Adgang til Ordbogen.com

Betjening af
folkekirkemedlemmer
i udlandet
Danske Sømandsog Udlandskirker
Folkekirkemedlemmer,
der bor i udlandet, har
ret til kirkelig betjening i
fraflytningssognet. Men
der er også mulighed for
at få kirkelig betjening i
de danske sømands- og
udlandskirker.
Generelt
Et medlem af folkekirken bevarer medlemskabet af folkekirken selv efter at være flyttet til
udlandet. Det betyder, at man har ret til betjening i det sogn, man boede i, da man rejste
ud – eller man kan henvende sig til en af de
danske sømands- og udlandskirker.
Se de nærmere regler på www.dsuk.dk.
Folkekirken har endvidere indgået aftale
med en række kirkesamfund i Europa vedrørende gensidig forpligtelse på kirkelig betjening. Læs mere på www.dsuk.dk og www.
interchurch.dk
Dåb
Dåb i en sømands- og udlandskirke kan ske
ved henvendelse til præsten i den pågældende kirke. Dåb kan også ske i enhver
evangelisk-luthersk kirke. Ved dåb i udlandet
bliver barnet ikke automatisk medlem af Den
danske Folkekirke. Dette kan ske, når barnet/
familien ved indrejse/hjemflytning til Danmark
får et dansk personnummer og ved forevisning af dåbsattest registreres som medlem af
folkekirken.
Den Danske Kirke i London.
Konfirmation
Der er mulighed for konfirmationsundervisning og konfirmation i alle sømands- og
udlandskirker. Dette aftales med præsten.
Nogle præster tilbyder også fjernundervisning, eventuelt kombineret med konfirmandweekend. Folkekirken har ikke et egentligt
fjernundervisningsprogram, og sådanne andre
løsninger må altid aftales direkte med præsten i fraflytningssognet.
Bisættelser
Ved dødsfald i udlandet er præsterne og det
øvrige personale ved de danske sømandsog udlandskirker til rådighed for samtale og
bisættelse eller mindehøjtidelighed.
Indmeldelse
og udmeldelse
Kirkeskat
Indmeldelse og udmeldelse af folkekirken skal ske ved henvendelse til
sognepræsten i det sogn, hvor man
senest havde bopæl før fraflytningen fra
Danmark.
Danskere i udlandet, som ikke er
medlemmer af folkekirken, kan være
medlem af en dansk sømands- og
udlandskirker efter de gældende regler.
Medlemskab af folkekirken medfører
ikke automatisk medlemskab af en dansk
kirke i udlandet, og medlemskab af en
sømands- og udlandskirke medfører ikke
automatisk medlemskab af Den danske
Folkekirke.
Bor man i udlandet og er skattepligtig i
Danmark, har man mulighed for at blive
fritaget for at betale kirkeskat i Danmark
mod at betale et tilsvarende bidrag til den
lokale danske sømands- og udlandskirke.
På den måde kan man støtte den
kirke, man er medlem af, mens man er i
udlandet.
Læs mere om ordningen og hvem, der
kan bruge den, på www.dsuk.dk/kirkeskat.
Her findes også ansøgningsblanketten,
som udfyldes og afleveres til den stedlige
sømands- eller udlandspræst.
Vielse og kirkelig
velsignelse
Alle danske udlandspræster kan foretage
kirkelig velsignelse, men danske præster i
udlandet har ikke lokal dansk vielsesmyndighed.
Nogle præster har en vielsesmyndighed
lokalt. Såfremt et dansk par medbringer en
ægteskabsattest, kan præsten vie dette par.
Derefter skal parret henvende sig til
Borgerservice i hjemkommunen i Danmark
for at få vielsen registreret.
Først da er vielsen gyldig i Danmark.
www.um.dk
www.borger.dk
Udgivet af Danske Sømands- og Udlandskirker, marts 2013
Fotos Kåre Gade, Bo Nygaard Larsen Colourbox
Iben Vinther Nordestgaard,
præst i Den Danske Kirke i Berlin.
Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK, er en privat, folkekirkelig organisation med cirka 60 kirker verden over. DSUKs præster er ligestillede med
præster i folkekirken og kan foretage kirkelige handlinger, dog ikke vielser.
DSUK udsender også præster til Dansk Kirke i Sydslesvig, hvor der er et
stærkt dansk folke- og kirkeliv i det danske mindretal.
Foruden de kirkelige handlinger og tilbud om undervisning er der i de
danske sømands- og udlandskirker en lang række tilbud som for eksempel
danskundervisning, ungdomsarbejde, foredrag, kulturelle arrangementer og
meget mere.
Følg vores arbejde på web, facebook og twitter.
Danske Sømands- og Udlandskirker
Smallegade 47 • 2000 Frederiksberg
Tlf 7026 1828 • www.dsuk.dk
www.dsuk.dk/kirkelig-betjening
Danske Sømandsog Udlandskirker