1. No category

Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Race Avls Strategi (RAS)
Race Avls Strategi:
Hvad er det?
Det siger selvfølgelig lidt sig selv, det er en strategi for hvad vi vil med racen og den fremtidige avl.
En RAS skal indeholde nogle bud på hvordan vi, klubben, opdrætterne, hanhundeejerne og hvalpekøberne
gennem spørgsmål og krav kan medvirke til at forbedre Berner Sennen hundens sundhed og forlænge dens
levetid, uden at vi mister racens typiske eksteriør og temperament.
Den RAS, som du sidder med nu, er bygget op af fire elementer med en masse underafsnit og et spørgeskema.
Den første del indeholder racens historie internationalt og dens opstart i Danmark.
Den anden del er en konklusion på hvor vi er nu, både sundhedsmæssigt, mht. eksteriør og
temperamentsmæssigt.
Denne del indeholder en masse statistikker og oversigter over sygdomme, levealdre, hvalpeantal, avlsdyr, og
meget mere. Den indeholder også lidt om avlsarbejde ud over grænserne og muligheder for brug af køle- og
frostsæd.
Den tredje del skulle gerne give nogle bud på, hvordan vi kommer videre og hvordan vi gennem avlen kan
medvirke til at fastholde og udvikle racen, så vi fastholder den racetypiske Berner, der samtidig er sund med
lang levetid og et temperament, der gør den egnet til at være en del af det omgivende samfund.
Den fjerde del indeholder lidt om udmøntningen af strategien.
4 vigtige pinde i avlsarbejdet:
-
Opdræt altid med sund fornuft og omtanke
-
Statistik og tal er ikke alt, men kan bruges som værdifuld information
-
Husk at hunden er en sammensat helhed, fokuser ikke kun på et område
-
Ville du selv købe en hvalp af den påtænkte kombination, hvis nej så lad være.
1
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Indholdsfortegenelse:
Del 1 ........................................................................................................................................................................3
Historie................................................................................................................................................................3
Del 2 ........................................................................................................................................................................6
Omkring populationen og sundhed.....................................................................................................................6
Gennemgang af racen.........................................................................................................................................9
Indsamling af materiale. .................................................................................................................................. 11
Del 3. .................................................................................................................................................................... 25
DBSK’s etiske Avlsanbefalinger. ..................................................................................................................... 25
Generel sammenfatning af avlsanbefalinger:.................................................................................................. 32
Del 4. .................................................................................................................................................................... 33
Omsætningen af strategien. ............................................................................................................................. 33
Bilagsliste: ....................................................................................................................................................... 34
Litteraturliste: .................................................................................................................................................. 34
2
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Del 1
Historie.
Berner Sennen Hundens Historie
I Berner Sentens hjemland, Schweiz, findes også tre andre Sennenhunde (Sæterhunde): Grosser Schweizer
Sennen, Appenzeller Sennen samt Entlebucher Sennen.
Uden at gå i detaljer kan man sige, at Sennenhundene delvis kan afledes af de doggeagtige hunde, som
ledsagede de forskellige folkestammer i folkevandringstiden. De blev brugt til at drive de kvægflokke frem,
som disse folk medbragte. Lignende hunde blev anvendt af de romerske tropper, da de gik over alperne og
besatte Helvetien (Schweiz).
De schweiziske Sennenhunde og Rottweileren er deres efterkommere. I Mellemeuropa udvikledes de såkaldte
slagterhunde.
Sennenhundene driver kvæg ved at snappe det i haserne. Denne teknik er ret speciel for Sennenhundene, og der
er indbygget i alle Sennenhundene. I har sikkert også bemærket ved jeres egne hunde, at de i leg kan ”drive” jer
og jeres børn ved at snappe efter haserne.
Fra Gotthard- passet førte mange handelsveje til de forskellige dale i Schweiz, det var først og fremmest her,
der opstod lokale afarter af disse slagterhunde – større og mindre, kort og langhårede – og de kaldtes alle
Sennenhunde.
I mange århundreder kendtes deres eksistens kun i disse begrænsede områder. Indtil midten af 1800 tallet
brugtes disse hunde udelukkende som gård- og hushunde og som hyrdernes og sæterens hjælper i hele den
tysktalende del af Schweiz samt i Sydtyskland. Disse ”bindehunde” som de nedladende blev kaldt, var virkelig
arbejdshunde.
Sennenhundene havde dog intet racenavn dengang. De hunde, der havde en hvid ring om halsen blev kaldt
”Ringgi”, de med den hvide line mellem øjnene og blis blev kaldt ”Bläss” eller ” Blässi” (ordet stammer fra det
tyske ord ”blass” = bleg), og de mørke hunde, der næsten manglede hvidt, blev kaldt for ”Bäri” (et
dialektudtryk for bjørn). Læg mærke til formindskelsesenden ”i” . Praktisk talt alle kælenavne ender på ”i” i de
schweiziske dialekter. Man bruger den endelse ved alt og alle, man holder af.
I den anden halvdel af 1800-tallet kom det på mode at indføre fremmedartede hunde til Schweiz. Nu skulle
hunde have stambog, og man overså totalt, at der næppe fandtes mange hunderacer med en historie, der var lige
så lang som sennenhundenes, der tilmed havde naturens egen stambog, hvor kun de mest raske og velegnede
hunde kunne overleve og videreføre arten.
3
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Mod slutningen af det 19. århundrede kunne man nu kun finde få Sennenhunde. For Berner Sennens
vedkommende fandtes de næsten udelukkende i Dürrbachtal (et område syd for Bern). Derfor kaldtes disse
hunde nu Dürrbachler.
Kun i dette område kunne man se dem. Der kunne man til gengæld se dem foran enhver mælkekærre (Berner
Sennen og Grosser Schweizer Sennen er fremragende trækhunde), ved hver kvægjord, ved hver en gård og ved
hvert mejeri og alle sæterhytter.
I dette område genopdagedes Berner Sennen nu af hundeentusiasten Franz Schertenlieb, uden at han dog kunne
ane den succes, som racen skulle få i fremtiden. I 1908 forelskede den schweiziske kynolog Albert Heim sig i
Dürrbachleren, og han gav den senere navnet Berner Sennen
Berner Sennen, som hovedsagligt var bondens brugshund, passende med sine harmoniske farver godt ind i
naturen. Den kunne kun bruges såfremt dens karakter svarede til de opgaver og pligter den havde. Efter
datidens begreber var en hund kun ”god”, hvis den var vagtsom, skarp men ikke bidsk. Når man forlod huset,
skulle den følge føreren i hvert skridt, kørte man hestevogn, skulle den løbe mellem de bagerste vognhjul. Den
måtte aldrig løbe ud i markerne. Ved behov skulle dens herre forsvares. Genstande, der blev lagt i engen
(madkurve, redskaber m.m.) skulle bevogtes. Den måtte under ingen omstændigheder jagte vildt. Katte og høns
skulle lades i fred, og næsten det vigtigste, den måtte overhovedet ikke strejfe. Det var ikke småting, man
fordrede af en god hund, men alt dette klarede Berner Sennen.
Berner Sennen hunden er en robust bygget hyrdehund, hvis væsentligste egenskaber er, at den vogter og en
medhjælper i denne funktion. Schweizerne har gennem århundreder udvalgt individer af racen meget målrettet
på disse egenskaber.
Resultatet af dette er, at de fleste individer i racen meget dybtliggende har følgende egenskaber:
Et meget lille jagtinstinkt. Berneren strejfer sjældent, den finder det mest naturligt at blive og passe på sin flok/
familie. Den giver signal, når noget usædvanligt optræder i omgivelserne. Den har det bedst, når hele flokken er
samlet, og det vil ikke være usædvanligt, hvis den på forskellig måde viser, at flokken skal holde sammen. Alt
dette gør også, at den er en fremragende familiehund.
Som medhjælper er den ved sin robuste bygning og sit instinkt glad for at trække f.eks. slæder og vogne, men
den er også blevet brugt til at bære forholdsvis tunge ting monteret over ryggen. Dette er dog noget, som den
først kan udføre, når den er udvokset. Dvs. ca. 3 år.
Af historien fremgår det, at kriterierne for udvælgelsen af Berneren igennem tiderne har været, at den skulle
kunne bruges som trækhund, og for at kunne det skulle den være robust bygget. Endvidere at den skulle være
vogtende hyrdehund, hvilket indebar at den skulle have et minimalt jagtinstinkt. Den skulle endvidere være
trofast overfor sin egen ”flok” og den måtte ikke strejfe. Berneren har ligesom de andre 3 Sennen hunde racer
altid haft de tre farver, sort som grundfarve med brune og hvide aftegninger.
4
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Blandt de hunde, der i begyndelsen af det forrige århundrede blev udvalgt på de første avlsmønsteringer og
optaget i stambogen, var der tre forskellige typer - Ringien, Blässien og Bärien, den sidste var den mest mørke
med færrest hvide aftegninger. Den sorte grundfarve må ikke have et brunt eller rødt skær - dette betragtes som
en fejl.
Den brune farve har altid været meget ensartet placeret, variationerne på denne har været fra det beige til den
mørke rene varme brunrøde farve, hvor det sidstnævnte var det man valgte som det mest ønskelige.
Den brunrøde farve skal være ren og ikke sodet af sort pels. De hvide aftegninger var fra starten ikke så ensartet
placerede og specielt for meget hvidt omkring hals (som hos Ringgien) ved snude og blis (som hos Blässien) og
op af benene, specielt forbenene, samt omkring anal åbningen var ikke ønskeligt. I den nuværende standard er
det uacceptabelt, når disse aftegninger overskrider visse grænser. De hvide brystaftegninger var hos nogen
meget sparsom og ofte brudt af sorte striber og pletter (som hos Bärien), endvidere manglede Bärien ofte den
hvide halespids. Da man skrev den første standard kan man sige, at der blev sat nogle kunstige mål, man valgte
nogle idealer, som ikke ligefrem kunne siges at være genetisk velfunderede, og de var en slags rentegning af de
smukkeste detaljer i tegninger, som man fandt blandt nogle af hundene. Under hensyn til populationen i racen,
valgte man at nå disse mål gradvist, hvilket man kan læse ud af de standardændringer racen igennem tiderne
har haft. Det generelle har været, at de for store hvide aftegninger skulle reduceres og holdes inde for de
grænser, som standarden sætter i dag. For at opnå dette, måtte man hele tiden vælge hunde med meget hvidt fra.
Dette har også indebåret, at mangel på hvidt, frem til i dag har været accepteret, - man finder ikke nogle steder i
standarden nævnt, at mangel på hvid halespids eller hvide poter samt svag blis er en fejl. De sidst nævnte
aftegninger er benævnt som ønskelige.
Bernerens historie i Danmark ganske kort.
Omkring midten af 50’ere frem til midten af 60,ere, blev der opdrættet ganske få kuld i Danmark på svenske
importer.
Derefter stod en enkelt opdrætter for næsten alle hvalpekuld frem til slutningen af 60’erne, disse kuld var også
baseret på svenske liner.
I starten af 70’erne opstod der ganske stille flere opdrætter og der kom en del importer fra Schweiz.
Disse importer fra Sverige, Schweiz og enkle tyske hunde dannede grundlag for det voksende danske opdræt. I
løbet af 70’erne kom også de første danske skuer og udstillinger til, ligesom klubben så sin begyndelse.
Der er så kommet mange opdrættere til siden, de fleste har fortsat deres opdræt, nogle er faldet fra.
Gennem tiden har de danske hunde vundet flere verdensvindere titler og særligt nogen af de danske hanhunde
har præget opdrættet rundt om i hele verden.
Nogle få tal I 1968 registrerede DKK 26 Berner Sennen, i 72 var tallet 66 og i 82 164, i 2002 blev der
registreret 270 hvalpe
5
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Del 2
Omkring populationen og sundhed.
Registreringstal i Danmark.
Berner Sennen hunde er talmæssigt en middelstor race i Danmark, der har i perioden 2001-2009 været en svag
stigende tendens i antal af registrerede hvalpe, i 2010 og 11, er der et markant fald. I 2012 ses igen en stigning
i antallet af hvalpe.
Antallet af importerede hunde, der evt. kan indgå i avlen, ligger nogenlunde stabilt.
Dette indebærer, at den fornødne fornyelse af genpolen ved avl af sunde og racetypiske hund bl.a. skal hentes
via det internationale avlssamarbejde og ved brug af danske hunde, som er mindre brugt i avlen.
I perioden ses en tendens til en lille stigning i brugen af udenlandske hanner.
Set i forhold til racens sundhed er det problematisk, at der reelt anvendes flere hanner i avlen med samme
familiemæssige baggrund, f.eks. brødre eller halvbrødre, hvorfor antallet af forskellige hanner ikke afspejler
den reelle genmæssige spredning, se antal forskellige farfædre. Det er ikke hensigtsmæssigt set ud fra ønsket
om størst mulig spredning af generne. Der er flere avlsgodkendte hunde specielt hanner, der ikke indgår i avlen,
flere muligvis, fordi de ikke er tophunde på udstillinger. Disse hunde kan ved inddragelse i avlen med de rette
parringer tilføre racen en yderlig genimæssig spredning. Det kan også medvirke til at undgå matadoravl og der
igennem gøre det lettere at finde avlspartnere til de kommende generationer.
Det er næsten ingen kuld, der opdrættes med en indavlsgrad over 6,25, som er den indavlsgrad, DKK sætter
som svarende til en fætter/kusine parring.
Racen har pt. en anbefalet grænse på max. 100 hvalpe for hver avlshan, derefter bør hanhunden ikke længere
bruges til avl i Danmark.
6
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Tabel 1: registreringer, kuld, slægtskabsforhold.
Antal/år
Registrerede hunde
Kuld
Importer
Antal fædre
Heraf udenlandske
Flest antal parringer
Forskellige mødre
Forskellige farfædre
Morfædre
Sammenfald
Reelt antal
bedstefædre
Forskellige farmødre
Mormødre
Sammenfald
Reelt antal forskellige
bedstemødre
Kuld med
indavlsgrad over 6,25
*Se tabel 2
2002
270
54
17
23
2
2003
260
49
18
25
3
2004
315
56
21
31
7
2005
361
70
19
36
10
2006
305
53
16
32
11
2007
378
62
23
39
15
2008
392
70
12
33
11
2009
368
69
16
39
11
2010
254
54
8
41
13
2011
206
49
21
32
11
2012
286
54
12
35
11
48
45
50
65
49
58
58
66
51
49
53
31
34
8
37
40
5
31
44
8
31
45
7
33
33
8
32
35
14
35
40
9
57
72
68
69
58
54
66
33
40
4
22
46
4
34
49
3
36
51
3
35
41
4
32
38
6
37
46
8
69
62
80
84
72
64
75
1
4
0
0
0
*Se tabel 3
7
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Importerede hunde.
Nogle af de importerede hunde er indgået i avlen i Danmark, andre ikke. Der foreligger ikke en oversigt over
hvilke hunde og hvordan de fordeler sig.
Tabel 2: importer fordelt på lande
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
10 Sverige
9 Sverige
5 Sverige
3 Sverige
4 Sverige
7 Tyskland
3 Belgien
5 Sverige
3 Sverige
5 Sverige
6 Sverige
2 Norge
3 Tyskland
3 Schweiz
2 Letland
3Schweiz
3 Schweiz
3 Sverige
5 Polen
2 Schweiz
4 Belgien
2 Schweiz
1Tyskland
2 Belgien
3Tyskland
2 Frankrig
3 Norge
2 Sverige
1 Holland
2 Belgien
1Holland
3 Holland
2 Tyskland
1 Schweiz
2 Norge
2 Ungarn
2 Canada
3Holland
2 Holland
Litauen
1Tyskland
1 Belgien
3 Tyskland
1 Holland
1 Italien
2Slovakiet
1 Norge
2Tyskland
1 Finland
2 Norge
1 Norge
1 Østrig
1Tyskland
2 Polen
1 Tjekkiet
1 Finland
1Slovakiet
2 Belgien
1 Polen
2 Frankrig
1Brasilien
1 Finland
1 Østrig
1 Østrig
1 Belgien
2 Østrig
2 Belgien
1 Polen
1 Holland
1Rusland
1 USA
1 Finland
1 Polen
1 Schweiz
1 Østrig
1 Schweiz
1 Finland
1 DRU
1 Polen
1 Norge
1 Australien
1 Holland
1 Polen
1 Frankrig
Tabel 3: Flest antal parringer fordelt på hanner.
Tabellen skal læses således: i 2002 var en enkelt han far til 10 kuld hvalpe, altså 18.5 % af årgangens hvalpe.
2002
1 han:
10 kuld
1 han:
8 kuld
Flere med
2 og 3
kuld
2003
1 han:
7 kuld
1 han:
5 kuld
Flere med
2 og 3
kuld
2004
1 han:
5 kuld
2 hanner:
4 kuld
2005
1 han:
7 kuld
2 hanner:
6 kuld
2006
1 han:
5 kuld
1han:
4 kuld
2007
2 hanner:
5 kuld
2 hanner:
4 kuld
2008
1 han:
7 kuld
1 han:
5 kuld
2009
1 han :
7 kuld
1 han:
5 kuld
4 hanner:
3 kuld
1 han:
5 kuld
3 hanner:
3 kuld
2 hanner:
3 kuld
1 han:
4 kuld
1 han:
4 kuld
1 han:
4 kuld
6 hanner:
3 kuld
Flere med
2 kuld
Flere med
2 kuld
8 hanner:
2 kuld
2 hanner:
3 kuld
10 hanner:
2 kuld
4 haner:
3 kuld
7 hanner:
2 kuld
2010
2 Hanner:
3kuld
9 hanner:
2 kuld
2011
3 hanner:
3 kuld
4 hanner:
2 kuld
2012
3 hanner
3 kuld
11 hanner
2 kuld
21 hanner:
1 kuld
8
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Gennemgang af racen.
Alle hunderacer har et antal sygdomme/ helbredsproblemer, som rammer racen i større eller mindre grad – det
gælder også Berneren. I alle hunderacer kan man også finde eksempler på sygdomme/ helbredsproblemer, der
rammer enkelte hunde, dette er naturligvis et problem for hund og ejer, men det kan ikke siges at påvirke racens
generelle sundhed. Vi har i denne Ras sat en grænse på 10%, før der kan tales om et generelt sundhedsproblem.
HD og AD.
HD:
I 1983 blev racen pålagt fotografering første gang, der var i første omgang ingen restriktioner på hvordan
hundene kunne bruges i avl i DKK regi. Der har dog altid i klubbens interne avlsregler været restriktioner på,
hvordan hundene kunne parres indbyrdes.
I 2002 blev hunde med status D og E udelukket fra avlen.
Fra 1.1.2008 var det ikke længere hundens egen status der talte, men indeks
Indeks er en beregningsmetode ved hvilken der fremkommer et avlsværdital, der tager højde for både hundens
egen HD status og familiens HD status. Brugt rigtig giver det langt mere sikkerhed for afkommets HD status.
Det er det bedste redskab vi har i dag til at sige noget om arveligheden af HD.
Da det er levende dyr, vi har med at gøre, vil der altid være en risiko for at afkom HD-resultatmæssigt falder
langt fra det statistikken siger, det burde være.
Avlsanbefalingen siger, ved parring mellem to danske hunde skal de som minimum havde et gennemsnit HD
indeks på 100 på parringstidspunktet.
Fra 1.6.2012 er der følgende avlsrestriktion på racen: hunde med status D og E må kun parres med hunde, der
har status A og B.
HD statistikken viser, at de forskellige tiltag og restriktioner ikke har haft held til at ændre væsentligt på
Bernernes procentmæssige fordeling på de fem forskellige statusområder. Det er meget svært og kræver lang
tid at opnå resultater på et område som HD, da det nedarves polygenetisk, og der samtidig også er en grad af
miljøpåvirkninger, der spiller ind på den enkelte hund, det være sig fodring og motion i den tidlige
hvalpeperiode.
Lægges status A og B sammen så viser det en tendens til at omkring 70 % af de fotograferede hunde er fri for
HD.
9
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Tabel 4: HD
Antal foto. hunde
I%
A
B
C
D
E
2002
113
32
22
21
16
9
2003
130
39
28
19
8
6
2004
120
51
20
11
9
9
2005
138
41
30
16
8
5
2006
145
41
30
14
4
9
2007
177
38
28
18
6
6
2008
153
40
28
17
14
2
2009
173
45
27
14
7
6
2010
188
50
23
15
9
4
2011
174
39
27
18
12
4
2012
128
61
20
10
3
6
AD:
Siden 1999 har det været obligatorisk at fotografere for Albueleds –dysplasi på Berner Sennen hundene.
Hunde med status 3 måtte ikke bruges i avl. Det anbefales at hunde med status 2 og1 må kun parres med hunde
med status 0. Også her må vi konstante at racen ligger ganske stabilt med omkring 70 %, der har status 0, og
under 15 % der ligger i statusgrupperne 2 og 3. Arvegangen på AD er mindre kompleks end på HD, så ved
vedvarende brug af restriktionerne burde der vise sig en nedgang i antallet af hunde med status 2 og 3.
Fra 1.6.2012 gælder følgende avlsrestriktion på racen: hunde med status 3 må kun parres med hunde der har
status 0.
Tabel 5: AD
Antal foto. hunde
I%
0
1
2
3
2002
110
64
23
4
9
2003
122
75
16
6
3
2004
113
71
19
8
2
2005
122
75
16
6
3
2006
110
64
23
4
9
2007
171
70
18
6
6
2008
145
68
22
5
5
2009
167
70
21
5
4
2010
186
73
15
7
5
2011
172
81
13
4
2
2012
123
75
14
10
1
10
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Indsamling af materiale.
Klubben
begyndte
i
1991
at
indsamle
materiale
vedrørende
dødsårsager
for
racen,
og
på
dødsregistreringsattesten (bilag 1 på side 41) spørges der, samtidig om der i hundens levetid har været andre
helbredsproblemer.
Der er i perioden indsamlet 483 registreringer, flest i årene op mod 2009. Til sammenligning blev der i årene
2002 til 2010 født 2903 hvalpe.
Så vores statiske materiale er meget minimalt, men pt. det bedste grundlag vi har at gå ud fra.
Når vi i det følgende henviser til procentsatser under de enkle delafsnit, skal disse læses således, at det
indsamlede materiale kun udgør 16,63 % af de hvalpe, der er født i 2002 til 2010. Procenten ville blive noget
mindre hvis alle hvalpe født fra 1991-2010 og hvalpe født i 2011 og 2012 indgik.
Den eneste måde vi får et bedre grundlag at arbejde ud fra er, at der indsendes langt flere dødsregistreringer.
Der skal derfor tages forbehold for, om det giver et reelt billede af racens levealder og helbredsproblemer.
11
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Generelt om bevægeapparatet.
Af de registrerede dødsårsager for racen, byggende på 483 indsendte skemaer i 1991-2012, er der 3,73 % der
angiver HD som dødsårsag og 1,24 % der angiver AD som dødsårsag. Dette viser at det ikke er et af racens
store problemer. Det er nødvendigt at følge udviklingen nøje, og få fleste mulige hunde fotograferet og bedømt
for derigennem at få et mere præcist overblik over, hvordan status er på racen. Af de 378 hvalpe, der er
registrerede i 2007, er kun ca. 40 % fotograferede, det er i underkantet af, hvad der giver et præcist billede af,
om racen har et problem på området. Det sammen gør sig glædende på AA området, her viser registreringerne,
at racen ikke har et problem. Her virker det, som avlsrestriktionerne medvirker til at holde en rimelig høj
procentsats fri for AD.
Hos flere af de racer, der har arbejdet med restriktioner på HD området igennem mange år, viser det sig, at det
er meget svært at fastholde type og sundhed, hvis der arbejdes alt for restriktivt, og at det ydermere er meget
svært at få ændret radikalt på procentfordelingen i de forskellige statusgrupper.
OCD:
Der er fotograferet ganske få hunde, af de fotograferede hunde ses ikke tegn på at racen har et problem.
Tabel 6: OCD:
OCD foto
Ialt
Fri
Påvist
2010
49
98%
2%
2011
54
98%
2%
2012
25
100%
0
Mentalitet.
Af racens standard fremgår det, at Berneren er en sikker, opmærksom, vagtsom og frygtløs hund i det daglige,
godmodig og hengiven over for folk, den kender. Selvsikker og venlig over for fremmede. Middel af
temperament, let at styre.
Berneren er som nævnt i sin oprindelse en arbejdshund, der har vogtet kvæg og gårde, samt været brugt til
trækhund.
Den skulle altså være stærk, påpasselig, ikke gå til fremmede, ikke strejfe og ikke gå på jagt.
I dag en venlig og trofast familiehund, der stadig har bevaret de fleste af de oprindelige egenskaber.
Et redskab til vurdering af temperamentet er Ung Hunde Mental beskrivelser:
Tabel 7: antal UHM beskrivelser:
Antal/år
UHM beskrevet hunde
2002
24
2003
33
2004
27
2005
26
2006
34
2007
32
2008
40
2009
11
2010
0
2011
0
2012
2
12
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Langt de fleste af de UHM beskrevne hunde ligger indenfor det der kan kaldes normale afvigelser fra
raceprofilen. De beskrevne hunde har ikke temperamentsproblemer, der kan aflæses ud af UHMbeskrivelserne. Det er også meget få hunde der har fået afbrudt beskrivelsen.
Resultatet af hundens færdige mentalitet er summen af mange forskellige faktorer, derfor hviler der et stort
ansvar på den enkelte opdrætter i udvælgelsen af avlsdyr samt prægning af hvalpen. De erfaringer hvalpen gør
sig på godt og ondt fra fødsel og til og med uge 16 danner grundlag for hundens fremtidige referencesystem.
Derfor er det vigtigt at opdrætter og kommende ejer har sat sig grundigt ind i hvalpens udvikling samt dennes
behov.
Eksteriør.
Kravene til racens er fastsat i standarden, der beskriver de krav der stilles til type, udseende og bevægelser. Se
bilag 2 på side 42
Det er vigtigt at man i avlen er opmærksom på, selvom det er umålbart, at man fastholder den racetypiske hund,
både hvad angår eksteriør og temperament, derudover skal det selvfølgelig være sunde hunde.
DBSK har i 2010 udgivet et dommerkompendium som indgående beskriver standardens forskellige krav til
racen. Denne kan ved henvendelse til klubben lånes til gennemsyn.
Levealder.
Det følgende er baseret på de indsendte dødsregisteringer i alt 483 (se indsamlede materiale på side 11).
Tabel 8: gennemsnitlig levealder:
Gennemsnitlig levealder
I år
2002
7,13
2003
6,77
2004
7,03
2005
7,01
2006
7,41
2007
7,42
2008
6,37
2009
7,96
2010
7,27
2011
7,26
2012
6,55
13
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Det ser ud til at den gennemsnitlige levealder i perioden har ligget stabilt omkring de 7 år, med et gennemsnit
for hele perioden på 7,03 år.
Det er ikke ud fra det tilgængelige materiale muligt at se om der en svag stigning eller fald i den gennemsnitlige
levealder.
Man kan blot konstante at den, selv for en relativt stor hunderace, ligger lige i underkanten.
Det kan der være flere forklaringer på, som vil blive gennemgået i det følgende.
14
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Dødsårsager og dødsalder .
Alderdom, nyresygdomme, anden sygdomme i bevægeapparatet, kræft og andre årsager udgør tilsammen 78,6
% af racens dødsårsager, med kræft som den helt store synder. Ud af de 483 indsendte dødsregistreringer er der
en tydelig overvægt af kræft som dødsårsag, hvilket indikerer, at det er et element vi bør tage virkelig alvorligt,
når vi planlægger parringer.
15
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Hvis man ser generelt på det, er det sygdomme i nyrer, hjerte, nerver, immunforsvaret, AS, infektioner,
graviditet - fødselskomplikationer og temperamentsproblemer, der trækker den gennemsnitlige levealder nedad.
Den gennemsnitlige levealder for hunde, der dør af kræft, ligger, pt. i forhold til det indsamlede materiale lidt
over den gennemsnitlige levealder.
Dødsårsag
Alderdom:
Nyresygdom:
Mave- Tarmsygdom:
Hjertesygdom:
Leversygdom:
Øjensygdom:
Infektion:
Sygdom i nervesystemet:
Sygdom i immunsystemet:
HD:
AD:
Anden sygdom i bevægapparatet:
Kræft:
Temperament:
Graviditet- fødselskomplikationer:
Anden årsag:
Mavedrejning:
Ved det ikke
Hanner
Tæver
Alle hunde
antal
%
Gen.s. alder antal
%
Gen.s. alder antal
%
Gen.s. alder
16 6,90%
11,02
33 13,15%
11,09
49 10,14%
11,07
8
3,45%
4,59
19 7,57%
5,84
27 5,59%
5,47
3
1,29%
5,09
3
1,20%
10,11
6
1,24%
7,60
7
3,02%
4,83
3
1,20%
7,17
10 2,07%
5,53
3
1,29%
5,96
4
1,59%
7,00
7
1,45%
6,55
0
0,00%
1
0,40%
9,34
1
0,21%
9,34
3
1,29%
5,18
5
1,99%
3,21
8
1,66%
3,95
0
0,00%
2
0,80%
5,40
2
0,41%
5,40
5
2,16%
4,41
3
1,20%
5,88
8
1,66%
4,96
13 5,60%
7,07
5
1,99%
6,31
18 3,73%
6,86
3
1,29%
3,45
3
1,20%
2,87
6
1,24%
3,16
22 9,48%
6,41
20 7,97%
8,12
42 8,70%
7,22
100 43,10%
6,91
108 43,03%
7,56
208 43,06%
7,25
9
3,88%
3,94
8
3,19%
3,80
17 3,52%
3,87
1
0,40%
2,24
1
0,21%
2,24
30 12,93%
5,23
23 9,16%
6,66
53 10,97%
5,86
10 4,31%
5,41
9
3,59%
8,19
19 3,93%
6,73
0
0,00%
1
0,40%
9,40
1
0,21%
9,40
I bilag 3 på side 45, forefindes der en mere specificeret opgørelse over de tre områder bevægeapparatet, kræft
og anden årsag. Hvor det tydeliggøres hvilke forme for sygdom, der er dødsårsager og hvor gamle hunde er ved
død. Denne opgørelse er til lige delt op i hanner og tæver.
16
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
De helbredsproblemer, som racen har, er udover bevægeapparatet (samlet set, men især ledbånd), problemer
med livmoderbetændelse (underliv), resten forekommer, men i så små antal, at man ikke kan tale om problemer
i racen.
Ifølge DKK har hundene først et sundhedsproblem, når mindst 10 % af en race er ramt af den pågældende
sygdom. Det er også den definition, der i denne RAS er brugt som angivelse af om racen har et problem.
Alderdom.
Den ældre og gamle hund får naturligvis nogle helbredsproblem hen ad vejen. Set i lyset af racens størrelse er
det ikke unaturligt at 6,10 % angiver at hundene har problemer med gigt.
Med en ældre hund er det vigtigt, at man er opmærksom på at aflaste led m.m. Det er også vigtigt at man fodrer
korrekt, holder hunden i form både vægtmæssigt og motionsmæssigt, samt er opmærksom på hundens ændrede
behov, f.eks. for mere hvile.
Hjerte- lunge Sygdomme.
Berneren lider generelt ikke af hjerte- lunge sygdomme, dog må vi konstatere at de få Bernere, der har
problemer med hjertet, dør yngre end den gennemsnitlige levealder.
17
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Infektioner.
Bortset fra hotspot (Vådsår) så tyder det ikke på at Berneren har problemer med infektion. De er dog ret
uspecifikke og der er ikke et klart overblik hvilke typer infektioner, der er tale om.
Livmoderbetændelse omtales andetsteds.
Flere hunde får hotspot en eller flere gange i løbet af deres liv. Dette er til stor gene for både hund og ejere. Vi
bør se på hvad årsager er til at hundene så modtagelige for disse hudproblemer. Omkring 6 % af hundene
angiver vådsår som et helbredsproblem.
Borelia: flere hunde er angrebne af borelia, som er en flåtbåren infektion, som også rammer hunde. Det kan
give sig udtryk i flere symptomer, f.eks. halsbetændelse, lammelser, ledproblemer og der er undersøgelser i
gang om, det kan være medvirkende årsag, til at der opstår kræft i racen.
Vira.
Parvovirus og hundesyge er mere eller mindre udryddet pga. et effektivt vacinationsprogram.
Kennelhoste ses periodevis, men der kan vaccineres effektivt.
Nyresygdomme.
Der er over 5 % af de registrerede hunde, der dør af nyresygdomme, i en gennemsnitsalder på kun 5,47 år.
Der er ikke klarhed over om der er arvelighed i dette problem.
Lise Nielsens PHD projekt viser at racen generelt har et forhøjet urin- protein stof i forhold til andre racer, men
om det har indflydelse på, at vi har en lille overvægt af hunde med nyresygdomme, vides ikke p.t.
Leversygdomme.
Hepatitis er ikke et problem, men det findes i meget begrænset omfang.
Der er ikke kendskab til arvelige leverlidelser i racen.
Bevægeapparatet.
Her behandles ikke HD og AD, der henvises afsnittet om HD og AD på side 9
18
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Gigt:
Hos de ældre hunde ses gigt i et omfang man kan forvente hos hunde af den størrelse og vægt som Berneren
har. Der ses meget sjældent gigt hos yngre hunde. Det er særligt i benene, gigt viser sig hos de ældre hunde,
men ryggen kan også påvirkes.
Led og korsbånd:
I perioder har der optrådt led og korsbåndskader, som man kunne have en formodning om kunne være arvelige,
idet det optrådte hyppigere hos efterkommere efter bestemte hanhunde.
Det har vist sig relativt let at avle sig ud af problemet, også uden særlig fokus på området.
Der optræder led - og korsbåndskader på hundene, som ikke umildbart kan henføres til en arvelighed, men
skyldes alm. uheld eller træd/ faldulykker.
Det er klart et område, som enhver opdrætter af racen bør være opmærksom på, da det er skader, der påfører
hundene en stor lidelse og inaktivitet i en længere periode og ca.8-9% angiver ledsbåndskader som et
helbredsproblem.
Sygdomme i Nervesystemet.
Epilepsi:
Det forekommer ind i mellem hos racen, som hos alle andre racer. Enhver hund der er ramt af epilepsi bør tages
ud af avl omgående, både af hensyn til hunden i sig selv og dens evt. afkom. Sygdommen har en vis arvelighed,
arvegangen kendes dog ikke. Der er en større undersøgelse på vej i Finland specifik på racen.
Det er vigtig at oplyse sin opdrætter om det, når en hund rammes af sygdommen, således at denne kan tage
sine forholdsregler omkring videre avl på forældre og evt. søskende.
Det påvirker ikke racens generelle sundhed.
Meningitis:
Det er set men er uden betydning for racens generelle sundhed.
Nervebetændelser:
Det ses, men er uden betydning for racens generelle sundhed.
19
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Mave- tarm sygdomme.
Mavedrejning:
Ses desværre i et vist omfang hos racen. Der er ingen overrepræsentation hos racen i forhold til racer med
lignende eller større størrelse. Det er ikke tegn på at der er arvelighed i det, da det rammer spredt og ikke kan
henføres til enkelt individer eller liner.
Der er undersøgelser, der tyder på at anatomi kan spille ind sammen med stress hos hunden.
Generelt er racen ikke ramt af mave- tarmsygdomme ellers, idet den gennemsnitlige alder for hunde der er død
af mave- tarm sygdomme er 7,60 år, og 1,24 % af de registrerede hunde er død af mave- tarmsygdomme.
Øjensygdomme.
Ektropion:
Sygdommen findes i racen og er arvelig. Ifølge standard og avlsregler er det en avlsudelukkende fejl, man bør
derfor informere opdrætter og evt. ejere af søskende, hvis ens hund har sygdommen. Det kan genere hundens
øje ganske meget.
Entropion:
Sygdommen findes i racen og der er samme hensyn som under ektropion. Det er en avlsudelukkende fejl.
Øjenbetændelse:
Ses, men kan behandles og har ikke betydning for racens sundhed.
Øvrige øjensygdomme er uden betydning for racens generelle sundhed.
Sygdomme i immunsystemet.
Allergi:
Der ses forskellige former for allergi i racen i begrænset omfang, der er bl.a. foderallergi. Det vides, at der er en
vis arvelighed i allergi.
Hotspot:
Kan også være betinget af en defekt i immunsystemet.
Autoimmune sygdomme:
Der ses tilfælde af autoimmune sygdomme i racen, hvor bl.a. led angribes, men det påvirker ikke racens
generelle sundhed.
20
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Hunde med sygdomme i immunforsvaret dør generelt flere år før middellevetiden er nået.
Kræft.
Racen er ramt af kræft, og blandt de 483 (1991-2012) registrerede dødsårsager er 43,1 % af
hundene døde af kræft
Statistikken viser forholdet mellem antal registreringer fordelt på fødeår sammenholdt med, hvor mange der ud
af en årgang er døde (af de 483 dødsårsager vi kender til) af henholdsvis kræft og HD.
Der forekommer flere typer af kræft, men malign histocytose (MH) er overrepræsenteret i forhold til øvrige
kræfttyper, ligesom man ser i nogle andre racer. Det er således ikke en sygdom, der kun rammer Bernere.
Der forskes på verdensplan også i Danmark, bl.a. igennem dyrlæge Lise Nielsens PHD projekt er afsluttet, men
forskningen fortsætter, på at finde årsagen til at Berneren og de øvrige racer rammes af specielt denne type
kræft. Der er ikke fastlagt en arvegang på MH endnu, men forskningen tyder på, at der er en vis arvelighed i
sygdommen.
Der er endnu ikke set på hvordan de øvrige typer af kræft forekommer i forhold til arvelighed, så der er ikke
belæg for at komme med anbefaling i forhold til avlen, andet end man bør bruge sin sunde fornuft.
Det er et af de områder, hvor vi bør følge forskningen meget nøje, for at overveje om der på et tidspunkt er
belæg for at komme med flere anbefalinger/ restriktioner på avlen af Berner Sennen hunden.
21
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Der er for mange hunde, der rammes af sygdommen, og selvom de dør i gennemsnit lidt over
middellevealderen, er det stadigt for ungt og gennemsnitslevealderen kunne uden tvivl sættes op, hvis ikke så
relativt mange hunde (af dem vi har kendskab til) døde af kræft.
Det bør naturligvis også overvejes om der er miljøpåvirkninger, der spiller ind som f.eks. stress, foder,
miljøgifte, phalater i legetøj og lignende (livsstilssymptomer). Det ved man jo spiller en rolle i forhold til den
humane forekomst af kræft.
22
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Gennemsnitlig dødsalder for kræft år for år
Berner Senne
10
8,91
9
8,46
8,38
7,69
8
7
7,72
7,73
7,35
7,34
6,89
6,45
6,92
6,75
7,08
6
År 5
4
3
2
1
0
levealder ved kræft
Løbende gennemsnit
Mund.
Ganespalter:
Der forekommer ganespalter i racen, om end sjældent.
Tænder:
Tandmangler ud over højst to PM1. Der tages ikke hensyn til M3, er en fejl i henhold til standarden og det er
arveligt. Men ikke diskvalificerende.
Det betyder bl.a., at mangel på præmolarer ikke accepteres, bortset fra mangel på op til 2. PM1er. Samt M3ere.
Den tandmangel, der oftest forekommer, er mangel på P-4 og dernæst P-2.
Tilbage i 1970 besluttede man i Schweiz, at indføre de første avlsrestriktioner på mangel af præmolære, fordi
det i racen havde vist sig, at fejlen blev mere og mere udbredt. Man havde konstateret ved avl på individer, der
manglede præmolære, at afkommet kom til at mangle endnu flere præmolære end forældredyrene.
Avlsrestriktionen respekteres af flere specialklubber i udlandet den dag i dag og fejlen forekommer nu om
stunder kun i meget ringe grad.
Bid:
Der kræves saksebid, dog tolereres tangbid. Over- og underbid er avlsudelukkende fejl og arveligt.
23
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Sygdomme i Kønsorganerne.
Hanner:
Nedsat sædkvalitet ses hos nogle Berner hanner og har derfor indflydelse på hannernes naturlige
forplantningsevne. Dette kan nemt tjekkes hos en dyrlæge. Hormoner og livsstilssymptomer menes også i
lighed med hos mennesker at kunne på virke sædkvaliteten.
Tæver:
Livmoderbetændelse: Over 12 % af de registrerede hunde har haft problemer med livmoderbetændelse. Det
giver dog sjældent anledning til at hunden dør af sygdommen. Graviditets og fødselskomplikationer: Kejsersnit
ses jævnligt hos racen, det vides ikke om der er arv indblandet. Hundene burde kunne formere sig og føde
naturligt.
24
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Del 3.
DBSK’s etiske Avlsanbefalinger.
I dette afsnit gennemgås de samme områder, som i del 2. Her vil der blive set på om, der er brug for yderlige
anbefalinger i forhold til den fremtidige avl. Det kan være anbefalinger, der strækker sig fra blot at anbefale
ekstra omtanke i forhold til en given kombination, til at foreslå yderlige restriktioner eller forpligtigelser
overfor hundene og hinanden som opdrættere.
Her har det været vigtigt at de områder, hvor der gives anbefalinger, er områder, hvor hundene lider under de
pågældende problemer.
Det er hovedudgangspunktet, at der skal avles på en måde, der kan medvirke til at fastholde og udvikle racen,
så vi fastholder den racetypiske Berner, der samtidig er sund med lang levetid og et temperament der gør den
kan være en aktiv del af sin familie og samfundet omkring den.
Afsnittet vil blive afsluttet med en generel sammenfatning af de områder, hvor vi finder, at der bør sættes ekstra
fokus på racens sundhed.
Population.
Det er vigtigt at have fokus på, at der generelt ikke avles flere hvalpe, end markedet kan aftage. Det er ikke i
hundenes tarv, at de først kommer ud i deres kommende hjem efter 3 måneders alderen, bl.a. på grund af den
nødvendige socialisering.
Det er vigtigt, at man som opdrætter er meget opmærksom på at anbefalingerne pt. går på at lave udavl, for at
opnå den bredeste mulige genpol. Det forventes at kunne medvirke til bedre sundhed og længere
levealder(mindre kræft).
”Kombination af avlsdyr. For at opnå succes i hundeavl, er det ikke nok bare at tage hensyn til egenskaber hos
det enkelte individ- kombinationen af avlsdyr er mindst lige så vigtig. Selvom de to tiltænkte avlspartnere kan
synes ”perfekte” hver for sig, er det ikke sikkert at de vil give gode afkom. Jo mere vi undersøger, jo mere
finder vi ud af om hundenes slægtninge. Noget negativt vil vi altid finde, bare vi leder godt nok. Og vi skal
have til mål at lede godt nok. Det er langt bedre at vide det end ikke at vide. Det er ofte unødvendigt at tage
hunde ud af avl, fordi de har en slægtning, som har en eller anden sygdom eller fejl. Men vi skal efter bedste
evne undgå at kombinere hunde fra liner, som har de samme fejl. På den måde har vi større forudsætning for at
få sundere hunde; det er trods alt sundt helbred hos afkommet, der er målsætningen i avlen. For at bidrage til
bedre sundhed hos vores hunde, er det vigtigt at alle gør en indsats for at kortlægge eventuelle problemer, også
dig som er almindelig hundeejer. Får din hund diagnosticeret en arvelig sygdom eller får en diagnose, hvor man
antager arv er en medvirkende årsag, så bed din dyrlæge om en udtalelse om hundens sygdom og send kopi til
25
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
både opdrætter og klubben. (Indsend gerne klubbens spørgeskema). Målet er ikke at forældre og søskende
nødvendigvis skal udelukkes af avlen på grund af diagnosen på din hund, men at man skal undgå at kombinere
liner, hvor de samme problemer forekommer.
Det er ikke flovt at have en syg hund, men det skal være flovt ikke at oplyse om det.”
Citat: Astrid Indrebø, genetik, avl og opdræt s. 27
Det er en god ide at checke stamtavler længere tilbage, da mange af vores hunde stammer fra nogle ganske få
individer. DKKs indavlsgrænse går på 6.25 svarende til en fætter/ kusine parring. Det anbefales, at en given
parring ligger under denne grænse. Fætter/ kusine parringer er stadig tætte parringer, så overvejes denne type
parring, skal fordele og ulemper gennemtænkes endnu mere.
Linieavl /indavl kan være med til at fastholde typer og bestemte egenskaber, med det kræver stor viden om sine
liner at bruge denne form for avl, se også DKKs etiske regler for avl. Man skal huske, at fejlene kan slå meget
kraftigt igennem.
”Man opnår ikke som opdrætter de store positive fremskridt gennem den stærke slægtskabsavl, som er den
egentlige indavl. Vi risikerer i stedet at få alle de uheldige, negative og normalt skjulte egenskaber frem til
overfladen, hvis det alligevel prøves at gå indavlens farlige vej.” citat Per Erik Sundgren
Mild Linieavl kan være en vej frem, for at opnå og fastholde forskellige gode egenskaber f. eks længere
levealder, men næppe med hensyn til at reducere risikoen for kræft. Vil man fastholde bestemte egenskaber
gennem Linieavl bør man altid være opmærksom på at indavlsgraden på de 6,25 ikke overskrides.
Det anbefales at der også bruges udenlandske hunde i avlen, dette kan bl.a. ske gennem brug af køle / frost sæd.
Matadoravl i avlsanbefalinger fastsættes der en matadoravlsgrænse på 100 hvalpe. Når en hanhund er far til 100
hvalpe, bør den ikke længere bruges i avlen i Danmark. Det kan af hensyn til de kommende generationer være
værd at overveje om, der kan findes en mindre brugt hanhund til at kombinere med din tæve. Man kan tit finde
de samme egenskaber hos denne, man skal blot sikre sig at der i dens liner ikke findes samme fejl som i
tævelinen. Det kan medvirke til at gøre det nemmere at finde avlspartnere til afkommet, end hvis alle bruger de
samme få hanhunde i avlen.
HD.
Selvom det ikke er et af racens største problemer, er det vigtig for hundenes velfærd, at der til stadighed
arbejdes på at formindske det antal hunde, der har HD status D og E.
26
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
HD indeks er et godt arbejdsredskab, der hvis det bruges rigtigt, over en årrække burde kunne fremme dette
mål. Det kræver dog, at opdrætterne sætter aktivt ind på at få flest mulige hunde HD- og AA fotograferet,
således at HD indekset viser den sandeste mulige værdi med det højst mulige sikkerhedstal.
Indeks skal bruges som arbejdsredskab, og for at forbedre racens HD status, bør alle parringer have et
gennemsnitligt indeks på 100 eller derover. Hunde med status D og E må kun parres med hunde, der har staus
A og B. Avlsværditallet er det bedste bud på det reelle avlsmæssige niveau, vi har i dag.
Det er desværre ikke muligt at lave statistik over, hvordan indeks har været brugt i avlen i forhold til han/ tæver
over og under 100, da DKK ikke påfører kuldlisterne indekstal, og der undervejs er skiftet beregningsmetode.
AD.
Da AD kan være virkeligt stort og smertefuldt problem for hundene og arvegangen ikke er så kompleks på AD,
anbefales det at fastholde de nuværende anbefalinger på området, således at vi får en længere periode til arbejde
på at mindske antallet af hunde med AD status 2 og 3.
Det ville være ønskeligt med et indeks på området, idet der nu kun findes hundens egen status.
Mentalitet.
I samfundets krav til dagens hunde er det meget vigtigt, at der allerede ved planlægningen af et kuld hvalpe
tænkes meget over, at hundene skulle kunne begå sig i et komplekst samfund, hvor de fleste hunde er
familiehunde og derfor ikke har deres oprindelige arbejdsopgaver og dermed naturlige funktion i forhold til
familien og omverden.
Det er derfor en stor opgave for opdrætterne at sørge for at deres hvalpe er vel socialiseret, når de forlader
opdrætteren og det er opdrætterens opgave at formidle vigtigheden af, at de nye ejere forsætter med
socialiseringsprocessen. Gerne i form af hvalpemotivationskurser mm.
DBSK vil gennem sin hjemmeside oplyse om de nyeste krav/viden/træningsmetoder og ideer til socialisering
ved at der forefindes en række artikler m.m.
Aktivitetsudvalget vil til enhver tid kunne oplyse om nye tiltag på områder, som kan medvirke til at aktivere
hvalpe, unghunde og ældre hunde på en hensigtsmæssig måde i dagens samfund.
Det anbefales derfor, at opdrætterne følger markedet nøje, og at der kun avles det antal hvalpe, der kan afsættes,
således at hvalpene som hovedregel forlader opdrætteren inden de er tre måneder.
27
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
UHM:
En måde at få indblik i din hunds temperament på er gennem UHM beskrivelser, der fortæller noget om det
nedarvede temperament.
DBSK ønsker, at opdrætterne vægter mentalitet på højde med sundhed og eksteriør.
At avlsdyr der ikke udviser sund og stabil mentalitet fravælges og ikke indgår i avlen.
At det bliver enhver opdrætters ansvar at have viden nok om prægning og socialisering, således at
hvalpekøberne gennem hele hundens liv kan modtage råd og vejledning omkring evt. temperamentsproblemer.
At opdrætterne i salgskontrakt tilføjer at hvalpe bør gå til hvalpemotivation og unghundetræning på
træningspladser, der træner efter motivationsprincippet.
Eksteriør.
Det er vigtigt at vi fastholder typen og de øvrige racekarakteritiske træk hos Berner Sennen Hunden. Det skal
være en robust type, der kan leve op til de krav, der historisk har været stillet til hunden og de krav der fremgår
af standarden.
Udstillinger er en god måde at få beskrevet sin hund på, da dommerne er uvildige personer, der dømmer ud fra
racestandarden. Se derfor nøje på dine egne udstillingskritikker, der vil man kunne se både sin egen hunds
stærke sider og dens fejl, det samme gælder for den hund, man påtænker at parre med.
Levealder.
Vi bør alle have det som mål at avle racetypiske sunde Bernerne, der blive gamle.
Målet i første omgang bør være at få middellevetiden til at stige.
Både de foregående og de kommende anbefalinger har dette som mål.
Hjerte-lunge sygdomme.
Anbefaling: få din hund testet for hjerte-lungeorm i forbindelse med det årlige sundhedscheck og inden parring.
Hjerte-lungeormene kan udrettet stor skade på hjerte og lunger og nedsætte hundens livskvalitet betragteligt.
Det er en voldsom ekstra belastning, især hos en drægtig hund.
28
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Infektioner.
Hotspot: Avlsudvalget bør nøje følge forskning og udviklingen i bred forstand, da dette hudproblem er kendt
hos mange racer, for at sikre, at der ikke er en ukendt arvelighed.
Ellers ingen anbefalinger.
Nyresygdomme.
Det anbefales, at udviklingen nøje følges. Der skal være meget opmærksomhed på, om forskningsprojekterne
påviser arvelighed på nyresygdomme. To hunde med påviste nyreproblemer bør ikke parres sammen.
Det kan være et område, hvor der senere kan komme mere konkrete avlsanvisninger.
Bevægeapparatet.
Led og korsbånd: I perioder har der optrådt led og korsbåndskader, som man kunne have en formodning om
kunne være arvelige, idet de har optrådt hyppigere hos efterkommere efter bestemte hanhunde.
Det Som nævnt er det lykkedes at avle sig relativt let ud af problemet.
Det anbefales at alle opdrættere er opmærksomme på, om der forekommer arvelige ledbåndsskader i deres
opdræt, da det er skader, der påfører hundene en stor lidelse og inaktivitet i en længere periode.
I så fald bør man overveje at tage hundene ud af avl og som minimum ikke gentage samme kombination.
Sygdomme i nervesystemet.
Epilepsi:
Enhver hund med tegn på epilepsi bør omgående tages ud af avl, da det kan være arveligt. Har hunden afkom,
bør man overveje grundigt om de bør indgå i avlen. Vi afventer resultatet af den finske undersøgelse for at se
om afkom bør helt udelukkes af avlen.
Øjensygdomme.
Anbefaling:
At de nuværende restriktioner vedrørende entropion og ektropion fastholdes, således at hunde der har påvist
disse lidelser ikke må indgå i avl. (fejlene er avlsudelukkende, se standarden).
29
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Sygdomme i immunsystemet.
Allergi:
Allergi er arveligt, men den specifikke arvegang hos Berneren kendes ikke. Man bør derfor tænke sig grundigt
om, før hunde med kendt allergi sættes i avl. Det kan være meget belastende for en hund (og dens ejer), at
skulle gennem et kortere eller længere livsforløb med allergi.
Autoimmune sygdomme:
Angribes hunden af autoimmune sygdomme, skal den efter alt sandsynlighed i livslang behandling og bør
derfor absolut ikke indgå i avlen.
Kræft.
Hunde, der rammes af kræft, bør ikke indgå i avlen, men der er ikke grundlag for at tage forældre og søskende
ud af avl på nuværende tidspunkt.
Anbefalingerne går på at der skal avles ud. Det vil sige, at man bør avle med så fjernt beslægtede individer som
muligt, herunder også udenlandske hunde. Dette er naturligvis særligt vigtigt, hvis der er konstateret MH i
nærmeste familie.
På det stadie, hvor forskningen er på nuværende tidspunkt, hvor det egentlige gennembrud mangler og der ikke
er udviklet en test eller lignende der kan hjælpe os, er det meget svært at komme med forslag til
avlsanbefalinger, andet end udavl for at øge genpolen. Det ville have været rart hvis der kunne udvikles en
DNA test, der kunne vise, hvilke hunde der ikke skulle parres sammen. Så længe den mangler, må det anbefales
at man følger tilgængelig litteratur nøje og tænker sig grundigt om ved parring. Se punktet om population på
side 25 om udvælgelse af avlspartner.
Mund.
Ganespalter:
Har en kombination givet ganespalter bør den ikke gentages, da ganespalter kan være arvelig, det forekommer
også pga. miljøpåvirkninger. Har en tæve med to forskellige hanner givet ganespalter, bør den ikke bruges i
avlen længere. Hvalpe født med ganespalte aflives oftest som nyfødte, og indgår derfor ikke i den videre avl,
men resten af kuldet bør heller ikke indgå i avlen.
Bid / tænder:
30
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Anbefaling at det fastholdes som avlsudelukkende fejl, hvis der er bidfejl. Det er meget arveligt og kan være til
stor gene for hunden. Se standarden på side 42 og omkring tænder på side 23.
Sygdomme i kønsorganerne.
Hanner:
Det kan anbefales at få tjekket sædkvaliteten, hvis en ellers god parring ikke giver hvalpe.
Tæver:
Livmoderbetændelse:
Ofte må tæven have fjernet livmoderen og derfor må hun udgå af avlen. Der er ikke påvist arvelighed i
sygdommen, men det bør overvejes om der kan oplyses om, hvordan sygdommen kan forbygges. Hvis sådanne
anvisninger findes.
Den nyeste forskning viser at tæver, der er markant falsk drægtige, har større sandsynlighed for at udvikle
livmoderbetændelse. Så det anbefales at være ekstra opmærksom på disse tæver og få dem kontrolleret ved
mistanke om infektion/ livmoderbetændelse.
Parringer m.m.:
Det anbefales, at parringer, bortset fra når der bruges køle/ frostsæd, sker naturligt og at unødvendig
insemination undgås.
Hunden burde kunne føde selv, og det anbefales at kejsersnit kun bruges, hvor der ellers er fare for hundens
eller hvalpenes liv.
Herpes:
Der foregår pt. en diskussion om det rimelige i at vaccinere tæverne før parringer og under drægtigheden. Det
menes at herpesinfektioner kan være årsag til at tæver går tomme efter en ellers vellykket parring. Klubben
giver pt. ingen generel anbefaling men følger forskning og udviklingen nøje med henblik på at kunne rådgive
omkring denne vaccine. Det anbefales indtil videre, at du rådfører dig med din dyrlæge.
31
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Generel sammenfatning af avlsanbefalinger:
Læs også DKK og DBSk’s etiske anbefalinger for avl.
Det anbefales, at standardens krav i forhold til øjensygdomme og bidfejl fastholdes.
Tandmangel er en fejl i forhold til racestandarden
Det anbefales at restriktionerne vedrørende indhentet avlsgodkendelse inden parring opretholdes og at DKKs
opdrætteruddannelse gennemgås, samt at tæven skal være mindst 22 måneder ved første parring, at tæven, hvis
den har haft to kuld i træk, skal have en pause, så mindst en løbetid ikke udnyttes til parring, samt at tæver over
7-8 år ikke parres.
At henstillingen om, at hvis en given parring har givet 4 eller flere levende hvalpe, bør denne kombination ikke
gentages før efter min. 15 måneder, opretholdes.
At restriktionen om en hanhund ikke må parre i DK, når den har mere end 100 danskfødte hvalpe opretholdes.
At anbefalingerne på AA fastholdes.
At HD indekset bibeholdes som et arbejdsredskab.
At middellevealderen øges.
At følgende fire områder i den nærmeste fremtid (5 år) følges med nøje opmærksomhed med henblik på
kommende avlsanbefalinger:
Hotspot, Malign Histocytose, nyresygdomme og underlivsbetændelser.
Det er ikke tanken, at der skal direkte avlsrestriktioner på området, men at der, hvis forskningen gør det muligt,
kommer en række anbefalinger.
For at kunne arbejde med avlsstrategier i fremtiden, er det utrolig vigtigt, at klubben/opdrættere får kendskab
til større sygdomme og dødsårsager blandt racens hunde. Det er derfor af største vigtighed, at der er åbenhed
omkring helbredsproblemer hos hundene og der gives informationer om sådanne, som åbent kan benyttes af
klubbens medlemmer. Vi opfordrer derfor alle til at få sendt spørgeskemaet på klubbens hjemmeside ind ved
større helbredsproblemer eller død. Det er vigtigt at opdrættere, træningspladser m.m. hjælper hundeejerne til
at videregive alle vigtige informationer om racens sundhed, gerne gennem indsendelse af førnævnte skema
/dødsregistering.
Kun gennem viden og informationer kan klubben, opdrættere og medlemmerne blive klogere på, hvordan der
opdrættes sunde racetypiske hunde med lang levetid og godt temperament.
32
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Del 4.
Omsætningen af strategien.
Det er planen, at der for at få implementeret Race Avls Strategien skal udvikles en kursusrække for opdrætterne
og øvrige medlemmer, der vil give deltagerne mulighed for at indblik i del elementer og udveksle viden og
erfaringer.
Der vil på klubbens hjemmeside blive oprettet en sundhedsportal, hvor baggrundsmateriale og faglige artikler
vil kunne dovn loades.
Der skal udvikles værktøj, som f.eks. udarbejdelse af flerleddede stamtavler, disse skal også være tilgængelig
på hjemmesiden.
Der skal afholdes medlemsmøder evt. regionsvis med erfaringsudveksling, så alle får del i den viden der findes
blandt klubbens medlemmer.
Bearbejdelsen af spørgeskemaet skal gerne udmunde i oprettelsen af en database.
Formidling af viden skal være et mål i sig selv.
Motivering af opdrætterne til at arbejde efter målene i denne RAS.
Nedsættelse af et sundhedsudvalg i klubben.
Effektiv brug af hjemmeside og blad skal være blandt midlerne til at opnå målene i denne RAS.
At der evalueredes efter 5 år og opstilles nye mål, der for inden drøftes med medlemmerne.
33
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Bilagsliste:
Bilag 1
Dødsregistreringsattesten
Bilag 2
Racestandarden
Bilag 3
Specificeret dødsårsager for bevægeapparatet, kræft og anden årsag
Bilag 4
Undersøgelse om anatomi og mavedrejning
Bilag 5
DKK’s etiske og vejledende regler for avl.
Litteraturliste:
Genetik avl og opdræt
redaktør Astrid Indrebø
Norsk Kennel Klub
Opdrætternes Abc
Ib Christensen
Artikler om Malign Histocytose
Lise Nielsen
Berner Bladet og andre tidsskrifter
Jens og Lisbet Ramsing
DBSK
Racestandard
Avlsanbefalinger fra DKK
Dommerkompendium
Den svenske og finsk Berner Sennen klubs hjemmesider.
www.hundeweb.dk
www.dansk-kennel-klub.dk
www.berner-sennen.dk
Genetik og avl
Dansk kennel klub 2000
Hvalpe på vej
Birgitte Schjøth
Berner Sennen
DKK, racehunde i Danmark 2005
34
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Vejledning til udfyldelse af spørgeskema om helbredsproblemer hos Berner Sennen hunden.
Det er vigtigt at du udfylder skemaet, når du observerer en lidelse hos din hund, det kan hjælpe os til at få et
klare og mere entydigt overblik over hvordan helbredstilstanden reelt er hos vores hunde.
Oplysningerne er til brug for fremtidens avlsstrategier og forbedring af sundheden
Du kan indsende skemaet flere gange på samme hund, hvis der i løbet af hundens levetid opstår mere end et
problem.
Det er vigtigt, at du husker at skrive stambogsnr på hver gang, så vi kan registrere det på samme hund.
Du behøver ikke at udfylde hele skemaet hver gang, blot det første om hundens id og så om det aktuelle
problem.
Send gerne et skema når din hund er død, så vi kan registrere det eller send som minimum
dødsregistreringsattesten.
Tag stilling til i god tid om du vil have så stor sikkerhed for dødsårsagen, at der bliver taget vævsprøver/
foretaget obduktion
Skemaet må gerne bruges på allerede afdøde hunde, det gør materialet større og derved statistikken mere
repræsentativ.
Alle oplysninger bruges til at samle et klart overblik over racens samlede sundhedstilstand.
35
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Helbredsundersøgelse hos Berner Sennen
Hundens registeringsnavn:
Reg.nr.:
Reg.nr. far:
Ejer:
Opdrætter:
Køn:
Reg.nr. mor
Han
Tæve
Født
Dato for udfyldelse af skema
Temperament:
Hvordan vurdere du hundens temperament udfra forventningen til racen?
Meget godt
Godt
Har der været
Aggressivitet Skyhed
Er hunden UHM beskrevet
Ja
Nej
hundens Meget godt
Godt
Hvordan bedømmer
generelle helbred?
du
Middel
Dårligt Meget dårligt
hyperaktivit Intet
et
Middel
Dårligt Meget dårligt
HD:
Er hunden HD fotograferet
ja
nej
Hvis nej hvorfor ikke
Økonomi
For lidt information
Anden grund
HD status
A
B
D
Har hunden haft problemer med HD: Ja
Hvis ja hvilke
Nej
Hvor gamle var hunden da den fik problemer:
år
C
E
AA:
Er hunden AA fotograferet
Ja
nej
Hvis nej hvorfor ikke
Økonomi
For lidt information
Anden grund
AA status
0
1
3
2
36
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Har hunden haft problemer med AA
ja
Nej
Hvis ja hvilke
Hvor gamle var hunden da den fik problemer:
år
Har hunden haft Artrose(forkalkninger/ gigt) i andre ja
led?
Hvis Ja i hvilke led:
Har
hunden
haft
bevægeapparatet?
Nej
Skulderled(O albueled knæled
CD)
andre
Hvis ja
problemer
i ja
Sprængt ledbånd
haseled andre
Nej
sprængt korsbånd
andet
Hjertesygdomme:
Har din hund haft hjerte- lungeorm
Har din hund haft andre hjerte sygdomme
ja
ja
Nej
Nej
Har din hund haft gentagne anfald af kennelhoste
ja
Nej
Hvis ja er hund vaccineret mod kennelhoste?
ja
Nej
Har din hund haft vådeksem/ hotspot
ja
Nej
Hvis ja hvilke
Infektioner:
Hvis ja
Hvor ofte
ca. 1 gang oftere end 1 gang om sjældnere end 1 gang
om året
året
om året
Har din hund fået påvist borelia(flåtbåren infektion) ja
Nej
Sygdomme i immunforsvaret:
Har din hund haft allergi
ja
Nej
ja
ja
Nej
Nej
Hvis ja
Er diagnose stillet hos dyrlæge
Er hunden allergi testet
Hvad er hunden allergisk imod
37
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Hvor gamle var hunden ved første År
behandling?
Hvad var symptomerne
Har din hund
sygdomme
haft
kløe
autoimmune ja
hårtab
mave/tarm
problemer
Nej
Hvis ja hvilke
Nyresygdomme:
Har din hund haft nyresygdomme
ja
Nej
Hvis ja
Har den fået påvist forhøjet nyreværdi tal
ja
Nej
Har din hund haft leversygdom
ja
Nej
Hvis ja
Havde den hepatitis
ja
Nej
Hvilken type nyresygdom er påvist:
Leversygdomme:
anden leversygdom
Hvilken anden leversygdom
Mave-tarm sygdomme
Har din hund haft mavedrejning
ja
nej
Nervesygdomme:
Har din hund haft en lidelse i nervesystemet
Hvis ja
Har hunden haft epilepsi
Hvis ja hvor gamle var hunden ved År
første anfald
Ved du om eventuelle søskende også har epilepsi
Har din hund haft meningitis
Har din hund haft nervebetændelse
Har din hund haft andre lidelser i nervesystemet
ja
Nej
ja
Nej
ja
Nej
ja
ja
ja
Nej
Nej
Nej
38
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Hvis ja hvilke anden lidelse i nervesystemet
Øjensygdomme:
Har din hund haft entropion
Hvis ja
Hvornår blev det opdaget
Er hunden behandlet
ja
Nej
ja
Nej
Har din hund haft ektropion
Hvis ja
Hvornår blev det opdaget
Er hunden behandlet
Andre øjenproblemer:
Gentagne øjenbetændelser
ja
Nej
ja
Nej
ja
nej
ja
ja
ja
Nej
Nej
Nej
ja
Nej
ja
Nej
Mund- bid tænder:
Har din hund overbid
Har din hund underbid
Har din hund tandmangel
Hvis ja hvilke tand/ tænder
Har din hund haft hvalpe med ganespalter
Sygdomme i kønsorganerne:
Har din hund haft Livmoderbetændelse
Hvis ja
Hvordan blev den behandlet
operation
Hvor gammel var tæven
År
Har tæven haft hvalpe
ja
Hvis ja fik den livmoderbetændelse i forbindelse ja
med den havde hvalpe
Fik den livmoderbetændelse i forbindelse med ja
parring
Lider tæven af falsk drægtighed
ja
Er der blevet påvist Herpesinfektion
ja
antibiotika
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Har din hund fået foretaget kejsersnit
Hvis ja
Mere end 1 gang
ja
Nej
ja
Nej
Har din hund haft testikel mangel
ja
Nej
Hvis ja
han havde
testikel
blot
en hunden manglede begge testikler
Kræft:
39
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Har din hund haft kræft?
ja
Hvis ja
Hvilken type
Malign histocytose
Lymfekræft
Knoglekræft
Anden typekræft
Hvordan er det diagnosticeret
Hvor gamle
diagnosticeret
Nej
var
hunden
biopsi
da
kræften
dyrlægens vurdering
anden måde
blev år
Har hunden hund deltaget i projektet på Ku Life ( ja
Lise Nielsen)
Nej
Lever din hund
ja
Nej
sygdom
temperamentsproble ulykke andet
mer
Hvis hunden ikke længere lever, hvornår døde den så
Hvad var dødsårsagen
alderdom
Har du oplevet andre sygdomme eller problemer, så opgiv dem venligst.
Dansk Berner Sennen klub takker dig meget for din hjælp.
Dine oplysninger er vigtige for den fremtidige avl, de kan medvirke til fremme opdræt af
sunde hunde.
40
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Bilag 1:
41
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Bilag 2:
FCI Standard pr. 05.05. 2003 (D)
BERNER SENNENHUND (Dürrbächler)
Oprindelsesland: Schweiz
Anvendelse:
Oprindelig vagt-, driv- og trækhund på gårdene i kanton'en Bern, i dag også familiehund og alsidig arbejdshund.
Klassifikation:
FCI Gruppe 2 (Pinschere, Schnauzere, Molosser og Schweizer Sennenhunde), Sektion 3 (Schweizer Sennenhunde). Uden
brugsprøve.
Historie:
Berner Sennenhund er en gårdhund af gammel herkomst. Den blev holdt som vagt-, træk- og drivhund i Voralpen-området
og dele af Mittelland omkring Bern. Efter landsbyen og kroen Dürrbach ved Riggisberg i kanton'en Bern, hvor denne
langhårede, trefarvede gårdhund forekom særlig hyppigt, fik den sit oprindelige navn "Dürrbächler". Efter at sådanne
hunde i 1902, 1904 og 1907 var blevet vist på udstillinger, sluttede nogle opdrættere fra Bürgdorf sig sammen i november
1907 for at renavle racen. De grundlagde "Schweizerischen Dürrbach-Klub" og opstillede en racebeskrivelse. Ved et skue i
Burgdorf 1910, hvor mange af egnens bønder mødte op med deres Dürrbächler-hunde, blev 107 hunde fremført.
Siden da erhvervede racen - svarende til de øvrige Schweizer Sennenhunde nu med navnet "Berner Sennenhund" - hurtigt
venner i hele Schweiz og snart også i den nærliggende del af Tyskland. I dag er racen, takket være sin attraktive, trefarvede
pels og sin evne til at tilpasse sig, kendt og elsket over hele verden som familiehund.
Helhedsindtryk:
Langhåret, trefarvet, godt middelstor brugshund, kraftig og mobil, med solide lemmer. Harmonisk og velproportioneret.
Proportioner:
 Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde (målt fra skulderled til sædeben) er som 9 til 10. Hellere kompakt
end langstrakt.
 Forholdet mellem skulderhøjde og brystdybde er som 2 til 1.
Temperament:
Sikker, opmærksom, vagtsom og frygtløs i det daglige, godmodig og hengiven over for folk, den kender. Selvsikker og
venlig over for fremmede. Middel af temperament, let at styre.
Hoved:
Kraftigt, med en størrelse, der passer til helheden, ikke for tungt.
 Skalle: Set fra siden og forfra kun let hvælvet. Pandefuren kun let udviklet.
 Stop: Tydeligt, dog ikke alt for udpræget.
 Næse: Sort.
 Næseparti: Kraftigt og middellangt, med lige næseryg.
 Læber: Tilliggende, sorte.
 Kæber, bid: Fuldstændigt og kraftigt saksebid (M3 tages ikke i betragtning). Tangbid tolereres.
Øjne:
Mørkebrune, mandelformede, med godt tilliggende øjenrande. Ikke for dybtliggende og ikke udstående. Løse øjenrande er
en fejl.
Øre:
Middelstore, højt ansatte trekantede og let afrundede. I hvile er de fladt tilliggende, men når hunden er opmærksom, løftes
ørets basis bagtil, således at ørets forkant stadig ligger ind til hovedet.
Hals:
Kraftig, muskuløs og middellang.
Krop:
 Overlinie: Går fra halsen let faldende over i manken, forløber derfra lige og vandret.
 Ryg: Fast, lige og vandret.
 Læn: Bred og kraftig, set ovenfra let indtrukket.
 Kryds: Blødt afrundet.
 Bryst: Bredt og dybt, når ned til albuerne, med udpræget forbryst. Ribbenspartiet så langt som muligt, men bredtovalt tværsnit.
 Underlinie: Fra brystkassen let stigende mod bagparten.
42
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Hale:
Busket, når mindst til haseleddet. I hvile bæres den hængende, under bevægelse i højde med ryglinien eller en smule
højere.
Lemmer:
Med kraftig knoglebygning.
Forpart:
Set forfra er forbenene lige og parallelle, ret bredt stillede.
 Skuldre: Skulderbladet er kraftigt, langt og skråtstillet. Det danner en ikke for stump vinkel med overarmen,
ligger godt til og har god muskulatur.
 Overarm: Lang og skråtliggende.
 Albuer: Godt tilliggende, hverken ind eller udaddrejede.
 Underarm: Kraftig og lige.
 Mellemhånd: Set fra siden næsten lodret stillet og fast. Set forfra i lige forlængelse af underarmen.
 Forpoter: Korte, rundede, med tæt sluttede og godt hvælvede tæer. Hverken ind- eller udaddrejede.
Bagpart:
Set bagfra er bagbenene lige og parallelle, ikke for tæt stillede.
 Overlår: Langt, bredt, kraftigt og med god muskulatur.
 Knæ: Tydeligt vinklet.
 Underlår: Langt og godt skråtliggende.
 Haseled: Kraftigt og veludviklet.
 Mellemfod: Næsten lodret stillet. Vildtkløer skal fjernes. (NB Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark)
 Bagpoter: Lidt mindre hvælvede end forpoterne. Hverken ind- eller udaddrejede.
Bevægelse:
I alle gangarter jordvindende og regelmæssig. Godt og frit fremgreb fortil, godt fraskub fra bagparten. I trav bevæges
benene i lige linie set forfra og bagfra.
Pels:
Dybsort grundfarve med varmt brunrøde aftegninger på kinderne, over øjnene, på alle fire ben og på brystet. Hvide
aftegninger er placeret således:
 Hårlag: Lang og glansfuld, glat eller let bølget.
 Farve:
 Klare, hvide, symmetriske aftegninger i hovedet: En blis, der frem mod næsen udvider sig til begge sider og
danner næsepartiets hvide aftegning. Blissen må ikke nå ud til øjenpletterne, og det hvide på næsepartiet må
højst nå til mundvigen.
 Hvid, moderat bred, sammenhængende aftegning på strube og bryst.
 Ønskeligt: Hvide poter og hvid halespids.
Tolereres: Lille, hvid nakkeplet og lille, hvid plet ved anus.
Størrelse:
 Skulderhøjde for hanner 64 - 70 cm - idealhøjde 66 - 68 cm
 Skulderhøjde for tæver 58 - 66 cm - idealhøjde 60 - 63 cm
Fejl:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold
til afvigelsens omfang.
 Usikkert temperament.
 Spinkel knoglebygning.
 Uregelmæssigt placerede fortænder, hvor biddet dog slutter korrekt.
 Tandmangler ud over højst to PM1. Der tages ikke hemsyn til M3.
 Pels: A. Udpræget kruset pels B. Aftegnings- og farvefejl:
 Manglende hvide aftegninger i hovedet.
 For bred blis og/eller næsepartiets hvide aftegning når tydeligt forbi mundvigen.
 Hvid halskrave.
 Stor, hvid nakkeplet (over 6 cm i tværmål).
 Hvid analplet over 6 cm i tværmål.
 Hvidt på forbenene, som klart når højere end midt på mellemhånden.
 Forstyrrende asymmetrisk hvid aftegning på hoved og/eller bryst.
 Sorte pletter og striber i den hvide aftegning på brystet.
 Urene, hvide aftegninger (stærke pigmentpletter).
Brunt eller rødt skær i den sorte grundfarve.
43
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Diskvalificerende fejl:
 Aggressivitet, ængstelighed eller udtalt skyhed.
 Spaltet næse.
 Underbid, overbid, krydsbid.
 Et eller to blå øjne.
 Entropion, ektropion.
 Oprullet hale, haleknæk.
 Pelsen korthåret eller "stockhåret".
 Pelsen ikke trefarvet.
 Anden grundfarve end sort.
Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.
Bemærk:
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl
Standarden udgivet af FCI 5 MAJ 2003
Oversættelsen godkendt af DKK's Standard Komité JULI 2004
¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i JULI 1993 ¤ ¤ ¤
Webdesign: tollestrup.net - Copyright © 2010 by: Dansk Berner Sennen Klub. All right are reserved.
44
Dansk Berner Sennen Klub
Race Avls Strategi 2012
Bilag 3:
Udspeficeret døds årsag: Anden sygdom i bevægapperetet - Kræft - Anden årsag
Hanner
antal
Anden sygdom i bevægapparatet:
Tæver
Alle hunde
%
Gen.s. alder
antal
%
Gen.s. alder
antal
%
Gen.s. alder
31,82%
18,18%
4,55%
0,00%
22,73%
22,73%
100,00%
8,40
6,37
6,25
4
0
0
3
6
7
20,00%
0,00%
0,00%
15,00%
30,00%
35,00%
100,00%
8,81
11
4
1
3
11
12
26,19%
9,52%
2,38%
7,14%
26,19%
28,57%
100,00%
8,55
6,37
6,25
7,65
6,59
6,85
9,00%
6,00%
8,00%
7,00%
13,00%
4,00%
13,00%
1,00%
1,00%
2,00%
2,00%
0,00%
1,00%
0,00%
0,00%
1,00%
1,00%
0,00%
0,00%
0,00%
31,00%
100,00%
6,82
6,70
7,54
6,06
6,90
7,85
6,35
9,09
5,41
7,35
5,81
17
3
7
4
10
6
9
0
2
0
3
4
0
1
2
0
0
0
0
0
40
15,74%
2,78%
6,48%
3,70%
9,26%
5,56%
8,33%
0,00%
1,85%
0,00%
2,78%
3,70%
0,00%
0,93%
1,85%
0,00%
0,00%
0,00%
0,00%
0,00%
37,04%
100,00%
6,95
7,89
7,92
8,59
7,87
6,59
7,19
26
9
15
11
23
10
22
1
3
2
5
4
1
1
2
1
1
0
0
0
71
12,50%
4,33%
7,21%
5,29%
11,06%
4,81%
10,58%
0,48%
1,44%
0,96%
2,40%
1,92%
0,48%
0,48%
0,96%
0,48%
0,48%
0,00%
0,00%
0,00%
34,13%
100,00%
6,91
7,10
7,71
6,98
7,32
7,10
6,69
9,09
6,16
7,35
6,90
8,09
8,85
8,11
10,21
6,71
1,50
Hvilken:
Gigt
Diskusprolabs
FCE
Spondylose
Korsbånd
Ukendt
7
4
1
0
5
5
6,42
3,68
7,65
6,73
9,11
Kræft:
Kræfttype/involverede organer:
9
Lymfekræft:
6
Lever:
8
Milt:
7
Lunger
13
Knogle kræft
4
Leukæmi
13
Fibrosarcom
1
Spiserørskræft
1
Prostatakræft
2
Mave/tarm
2
Hjerte
0
Melanomer
1
Hæmangiosarkom
0
Bryst/mælkekirtel
0
Histiocytært sarkon
1
Binyrene kræft (Fæokromocytom)
1
0
0
0
0
0
0
Ukendt
31
MH:
8,85
6,71
1,50
7,26
6,54
7,62
8,09
8,11
10,21
7,62
7,46
45