Etiket - Cheminova

REFERAT
1. gårdgruppemøde – Gl. Kalkbrænderivej-karréen
Afholdt i Salen, Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø
Dato 12.9.2011
Deltagere:
Rolf Bekker Ravnskov, Center for Miljø, Skadedyrsafdelingen.
Charlotte Skibsted, landskabsarkitekt.
Carl Johan Skibsted, landskabsarkitekt.
Bjørk Trøst Bigum, arkitekt, sbs.
Beboere:
Anja Bøggild, Peter Slundt, Rolf Poulsen, Mette Breslan, Ditte Frenning, Ann Fullerton, Cecilie Højriis Hansen,
Charlotte N. Mortensen, Kamilla Meyer, Mette Ebdrup, Lise Thullin, Lennart Heldorf, Suzanne Rindom, Keiran
Bacchus, Charlotte Lundt, Henrik Jacobsen, Lise Krogh Jensen, Eva Jacobsen, Morten Kristiansen og Preslava
Duus.
Dagsorden:
1. Velkommen.
2. Formålet med mødet i aften.
3. Forebyggelse af rotter.
4. Mødetidsplan - gårdgruppen.
5. Tidsplan/proces.
6. Økonomi.
7. Mobilsug.
8. LAR (Lokal Afledning af Regnvand)
9. Information om kloakinspektion, renovering af trapper, sokler m.v.
10. Debat og spørgsmål.
Jeg har vedhæftet de billeder/tekster, der blev vist i løbet af aftenen.
Ad 1) Velkomst og præsentation
Bjørk Trøst Bigum fra sbs bød alle velkommen.
Ud over landskabsarkitekterne Charlotte Skibsted og Carl Johan Skibsted deltog Rolf Bekker Ravnskov, Center
For Miljø, Kbh. Kommune.
Ad 2) Formålet med mødet
Mødet i gårdgruppen er det første ud af 3, hvor vi i fællesskab skal diskutere idéer og ønsker til jeres nye fælles
gårdhave.
Efter 3. møde, bliver der husstandsomdelt et forslag, med det skitseprojekt vi i samarbejde har fundet frem til.
Forslaget sendes i høring i 8 uger til ejere og lejere i karréen, inden det fremstilles for Teknik og Miljø Udvalget,
der træffer den endelige beslutning.
Husk, at det er jer der deltager i gårdgruppemøderne, der har mulighed for at sætte jeres fingeraftryk på den nye
gård.
Ad 3) Forebyggelse af rotter i karréen
Rolf Bekker Ravnskov fortalte om kommunens koordinerende arbejde, med de karréer der skal indrettet fælles
gårdhave, for at sikre rottefrie gårde. Rolf forklarede hvad der teknisk kan gøres for at holde rotterne ude af
ledningsnettet i gården.
Vi sørger for at holde kontakten til Center For Miljø i hele processen og koordinere evt. arbejder.
sbs rådgivning l Ny Kongensgade 15 l 1472 København K l 8232 2500 l www.sbsby.dk l CVR 3236 1080
Ad 4) Mødetidsplan
Vi holder i alt 3 møder i gårdgruppen, hvor vi arbejder os ned i detaljen fra møde til møde.
De næste to møder holdes på 1. sal i ”Salen”, Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø.
o Mandag d. 26. september 2011, kl. 19.00 – 21.00
o Mandag d. 10. oktober 2011, kl. 19.00 – 21.00
Referat af møderne, sendes til alle på maillisten.
Referat og relevant materiale kan også ses på www.sbsby.dk/netværk/Gl. Kalkbrænderivej-karreen
Ctrl + klik for at følge link: http://www.sbsby.dk/?pid=68
Ad 5) Tidsplan og proces
Se tidsplan på vedhæftede fil.
Det er en forudsætning, når der udføres fælles gårdhaver, at der stiftes et ejerlaug.
sbs indkalder til stiftende generalforsamling, og udarbejder forslag til vedtægter.
Der udsendes desuden oplæg til ordensreglement og budget for ejerlauget. Det er ejerlauget der fastsætter
”ambitionsniveauet” for gårdhavens fremtidige drift og vedligehold, så udkast til budget vil indeholde de poster,
vi erfaringsmæssigt ved, andre ejerlaug gør brug af.
Ad 6) Økonomi.
Stat og kommune betaler for den nye gårdhave.
Ejerlaug står for drift og vedligehold efter gårdhaven bliver overdraget.
Udgifterne til drift og vedligehold af jeres fælles gårdhave, besluttes af ejerlauget.
Alle udgifter til ejerlauget bliver fordelt efter ejendommenes bruttoetageareal.
Dog betaler stat og kommune for 1. års drift og vedligehold af det grønne. Dette for at sikre, at alle planter, træer
og buske ”får en god start”.
Der er efter reglerne i byfornyelsesloven afsat et rammebeløb til hele indretningen af gårdhaven. Beløbene
fremgår af vedhæftede fil.
Ad 7) Mobilsug
Med udgangspunkt i tilbagemeldingerne på mødet, har jeg har bedt Envac, der leverer mobilsuganlæg, om at lave
en mere præcis beregning af hvad et mobilsuganlæg, i jeres karré kommer til at koste.
På næste møde vil jeg fremlægge et overslag over, hvad udgiften bliver, hvis der skal betales efter
bruttoetageareal.
Ad 8) LAR
Der var enighed om, at finde gode løsninger til at anvende regnvand i gården.
Desuden var der et udbredt ønske om, at lave en gård, der også tager højde for, at de vandmængder vi har
oplevet denne sommer, i mindst mulig omfang kommer til at genere i gården i fremtiden.
Ad 9) Information om kloakinspektion, renovering af trapper, sokler m.v.
For at få et overblik over i hvilken tilstand de forskellige ejendommes kloakledninger er i, fremsender sbs senere
en informationsskrivelse til alle karréens ejere/foreninger/administratorer, med tilbud om at få udført TVinspektion af alle ejendommes ledningsnet i gården.
Denne undersøgelse skal betales af de respektive ejere. Det skyldes, at vi ikke i forbindelse med renovering af det
fælles friareal renoverer eller udskifter kloakledninger, der også i fremtiden, når gården bliver fælles, skal
vedligeholdes af de respektive ejere.
I informationsskrivelsen vil der desuden være et tilbud om, at kunne indhente pris på, at få lavet egne arbejder på
ejendommene, hvis der er behov for dette. Det kan være, reparation af kældertrapper, lyskasser, omfangsdræn og
sokkelisolering o.l. som med fordel kan udbedres, når vi rydder gården for belægning.
sbs rådgivning l Ny Kongensgade 15 l 1472 København K l 8232 2500 l www.sbsby.dk l CVR 3236 1080
Ad 10) Debat og spørgsmål
Carl Johan Skibsted og Charlotte Skibsted viste en plan, med de eksisterende forhold i gården, og pointerede, at
der er nogle få ting der ligger ”fast” i forbindelse med gårdhavens indretning.
o Eksisterende niveauspring i gården bevares.
o Der er mange fine eksisterende nicher i gården.
o De træer og buske, som er egnede til det, skal bevares. Der er desuden spredte beplantninger op ad gavle,
som er fine.
Carl Johan og Charlotte bad alle om at komme med idéer og ønsker til den fælles gårdhave. Disse er her
beskrevet i punktform:
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
Gården har mange private zoner, tæt på ejendommene, der skal arbejdes videre med.
Gården vil være meget velegnet til mobilsug, da antallet af affaldsbeholdere til husholdningsaffald, vil fylde
meget i gården.
Der er mange cykler parkeret på både fortove og i gården. Nogle haver er dog cykelfrie.
For mange cykler og alle skraldebeholdere i gården, vil give et tilsvarende lille areal til ophold.
Der er et myndighedskrav om, at affaldsbeholdere skal placeres min. 5 meter fra vinduer.
Der skal være fokus på behandling af regnvand. Gerne LAR løsninger.
Eksisterende belægning, kan indgå i den samlede plan, såfremt den er i god stand.
Forskelligartetheden i bygningernes arkitektur k an afspejles i gården, f.eks. ved forskellig belægning.
Meget gerne noget grønt i gården.
Kan cyklerne parkeres nedgravet i terræn, som på Nørreport Station? ”Det er en dyr løsning”(CS)
Ønske om, at få lavet nye slidsker til de kældre, der har kapacitet til cykler, men hvor adgangsforholdene er
dårlige.
Kan cykler placeres uden for karreen, evt. overdækket?
 Hvis cyklerne skal monteres på facaden, skal man rette henvendelse til Center for Parkering.
 Hvis de skal monteres løsrevet fra facade er det Center for Trafik, Vejmyndighed.
 Der skal indsendes en skitse af, hvor man har tænkt sig at sætte dem.
 Det er ejeren af matriklen der skal søge, og der kan for så vidt godt anvendes midler fra gårdprojektet, hvis
alle i gårdlauget er enige om det, og alle har adgang til stativerne.
 Der skal også laves nogle klare aftaler om, at gårdlauget skal vedligeholde stativerne fremadrettet, idet det
er den enkelte ejer, der i princippet hæfter for det.
Jeg følger op på dette spørgsmål på næste møde. (BTB)
Der er nogle beboere der i dag er generet af lugtgener fra affaldsbeholdere.
Mobilsug i karréen kan evt. frigøre nogle af mellemgangene, hvor der i dag er placeret affaldsbeholdere
(ulovligt) til cykler, barnevogne o.l.
Fokus på grønne nicher i gården og private opholdsarealer.
Gården skal anlægges og betragtes som en helhed.
Der skal skabes gode legemuligheder for børn, men også tages hensyn til larm.
Der er nogle beboere i stueplan, der ønsker, at der tages hensyn til indkig i deres lejligheder, hvis
eksisterende hegn og beplantning fjernes.
Buske og grønne elementer kan løse disse problemer.
I Gl. Kalkbrænderivej 52-54, bruges gården til passage, når beboerne skal i bad i kælderen.
Tænk på at fremtidigt lys i gården ikke skal blænde.
Nej tak til tørrestativer – fra nogle. Enkelte vil gerne have stativer.
Løsning på storskraldsproblematikken i gården kan være at ringe til kommunen, der så kommer og afhenter
det på gaden, når det er sorteret.
Kan tagene på affalds-/cykelskure bruges til ophold?
sbs rådgivning l Ny Kongensgade 15 l 1472 København K l 8232 2500 l www.sbsby.dk l CVR 3236 1080
Der er tidligere udarbejdet nogle skitser, der angiver gode løsningsmuligheder af terrænet i gården. En af
beboerne lovede, at sende disse til BTB. (Gerne på mail)
For at få et overblik over hvor mange cykler der er i karréen, og kapacitet for cykelparkering i kældrene, retter
BTB henvendelse til alle ejere/foreninger/administratorer med forespørgsel om dette. Jeg undersøger desuden
hvor mange børn og unge der er i karréen i dag.
Hvis du inden næste møde kommer på nye idéer eller forslag, så send dem på mail til [email protected] eller mød
frem mandag d. 26. september, kl. 19.00 – 21.00, hvor Carl Johan og Charlotte vil fremlægge en foreløbig
skitse over den nye fælles gårdhave, med udgangspunkt i jeres idéer og forslag.
Med venlig hilsen
Bjørk Trøst Bigum
sbs rådgivning l Ny Kongensgade 15 l 1472 København K l 8232 2500 l www.sbsby.dk l CVR 3236 1080