Tilladelse til midlertidig udledning af oppumpet grund

Rambøll v/ Alexander Dirks Steinmoen
Hannemanns Allé 53
2300 København S
Dato:
08-05-2015
Sagsb.: andmc
Sagsnr.: 15/23910
E-mail:
[email protected]
Telefon: 72 36 36 30
Afgørelsen er fremsendt pr. mail til: [email protected]
Tilladelse til midlertidig udledning af oppumpet grund- og overfladevand
til Sønderstrup Å
Rambøll v/Alexander Dirks Steinmoen har den 27. april 2015 på vegne af Regionstog A/S ansøgt Holbæk
Kommune om tilladelse til udledning af oppumpet grundvand og overfladevand til det kommunale vandløb
Sønderstrup Å. Udledningspunktets placering er markeret med rød cirkel på nedenstående kort.
Holbæk Kommune · Vækst og Bæredygtighed · 0899 Kommuneservice · Tlf. 72 36 36 30
[email protected] · www.holbaek.dk
Besøgsadresse: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk
Ansøgning
I forbindelse med etablering af en ny underføring ved bro over Sønderstrup Å, så denne bringes i
regulativmæssig kote, søges der om midlertidig udledning af grud- og overfladevand i anlægsperioden.
Arbejdet indebærer således spunsning for tørholdelse af presse og modtagegrupper, samt ledningsgrav
under anlægsperioden. Vandet der ønskes bortledt vil ifølge ansøger bestå af overfladevand, samt indsivet
grundvand fra det sekundære grundvandspejl.
Der søges om udledningstilladelse for perioden 11. maj 2015 – 1. juli 2015. Der søges om udledning i
koordinatpunkt (E:674517; N:6163693, UTM 32). Anlægsarbejdet forventes udført over en periode på
maksimalt 3 uger. Den forventede maksimale vandmængde anslås til 10 l/s til Sønderstrup Å.
Ansøger oplyser, at det oppumpede vand ledes gennem en klaringscontainer for at sedimentere faste
stoffer/partikler. Containeren har et volumen på minimum 4 m³.
Afgørelse
Holbæk Kommune meddeler hermed tilladelse til midlertidig udledning af oppumpet grund- og
overfladevand til Sønderstrup Å ved UTM 32 (E:674517; N:6163693). Afgørelsen meddeles på følgende
vilkår:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Tilladelsen er midlertidig og gælder fra meddelelsesdatoen og frem til og med juli 2015
Der må maksimalt udledes 10 l/s til recipient
Udløbet skal ske via en klarings-container med et passende volumen, dog på minimum 4 m3
Containeren skal indrettes så der sker en maksimal sedimentation af det oppumpede vand
Containeren skal efter behov tømmes for sedimenteret stof, så det effektive vådvolumen
opretholdes
Udløbet må ikke give anledning til udledning af uklart vand, f.eks. fra okker eller andre synlige
partikler
Udløbet til Sønderstrup Å skal anlægges således, at der ikke sker erosion af bund og brinker
I tilfælde af spild eller uheld med forenende stoffer i - eller i nærheden af udgravningen - skal
udledningen omgående stoppes og kommunen underrettes
I tilfælde af udledning med forurenende stoffer til Sønderstrup Å skal kommunen straks
underrettes herom
Godkendelsesmyndigheden (Holbæk Kommune) skal underrettes når arbejdet er udført og
udledningen bragt til ophør
Tilladelsen bortfalder hvis ikke den er taget i brug inden 6 måneder fra godkendelsesdatoen.
Kommunens bemærkninger til det ansøgte
Ved maksimal udnyttelse af vilkår nr. 2 anslås den samlede udledte vandmængde at udgøre ca. 18.000 m³
fordelt over en periode på 3 uger. Kommunen vurderer dog ikke, at der vil blive tale om en konstant og
jævn udledning på 10 l/s over alle 3 uger, hvorfor den estimerede maksimale vandmængde forventes at
være væsentlig højere end den faktiske udledning.
Der findes - ifølge kommunens oplysninger - ingen indvinding af drikkevand sted indenfor en afstand af 300
meter fra udløbet. Det er således kommunens vurdering af den anmeldte oppumpede vandmængde ikke
Holbæk Kommune · Vækst og Bæredygtighed · 0899 Kommuneservice · Tlf. 72 36 36 30
[email protected] · www.holbaek.dk
Besøgsadresse: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk
udgør en risiko for grundvandsressourcerne i området, og i henhold til vandforsyningsloven1 § 26 stk. 2 skal
der derfor ikke søges om særskilt tilladelse til bortledningen af grundvand.
Det er Holbæk Kommunes vurdering, at de mulige udledte stoffer og stofkoncentrationer fra det
oppumpede grund- og overfladevand - samt de samlede vandmængder - er så lave, at de er uden betydning
for vandmiljøet i den berørte recipient. Derfor fastsættes der ikke krav til miljøkvaliteten i vandet jf. § 9 i
bekendtgørelse 1022 af 25/08 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af
forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet2.
Ved maksimal udnyttelse af vilkår nr. 2 udgør den daglige udledning til Sønderstrup Å ca. 864 m3 pr døgn.
Det er Holbæk Kommunes vurdering at dette ”worst case scenarium ” ikke giver anledning til hydrauliske
problemer i Sønderstrup Å, selv ved meget lave vandføringer. Det er ligeledes vurderet at opholdstiden i
den foreslåede klaringscontainer er tilstrækkelig til, at partikler der ellers ville kunne bundfældes i
vandløbet vil blive tilbageholdt.
Lovgrundlag
Nærværende tilladelse er meddelt i henhold til § 28 i Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven)3 og
§ 9 i Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til
vandløb, søer eller havet.
Klagevejledning
Afgørelsen om, at der ikke fastsættes miljøkvalitetskrav til udledningen kan - ifølge § 22 i bekendtgørelse
1022 af 25/08 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til
vandløb - ikke påklages.
Tilladelsen til udledning af oppumpet grund- og overfladevand kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
Klagefristen er 4 uger fra tilladelsen er meddelt.
Klageberettigede er:
–
–
–
–
Afgørelsens adressat
Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald
Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål
Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur
og miljø som hovedformål.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager
via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på
www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer,
typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager,
1
LBK nr. 1199 af 30. september 2013
BEK nr. 1022 af 25. august 2010
3
LBK nr. 879 af 26. juni 2010
2
Holbæk Kommune · Vækst og Bæredygtighed · 0899 Kommuneservice · Tlf. 72 36 36 30
[email protected] · www.holbaek.dk
Besøgsadresse: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk
skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen,
hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen,
skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden
videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om,
hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Underretning om afgørelsen
Denne afgørelse offentliggøres på Holbæk Kommunes hjemmeside i en offentlig høringsperiode på 4 uger
fra godkendelsesdatoen.
Følgende underrettes direkte om afgørelsen:

Ansøger
Offentlige myndigheder:

Naturstyrelsen, [email protected]
Interesseorganisationer:




Danmarks Sportsfiskerforbund, [email protected]
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, [email protected]
Danmarks Naturfredningsforening, Holbæk, [email protected]
Danmarks Fiskeriforening, [email protected]
Nærværende tilladelse er udarbejdet af,
Anders Cold
Spildevandsteamet, Holbæk Kommune
Holbæk Kommune · Vækst og Bæredygtighed · 0899 Kommuneservice · Tlf. 72 36 36 30
[email protected] · www.holbaek.dk
Besøgsadresse: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk