1. No category

— Akademisk skrivning og formidling
— v/ Henriette Lungholt
—  Formidling og metode, ITU, forår 2012
Faglig formidling
— Professionel skrivning; et ubeskrevet
krav til akademiske opgaver
Den videnskabelige genre – en definition
—  Dokumentation
¡  af en undersøgelse
¡  af ét fagligt relevant problem
¡  ved brug af fagets teorier og metoder
¡  med det formål at overbevise
¡  en fagfælle
¡  om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion
¡  i en fremstilling som er acceptabel i det faglige
diskursfællesskab
¡ 
Kilde: Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray: Den gode opgave,2. udgave, s. 21
Lige et par tilføjelser
—  Undersøgelse: Man løser ikke nødvendigvis problemet – man
analyserer, fortolker, diskutere og vurdere
—  Overbevise: At kunne argumentere for sin undersøgelsesmetode,
analyse, validitet og dokumentation
—  Fagfælle: Målgruppen har samme faglige grundlag, men IKKE
særviden om det felt, opgaven handler om
—  Det faglige diskursfællesskab: Faglig formidling, standard/
normalitet inden for den akademiske genre, forskel for uni til uni
En svær tekst – et eksempel
Fordele og ulemper ved teksten
—  Fordele
¡  Præcision
¡  Indforståethed mellem
faglige begrebsfæller
¡  Der spares på ord
¡  Viden
¡  (Magt)
—  Ulemper
¡  Abstraktion (det tager
lang tid at læse og forstå)
¡  Forstår forfatteren, hvad
han/hun skriver
¡  Overlegenhed
¡  Svære tekster gør læsere
sure
¡  (Magt)
Hvem er modtageren?
I dette spil kan deltage 2, 3 eller 4 personer, som hver bruger 4
ensfarvede brikker. Disse anbringes i hjørnepladserne af tilsvarende
farve, hvorefter spillet begynder med terningkast efter tur.
Fremrykningen sker venstre om.
—  For at kunne føre en brik fra hjørnepladsen ud på spillefeltet må der
altid kastes “Globus”, som tillige altid giver ekstrakast. I fald dette
også giver “Globus”, kan spilleren enten føre en ny brik ud eller også
springe med den første brik til næste globefelt. Kastes der “Stjerne”,
rykker man frem til nærmeste stjernefelt, dog kun såfremt der ikke
er et globefelt imellem, hvilket vil sige, at et globekast kan passere et
stjernefelt, men et stjernekast ikke et globefelt.
—  Kilde: Yngve Søndergaard, www.ys.kom, materiale til kursus om Sprogpolitik,
Kforum, 28.9-2010)
De er en besværlig kunde
—  GiroBank har modtaget et giroindbetalingskort, hvor De
desværre ikke har påført
“0” foran Deres girokontonummer.
—  Dette medfører ekstra arbejde for os, da det ikke er til at
se, hvor det manglende ciffer skal placeres. Deres
giroindbetalingskort er ekspederet, men vi beder Dem
om fremover at påføre nullet foran Deres
girokontonummer.
—  Kilde: Yngve Søndergaard, www.ys.kom, materiale til kursus om Sprogpolitik,
Kforum, 28.9-2010)
Forstår vi altid ordene?
10
11
Skriftlighed og mundtlighed – to kulturer
Talens magt: Jonas Gabrielsen og Tanja Juul Christensen, Academica 2009, p.22
Formidlerens problem(er)
Summeøvelse
—  Har I eller har I haft udfordringer med formidling i
forhold til jeres rolle på arbejdspladsen i forhold til
modellen?
Øvelse: Jeres fagord
15
—  Find de fem typiske fagord fra jeres
hverdag
—  Find erstatninger for dem
1. De syv plager
1.  Lange sætninger
2.  Forvægt og bagvægt
3.  Passiv
4.  Verbalsubstantiver
5.  Lange ord
6.  Højtidelige ord
7.  Fagord
Lange sætninger
Krævende for hukommelsen, især hvis der er
mange indskudte og foranstillede led.
—  ”Hvis du skal opereres for en anden sygdom, er det vigtigt
at du eller den læge, der skal operere, kontakter en læge på
Neurologisk Klinik for at høre, om der skal tages specielle
hensyn i forbindelse med operationen.”
—  ”Du skal kontakte Neurologisk Klinik hvis du skal opereres.
Vi kan fortælle om der skal tages specielle hensyn.”
Lange sætninger
—  Én sætning, ét budskab.
—  Sæt mange punktummer og rigtige kommaer.
—  Bryd sætningerne op.
—  Undgå lange sætninger og indskud.
—  Varier sproget med lange og korte sætninger.
—  Brug helt korte sætninger som stopeffekt.
Forvægt og bagvægt
I sætninger med forvægt står budskabet sidst.
Budskabet står først i sætninger med bagvægt.
—  Forvægt gør det svært at overskue sætninger, fordi vi skal
vente på budskabet.
—  I sætninger med bagvægt ved vi straks, hvad budskabet er,
fordi det kommer først.
—  Bagvægt gør det muligt at arbejde med flere ledsætninger
uden at gøre sproget tungt.
Forvægt og bagvægt
—  ”Skulle det hænde, at De en enkelt gang måtte glemme at
tage tabletterne på det sædvanlige tidspunkt, men husker
det inden for 12 timer, skal De alligevel tage hele den
ordinerede dosis.”
—  ”De skal tage hele den ordinerede dosis, selv om De
glemmer at tage tabletterne på det sædvanlige tidspunkt,
men husker det inden for 12 timer.”
Passiv
To former
—  -s-passiv: Der spises.
—  blive-passiv: Du bliver kørt.
Begge former
—  skaber afstand mellem skribent og læser
—  gør det uklart hvem der handler
—  gør teksten abstrakt og upersonlig
—  trækker andre plager med sig,
fx “Hoslagt fremsendes”.
Ikke passivt - men aktivt
—  Der henvises til
—  Det vurderes på den baggrund
—  Det er oplyst
—  Skemaet bedes udfyldt
Vi henviser til
Vi vurderer på den baggrund
Du har oplyst
Udfyld venligst skemaet
Passiv
—  ”Ved lumbalpunktur udtages spinalvæske, der omgiver
rygmarven, hjernen og nerverødderne. Med en speciel nål
opnås adgang mellem ryghvirvlerne i lænden, hvorfra
væsken kan tappes.”
—  ”Ved lumbalpunktur tager vi en prøve af spinalvæsken, der
omgiver rygmarven, hjernen og nerverødderne. Vi fører en
speciel nål ind mellem ryghvirvlerne i lænden, hvorfra vi
tapper væsken.”
Verbalsubstantiver
Ændrer et udsagnsord til et navneord og ender
ofte på -ing og -else.
— 
— 
— 
— 
— 
— 
— 
Blodprøvetagning
håraffald
tobaksforbrug
sårheling
påsætning
tandudtrækning
journaloptagelse
tage en blodprøve
hår falder af
ryge
hele sår
sætte på
trække tænder ud
skrive journal
Lange sammensatte ord
Sammensatte ord kan være svære læse,
overskue og forstå.
Opløs dem, hvis du kan.
—  rygmarvsvæskehulrummet
—  hulrummet om væsken i rygmarven
—  medicindoseringsæske
—  æske til at dosere medicin
—  undersøgelsesresultatet
—  resultatet af undersøgelsen
Lang tillægsform
Med lang tillægsform taler vi ofte om folk i 3. person i stedet
for til folk i 2. person.
—  ”Selve punkturen udføres enten med patienten i siddende
eller liggende stilling.”
—  ”Du kan sidde op eller ligge ned under punkturen.”
—  ”Af hensyn til vores rygende patienter forefindes et lokale
hvor der må ryges.”
—  ”Vi har et lokale, hvor du må ryge.”
Tyg lige på den…
Stigningen i timelønnen, erstatningen for den
kortere arbejdsuge, forhøjelsen af
arbejdsgiverafgiften samt virkningen af kronens
styrke betyder, at arbejdsenhedsomkostningerne i
andet kvartal 2001 er ca. 14-15 pct. Højere end for
et år siden, og denne udvikling er ødelæggende for
eksportindustrien.
Højtidelige ord
—  anvende
—  forløbne år
—  indeværende år
—  samt
—  samtlige
—  vedrørende
—  angående
—  finde sted
—  forefindes
bruge
sidste år
i år
og
alle
om
om
sker, foregår
er
Højtidelige ord
—  ligeledes
—  således
—  såfremt, ifald, dersom
—  hvilket betyder at
—  hvorfor det skal oplyses
—  på grund af dette
—  med henblik på
—  det skal hermed meddeles
også
sådan
hvis
derfor
derfor
derfor
til, så, fordi
…
Mosord
- ord, der lugter af ”gammel dansk”
andrager
angående
anskaffe
beliggende
besvære sig
bibeholde
dersom
efterstræbe
finde sted
foranlediget
genanvende
genpart
forefindes
foreligger
forespørge
forløbne
formene
fornøden
fremsende
følgelig
fåtal
7. Faglatin
31
—  ”Fyret på grund af utilregnelighed”
—  ”Utilregnelighedspension”
Fyret på grund af årsager der ikke kan
henregnes til personen selv
Et eksempel
Til trods for at vi i den foreliggende sag gentagne
gange har rettet henvendelse til Deres firma, må vi med
beklagelse konstatere, at vi endnu ikke har modtaget
Deres svar.
Almindelig dansk:
Vi har nu flere gange skrevet til Deres firma i denne
sag, men desværre ikke fået svar.
Videnssprog
Erfaringssprog
—  Logisk
—  Sanseligt
—  Tankeorienteret
—  Handlingsorienteret
—  Upersonligt
—  Personligt
—  Abstrakt
—  Konkret
—  Billedfattigt
—  Billedrigt
—  Løsrevet fra situation
—  Knyttet til situation
—  Offentligt
—  Privat
—  Rødder i skriftsprog
—  Rødder i talesprog
Videnssprog - erfaringssprog
Videnskabssprog:
Formidlingssprog:
Bruges til at:
Analysere
Definere
Systematisere
Fortælle
Fortolke
Udlægge
Derfor er det:
Statisk
Abstrakt
Generelt
Billedfattigt
Logisk-ræsonnerende
Upersonligt
Dynamisk
Konkret
Specifikt
Billedrigt
Narrativt
Personligt
Med:
Overordnet synsvinkel
Eksplicitte sammenhænge
Skiftende synsvinkel
Implicitte sammenhænge
Tjek læsbarheden ...
Læsbarhedsindeks - LIX
LIX
= X + Y
Antal ord
Antal perioder = X
Antal lange ord x 100
Antal ord
20:
30:
40:
50:
60:
70:
meget let
let
middel
svær
meget svær
nærmest umulig
= Y
Tjek læsbarheden ...
Lange ord per punktum - LOP
8
7
6
5
4
3
2
1
MEGET SVÆR
(Fa
glitteratur)
SVÆR
(Faglitteratur)
MIDDEL
(Dag- og ugeblade)
LET
(Skønlitteratur)
MEGET LET
(Børnelitteratur)