Out to Sea? – et hav af plast fra Hawaii til Klitmøller Der produceres 8 tons plast i sekundet i verden! Plastens popularitet bunder i lave produktionsomkostninger samt de mange praktiske egenskaber, såsom lav vægt, syrefasthed, prisbillighed og fleksibilitet. Plast findes i en mangfoldighed af typer, der tilbyder forskellige muligheder indenfor teknologisk innovation og udvikling af nye løsninger inden for bl.a. byggeri, medicinalindustri og fly- og bilfabrikation. Storforbruget af oliebaseret plast begyndte i 1950'erne og er steget støt lige siden. I dag ses den eksplosive vækst i udviklingslandene. Udfordringerne ved plast ligger dels i nogle af de tilsætningsstoffer, der benyttes, dels i den måde vi forbruger og håndterer plast på. Danmark er ét af de lande i EU, der indsamler den mindste mængde brugt plastemballage pr. indbygger til genanvendelse. Mere plast ville kunne forvaltes mere kløgtigt, hvis vi fokuserer på at skabe nye løsninger og på at øge bevidstheden omkring både design og forbrug. Dette materiale består af følgende afsnit: Udstilling på Trapholt ................................................................................................................................ 1 Hvad er plast? .............................................................................................................................................. 2 Hvordan ender plasten i naturen? ........................................................................................................ 3 Mikroplastpartikler i fleece og skønhedspleje .................................................................................. 4 Forslag til plastaktiviteter i skolen ....................................................................................................... 4 Tag jeres brugte mælkelåg med på Trapholt .................................................................................. 5 Plast og design ............................................................................................................................................. 6 Genanvendelse af plast .......................................................................................................................... 13 Plast og tilsætningsstoffer ..................................................................................................................... 16 Udstilling på Trapholt På Kunst- og Designmuseet Trapholt i Kolding kan man opleve hele fortællingen om plastens rejse fra forbrugeren til Verdenshavene med udstillingen ”Out to Sea? – et hav af plast fra Hawaii til Klitmøller” fra 26/09-13 til 16/02-14. I udstillingen kan man både opleve de fantastiske muligheder som plasten giver os i hverdagen, og om de problematikker, der knytter sig til plastforbruget såsom farlige tilsætningsstoffer og potentiel økologisk katastrofe. I forbindelse med udstillingen tilbyder Trapholt både 1 times omvisning samt 3 timers workshopforløb (omvisning i udstillingen + praktisk workshop). Alle forløb er målrettet folkeskolens forskellige trin. Udstillingen kan oplagt indgå i undervisningen i natur/teknik, matematik, biologi, geografi, fysik/kemi og samfundsfag. 1 Booking af omvisninger og workshop på Trapholt: Omvisning og workshop er gratis for skoler i Kolding Kommune. Skoler fra andre kommuner betaler henholdsvis 300 kr. og 700 kr. Max 28 elever pr. gang. Ved alle bookinger skal oplyses: – – klassetrin antal elever i klassen kontaktlærers navn, mail og telefonnummer 1 times omvisning: 3 timers workshop: kan bookes tirsdag – fredag kl. 9.15, 10.45, 12.15 og 13.45. kan bookes tirsdag og onsdag mellem kl. 8 og 16 bookes ved Kirsten Jensen på 29 26 99 43 eller [email protected] bookes ved Karen Bech på [email protected] Hvad er plast? Plast tilhører familien af polymere materialer. Betegnelsen stammer fra det græske polymeros (poly = mange og meros = dele). En polymer er et meget stort molekyle – et såkaldt makromolekyle – sammensat af mange ens byggesten (monomerer). Plastmaterialerne og de produkter, der fremstilles heraf, indeholder millioner af makromolekyler for hvert gram. Makromolekylerne kan sammenlignes med byggesten og plastproduktet med den færdige bygning. Kilde: Platform. Et undervisningsmateriale om plast. Plastindustrien, 2008 I alle plasttyper er hovedbestanddelene kulstof og brint. Materialer opbygget ud fra kulstof og brint betegnes som organiske materialer, da disse grundstoffer indgår som hovedbestanddele i alle levende organismer. Plastmaterialerne har derfor mange egenskaber fælles med de naturskabte materialer såsom træ, horn og harpiks. Polymerer kan opdeles i tre hovedgrupper: 1. Naturmaterialer: cellulose fra halm og træ, horn, harpiks, naturgummi og proteiner 2 2. Bearbejdede naturmaterialer: gummi, celluloid og syntetisk horn 3. Syntetiske materialer: gruppen omfatter menneskeskabte makromolekyler og dermed alle de plastmaterialer, der primært fremstilles af olie og naturgas Syntetisk produceret plast fremstilles af mineralolie, kul eller naturgas. I alt bruges 5 % af verdens samlede produktion af olie og gas til fremstilling af plast. I Europa udgøres 80 % af den samlede produktion af plast af blot seks forskellige typer, såkaldt industriplast: Polyethylen tereftalat (PET) Polyethylen (PE) Polyvinylklorid (PVC) Polypropylen (PP) Polystyren (PS) Polyurethan (PU) Polykarbonat (PC) er en meget vigtig plasttype på grund af sine særlige egenskaber. Men da den er relativt dyr, bruges den kun, hvor det er absolut nødvendigt, og regnes derfor ikke med i gruppen af industriplast. Hvordan ender plasten i naturen? Meget plast ender på grund af menneskers tankeløshed i naturen, hvor det gennem floder og strømme ledes ud i havet. Hvert år ender 6,4 millioner tons plastaffald i verdenshavene. I Nordsøen for eksempel ender der 20.000 tons plast hvert år. Ved Stillehavet samles meget af plasten fra hele verden på grund af havstrømmene, sådan at der nu ligger en plastsump på størrelse med 1/3 af Europa. I dag findes der ikke en eneste km² havvand, som er fri for plastpartikler, og der er steder, hvor der er en højere koncentration af plast end plankton i vandet. Standardplast er ikke bionedbrydeligt, men opløses gennem tiden til mindre og mindre enheder, som optages af fiskene for til sidst at ende på vores middagsbord. Der findes ingen havfisk, som ikke har været i kontakt med plast. 3 Mikroplastpartikler i fleece og skønhedspleje Tekstiler fremstillet af syntetiske fibre som polyester og fleece taber op til 1.900 syntetiske fibre, hver gang de vaskes. Siden 1993 har beklædningsindustrien anvendt PETgenbrugsflasker til fremstilling af fleece-beklædningsprodukter, hvorved flaskerne får nyt liv som et andet produkt. Ulemperne er derimod de syntetiske mikrofibre, som ved hver vask skylles ud i miljøet. I peelingprodukter bruges ofte vanduopløselige friktionspartikler i form af mikrokrystaller af plast. Mikropartiklerne opfanges ikke af rensningsanlæggenes filtre, men føres opslæmmet i spildevandet via floder og andre vandveje ud i havet Mikroplastpartiklerne udgør en væsentlig del af det plastaffaldsproblem, som i senere år har været genstand for intens forskning. Mikroplast er partikler mindre end 5 millimeter i diameter; de mindste partikler, der er fundet indtil videre måler kun 1/1.000 millimeter, 1 my. Plastpartiklerne når havet ad mange veje. Dels kommer de fra eksempelvis plastgranulataffald, udvaskning fra tekstil og kosmetik, afslidt plast fra dæk på vejene osv., dels fra havplastaffald der smuldrer på grund af friktion og sollys. Forslag til plastaktiviteter i skolen Plast i hverdagen Hvor er I stødt på plast i dag? Derhjemme? I skolen? Tænk på mindst 3 ting, som i dag laves af plast, men som for få år siden blev lavet af andre materialer Prøv at give en begrundelse for, hvorfor man nu bruger plast til de ting, I finder frem til Indsamle plastaffald – hvor meget plast bruger I på en dag? Plastpilene Mange plastgenstande, for eksempel frugtemballager og flasker til rengøringsmidler er mærket med pile i en trekant med et nummer indeni. Mærkerne fortæller, hvilken plast et materiale er lavet af. De bruges hovedsageligt, når plast indsamles til genbrug. Evt. anføres forkortelsen for plasttypen også. Mærket siger ikke noget om hvilke andre stoffer, der er tilsat plasten. Saml forskellige plastgenstande sammen og undersøg hvilken type plast, de er lavet af Plastens livscyklus Tænk på en genstand i klasseværelset eller derhjemme, som er lavet af plast Lav en livscyklus-analyse af genstanden. Det vil sige, beskriv de konsekvenser det har for miljøet at producere, transportere, bruge og afskaffe genstanden 4 Genbrug af plast Hvordan skaffer vi os af med plastprodukter, vi ikke længere skal bruge? Diskuter mulighederne for at genbruge plast i forhold til produkter af andre materialer Lav nedbrydningsforsøg – hvilke materialer kan nedbrydes og hvilke kan ikke? (Plast har en nedbrydningstid på 450 år) Plast i havet Hvordan ender plasten i havet? Se på verdenskort og spor plastens vej gennem floderne ud i Stillehavet Hvilken betydning har den megen plast i havet for dyrelivet? Fremtidige løsningsmuligheder Hvad kan vi selv gøre i dagligdagen for at undgå at plasten ender som affald? Hvordan kan man for eksempel som designer tænke plastens livscyklus ind i sine produkter? Undersøger udtryk som upcycling, downcycling og Cradle-to-Cradle. Hvad er forskellene og hvordan påvirker de forskellige tankesæt miljøet? Til udskolingsklasser kan med fordel benyttes Plastindustriens gratis undervisningsmateriale Platform, der kan downloades her: http://www.plast.dk/Uddannelse/Til-skoler-oglaerere/Undervisningsmateriale/ Tag jeres brugte mælkelåg med på Trapholt Trapholt samarbejder med Arla Harmonie® og TerraCycle ®. Hvis I afleverer jeres brugte mælkelåg på Trapholt, sørger vi for at sende lågene videre til TerraCycle ®, som genbruger lågene til nye innovative og miljøvenlige produkter. For hvert indleveret låg optjenes 5 øre. Det er penge, som Trapholt ved udstillingens slutning donerer videre til flg. velgørende formål: Stop Spild af Mad Økologisk Landsforening Hold Danmark Rent Danmarks Naturfredningsforening Læs mere om udstillingen og de tilhørende undervisningsforløb på www.trapholt.dk 5 Plast og design I design verdenen er plast i slutningen af det 20. århundrede blevet et mere og mere accepteret og anvendt materiale. Når designere vælger plast som materiale, skal de samtidig vælge mellem de forskellige plasttypers særlige egenskaber. Her følger syv tekster om plaststole, der hver især udnytter den enkelte plasttypes egenskaber. Verner Panton (1926-1998) Phantom, 1997 Producent: Innovation Randers HDPE (I dag udformet i polypropylen.) Phantom er udført i 98% Polyethylen (HDPE) tilsat 2% masterbatch, dvs. kraftigt pigment, der giver møblet dets klare farver. Polyethylen er bestandigt overfor vand og fugt, og resistent overfor de fleste kemikalier. Materialet er meget let, og det multifunktionelle møbel vejer blot 10 kg. Verner Panton havde sammen med producenten defineret teenagere som målgruppe for møblet, og prisen var derfor et væsentligt parameter. Phantom blev resultatet: En organisk form fremstillet ved hjælp af blæsestøbning, samme teknik som bruges ved fremstilling af plastdunke og –flasker. Pga. den asymmetriske og, i produktionssammenhæng, komplicerede form tog udviklingsarbejdet længere tid end beregnet. Phantom blev ikke den succes, man havde håbet på, og en typisk kommentar fra børn og unge lyder, at møblet er sjovt, men for hårdt at sidde på. Polyethylen (PE) Brug: Mademballage, flasker til rengøringsmidler, baljer, spande, legetøj. PE fremstilles ved polymerisation af gasarten ethen. I sin grundform er PE en ret blød plasttype med stor stabilitet over for kemikalier. PE forekommer i forskellige varianter fra meget bøjelige til mere stive typer, betegnet som henholdsvis LDPE (lav densitet) og HDPE (høj densitet), hvor densitet betegner massefylden. LDPE er smidig, men mindre stærk end HDPE, og bruges til blandt andet fødevareemballage og bæreposer. HDPE er hårdere end LDPE, og bruges til blandt andet flasker til rengøringsmiddel, baljer, spande og legetøj. En særlig modifikation af LDPE er LLDPE, der blandt andet i besiddelse af en betydelig større rivestyrke. LLDPE er derfor særdeles velegnet til poser, der skal slutte tæt om produktet, som for eksempel poser til dybfrost-fjerkræ eller husholdningsfilm. Er PE problematisk? En enkelt undersøgelse har fundet styren og toluen i rørperler til strygning. Styren er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og toluen kan måske skade barnet under graviditeten. 6 Komplot Design, Boris Berlin (1953) og Poul Christiansen (1947) Nobody, 2007 Producent: HAY PET-filt (polyethylen-tereftalat), formpresset Komplot Design har højst sandsynligt været de første i verden til at skabe en selvbærende stol, der udelukkende består af filt. Der er tale om en helt ny metode til at benytte tekstil som bærende materiale. Stolen er skabt til det svenske fængselsvæsen, der ønskede en stol, som ikke ville kunne bruges som våben i et slagsmål, og som heller ikke kan frembringe larm. Stolen skulle være komfortabel og virke hjemlig, og skulle kunne fungere som både lænestol og spisestol. Resultatet blev en stol uden stel. Det, der plejer at være polstring, er blevet til stolens eneste element. Deraf navnet Nobody; den har ingen krop og er ren overflade. Nobody er fremstillet af PET-filt, som er 100% genbrugsmateriale baseret på brugte vand- og sodavandsflasker. De brugte flasker knuses til et granulat, som omdannes til fibertråde. Stolen er fremstillet i én enkelt proces, hvor PET-filtmåtter varmepresses på store industrimaskiner. Der er hverken brugt lim, tilsætningsstoffer eller forstærkende elementer, som eksempelvis skruer. Se film om tilblivelsesprocessen på www.designprocessen.dk Polyethylen tereftalat (PET) Brug:vandflasker, emballagebakker, stegeposer, mikrobølgeovnsbakker, fiberfyld i dynejakker, fleecetrøjer. Polyethylen tereftalat fremstilles af tereftalsyre og ethylenglykol. PET er en stærk, hård termoplast, der findes både i glasklare og uigennemsigtige varianter. Denne plasttype bruges først og fremmest til vandflasker og flasker til kulsyreholdige drikke, men bruges også til emballagebakker, stegeposer, bakker til mikrobølgeovne og til fiberfyld i dynejakker. PET kan også forarbejdes til tekstilfibre, hvilket anvendes i for eksempel fleecetrøjer. I tekstilform har PET mange fordele, da det er formstabilt, krølfrit, rivefast og vandafvisende. Ulempen ved fx fleecetrøjen er dog, at den afgiver mikropartikler af plast hver gang den vaskes. Disse mikropartikler opfanges ikke af hverken vaskemaskinens eller rensningsanlæggenes filtre, men føres med spildevandet via vandvejene ud i havet, hvor de forurener strandene eller finder vej ind i fødekæden. Er PET problematisk? En tysk undersøgelse af plastflasker tyder på, at PET-plastflasker kan frigive stoffer, som muligvis kan være hormonforstyrrende. Man ved ikke, om de også er hormonforstyrrende hos mennesker. Flere undersøgelser har vist, at antimon og ethanal kan findes i vand fra PETflasker. Om det er årsagen til de observerede effekter, ved man endnu ikke. De målte værdier betragtes ikke som værende sundhedsskadelige. 7 Archirivolto Jam Producent:Calligaris for Ilva Polykarbonat (PC) Jam har en formstøbt skal af polykarbonat, lakeret i to nuancer. Fordelene ved materialet er, at det har en flot, blank overflade, og samtidig besidder stor bæreevne og slagfasthed. Det er tæt på brudsikkert og ikke modtageligt for ridser. Polykarbonat (PC) Brug: CD’er, sikkerhedsudstyr, skudsikre ruder, yderskallen på cykelhjelme, legetøj, lygteglas, medicinske artikler. Polykarbonat er lavet af kuldioxid og bisfenol A (BPA) eller en anden lignende fenol. PC er en gennemsigtig termoplast med særdeles god slagstyrke, til gengæld har den ringe modstandsdygtighed over for kemikalier. På grund af sin slagfasthed er PC ideelt til fremstilling af for eksempel sikkerhedsudstyr og skudsikre ruder. Grundet sine særlige kvaliteter er PC en meget væsentlig plasttype, men den er relativt dyr, så bruges ikke i unødigt omfang. Er polykarbonat problematisk? Bisfenol A (BPA) er miljøbelastende og forbindes med forskellige sundhedsmæssige effekter. Der er regler for, hvor meget afsmitning der må være fra et produkt over i fødevarer, og EU's fødevareagentur vurderer, at reglerne er tilstrækkelige til at beskytte mennesker imod de mulige risici ved BPA. Andre mener, at man bør være mere forsigtig end myndighedernes krav. Hvis man ønsker at være på den sikre side i forhold til BPA, kan det derfor være en idé at undgå fødevarer, der har været i kontakt med polykarbonat (og epoxyplast som også indeholder BPA). 8 Verner Panton (1926-1998) Panton Chair, 1968. (Denne udgave, 1999) Producent: Vitra Polypropylen (PP). (Originalt udformet i glasfiberarmeret polyester.) Stolen er et lille stykke designhistorie, da det er den første fritbærende stol i syntetisk materiale, støbt i ét stykke glasfiberarmeret polyester. Dette var en teknologisk landvinding i 1960’erne, og den blev til efter otte års eksperimenter, hvor Panton arbejdede intenst på møbelproducenten Vitras værksted ved Basel. Med de organiske former og de klare farver tog Panton afstand fra den danske møbeltraditions forkærlighed for naturmaterialer. Stolen er i dag et internationalt, industrielt ikon og et symbol på en ny æra inden for møbeldesign. Glasfiber et et meget dyrt og vanskeligt materiale at formgive. Derfor er stolen siden blevet udformet i polypropylen (PP), som besidder stor styrke og evnen til at modstå høje temperaturer. Materialet har ikke den blanke overflade som den oprindelige Panton Chair. Til gengæld kan den i dag købes til en langt lavere pris end i glasfiberudgaven. Panton Chair produceres også i en dyrere udgave i polyurethan (PU) med en hård yderskal, som lakeres for at opnå originaludgavens blanke udseende. Polypropylen (PP) Brug: Laboratorieudstyr, hospitals- og husholdningsartikler, fødevareemballage, elektriske husholdningsapparater, bildele, i byggeri, havemøbler, kunstige plæner, skalkufferter, medicinske apparater, plastposer og tovværk. Polypropylen er en termoplast, som fremstilles fra gasarten propen. Denne type plast forarbejdes ofte til fibre. PP’s store anvendelsesområde skyldes blandt andet kombinationen af styrke, sejhed og evne til at modstå temperaturer op til 120 grader. PP kan derfor tåle sterilisation ved kogning, hvorfor det bruges i medicinalindustrien. Er PP problematisk? En undersøgelse har fundet bisfenol A i polypropylen i hovedtelefoner. Stoffet er miljøbelastende og forbindes med forskellige sundhedseffekter. Sundhedsmæssigt er det først og fremmest problematisk i forbindelse med emballage til fødevarer. Produktionen af PP kan til tider involvere bly, som er et skadeligt tungmetal. 9 Piero Gatti (1949) Sacco, 1968 Producent: Zanotta Polystyren (PS) I 1968 var Sacco en del af den italienske ”anti-design” bølge, hvor man gjorde op med det såkaldt pæne design, borgerskabets diskrete smag og traditionelle møbeltyper. Sacco er stadig populær, primært i teenageværelset, som et alternativ til mere almindelige lænestole. Sacco-sækkestolen er lavet af polystyrenkugler (PS), der ganske enkelt holdes på plads i en sæk. Stolen er i sit udgangspunkt formløs. Når man sætter sig i den, former den sig efter kroppen. Kugler af polystyren er brugt, fordi de ikke suger fugt, og ikke synker sammen under brug. Polystyren (PS) Brug: Flamingo, radio- og TV-kabinetter, bakker, støvsugere og kontormaskiner. Polystyren fremstilles af den farveløse væske styren og er en hård, gennemsigtig termoplast, der leveres i flere typer. Grundtypen er glasklar og bruges blandt andet til emballage og engangsservice. Slagfast polystyren er tilsat gummi, der gør materialet sejt og dermed formbart. Slagfast polystyren bruges til blandt andet radio- og TV-kabinetter, bakker, støvsugere og kontormaskiner. PS bruges også i opskummet form, hvor det frem for alt anvendes som termisk isoleringsmateriale. I opskummet form er PS kendt som styrofoam, styrolit eller den almindelige danske betegnelse, flamingo. Er PS problematisk? PS er problematisk på grund af risikoen for afgivelse af kræftfremkaldende stoffer, navnlig ved produktion og forarbejdning. Rent polystyren ikke er problematisk, men ved fremstilling bliver der brugt hjælpestoffer, fx farve, stabilisatorer og sandsynligvis også flammehæmmere. Det kemiske stof styren frigives dog ikke. Materialet er vanskeligt at genbruge. 10 Alfred Homan (1948) Ensemble, 1992 Producent: Fritz Hansen A/S Genanvendelig plast påstøbt højelastisk polyurethanskum, forkromet stålstel Ensemble består af en sprøjtestøbt skal med forkromede stålben. Stolen er lavet med den særlige CINPRES-metode, som blev introduceret i 1985, hvor man under indsprøjtningen af plastmassen tilfører en inaktiv gas, typisk kvælstof. Dette bevirker, at plastmaterialet presses indefra og ud mod formen og hvorved masse og form opnår optimal kontakt med hinanden. Indre spændinger i materialet minimeres, hvilket giver bedre holdbarhed. Stolen er et eksempel på godt samarbejde mellem designer og ingeniør, hvilket er en forudsætning, hvis de nyeste teknologier skal finde anvendelse. Med CINPRES-metoden er der i stolen skabt et hulrum i plastskallen, som medvirker til at øge siddekomforten. Teknologien er ganske vist ikke synlig, men mærkbar, når man sætter sig. Hvad er polyurethan (PU) Brug: Madrasser, køkkensvampe, møbler, skosåler, isolering, kabinetter, kofangere og skærme. Polyurethan er fremstillet ved polyaddition af isocyanater (ester) og dioler (dialkohol). Afhængigt af produktionsmetoden kan denne gruppe af plastmaterialer have meget forskellige egenskaber. PU bruges hovedsageligt opskummet som celleplast, hvor man skelner mellem tre hovedtyper: Blødt skum, hårdt skum og integralskum. Blødt skum, oftest betegnet skumgummi, anvendes til blandt andet madrasser, køkkensvampe, møbler og skosåler. Hårdt skum anvendes til isolering af for eksempel bygningsmaterialer, fjernvarmerør og køleskabe. Integralskum består af en opskummet kerne og en hård yderskal. Materialet anvendes blandt andet til tekniske artikler, kabinetter, kofangere og skærme. Er PU problematisk? Butyltinforbindelser og ftalater er blevet konstateret i ørepropper, og også i legetøj med skumplast er der fundet ftalater. Butyltinforbindelser er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og visse er tilmed miljøbelastende. Ftalaterne er hormonforstyrrende, og desuden kan de være miljøbelastende. PU-skum indeholder isocyanater, som kan give allergi, astma og en lang række alvorligere sygdomme. Materialet er desuden vanskeligt at genbruge, og afgiver farlige stoffer, når det brænder (isocyanat, blåsyre mfl.). 11 Jonathan De Pas (1932-1991) Blow (oppustelig lænestol), 1967 Producent: Zanotta VC Blow er et af ikonerne inden for plastdesign og er et eksempel på, hvordan en stols form kan være betinget af teknologien. Stolen er lavet med en, for datiden, helt ny højfrekvent svejseteknik, der muliggjorde svejsning af blød PVC, som derefter kunne fyldes med luft. Blow igangsatte en bølge af oppustelige møbler, som var helt i tråd med tidens ønsker om fleksible, utraditionelle møbler. PVC er som udgangspunkt et stift, stærkt og meget holdbart materiale. Ved at blande PVC (polyvinylklorid) med blødgørere opnåes et materiale, der er blødt nok til at kunne fyldes med luft. PVC har været i søgelyset pga. mistanke om, at blødgørere frigiver hormonforstyrrende stoffer, hvilket også er grunden til, at materialet ikke længere bruges til fx regntøj til børn og legetøj. Polyvinylklorid (PVC) Brug: Nedløbs- og kloakrør, vinduesprofiler, tagrender, tagplader, gulvbelægning, industrislanger, haveslanger og el-ledninger. Polyvinylklorid fremstilles af gasarten klorethen, der også er kendt som vinylklorid. Denne plast, som i sin grundform er hård og stiv, gøres elastisk ved tilsætning af blødgøringsmidler i form af ftalater, der kan udgøre helt op til 70 % af materialet. Hård PVC bruges til blandt andet rør, vinduesprofiler, tagrender og tagplader. PVC kan få alle grader af hårdhed ved at blødgørere tilsættes under produktionen. Blød PVC kaldes også vinyl, og bruges til blandt andet gulvbelægning, industrislanger, haveslanger, el-ledninger samt til en lang række produkter til sundhedssektoren. PVC er en meget robust, isolerende plast, som er vanskelig at antænde, hvilket gør den til et oplagt byggemateriale, navnlig til brug i rør og vinduesprofiler. Er PVC problematisk? I sundhedsmæssigt henseende er PVC langt fra uskadeligt: Dette gælder både basismaterialet, der kan være kræftfremkaldende, og de tilsatte ftalater, der er sundhedsskadelige. Via test har man fundet PVC med ftalater i skoletasker, penalhuse, viskelædere, sæbeemballage, ørepropper, sexlegetøj, vinylgulve, ledninger, skridsikre bademåtter og i legetøj til dyr. Opløsningsmidlet isoforon, der mistænkes for at være kræftfremkaldende, er fundet i PVC i legetasker, skoletasker, penalhuse og viskelædere. I PVC til ørepropper er der konstateret butyltinforbindelser, der mistænkes for at være hormonforstyrrende, og visse af dem er miljøbelastende. 12 Genanvendelse af plast Downcycling Downcycling = nedbrydning af materialer før de genbruges Udfordringen ved genbrug af plast er, at genbruget normalt tager form af såkaldt downcycling. Det indebærer, at plasten blandes med andre materialer, og dermed ikke længere kan genanvendes til raffinerede produkter. I downcycling-processer blandes forskellige materialer, så de ikke kan adskilles. Produkter, som fremstilles på denne måde, falder ud af de rene materialers kredsløb, og kan derefter udelukkende smeltes om til materialer af præcis samme eller ringere kvalitet. For eksempel kan træplastkomposit kun reproduceres i samme kvalitet, hvis det smeltes med andet, præcist tilsvarende materiale. Det er praktisk umuligt med så mange forskellige produkter på markedet med vidt forskellige blandingsforhold. Så selv om plasten og træflisen gensidigt beriger hinanden, er sammenblandingen alligevel med til at gøre plastens genanvendelsesmuligheder mindre, når stolen en gang kasseres. Eksempel på downcycling: Chris Martin PS Ellan, 2005 Producent: IKEA Træplastkomposit IKEA PS Ellan er lavet af træplastkomposit. Når plast kombineres med træflis bliver det stærkere og mere stabilt. Samtidig får træet visse af plastens egenskaber såsom øget søm- og skruefasthed og lav fugtoptagelse. Denne stol er en del af IKEA PS-kollektionen, der søger at forene innovation af materiale, design, funktion og teknik i samme genstand. Upcycling Upcycling = råmaterialerne tilføres værdi over tid, og genanvendes igen og igen Upcycling dækker produktionen af nye og mere værdifulde produkter på grundlag af tidligere brugte materialer eller rester. Dette er ikke en industriel forarbejdningsform, men mere en alternativ strategi, som blandt andet industrielle designere har taget op. Løsninger af denne art rummer et enormt kreativt potentiale og giver både økologisk og socialt overskud. 13 Eksempel på upcycling: Mette Bak-Andersen The (Hi)Story of a Lamp, Producent: Copenhagen Forever 100 % polystyren Lampeskærmens materiale er genanvendt plast fra restproduktionen af køleskabe fra en fabrik i Esbjerg. Plasten bliver kværnet, lavet til granulat og støbt i plader. Materialet bliver således upcycled ved at køleskabsresten bliver til en designerlampe. Lampen bliver produceret i Sorø og samlet i Ringsted. Kablerne er halogenfri, specialproducerede i Sverige. Lampen er udviklet med støtte fra Danmarks Naturfredningsforening, som led i at skabe opmærksomhed omkring potentialet i at sortere og genanvende plast. Cradle to CradleCM (vugge-til-vugge) Cradle to CradleCM -princippet handler om at indtænke hele produktet i et cyklisk forløb, hvor kasserede produkter i stedet for at blive sendt til forbrænding, alternativt kan genanvendes på to forskellige måder: 1. Det kan adskilles i rene, genbrugelige, ublandede dele, hvorved det indgår i et teknisk kredsløb eller 2. Det kan komposteres, og dermed indgå i et biologisk kredsløb, hvor materialet bliver til næringsstoffer I 2002 udkom bogen Cradle to Cradle – remaking the way we make things af arkitekt William McDonough og kemiker Michael Braungart. Bogen var et skarpt opgør med den dominerende ”vugge-til-grav”-tænkning, hvor man gennem en livscyklusvurdering ser på et produkts miljøpåvirkning fra vugge til grav, dvs. fra indvinding af råvarer over produktion og brug, frem til tidspunktet hvor det brugte eller ødelagte produkt, kasseres som affald og forbrændes. 14 Det vigtigste princip inden for Cradle to CradleCM er ”affald er lig med næring”-princippet. Dette betyder, at alt bør designes til at være en del af enten det biologiske, eller det tekniske kredsløb, hvor affaldet giver næringsværdi til kommende produktion. Alle bestanddele af Cradle to CradleCM -produkter skal således kunne genanvendes i et af disse to kontinuerlige kredsløb. Eksempel på Cradle to Cradle: Barcode Ecoline Modular Producent: egetæpper™ Cradle to CradleCM -certificerede tæppefliser Flisetæppet på gulvet i udstillingen er produceret af egetæpper™ der, som den første danske tæppevirksomhed, har fået et Cradle to CradleCM-certifikat. Når kunderne køber tæppet Barcode Ecoline er de dermed garanteret, at alt i produktionen er blevet vurderet, i forhold til materialernes sundhedsmæssige egenskaber, og deres evne til at indgå i et genbrugs- eller genanvendelsesscenarie. Ege har fået tildelt Cradle to CradleCM-certifikatet i sølv efter grundige undersøgelser af produktet. Det betyder, at produktion af tæppet ikke producerer affald, samt at alle materialer kan separeres og indgå i nye sammenhænge, uden at være til skade for hverken mennesker eller miljø. Forbrugerne og plastproblematikken Danmark er et af de lande i Europa, der indsamler den mindste mængde brugt plastemballage til genanvendelse pr. indbygger. Grundlæggende kan næsten al plast genbruges. De bedste, eksisterende genbrugsløsninger er baserede på genbrug af en enkelt type materiale. Når forskellige typer plast er blandet sammen, er genbrugsprocesserne mere komplekse. Derfor er det væsentligt at der stilles lettilgængelige plastsorteringsmuligheder til rådighed for forbrugerne. På denne måde kan plasten indsamles og genanvendes uden de store gener. Projekter som for eksempel Nulskrald i Vendsyssel viser, at mange forbrugere er klar til og interesserede i at sortere deres affald, så så mange ressourcer som muligt kan genanvendes. 15 Plast og tilsætningsstoffer Selv om hver plasttype har sine specifikke egenskaber, kan man efter behov ændre disse i produktionsprocessen og tilpasse dem til forskellige krav ved at iblande andre polymerer eller bruge tilsætningsstoffer. Spørgsmålet om, hvordan en række af disse stoffer påvirker miljø og sundhed, giver imidlertid anledning til bekymring. I dag opfattes visse ftalater (blødgørere) samt stoffet bisfenol A og en række brandhæmmende midler som særligt problematiske. Da der ikke er noget lovkrav om obligatorisk deklarering af plast og de anvendte tilsætningsstoffer, og da producenterne hemmeligholder materialernes sammensætning, er det ofte meget vanskeligt for forbrugerne at skelne mellem farlige og ufarlige produkter og praktisk taget umuligt at kontrollere, om eventuelle forbud eller grænser er overholdt. Læs mere om plast og de potentielle problematikker på www.plast.dk eller www.forbrugerkemi.dk 16
© Copyright 2024