1. No category

DngruTsCHE PATRIJSHOND
*
'€
fF
Allround-hunden
fra Flolland
Hunden med det sjoae nuan drentsche pøtrijshond er hollændernes bud
og et rigtig godt bud - på en øllround jøgthund.
-
Af Anne Egede, Foto Klaus Jensen
elv om denne hollandske jagthund ved første
øjekast kan minde lidt om en stor spaniel, er
drenten, som den kaldes blandt kendere,
faktisk en stående hund.
Ligheden med spanieltyperne er dog ikke
tilfældig. Netop hunde af spanielkarakter ligger oprindelig bag denne race, der kan føres tilbage til omkring
1600-tallet, hvor dr-enten ndviklede sig fia hunde kaldet
spanjoelen, som på denne tid kom fra Spanien til Holland.
Racen starnrler fra landområdet Drenthe i Holland,
et område, der i et par århundreder lå så tilpas isoleret,
at hundene herfra ikke blev parret med andre qper af
hunde. Derved udriklede drentsche patriishond
sig
JAGI vlLDr&vÅeeru
l
DRENTSCHE PATRIJSHOND
-
tr
t
efter-hånden tii en hr-rnd så ty'pcfast, at der blev tale otl'r
en decideret race.
Fordi raceu blel fremarlet af landbefolkningen med
behov for en allrotind jagt- os brugshund, er den hele
tiden blev avlet med absolut fbkus på brugsegenskaber.
Da hollænderne i begrndclsen irf det 20. århur-rdrede
blev mere mobile, kom jægere lia andre omrirder af
landet
til Drenthe, der er et uaturskønt og vildrigt
ornråde.
Her mødte de regionet-rs lokale hund, og mar-rge blev
så begejstrede for den meget alsidige jagthuncl, at de
tog eksemplarer af raceu rned sig hjem. På den nråde
breclte patrijshonden sig lalgsornt til det ør'r-ige Holland.
I
tzrkt med. at hrurdeue blev udbredte
i hele landet,
begX'ndte man at tirle om at få hunden anerkeuclt som
en of{iciel l.rollirndsk racc. Det skete i 1943. hvor den
hollar-rdske ker-rnclklub tog de første skridt til at auerkende racen, og i 1948 stif tcdes der i Hollar-rd en specialklub for r:rcen kalcle t De Dreutsche Patrijshond.
Hnr-rroprERHALE
Patrijshonden holder h'ærtimod hele tiden god kontakt til sin fører. Ofte vil nlan se, zrt den faktisk.jager
under bøssen, hvilket muligvis er et levn fra dens spanielforfædre, idet spaniels jo netop skal .iage - støve -
i clzrnskc ører. På hollandsk betyder
"patrljs" agerh<lne oc "hond" hund, mens drentsche
under bøssen.
Denne evne til at holde sig relativt tæt på jægeren
synes at være medfødt hos de fleste patrijshonde og er
således ikke noget, man som sådan skal liere sin hund.
Patrijshonden er skabt til atjage i afr,'ekslende terræn
og ikke som mange af de andre stående hunde udelukkende på åbne marker. Som følge herafer det en robust
og solid hr-rnd, der også kan arbejde, selv om terrænet er
henviser til clen hollar-rdske region, racen stamtner fra.
uvejsomt og barskt.
Siden er det i Hollancl kun gået fremad for drenten, og
i nutidens Hollar-rcl cr det clen mest populæl-e stående
jagthr-urd i landet rcPr'æsenteret ved 5-6.000 hr-rnde af
racen.
Og så er racenrllnet i ør'rigt ikke så r-urderligt, som det
måske kan h'cle
Ia
Vi har altså at gøre med en agerhøt-rsehund fra Drenthe,
og sandt er det da også, at patrijshonden er en fremragende fuglehund. Den begrænser sig dog ikke kun til
agerhøns, men jager og sætter gerne enhver form for
fuglevildt. Ligeledes er den også effektiv ved jagt på
mindre hårvildt som harer og kaniner.
En særlig ting ved denne race på.jagt er, at patrijshonden, især rrår den får f:r:rt af vildt, logrer i cirkler. Halen
kører mndt som en helikopter, og det er et særkende,
der værdsættes af racens tilhængere, da det gør det let
forjægeren at se, hvornår hunden har vildt i næsen.
Når hunden er tæt på lildtet, venter den på, at.iægeren skal komme op til den, og tager det for lang tid, vil
den typisk se sig tilbage efter sin f'ører. Patrijshonden er
nemlig sanske r.ist en stående hund, men det er ikke en
stort gående hund, der forsr,'inder flere hundrede meter
ud i terrænet for:rn jzegeren.
Hunden evner desuden at afpasse sin fart efter forholdene, og skal man gennem kratrigt og tæt område,
9 ) ,*,
er børnenes bedste aen, nlticl
klar til leg. Men når jngttøjetkomnrcr på,
er det sottt nt lnae en ltelt nnden hund.
Hnn er uirkelig tændt, det er tid til at
nrlsejde. Ud oaer ntbrugeham som stående lnrrd blioer lnn også brugt en del til
holdes.
En drentsche patrijshclnd apporterer gerne, men det
skal indlæres, og det samme gaelder vandarbejdet.
Patrljshorrden vil gerne gå i vand efter rtldt, men de
fleste l-mnde af denne race har ikke den helt store vand-
passion, som man eksempelvis kender det fra retrie-
andejngt. Uden en lyd sidder hnn så der
verne.
og finrkerer ænderne. Han peger dent ud,
og sofit jæger bliaer nlnn nok en anelse
Hunrrcr
for lnr mnn en drente, behøaer
mnn bare nt se på hunden, så aed man,
lruor ættdente konlmer. Koncentrationen
knn rettes nnd to ting: afstandsbedønmelse og skudnfgiuelse, resten klarer lrunden. Vi har for øurigt nldrig mistet et
do-oen,
stykke aildt, siden ai
fik en drente.
JAGT, VILDT&VÅBEN
T
hvor det kan være svært for.iægerel) at bevæge sig med
normal hastighed, s:etter patrijshonden også farten
ned, så kontakten mellem jæger oe hund hele tiden
)J
UDDANNET
Det siges, at jægerne i Drenthe, som fremar''lede racen,
ikke r,ar tilhzengere af megen dressur og træning og
ønskede hunde, der var lærenemme og hr-rrtigt færdiguddannede som jagthunde - vel at mærke med et minimul-r af træning.
Og det følger racen den dag i dag - patrijshonden er
en venlig og blid hund, som er let at træne og arbejde
med, og i rarcens standard står endda, at det er en hund,
der kun behøver lidt dressur, da den er naturligt lydig.
bt
I
DRgTqTScHE PATRIJSHOND
Det skal dog ikke forlede nogen til at tro, at man ikke
skal arbejde og træne med en patrijshond, for selr{'ølgelig skal man det. En patrijshond kræver måske bare ikke
helt så meget træning som andre ryper afjagthunde.
Når man arbejder med denne race, er det ogsåvigtigt
at træne med venlighed og på ingen måde hårdt, for det
tåler den blide patrijshond ikke.
Af udseende er drentsche patrijshond en velproportioneret hund, lidt over middel i størrelse, og altid i far'ven brun/hvid. Hele hundens krop udstråler styrke og
evnen til at præstere den fart, der krær'es af er-rjagthtrncl.
Kroppen er noget længere end skulder-højden, så
hunden fremstår let rektangulær.
Selv om pelsen ikke er egentlig langhåret, r'irker den
sådan på grund afde vel behængte ører og den rigelige
pels på hals og bryst. Racen har faner af længere hår på
for- og bagben, ligesom halen er br-rsket hele vejen
rundt.
Der er
i temperament
en del forskel på hanner og
tæver inden for denne race. Tæverne er noget nemmere
at arbejde med, mens hanhundene kan have en mere
selrstændig holdning til tingene. Selv om racen som
i"
helhed har et blidt sind, skal man ikke forvente, at
t:
voksne hanhunde, som ikke kender hinanden, uden
r,'idere kan lukkes sammen.
DnnNrrN r DaNMARK
Den første drenlsche patrijshond kom til Danmark i
1991, så racen er stadig relativt ny her i landet. Ælerede
i 1999 blev der dannet en specialklub, Dansk Drentsche
Patrijshond Kh-rb, som lige fia begyndelsen havde som
må1, at hvalpe af racen skulle ud til danske.iægere.
Det har klubben haft stort held med, til garn for
racen som helhed, for i de seneste 10 år er der i DanI
il
'l
I
mark opdrættet 327 hvalpe, og langt de fleste af dem er
kommet ud i jægerhjem.
Således er også en megel stor andel af drenter-ne i
Danmark præmieret på markprøver og har den'ed
ber.ist deres duelighed som jagthr-urde.
Også på apporteringsprø\'er og endda på fuldbrugsprøver har danske drenter deltaget.
I Holland er der ikke tladition for at bruge racen på
eftersøgning efter anskudt r.ildt, men netop sch\veissarbejdet er en disciplin, som de danske ejere afdrentsche
patrijshclnde har taget op - og med succes. Således er
der også rigtig mange hr-urde af racen, der er præmieret
på disse sporprøver, omend racen endnu ikke har r'æret
repræsenteret i schrveisshunderegistret.
Det anslås, at der i Danmark i dag er omkring 300
patrijshonde, og heraf bmges langt de fleste aktivt til
siges at være irnponerende for en så forholdsvis lille og ikke synderlig kendt race, men det er
også på.jagt, at hr,rnden for alvor kommer til sin ret. r
0prindelsesland: Holla nd
Høide; Skulderhøjde for hanner: 58 til 63 cm, tæver: 55
til 60 cm. En eller to centimeter mere accepteres, hvis
hunden er velproportioneret.
Farve: Hvid med brune aftegninger, med eller uden
småpletter. Mindre ønskeligt er hunde med en blanding
af brune og hvide pelshår, med eller uden aftegninger.
En sadel er ligeledes mindre ønskelig. Ørerne er brune
ligesom hårene rundt om øjnene.
Pels: Tæt, dækker kroppen godt. ikke krøllet. Pelsen er
ikke egentlig langhåret, men virker sådan på grund af
den lange pels på forskellige partier. På hals og bryst er
hårlaget længere, ørerne har et langt, helst bølget
hårlag. Ørerne, bagsiden affor- og bagben og baglårene
er behængt. Der foretrækkes bølget pels på ryggen,
inklusive halen. Bortset
fra basis er halen fyldigt
beklædt på alle sider med lange hår, som gradvis bliver
kortere mod spidsen. Poterne har et tæt hårlag mellem
tæerne.
Drentsche patrijshond hører
jagthunde (FCl grp.7).
til i
gruppen af stående
jagt. Det må
62
D
rentsc
h
e patriishond på nettet: www.drenteklub.dk.
JAGI VILDT&VÅBEN
DRENTSCHE PATRIJSHOND
B ehagelig at arb.J
d. med
Klaus lensen er formønd for den dønske klub for drentsche pøtrijshond, og det
aør høm, som i 1991, brøgte det første eksemplar af røcen her til løndet.
"Jeg havde familierelationer
til
jeg
en
have
da
skulle
Holland, så
jagthund, var det naturlige valg en
drente. Jeg vidste ikke meget om
racen dengang, men iHolland er
den meget populær, og jeg gik ud
fra, at det var der nok en grund til."
0g Klaus Jensen har bestemt
ikke fortrudt sit valg,
"En drente er en behagelig hund
at arbelde med og meget lærenem,"
siger Klaus Jensen, der selv har tre
af slagsen. Han går på både markog schweissprøver med sine hunde
og har faktisk også deltaget
fuldbrugsprøve med
d
rente
en af
På
sine
r.
Det er også hans erfaring. at når
man træner med en drente, skal
man gøre det på en positiv måde,
for drenter er
grundlæggende
bløde og nemme hunde.
Med de fleste ting er den nem at
arbejde med, men det er også en
hund, der let kan gå i baglås. hvis
man er for hård ved den. Den er
intelligent
og lærer hurtigt,
og
derfor er det vigtigt at tænke sig
om, når man træner, så man ikke får
trænet forkert - den lærer nemlig
de forkerte ting lige så hurtigt som
de rigtige,
Drenten er også en hund, som
har en selvstændig mening om
tingene.
Hvis man for eksempel sender
den i vandet, og hunden kan se, at
det er nemmere at komme ned ad
en skrænt lidt længere væk, end
der hvor man peger, ja, så tager
drenten helst den letteste vej.
64
Racen
er en stående
allround
jagthund. og de fleste drenter vil
gerne gå med noget i munden, men
indimellem kan man komme ud for at
da også fået mange præmieringer
på sporprøver, hvor de er virkelig
gode," forklarer Klaus
Jensen
videre.
skulle arbejde lidt med appofteringen,
Iør deter helt på plads.
"Jeg kommer selv med mine hunde
Han tilføjer, at det er en hund,
som er ret følsom over for varme,
som apportør på nogle af de
foretrækker den vinter og kulde
store
og kan hunden selv
vælge,
jagter rundt omkring, det har jeg gjort
i{lere år, og det går rigtig godt,"
frem for sol og varme.
fortæller Klaus Jensen og tilføjer, at
en drente, der har fået indlært
apporteringen på den rigtige måde, er
en solid og stabil apportør, der henter
alt, hvad den bliver bedt om.
0gså vandarbejde har drenterne det
fint med - når de altså først har lært at
gå i vandet. Det skal ofte læres, for
racen har ikke den vandpassion, man
kender fra eksempelvis retriever-
anbefale en drente. Det er jo ingen
hemmelighed, at vi, der har racen,
"Som familiehund kan ieg
kun
helst vil have hundene ud tiljægere,
hvor de bliver brugt På jagt, men
det er ikke desto mindre et faktum,
at vores hunde også er rigtig gode
og meget børnevenlige familie-
hunde. I Holland har mange en
drente kun som familiehund, men
heldigvis ser det ikke ud til at være
ra c erne.
gået ud over racens brugsegen-
"Et område, hvor vores race her i
Danmark virkelig udmærker sig, er
schweissarbejdet. Drenterne har
utrolig let ved at spore og vil meget
jo altså først og
fremmest en jagthund. 0g det er da
også sådan, vi i den danske klub
primært ser vores hunde," slutter
gerne bruge deres næse. Racen har
Klaus
skaber, for det er
Jensen.
JAGT.
r
vtLDr&vÅeer.I