Nyhedsbrev 3-1 udskoling

HELLERUP SKOLE
UDSKOLINGTEAM
UDSKOLINGEN
TITAN
Nyhedsbrev for Hellerup Skoles udskoling
URANUS
NEPTUN
Å R G A N G
I DETTE
NUMMER:
Julen fra sin
værste og ...
1
Projekt-opgave2
progression
Fordybelsesdage
3
En leg med ord
3
Ny naturfagsportal
4
Capoeira i udskolingen
6
Åbent brev til
Hans Toft
6
Den 19. decem7
ber
Understøttende
9
undervisning
Vigtige datoer
9
3 ,
N U M M E R
1
1 9 .
D E C E M B E R
2 0 1 4 - 2 0 1 5
Efteråret går på hæld, julen står for døren og nu er det ferie - 14 dage!!! Det har
været et efterår med flere tiltag, og en hverdag præget af nye udfordringer. Vi
startede skoleåret med en række nye krav, og vi har
løbende justeret og forsøgt at tilpasse virkeligheden til de
nye krav. Vi er blevet klogere og derfor vil der hen over
julen ligeledes blive justeret på en række områder. Det er
disse justeringer og områder, som dette nyhedsbrev har
fokus på. Læs det derfor nøje.
God læselyst!
Julen opleves uden tvivl meget forskelligt, så i anledning af julen bringes her
indledningsvist en tekst ”Julen fra sin værste og bedste side”, som er produceret af
Kristeligt Dagblad. Det kan anbefales høre en oplæsning på youtube.
det er jul igen
og jeg glæder mig allerede til
det bliver januar
jeg hader, når
juletræerne tændes på alle byens altaner og terrasser
og
gågaden er pyntet og Frelsens Hær synger salmer
det bedste ved julen er, når
den er forbi, og juletræerne ligger i regnen og venter på
skraldemanden
jeg frygter altid for de dage, hvor
vi samles med familie og venner for at fejre højtiden
jeg længes efter, at
vintermørket sænker sig over byen
det er det, jeg overlever på, når
det er jul
jeg mener det virkelig
og ja
jeg ønsker dig en glædelig jul
men det kommer ikke fra hjertet
julen er en overfladisk forbrugsfest
ja, jeg siger også, at
julen ikke er andet end sentimental overtro og religiøst
kitsch
det er patroniserende at påstå, at
julen er udtryk for en medfødt længsel,
der ligger dybt i os alle, ligesom
de fyldte kirker er bevis på en oprigtig tro,
hvor ved de det fra?
julen er et disneyficeret levn fra en død religion
det lader mig kold, når de siger, at
det lader mig kold, når de siger, at
julen er et disneyficeret levn fra en død religion
hvor ved de det fra?
de fyldte kirker er bevis på en oprigtig tro,
der ligger dybt i os alle, ligesom
julen er udtryk for en medfødt længsel,
det er patroniserende at påstå, at
julen ikke er andet end sentimental overtro og religiøst kitsch
ja, jeg siger også, at
julen er en overfladisk forbrugsfest
men det kommer ikke fra hjertet
jeg ønsker dig en glædelig jul
og ja
jeg mener det virkelig
det er jul
det er det, jeg overlever på, når
vintermørket sænker sig over byen
jeg længes efter, at
vi samles med familie og venner for at fejre højtiden
jeg frygter altid for de dage, hvor
den er forbi, og juletræerne ligger i regnen og venter
på skraldemanden
det bedste ved julen er, når
gågaden er pyntet og Frelsens Hær synger salmer
og
juletræerne tændes på alle byens altaner og terrasser
jeg hader, når
det bliver januar
og jeg glæder mig allerede til
det er jul igen
SIDE
1
PROJEKT-OPGAVE-PROGRESSION
7. KLASSES
TRINTEAM
2014-2015 BESTÅR AF:
Tine Raabyemagle
Anette Petri
Lars Asmussen
Kenneth R Schmidt
Anders Winter
Der er i årskalenderen indlagt fire projektperio- fra et konkret udgangspunkt til et mere og
de, som er benævnt ”Valgfrit projekt 1-3” samt mere abstrakt slutprodukt. Metoden kan gra9. klassernes obligatorisk projektopgave.
fisk illustreres i en trappe, som danner rammen for elevernes arbejde.
I de valgfrie projekter arbejder vi målrettet hen
mod 9. klassernes obligatorisk projektopgave, hvor kravene er
store og adskiller sig
meget fra ”projekter”
på fx mellemtrinnet. Et
projekt i udskolingen
er som udgangspunkt
handlingsorienteret.
Det har altså en målsætning om, at eleverne skal udvikle ideer til
at forandre noget i
verden. Disse ideer
udvikles på baggrund
af vurderinger af noget
godt/dårligt eller rigtigt/forkert, og fortages på baggrund af
forklaringer og forståelser af et givent fænomen, som igen hviler
på indsamling af fakta.
Når vi taler om et
projektarbejde i udskolingen, adskiller det
Flere af kompetencerne lægger sig således
sig således fra fx emnearbejdet, som ikke stiller
både op af de kompetencer, vi arbejder med
krav til handlingsorientering. Derfor starter vi
inden for 21st CLS og i andre tværfaglige projekter.
Til 9. klassernes obligatorisk projektopgave er karakteren dog også udtryk for
blandt andet arbejdsproces og retorisk
styrke. Men det er selve metoden - projektmetoden - som er det gennemgående
kriterium for vores valgfrie proejkter.
allerede i 7. klasse med at fokusere på udvalgte
kompetencer som eleverne skal demonstrere i
den obligatoriske projektopgave - tværfaglige
kompetencer som de kan anvende i flere fag.
Den obligatoriske projektopgave i 9. klasse er
en opgave, hvor eleverne overordnet skal demonstrere, at de mestrer projektarbejdet. Det
er med andre ord en opgave i en arbejdsmetode, eller -tilgang, som handler om, at bevæge sig
SIDE
2
FORDYBELSESDAGE
8. KLASSES
TRINTEAM
2014-2015 BESTÅR AF:
Pernille N Madsen
Mikkel Hørby
Henrik Svenningsen
Karin Rosenbom
Jesper Nielsen
(vikar for Mikkel)
Som det fremgår af udskolingens årsplan ”Livet i udskolingen”, har vi i udskolingen på Hellerup Skole såkaldte
fordybelsesdage. Fordybelsesdage er dage, hvor eleverne fordyber sig i større opgaver og hvor de har mulighed for at arbejde hjemme med opgaverne. Der er,
udover de fag-faglige mål, to overordnede formål med
vores fordybelsesdage, nemlig at:
 Eleverne skal træne evnen til at fordybe sig i et udvalgt stofområde
 Eleverne skal træne udvalgte discipliner inden for
den 21st skill, som hedder selvevaluering – især planlægning af egen tid med en langvarig aktivitet
Vi har indbygget en progression, som rummer forskellige og skærpende krav til eleverne efterhånden som de
bliver ældre. Vi vil naturligvis løbende evaluere elevernes udbytte. Heldigvis har vi allerede fået mange positive tilbagemeldinger på efterårets fordybelsesdage.
Helt konkret foregår en fordybelsesdag på den måde, at
der typisk vil være normal undervisning fra klokken
08.00-08.30. I denne undervisning vil eleverne blive
introduceret for dagens målsætning og opgaver og der
vil være mulighed for at stille spørgsmål. Opgaven uploades herefter til et hensigtsmæssigt sted, fx lektiedagbo-
gen i Intra, og eleverne kan forlade skolen og disponere over deres egen tid. Lærerne vil i løbet af dagen
være til rådighed pr. telefon og mail.
Dagens første halve times undervisning er undervisning. Det betyder, at denne halve time ikke adskiller
sig fra anden undervisning. Derfor er der en forventning om, at eleverne kommer og modtager instruktion og de vil naturligvis også blive fraværsregistreret.
Instruktionen er vigtigt for udbyttet af dagen og vi
oplever også at de mange spørgsmål som kommer i
forbindelse med en instruktion, hjælper mange med
at få afklaret ting, de måske ikke vidste skulle afklares.
Opgaverne vil være tilpasset den enkelte dags tidsramme – som afhænger af grundskemaet for den
enkelte dag. Med andre ord finder fordybelsesdagen
sted på fx en tirsdag, vil der være lagt op til tre modulers arbejde. Er det en onsdag vil det være fire.
Sidst i nyhedsbrevet finder I vigtige datoer for foråret, og der vil snarest komme en ny, opdateret og
printervenlig udgave på Intras opslagstavle .
EN LEG MED ORD
9. klasserne har gennemført et forløb om lyrik, hvor de har leget med ord. De har blandt andet
udfyldt tomme pladser i et digt fra 1838 af Emil Aarestrup. Originalen i midten.
Der er en trolddom på din læbe,
der er en afgrund i dit blik,
der er i lyden af din stemme
en drøms æteriske musik.
Der er en klarhed på din pande,
der er et mørke i dit hår,
der er en strøm af blomsterånde
omkring dig, hvor du står og går,
omkring dig, hvor du står og går.
Der er en skat af evig visdom
i smilehullet på din kind,
der er en brønd, en sundhedskilde
for alle hjerter i dit sind.
Der er en verden i dit indre,
en sværmerisk, kaotisk vår,
som jeg umulig kan forglemme,
som jeg tilbeder,
som jeg tilbeder,
som jeg tilbeder og forstår.
SIDE
3
9. KLASSES
TRINTEAM
BESTÅR AF:
Lotte Mylenberg
Thordis Hofdahl
Piet Mertz
Jesper Lanthen
Ny naturfagsportal
Vi har i udskolingens naturfagsundervisning –
biologi, geografi og fysik/kemi – fået mulighed
for i samarbejde med forlaget Alinea og Gentofte Kommune at afprøve et nyt 100 % digitalt
grundsystem til de tre naturfag.
aktivt. Alle opgaver bliver gemt på sitet. Det
betyder, at både elever og lærere til enhver
tid kan gå ind i oversigten over opgaver og se
besvarelserne på tidligere opgaver.
Hvert forløb indeholder forslag til en række
aktiviteter. Disse aktiviteter foregår væk fra
Vi har i starskærmen og aktiverer eleverne, så
ten af novemde bruger deres nyerhvervede
ber introduviden i praksis. Disse aktiviteter
ceret portakan være eksperimenter, forsøg,
len for eleekskursioner, debatoplæg og manverne på 7.
ge andre forskellige måder at arklassetrin
i
bejde praktisk med det nye faglige
samarbejde
stof. Til aktiviteterne hører aktivimed to retetsbeskrivelser, som enten kan
daktører fra
ses på sitet, printes eller scannes
forlaget og en
med
mobiltelefonen
via den QR-kode, der er
læringskonsulent fra Gentofte kommune. I løbet
på
sitet.
På
den
måde
kan aktivitetsbeskrivelaf december er 8. klassetrin kommet med,
sen
let
tages
med
derhen,
hvor den skal brumens vi har valgt, at 9. klassetrin beholder deges,
hvilket
er
en
fordel
ved
fx feltbiologi.
res eksisterende undervisningsmateriale.
ser
Portalen er opbygget af forløb, der er en kom- Vi
flere
forbination af fagtekster, opga- dele ved
ver og prakti- portalen.
ske aktiviteter. Eleverne
Hvert
forløb har adbegynder med gang til
en
introside, alt matehvor mål og rialet hele tiden og er dermed ikke afhængige
faglige begreber introduceres. Til hvert forløb af om bogen er glemt hjemme. Der er mulighører 5-10 fagtekster med opgaver og praktiske hed for hjemme og i undervisningen at vende
aktiviteter. Nogle af opgaverne er selvvalideren- tilbage til materiale, der hører til et andet
de, dvs. at eleven med det samme får respons klassetrin. Samtidigt gemmes elevernes opgapå, om besvarelsen er korrekt. Andre opgaver ver på sitet, hvilket gør det mere overskueligt
lægger op til, at eleven bruger det nye fagsprog for den enkelte at holde orden.
SIDE
4
AMERICAN HISTORY Y
7. klasserne havde i december et projekt om de
mest betydningsfulde milepæle i USA's historie.
Det var et tværfagligt historie/engelsk-projekt,
hvor eleverne i grupper skulle indsamle viden
om en given periode eller begivenhed. De skulle
herefter skabe et flot kreativt produkt, der
skulle indgå i en installation og være en del af en
udstilling. Projektet blev afsluttet med, at
grupperne besøgte hinandens installationer på
udstillingen og på denne måde blev alle milepælene vidensdelt mellem grupperne. Eleverne står nu med en viden om og et overblik
over den dramatiske historie USA har haft fra
landets fødsel frem til i dag.
Når man nu skal spille et rollespil om sydstaterne
og derfor være sort i ansigtet, hvad gør man så
for at undgå at se fjollet ud? Man tager en maske
på, for det ser da ikke fjollet ud...
SIDE
5
UDSKOLINGEN OG LONDON
Samarbejdet med vores engelske venskabsskole Stanley High Park er en meget vigtig del af vores
internationale arbejde. I foråret 2015 håber vi meget, at dette samarbejde vil blive udvidet og
starte med et projekt på tværs af skolerne for 7. klasse. For eleverne er klimaks for samarbejdet
nok skolerejsen til London - herfra er billederne.
Åbent brev til Hans Toft
I forbindelse med 8. klassernes valgfrie projekt, fik
tre elever en ide og skrev til Hans Toft - en ide som
man sagtens kan tage til sig derhjemme...
Kære Hans Toft
Vi er en gruppe på tre piger fra 8. klasse. Vi arbej- plastikken og vi spiser fiskene. Dermed ender
der med et projekt om global opvarmning og vi plastikken i vores system og det kan have alvorhar valgt underemnet plastik.
lige konsekvenser for vores hormoner og helbred.
Vi går på Hellerup skole. Vi har et forslag om, at
ændre plastik- problemet ved at butikkerne i Hel- Vi er blevet inspireret af den engelske by Modlerup stopper med at sælge plastikposer. Det vil bury, som var den første by i EU, som valgte
markant ændre problemet med plastikposer i Hel- ikke, at bruge plastikposer, men i stedet sælge
lerup og give et bidrag til nedbringelsen af global bomuldsposer.
opvarmning.
Vi mener også, at Hellerup skal være en
Faktisk bruges der 100 milliarder plastikposer "trendsætter" og være et forbillede for andre
hvert år i EU. Det vil sige, at man bruger 200 milli- byer. Altså stoppe med at sælge plastikposer.
arder liter olie hvert år på plastikposer, hvilket
Vi håber, du vil tage vores forslag op til overveforøger den globale opvarmning. Der ender 8
jelse.
milliarder plastikposer i naturen eller havet og er
en stor kilde til massiv plastik- forurening.
Mvh. Maya Larsen, Blanka Reinhardt og Margaux
Gutierrez :)
Der findes en ø i Stillehavet, som ca. er på størrelse med Frankrig. Øen er formet af affaldsplastik. Plastikøen er skadelig, fordi fiskene spiser
SIDE
6
DEN NITTENDE DECEMBER
19. december 1925.
Hans handskeklædte hænder var alle vegne. Jeg græd og græd.
”Lad mig gå,” sagde jeg. Min stemme var lille, som en fugleunge, der tiggede om ikke at blive taget af de
større og farlige rovfugle. Sådan havde det altid været. Jeg havde altid været den mindste. Jeg kneb øjnene i.
19. december 1975.
”Er De okay, frue?” lød kontrollørens stemme, da han ruskede let i min overkrop. Jeg nikkede svagt
og rettede på min pels af mink. Jeg rakte ham min billet.
”Glædelig jul, frue!” sagde kontrolløren og gik videre. Jeg nikkede igen og tog hænderne til hovedet.
Mit syn var sløret, og jeg tog mine hornbriller af for at pudse dem i mit ærme.
Jeg kiggede ud på perronen, hvor en gruppe unge
mennesker stod og lo. Der var to piger og tre
drenge. De to piger skulle med toget og var ved
at tage afsked med drengene. Den ene pige stod i
en af drengenes favn. Han kyssede hendes hår
blidt. De andre stod grinende og pegede. Pigerne
delte en cigaret, før de steg ind i toget. Den
dreng, hun havde krammet, gik efter dem for blot
at kysse pigen på panden. Derefter gik drengene.
Pigerne satte sig fnisede ned i samme kupé som
jeg. Jeg kiggede på dem. De mindede mig om mig
selv som ung.
Toget var begyndt at køre. Jeg nød at køre i tog
og se landskabet suse forbi. Jeg elskede at køre
igennem nordstaternes mørke fyrretræsskove,
hvor sneen lå i tykke lag på trætoppene. Jeg havde fundet mit strikketøj frem, men jeg var egentlig
for træt til at strikke. Efter hver eneste maske holdt jeg pause, fordi mine fingre gjorde ondt og
fordi, at jeg knap nok kunne holde øjnene åbne.
19. december 2014.
Jeg kunne ikke se hans ansigt. Han havde flænset min kjole op
med en lommekniv. Han havde et par sorte læderhandsker på de
store hænder.
”Hvorfor gør du det her?” hulkede jeg. Min krop var rød af kulde.
Gaden var mennesketom, og himlen var kulsort. Der var ikke en
eneste stjerne. Jeg bed mig i læben og kunne mærke, at den blødte.
19. december 1975.
”Elsker du ham, Amy?” spurgte en af pigerne den anden. Pigen, som havde krammet drengen udenfor toget, rødmede let
og smilede stort. Jeg smilede for mig selv og satte mig til at
strikke videre. Garnet var tykt og sort. Jeg havde ingen at
strikke til, så jeg var nødt til at strikke uldne sokker og halstørklæder til mig selv.
Jeg faldt tit i staver. Jeg endte med at sidde og stirre ud af
vinduet. Det sneede kraftigt udenfor. Jeg åndede en lille cirkel
på vinduets glas, så jeg bedre kunne kigge ud. Vi kørte langsommere, når det sneede. I skoven udenfor kunne jeg se de store graner. De var beklædt med sne
og var næsten hvide. Jeg spiste en af de små jødekager, jeg havde medbragt hjemmefra.
SIDE
7
19. december 1925.
Hans hånd var over min mund. Han havde en sort maske over sit hoved med huller til øjnene. Jeg stirrede forbistret ind i hans øjne. De var små og grå, som en rottes. Der var blod på min arm. Jeg havde slet
ikke opdaget den brændende smerte, jeg havde i venstre arm på grund af kulden. Hans lommekniv havde skåret i min arm. Det blødte ned i den hvide sne. Jeg bad og tiggede ham om at lade mig gå. Han
blev ved. De små rotteøjne var blodsprængte. Han stak kniven i mit ben med den ene hånd. Med den
anden befamlede han mig.
19. december 1975.
Jeg havde pakket mit strikketøj ned i min lille kuffert. Mine fingre var stive af kulde, og jeg kunne
knap nok strikke videre. Det var ved at blive mørkt udenfor. Kupéen var tom for mennesker
bortset fra de to veninder. De sov begge. Vinden hylede udenfor. Jeg kunne se, hvordan den rev
grene og blade med sig i en stor spiral af sne. Mørket var uoverskueligt, og når jeg så ud af vinduet, så jeg ikke andet end hvid sne og mørke silhuetter.
19. december 1925.
Han kyssede blodet. Slikkede mine arme rene med en slimet flosset tunge. Jeg bad til, at han ville lade
mig gå. Jeg havde aldrig følt mig så ynkelig. Min nøgne krop var smurt ind i blod og sne, rød sne.
19. december 1975.
Toget var helt stille. Jeg følte mig som den eneste levende i miles omkreds. En smerte gnavede i
min venstre arm. Jeg ledte febrilsk efter et lommetørklæde i
kufferten, men blodet strømmede ud som en flod fra min arm.
Indenunder mit tøj var der isnende koldt, som om store driver
af sne bare lå derinde uden at smelte. Jeg havde det som om,
der var fingre over hele min krop. Jeg nev mig selv hårdt i armen. Intet af dette var sandt, det var bare hallucinationer. Jeg
hviskede det hele tiden til mig selv. Jeg var alene. Ingen kunne
vække mig, fortælle mig, at jeg bare havde haft en ond drøm.
Granerne udenfor stirrede spottende på mig, jeg kunne mærke
deres hånlige blikke. Jeg følte mig svag.
19. december 1925.
Hans maske var ved at gå op. Han satte sig ovenpå mig, så jeg
ikke løb, imens han bandt den. Det var et silkebånd, den sorte maske skulle bindes med. Han var skaldet. Der var små klumper af
størknet blod på hans baghovedet. Da han havde bundet masken,
stak han dolken i håndledet på mig. Jeg gispede.
19. december 1975.
Jeg rejste fra mit sæde. Det var dækket af sne. Sneen var blevet farvet rød af blodet. Jeg løb så
hurtigt, jeg kunne. Jeg ville finde hjælp, men ligegyldig hvilken kupé, jeg gik ind i, så var den tom.
Da jeg nåede togets ende, standsede jeg. Jeg kunne ikke se togføreren. Jeg bankede på døren til
førerrummet. Intet svar. Jeg åbnede trædøren. Der var ingen. Toget kørte af sig selv.
19. december 1925.
Han rejste sig. Det var som om, min krop åndede ud, da han flyttede sig. Så løb han. Han efterlod blodig
og nøgen i en snedrive. Jeg havde på fornemmelsen, at nu skulle jeg dø. Jeg lukkede mine øjne.
”Fader, jeg er parat,” hviskede jeg op mod de mørke skyer.
19. december 1975.
Jeg lukkede togdøren op. Det stormede udenfor. Jeg mærkede, hvordan stormen nærmest trak
mig ud, løftede mig ud af toget, som havde jeg vinger. Jeg fik de små snefnug i mit hår. Jeg frøs
slet ikke, ikke mere.
SIDE
8
UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING
rum og der vil være mulighed for at gå i madDen understøttende undervisning er alt det, som
boden og spise.
ikke er fag-faglig undervisning. Det kan fx være
kontaktsamtaler, bevægelse eller pauser.
I praksis vil det betyde, at eleverne som udgangspunkt selv kan vælge den aktivitet de vil.
Vi har afprøvet flere forskellige modeller for
Nogle gange vil eleverne dog opleve, at de vil
vores understøttende halve time midt på dagen
blive indkaldt til en aktivitet, enten af deres
og oplevet, at eleverne har haft svært ved at nakontaktlærer, deres klasselærer eller en fagvigere i det. Vi har også erfaret, at tiden ikke har
lærer. Det kan være til kontaktsamtale, faglig
været udnyttet optimalt, da
elevernes behov er meget
forskellige. Nogen har måske
behov for at røre sig og
brænde krudt af. Andre for
føde og andre igen for ro og
stilhed. De lærerstyrede aktiviteter har dermed ikke haft
den effekt som vi håbede nemlig at understøtte elevernes læring, således at de får
det optimale ud af eftermiddagens undervisning.
Derfor har vi besluttet, at vi
efter jul vil give eleverne mere frihed til at vælge den aktivitet som giver mest
mening for dem selv, og som de selv skal tage
ansvar for. Der vil således ikke være lærerstyrede aktiviteter - i hvert fald ikke hver dag. Der vil
være rammer, som eleverne kan vælge sig ind i.
Fx vil vi lave en stillezone i hvert hjemområde,
der vil på udvalgte tidspunkter blive åbnet i fo-
feedback, seksualundervisning eller pædagogisk trivselsarbejde.
Eleverne vil blive orienteret mere indgående
om de nye ændringer den første mandag efter
juleferien. Det er derfor meget afgørende, at
alle deltager i den understøttende undervisning, som fremover i skemaet hedder USU,
mandag den 5. januar.
VIGTIGE DATOER
Uge 3 - Terminsprøver
Uge 14 - Påskeferie
Uge 4, 21. januar - Fordybelsesdag
Uge 16 - 8. klasse: Fagfest
Uge 6 - 9. klasse: skole/hjem-samtaler
Uge 17, 23. april - Fordybelsesdag
Uge 9, 25. februar - Udskolingsfest
27. februar - Fordybelsesdag
Uge 19+20 - Skriftlig FSA
Uge 12 - 7. klasse: Fagfest
Uge 13 - Fællesuge / praktikuge
Uge 22, 29. maj - 9. klasse: Sidste skoledag
Uge 23, 2. juni - Fordybelsesdag
Uge 26, 26. juni - Sidste skoledag
TAK FOR I ÅR
Tilbage er kun at sige tak. Tak for et godt efterår. Tak for et godt samarbejde og tak for den
opbakning vi oplever i vores daglige arbejde. Vi glæder os til foråret. God ferie, god jul og godt
nytår til alle!!!
SIDE
9