SBS Discovery Media søger tre praktikanter til Kanal 4, Kanal 5 & 6’eren Til produktion af web-tv, tv-websites og kommunikation via sociale medier SBS Discovery Medias Digitalafdeling består af et team på 14 medarbejdere samt freelancere og praktikanter. Vi er en ung og fremsynet afdeling, som – udover udvikling og drift af www.Nutv.dk og www.Radioplay.dk – har ansvaret for Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, 7’eren, TLC og Discovery Channels tilstedeværelse på digitale medier. Vi arbejder kreativt og strategisk med new media i det store mediehus SBS Discovery Media som har over 200 hundrede ansatte plus freelancere. Hvad kan du forvente Vi søger to talentfulde, positive og energiske praktikanter til praktik på hhv. Kanal4.dk, Kanal5.dk og 6-eren.dk. Du kommer til at arbejde tæt sammen med de ansvarlige Content Managers, og vi lover, at du bliver involveret i alle processer. Vi er ikke bange for at inddrage vores praktikanter, som vi af erfaring ved, udgør en kæmpe ressource. Du kan derfor forvente at få både støtte, konstruktiv feedback og ansvar. Sammen med afdelingen kommer du til at være i tæt samarbejde og dialog med andre afdelinger som Presse, Marketing, Program og eksterne produktionsselskaber. Praktikforløbet tilbyder et grundigt introduktionsforløb, som indfører dig i Final Cut X, Photoshop, Drupal, Xstream Mediamaker, Facebook administration og politik for andre sociale medier. Du vil også, som en del af de daglige opgaver, blive introduceret til de øvrige afdelingers områder og funktioner. Der er sat rammer for praktikken - men samtidig er der rum til at praktikken skal udvikle sig i takt med din udvikling, kompetencer og interesser. SBS Discovery Media H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Dine primære opgaver vil bestå af • Produktion og publicering af indhold, artikler og i høj grad video • Involvering i online mediestrategi og eksekvering • Facebook, Instagram, Twitter og andre sociale medier • Udvikling og design af Facebook og konkurrencer • Udvikling af quizzer og konkurrencer på mobil app • Kreativ og effektfuld redigering og visuel design til websites/sociale medier i Photoshop • VJ og reporter i marken - produktion af eksklusivt indhold om vores programmer til web-tv • Daglig klipning af program-teasers, udvælgelse af de bedste klip fra tv og forfatte overskrifter, der fænger • Medvirke til udvikling af ideer og kommercielle oplæg til annoncører på vores websites og mobile applikationer Vi forventer, at du er engageret i og opdateret på tendenser inden for sociale medier, tv - herunder social-tv - samt digitale medier i al almindelighed. Vi forestiller os, at du har tilegnet dig denne viden fra enten medievidenskab, kommunikation, IT-studier eller lign. og studerer dette på bachelor eller kandidatniveau. Det er en fordel, at du kan løse mindre grafiske opgaver i Photoshop eller har interesse for at lære det samt har lidt kendskab til Final Cut. Det er dog ikke et krav. Praktikken er som udgangspunkt 37 timer om ugen og vi ser gerne, at du starter i august-september. Vi er naturligvis fleksible overfor dit studie, eksamener og evt. ferie. Ansøgningsfrist: 15. juni 2014 Ansøgning og spørgsmål Har du spørgsmål til stillingen på kanal4.dk, kan du ringe til Camilla Poulsen på 30 65 29 52. Vil du gerne søge stillingen, skal du sende din ansøgning til [email protected] og mærke ansøgningen “praktikant SBS Discovery Digital 2014”. Har du spørgsmål til stillingen på kanal5.dk, kan du ringe til Kirstine Nystrøm på 28 76 11 02. Vil du gerne søge stillingen, skal du sende din ansøgning til [email protected] og mærke ansøgningen “praktikant SBS Discovery Digital 2014”. Har du spørgsmål til stillingen på 6-eren.dk, kan du ringe til Mikkel Ankjærgaard-Eskildsen på 40 41 61 71. Vil du gerne søge stillingen, skal du sende din ansøgning til [email protected] og mærke ansøgningen “praktikant SBS Discovery Digital 2014”. Praktikken er ulønnet men med sund og gratis frokostordning. Dertil har du gratis adgang til sociale arrangementer og fester i SBS Discovery Media. Du kommer til at sidde i hjertet af København på H.C. Andersens Boulevard 1, 1553 København V. og du vil få egen computer og arbejdsplads. Læs mere om os på www.sbsdiscovery.dk. Jobbets studierelevans Praktikanten får rig mulighed for at bruge teorier om medieproduktion, tvbranchen og online medier i praksis. Han/hun får solide kompetencer inden for optagelse af video, videoredigering, billedredigering, online publicering, skrive nyheder, blogs og lave ekstramateriale og arbejde med mobilindhold mv. SBS Discovery Media H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V
© Copyright 2024