EKG - ELEKTROKARDIOGRAM !
GENERELT
DE 12 AFLEDNINGER
6 ekstremitetsafledninger (Ser hjertet i FRONTALPLANET)
3 bipolære: I, II , III
3 unipolære: aVR, aVL, aVF
NB! Undlad aVR
6 standardafledninger = Prækordialafledninger (Ser ind mod hjertets FORVÆG)
V1-V6
!
PÅSÆTNING AF ELEKTRODERNE Ekstremitetsaflednigner
Prækordialafledninger OPDELING AF EKG’ET
HUSK: Strøm MOD elektrode ➝ POSITIV udslag
HUSK: Strøm VÆK fra elektrode ➝ NEGATIVT udslag
P tak: Atriernes depolarisering
PQ/PR interval
AV overledning QRS-kompleks Ventriklernes depolerisering ST-stykke Ventriklernes fulde depolarisering T-tak Ventriklernes repolarisering
QT-internal Varighed af ventrikelsystolen
!
!
!
RØD (Hø arm) - GUL (Ve arm) - GRØN (Ve ben) - SORT (Hø ben)
V1:
V2:
V3:
V4:
V5:
V6:
Hø IC4
Ve IC4
Mellem V2 og V4 IC5 midtklavikulært Mellem V4 og V5 IC5 midtaksillært Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 6. semester
HJERTETS BLODFORSYNING !
Hos 70% ses følgende forsyning:
A. coronaria dextra (RCA) ➝ r. interventricularis posterior A. coronaria sinistra ➝ r. interventricularis anterior (LAD)
➝ r. circumflexus (CX)
Forkortelser:
LAD: Left anterior descending
RCA: Right coronary artery LMS: Left main stem !
!
!
!
Hos 15-20% afgives r. interventricularis posterior fra r. circumflexus Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 6. semester
SYSTEMATISK EKG-AFLÆSNING
GENERELT 1.
2.
3.
4.
5.
5.
6.
7.
Normalt, iskæmi, arytmi
Regelmæssig eller uregelmæssig
Rytme
Frekvens
PR-interval QRS-komplekset
ST-forskydninger T-taks konfiguration QT-interval Kun én P-tak per QRS-kompleks Sinusrytme/erstatningsrytme Vurder P-takkens udseeende Afstand mellem RR
Frekvens = 300/store tern 5 tern = 60/min
4 tern = 75/min
3 tern = 100/min Normal AV overledning 0,12-0,23 sek (< 6 små tern)
Forlænget: 1 grads AV-blok For kort: Åben WPW syndrom Smalle eller brede
< 0,12 sek (< 3 små tern)
For bred: Hø/Ve. sidig grenblok
Signifikant ved > 1-2 mm fra baseline i 2 naboafledninger
Pos/Neg KONKLUSION EKSEMPEL PÅ BESKRIVELSE Der ses regelmæssig sinusrytme med frekvens på ca 75
Normalt udseende p-takker Normalt PR-interval Smalle QRS-komplekser uden aksedeviation Ingen tegn til iskæmi (Normalt ST-segment og T-takker)
Normalt QT-interval !
Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 6. semester
UDDYBNING
HVAD VISER AFLEDNINGERNE
Normalt ses progression af R takken
INFERIORE DEL AF HJERTET FORSIDEN AF HJERTET
P-TAKKEN
Grænseværdi
P tak SKAL være pos. i II
V1: Sinusform Ses bedst i II og V1
ned over forvæggen. Manglende progression: Generelt hjertesygdom
II, III, aVF I, II, aVL, V1-V6
V1: Højre ventrikels forvæg
V2-4: Septal regionen V5-6: Venstre ventrikels forvæg Højde/bredde: < 0,12 sek (< 3 små tern)
< 0,12 sek (< 3 små tern)
QRS-KOMPLEKSET
Grænseværdi
Q-tak
Kun hvis neg. udslag før første positive udslag
R-tak
Første positive udslag S-tak
Negative udslag efter R-tak QRS-kompleks behøver derfor IKKE at indeholde både Q, R og S !
T-TAKKEN Tilladt negativ i følgende afledninger:
aVR og V1 V2 og III ST-SEGMENT Grænseværdi
Elevation tilladt i følgende afledninger: Hos unge veltrænede mænd er elevation tilladt i følgende afledninger:
Dvs. i de 4 afledninger der vender mod højre)
> 1-2 mm fra baseline i 2 naboafledninger
V2
V1-V4 (<3mm) Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 6. semester
OVERSIGT - TIDER
Papirhastighed
25 mm/s Stor tern
0,2 sek Lille tern
0,04 sek Højde 10 mm = 1 mV Frekvens 300/R-R-interval i antal store tern
5 tern: 60/min 4 tern: 75/min 3 tern: 100/min PR: 0,12-0,23 sek < 6 små tern) START P-tak til start R
QRS
< 0,12 sek (< 3 små tern)
QT: Fra BEGYNDELSE af QRS-kompleks til SLUTNING af T-tak
Normalt <0,44 sek(<11 små tern) QTc = QT (s)/KVADR(R-R(s))
!
!
Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 6. semester
DEFEKTER
GRENBLOK
FREMGANGSMÅDE
1. Breddeøgede QRS-komplekser > 0,12 sek (> 3 små tern) 2. Kig i V1 (Ofte tiltrækkeligt ved V1. Supplér evt. med V6) 1. M-formet QRS-kompleks i V1 = RBBB Supplér evt. med V6: Dyb, bred S-tak
2. Dyb bred S-tal i V1 = LBBB
Supplér evt. med V6: M-formet QRS-kompleks EKSTRA Iskæmi kan IKKE vurderes i grenbloks-EKG, men iskæmi SKAL MISTÆNKES (HUSK at LBBB er STEMI-ækvivalent)
!
Ved grenblok er ALLE QRS-komplekser breddeøgede, modsat VES hvor det kun er selve VES’en der er breddeøget RBBB (NB! Normalt fænomen)
Ses lettes i V1: QRS: M-formet og breddeøget (rsR’-mønster)
V6: Dyb bred S-tak Er QRS ikke breddeforøget er der tale om et inkomplet RBBB
VURDER OM DER ER TALE OM BIFASIKULÆRT GRENBLOK
Ve. sidig ANTERIORT hemiblok
Ve. sidig aksedeviation (Nettonegativt i II)
Ve. sidig POSTERIORT hemiblok Hø. sidig aksedeviation (Nettonegativt i I)
INDIKATION FOR PACEMAKER MED KOMBINATION AF FØLGENDE = TRIFASIKULÆRT BLOK
!
1. RBBB
2. 1 grad. AV blok (Forlænget PQ-interval)
3. Fasikelblok (Ses på aksedeviationen)
Indikationen for pacemaker skyldes at pt. kun har en fasikel tilbage til at trække ventriklerne og denne sidste fasikel er truet af 1.
grad AV-blokket LBBB (NB! Sygdom)
V1: EKG’et ligner sig selv - QRS er bare breddeøget V1: Dog dyb bred S-tak
V6: QRS: “M-formet”
NB! LBBB er STEMI ækvivalent Andre årsager: Aortastenose Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 6. semester
SA-BLOK (Se II eller V1)
Grad 1: Langsom overledning fra fra SA til AV: Vil ikke kunne observeres
Grad 2: Nogle af ledningerne mellem SA og AV vil gå tabt: Vil ikke kunne observeres
Grad 3: Ingen overledning fra SA til AV: INGEN P-tak
AV-BLOK (Se II eller V1)
Grad 1: Langsom overledning. PR interval for lang (> 6 små tern)
Grad 2: Kun nogle P-takker følges af QRS
!
Mobitz type 1/Wenckebach
Progression af PR-interval og til sidst ses ingen overledning til QRS-
kompleks
Mobitz type 2
Konstant PR-interval. Pludselig P-tak unden efterfølgende QRS-kompleks.
Benignt fund 2:1 blok: Et overledt slag efterfulgt af 2 ikke-overledte slag Grad 3: Ingen overledning. INGEN overledning mellem P-tak og QRS
VENSTRESIDIG VENTRIKELHYPERTROFI Højde på R-tak i enten V5 eller V6 > 25 mm OG/ELLER Højde på R-tak i enten V5 eller V6 + S-tak i V1 sammenlagt giver > 35 mm (R +S)
Dvs. EKG-et ligner sig selv. Takkerne er bare større
Årsag
Evt. belastningsmønster HØJRESIDIG VENTRIKELHYPERTROFI R-tak i V1-2 er større en S-takken (Rs/qRs-mønster)
Evt. belastningsmønster Neg T-tak OG/ELLER ST-depression i V1-3, aVR, III (Hø. sidige afledninger)
Cor pulmonale (KOL), LE VENTRIKELHYPERTROFI
!
Årsag !
Hypertension, aortastenose, obstruktiv kardiomyopati (Hos unge) Neg T-tak OG/ELLER ST-depression i V5-6, aVL, I (Ve.sidige afledninger)
Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 6. semester
HØJRESIDIG BELASTNING COR PULMONALE CHRONICUM (KOL) 1. P-pulmonale > 3 små tern HØJ i II = Hø. sidig atriehypertrofi 2. RBBB V1: M-formet QRS-kompleks
V6: Dyb bred S-tak 3. Hø. sidig aksedeviation Negativt nettoareal af QRS i I 4. Hø. sidig belastning ST-depression + Neg. T-tak i V1-3, aVR, III (Hø.sidige afdelinger)
5. Hø. ventrikelhypertrofi R-tak i V1-2 er større en S-takken (Rs/qRs-mønster)
COR PULMONALE ACUTA (LE)
1. P-pulmonale > 3 små tern HØJ i II = Hø. sidig atriedilatation
2. RBBB V1: M-formet QRS-kompleks
V6: Dyb bred S-tak 3. Hø. sidig aksedeviation Negativt nettoareal af QRS i I 4. Hø. sidig belastning ST-depression + Neg. T-tak i afledning med høj R-tak: V1-3
5. SI (Stor S-tak i I), QIII (Stor Q-tak i III), NegTIII-mønster (Neg. T-tak i III)
Evt. ledsagende sinustakykardi og/eller AFLI !
ATRIEHYPERTROFI P-MITRALE > 3 små tern BRED i II Ses ved VENSTRE atrium hypertrofi/dilatation
1. Mitral-stenose (Gigtfeber)
2. Mitral-insuff Der vil ofte være AFLI hvor man så ikke vil se de karakteristiske p-takker P-PULMONALE > 3 små tern HØJ i II Ses ved ved HØJRE atriumhypertrofi/dilatation 1. Cor pulmonale chronicum (KOL, lungefibrose mm.)
2. Cor pulmonale acuta (LE)
3. Hø. hjerteinsuff. 4. Længerevarende pulmonal hypertension !
!
Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 6. semester
AKSEDEVIATION
VENSTRESIDIG AKSE
Positivt nettoareal af QRS i I + Negativt nettoareal af QRS i II Takkerne vender Væk fra hinden af Venstresidig aksedeviation Årsager: Medfødt, aortastenose
Negativt nettoareal af QRS i I
HØJRESIDIG AKSE !
PERIKARDITIS DEFINITION UNIVERSEL hængekøje ST-elevation Ved udtalt væskeansamling ➝ Low Voltage af QRS-komplekset og T-takken
!
LOW VOLTAGE ÅRSAGER 1. Perdikardieeksudat 2. HYPOthyroidisme !
Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 6. semester
ISKÆMI 3 EKG FORANDRINGER FORENELIG MED ISKÆMI 1. ST-deviation (Elevation eller depression)
2. Negative T-takker (Dog tilladt i aVR, V1, V2 og III)
3. Patologiske Q-takker ST-DEPRESSION (UAP OG NON-STEMI) (Subendokardiel iskæmi)
Signifikant ved > 0,5 mm fra baseline i 2 naboafledninger
NB! Elevationen tæller mest ➝ Hvis man finder en depression leder man altid efter en elevation, idet depression blot kan være en “spejlning”
EKG VED UAP OG NON-STEMI 1. ST-depression (Patologisk hvis fundet i én enkelt afledning) 2. Negative T-takker (Dog tilladt i aVR, V1, V2 og III)
LMS/LAD-STENOSE OG 3-KARSSYGDOM 1. Universel ST-depression (Mest i V5-6)
2. ST-elevation i aVR !
DIFF DIAGNOSER VED ST-DEPRESSION 1. Hypertrofi og belastning (På ved venstre- og højresidig ventrikel hypertrofi)
2. Cohn-effekt (Digoxin-effekt)
3. Hypokaliæmi 4. Cerebrovaskulær katastrofe ST-ELEVATION (STEMI) (Transmural iskæmi)
Signifikant ved > 1 mm fra baseline i 2 naboafledninger
Mand >40 år V2-V3: Signifikant ved elevation > 2 mm fra baseline
Mand <40 år V2-V3: SIgnifikant ved elevation >2,5 mm fra baseline Kvinde V2-V3: Signifikant ved elevation > 1,5 mm fra baseline
!
EKG-FORANDRINGER VED STEMI OVER TID Minutter:
ST-elevation Timer ➝ Dage:
Patologisk Q-tak (Qr eller QS mønster: Ingen R-tak fordi vævet er dødt)
Inverteret T-tak Dage ➝ Uger
Normaliseret ST-segment DYB negativ T-tak Mdr/Gammelt infarkt:
Både patogisk Q-tak og inverteret T-tak kan persistere eller normaliseres DIFF DIAGNOSER VED ST-ELEVATION Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 6. semester
1. Perikarditis UNIVERSEL ST-elevation (vs. lokaliseret ved STEMI)
Hængekøjelignende (vs. pukkelrygget ved STEMI)
2. LE
Alle 3 iskæmiske tegn kan ses i III - Kan derfor forveksles med inferiort infarkt
3. Brugada syndrom HØJ afgang af ST-stykket LOKALISATION AF STEMI UD FRA EKG
Anteriort:
Okklusion af LAD
ST-elevation i V1-6
Anteriolateralt:
Okklusion af marignalgran fra CX eller diagonalgren fra LAD ST-elevation i V4-6 + aVL og I NB! aVL og I sidder netop lateralt (Til venstre) !
Posteriort (True/sand posteriort = Inferobasalt)
Okklusion af distale RCA eller ramus descendens posterior
ST-depression i V1-3
Depression fordi elektroden læser det fra endokardiet og ud, og ikke fra epikardiet og ind Alternativt kan man sættes elektroderne på ryggen (V7-V12) ➝ ST-elevationer
Alle 3 iskæmiske EKG-tegn er tilstede når EKG’et vendes om og holdes op
mod lyset
Posteriort infarkt adskilles fra NON-STEMI (ST-depression) på klinikken samt de konsekvens dybe ST-depressioner + høje R-takker (Omvendt EKG: Store ST-elevationer + dybe Q-takker) Inferiort: Okklusion af RCA ST-elevation i II, III og aVF
Nyopstået LBBB
Infarktet har ramt ve. ledningsgren ➝ Der må IKKE tolkes på eventuelle deviationer i ST-segmentet
V1: Dyb S-tak i V1 V6: M-formet QRS-kompleks NEGATIVE T-TAKKER
Tilladt i aVR, V1, V2 og III Kan være udtryk for akut iskæmi Koronare T-takker: Symmetriske, negative T-takker som opstår i efterforløbet af STEMI (Dage ➝ uger)
Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 6. semester
DIFF DIAGNOSER 1. Myokarditis 2. Medicinpåvirkning 3. Hypokaliæmi 4. Ventrikelbelastning 5. Kronisk IHS FLERE DEFINTIONER Dybere end 1/4 R-takken ELLER bredere end 1 lille tern Tilladt i aVR
Udtryk for TRANSmural iskæmi = STEMI LOKALISATION AF INFARKT Q-takker i prækordiale afledninger svarer til infarktets lokalisation PATOGENESE ➝ Det nekrotiske væv er dødt ➝ Elektroden “ser” derfor en spænding/strøm der er forårsaget af en spændingsvandring i den modsatte myokardievæg, hvor impulsen breder sig fra endokardiet mod perikardiet ➝ Impuls VÆK fra elektroden = Negativt udslag = Dyb negativ første tak i QRS-komplekset !
!
!
!
!
PATOLOGISK Q-TAK !
!
Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 6. semester
ARYTMI
EKSTRASYSTOLE
DEFINITION Et ekstra slag (QRS-kompleks) der kommer for tidligt i rytmen med efterfølgende kompensatorisk pause inden næste slag Således er der ikke tale om en egentlig “ekstra” systole Dvs. rytmen er regelmæssig fraset det ene ekstra slag
!
SUPRAVENTRIKULÆR EKSTRASYSTYLE (SVES) - SMALT QRS-KOMPLEKS - BENIGN ATERIEL EKSTRASYSTOLE Udgår fra ektopisk center i atriet (“Premature beats”) QRS-komplekset er smalt, men ellers normalt bortset for eventuel abberant overledning ABERRANT OVERLEDNING Det fænomen at en supraventrikulær impuls kommer så tidligt at dele af grenbundterne er refraktære efter det foregående slag ➝ Grenbloksmønster (Bredt QRS-kompleks)
Hø. grenblok ofte har længere refraktærperiode end ve. grenblok ➝ Ofte hø. sidig grenblokmønster NODAL EKSTRASYSTOLE Ektopisk rytme fra AV-knudeområdet QRS-komplekset er smalt, men P-takken ligger enten lige før (PR < 3 små tern) eller skjult i QRS-komplekset P-takken vil være af retrograd type = Negativ, særligt i II !
VENTRIKULÆR EKSTRASYSTOLE (VES) - BREDT QRS-KOMPLEKS
UDSEENEDE
ST-stykket og T-takken er rettet modsat hovedudslaget i QRS Hyppigst fuld kompensatorisk pause QRS-formen ligner grenblokket svarende til den modsatte ventrikel af hvor impulsen stammer fra (Dvs. RBBB-konfiguration ved VES fra ve, og LBBB-konfiguration ved VES fra hø.) NB! Bemærk at ved grenblok har ALLE QRS-komplekser har grenblokskonfiguration ÅRSAG HYPOkaliæmi øger eksitabiliteten og dermed tendensen til ekstrasystoler Hypokaliæmen ofte forårsaget af loop-diuretika SPECIELLE FORMER 1. VENTRIKULÆR BIGEMENI/TRIGEMENI
Hver 2.-3. QRS-kompleks er ventrikulært udløst
2. R-PÅ-T EKSTRASYSTOLE Ekstrasystolens R-tak ligger oveni det forudgående kompleks T-tak ➝ Kan udløse Torsades de Pointes VT 3. KOBLEDE VES’ER Flere VES’er i rækkefølge
Ved > 5 koblede VES’er er det non-sustained VT (Over 30 sek = Sustained VT)
!
Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 6. semester
!
- Supra- eller ventrikulær ekstrasystole
4. Eskapadeslag - Erstatningsslag:Kommer for sent (Reder mod asystoli) - Supra- eller ventriulær eksapadeslag
!
!
!
Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 6. semester
ANDRE FÆNOMENER LANGT QT-INTERVAL
DEFINITION QTs = Fra BEGYNDELSE af QRS-kompleks til SLUTNING af T-tak
QT-intervallet varierer med hjertefrekvens hvor værdien skal korrigeres (QTc) før analyse
QTc = QT (s)/KVADR(R-R(s))
Varighed af ventrikelsystolen
Forlænget QTc interval giver høj risiko for periodevis optræden af Torsades de Pointes
VT med regelmæssig amplitudeskift
TORSADES DE POINTES DEFINITION Navnet refererer til at QRS-aksen vrider sig omkring den isoelektriske akse
➝ Synkope og evt. VF (Ofte selvlimiterende) PATOGENESE Skyldes at der opstår “R på T-fænomen” som initierer TdP (HUSK! T-takken svarer til den vulnerable periode i kardiomyocyttens aktionspotentiale)
1. Kongenit Romano-Wards syndrom = Langt QT-syndrom ÅRSAGER TIL LANGT QT-INTERVAL = Ionkanal-gendefekt- Ses særligt hos unge mænd
2. Medikamina (“KEAN”) Kinin (Som mange pt. benytter mod restless leg syndrome) Erythromycin Antiarytmetika (Primært Amiodaron, men også Sotalol) Neuroepileptika 3. Elektrolytforstyrrelser HYPOkaliæmi HYPOcalcæmi HYPOmagnesiæmi 4. Bradykardi AV-blok Beta-blokker + Kalium eller ICD 1. Digitalis BEHANDLING !
KORT QT-INTERVAL 2. Beta-blokker 3. Hypercalcæmi !
Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 6. semester
PACEMAKERBEHANDLING INDDELING 1. MIDLERTIDIG
1. Transvenøs pacing 2. Myokardiel pacing (Ved kirurgi)
3. Transkutan pacing (Zoll pacing)
Omhandlende nedenstående!
Behandling af BRADYarytmi 2. PERMANENT FORMÅL PROCEDURE
1 eller 2 elektroder føres ind via venesystemet til højre atrium og hø. ventrikel Elektroden fikseres mod endokardiet med en lille myokardiel skrue
Elektroderne forbindes til pacemakeren der er placerert i en subkutan lomme i regio pectoralis 20.000 I DK
Packemakerimpulser ses som smalle, vertikale linier af “næsten ingen varighed”
Ses dog IKKE med mange nye pacemakere
PRÆVALENS
EKG
4 HOVEDINDIKATIONER 1. AV-blok (38%) 2. SSS (Syg sinusknudesyndrom) (31%) 3. Kronisk AFLI med bradykardi (18%)
4. Hjerteinsuff
Pacemakerbehandling anvendes typisk til patienter med svimmelhedsanfald og/eller besvimelsestilfælde (Adams-Stokes’ anfald) forårsaget af bradykardi INDIKATION FOR BIVENTRIKULÆR PACING 1. HI med LVEF < 35% + LBBB 2. HI med LVEF <35% + Anden hovedindikation for pacemaker !
!
!
Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 6. semester
!
!
PACMAKERTYPER Overordnet findes et-kammer pacing (Hø. atriums aurikel) og to-kammer pacing (Hø. atriums aurikel og højre ventrikels apexdel)
SSS: Som regel nok med AAI-R (Eller evt. DDD-R hvis samtidig AV-blok)
AV-blok:
Skal have DDD-R (Kan både sense sinusrytmen og stimuleree atrier og ventrikler ved sinusbradykardi)
Kronisk AFLI med bradykardi: Skal havde VVI-R da p-takkerne ikke kan anvendes til at sense og fordi man
heller ikke kan pace det flimrende atrie
Hjerteinsuff + LBBB:
Skal have biventrikulær pacemaker (“Biv”-pacemaker, “Resynkroniseringsterapi”)
INTERNATIONAL KODE FOR PACEMAKER-TYPE I daglig tale bruges kun de første 3 bogstaver 1. bogstav (Hvor i hjertet der paces) A: Højre atrium
V: Højre ventrikel D: Dual = Både hø. atrium og ventrikel 2. bogstav (Hvor i hjertet der senses)
A: P-takker senses
V: QRS komplekser senses
D: Dual = Både P-takker og QRS-komplekser senses 3. bogstav (Pacemakerens respons på det sensede signal)
I: Det sensede signal inhiberer pacemakeren (Dvs. at pacemakeren er indstillet en minimum frekvens til behandling af f.eks. SSS
Vil IKKE pace såfremt den naturlige artiefrekvens er højere (= Pacemakeren inhiberes)
T: Det sensede signal trigger pacemakeren D: Det sensede signal kan både trigge og inhibere 4. bogstav Ofte R: Rate responssive: Dvs. pacemakeren tilstræber fysiologisk frekvensøgning = Frekvensmodulerende (Registrerer rysten)
5. bogstav (Om takykardi og/eller VF behandles)
P: Anti-takykardipacing S: DC-stød D: Begge: ICD (Implanterbar cardioverter defibrillator) Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 6. semester
NB! 1. og 2. bogstav er ALTID ENS, idet der paces hvor der senses
NB! Generelt efterstræbes det bedst mulige fysiologiske pacemakersystem (VVI-R er IKKE-fysiologisk pacing)
!
PACEMAKERSYNDROMET Atrial kontraktion i den ventrikulære systole således at atriet kontraheres mod lukke AV-klapper ➝ Ubehag med kraftig pulsation i brystkasse og hals Ses langt hyppigst ved VVI-R som er IKKE-fysiologisk pacing Behandling: Opgradering til de fysiologiske systemer: AAI og DDD
BATTERILEVETID Afhængig af brug: 6-10 år Enkelkammer: 7-10 år
Dobbelkammer: 5-10 år INDIKATOR FOR BATTERIUDLØB Batterispænding aftager Ændring i frekvens eller magnetfrekvens Ændring af pacemaker modus (DDD til VOO) KOMPLIKATIONER TIL PACEMAKER-OP 1. Blødning 2. Infektion 3. Pneumothorax
4. LE 5. Nerveskade i operationsområdet 6. Myokardieperforation/Tamponade 7. Venetrombose (Hvorigennem pacemakerelektroden er ført)
8. Pacemakerdefekt (Displacering, isolationsdefekt) !
!
Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 6. semester
KARDIOVERTERING VS. DEFIBRILLERING - GENERLLE FORSKEL Begge er behandling af takyarytmier med et elektrisk apparat, der kan levere jævnstrømsstød (DC = Direct current)
Kardiovertering (Konvertering):
F.eks elektiv DC-konvertering af AFLI/AFLA
1. Generel anæstesi, fastende 2. Anterior-posterior elektrodeplacering er at foretrække 3. Stødet gives SYNKRONISERET til patientens R-tak, således at stødet uden for den “vulnerable” periode, dvs. i T-takken Der trykkes på “Sync” på defibrillatoren 4. Der gives 200 J monofasisk eller 100 J bifasisk. Stigende energi ved mangle effekt, i reglen maks 3 stød 5. 12 aflednings-EKG 4 timer efter konvertering Defibrillering
IKKE-SYNKRONISERET DC-stød af ventrikulære takyarytmier (VT/VF)
ICD - IMPLANTERBAR CARDIOVERTER DEFIBRILLATOR FORMÅL
Livstruende ventrikulær takyarytmi
FUNKTION
1. Defibirillering ved VT eller VF 2. Udskrive hændelser 3. Pacing ved bradykardi (Alt det som en pacemaker kan)
INDIKATION 1. Hjertestop som følge af VF/VT uden reversibel eller forbigående årsag 2. Hæmodynamisk betydende VF/VT
3. Synkope af uafklaret genese, hvor man ved elektrofysiologisk undersøgelse kan inducere VF/VT 4. Profylaksisk indkation: A. Arvelige arytmisygdomme med høj risiko for pludselig død (F.eks. ARVC)
B. Pt. med iskæmisk hjertesygdom og EF < 35% og symptomer på
HI (NYHA 2-3) trods optimal medicinsk behandling
!
Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 6. semester
FARMAKA MED INDVIRKNING PÅ EKG’ET DIGOXIN (DIGITALIS)
Adækvat digoxinering Cohn effekt: Forsænkning af ST-segmentet, begyndende ved slutningen af
QRS-komplekset og medinddragende første stykke af T-takken Forkortning af QT-intervallet (Systolevarigheden)
Intoxication Sinusbradykardi, VES’er (Hyppigt i form af bigemeni), sjældenere AV-blok Andre: GI-symptomer og nyreinsuff HYPOkaliæmi øget effekten af digoxin, og kan medfører VT med fare for VF BETA-BLOKKER Nedsat HR Forlænget PR-interval T-takker kan udvise større amplitude QT-intervaller kan forkortes
PROARYTMETIKA Antiarytmetika: Klasse I (Flecainid) og III (Amiodaron) TCA Antiepileptika Antihistaminer
Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 6. semester
ELEKTROLYTFORSTYRRELSER HYPERCALCÆMI
Kort QT Kort PQ Breddeøget T-tak
HYPOCALCÆMI
Forlænget QT Iskæmiforandringer
Årsag
HYPERKALIÆMI
Uræmi eller medicin (Spironolakton, ACE-hæmmer)
Hyppigste forandring
Høje, spidse teltformede T-takker (Ingen breddeforøgelse) HYPER ➝ Telt OP
Andre: P-takken bliver lavere og lavere for til sidst at forsvinde I takt med stigende K-niveauer: Atriestilstand = Ingen P-takker ➝ Uregelmæssig badykardi ➝ Asystoli/VF (Ved P-Kalium > 7-8 mM)
Desuden forlænget PQ, breddeøget QRS hvor R-takken bliver mindre Forandringerne optræder inkonsistens og EKG kan derfori ikke bruges til kontrol af P-Kalium Symptomer:
1. Prikkende paræstesier omkring mund og tunge 2. Svimmelhed og kraftløshed 3. Evt symmetriske slappe pareser der starter perifert 4. Konfusion 5. Dysartri HYPOKALIÆMI
Årsag
Diuretikabehandling Hyppigste forandringer SÆNKTER EKG’ET Fremskrædet U-tak
Flade/inverterede T-takker (Den ene sænkning)
ST-depression (Den anden sænkning)
Forlænget QT
Opdateret d. 09.05.2014, Stine Skipper Madsen, 6. semester