1. No category

Yachtskipper I - Projektopgave
April 2010
af Per Henning
Sejlads med ”Mira” fra Tenerife til St. Thomas
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
Indholdsfortegnelse
1
Baggrund ............................................................................................................................. 4
1.1
Scenarium................................................................................................................... 4
1.2
Skibet.......................................................................................................................... 5
1.2.1 Apteringsplan ......................................................................................................... 6
1.2.2 Måling, registrering, klassificering & forsikring ................................................... 6
2 Sejladsplanlægning.............................................................................................................. 7
2.1
Informations kilder, herunder bøger & søkort ........................................................... 7
2.2
Vejrrute - klimatologisk ............................................................................................. 7
2.3
Tidevands- og strømforhold....................................................................................... 7
2.3.1 Tidevand................................................................................................................. 7
2.3.2 Strøm ...................................................................................................................... 8
2.4
Pirat-risiko.................................................................................................................. 8
2.5
Waypoint fastlæggelse ............................................................................................... 9
2.5.1 Kystnær sejlads ...................................................................................................... 9
2.5.2 Storcirkel sejlads .................................................................................................... 9
2.5.3 Nødhavnsliste....................................................................................................... 10
2.6
Farvandsafmærkning................................................................................................ 10
2.7
Forhold til myndigheder........................................................................................... 10
2.8
Besætning................................................................................................................. 11
2.8.1 Kvalifikationer ..................................................................................................... 11
2.8.2 Sundhed................................................................................................................ 12
2.9
Vagtplan ................................................................................................................... 13
3 Sejladsforberedelse............................................................................................................ 14
3.1
Sejladsens varighed.................................................................................................. 14
3.2
Proviantering ............................................................................................................ 14
3.3
Affaldsplan............................................................................................................... 15
3.4
Brændstof ................................................................................................................. 15
3.5
Dybgang & trim ....................................................................................................... 16
3.5.1 Lastning & stuvning............................................................................................. 16
3.6
Stabilitetsforhold ...................................................................................................... 17
3.7
Stabilitetsændringer.................................................................................................. 17
3.7.1 Motorflytnings betydning for stabiliteten ............................................................ 18
3.7.2 Ekstra dieseltankes betydning for stabiliteten...................................................... 18
3.8
Udrustningskontrol................................................................................................... 19
3.8.1 Nød- & redningsudstyr samt øvrigt sikkerhedsudstyr ......................................... 19
3.8.2 Førstehjælpsudstyr & lægemidler ........................................................................ 19
3.8.3 Navigationsmidler, kommunikationsudstyr samt meteorologisk udstyr.............. 20
3.8.4 Brandbekæmpelsesmidler .................................................................................... 20
3.8.5 Reservedele .......................................................................................................... 20
3.8.6 Personligt udstyr................................................................................................... 20
3.9
Afgangs- & ankomstprocedurer............................................................................... 21
3.10 Vagtskifteinstruks .................................................................................................... 21
3.11 Vejrudsigt, synoptisk vejrruteplanlægning .............................................................. 22
3.12 Skippers instruks ...................................................................................................... 22
3.13 Udarbejdelse og kontrol af deviationstabel.............................................................. 23
4 Sejladsen og dens overvågning ......................................................................................... 24
4.1
Daglige observationer .............................................................................................. 24
4.2
Daglig inspektion ..................................................................................................... 24
4.3
Vejr- og farvandsudsigter......................................................................................... 24
Side 2 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
4.4
Skibsdagbog ............................................................................................................. 24
4.5
Maskindagbog .......................................................................................................... 25
4.6
Positionsbestemmelse .............................................................................................. 25
4.6.1 Positionsbestemmelse vha. terrestrisk navigation................................................ 25
4.6.2 Astronomisk positionsbestemmelse vha. to ikke samtidige solhøjder................. 25
4.6.3 Kontrol af deviationstabel .................................................................................... 28
4.7
Kollisionsrisikovurdering vha. radarplot ................................................................. 28
4.8
Førstehjælpssituation - Sygehistorie ........................................................................ 29
5 Bilag A - Afgangshavn - Santa Cruz de Tenerife............................................................ 31
6 Bilag B - Ankomst Havn - Charlotte Amalie på St. Thomas .......................................... 32
7 Bilag C - Linietegning (uddrag) ...................................................................................... 33
8 Bilag D - Sejlplan ............................................................................................................ 34
9 Bilag E - Litteratur- og Søkortliste.................................................................................. 35
10 Bilag F - November Routing Chart ................................................................................. 37
11 Bilag G - Tidevandsforhold............................................................................................. 37
12 Bilag H - Strømforhold.................................................................................................... 38
13 Bilag I - Waypoint Plan................................................................................................... 40
14 Bilag J - Storcirkel Sejlads .............................................................................................. 41
15 Bilag K - Mulige Nødhavne ............................................................................................ 42
16 Bilag L - Checkliste for førstehjælpsudstyr & lægemidler ............................................. 44
17 Bilag M - Checkliste for nød- og redningsudstyr............................................................ 45
18 Bilag N - Checkliste for navigationsmidler..................................................................... 47
19 Bilag O - Checkliste for kommunikationsudstyr............................................................. 48
20 Bilag P - Checkliste for meteorologisk udstyr ................................................................ 49
21 Bilag Q - Checkliste for brandbekæmpelsesmidler......................................................... 50
22 Bilag R - Checklister for Afgangs- & Ankomstprocedurer............................................. 51
23 Bilag S - Fuldstændig deviationsundersøgelse ved omsvajning ..................................... 52
24 Bilag T - Checkliste for daglig inspektion ...................................................................... 53
25 Bilag U - Beregning af Azimut og højde hb ud fra formel ............................................. 54
26 Bilag V - Udsætning af stedliner i Funders Stedliniekort ............................................... 55
27 Bilag W - Radarplot......................................................................................................... 56
Side 3 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
1
Version 1.0
Baggrund
1.1 Scenarium
Opgaven tager udgangspunkt i en tænkt fritidssejlads fra de kanariske Øer - nærmere bestemt Santa
Cruz de Tenerife (bilag A) - til Charlotte Amalie på St. Thomas (bilag B) med skonnerten Mira
med start i november måned.
Uanset at det faktiske skib Mira måtte være godkendt til sejlads med passagerer, så er denne
opgave lavet under den forudsætning, at Mira alene er et fritidsfartøj.
Der gives ingen garanti for rigtigheden af oplysninger om skibet Mira. Nogle oplysninger er
indhentet fra forskellige kilder, mens andre er opdigtede af hensyn til at kunne færdiggøre opgaven.
I forbindelse med mit arbejde med opgaven har jeg bestræbt mig på at udarbejde checklister og
beregningsprogrammer, som jeg ved senere lejligheder kan benytte og evt. udbygge.
Side 4 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
1.2
Version 1.0
Skibet
Type:
Tomastet jagtrigget skonnert
Hjemhavn:
København
Kaldesignal:
OXEY
Rig
Slettoppet
Fjernkending
Jagtbygget
Bruttoregistertons:
39,29 brt*
Deplacement:
60,00 tons
Skroglængde:
18,50 m
Længde overalt:
27,50 m
Bredde:
5,05 m
Dybgang, midtskibs:
1,68 m
Dybgang, for:
1,49 m
Dybgang, agter:
1,87 m
Sejlareal:
270 kvm.
Mastehøjde over vandlinien:
20,00 m
Hastighed for sejl:
op til 10 knob
Hovedmotor:
180 HK Detroit Diesel
Marchhastighed:
7,50 knob
Hjælpemaskine:
25 HK ISUZU
Byggeår
1898
Byggested
Rasmus Møller, Fåborg
Uddrag af linietegning samt en sejlplan findes henholdsvis i bilag C og bilag D.
Side 5 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
1.2.1
Apteringsplan
1.2.2
Måling, registrering, klassificering & forsikring
Mira er et dansk skib med en dansk ejerkreds (danske statsborgere).
Da Mira er bygget længe før 18. juli 1994 hvor den nye lov om skibsmåling trådte i kraft er skibet
målt efter den gamle lov om skibsmåling. Målingsresultatet var 39,29 BRT.
Da bruttomålet overstiger 20 og Mira’s længde er mellem 15 og 24 meter er Mira optaget og
registreret i skibsregisteret og tildelt kendingsbogstaverne OXEY. Et dansk nationalitetsbevis er
udstedt.
Skibet er forsikret i ”Dansk Træskibs-Assurance” [tænkt selskab].
Side 6 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
2
Version 1.0
Sejladsplanlægning
2.1
Informations kilder, herunder bøger & søkort
Til brug under sejladsen er der udvalgt en passende samling af litteratur og søkort.
Litteraturen dækker fortrinsvis lovkrav, navigation, meteorologi, sømandskab og førstehjælp.
De udvalgte søkort dækker sejladsområdet samt nærtliggende områder, som evt. måtte finde
anvendelse som nødhavn eller ændret destination.
Litteraturlisten og listen over søkort findes i bilag E.
2.2
Vejrrute - klimatologisk
Routing Chart benyttes til at fastlægge den planlagte rute på basis af statistiske metrologiske
forhold (se bilag F). Sejladsen planlægges til sidste del af november måned for at undgå orkan
sæsonen, og derfor benyttes det kort som dækker november måned.
På distancen fra Tenerife til St. Thomas ønskes det at benytte det forholdsvise retningsstabile
passatvindssystem nord for ækvator. For at nå ind i dette system, må det planlægges at starte
sejladsen med sydvestlige kurser for at nå området nordvest for Kap Verde ud for Afrikas kyst.
Som det ses af bilag F kan man - ud fra de statistiske data med en sandsynlighed på ca. 75 % forvente vindretninger fra øst til nordøst på store dele af ruten, svarende til sejlads agten for tværs
til læns på styrbord halse. Statistisk kan vindhastighederne med disse vindretninger forventes at
ligge i området 0-3 Beaufort (0-5 m/s) i 1/3 af tiden, i området 4 Beaufort (5-8 m/s) i 1/3 af tiden
samt i området 5-6 Beaufort (8-14 m/s) ligeledes i 1/3 af tiden.
2.3
2.3.1
Tidevands- og strømforhold
Tidevand
Tidevandsforhold undersøges som forberedelse på anløb af havne, samt passage af snævre løb. Det
skal undersøges for såvel vandstand ved ebbe og flod (tide), som for forekomster af tidevandsstrøm
(tidal stream).
Som eksempel på en undersøgelse er tidevandsforholdene for destinationen Charlotte Amalie
gengivet i bilag G for december 2010. I tabellen er tidevandshøjden opgivet i fod med Mean Lower
Low Water, som referencehøjde. Det ses af tabellen, at flodhøjden er relativ beskeden - i
størrelsesordenen omkring en fod - hvorfor vi ikke planlægger særlige forholdsregler.
Side 7 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
2.3.2
Version 1.0
Strøm
De fremherskende strømforhold under rejsen er - som statistisk information - gengivet i Routing
Chart (se bilag F). Her er tale om to sammenhængende strømsystemer: Den kanariske Havstrøm og
Den Nordlige Ækvatoriale Havstrøm. Disse havstrømme er mere indgående beskrevet i bilag H.
Sejladsen er planlagt til at drage nytte af den medstrøm, som havstrømmene giver. For årstiden
forventes en medstrøm af størrelsesordenen en ½ knob.
2.4
Pirat-risiko
Risiko for overfald af pirater under rejsen er vurderet ud fra udenrigsministeriets oversigt over
rejseforholdsregler.
Nedenstående lande og områder er undersøgt:
Land/område
Pirat risiko
Marokko
Ikke særligt anført
Vest Sahara
Ingen tilgængelig
information.
-
Mauretanien
Ikke særligt anført,
men en vis risiko
kan nok påregnes.
Ingen tilgængelig
information.
Ingen tilgængelig
information.
Høj risiko for
terror og
bortførelser.
-
Kap Verde
Vest Indien
Anden terror &
kriminalitet
En begrænset
terror risiko i
landet, ikke
generelt
voldeligt,
tasketyveri mv.
forekommer.
-
Øvrig information
Marokko er et moderat
og tolerant muslimsk
land. Man bør dog
alligevel overveje, om
ens påklædning kan
virke stødende, ligesom
offentlig indtagelse af
alkohol bør undgås.
Pga. ustabilitet i landet
kunne jeg forestille mig
en vis risiko.
Alle rejser til
Mauretanien, der ikke er
nødvendige, frarådes.
Pirat risiko omtales i
sejlerkredse, men jeg har
ikke fundet tilfælde i
2009.
For at reducere risikoen for angreb fra pirater, er ruten lagt med stor afstand til Afrikas vestkyst.
Kun i yderste nødstilfælde må Afrikas Mauretanske vestkyst benyttes som nødhavn.
Side 8 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
2.5
Version 1.0
Waypoint fastlæggelse
Med udgangspunkt i afsnittene om vejrrute og strømforhold er sejladsens planlagte waypoints
fastlagt fra afgangshavn til ankomsthavn (se bilag I). Der er dog også taget hensyn til sejladsens
kystnære områder samt til muligheden for at opnå reduktion i distancen ved at følge storcirkler.
2.5.1
Kystnær sejlads
Under kystnær sejlads er det typisk passage af pynter, områder med grundt vand eller eventuelle
trafikforhold, som afgør placeringen af de enkelte waypoints. For denne sejlads er det primært de to
førstnævnte, som er bestemmende, da den overordnede rute ikke kræver passage af nogen stærkt
trafikerede områder. Den kystnære sejlads vil foregår langs Tenerifes østkyst samt ved De
Vestindiske Øer.
2.5.2
Storcirkel sejlads
For at begrænse den forventede sejlede distance planlægges det at følge en storcirkel fra waypoint
5 (19° 12'0 N, 30° 00'0 W – Nordvest for Kap Verde) til waypoint 12 (18° 21'0 N, 62° 55'0 W –
Nord for Anguilla).
Hertil benyttes Storcirkel Kort - Nordlige Atlanterhav, hvor begge disse waypoints afsættes og
forbindes med en kurslinie (bilag J). For hver 5° længdeændring aflæses nu et nyt waypoint, der
hvor meridianerne skærer kurslinien. Herved fremkommer de mellemliggende waypoints 6 – 11 (se
bilag I)
Ved hjælp af konstruktion drejes det markerede storcirkelstykke ud til 17° 55'0 W –meridianen og
distancen opmåles til 33° 10' svarende til 1870 sm. (se bilag J). Ved beregning med
trigonometriske funktioner fås tilsvarende 1868 sm., hvilket vil sige at brugen af
opmålingsmetoden i storcirkelkortet har været meget præcis i dette tilfælde.
Hvis man i stedet vælger at sejle distancen mellem waypoint 5 og waypoint 12 efter en fast
kompaskurs fastlagt ved hjælp af et merkator kort, fås distancen 1882 sm.
Ved valget af den tillempede storcirkel, som indeholder alle waypoints 5-6-7-8-9-10-11-12, fås den
tilsvarende distance til 1879 sm.
Her ses, at det er en relativt begrænset reduktion i distance der opnås ved at følge en storcirkel eller
en tillempet storcirkel i forhold til sejlads efter en fast kurs udsat i et merkator kort; når sejladsen
foregår stort set parallelt med ækvator og på forholdsvis små breddegrader.
Side 9 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
2.5.3
Version 1.0
Nødhavnsliste
Følgende mulige nødhavne og nødankerpladser kan om nødvendigt benyttes:
•
•
•
•
•
•
Øen Hierro vestsydvest for Tenerife, færgehavn ifm. byen Puerto de la Estaca
Kap Verde (ankerpladser)
Kap Verde, havn ifm. byen Mindelo på øen São Vicente
Antigua, ankerplads ved Island Harbour
Antigua, ankerplads/anløbsbro nord for South Hill Village
British Virgin Islands, anløbsbro ved Bitter End Yacht Club
For yderligere detaljer, se bilag K.
2.6
Farvandsafmærkning
Sejladsen vil både forløbe i afmærkningssystemerne IALA-A og i IALA-B.
På Tenerife vil det være system A som midt i Atlanten vil skifte til system B, som også anvendes i
Vestindien. I system B anvendes rød sideafmærkning om styrbord, når skibet er for indadgående.
Man skal dog nok ikke forvente en så detaljeret afmærkning i Vestindien, som man ser i
eksempelvis danske farvande.
Skillelinie mellem IALA-A og IALA-B afmærkningssystem.
2.7
Forhold til myndigheder
Skipper (skibsføreren) er overfor myndigheder ansvarlig for at skibet er sødygtigt. Skibets stand,
udrustning, proviantering, besætningens antal og færdigheder skal være i orden. Ligeledes skal
godt sømandskab udvises i forbinde med sejladsen.
Side 10 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
For at kunne dokumentere forhold vedrørende skibet overfor de myndigheder, hvis virkefelter
skibet måtte befinde sig i, medbringes ”skibspapirer".
Til skibspapirerne hører:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
målerbrev
nationalitetsbevis
stabilitetsbog
forsikringspolice
skibsdagbog
skibets kaldebevis
besætningsliste
evt. hyringskontrakter
besætningens gyldige pas
besætningens yachtskipper sønæringsbeviser
besætningens duelighedsbeviser i sejlads for fritidssejlere
besætningens duelighedsbeviser motorpasning
besætningens radiocertifikater
Det er skippers ansvar, at de fornødne dokumenter forefindes.
2.8
Besætning
Besætningen til den planlagte sejlads består af 10 personer med varierende kvalifikationer og
erfaringsgrundlag.
Skipper sikrer at:
• besætningsmedlemmernes gyldige pas dækker hele sejladsperioden med mindst en ekstra
måned som buffer
• kopi af relevante kvalifikationsdokumenter per besætningsmedlem forefindes
2.8.1
Kvalifikationer
Mindstekrav til kvalifikationer i forbindelse med den planlagte sejlads er:
•
•
•
1 person med yachtskipper 1 sønæringsbevis
1 person med yachtskipper 3 sønæringsbevis
2 personer med duelighedsbevis i motorpasning
Dette honoreres med følgende besætning, som sikrer at vagthavende navigatører har mindst
yachtskipper 3 sønæringsbevis:
Navn
Rolle
Dokumenteret
kvalifikation
Erfaring
Arne Arnesen
Skipper
Bent Bentsen
Navigatør
Yachtskipper 1
sønæringsbevis
Yachtskipper 1
sønæringsbevis
Erfaren ocean sejler og
detaljeret kendskab til skibet
Erfaren ocean sejler og
kendskab til skibet
Side 11 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
2.8.2
Version 1.0
Navn
Rolle
Dokumenteret
kvalifikation
Erfaring
Carl Carlsen
Navigatør
Dorte Ditlev
Navigatør
Egon Egelund
Motormand
Frederik Frandsen
Gustav Gravesen
Medhjælpende
motormand
Hovmester
Erfaren sejler i kystnære
områder
Erfaren sejler i kystnære
områder
Erfaren ocean sejler og
detaljeret kendskab til skibet
Erfaren sejler i kystnære
områder
Erfaren sejler i kystnære
områder
Hans Henriksen
Sejlmager
Inge Ingmarsson
Altmuligmand
Jens Jensen
Altmuligmand
Yachtskipper 3
sønæringsbevis
Yachtskipper 3
sønæringsbevis
Duelighedsbevis i
motorpasning
Duelighedsbevis i
motorpasning
Duelighedsbevis i
sejlads for
fritidssejlere
Duelighedsbevis i
sejlads for
fritidssejlere
Duelighedsbevis i
sejlads for
fritidssejlere
-
Sejlmager af profession og
Erfaren sejler i kystnære
områder
Erfaren sejler i kystnære
områder
Erfaren sejler i kystnære
områder
Sundhed
Inden sejladsens start er alle besætningsmedlemmer blevet pålagt at få foretaget en grundig
lægeundersøgelse, samt om fornødent at få opdateret deres vaccinationer vedrørende:
• stivkrampe
• difteri
• hepatitis-A
Alle fremlægger lægens erklæring for skipper, som har gennemlæst disse og konstateret, at der ikke
er konstateret sygdomme eller andre helbredsforhold, som kan være til fare for skib, den samlede
besætning eller det enkelte besætningsmedlem.
Det er vigtigt at have kendskab til helbredsforhold hos besætningen, som kan udgøre en fare, hvis
de holdes skjulte. Eksempler herpå kunne være:
•
•
•
epilepsi, som er behandlet vha. regelmæssig medicinering
allergier, herunder også penicillinallergi
natteblindhed
Alle besætningsmedlemmer bekræfter, at de følger regelmæssig tandpleje, og at de ikke har
nuværende problemer med tænder.
Til behandling af eventuel sygdom, uheld eller ulykker er skibet udstyret med en medicinkasse,
som skipper holder opdateret. En checkliste for skibs beholdning af førstehjælpsudstyr og
lægemidler findes i bilag L.
Side 12 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
2.9
Version 1.0
Vagtplan
Der etableret 3 vagthold, som arbejder i 4 timers vagter:
1. vagthold: AA, EE & JJ
2. vagthold: BB, FF & II
3. vagthold: CC, DD & HH
GG er ikke på et fast vagthold, men indgår efter aftale med skipper.
Vagterne er inddelt, så de følger et cykliske mønster:
Lokal tid
24:00 – 04:00
04:00 – 08:00
08:00 – 12:00
12:00 – 16:00
16:00 – 20:00
20.00 – 24:00
1. døgn
2. døgn
3. døgn
4. døgn …
1. vagthold
2. vagthold
3. vagthold
1. vagthold
2. vagthold
3. vagthold
2. vagthold
3. vagthold
1. vagthold
2. vagthold
3. vagthold
1. vagthold
3. vagthold
1. vagthold
2. vagthold
3. vagthold
1. vagthold
2. vagthold
1. vagthold
osv.
osv.
osv.
osv.
osv.
Ifm. tidszoneskift kan enkelte vagters varighed afvige med en time.
Side 13 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
3
Version 1.0
Sejladsforberedelse
3.1
Sejladsens varighed
Med viden om de statistiske metrologiske forhold samt sejladsen forventede udsejlede distance,
kan antal døgn i søen estimeres.
Af waypoint listen (bilag I) forventes en distance på ca. 3000 sømil.
Ved en gennemsnitligt beholden fart på 7,5 knob få antal døgn:
3000 sm / (7,5 sm/t x 24 t) = 16½ døgn
Ved en mere beskeden gennemsnitlig beholden fart på 6,0 knob fås 21 døgn. Det besluttes at
provianteringen mindst skal kunne række til 21 døgn.
3.2
Proviantering
Provianteringen gennemføres ud fra nedenstående estimerede forbrugstal:
Drikkevand
Mængde per
besætningsmedle
m per døgn i søen
3 liter
Fødevarer
2,5 Kg
Ferskvand
5 liter
Gas til madlavning
0,1 Kg
Bemærkning
Minimum halvdelen af dette medtages
på flasker som sikkerhed mod evt.
problemer med vandkvaliteten i
drikkevandstanken. Tabletter til at
desinficere tankens vandindhold
anvendes.
Da sejladsen gennemføres i område
med høje dag- og nat-temperaturer, er
det vigtig også at fokusere på
holdbarheden af provianten.
Det er hensigtsmæssigt først at bruge af
de lettest fordærvelige fødevarer.
Til andre formål end drikkevand.
Tabletter til at desinficere tankens
vandindhold anvendes.
Dertil skal lægge en sikkerhedsmargin, til at imødegå forlængelser af sejladsen og fordærvet
proviant.
Jævnfør afsnit 3.1 forventes sejladsen at tage 16½ døgn. Hvis der regnes men 22 dages sejlads
(margin) for 10 besætningsmedlemmer fås:
Drikkevand: 22 x 3 x 10 =
Fødevarer: 22 x 2,5 x 10 =
Ferskvand: 22 x 5 x 10 =
Flaskegas: 22 x 0,1 x 10 =
660 liter
550 Kg
1100 liter
22 Kg
Side 14 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
Det er i øvrigt væsentligt at notere udviklingen i forbruget ved at pejle ferskvandstankene og
opgøre restbeholdningen af proviant dagligt.
I forbindelse med lastning af proviant bortskaffes alt unødig emballage inden ombordtagning (i
jolle eller på land), emballageaffaldet bortskaffes herefter på land. Dette har to formål, dels at
reducere risikoen for at få skadedyr ombord (fx kakerlakker), delt for at undgå at sejle med større
mængder af affald.
3.3
Affaldsplan
Bortskaffelse af affald skal planlægges så havmiljøet ikke belastes unødigt og miljølovgivningen
overholdes:
Sejladsområde
Affaldsinstruks
Alle områder
• Olieaffald (maskinolier mv.)
Alt opsamles og afleveres til bortskafning i land
• Plastaffald
Alt mases fladt og lægges i medbragte gennemsigtige kraftige
plastsække, som - når de er fyldte - suges så flade som muligt vha.
støvsuger, og stuves til senere bortskafning i land.
• Træ og andet ikke plastic indpakningsmateriale
kan om fornødent smides udenbords, men opsamles fortrinsvis som
plastmaterialerne.
• Nedbrydeligt levnedsmiddel affald
kan hældes overbord
Mindst 25 sømil
fra kysten
Særlige områder Caribien og mindst 12
sømil fra kysten
Almindelige
områder og
mindst 12 sømil
fra kysten
Sættere end 12
sømil.
• Nedbrydeligt levnedsmiddel affald
kan hældes overbord
• Toilet opsamling
kan udtømmes i dette område
Ingen udtømning
Dette skema placeres som opslag i kahytten, da dette er et krav for skibe over 12 m jf. Lov om
beskyttelse af havmiljøet.
3.4
Brændstof
Uanset at sejladsen er planlagt til at gennemføres for sejl indgår det i forberedelsen at alle
dieseltanke fyldes op inden afgang.
Ud fra maskinens forbrugstal for diesel beregnes antal timer, hvor skibet kan anvende brændstof til
fremdrift.
Mulige antal timer med maskinel fremdrift beregnes ved at dividere timeforbruget af diesel ved
marchhastighed (målt i liter per time) op i den samlede beholdning af diesel (målt i liter).
Der skal tillige tages hensyn til, at skibets elforsyning er afhængig af anvendelse af maskinen, så
derfor må periodisk anvendelse af maskinen påregnes.
Side 15 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
3.5
Version 1.0
Dybgang & trim
Da der ikke kendes nogen ladeskala for skibet, bestemmes i stedet nedtrykningsvægten T ud fra
den omtrentlige formel herfor. T angiver det antal tons som vil nedtrykke skibets middeldybgang
én centimeter:
T=
L ∗ B 18,5 ∗ 5,05
=
= 0,78 t/cm
120
120
Til vurdering af ændringer i skibets trim beregnes skibets tilnærmede trim-moment ud fra formlen:
S=
L ∗ L ∗ B 18,5 ∗ 18,5 ∗ 5,05
=
tm / cm = 0,91 tm/cm
1900
1900
3.5.1 Lastning & stuvning
Det overvejes at installere to ekstra 800 l dieseltanke i skibet og konsekvenserne her af belyses.
Tankenes egenvægt med fittings etc. anslås til 100 kg pr. stk. og diesels massefylde sættes til 0,83
t/m3.
Den anslåede vægt q for de to tanke bliver da:
q = 2 ∗ (0,10t + 0,83t / m3 ∗ 0,800m3) = 1,53t
Skibet forøgede dybgang Δd med disse to fyldte tanke beregnes til:
Δd =
q
1,53t
=
= 2,0cm
T 0,78t / cm
Da de to tanke tænkes placeret, så deres fælles massemidtpunkt ligger 5,85 m agten for skibets
opdriftcenter (svarende til distancen d = 5,85 m), beregnes skibets forventede trimændring ud fra
formlen:
Ændring i forskellen mellem dybgang for og agter: s =
d ∗ q 5,85m ∗ 1,53t
=
= 9,8 cm
0,91tm / cm
S
Sammenfattende kan de siges, at fra den oprindelige situation hvor skibet dybgang var:
1,68 m
Tmiddel =
1,49 m
Tfor =
1,87 m
Tagt =
vil skibet med de tænkte tanke nu ændre dybgang til:
1,68 m + 0,02m =
1,70 m
Tmiddel =
1,49 m + 0,02 m – 0,05 m = 1,46 m
Tfor =
1,87 m + 0,02 m + 0,05 m = 1,94 m
Tagt =
Side 16 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
3.6
Version 1.0
Stabilitetsforhold
Der gennemføres en eksperimentel bestemmelse af metacenterhøjden GMt. Bestemmelsen udføres
ved at krænge skibet til en lille krængningsvinkel mens skibet ligger ved kaj i stille vejr med løse
fortøjninger, så skibet kan krænge frit.
På forreste mast tapes en lineal fast i horisontal position. Der fastgøres en lodline 3,21 meter over
linealens skala, ligeledes på masten.
Tre personer deltager i forsøget, en ”måler” og to ”flytbare vægte”. Med alle 3 personer anbragt i
skibets centerline afmærkes lodlinens position på linealen med en fin tusch. De to personer, som
anvendes til flytbare vægte vejes nu på en badevægt og den samlede vægt udgør 171 kg.
For at tilvejebringe et tilstrækkeligt krængende moment klatrer de 2 personer ud i bomnokken på
forreste masts bom, mens de holder fast i bomdirken. Bommen svinges ud over skibssiden mens
afstanden til skibets centerlinie måles med en let line som holdes vinkelret på skibets centerlinie og
hvis tamp de to personer holder, hvor deres fælles tyngdepunkt må formodes at være. Herefter
sætter måleren et mærke på denne line, hvor den skærer skibets centerlinie. Ligeledes måler
måleren distancen fra bommens midtpunkt og ind til centerlinien. Herefter sætter måleren et nyt
mærke ved lodlinens nye position på linealen.
Det samlede krængende moment kan nu bestemmes som summen af det moment de to personer har
bidraget med og det moment, som bommens egenvægt på 100 Kg har bidraget med.
Ved hjælp af linen opmåles de to personers moment-arm d1 til:
d1 = 402 cm
mens afstanden bommens midtpunkt d2 fås til
d2 = 216 cm
Det krængende moment M bliver da:
M = 216cm ∗ 100 Kg + 402cm ∗ 171Kg = 90342 Kgcm
Ved den relativt beskedne krængning, hvor udsvinget på linealen måles til 49 mm, kan den
tværskibs metacenterhøjden omtrentlig bestemmes ud fra formlen:
GMt =
M b 90342 Kgcm 3210mm
∗ =
∗
= 99cm
Δ c
60000 Kg
49mm
Skibet tværskibs metacenterhøjde ved små krængninger overstiger altså væsentligt det
lovgivningsmæssige krav om GMt på minimum 15 cm. Dette er da også forventeligt, da Mira er et
sejlskib.
3.7
Stabilitetsændringer
Side 17 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
3.7.1 Motorflytnings betydning for stabiliteten
I forbindelse med overvejelse om totalrenovering af motoren, beregnes hvordan en midlertidig
flytning af motoren fra den normale placering til en placering på dæk, vil få indflydelse på skibets
stabilitet.
Motoren vejer 720 Kg og dens tyngdepunkt er beliggende 1,70 m over kølens underkant. Ved en
midlertidig flytning af motoren til dækket vil motorens tyngdepunkt ændre beliggenhed til 3,15 m
over kølens underkant.
Forskydningen GG1 af det samlede tyngdepunkt for skib og motor kan nu beregnes ud fra formlen:
GG1 =
q • d 0,72t • (3,15m − 1,70m)
=
~ 0,02 m
Δ
60t
Det samlede tyngdepunkt forskydes altså ca. 2 cm opad, hvorfor metacenterhøjden reduceres
tilsvarende fra 99 cm til 97 cm. Der er altså tale om en meget lille stabilitetsreduktion, som følge af
den midlertidige motorflytning.
3.7.2 Ekstra dieseltankes betydning for stabiliteten
I dette afsnit belyses hvilke stabilitetsændringer, som den i afsnit 3.5.1 beskrevne etablering af 2
ekstra dieseltanke, vil give anledning til.
Jænvfør Mira’s stabilitetsbog er skibets tyngdepunkt beliggende 2.14 m over kølens underkant i
afgangslastekonditionen, svarende til et deplacement på 60,0 tons:
KG = 2,14 m
Den samlede vægt af de 2 tanke, som overvejes var 1,53 t
Den placering af tankene som overvejes, er 2,35 over kølen.
Det nye tyngdepunkts placering kan nu beregnes ud fra vertikal momentberegning:
Skib i afgangskondition
Vægt af overvejede tanke
Sum
Deplacement
og vægte
[t]
60.00
1.53
61.53
Side 18 af 56
Tyngdepunkt ift
underkant af køl
[m]
2.14
2.35
Vertikalt
moment
[tm]
128.40
3.60
132.00
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
Det nye tyngdepunkts vertikale placering KG 1:
KG 1 =
132,00tm
= 2,145m ~ 2,15m
61,53m
Herefter bestemmes nu den nye tværskibs metacenterhøjde:
GMt 1 = KG + GMt - KG 1 = 2,14m + 0,99m – 2,15m = 0,98m
Altså må man påregne en reduktion af den tværskibs metacenterhøjde på ca. 1 cm svarende til en
ny metacenterhøjde på GMt 1 = 0,98m ved helt fyldte dieseltanke.
Det er dog væsentlig at gøre opmærksom på, at de tænkte tanke i halvfuld tilstand vil give
anledning til frie væskeoverflader og dermed reduktion i stabiliteten. For at formindske denne
reduktion i stabiliteten er de tanke, der overvejes installeret, smalle i tværskibs retning. Samtidig
skal man i anvendelsen af tankene sikre sig, at en tank tømmes ad gangen, så kun den ene af
tankene vil have fri væskeoverflade.
3.8
Udrustningskontrol
3.8.1 Nød- & redningsudstyr samt øvrigt sikkerhedsudstyr
Inden sejlads gennemgås skibets beholdning af nød- og redningsudstyr samt andet
sikkerhedsudstyr. Alle besætningens vagthavende navigatører deltager i gennemgangen, som
udføres med støtte af checklister. En checkliste findes i bilag M.
Manglende udstyr indkøbes inden sejladsen påbegyndes.
3.8.2 Førstehjælpsudstyr & lægemidler
For at sikre at der på skibet findes et velvalgt niveau af både førstehjælpsudstyr og lægemidler,
vedligeholdes en checkliste. Den opdateres under hensyntagen til:
•
•
•
•
•
Besætningens størrelse (herunder fordeling mht. køn og alder)
Særlige behov for enkelte besætningsmedlemmer
Sejladsen forventede varighed
Hvor og på hvilken årstid sejladsen forventes at foregå
Særlige restriktioner mht. lægemidler hos de myndigheder, som skibet kan forventes at
komme i forbindelse med, fx om beholdning af nogle lægemidler kan betragtes for forsøg
på indsmugling af narkotika
Et eksempel på en checkliste findes i bilag L.
Side 19 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
3.8.3 Navigationsmidler, kommunikationsudstyr samt meteorologisk udstyr
Til den planlagte sejlads skal skipper sikre, at der på skibet forefindes nødvendigt udstyr til
navigation, kommunikation samt til at overvåge udviklingen i vejrforhold. Udstyrets omfang
afhænger blandt andet af skibets størrelse og det område, som sejladsen er planlagt til.
Det er vigtigt at overveje dublering af udstyr, eller et vist ”overlap” mellem det valgte udstyrs
funktionalitet, så skibet sikkerhed ikke bringes i fare, hvis blot en enkelt komponent måtte svigte.
Checklister for nødvendige navigationsmidler, kommunikationsudstyr samt meteorologisk udstyr
til denne planlagte sejlads findes i bilagene N, O og P.
3.8.4 Brandbekæmpelsesmidler
Til brandbekæmpelse er skibets udstyr baseret på anvendelse af vand, CO2 og pulver. Herudover er
skibet også forsynet med brandtæpper.
•
•
•
Vand anvendes primært til brand i skibets træværk og til køling ifm. brand.
CO2 til brand i lukkede rum, herunder maskinrum og el-tavle.
Pulver slukning med ABC pulver kan anvendes til de fleste brande, men vil kræve en stor
efterfølgende rengøringsindsats.
En checkliste for skibets brandslukningsudstyr findes i bilag Q.
3.8.5 Reservedele
Et udvalg af reservedele medtages på sejladsen. Sådanne reservedele omfatter dele til maskine
(ekstra impeller, brændstoffilter, supplerende smøreolie, leverandørens foreslåede reservedele mv.),
dele til brug for navigationen (ekstra pærer til lanterner, reserve horn, ekstra kortbordsgrej mv.),
dele til rig og sejl (blokke, sjækler, tovværk, sygrej mv.).
Foruden reservedel medtages også et bredt udvalg af værktøj til at løse de opståede
reparationsopgaver.
3.8.6 Personligt udstyr
Det er pålagt det enkelte besætningsmedlem at medtage personligt udstyr. Herunder hører:
•
•
•
•
•
Beklædning til hele turen
Søtøj
Solcremer og skygge-hatte
Håndklæde(r)
Mobiltelefon
Side 20 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
•
Version 1.0
Evt. dykkerudstyr (aftales nærmere med skipper)
Service, viskestykker, vaskepulver, håndsæbe, wc-papir findes på skibet.
3.9
Afgangs- & ankomstprocedurer
Checklister for afgang og ankomst er forberedt. De opdateres om fornødent baseret på nye
erfaringer og eventuelt nyt udstyr.
Checklisterne findes i bilag R.
3.10 Vagtskifteinstruks
Tilkommende vagthold møder klar 10 minutter før holdet overtager vagten.
Afgående vagthavende navigatør briefer det tilkommende vagthold mht.:
•
•
•
•
•
•
•
bestikket
styret kurs devierende, beholden kurs og fart
Vejrsituation, vejrets udvikling gennem vagten, seneste vejrmeldinger og vejrkort
Sejlføringen
Seneste observationer
Batterikapacitet
Evt. skader på materiel eller besætningsmedlemmer
Afgående vagthavende navigatør underskriver skibsdagboden.
Tilkomne vagthavende navigatør gennemlæser afgående vagtholds optegnelser i skibsdagbogen og
underskriver at vagten overtages.
Herefter påhviler det tilkomne vagthavende navigatør at opdatere skibsdagbogen med
nedenstående oplysninger inklusiv tidsangivelse:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
vagtholdets besætningsmedlemmer
vindretning, vindstyrke og sø
skydække, nedbør og sigtbarhed
barometerstand og lufttemperatur
gisset sted (fornyet bestemmelse)
styret kurs, devierende, misvisende og retvisende
beholden kurs ifølge GPS kompas
logvisning (distance og fart)
fremdrift (sejl eller motor)
motortimevisning
sejlføring
lanterneføring
andre forhold, som skønnes relevante
Side 21 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
3.11 Vejrudsigt, synoptisk vejrruteplanlægning
Den planlagte rute i denne opgave er fastlagt ud fra statistisk information om vejr- og strømforhold
i det område, som skal gennemsejles. Men under selve sejladsen vurderer skipper og navigatører
løbende vejret, og skipper kan med baggrund i udviklingen i vejrholdene vælge at afvige fra den
planlagte rute, som den er defineret af waypointplanen (bilag I).
Inden afgang samt løbende under oceansejladsen indhentes synoptisk vejrinformation fra:
• egne visuelle observationer
• skibets måleudstyr: barometer/barograf og termometre (luft- og havtemperaturer)
• vejrmeldinger via navtex (samt radio og vhf når dette er muligt)
• synoptiske vejrkort via faksimile
• synoptiske bølgekort med angivelse af signifikant bølgehøjde
Hvis der er risiko for tropiske cykloner inspiceres barografen ofte og barometerstanden noteres i
skibsdagbogen hver hele time. Dette sker for at kunne vurdere hvor skibet befinder sig i forhold til
cyklonen.
Under den kystnære sejlads skal de lokale vejrmelding og udsigter tillægges en stor vægt, da disse
(i modsætning til vejrkort) vil medtage informationer om lokale vejrforhold (sø- og landbriser,
føhnvinde, etc.).
Bølgekort er interessante for at kunne vurdere med hvilken fart sejladsen kan forventes at foregå i
det pågældende område. I passatvindsbæltet vil disse kort med stor sandsynlighed vise at
bølgeudbredelsen med til at forøge skibets fart på den valgte kurs.
3.12 Skippers instruks
Vagthavende navigatør har ansvaret for skibets navigation og sikkerhed under sin vagt.
Instruks til vagthavende navigatør:
•
•
•
•
•
har til stadighed viden om skibets øjeblikke position (gisset sted)
ved oceansejlads, foretager positionsbestemmelse minimum hver 4. time (indføres
umiddelbart i søkort og noteres i dagbogskladde)
ved kystnær sejlads, fortages positionsbestemmelse ved terrestrisk navigation minimum
hver ½ time (indføres umiddelbart i søkort og noteres i dagbogskladde)
indhenter og analyserer vejrkort samt indhenter vejrudsigt mindst hver 4. time
indfører oplysninger fra dagbogskladden i skibsdagsbogen umiddelbart efter end vagt
Under følgende forhold orienteres skipper øjeblikkeligt:
•
•
•
•
hvis der opstår tvivl om skibets position
hvis der sker afvigelse fra planlagt rute
hvis der opstår risiko for kollision
hvis der sker alvorlige uheld med skib eller besætning
Side 22 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
•
•
•
Version 1.0
hvis der modtages nødsignal fra andre fartøjer
hvis der sker uventede omslag i vejret
hvor vagthavende navigatør i øvrigt finder det nødvendigt
3.13 Udarbejdelse og kontrol af deviationstabel
Inden sejladsen påbegyndes, men med al udrustning i den placering som forventes under sejlads,
gennemføres en fuldstændig deviationsundersøgelse.
Mira fortøjes til en duc d’albe, så skibet kan forhales hele vejen rundt om duc d’alben og dermed
hele kompasrosen rundt. Dette skal ske i ryk af ca. 10° på kompasset, det vil naturligvis ikke være
muligt præcist at ramme 10°, 20°… osv. som den styrede kurs devierende; men det betyder mindre,
når blot den styrede kurs devierende præcist aflæses og noteres i tabel (se bilag S).
Samtidig findes et tydelig mærke på land, som kan pejles fra skibet og findes i søkortet. Mærket
skal være i en god afstand, så små ændringer i mærkets retvisende pejlinger under skibet
omsvajning bliver ubetydelige.
Til denne deviationsundersøgelse vælges et mærke, som af søkortet aflæses til en pejlevinkel på 5°
misvisende.
For hver ca. 10° forhaling pejles mærket over skibets hovedkompas og aflæsningerne noteres i
skemaet i bilag S.
To kurver for skibet deviation som funktion af henholdsvis styret kurs misvisende og styret kurs
devierende kan nu let fremstilles på millimeterpapir ved at lade en blød kurve følge (ikke
nødvendigvis passerer gennem alle) de noterede punkter i bilag S.
Side 23 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
4
Version 1.0
Sejladsen og dens overvågning
4.1
Daglige observationer
Løbende gennem sejladsen udføres daglige observationer mht. positionsbestemmelse, vejrforhold
samt skibets sødygtighed. Observationerne er mere indgående beskrevet under vagtskifteinstruks
(afsnit 3.10) samt i dette kapitels afsnit.
4.2
Daglig inspektion
Der gennemføres en daglig inspektion af skibet for at identificere muliges trusler mod skibets
sødygtighed. En checkliste er udarbejdet hertil (se bilag T) og den udbygges løbende. Gennemførte
inspektioner noteres i skibsdagsbogen og ikke-ubetydelige trusler beskrives heri.
4.3
Vejr- og farvandsudsigter
Under sejladsen skal den vagthavende navigatør løbende holde sig orienter om vejret. Egne
observationer suppleres med information fra følgende kilder:
Kystnære områder
(havområde A1)
Øvrige områder
(havområderne A2,
A3 dog ikke A4)
• Udsigter og varsler via almindelig radio
• Udsigter og varsler via VHF
• Evt. vejrkort via internet
samt også
• Navtex med printer (til skrevne informationer)
• Facsimile, til modtagelse af vejrkort
• Navtex med printer (til skrevne informationer)
• Facsimile, til modtagelse af vejrkort
Specielt er vejrkortene værdifulde, da de blandt andet giver mulighed for kursomlægninger for at
undgå eller i det mindste komme i den bedst mulige position i forhold til eventuelle tropiske
cykloner (sejladsen ligger dog i en periode, hvor sandsynligheden for cykloner er ringe).
4.4
Skibsdagbog
Skibet er pligtigt til at føre skibsdagbog, da sejladsen foregår udenfor undtagelsesområdet.
Skibsdagbogen skrives på basis af en kladde, og den opdateres mindst i forbindelse med vagtskiftet
her fjerde time.
Side 24 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
I skibsdagbogen indføres oplysning med tidsangivelse (skibsuret) om:
•
•
•
•
•
•
•
4.5
afsejlingstidspunkt, destination, besætning og vejrforhold
position, kurs (rv., mv. og dv.), loggens distancevisning og fart; under ocean sejlads
mindste hver 4 time; under kystnær sejlads hver ½ time
vejrforhold: vindretning og styrke, skydække, sø og barometerstand mindste hver 4 time
vagtskifter
passage af sø-afmærkninger
observation af andre skibe (evt. aspekt og CPA hvor det er relevant)
andre observationer, som skønnes relevante
Maskindagbog
Da skibets fremdrivningsmaskineris effekt er mindre end 749 kW stilles der ikke noget krav om at
der føres maskindagbog. Men for hurtigt at kunne skabe sig et overblik over maskinens stand er det
valgt at føre en dagbog, som med klokkestelsangivelse efter skibsuret indeholder oplysninger om:
•
•
•
•
•
•
•
4.6
maskinens start tidspunkt
maskinens stop tidspunkt og antal anvendelsestimer
maskin-inspektioner (fx brændstoffilter checket, smøreolietemperatur, omdrejningstal)
udskiftning af sliddele
vedligeholdelseseftersyn
reparationer
andet som skyndes relevant
Positionsbestemmelse
4.6.1 Positionsbestemmelse vha. terrestrisk navigation
Under den kystnære sejlads benyttes den terrestriske navigation til stedbestemmelse. Her benyttes
mærker og pejlinger af genstande som kan identificeres i søkort, fyrlinier, afstandsmåling og
vinkelmåling vha. radar, samt endelig kontrol vha. lodskud.
Positionsbestemmelser med tidsangivelser indføres i skibsdagbogen.
4.6.2 Astronomisk positionsbestemmelse vha. to ikke samtidige solhøjder
Som supplement til den terrestriske navigation benyttes den astronomiske navigation til
positionsbestemmelse. Dette sker primært ud fra bestemmelse af stedlinier, som tangenter til
ligehøjdecirkler, samt evt. også som breddebestemmelse ved meridianpassage. Et eksempel på
førstnævnte er beskrevet i det efterfølgende.
Til at bestemme skibets position ved passagen at waypoint 5 den 24. november benyttes to ikke
samtidige stedlinier baseret på måling af solhøjder vha. sekstant. De to højdeaflæsninger sker til
Side 25 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
tidspunkterne henholdsvis 11:05:00 GMT og 15:20 GMT. Ved at vælge at observere med denne
tidsforskel fås stedliner, som indbyrdes skærer hinanden – om ikke vinkelret – så med et tydeligt
skæringspunkt.
Som gisset sted benyttes waypoint 5 (bilag I) direkte: 19º 12’0 N, 30º 00’0 V
(Af hensyn opgaven er 1992 almanak benyttet som eksempel. Det skulle naturligvis have været en
almanak gældende for det pågældende år, hvor sejladsen finder sted).
Ved første observation 11:05:00 UT af solens underkant:
O Obs. højde
idk (index korrektion)
kimingdaling (øjenhøjde 2,5m)
O Apparant højde
rettelse (halvdiameter, lower limp)
central højde, ho1
33º 33’0
- 0’2
- 2’8
----------33º 30’0
14’8
----------33º 44’8
Side 65 i almanakken for den 24. november giver:
GHA
11:00 UT:
348º 18’0
Rettelse for 5m 00s minutter: 1º 15’0
d-korrektion fra tabel:
Gisset længde
LHA
------------349º 33’0
30º 0’0
319º 33’0
dkl (d = 0,5 regnet med fortegn)
S 20º 38’8
(fra minuttabellens
”increments & corrections”)
0’0
--------------S 20º 38’8
Azimut Zn og højden Hb beregnes ved hjælp af trigonometrisk formel lagt ind i et excel regneark
(se bilag U) idet den gissede bredde er N 19º 12’0. Herved fås for første observation:
Zn1 = 133º 3’1
Hb1 = 33º 49’0
Det ses, at da den beregnede højde hb1 er større end den målte ho1, ligger skibets stedlinie (som er
vinkelret på azimut-retningen og tangent til ligehøjdecirklen) længere væk fra solens
nedlægningspunkt end beregningspunktet (a1), nemlig med en afstand til beregningspunktet
svarende til forskellen i højderne mål i bueminutter, som svarende til sømil - altså ca. 4 sømil.
Dette indsættes i Funders Stedliniekort, se bilag V).
Side 26 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
Ved anden observation 15:20:00 UT af solens underkant, hvor gisset sted er 19º 12’ N br, 30º
32’0 V lgd.
Den gissede position er opmålt i søkortet, da skibet gennem 4 timer og 15 minutter - på beholden
kurs 270º retvisende - har sejlet med en fart gennem vandet på 6,6 knob og med en strømsætning
på ca. 0,5 knob vestlig, afstedkommet af den nordlige ækvatoriale havstrøm. De 6,6 + 0,5 = 7,1
knob, svarer derfor til en udsejlet distance på 30,2 sømil.
Ved måling af solhøjden fås:
O Obs. højde
idk (index korrektion)
kimingdaling (øjenhøjde 2,5m)
O Apparant højde
rettelse (halvdiameter, lower limp)
central højde, ho2
44º 3’0
- 0’2
- 2’8
----------44º 00’0
+15’3
----------44º 15’3
Side 65 i almanakken for den 24. november giver:
15:20:00 UT:
Rettelse for 20m 00s:
GHA
48º 17’3
5º 00’0
d-korrektion fra tabel:
Gisset længde
LHA
------------53º 17’3
30º 32’0
22º 45’3
(d = 0,5 regnet med fortegn)
S 20º 40’8
(fra minuttabellens
”increments & corrections”)
0’2
--------------S 20º 41’0
Azimut Zn og højden Hb beregnes ved hjælp af trigonometrisk formel lagt ind i et excel regneark
(se bilag U) idet den gissede bredde N 19º 12’0. Herved fås for det andet tidspunkt:
Zn2 = 210º 22’8
Hb2 = 44º 18’8
Igen ses det, at den beregnede højde hb2 er større end den målte ho2 og dermed ligger skibets
stedlinie (som er vinkelret på azimut-retningen) længere væk fra solens nedlægningspunkt end
beregningspunktet (a2), nemlig med en afstand til beregningspunktet svarende til forskellen i
højderne målt i buemålsminutter som svarende til sømil; altså ca. 3,5 sømil. Dette indsættes i
Funders Stedliniekort, se bilag V).
I Funders Stedliniekort forskydes stedlinien fra første observation (stiplet linie) med den udsejlede
distance. Den anden stedline optegnes, og positionen bestemmes hermed af skæringen mellem de
to med blåt markerede stedlinier til 19º 16’ N, 30º 33’ V.
Side 27 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
4.6.3 Kontrol af deviationstabel
I forbindelse med terrestriske og astronomiske pejlinger kontrolleres skibets deviationstabel med
løbende intervaller.
En sådan kontrol gennemføres ifm. den første astronomiske observation omtalt i afsnit 4.6.2, hvor
skibet med styret kurs retvisende på 270° pejler solens nedlægningspunkt over skibets
hovedkompas.
Pejlingen sammenholdes med solens azimut således:
Solens nedlægningspunkts pejling devierende:
Rettelse for deviation (med fortegn):
Rettelse for vestlig misvisning (med fortegn):
Pejlet nedlægningspunkt retvisende:
pejl. dv.
Deviationen bestemmes nu let: 134° + x -1 = 133°
=>
134°
+x°
+(-1)°
133°
x =0° eller dv. = 0°
Dette sammenholdes med deviationstabellen i bilag S, som for styret kurs rv. 270 giver 0°.
Altså viser denne kontrol, at deviationstabellen er valid på denne sejlede kurs.
4.7
Kollisionsrisikovurdering vha. radarplot
Under en del af sejladsen, som gennemføres for motor med en konstant fart på 6.4 knob og en fast
kurs på 271° retvisende, samt med skibets radar indstillet til ”relativ motion” observeres et andet
fortøj, herefter benævnt P. Da fartøjerne ærmer sig hinanden og da P’s aspekt vurderes til at være
rødt og med lille vinkel, er der risiko for kollision. Ved den indbydes placering er det samtidig
”Mira”s pligt at gå af vejen for fartøjet P, hvis situationen kræver det.
For at vurdere risikoen for kollision udføres nu et radarplot, se bilag W. P’s position P1 plottes i et
plottediagram, hvor skalaen 1 cm = 1 sm benyttes. Præcis 5 minutter efter plottes P igen hvorved
positionen P2 indtegnes i diagrammet. Endelig gennemføres et kontrolplot P3 præcist 2 minutter og
30 sekunder efter det andet plot, for at undersøge om P har holdt en fast kurs og en konstant fart.
Af plottet ses at de tre punkter P1, P2 og P3 ligger på en ret linie, hvilket indikerer at fartøjet P har
holdt en fast kurs, såfremt det har sejlet med en kontant fart. Da afstandene mellem P1, P2 og P3 i
plottet forholdstalsmæssigt svarer til de forløbne tider 5 og 2,5 minutter, har P’s fart være ret
kontant (1,6 sm svarer til 5 minutter som 0,8 sm svarer til 2,5 minutter).
Af plottet ses nu at ”Mira” går foran fartøjet P og at den forventede tætteste afstand mellem
fartøjerne - CPA - vil være 1,0 sm. Ved forholdstalsregning er tidspunktet for dette - TCPA –
beregnet til klokken 11:30. Det giver umiddelbart ikke nogen mening at tale om Bow Crossing
Time - BCT – men ved hjælp af forholdstal kan det beregnes, at P forventes at krydse ”Mira”s
kølvand 11:36:30 og det i en afstand af ca. 2,1 sm.
Ved at afsætte ”Mira”s udsejlede distance i tidsrummet mellem observationerne P1 og P3, ud fra
punktet P1 og modsat ”Mira”s kurs fås punktet Q. Retningen fra Q til P3 angiver nu P’s faktiske
kurs retvisende, som aflæses til 130° r.v.
Side 28 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
Det vurderes på dette tidspunkt, at en afstand - CPA - på 1 sømil er fuldt tilstrækkeligt for at undgå
kollision. Men vagthavende navigatør beslutter dog også over VHF at kontakte P for at redegøre
for ”Mira” hensigter på basis af plottet. P bekræfter, at ”Mira” kan holde på med kurs og fart.
”Mira”s vagthavende navigatør overvåger herefter om situationen udvikler som forventet, for evt.
at kunne gribe ind hvis noget uforudset skulle indtræffe.
4.8
Førstehjælpssituation - Sygehistorie
Under en stagvending rammes et af besætningsmedlemmerne i hovedet af bommen med skade til
følge. Personen falder om på dækket og tilsyneladende taber personen kortvarigt bevidstheden.
For at standse ulykken gøres følgende:
• vagthavende navigatør sikre sig at der ikke længere er risiko for at blive ramt af bommen
(da der er vind i sejlene på den ny halse) og løber så frem til den tilskadekomne
• vagthavende navigatør giver ordre om at rorgængeren skal falde af til halvvind for at sikre
stabile og rolige bevægelser ombord med begrænset krængning
• da der løber tovværk over dækket ønsker vagthavende at få tilskadekomne i sikkerhed
under dæk, men tør ikke iværksætte dette før der er rimelig vished for at der ikke er tale om
kraniebrud eller brud på hvirvler i nakke eller ryg
• derfor gennemføres en hurtig undersøgelse af tilskadekomne:
- bevidsthedstrin: Tilskadekomne begynder at reagere på tale (bevidsthedstrin 2)
- vejrtræning: Der er åndedræt gennem frie luftveje
- intakte nervebaner: Kan føle hænder og føder
• den tilskadekomne gør mine til at forsøge at komme på benene, men dette forhindres med
held gennem rolig overtalelse, da det er vigtigt at sikre sig at dette ikke vil føre til
yderligere skader
• kraftig blødning kan nu konstateres i regionen omkring øje og tinding, vagthavende
undersøger nu med fingrene om der kan konstateres brud på kranie og hvirvler samtidig
med at der spørges til om tilskadekomne føler smerte i de områder der undersøges
• først da der ikke kan konstateres brud og med hjælp fra flere besætningsmedlemmer,
bringes den tilskadekomne i sikkerhed under dæk, og det vurderes at ulykken er standset
Tilskadekomne anbringes i delvis siddende stilling. Blod fra ansigtet tørres bort og det konstateres,
at der stadig er kraftig blødning fra venstre øjenbryn. Tilskadekomne virker forvirret og lettere
konfus.
Blødning forsøges standset med kompression af våd og kølig klud (køkkenrulle), som holdes mod
såret. Tindingen - og hovedet i øvrigt - undersøges endnu en gang for brud, lykkeligvis kan der
ikke konstateres brud.
Førstehjælpskassen finder frem (se indhold i bilag L).
Efter nogen tids kompression med sterilt gazekompressor kan det meste blod tørres bort omkring
såret med rent vand og gase. Selve såret og dets umiddelbare omgivelser renses med desinficerende
chlorhexadin 2% . Såret fremtræder i øvrigt rent og sårkanterne lukkes sammen ved anvendelse af
et antal suturtapestrips.
Side 29 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
Dato og tidspunkt for uheldet noteres i skibsdagbogen og det noteres at bevidsthedstabet har været
under 10 sekunder, samt at tilskadekomne ikke kan huske selve slaget, men kan resonere, at
bommen må have ramt. Det næste han husker er, at andre stod over ham og ruskede i ham. Det
konstateres og noteres, at vejrtrækning er normal og at pulsen er lettere forhøjet, ca. 95 slag pr.
minut.
Skipper vurderer, at der ikke er akut behov for at afbryde rejsen eller for at kalde assistance fra den
øvrige skibsfart, så signalflag W og VHF radioen forbliver urørte.
Tilskadekomne holdes under observation det næste døgn. Det noteres, at personen klager over
kvalme, som dog senere fortager sig mens smerten fra selve slaget opleves som mere udtalt.
Tilskadekomne tilkendegiver, at han ser sig i stand til at fortsætte rejsen.
Skipper vurderer endeligt, at rejsen fortsættes frem mod den planlagte destination, såfremt der ikke
indtræffer forværringer.
Side 30 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
5
Version 1.0
Bilag A - Afgangshavn - Santa Cruz de Tenerife
Side 31 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
6
Version 1.0
Bilag B - Ankomst Havn - Charlotte Amalie på St. Thomas
Side 32 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
7
Version 1.0
Bilag C - Linietegning (uddrag)
Side 33 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
8
Version 1.0
Bilag D - Sejlplan
Side 34 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
9
Version 1.0
Bilag E - Litteratur- og Søkortliste
Litteraturliste
Titel
Nr.
Lov og Regler
Søvejsregler
Søfartsstyrelsen/
Weilbach
Weilbach
Søret for fritidssejlere
Navigation
Kort 1 – INT1
Navigation 1-10
Navigatørens Guide til
sejladsplanlægning
5011 Symbols & Abbreviations
The Nautical Almanac 2010
Sight Reduction Tables H.O. 249,
Vol. 1-3
Admirality Sailing Directions
Africa Pilot vol. 1
West Indies Pilot Vol 1
West Indies Pilot Vol 2
Pilot Books
Atlantic Islands (Azores, Canaries,
Madeira and Cape Verdes)
Cruising Guide to Virgin Islands
Virgin Anchorages
Meteorologi
Meteorologi og Oceanografi for
Skibsofficerer
Sømandskab mv.
Sømandskab og kommunikations for
Yachtskippere
Lærebog i GMDSS
Skibets Elektronik
International Code of Signals
Førstehjælp
Førstehjælp for sejlere
Udgiver
Kort &
Matrikelstyrelsen
Weilbach
Gudmundsson &
Sørensen
Admirality
NP314
Datering
Udgave
2007
9. udgave
2007
5. udgave
2007
4. udgave
4. udgave
4. edition
2009
National Imagery
and Mapping
Agency
NP1
NP70
NP71
Admirality
Admirality
Admirality
2009
2004
2008
Imray
2004
14
3
15
Imray
Imray
Weilbach
2003
1. udgave
Weilbach
2008
2. udgave
Fiskericirklen &
Skagen
Skipperskole
Fiskericirklen
2006
1. udgave
2006
2007
1. udgave
1998
1. udgave
Weilbach
Side 35 af 56
Check
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
Søkortliste
Titel
Santa Cruz de Tenerife
Apps. to S. Cruz de Tenerife, Puerto de
S. Sebastian de la Gomera, S. Cruz de la
Palma and apps.
Gran Canaria to Hierro
Islas Canarias to Nouakchott
Arguipelago dos Acores to the
Arguipelago de Capo Verde
Lisboa to Freetown
Arquipelago de Cabo Verde
Ports in Arquipelago de Cabo Verde
Recife to Dakar
Trinidad to the Mid-Atlantic Ridge
Caribbean Sea
Anguilla to Puerto Rico showing the
Approaches to the Virgin Islands
Approaches to Anguilla
Nr.
Int. Nr.
Skala
BA 1847
BA 1858
1:12.500
1:10.000 –
1:75.000
BA 1869
BA 3134
BA 4115
1:300.000
1:1.250.000
1:3.500.000
12-okt-2006
12-okt-2006
16-okt-2003
1:3.500.000
1:500.000
1:12.500 –
1:150.000
1:3.500.000
1:3.500.000
1:2.750.000
1:282.600
07-aug-2003
21-jul-1989
02-maj-2002
1:15.0001:50.000
1:100.000
1:12.500
1:12.500
29-sep-1995
27-jun-2002
17-sep-1998
03-nov-1995
1:60.000
1:300.000
16-dec-1994
27-jul-2007
BA 4104
BA 366
BA 367
INT. 104
BA 4215
BA 4407
BA 4402
BA 130
INT. 215
INT. 402
BA 2047
Anegada to Saint Thomas
Saint Thomas Harbor
Harbours and Anchorages in the British
Virgin Islands
Saint Croix
Anguilla to Guadeloupe
BA 485
BA 1025
Funders Stedliniekort
Br. 5º - 62º
BA 2006
BA 2183
BA 2020
INT. 4182
Storcirkelkort Nordlige Altanterhav
Routing Chart North Atlantic Ocean
November
Seneste
opdatering
24-dec-2009
26-jun-2008
5124(11)
1:50.000.000
Side 36 af 56
29-maj-2003
23-okt-2003
05-jun-2003
01-feb-1974
Check
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
10 Bilag F - November Routing Chart
De røde kurslinier danner baggrund for sejladsens planlagte waypoints
.
Kilde: Udsnit af Routing Chart North Atlantic Ocean November 5124(11)
11 Bilag G - Tidevandsforhold
Kilde: NOAA – Tides & Currents
Link: http://tidesandcurrents.noaa.gov
Side 37 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
12 Bilag H - Strømforhold
Den Kanariske Havstrøm
Strømmens sætning ses af nedenstående figur, som viser gennemsnit for oktober, november og
december måned. Strømmens fart er i størrelsesordenen 0,2 – 0,6 knob.
Kilde: ”The Canary Current” Joanna Gyory, Arthur J. Mariano,
Edward H. Ryan
http://oceancurrents.rsmas.miami.edu/atlantic/canary.html
Visning af ”upwelling” i forbindelse med den kanariske havstrøm.
Side 38 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
Den Nordlige Ækvatoriale Havstrøm – North Equatorial Current
Strømmens sætning ses af nedenstående figur, som viser gennemsnit for oktober, november og
december måned. Strømmens fart er i denne periode i størrelsesordenen ¼ knob.
Kilde: ” The North Equatorial Current” Barbie Bischof, Elizabeth Rowe,
Arthur J. Mariano, Edward H. Ryan
http://oceancurrents.rsmas.miami.edu/atlantic/north-equatorial.html
Side 39 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
13 Bilag I - Waypoint Plan
WayPoint Plan
Chart
Way
Point
Number
BA 1847
Nr.
1
Latitude
28° 27'3 N
Longitude
16° 14'9 W
BA 1869
2
28° 09'0 N
16° 25'4 W
BA 1869
3
28° 01'0 N
16° 32'0 W
BA 4104
4
23° 12'0 N
21° 10'0 W
BA 4104
5
19° 12'0 N
30° 00'0 W
C
BA 4115
6
19° 25'0 N
35° 00'0 W
C
BA 4115
7
19° 32'0 N
40° 00'0 W
C
BA 4107
8
19° 36'0 N
45° 00'0 W
C
BA 4107
9
19° 26'0 N
50° 00'0 W
C
BA 4107
10
19° 09'0 N
55° 00'0 W
C
BA 4402
11
18° 46'0 N
60° 00'0 W
C
BA 2047
12
18° 21'0 N
62° 55'0 W
C
BA 2006
13
18° 17'0 N
64° 48'5 W
BA 2006
14
18° 17'5 N
64° 53'0 W
BA 2183
15
18° 19'0 N
64° 55'5 W
Indsejling til Charl. Am.
BA 2183
16
18° 19'9 N
64° 55'7 W
Charlotte Amalie Havn
Position
Storcirkel Waypoint description
WP del af
storcirkel
Cource
rv
Leg Distance
Distance
Accumulated
between WPs between WPs [Nautic Miles]
Santa Cruz indsejling
207°
20.5
20.5
216°
9.9
30.4
221°
383
413
244°
552
965
273°
285
1250
271°
285
1535
271°
284
1819
268°
285
2104
267°
285
2389
265°
286
2675
261°
169
2844
268°
108
2952
277°
4.3
2957
302°
2.8
2960
348°
0.9
2961
Forlader Tenerife's kyst
Nordvest for Kap Verde
Nord for Anguilla
Side 40 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
14 Bilag J - Storcirkel Sejlads
Waypoint 5 og 13 afsættes og forbindes med kurslinie (røde linie)
Ved drejning/flytning af storcirkelbuen bestemmes distancen ved aflæsning af buemålet:
Side 41 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
15 Bilag K - Mulige Nødhavne
Øen Hierro vestsydvest for Tenerife, færgehavn ifm. byen Puerto de la Estaca:
27° 46' 42" N, 17° 54' 04" W
Kap Verde: byen Mindelo på øen São Vicente:
16° 53' 11" N, 24° 59' 60" W
Antigua, ankerplads ved Island Harbour:
18° 15' 30" N, 63° 0' 6" W - undersøg dybdeforhold!
Side 42 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
Antigua, ankerplads/anløbsbro nord for South Hill Village
18° 11' 54" N, 63° 5' 40" W - undersøg dybdeforhold!
British Virgin Islands, anløbsbro ved Bitter End Yacht Club:
18° 29' 55" N, 64° 21' 30" W - undersøg dybdeforhold!
Side 43 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
16 Bilag L - Checkliste for førstehjælpsudstyr & lægemidler
Forslag baseret på Søfartsstyrelsens ”Førstehjælp for sejlere” (1998).
Førstehjælpsudstyr
Checkliste for Førstehjælpsudstyr
Antal
2
1
1
2
1
1
1
30
2-3
1
2 ds
1
Beskrivelse
Saks
pincet, flad
pincet, spids
digitaltermometre
blodtryksmåler
evt. stetoskop
Pocket Mask indblæsningsmaske
folio varmetæppe
evt. oppustelig frakturskinne (Urias® bandage), til ben
evt. oppustelig frakturskinne (Urias® bandage), til arm
Sikkerhedsnåle
nåle til splintudtagning
Propil-pencil (lygte)
Sæbe, hudneutral & uparfumeret til rengøring af sår (evt.
sæbespåner)
tandfyldningsnødsæt
Check
Forbinding
Checkliste for forbindingsudstyr
Antal
3 pk
2
5
4
3
ca. 50
2 ruller
1
5 par
Beskrivelse
5 stk susurtape / steristrips til sårrande
elastikbind (10 cm x 2m og 6cm x 2m)
sterile gazekompressor
sterile absorberende forbindinger
sterile kompresforbindinger
hæfteplaster i varierende størrelser
englehud fikseringstape
trekantet tørklæde ”Mitella”
engangshandsker, latex
Side 44 af 56
Check
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
17 Bilag M - Checkliste for nød- og redningsudstyr
Checkliste for Nød- og Redningsudstyr
Antal
2
2
1
16
16
5
2
2 sæt
1
1
Beskrivelse
Redningeflåder, 12 pers. Incl. Proviant og SART
Sidste inspektionsdato for redningsflåder, ok?
EPIRB med GPS
EPIRB data korrekthed kontrol
Redningsveste, oppustelige incl. fløjte og blink og tilhørende livline
Sidste inspektionsdato for redningsveste, ok?
Ekstra gaspatroner til redningsveste
Hestesko redningskrans med lysbøje
Pyrotekniske nødsignaler: Nødraketter, hånd- og røgblus
Håndholdt VHF
Radar reflektor
Check
Checkliste for andet sikkerhedsudstyr
Antal
1
1
1
2
2
1
1
1
2
Beskrivelse
Fastmonteret elektrisk lænsepumpe
Hovedanker med kæde (min 100 m)
Reserveanker med kæde (min 75 m)
Manuelle lænsepumper
Drivankre
Nedstryger
Stor boltsaks
Lille boltsaks
Knive (ved nedgang)
Side 45 af 56
Check
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
Lægemidler mv.
Checkliste for lægemidler mv.
Antal
300
100 ml
200 ml
10
3
2
1
1 fl
1 fl
10
1
1 pk
1 fl
1 pk
Beskrivelse
Pamol
chlorhexadin 2% (sårrensning)
chlorhexadin sprit (decinficering)
søsygetabletter, fx cyclizin
Penicillin behandlinger (fx feroxymethyl)
Zitromax behandliger (fx til personer med penicillin
allergi)
Sulfapræparat behandling
Chloramphenicol
næsespray, fx xylometazolin 1mg/ml mod
infektioner i næse mv.
stesolid
metoclopramid stikpiller á 20 mg mod kvalme og
opkastning, fx maveinfektioner
loperamid tabletter á 2 mg mod diaré (og kun til
diaréen er stoppet)
lactulose mikstur 667 mg/ml mod forstoppelse
Antihistaminer mod allergi
Receptpligtig
Check
ja
ja
ja
ja
ja
ja
?
?
ja
Det kan alternativt overvejes at anskaffe en forud sammenstykket førstehjælpskasse med
medicinlister. Det kan blandt andet ske gennem Bluewatersupplies
(http://www.bluewatersupplies.com/seamedic.htm) , hvor man under Seamedic kan tilkøbe flere
moduler. Her er det anbefalede mindste kit til sejlads over Atlanten modul 1 + 2/3 + 4 (ca. 620 £),
men man skal selv tilkøbe selve medicinen.
Også organisationer som Maritime and Coastguard Agency har tilgængelige lister over anbefalet
medicinsk udstyr og medicin for handelsskibe og fiskerfartøjer (Merchant Shipping Notice MSN
1768 (M+F)).
Side 46 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
18 Bilag N - Checkliste for navigationsmidler
Checkliste for Navigationsmidler
Antal
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
Beskrivelse
Hovedkompas, magnetisk
Satellitkompas
Pejlekompas
Kortplotter med ekkolod og indbygget AIS (Automatic Identification
System)
Håndholdt kortplottet
Håndholdt GPS (kun længder og bredder)
Radar Furuno (3 cm)
Søur, elektronisk
Søur, elektronisk, reserve
Log, elektronisk
Ekkolod
Håndlod, minimum 8m
Sekstant
Kikkerter – vandtætte
Kikkert med pejlekompas
Side 47 af 56
Check
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
19 Bilag O - Checkliste for kommunikationsudstyr
Checkliste for Kommunikationsudstyr
Antal
1
1
1
1
1 sæt
2
-
Beskrivelse
VHF radio, stationær
VHF håndholdt (batteristørrelse AA)
Kortbølgeradio
Satellit-telefon
Signalflag
Gæsteflag for lande som kan forventes anløbet
Håndlygter med morseafbryder (batteristørrelse A)
ekstra batterier
Side 48 af 56
Check
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
20 Bilag P - Checkliste for meteorologisk udstyr
Checkliste for Meteorologisk Udstyr
Antal
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
Beskrivelse
Skibsbarometer
Barograf
Navtex med printer
Facsimile, furuno FAX-30 (til modtagelse af bla. vejrkort)
Stationær vindmåler (fart og retning)
Håndholdt vindmåler
Termometre (luft)
Termograf
Havvandstermometer
Luftfugtighedsmåler
Side 49 af 56
Check
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
21 Bilag Q - Checkliste for brandbekæmpelsesmidler
Checkliste for Brandbekæmpelsesmidler
Antal
2
1
1
2
2
Beskrivelse
5 kg bærbare CO2 nær maskinrummet
5 kg bærbar CO2 nær kabys
Elektrisk Brandpumpe med slange og dyse
6 kg bærbare pulverslukkere
Brandtæpper
Side 50 af 56
Check
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
22 Bilag R - Checklister for Afgangs- & Ankomstprocedurer
Afgangs-checkliste
Nr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
Beskrivelse
Opdateret vejr og farvandsudsigt modtaget?
Opdateret vejrkort modtaget?
barometer aflæst?
Sø-ur ok?
Skib er gjort sø-klart (surringer og placering af løse genstande)?
Havnemyndigheder er adviseret om afrejse og planlagt destination?
Told- og immigrationspapirer ok?
Ferskvandsbeholdning ok? Noteret i skibsdagbog?
Proviantbeholdning ok?
Brændstofbeholdning ok? Beholdning noteret i skibsdagbog?
Spænding på batterier ok? Noteret i skibsdagbog?
Oliestand på motor ok?
Motor kører, gear ok?
Ankerspil fungerer ok?
Hovedkompas og GPS kompas kontrolleret og sammenlignet, ok?
Lanterne kontrolleret, ok?
VHF radio kontrolleret, ok?
GPS og kortplotter kontrolleret, ok?
Ekkolod kontrolleret, ok?
Radar kontrolleret, ok?
Nationalitetsflag ok?
Gæsteflag til mulige anløbshavne ok?
Besætning, alle ombord?
Besætning briefet af vagthavende navigatør om planlagte manøvre?
25
26
Ifm. afgangen er manøvrelydsignal afprøvet (korrekt signal!!!). Ok?
Ifm. afgangen checkes log. Ok?
Check
Ankomst-checkliste
Nr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
Beskrivelse
Havneforhold kontrolleret (søkort, andovningkort, havnelods)
Told- og immigrationspapirer klar?
Gæsteflag sat?
Signalflag Q sat?
Havnemyndigheder kontaktet?
Sejl surret behørigt?
Motor, gear og skrue ok?
Anker, kæde og ankerspil ok?
Fortøjningstrosser klar på dæk?
Fendere klar?
Ekkolod aktivt og ok?
Besætning briefet af vagthavende navigatør om planlagte manøvre
og deres opgaver?
Side 51 af 56
Check
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
23 Bilag S - Fuldstændig deviationsundersøgelse ved omsvajning
Denne ”undersøgelse” tjener kun til illustration og indeholder ikke virkelige data!
Skibets kurs
under
aflæsningen
Pejling over
hovedkompasset
Pejling målt
fra søkortet
Beregnet deviation
Beregnet Styret Kurs
Misvisende
Fra kompas til kort:
Pejling dv
= 7
dv (med fortegn)= +x
Pejling mv
= 5
altså:
pejling dv + dv = pejling mv
dvs:
dv = pejling mv - pejling dv
St. k. dv.
[°]
1
11
20
32
39
49
62
71
82
89
99
110
121
131
138
151
160
172
182
191
201
211
219
229
241
552
259
271
278
291
299
311
322
328
341
351
Pejling dv.
[°]
8
7
6
5
4
3
2
1
1
3
2
3
4
4
5
6
7
7
8
9
8
7
7
6
6
6
6
5
5
4
4
5
6
6
7
8
Pejling mv.
[°]
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
dv. beregnet
[°]
-3
-2
-1
0
1
2
3
4
4
2
3
2
1
1
0
-1
-2
-2
-3
-4
-3
-2
-2
-1
-1
-1
-1
0
0
1
1
0
-1
-1
-2
-3
Side 52 af 56
Fra kompas til kort:
St. kurs dv
= 1
dv (med fortegn) = +(-2)
St. kurs dv
= -1
St. k. mv.
[°]
-2
9
19
32
40
51
65
75
86
91
102
112
122
132
138
150
158
170
179
187
198
209
217
228
240
551
258
271
278
292
300
311
321
327
339
348
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
24 Bilag T - Checkliste for daglig inspektion
En gennemgang alene ud fra checklisten vil ikke være tilstrækkelig. Det vil også være behov for en
visuelt inspektion af hele skibets tilstand.
Checkliste for daglig inspektion af skibet
Område
Rig & tovværk
Beskrivelse
Stag og vanter intakte – fri for ”lus”?
Intet skamfilet tovværk?
Flossede/skadede syninger i sejl?
Knob intakte?
Opkvejlet og rydeligt?
Skrog mv.
Bundvand ved kølsvin?
Er alt surret og rydeligt?
Fungerer lænsepumpe?
Nogle skader på skrog?
Nogle skader på dæk og ruf?
Ror, unormalt slør?
Motor
Smøreoliestand ok?
Kølevæskestand ok?
Ingen tegn på udskivende olie?
Salt kølevand cirkulerer, se udløb? (checkes ved hver start)
El
Spænding ok? (behov for ladning)
Sikringspanel ok?
Skibselektronik fungerer?
Tankindhold
Pejling af brændstoftanke?
Beholdning af ferskvand?
Beholdning i holdingtank?
Proviant
Tørt?
Mængde tilstrækkelig til resten af sejladsen?
Fri for skadedyr?
Besætning
Fuldtallig og ved godt mod?
Sygdomme?
Side 53 af 56
Check
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
25 Bilag U - Beregning af Azimut og højde hb ud fra formel
En lille Excel model er opbygget ud fra formlerne i Navigation 5 – Astronomisk Navigation, afsnit
9.6:
Beregning til stedlinie 1 ved waypoint 5:
Beregning til stedlinie 2 ved waypoint 5:
Side 54 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
26 Bilag V - Udsætning af stedliner i Funders Stedliniekort
Side 55 af 56
Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010
Version 1.0
27 Bilag W - Radarplot
Side 56 af 56