner lattergas udledt ved dyrkning af afgrøder fratrukket kulstof lageret i humus og dyrkede træer. Husdyrgødning omfatter både udledning fra lagre og markoperationer, samt import og eksport. Metan udledningen fra ejendommens husdyr er beregnet på baggrund af foderplaner. Det forventede resultat af klimahandlingsplanen fremgår herunder: 2011 Klimameteret Foderindkøb Indirekte udledning Miniralisering af humusjord Biologisk N-fiksering Ompløjning af grøn afgrøder Udbringning af husdyrgødning Stald og gødningslagre Vomforgæring Maskinstation og transport Energiforbrug I alt Efter Tons CO2 40 26 0 28 30 65 45 427 55 149 865 % 5 3 0 3 3 8 5 49 6 17 100 Tons CO2 40 26 0 28 30 65 45 408 15 145 803 % 5 3 0 3 4 8 6 51 2 18 100 -196 -88 -283 -23 -10 -33 -196 -88 -283 -24 -11 -35 Kalkule Energiproduktion I alt -1120 -1120 -129 -129 -1120 -1120 -140 -140 Resultat Foderindkøb Energi Mark Husdyrgødning Husdyr I alt t CO2 67 -916 -226 110 427 -538 % -12 170 42 -21 -79 100 t CO2 67 -960 -226 110 408 -601 % 11 -160 -38 18 68 -100 Udledning pr. kg. mælk -0,56 C-tool Kulstofbinding sædskifte Kulstofbinding læhegn Reduktion -0,62 63 -12 Bedriftsudviklingsbesøget Beregning af gårdens drivhusgas udledning: Den samlede udledning af drivhusgasser fra ejendommen udgør 0,9 kg. CO2 pr. kg. mælk leveret. Heraf udgør 0,2 kg. lattergas, 0,5 kg metan og 0,2 kg kuldioxid. Medtages kulstofbindingen og ejendommens energiproduktion er udledningen under 0 kg. CO2 pr. kg. mælk, som er det endelige resultat. Dine indsatsområder betyder en reduktion af udledningen på 12% eller 63 tons CO2. Energiforbruget på ejendommen ligger på niveau med flere andre ejendomme udregnet som forbrug pr. årsko. Bemærkelsesværdigt og helt usædvanligt er det at ejendommen er klimaneutral og faktisk bidrager positivt til klimabalancen i kraft af el produktionen fra vindmøllen. Fremtidige indsatsområder: Kroghsminde er ved at forberede et økologisk biogas anlæg på gården, - ved at lade gårdens gylle indgå i biogas anlægget opnås en reduktion i gyllens indhold af metan, som kan bruges til energiproduktion og fortrænger fossil energi. Yderlig forventes det at den bedre infiltrations evne og gødningsvirkning af gyllen, efter biogasprocessen, også vil betyde en reduktion i udledningen af lattergas ved udbringning af gyllen. Den positive effekt på drivhusgasudledningen, af at køre de nuværende producerede husdyrgødningsmængder gennem et biogasanlæg, er beregnet til 189 tons hvor af 126 stammer fra energiproduktion i anlægget. Pr. kg. mælk svarer det til en reduktion på 0,20 kg CO2. Kroghsminde har en målsætning om at blive 100% selvforsynende med foder, hvilket også er en stærk klimamålsætning. Ved import af kraftfoder udgør forarbejdning og transport typisk 45% af klimabelastningen fra et kilo foder, der er derfor store muligheder i at begrænse importen. Køernes fodereffektivitet i forhold til den samlede ration må dog ikke forringes hvis klimagevinsten skal opretholdes. Udfordringen består i at dyrke sit eget proteinfoder. Vakuumpumpen på malkeanlægget kunne frekvensreguleres hvorved der kan opnås en energibesparelse på pumpen mellem 40 og 70%. Ved malkning udnyttes højest 50% af pumpens effekt, mens der er behov for fuld ydelse under vask. Det koster ca. 22000 kr. at få pumpen frekvensreguleret og tilbagebetalingstiden ligger typisk på mellem 3 og 7 år. Vandingsbehovet på ejendommen er stort. Ved at anvende Vandingsregnskab (manuelt eller elektronisk) ville sikkerheden for at vande rettidigt og i passende mængder øges. Med 140 hektar der skal vandes, er der også en væsentlig økonomisk og energimæssig besparelse i at vande optimalt, foruden klimagevinsten. Lastbil contra traktor transport blev vendt. Effekten af at bruge lastbil til flytning af foder, gylle og halm frem for at bruge traktor og vogn, til den samme opgave er ca. 0,15 kg CO2 for hver ton der flyttes en km. Hvis bedriften udviddes vil der være fornuft i at bruge lastbil til flytning af gylle når afstanden er mere end 4-5 km, hvilket vil være en økonomisk og klimavenlig disposition. Ejendommens stærke og svage sider på klimaområdet Styrker Svagheder Sædskiftet binder total set kulstof og bidrager positivt til klimaregnskabet med en forholdsvis stor andel. Kunstvanding er nødvendig på ejendommen. Energioptimering er foretaget ved renovering af bedriften både m.h.t. mælkesystem, mælkekøling og genvinding. Opfølgning på effektivitets mål kan gøres mere overbevisende. Stor andel af drøvtyggere. Opmærksomhed på klimaproblematikker. Udledningen af drivhusgasser er meget lavere end normalt målt pr. kg. mælk. Bedriften er energiproducent via egen vindmølle. Pumper ugentlig gylle fra stald til lager. Muligheder Trusler Installere solfangere til varmt vand i stuehuset. Danmarks energipolitik med hensyn til biogas og vedvarende energi truer gårdens muligheder for at blive energiproducent. Etablere faste kørespor i kløvergræs Etablere et gårdbiogasanlæg Udskifte og etablere nye læhegn. Større fokus på bytteforholdet mellem korn og kød. Lettilgængelige indsatser Den gennemsnitlige ydelse på ejendommen i 2011 udgør 8000 kg. EKM pr. ko. Målet er at komme op på 8250 kg. Med en øget ydelse i stalden kan kvoten på knap en million kg. energikorrigeret mælk opfyldes af 119 køer, mod 122 i dag. Effektivitetsstigningen vil i det nuværende stald og afgræsningssystem betyde en metan reduktion på 1473 kg pr. ko. På Krogsminde bruges i dag grønpiller af egen avl i foderplanen, men da løntørring er en meget energikrævende proces, udskiftes grønpillerne med letfordøjeligt kløvergræs. Kløvergræs af første slæt har ligesom grønpillerne et forholdsvis højt indhold af AAT. Lykkes det ikke at holde ydelsen på øgede grovfodermængder erstattes pillerne af kraftfoder, hvilket dog vil reducere klima gevinsten til det halve. Dæktrykket på traktoren har stor indflydelse på brændstofforbruget. I marken skal dæktrykket være så lavt som muligt og på landevejen så højt som muligt. Da Krogsminde har en permanent traktor til markarbejde, nedsættes dæktrykket på denne, hvilket også vil gavne jordstrukturen og dermed den potentielle dannels af lattergas. Diesel forbruget til markarbejdet skønnes at være 7500 liter og der regnes med en besparelse på 15%. Tre cirkulationspumper i malkerum/fyrrum udskiftes til nye energibesparende pumper, hvor ved der typisk spares 2/3-dele af det hidtidige energiforbrug til pumperne. Tilbagebetalingstiden for pumperne vil være mellem 3 og 5 år, ved et skønnet total forbrug på 600 kwh for de to pumper knyttet til malkesystemet og 1800 kwh for pumpen tilknyttet varmesystemet. Kviernes kælvningsalder er 25,3 mdr. Ved at sætte fokus på kælvningsalderen og sænke den til 24 mdr. vil antallet af vomme pr. dag reduceres og betyde en mindre udledning af metan fra dyrene. Midlet er i første omgang at tage kvierne tidligere hjem fra græsnings arealerne til inseminering. Aftalte klimatiltag Tiltag Mindre metan dannelse Mindre energiforbrug Estimeret virkning 1473 kg. CO2 pr. ko pr. år 0,77 kg. CO2 pr. kg. piller Dæktryk på marktraktor nedsættes til 1 bar. Mindre energiforbrug 2,7 kg. CO2 pr. liter brændstof 3059 kg. Udskiftning af cirkulationspumper i malkerum 3 stk. Mindre energiforbrug 0,7 kg. CO2 pr. kwh 1400 kg. Lavere kælvingsalder fra 25,3 til 24 mdr. Mindre metan dannelse 3,16 kg. CO2 pr. dag pr. årskvie 14037 kg. Stigning i mælkeydelse på 250 kg. EKM Fodring uden grøntpiller Effekt Total virkning 4419 kg. 39996 kg.